moderne murermestervilla

02 

Kom indenfor 

Mød fire familier og find inspiration til et byggeri, 

der viser, hvem du er

Byg med personlighed – vis, hvem du er! 

At bygge hus handler ikke bare om at få tag over hovedet. I lige så 

høj grad overvejer vi, hvordan boligen skal opleves, dens stemning 

og atmosfære. Og hvilke signaler boligen skal sende. Vi tænker nøje 

over boligens udformning og funktioner. Næsten alt er tilladt – og vi 

tør udfordre traditioner i både arkitektur og materialekombinationer. 

Mere end nogensinde før stiller vi krav til, at boligen har et personligt 

udtryk og fortæller historien om, hvem vi er. 

Her i hæftet kan I søge inspiration i mødet med 4 familier, som på 

hver sin måde har formet en personlig bolig om familiernes liv.

INDHOLD 

04 

INDHOLD 

Hus efter eget design 

– læs om familien, der satte sig 

for at designe deres eget hus . . . . . . . . 06 

Arkitekttegnet hus 

– se de særlige detaljer i det 

stilrene hjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Moderne murermestervilla 

– kig ind i tidens 

murermestervilla. . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Individuelt typehus 

– et typehus med stor 

personlig tilpasning . . . . . . . . . . . . . . . 42 

Inspiration til personligheder . . . . 54 

HUS EFTER 

EGET DESIGN 

SIDE 06 

ARKITEKT - 

TEGNET HUS 

SIDE 18

MODERNE MURERMESTERVILLA 

SIDE 30 

INDIVIDUELT 

TYPEHUS 

SIDE 42 

05

HUS EFTER EGET DESIGN 

06 

Hjem til fem 

tegnet af far 

Et års forbrug af madpapir og Bo Bedre-magasiner. Det er Hanne og 

Carstens opskrift på en drømmevilla efter eget hoved. Nu bor parret 

og deres tre børn i en villa af helt eget design med bl.a. indbygget 

kommandobro og åbent kig til himlen


08 

Hanne og Carsten var ikke et sekund i tvivl, da de for to år 

siden købte en byggegrund for at få opført et nyt og større 

hus til familien, der også tæller tre børn: Her skulle hverken 

opføres et typehus eller en arkitekttegnet drømmebolig, men 

et hjem af eget design. 

Nu står villaen der. Opført af et lokalt 

byggefi rma, men tegnet ned til mindste 

detalje af Carsten selv. Kun facaderne – 

husets ydre – har en arkitekt fi npudset 

for dem, ligesom parret valgte at få 

ham til at gennemgå husets funktion, 

lys. m.m. 

Konstruktionstegningerne stod byggefi rmaet 

for. 

– Stort set alt er blevet, som vi krydsede 

fi ngre for, da vi sad og tegnede, 

fortæller parret og inviterer indenfor 

på de 218 m 2 i ét plan, hvor stuen og 

den store overdækkede træterrasse er 

hævet en meter over terræn. Herfra 

kan familien nyde udsigten til fjorden 

i det fjerne, selv når hækken er vokset 

helt op.

Bygge til eller bygge nyt 

Det var da også netop udsigten til skov 

og fjord, parret forelskede sig i, da de 

købte grunden. Plus det faktum, at den 

ligger blot få minutter fra deres gamle 

hjem, som Hanne fremhæver: 

Vi har altid været rigtig glade 

for området herude, men 

da vi fi k Caroline, manglede 

vi et ekstra børneværelse. 

Der var to ting at gøre: 

Bygge til eller bygge nyt. 

Det første fi k vi afslag på 

fra kommunen – så var dén 

sag afgjort. 

Måske held i uheld, for samme aften, 

som afslaget dumpede ned i postkassen, 

gik Carsten på nettet og fandt grunden 

på en lokal ejendomsmæglers hjemmeside. 

Næste dag havde de papir på den. 

– Carsten begyndte faktisk at skitsetegne 

med det samme, husker Hanne, 

der arbejder som kontorassistent, mens 

Carsten driver egen it-virksomhed. 

Langt fra arkitektfaget, men nærliggende, 

når man allerede har en masse 

erfaringer fra ét hus, mener parret. 

– Dét, at vi har bygget før, gjorde, at 

vi turde kaste os ud i det, fortæller 

Carsten, der bl.a. – stik mod mange arkitekters 

og byggefi rmaers tankegang – 

holdt stejl på, at børneværelserne IKKE 

skulle placeres i en særskilt afdeling. 

I stedet er de tre børneværelser, som 

er beboet af Christina (14), Christian 

(11) og lillesøster Caroline (3), placeret 

på hver sin side af den 15 meter lange 

gang, der adskiller husets primære 

rum fra de mere private. For enden af 

gangen ligger voksenzonen. 

– Vi vil gerne nyde vores børn, så længe 

de bor hjemme, så hvorfor gemme dem 

væk i den anden ende af huset?, spørger 

Carsten. 

09


10 

Fodboldbane og himmelkig 

Den lange fordelingsgang fungerer ikke 

bare som bindeled mellem rummene, 

men også som fodboldbane og legezone. 

Som en imponerende lyseffekt er hele 

loftet i gangen udført i glas, så himmel 

og skyer nærmest vælder ind. 

– Vi så idéen i Bo Bedre og greb den 

straks, smiler Hanne, der for at hente 

inspiration abonnerede på bladet gennem 

hele det år, Carsten arbejdede på 

tegningerne. I de første mange måneder 

på millimeterpapir, indtil han fandt ud 

af, at der kunne spares arbejdstid ved 

at skifte til bagepapir. På den måde 

kunne rettelser og tilføjelser nemt 

realiseres, uden at hele skitsen skulle 

kasseres hver eneste gang. 

Mens Hanne bl.a. har lagt vægt på at få 

sit eget værelse samt et viktualierum, 

har Carsten prioriteret et temmelig 

utraditionelt hjemmekontor. Udført som 

en hems, ”hænger” det som en svævende 

kommandobro i køkken-alrummet. 

Med kig til både stue, køkken og 

naturen udenfor. Samtidig har Carsten 

insisteret på, at huset skulle gennemmures. 

– For mig er mursten det eneste rigtige 

byggemateriale: De forgår aldrig 

og bliver kun smukkere med årene, 

pointerer han.

Alle indvendige vægge i det 

fuldmurede byggeri er udført 

som rå, vandskurede mure: 

En særlig rustik charme, 

som fremhæves med lodrette 

lyskegler. 

Det store vinduesparti 

og de forskudte 

niveauer giver 

køkken-alrummet 

en overvældende 

loftsthøjde, der giver 

associationer til en 

katedral. 

11


12 

Værn mod vand 

Villaen er opført med facadestenen 

Heimdal – en forimprægneret sten 

fra Egernsund Tegl. Imprægneringen 

betyder, at vandet preller af som vand 

på en nypudset sko, ligegyldigt hvor 

meget det stormer, regner og rusker. En 

klar fordel, når man bor i et hus uden 

udhæng, mener bygherren. Han har ført 

dagligt tilsyn med byggeriet gennem de 

13 måneder, det har taget at opføre huset. 

Og murerne har fået lov at udføre 

et væld af detaljer – bl.a. runde vindueshuller 

i gavlene og murede gesimser. 

Murerne sagde, at det 

nok ikke var den bedste 

akkord, de havde haft, 

men de var alligevel 

så stolte, da huset var 

færdigt, at de tog deres 

koner med herover hele 

vejen fra Ribe be for at vise 

byggeriet frem, em, lyder det 

– ikke mindre re stolt – fra 

bygherren. 

MURSTEN: 2.4.27 HEIMDAL


14 

4 detaljer, der gør en forskel 

1. 

Udnyt lyset ved f.eks. at sætte glas over indvendige døre. I 

den 15 meter lange gang vælder dagslyset ind fra oven og får 

lov at strømme videre ind i børneværelserne via glasruderne. 

2. 

Understreg det gennemmurede udtryk med murede nicher, 

f.eks. som her på badeværelset, hvor en reol er muret op bag 

døren. 

3. 

Er der højt til loftet, så overvej en hems – det er praktisk, 

hyggeligt og i øvrigt med til at forbedre akustikken, oplever 

familien. 

4. 

Lige linjer kan godt blive lidt kedeligt, mener familien, som 

har brudt udtrykket med runde gavlvinduer. Det kræver lidt 

mere murerarbejde, men kan sagtens lade sig gøre.

1. 2. 3. 4. 

15


16 

Ærligt 

talt! 

Hvad fortæller 

boligen boligen om jer? 

Carsten: Måske, at vi er sådan nogle nog 

mennesker, der nok lever et moderne mode liv, 

men i høj grad også prioriterer familien fa 

og de de nære værdier. Det synes jeg, jeg huset 

vidner om: Her er rigtigt meget egetræ eg 

og også træ på alle lofter, fordi vi ikke 

vil bo for koldt og upersonligt. Og så 

fortæller det også, at vi er entusiastiske 

entusi 

og meget perfektionistiske: Her må m godt 

rode, men håndværksmæssigt kan jeg 

ikke have noget, der er udført sjusket. sju 

Hvad er I mest glade 

for ved huset? 

Hanne: Lysindfaldende – selv i gråvejr grå 

bliver jeg jeg i godt humør af at komme kom 

hjem. Carsten: Planløsningen, fordi for det 

hele fungerer, som vi havde håbet. håbet 

Hvad er den bedste 

detalje i huset? 

Carsten: Mit kontor oppe på hemsen! 

Hanne: Gangen, igen fordi alt det lys, 

som strømmer ind, gør mig glad. 

Hvilket rum opholder 

I jer mest i? 

Hanne: Køkken-alrummet, men også 

stuen, fordi den ikke er særlig stor og 

derfor rigtig hyggelig. 

Hvad ville I ændre, 

hvis I kunne? 

Carsten: Loftsrummet over voksenzonen: 

Der er faktisk 87 m 2 , som vi ikke 

kan bruge til andet end pulterrum, fordi 

loftshøjden er 20 cm for lav til, at man 

kan stå oprejst.

Familiens tre bedste råd 

Før tilsyn 

Sørg for at komme på byggepladsen, 

så ofte I kan. Håndværkerne skal hver 

dag tage 117 beslutninger om alverdens 

detaljer – og det er de nemme løsninger, 

der bliver valgt, hvis ikke man selv 

involverer sig. 

Få et godt forhold 

Brug energi på at få engageret håndværkerne 

i projektet, de har masser af 

erfaring, gode ideer og løsninger: Det er 

jeres hjem, de er i gang med at bygge, 

og alting glider bare bedre, hvis det er 

et fælles projekt frem for et 8 til 16 

job. Vi fi k i processen faktisk et så godt 

forhold specielt til murerne, at vi bl.a. 

har haft grillaften med sjakket, som 

i en lang periode boede i skurvogn på 

pladsen. Sammen så vi også Champions 

League fi nalen – det er små ting, der 

tæller. Det var i øvrigt en hamrende 

hyggelig aften, selv om Evalds (murerarbejdsmanden) 

favorithold tabte. 

Vær stædig 

Hold fast i de løsninger, I virkelig prioriterer 

– også selv om I måske bliver 

rådet til at droppe dem, fordi de kan 

virke besværlige at udføre i praksis. Der 

fi ndes altid en tømrer, en snedker eller 

en murer, der kan og vil løse opgaven, 

hvis bare man er stædig og gider bruge 

tid på at fi nde den rette hjælp. 

FAKTA 

Fakta om byggeriet 

Byggestil: Moderne klassiker 

Boligareal: 218 m 2 + kombineret 

garage, udhus og ”cykelgarage” på 

i alt 68 m 2 

Grund: 1.000 m 2 

Opført: 2006 

Byggetid: 13 måneder 

Entrepriseform: Totalentreprise 

17

ARKITEKTTEGNET HUS 

18 

Arkitekttegnet 

ener til tre 

Så bombastisk, så kubistisk – og så ANDERLEDES som muligt. 

Det var kravene til arkitekten, da Camilla og Morten besluttede 

sig for at skifte det gamle skæve bondehus på landet ud med et 

stramt nybyggeri i et parcelhuskvarter


20 

Der er noget ”gadens frække dreng” over den store grå villa, 

der ligger på hjørnegrunden i det unge nybyggerkvarter i 

Stensballe ved Horsens. Bombastisk, men alt andet end klodset. 

Nøgen bag de spirende hækplanter, men alt andet end sårbar. 

Bag de massive mure og meterhøje 

vinduespartier bor Camilla, hendes 

mand Morten og lille Filip på tre. Otte 

måneder har det taget at få opført 

drømmehuset, som parret har fået tegnet 

af en lokal arkitekt. Med stor vægt 

på nøgleordet ”anderledes”. 

– Vi kan ikke se os selv bo i et traditionelt 

parcelhus med afvalmede gavle, 

det individuelle udtryk er afgørende 

for os, understreger Morten, da han og 

Camilla byder velkommen og viser vej 

ind i køkken-alrummet. Her skaber et 

stort indmuret akvarium kig til såvel 

fi skeliv som hallen på den anden side af 

væggen. Lidt samme idé har parret ført 

videre til stue og badeværelse ovenpå – 

her er det blot en indmuret brændeovn 

med glas, der skaber effekten. – Alle 

spørger, hvordan vi kan fi nde på sådan 

en løsning, for man kan jo se badekar- 

ret fra stuen: Men hvem går i bad, når 

de har gæster?, smiler Camilla, som 

ofte afslutter arbejdsugen med rødvin 

og åben ild i badekarret. 

– Udsigten til fl ammerne er ikke bare 

hyggelig – som en sidegevinst holder 

ilden samtidig vandet i karret varmt, 

oplever hun.

Allerede i hallen møder man 

en af husets særlige oplevelser: 

Et indmuret akvarium 

skaber kig til både fi skeliv 

og køkken. Samme oplevelse 

fi ndes på 1. sal, hvor en gennemsigtig 

brændeovn forbinder 

badeværelse med stue. 

21


22

For dyrt at renovere 

Idéen om at bygge nyt blev født, da 

Filip kom til verden for tre år siden. På 

det tidspunkt boede parret i en ældre 

landidyl uden for byen. 

– Vi havde talt meget om at renovere, 

men for det første ville det blive 

enormt dyrt, og for det andet var 

beliggenheden ikke særlig børnevenlig, 

f.eks. ville Filip skulle med bus for at 

komme i skole, siger Camilla. 

Hun er født og opvokset i Stensballe, 

så da de nye parcelhusgrunde i hendes 

gamle kvarter blev sat til salg, var de 

ikke i tvivl: I gåafstand fra skole og 

børnehaver, strand og skov. 

– Vi lagde billet ind på alle grunde i udstykningen 

og var heldige at få den her, 

som ligger perfekt på et hjørne med 

kun én nabo og en rigtig god udsigt, 

supplerer Morten. 

Byggeproces uden vanskeligheder 

Parret har oplevet en byggeproces uden 

vanskeligheder. Til gengæld måtte de 

skifte den første arkitekt ud, næsten før 

han var kommet i gang med skitserne. 

– I første omgang havde vi valgt en 

Århus-arkitekt: Vi havde set nogle af 

de huse, han havde tegnet og ku´ rigtig 

godt lide stilen, men kemien passede 

slet ikke. Han var meget fortravlet – løb 

ind og ud ad døren til møder og telefoner. 

Det fi k vi altså ondt i maven af! 

Parret stoppede derfor meget hurtigt 

dialogen og gik i stedet til en lokal arkitekt. 

Han ramte plet med første skitse. 

– Der var stort set intet, der skulle ændres: 

Han havde fanget alt det, vi gerne 

ville have – kun de to børneværelser 

ovenpå bad vi om at få lagt sammen til 

ét stort til Filip, for vi skal ikke have 

fl ere børn, fastslår Camilla. 

23


24 

Rå sten 

Hun og Morten har valgt at lade fl ere 

indvendige vægge fremstå rå i samme 

sten som facaden. Silver Spur, hedder 

stenen, som er fra Egernsund Tegl og 

valgt efter et enormt researcharbejde. 

– At fi nde den helt rigtige facadesten er 

nok noget af det, vi synes, har været 

allersværest: Der er SÅ mange muligheder, 

og selv om vi vidste, vi ville have 

en grå sten, så er der altså rigtig mange 

forskellige grå, oplever Camilla. Valget 

faldt på Silver Spur, fordi den har et 

svagt grønligt skær og dermed skiller sig 

ud fra områdets øvrige grå byggerier. 

– Flot sammen med de sorte vinduesrammer 

og den mørke zinkbeklædning, 

vurderer de. MURSTEN: 3.7.35. SILVER SPUR

Hold fast i idéen 

Villaen er opført af en lokal bygmester, 

som også har bygget fl ere andre huse i 

den samme udstykning. 

Hans totalentreprise var 

150.000 kroner højere, 

end hvis jeg selv skulle 

tage ansvaret og stå for 

byggeriet ved at få alt 

lavet i fagentrepriser. De 

penge, synes jeg, er givet 

rigtigt godt ud, ræsonnerer 

Morten. 

Mens Camilla nyder badekarret og 

brændeovnen ovenpå, er han specielt 

glad for akvariet. Akvariefi sk er en af 

hans store lidenskaber. 

– Jeg er glad for, at vi holdt fast i idéen, 

selv om den første arkitekt bestemt 

ikke brød sig om den. I dag har han 

faktisk tegnet et andet hus ikke langt 

herfra med nøjagtig samme løsning, 

griner Morten. 

25


26 


1. 

Spots er tænkt ind i såvel lofter som mure. Her i den rå mur 

langs trappen, hvor de indmurede spots kaster et blødt lys på 

trappens trin og bidrager til en varm atmosfære i det store 

rum med højt til loftet. 

2. 

En brændeovn med glas på begge sider er dristigt placeret i 

væggen mellem badeværelse og stue. En sidegevinst er, at 

ilden holder vandet varmt i timevis, erfarer Camilla. 

3. 

Akvariet i væggen mellem entré og køkken-alrum er specialfremstillet 

i Tyskland. Arkitekten var ikke helt med på idéen, 

men Morten, der altid har været vild med akvariefi sk, holdt fast. 

4. 

Café latte, espresso eller cappuccino? Selvfølgelig skal man 

have en indbygget kaffemaskine i køkkenet, når man som 

Morten og Camilla er vild med mokka i alle afskygninger. 

Skuffen under kaffemaskinen fungerer som tallerkenvarmer.

1. 2. 3. 4. 

27


28 

Ærligt 

talt! 


boligen om jer? 

Camilla: At vi er kræsne og ikke går på 

kompromis. Morten: …og at vi ikke gider 

at vedligeholde. F.eks. havde arkitekten 

lagt op til cedertræ på noget af facaden, 

men det er skiftet ud med zink for 

minimalt vedligehold. 



Camilla: Køkkenet! Morten: Størrelsen 

– her er masser af lys og luft. Jeg er specielt 

vild med zonen omkring trappen, 

for der har vi virkelig fråset med pladsen: 

Vi bruger 36 m 2 . på ”ingenting”, 

det, synes jeg, er fedt. Det giver en helt 

unik rumoplevelse, når man kommer 

ind – en løsning, der får huset til at virke 

meget større, end det reelt er. 



Morten: Akvariet! 

Camilla: Det skaber liv og atmosfære 

ved spisebordet, og er meget mere hyggeligt 

end et tv på væggen. 


I jer mest i? 

Køkken-alrummet – også når vi har 

gæster. 


hvis I kunne? 

Morten: Jeg ærgrer mig over, at vi ikke 

har fået tænkt belysning i indkørslen 

– jeg vil gerne have spots, der tænder 

automatisk, når vi kører ind. Det skal 

vi have gjort noget ved, men det er 

heldigvis en detalje.


Vær tilbudsrytter 

Morten: Vi har sparet mange penge på at 

indhente tilbud fl ere steder på næsten 

alt. Især bør man være opmærksom på, 

at mange leverandører ”tager ved”, når 

de først har fået hovedordren og skal 

komme med tillægspriser. F.eks. sparede 

vi 3.500 kroner på gulvriste i badeværelserne 

ved at være opmærksomme: I 

første omgang ville leverandøren have 

7.000 kroner i tillæg for uni-drain, men 

vi fandt ud af, at netop de dræn var på 

udsalg. 7.000 her og 7.000 – det bliver 

hurtigt til mange penge, selv om det kan 

være fristende at tænke ”herregud”. 

Spots, spots og fl ere spots 

Camilla: Tænk hellere for mange spots 

end for få ind i huset: Det er under 

byggeriet, når elektrikeren alligevel 

trækker strøm, det er nemmest og billigst. 

Selv om vi har mange spots, er der 

nogle steder, vi godt kunne have brugt 

fl ere – bl.a. i køkkenet. Med lysdæmpere 

har man jo altid mulighed for at 

dæmpe lyset. 

Lyt til rådgiverne – og til maven… 

Camilla: Brug rådgivere, men lyt også 

til jeres egen mavefornemmelse. F.eks. 

var vores køkkenmand overbevist om, 

at vi ville blive rigtig trætte af at have 

køleskabet trukket helt ud til venstre i 

den indbyggede væg. Han foreslog en 

helt andet placering, men det fungerer 

altså perfekt! 

FAKTA 


Byggestil: Moderne kubisme 

Boligareal: 246 m 2 

+ garage på 60 m 2 

Grund: 1.104 m 2 

Opført: 2007 

Byggetid: Otte måneder 


29


30 

Bygget på tradition, tænkt til 

minimalister 

Moderne minimalisme kombineret med det bedste fra murerfagets 

stolte traditioner. Kom indenfor hos Maibritt, Benny og lille Filippa. 

Med udsigt til golfbane og åbne marker nyder familien deres nybyggede 

murermestervilla lige uden for Vejle. Opført af en erfaren murermester, 

men i en alt andet end traditionel 1950’er murermesterstil


32 

Lige linjer, rene fl ader og store vinduespartier, der skærer 

sig fi re-fem meter op gennem de vandskurede facader. Der er 

langt fra billedet af 1950’ernes traditionelle murermestervilla 

i gule eller røde mursten med rødt sadeltag og hvidt træværk 

til Maibritt og Bennys nye hjem lige uden for Vejle. 

Men den er god nok: Det ER en murermestervilla. 

Opført af en lokal murermester 

og tegnet af hans arkitekt i nært 

samarbejde med parret selv. Med vægt 

på den moderne børnefamilies krav og i 

en stil, der matcher tidens udtryk. 

– Huset er blevet lige, som vi ville have 

det: Stramt, stilrent og minimalistisk, 

men samtidig hyggeligt og velfunge- 

rende med en rigtig god logistik – og 

så betyder det meget for os, at det er 

opført af en murermester, som er kendt 

for sin erfaring og kvalitet, fortæller 

Benny.

Minus hæk 

Længe før parret købte grunden, der 

ligger i et nyudstykket parcelhuskvarter, 

havde de allerede gjort sig mange 

tanker om drømmehuset: Det SKULLE 

opføres i mursten, være i ét plan, 

kunne rumme både et og to børn, plus 

hjemmekontor osv. 

Maibritt, der arbejder som pædagog, 

men har en baggrund i modebranchen, 

havde brugt et helt år på at samle 

inspiration fra blade, kataloger og 

aviser. På den måde følte parret sig 

godt klædt på, da drømmegrunden 

viste sig. Beliggende lige op og ned ad 

en golfbane, hvilket der også er taget 

hensyn til i lokalplanen. F.eks. må der 

ikke etableres hæk mellem husene, der 

til gengæld har kiler af store grønne 

fællesarealer mellem sig. Det giver luft 

og god afstand til naboerne. 

Det faldt vi for med det 

samme: Der er da ikke 

noget mere kedeligt end 

et parcelhuskvarter, hvor 

alle går og gemmer sig 

bag hver sin meterhøjde 

ligusterhæk, mener Benny. 

33


34 

På byggepartner-jagt 

Da han og Maibritt havde købt grunden, 

indledte de jagten på ”den helt rigtige” 

byggepartner. Begge er fra Nordjylland 

og manglede derfor kendskab til de 

lokale håndværkere og bygmestre. 

– Alle kan gå ud og fi nde en arkitekt, 

der kan tegne et fedt hus, men det var 

ikke dét, vi ville. Det vigtige for os var 

at fi nde en ”partner” med erfaring, 

troværdighed og orden i økonomien, 

som dels kunne hjælpe os med at tegne 

huset, men også opføre det, pointerer 

Benny. 

– Vi talte bl.a. meget med andre, som 

var i gang med at bygge: Hvordan gjorde 

de? Hvem havde de entreret med? 

Og hvilke erfaringer havde de gjort? Vi 

kiggede også på, hvordan deres byggepladser 

så ud, for jeg har en idé om, at 

hvis der roder overalt, har fi rmaet nok 

ikke så meget styr på det, mener Benny. 

Han og Maibritt valgte den lokale 

murermester ud fra mange mundtlige 

anbefalinger. 

– Og så kunne vi godt lide at se, at 

mester ester selv kørte rundt på pladserne 

om m søndagen for at tjekke, 

om m alt var i orden. 

Det et vidner om 

personligt ersonligt 

engagengagement,ent, tilføjer lføjer 

Maibritt. aibritt. 

MURSTEN: 2.2.07 – VANDSKURET HVID

Boligens markante arkitektur 

springer stramt op af 

landskabets bløde bakker. 

Samtidig giver de murede 

vægges vandskurede 

struktur huset karakter og 

atmosfære både ude og 

inde. 

35


36

Bygget til badekar 

Syv måneder har det taget at få opført 

huset, som parret selv kalder ”en 

arkitekttegnet murermestervilla”. I 

nært samarbejde med murermesterens 

arkitekt har de fået realiseret alle 

behov og ønsker – bl.a. stod det så højt 

på Bennys ønskeseddel at få plads til 

det store Philip Stark badekar på det 

ene badeværelse, at hele huset måtte 

udvides en meter i længden. 

Det har jeg ikke fortrudt: 

Man skal ikke gå på kompromis 

med de ting, man 

virkelig prioriterer, råder 

bygherren. 

Han og Maibritt har da også måttet stå 

fast side om side fl ere gange i forløbet. 

Mange har haft en mening om den lille 

families utraditionelle murermestervilla 

– bl.a. mente fl ere i vores forældres 

generation, at det nærmest var en forbrydelse 

at vandskure murstenene. 

Men, som Benny pointerer med et glimt 

i øjet: – De er jo også fra den tid, hvor 

en murermestervilla var en murermestervilla. 

37


38 


1. 

Under vinduet på Fillipas værelse har far monteret en træbordplade, 

der går fra væg til væg. Selvfølgelig i børnehøjde. 

Den lange bordplade understreger husets linjer og skaber 

harmoni for øjet, mener mor og far. 

2. 

Stuen er nedsænket i forhold til resten af huset. En detalje, 

der er valgt for at bryde linjerne. 

3. 

Alle klinker er afl ange, så de matcher de afl ange vindueshuller. 

Intet er overladt til tilfældighederne. 

4. 

Parret har valgt lyst trægulv i køkken-alrummet, fordi ”det 

hygger”. Skabsfronterne er udført i Wenge – en helt mørk 

træsort, som måske nok er dristigt valgt, men som spiller fl ot 

sammen med det lyse gulv.

1. 2. 3. 4. 

39


40 

Ærligt 

talt! 



Maibritt: At vi ved, hvad vi vil og tør 

gøre det. Også selv om nogle beslutninger 

har været rigtig svære at tage – jo 

fl ere valgmuligheder, jo sværere. 

Hvad er I mest 

glade for ved huset? 

Maibritt: Helheden – det faktum, at 

stilen er meget ren og enkel, men at 

vi samtidig også har formået at mikse 

nogle løsninger ind, der gør det til et 

personligt hjem. 



Maibritt: Terrassen! Den fungerer som 

et ekstra rum i alle de varme måneder. 

Benny: Og så synes jeg, den tilfører hu- 

set karakter. Vi så huset, før terrassen 

blev opført – da den kom på, blev det til 

en helstøbt løsning. 


I jer mest i? 

Maibritt: Alrummet! 

Benny: Det er stort, men alligevel hyggeligt. 

Selv om vi har et hjemmekontor, 

kan jeg godt lide at sidde her med min 

bærbare. 


hvis I kunne? 

Maibritt: Et større bryggers. Vi tegnede 

huset, før vi fi k Filippa, så jeg tænkte 

ikke over, at det kunne være rart f.eks. 

at have plads til både barnevogn og 

klapvogn.


Hent inspiration 

Maibritt: Brug rigtig god tid til at hente 

inspiration: Klip ud og gem alle gode 

idéer i en mappe. Det gjorde vi – vi 

havde et tykt ringbind, som vi sorterede 

i løbende. Da vi skulle til første 

møde med murermesterfi rmaet havde vi 

forberedt os grundigt og lavet A3-kopier 

af alle de idéer, vi bedst kunne lide. Det 

gav dem en fornemmelse af vores smag. 

Se nøje på tegningerne 

Benny: Når man ikke er vant til at kigge 

på arkitekttegninger, kan det godt være 

lidt af en udfordring at få en fornemmelse 

af et helt hus på et lille stykke 

papir: Hvor store er værelserne? Hvad 

er der plads til? Hvordan vil det være 

at gå rundt i det? Derfor kan man ikke 

bruge for lang tid på at studere tegningerne 

nøje. Hvis man er meget fi ngernem 

kan det hjælpe at lave en minimodel 

af huset. Det gjorde vi. 

Sortér i andres meninger 

Benny: Lyt til andres meninger, men 

sortér grundigt i dem – især dem, der 

kommer fra folk, som ikke selv har bygget. 

Hvis vi skulle have lyttet til familie 

og venner, ville vores hus aldrig have 

set sådan ud: Mange synes, det var helt 

vanvittigt at vandskure murstenene. 

Man kan da heller ikke have sådan et tag 

– og den lange fordelingsgang synes de 

også var spild af plads, men det er altså 

sådan, vi vil bo. 

FAKTA 


Byggestil: Moderne 

murermestervilla 


+ integreret carport på 45 m 2 

samt træterrasse på 40 m 2 

Grund: 1.595 m 2 

Opført: 2006 



41

INDIVIDUELT TYPEHUS 

42 

Typehus 

a la Stine og Carsten 

Ikke langt fra naturskønne Langesø på Nordfyn har Stine, Carsten og 

deres tre sammenbragte børn fundet lykken i deres første fælles hjem: 

Et typehus med adskillige individuelle indslag – tilrettet og opført efter 

familiens egne ønsker og behov. Kom med indenfor i en bolig, der 

tilhører den helt nye generation af typehuse…


44 

Hvis man kigger i brochuren fra det typehusfi rma, som har 

bygget Stine og Carstens nye hus, kan man godt se ligheden: 

Facaderne og hele husets ydre fremtoning er næsten identisk 

med den model, som parret valgte. 

Inde er der dog ikke meget, der ligner 

katalogvaren – bl.a. er stuen nedsænket, 

køkken-alrummet tegnet helt om, 

fl ere vægge fl yttet og børneværelser og 

bryggers udvidet. 

– Bortset fra facaderne har vi fået ændret 

stort set alt, så det matcher vores 

behov, fortæller parret om deres nye 

hjem, der tilhører nutidens generation 

af moderne typehuse: Godt nok tegnet 

og opført af en typehusproducent 

efter en standardmodel, men tilpasset 

familiens unikke behov i samarbejde 

med typehusfi rmaets arkitekt. Langt fra 

1970’ernes standardiserede typehuse, 

hvor bygherre måske højst kunne få lov 

til at fl ytte en enkelt skillevæg. 

– Vi føler, at vi har fået et arkitektegnet 

hjem, men med alle de fordele der 

ligger i at bygge med et typehusfi rma, 

siger Carsten.

Tid til børn – også i byggefasen 

Han er far til Matthias (8) og Marcus (5), 

mens Clara (6) er Stines datter. Hun bor 

fast hjemme hos mor og Carsten, mens 

Matthias og Marcus er her hver anden 

uge. Parret prioriterer tiden med børnene 

så højt, at de ikke var i tvivl om, 

at netop en typehusløsning var ideel for 

dem. 

– En byggeproces kan meget nemt gå 

hen og blive et fuldtidsjob. Dét orkede 

vi ikke, derfor valgte vi et typehusfi 

rma, som kunne stå for det hele. Det 

vigtigste for os var en smidig byggeproces, 

der ikke krævede os alt for meget 

– og så en nøgle til hoveddøren når det 

hele var slut, griner Carsten. 

Rødvin og byggebrochurer 

Han og Stine fandt byggefi rmaet via 

internettet. Da vi havde købt grunden, 

gik vi simpelthen på jagt: Søgte på byggefi 

rmaer og bestilte brochurer hjem 

fra alle dem, vi fandt. 

– Til sidst havde vi en hel bærepose 

fuld, som vi tog med på sommerferie i 

Frankrig, husker Stine. 

– Om aftenen når børnene var kommet 

i seng stod den på rødvin og brochurelæsning 

på terrassen – det var vildt 

hyggeligt og på den måde fi k vi sorteret 

fra, så vi til sidst sad med to byggefi rmaer, 

der var interessante for os, supplerer 

Carsten. 

45


46

To fi rmaer, to forslag 

Efter ferien bad parret begge typehusfi 

rmaer om at komme med forslag 

og tilbud på en bolig til fem, hvor 

børneværelser og køkken-alrum skulle 

prioriteres højt. 

– Det fi rma, vi endte med at vælge, 

kunne matche alle vores krav – specielt 

de store børneværelser var meget vigtige 

for os, supplerer Carsten. 

Han husker tydeligt, hvordan konsulenten 

fra typehusfi rmaet på første møde 

skrev alle parrets krav ned på et stykke 

papir, talte kvadratmeterne sammen og 

herefter slog op på en side i kataloget: 

– Vi endte med at have behov for godt 

180 m 2 , og det passede til en model, 

som var på 192 m 2 .Det var da lidt 

smart, smiler Carsten. Efter at have 

udvalgt modellen kom han og Stine i 

direkte dialog med fi rmaets arkitekt, 

som ramte plet med første skitse. Bl.a. 

med tre børneværelser på knapt 14 m 2, , 

et børnevenligt alrum, der slet ikke lignede 

det u-køkken, som var i kataloget 

– og så den nedsænkede stue. 

Samtidig er hele huset 

blevet spejlvendt, så det 

passer til grunden. Den 

vender mod nord, så det 

var vigtigt for os, at terrassen 

blev orienteret 

mod sydvest, pointerer 

Stine. 

47


48 

Lidt ud over standard 

Hun og Carsten har selv valgt den røde 

facademursten og de grå vinduer samt 

interiør, sanitet og gulvklinker. 

– Vi var meget enige om murstenen: Helt 

klassisk og en man aldrig bliver træt af 

at se på. Og så er den fl ot sammen med 

de grå vinduer og det sorte tag, synes vi. 

– Interiørløsningerne er blevet lidt 

dyrere, end hvis parret havde valgt 

de standardløsninger, typehusfi rmaet 

havde lagt op til: Da vi fi k tilbuddet 

kunne vi godt se, at der ikke var sat store 

beløb af til sådan noget som klinker, 

vandhaner osv. Omvendt har det været 

nemt at lægge merprisen for vores egne 

valg oveni, og de var vigtige for os. MURSTEN: 2.3.38 SAVANNE

Bygningens arkitektur tager 

udgangspunkt i den klassiske 

murermestervilla, 

men brydes markant af det 

forskudte stueparti med ensidig 

taghældning og lofter 

helt til kip. 

Murens røde og rosé sten 

giver et smukt og klassisk 

spil, og om aftenen skaber 

udendørslampernes lys en 

fl ot struktur på væggen. 

49


50 


1. 

Den fritstående ø midt i køkkenet har Stine prioriteret højt. 

Her er ingen kogeplader, som små børnefi ngre kan brænde sig 

på og heller ingen emhætte, der tager lys og udsyn. Kogesektionen 

er i stedet placeret ved bordpladen langs væggen. 

2. 

Parret har valgt at lade den samme sorte klinke gå igen i alle 

rum med klinker – det skaber konsekvens og en rigtig god sammenhæng, 

oplever de. 

3. 

Flere steder er der lofter helt til kip. Den detalje gør huset 

oplevelsesrigt og får rummene til at syne større. 

4. 

Markante forskydninger i husets arkitektur giver visuelle oplevelser 

på facaden og i rummenes lysindfald.

1. 2. 3. 4. 

51


52 

Ærligt 

talt! 



Carsten: At vi prioriterer vores børn meget 

højt. Det synes jeg, at indretningen 

og placeringen af de store børneværelser 

vidner om. 

Stine: At vi er ordensmennesker. Alting 

har en plads – det er vigtigt for mig, at 

der hurtigt og nemt kan ryddes op. Jeg 

kan ikke gå i seng, hvis det roder. 



Carsten: Køkken-alrummet! 

Stine: Det er hele familiens multi-rum; 

vi spiser her, leger, læser, bager og spiller 

spil sammen – alt foregår her. 



Stine: Stuen, fordi den er nedsænket. 

Carsten: Det skaber et godt gennemsyn: 

Vi kan se gennem hele stuen fra alrummet, 

og alligevel er det en adskilt zone. 

Og så er det fedt, at loftet er til kip i 

stuen, men ikke i alrummet. 


I jer mest i? 

Carsten: Køkken-alrummet! 

Stine: Og stuen. I vores nye sofaer, hvor 

hele familien kan fl yde på én gang. 


hvis I kunne? 

Stine: Selvom vi er mægtig glade for stuen, 

ønsker jeg, at den havde været en 

meter bredere og lidt længere. Så ville 

den have været nemmere at indrette. 

Carsten: Jeg er i det store hele godt 

tilfreds. Der er ikke noget specifi kt, jeg 

kan sætte en fi nger på.


Gør jeres behov klart 

Brug god tid på at gøre jeres behov 

klart: Hvad er vigtigst for jer? For os var 

det f.eks. at få et hus med meget store 

børneværelser, som skulle ligge i forlængelse 

af køkken-alrummet. Når man 

kender sine behov og ved, hvad man går 

efter, er det nemmere at pejle sig ind 

på det rigtige byggefi rma. 

Tjek byggefi rmaet 

Undersøg nøje det byggefi rma, I 

påtænker at vælge: Har de orden i 

økonomien? Er deres håndværk, moral, 

aftaler osv. i orden? Vi brugte nettet 

meget til at researche på byggefi rmaerne 

– der fi ndes mange forskellige forums 

på nettet, hvor folk har skrevet om 

deres erfaringer. Det giver lynhurtigt et 

fi ngerpeg. 

Hyr en advokat 

Få en advokat til at læse kontrakten 

igennem, FØR I skriver under. Selv om 

vores advokat kun fandt et par bagateller, 

så skaber det tryghed, at tredje part 

har læst den igennem. Vi vil også råde 

til at få indført en klausul om tilbageholdelse 

af et mindre beløb, til eventuelle 

fejl og mangler er udbedret. Nogle 

byggefi rmaer er sløve til at få ordnet de 

sidste ting, når først pengene er faldet, 

og nøglen er udleveret. Men mangler de 

endnu at få et større beløb, er de nok 

mere motiverede for at komme og ordne 

de sidste lister og fuger. 

FAKTA 


Byggestil: Arkitekttegnet typehus 


+ kombineret carport på 30 m 2 

og udhus på 17 m 2 

Grund: 1.011 m 2 

Opført: 2007 



53

INSPIRATION 

54 

Detaljer til 

personligheder

Når fantasien udfordrer 

traditionerne 

Brug mursten som 

byggesten til at skabe 

detaljer, der gør jeres 

byggeri til noget særligt. 

55

INSPIRATION 

56 

Farver, glaseringer, 

mønstre, fremspring, lys... 

Både ude og inde er der 

mange alternativer til den 

traditionelle røde væg i 

løbeforbandt.

Integrerede relieffer, 

møbler, vinduer og 

murede fodpaneler 

I kan give jeres bolig et unikt 

udtryk ved at integrere dele 

af hjemmets udstyr i murværket. 

– eller helt andre effekter 

Særlige funktioner i boligen 

kan understøttes af helt 

specielle udformninger, der 

giver byggeriet blivende 

karakter. Tal med jeres 

arkitekt eller bygmester om 

jeres personlige idéer! 

057

1-2008 AAKJAERS.DK

moderne murermestervilla

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?