Muligheder, begrænsninger og udfordringer ved afgræsning - Elbo
Muligheder, begrænsninger og udfordringer ved afgræsning - Elbo
Muligheder, begrænsninger og udfordringer ved afgræsning - Elbo
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KVÆG<br />
<strong>Muligheder</strong>, <strong>begrænsninger</strong><br />
<strong>og</strong> <strong>udfordringer</strong> <strong>ved</strong><br />
<strong>afgræsning</strong>
Kvægkonference: »Kvægproduktion <strong>og</strong> sundhedsfremme« - der blev holdt<br />
i Vingstedcentret i november måned - satte fokus på øget <strong>afgræsning</strong>,<br />
som fundament for intensiv mælkeproduktion. Et inspirerende <strong>og</strong> tværfagligt<br />
panel af indlægsholdere gav deltagerne indblik i n<strong>og</strong>le af de ydre<br />
vilkår, der kan drive udviklingen i retning af produktionssystemer med<br />
mere <strong>afgræsning</strong> <strong>og</strong>, hvilke muligheder, <strong>begrænsninger</strong> <strong>og</strong> <strong>udfordringer</strong><br />
der er i forhold til øget <strong>afgræsning</strong><br />
[ Karen Helle Sloth ]<br />
Dyrlæge, faglig skribent<br />
Kun græs i New Zealand<br />
Jim Gibbs fra Lincoln University, New<br />
Zealand, lagde ud med at tage udgangspunkt<br />
i new zealandske forhold, hvor<br />
støtteordninger til landbrugsproduktionen<br />
bortfaldt uden varsel eller overgangsordninger<br />
for mere end 20 år siden.<br />
Dengang, ligesom nu, betød stigende<br />
omkostninger <strong>ved</strong> intensiv, industrialiseret<br />
produktion mindre sandsynlighed<br />
for en sikker indtjening, når<br />
ho<strong>ved</strong>parten af produkterne skulle sælges<br />
på det globale marked. De forhold<br />
samt øget opmærksomhed <strong>og</strong> lovkrav<br />
til dyrevelfærd, gjorde det attraktivt at<br />
øge <strong>og</strong> optimere græsbaseret mælkeproduktion.<br />
Ifølge Jim Gibbs var udvikling<br />
af mælkeproduktionssystemer baseret<br />
på græs som eneste foder oplagt,<br />
fordi jordpriser <strong>og</strong> klima gjorde græsset<br />
til det billigste foder.<br />
I New Zealand er mælkeproduktionen<br />
i dag udpræget sæsonbetinget <strong>og</strong> tilpasset<br />
vækstsæsonen for græs. I Canterburyområdet<br />
på syd-øen er man på 20<br />
år gået fra bedrifter med gennemsnitlig<br />
153 køer <strong>og</strong> 269 kg værdistof produceret<br />
pr. ko til bedrifter med gennemsnitlig<br />
700 køer <strong>og</strong> 450 kg værdistof pr. ko.<br />
Dyretætheden ligger i dag på 3,4 køer<br />
pr. ha i området. Produktionssystemerne<br />
kan betegnes som lavomkostnings-systemer,<br />
der primært foregår udendørs,<br />
hvilket reducerer infrastrukturomkostningerne<br />
væsentligt på de enkelte bedrifter.<br />
Endelig imødekommer udendørs<br />
produktion offentlighedens opfattelse<br />
af, at køer på græs har bedre velfærd<br />
end køer på stald.<br />
Jim Gibbs rundede sit indlæg af med<br />
at fortælle, hvordan strukturudviklingen<br />
over tid <strong>og</strong>så har betydet, at opgaver i<br />
veterinærpraksis har ændret sig fra ambulancetjeneste<br />
til mere helhedsorienteret<br />
produktionsrådgivning med bl.a. reproduktion,<br />
yversundhed <strong>og</strong> klovsundhed<br />
som særlige indsatsområder.<br />
Hvad forhindrer <strong>afgræsning</strong> i DK?<br />
Troels Kristensen fra Institut for Jordbrugsproduktion<br />
<strong>og</strong> Miljø på Forskningscenter<br />
Foulum, fulgte efter med resultater<br />
fra en større spørgeskemaundersøgelse<br />
gennemført blandt danske mælkeproducenter.<br />
Ud af de adspurgte bedrifter<br />
anvendte 66 pct. 0-græsning til<br />
køerne. Bedrifter med 0-græsning var<br />
karakteriseret <strong>ved</strong> større stigning i besætningsstørrelse<br />
gennem de seneste<br />
fem år, større investeringsniveau <strong>og</strong><br />
øget andel med automatiske malkesystemer,<br />
når man sammenlignede med<br />
bedrifter, som anvendte <strong>afgræsning</strong> til<br />
køerne.<br />
De tre vigtigste forhindringer eller<br />
problemer identificeret for besætninger,<br />
som praktiserede 0-græsning, var<br />
problemer med drivgange, besværlig<br />
adgang til græsningsarealer (større afstand,<br />
krydsning af veje) samt forventning<br />
om øget arbejdsbelastning. Undersøgelsen<br />
viste desuden, at der var en<br />
klar forskel mellem bedrifter med <strong>afgræsning</strong><br />
<strong>og</strong> bedrifter uden, hvad angik<br />
deres vurderinger af problemer i for-<br />
bindelse med <strong>afgræsning</strong>. Fx vurderede<br />
75 pct. af bedrifterne med 0-græsning,<br />
at fodermanagement ville være problematisk<br />
mod kun 28 pct. blandt bedrifterne<br />
med <strong>afgræsning</strong>.<br />
Ifølge Troels Kristensen viser resultaterne,<br />
at der er en stærk sammenhæng<br />
mellem den måde, bedrifter producerer<br />
på <strong>og</strong> deres holdning eller forventninger<br />
til problemer <strong>og</strong> muligheder i deres<br />
produktionssystem. Alligevel forventede<br />
mere end halvdelen af de bedrifter,<br />
som praktiserede 0-græsning i undersøgelsen,<br />
at græsning om 10 år vil<br />
være øget som følge af lovkrav, mens<br />
halvdelen af bedrifter, som praktiserede<br />
0-græsning i undersøgelsen, forventede,<br />
at efterspørgslen efter mælk fra<br />
køer på græs vil øges.<br />
Samlet pegede Troels Kristensen på<br />
forhold som besætningsstørrelse, foder<br />
<strong>og</strong> besætningstype, men <strong>og</strong>så på<br />
ny teknol<strong>og</strong>i, finansieringsmuligheder<br />
<strong>og</strong> krav fra samfundet som drivende<br />
kræfter mod/imod produktionssystemer,<br />
som i højere grad baserer sig på <strong>afgræsning</strong>.<br />
Han konkluderede endvidere, at vi<br />
i Danmark sandsynligvis fremadrettet vil<br />
få en endnu klarere opdeling af bedrifter<br />
i hhv. de højteknol<strong>og</strong>iske, intensive<br />
produktionssystemer med fokus på individet<br />
<strong>og</strong> så økol<strong>og</strong>iske eller alternativelavomkostnings-produktionssystemer,<br />
som vil have fokus på både produktivitet<br />
<strong>og</strong> ressourceforbrug.<br />
Betydningen af det<br />
globale mælkemarked<br />
- De danske mælkeproducenter skal<br />
Dansk Veterinærtidsskrift 2010 · 15. januar · Nummer 2 · Årgang 93 9<br />
>
KVÆG<br />
vænne sig til en mere svingende mælhed blevet en slags makro-egenskab på gen negative effekter på vomslimhinkeafregning.<br />
den måde, at hvis n<strong>og</strong>et er sundt, er det de, mikroorganismer eller fiberfordø-<br />
Det var en af konklusionerne fra kon- per definition godt <strong>og</strong> kan derfor købes jelighed, som generelt beskrevet for<br />
sulent Martin Hestbæk, Dansk Kvæg, <strong>og</strong> spises uden yderligere motivation. lavt vom pH, <strong>og</strong> han mener derfor, at<br />
som begrundede det med, at markedet For producenter <strong>og</strong> branche er sunde den kritiske grænse for lavt vom pH er<br />
for mejeriprodukter i EU ikke længere egenskaber <strong>ved</strong> mælkeprodukter derfor anderledes for køer fodret udelukken-<br />
er så beskyttet <strong>og</strong> derfor mere følsom en vigtig nøgle til den moderne forbrude med kvalitetsgræs end for køer fod-<br />
overfor påvirkninger i produktion <strong>og</strong> efger. Forskningsaktiviteter på Handelsret med TMR, som vi kender det her i<br />
terspørgsel på verdensmarkedet. højskolen i Århus ser i øjeblikket nær- Danmark.<br />
Effekten af svingende verdensmarmere på de sammenhænge, som forkedspriser<br />
på den lokale prissætning brugere opfatter, der eksisterer mellem Køer på TMR skal have et flydelag<br />
forstærkes af forholdsvis få store leve- mælkeprodukter <strong>og</strong> sundhed.<br />
Niels Bastian Kristensen fra Institut for<br />
randører til verdensmarkedet. New Zea-<br />
Husdyrbiol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> – sundhed på Forskland<br />
er fx ho<strong>ved</strong>leverandør på mælningscenter<br />
Foulum t<strong>og</strong> afsæt i<br />
kepulver, mens EU er det på ost. Ikke<br />
desto mindre forventer branchen en<br />
generel positiv prisudvikling de næste<br />
10 år pga. den stigende efterspørgsel<br />
på mejeriprodukter over<br />
hele verdenen. Men udsvingene,<br />
Konferencen var arrangeret af DDD<br />
– Sektion <strong>ved</strong>rørende Kvæg <strong>og</strong> Danske Kvægfagdyrlægers<br />
Forening i samarbejde med KU<br />
LIFE, AU, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet<br />
<strong>og</strong> DTU Veterinærinstituttet.<br />
sund drøvtyggerfodring baseret<br />
på resultater fra en række vomforsøg<br />
udført på Foulum på kalve<br />
<strong>og</strong> køer. Ifølge Niels Bastian<br />
Kristensen er vom-pH ikke en entydig<br />
størrelse, fordi niveau <strong>og</strong><br />
med den højeste prisrekord i 2007<br />
betydning af niveauet afhænger<br />
<strong>og</strong> laveste i 2009 er kommet for at<br />
af, hvor i vommen vi måler den.<br />
blive. Dette vil sandsynligvis påvirke Malkekøer uden<br />
En drøvtyggervom kan opdeles i en<br />
den danske mælkeproduktion <strong>og</strong> tilhø- flydelag i vommen<br />
høj-viskøs <strong>og</strong> en lav-viskøs fase, hvor<br />
rende mælkeproduktionssystemer. Anden session på kvægkonferencen så pH er en del lavere i den høj-viskøse<br />
nærmere på de vomfysiol<strong>og</strong>iske udfor- fase end den er i den lav-viskøse fase<br />
Hvad køber fremtidens<br />
dringer, der er for den højtydende ko. på køer foderet med en såkaldt »frede-<br />
forbruger?<br />
Jim Gibbs fra Lincoln University, New lig« TMR (30 pct. hø af tørstof, 26 pct.<br />
Sessionens sidste indlæg handlede om Zealand, beskrev, hvordan højtydende stivelse). Den høj-viskøse fase indehol-<br />
sundhed som nøglen til den moderne køer (6.000 kg mælk på 280 dage), som der bl.a. det, vi kender som vommens<br />
forbruger, hvor Robert P. Omrod fra In- optager mindst 16 kg tørstof af frisk flydelag, mens i den lav-viskøse fase<br />
stitut for Marketing <strong>og</strong> Statistik, Han- kvalitetsgræs med et omsætteligt ener- findes væskefasen i bunden af vomdelshøjskolen<br />
i Århus, t<strong>og</strong> konferenceginiveau på 11-12 MJ/kg tørstof, har men. Øges foderstyrken væsentligt,<br />
deltagerne med på indkøb. På grund af lave vom pH-værdier <strong>og</strong> intet flydelag så den resulterer i subakut vomacido-<br />
den store gennemsigtighed, der er i i vommen. Byg har til sammenligning se, falder pH i den lav-viskøse fase <strong>og</strong><br />
den moderne fra jord-til-bord proces, et omsætteligt energiniveau på 12,7 nærmer sig niveauet i vomindholdets<br />
er det essentielt, at alle aktører i kæ- MJ/kg tørstof. Alligevel har Jim Gibbs høj-viskøse fase. Data peger således i<br />
den forstår, hvilke egenskaber <strong>ved</strong> pro- aldrig fundet tegn på subakut vomaci- retning af, at subakut vomacidose er<br />
dukterne <strong>og</strong> deres symboler, der er afdose, ej heller i det seneste forsknings- en tilstand, hvor den normale faseadgørende<br />
for forbrugernes købeadfærd. projekt (2005-2009), hvor de arbejdeskillelse nedbrydes, <strong>og</strong> miljøet i den<br />
Robert Omrod nævnte egenskaber som de med 15 fistulerede køer i en elite- høj-viskøse fase breder sig til den lav-<br />
pris, opfattet kvalitet <strong>og</strong> indpakning <strong>og</strong> besætning. I projektet blev bl.a. en lang viskøse fase.<br />
symboler som Ø-mærket.<br />
række parametre overvåget i vommen I en række kalveforsøg fandt de på<br />
Fordi forbrugeren igen <strong>og</strong> igen via på køerne såsom pH, temperatur, mo- Foulum ingen sammenhæng mellem<br />
medier modtager information om sundtilitet, stofskifteprodukter <strong>og</strong> mikroor- kraftfoderoptagelse <strong>og</strong> subakut vomacihed<br />
<strong>og</strong> vigtigheden af sundhed, er sundganismer. Ifølge Jim Gibbs fandt de indose målt som minimum vom-pH. Der-<br />
10 Dansk Veterinærtidsskrift 2010 · 15. januar · Nummer 2 · Årgang 93
imod fandt de stigende minimum vompH<br />
<strong>ved</strong> både stigende optagelse af hø<br />
<strong>og</strong> <strong>ved</strong> stigende optagelse af hø i forhold<br />
til kraftfoder. Det blev forklaret, at<br />
struktur, her i form af hø, er væsentlig<br />
med hensyn til at bære faseopdelingen<br />
i vommen, ellers passerer kraftfoderet<br />
direkte gennem flydelaget ned i den<br />
lav-viskøse fase <strong>og</strong> giver problemer.<br />
Nøglen til at undgå, at køer på TMR får<br />
vom acidose, er derfor en tilstrækkelig<br />
faseopdeling af vomindholdet.<br />
Køer som græsslåmaskiner<br />
På konferencens tredje session blev det<br />
i høj grad understreget, at græsmarksstyring<br />
er altafgørende for, at de 5 mio.<br />
new zealandske køer tjener penge til<br />
deres ejere. I græsmarksstyring handler<br />
det ifølge Jim Gibbs om, at balancere<br />
græsvækst <strong>og</strong> spiseligheden af græsset.<br />
Til det anvender de rotationsgræsning<br />
<strong>og</strong> høj græsningsintensitet af kort<br />
varighed.<br />
Græssets væksthastighed bestemmer<br />
intervallet mellem, at køerne afgræsser<br />
de samme arealer. Tiden det tager<br />
til optimal genvækst af græsset er 7-8<br />
dage i foråret <strong>og</strong> typisk 15 dage om efteråret.<br />
For at opnå mindst mulig residual<br />
græs tilbage på et areal beregnes<br />
95-100 køer pr. ha pr. 24 timer, hvilket<br />
er restriktivt i den forstand, at køerne<br />
er sultne, når de dagligt lukkes ind på<br />
det nye areal, <strong>og</strong> derfor <strong>og</strong>så optager<br />
75 pct. af fodret i løbet af de første 4-6<br />
timer. Det er stik modsat mere traditionelle<br />
systemer til græsmarksstyring,<br />
der er karakteriseret <strong>ved</strong> lavere belægningsgrader<br />
<strong>og</strong> længere græsningsperioder,<br />
hvor køerne har mulighed for<br />
at selektere, <strong>og</strong> mængden af residual<br />
græs er langt større.<br />
Kan <strong>afgræsning</strong> betale sig?<br />
Ja, det vil kunne betale sig at binde de<br />
275 køer ud hos Dick Millenaar i Vestjylland,<br />
hvis man spørger både ham<br />
selv <strong>og</strong> hans besætningsdyrlæge Lene<br />
Trier fra Aulum-Vildbjerg Dyrlægerne.<br />
Ved hjælp af pr<strong>og</strong>rammet SimHerd havde<br />
de simuleret sig frem til n<strong>og</strong>le estimater<br />
for den økonomiske konsekvens<br />
<strong>ved</strong> daggræsning i sommerhalvåret baseret<br />
på besætningens egne tal <strong>og</strong> en<br />
række forventninger til ændringer i bl.a.<br />
mælkeydelse, foderpriser, reproduktion,<br />
sygdomsforekomst <strong>og</strong> ufrivillig udsætning.<br />
Ved sammenligning af nu-drift<br />
med scenarier indeholdende de forskellige<br />
forventninger lå <strong>afgræsning</strong>sscenarierne<br />
med plus 0,02 til 0,06 kr. pr. kg<br />
EKM. Der vil altså være penge at hente<br />
for Dick Millenaar, om end der det første<br />
år skal etableres hegn, vandforsyning<br />
<strong>og</strong> drivgange. Han glæder sig, fordi<br />
han kan lide at se køer på græs <strong>og</strong><br />
forbinder det med større arbejdsglæde,<br />
bedre dyrevelfærd <strong>og</strong> positivt omdømme.<br />
Malkning på græs<br />
I sidste session indledte Hanne H. Hansen<br />
fra Institut for Produktionsdyr <strong>og</strong><br />
Heste på KU LIFE med erfaringer fra det<br />
seneste forskningsprojekt på mobile<br />
robotmalkesystemer <strong>og</strong> <strong>afgræsning</strong> i<br />
Danmark. Hun konkluderede, at mobil<br />
robotmalkning på græs var forbundet<br />
med en række <strong>udfordringer</strong> som fx behov<br />
for at øge antallet af frivillige besøg<br />
til robotten, optimering af kotrafikken<br />
omkring robotterne, problemer<br />
med foderforsyning, overvågning <strong>og</strong><br />
opretholdelse af mælkeproduktion samt<br />
kampen mod mudder omkring robotterne<br />
i våde perioder.<br />
Kvier på græs<br />
Derpå fulgte et indlæg af Peter Stamp<br />
Enemark fra Dansk Kvæg, som opsummerede<br />
problemer <strong>og</strong> <strong>udfordringer</strong> <strong>ved</strong><br />
at sætte kvier på græs. Blandt fordelene<br />
nævnte han mindre konkurrence- <strong>og</strong><br />
aggressionsadfærd <strong>og</strong> en bedre bevægeadfærd<br />
bl.a. rejse-lægge-sig adfærd.<br />
Rækken af ulemper var længere <strong>og</strong> knyttet<br />
til managementkrævende problemstillinger<br />
på græs såsom reproduktion<br />
(brunstobservation <strong>og</strong> inseminering),<br />
parasit- <strong>og</strong> fluekontrol, foder- <strong>og</strong> vækststyring,<br />
klovproblemer <strong>og</strong> transport.<br />
Ifølge Peter Stamp Enemark vil <strong>afgræsning</strong><br />
i sig selv ikke være n<strong>og</strong>en garanti<br />
for bedre velfærd hos kvier, fordi velfærd<br />
<strong>ved</strong> <strong>afgræsning</strong> vil afhænge af de<br />
individuelle forudsætninger på den enkelte<br />
bedrift.<br />
Velfærdsvurdering på græs<br />
Dagens sidste pr<strong>og</strong>ramsatte indlæg<br />
handlede om velfærdsvurdering på<br />
græs. Dyrevelfærd kan ikke måles direkte,<br />
men må ifølge Elke Burow fra Institut<br />
for Husdyrbiol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> – sundhed<br />
på Forskningscenter Foulum vurderes<br />
på grundlag af indikatorer for adfærd,<br />
sundhed, system- <strong>og</strong> managementforhold.<br />
Et større, netop afsluttet, EU-projekt<br />
om dyrevelfærd (»Welfare quality«)<br />
anfører en lang række velfærdsindikatorer,<br />
men ingen indikatorer for velfærd<br />
på græs. Vejrforhold påvirker direkte<br />
velfærd på græs <strong>og</strong> vil derfor være forskellig<br />
for køer i henholdsvis Syd - <strong>og</strong><br />
Nordeuropa. Elke Burow skal i sit ph.d.studie<br />
se nærmere på velfærdsvurdering<br />
på græs i danske malkekvægsbesætninger<br />
samt betydning af kvaliteten<br />
af drivgange <strong>og</strong> øget vandtilbud på<br />
græs. <br />
Dansk Veterinærtidsskrift 2010 · 15. januar · Nummer 2 · Årgang 93 11