Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA

Et anderledes bofællesskab
Et speciale fra:
Et casestudie af Medborgercenter Dalum
og Medborgercenter Vollsmose
Det Informationsvidenskabelige Akademi, København
Udarbejdet i foråret 2011 af:
Anne Mette Kragsig Kristensen &
Merete Rübner Laursen
Vejleder: Hans Elbeshausen
91 normalsider

Forord
Gennem specialeforløbet har vi været afhængige af en række menneskers goodwill,
for at kunne lave dette casestudie. Derfor vil vi gerne sige tak til Jytte Christensen,
fra Odense Centralbibliotek, for at være en stor inspirationskilde og skyde projektet
i gang, omend det nok har taget en lidt anden drejning end, hvad vi først startede
ud med. Dernæst ønsker vi at takke vores respondenter fra Medborgercenter
Dalums daglige team: Gitte Larsen (projektleder), Thomas B. Hansen (Dalum
Ungdomsskole) og Preben Munch (Kristiansdal Boligforening, Afdeling 34) for med
så kort varsel at trække tid ud af deres kalender til at tale med os om opstart og
udvikling af projektet samt deres forventninger og erfaringer omkring samarbejdet i
projektet. Vi ønsker også at takke Peter Hansen (områdeleder for Dalum Bibliotek)
for at få lov til at høre mere dybdegående om bibliotekets rolle i projektet.
Ligeledes ønsker vi at takke Kambiz K. Hormoozi (områdeleder for Vollsmose
Bibliotek) for at give os et indblik i Medborgercenter Vollsmose. Også tak til Egon
Jensen (leder af Vollsmoses Mælkebøtter) for at give et indblik i, hvordan man kan
organisere frivillighed i et medborgercenter og tak til hans fire lektiehjælpere for at
give os et indblik i deres tanker om det at være frivillige, og hvad der driver dem i
deres virke.
Til slut vil vi gerne takke vores vejleder Hans Elbeshausen for at hjælpe os med at
holde sammen på trådende og holde os på jorden i flyvske tider.
Merete Rübner Laursen & Anne Mette Kragsig Kristensen
København, juli 2011
Forord
2

Abstract
Rammen om dette speciale er Styrelsen for Bibliotek og Mediers puljeområde
omhandlende medborgercentre. Dette koncept bygger blandt andet på
partnerskaber og empowermentstrategier rettet mod familier i udsatte
boligområder. Indledningsvis forklares koncepterne medborgerskab, empowerment
samt partnerskaber og tværfaglighed. Med udgangspunkt i et casestudie af
Medborgercenter Dalum og Medborgercenter Vollsmose analyseres og diskuteres,
hvorfor de to medborgercentre har valgt at arbejde med
medborgercenterkonceptet, hvordan de er kommet fra opstart til implementering
af konceptet samt hvilke muligheder og udfordringer, der kan identificeres i det
tværfaglige samarbejde. Casestudiet bygger på ni kvalitative interviews med
udvalgte aktører på de to medborgercentre kombineret med inddragelse af diverse
ansøgninger og rapporter relateret til medborgercentrene. Det konkluderes, at de
udvalgte medborgercentres bevæggrunde for at arbejde inden for denne ramme
primært kan relateres til ønsket om at styrke det aktive medborgerskab hos
beboerne i de socialt udsatte boligområder ved hjælp af empowermentstrategier og
at øge beboernes tryghed og trivsel. Dette med et mål om at løfte boligområderne
til at blive selvbærende lokalsamfund. I respondenternes optik er dette en opgave,
der bedst løses i samarbejdet mellem flere forskellige aktører. Samarbejdet har vist
sig både at have økonomiske fordele og at give mulighed for kontakt til nye
brugergrupper for de enkelte samarbejdspartnere. Dog viser der sig også væsentlige
udfordringer forbundet med at arbejde på tværs af fag og sektorer. Casestudiet
viser at tidskrævende projekter, som opstart og implementering af et
medborgercenter, i høj grad kræver, at der er ildsjæle ansat. Ydermere er det
signifikant, at idéen om det selvbærende lokalsamfund kan være svært at realisere.
Abstract
3

English Abstract
This thesis titled A different commune. A case study of Community Centre Dalum
and Community Centre Vollsmose is framed on the economical program concerning
community centers established by Danish Agency for Libraries and Media. The
concept community center is based on partnerships and empowerment strategies
and is directed at residents of socially marginalized residential areas. The thesis
starts by explaining the concepts citizenship, empowerment, partnerships and
interdisciplinarity. Based on a case study of Community Centre Dalum and
Community Centre Vollsmose it is analyzed and discussed why the two community
centers have chosen to work with this concept, how to start a project and the
process towards implementation of the concept and finally the opportunities and
challenges identified in the interdisciplinary partnership. The case study is based on
nine qualitative interviews with selected collaborators in the two community
centers combined with various applications and reports related to the community
centers. It is concluded that the two community centers intentions to work with this
concept primarily is related to the desire to support the citizenship of the residents
in the community by using empowerment strategies and increase the residents’
feelings of safety and well-being. The intention of this is to strengthen the
residential areas to become self-sustaining. According to the respondents at the
community centers this task is best solved by the work between different partners.
The partnership both has economical benefits and provides possibilities for each of
the collaborators to get in contact with new users. Furthermore the investigation
shows that interdisciplinarity on one hand contains a lot of new possibilities for the
collaborators. On the other hand it is shown that different challenges is connected
with working across professions and sectors. Our casestudy shows that it takes
passionate employees in the process of beginning and implementing a community
center in a socially marginalized residential area. Furthermore it is significant that
the wish for a self-sustaining society can be complicated to achieve.
Abstract
4

Indholdsfortegnelse
Indledning ................................................................................................................................ 8
Metode ................................................................................................................................... 12
Valg af casestudiet ............................................................................................................. 12
Valg af de 2 medborgercentre ........................................................................................... 14
Valg af teoretisk ramme og anden litteratur ..................................................................... 15
Kvalitative interviews ......................................................................................................... 17
Analysestrategi................................................................................................................... 20
Læsevejledning ....................................................................................................................... 23
Teoretisk ramme – Medborgerskab (AMK) ........................................................................... 25
Statsborgerskab og medborgerskab (AMK) ....................................................................... 25
Den aktive medborger dannes (AMK) ................................................................................ 28
Medborgerskab i projektform (AMK) ................................................................................. 34
Teoretisk ramme – Empowerment (MRL).............................................................................. 37
Empowerment og det danske folkebibliotek (MRL) ........................................................... 40
Teoretisk ramme – Partnerskaber og tværfagligt samarbejde (MRL) ................................... 43
Casepræsentation (MRL)........................................................................................................ 50
Dalum og boligområdet Dianavænget (AMK).................................................................... 52
Medborgercenter Dalum (AMK) ......................................................................................... 55
Boligområdet Vollsmose (MRL) .......................................................................................... 59
Indholdsfortegnelse
Medborgercenter Vollsmose (MRL) ................................................................................... 63
5

Analyse ................................................................................................................................... 67
Præsentation af respondenterne ....................................................................................... 67
Visioner og opstart (AMK) .................................................................................................. 69
Kontakt til samarbejdspartnere (AMK) .............................................................................. 76
Medborgerskab i medborgercenterperspektiv (MRL) ........................................................ 80
På vej mod empowerment (AMK) ...................................................................................... 86
Partnerskaber og tværfaglighed (MRL) .............................................................................. 92
Brugergrupperne (AMK) ................................................................................................... 101
Fremtiden for medborgercentrene (MRL) ........................................................................ 106
Diskussion............................................................................................................................. 110
Metodekritik ........................................................................................................................ 117
Konklusion ............................................................................................................................ 120
Perspektivering .................................................................................................................... 122
Litteratur .............................................................................................................................. 124
Webkilder ......................................................................................................................... 126
Billedkilder ........................................................................................................................ 133
Bilag 1-13, er ikke offentligt tilgængelige
Indholdsfortegnelse
Ansvarsfordelingen for opgavens afsnit er angivet i
indholdsfortegnelsen som følger:
AMK (Anne Mette Kragsig Kristensen)
MRL (Merete Rübner Laursen)
Afsnit uden disse markeringer er udarbejdet i fællesskab
6

Indholdsfortegnelse
7

Indledning
I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
Der har jeg rod, derfra min verden går.
Du danske sprog, du er min moders stemme,
Så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
Hvor oldtids kæmpegrave
Stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!
Grænseforeningen (u. å.)
Således skriver H.C. Andersen i sin nationale hyldest til Danmark tilbage i 1850.
Hertil satte Poul Schierbeck ny musik til i 1926, til den version vi bedst kender i dag.
Sangen er optaget i Kulturministeriets Kulturkanon fra 2006 (Kanonudvalget, 2006).
I 2007 blev den atter udgivet og fortolket af Isam B, der er forsanger i den
multietniske hiphopgruppe ”Outlandish” og født af marokkanske forældre. I takt
med Isam Bs musikalske succes er han blevet kaldt ”præmieperker” og ”eksemplet
på vellykket integration”, dette på trods af at han er født og opvokset i Danmark.
Selv mener han, at det afgørende er følelsen af at høre til:
”Det er ikke ligheden med andre, der gælder, men stedet, hvor du er født
eller vokset op, hvor du kender nabolaget eller har dine venner. Stedet, du
har under huden”.
(Ejlersen, 2009)
Indledning
8

Idéen til specialet har sine rødder dels i vores interesse for integration og
kulturmøder og dels i de diskussioner om folkebibliotekets rolle nu og i fremtiden,
som vi løbende har haft under studiet på Det Informationsvidenskabelige Akademi.
Dette speciale handler om medborgerskab, empowerment, tværfagligt samarbejde i
medborgercentre og bibliotekets rolle i forhold til dette. Dermed beskæftiger
specialet sig ikke med integration i den rene form. I stedet beskæftiger det sig med,
hvordan medborgercentre kan medvirke til at skabe samhørighed i lokalsamfundet,
som Isam B omtaler i citatet ovenover.
Med samarbejdet som Kulturministeriet indgik med Integrationsministeriet i 2006,
er der herhjemme indenfor de sidste fem år kommet mere og mere fokus på
medborgercentertanken. I 2006 kom den første samarbejdsaftale mellem de to
ministerier i stand. Med denne var ønsket at styrke bibliotekernes
integrationsindsats og kulturformidling for grupper med forskellig etnisk baggrund
ved hjælp af videndeling, samarbejde og koordination af indsats og roller
(Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Kulturministeriet, 2006).
Dette første tiltag blev senere fulgt op og udbygget med et nyt samarbejdsnotat
mellem de to ministerier, gældende frem til 2012 (Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration og Kulturministeriet, u. å). Samarbejdsaftalerne mellem
Kulturministeriet og Integrationsministeriet byggede i første omgang på integration
primært ved hjælp af lektiecafeer. Med den anden samarbejdsaftale blev dette
omformuleret til at vægte medborgercenterkonceptet som en mere målrettet
helhed, med bibliotekerne som en multifunktionel platform til etablering af
forskellige integrationsaktiviteter (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2011a).
Omformuleringen er funderet i Regeringens udspil Lige muligheder fra 2007, hvori
Regeringen ønsker at yde en ekstra indsats for børn og unge med anden etnisk
oprindelse, således at disse bliver i stand til at få en uddannelse, udvikle et netværk
og begå sig socialt (Finansministeriet, 2007; Regeringen, 2007). I dette
integrationstiltag afsættes der 600 millioner kr. fra satspuljen, der blandt andet skal
Indledning
9

gå til udbredelse af medborgercentre med lektiecaféer foruden en online
lektiehjælp (Regeringen, 2007:3-21).
Et af Styrelsen for Bibliotek og Mediers nyere og aktuelle integrationstiltag er støtte
til udvikling af medborgercentre, som skal være medvirkende til at udvikle
medborgerskabet hos etniske minoriteter ved aktivt at inddrage dem i livslange
læringsprocesser (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2011c). Det oprindelige mål var
at oprette 20 medborgercentre på landsplan i perioden frem til 2012. I dag er puljen
fordelt og der er ydet tilskud til at etablere og videreudvikle i alt 16
medborgercentre fordelt over flere af landets udsatte boligområder (Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration og Kulturministeriet, u. å.; Styrelsen for
Bibliotek og Medier, 2011b).
Vi har i dette speciale udvalgt Medborgercenter Vollsmose og Medborgercenter
Dalum som casestudier til vores empiriske fundament.
På baggrund af disse indledende ord ønsker vi at undersøge følgende:
- Hvorfor har bibliotekerne og deres samarbejdspartnere, i de to
medborgercentre, valgt at implementere medborgercenterkonceptet hos
dem?
I forlængelse af ovenstående undersøges følgende spørgsmål:
- Hvordan kommer man fra idé til implementering af medborgercentre?
- Hvilke muligheder og udfordringer kan være forbundet med inddragelse af
samarbejdspartnere af forskellig karakter?
Indledning
10

Indledning
11

Metode
I det følgende afsnit vil vi indledningsvist beskrive, hvordan vi har indkredset det
valgte problemfelt. Dernæst ønsker vi at redegøre og argumentere for specialets
teoretiske og empiriske ramme. Vi vil forklare baggrunden for udvælgelsen af de to
medborgercentre og respondenter, ligesom vi vil redegøre for den strategi, vi
benytter til analysen af de indsamlede data.
Vores viden om medborgercentre og medborgercenterkonceptet var inden
specialestart ret begrænset. For få inspiration og idéer til vores videre færd i
specialeforløbet, valgte vi således at interviewe Jytte Christensen fra Odense
Centralbibliotek, da hun kan betegnes som en nøgleperson indenfor feltet om
medborgercentre. Jytte Christensen besidder en stor viden om området og fungerer
også som konsulent for Styrelsen for Bibliotek og Medier omkring udvikling af
medborgercentre. Vi fik via interviewet indsigt i området og gode råd om, hvem det
ville være relevant at tale videre med i forbindelse med medborgercentre.
Valg af casestudiet
Vi har valgt at lave et casestudie af et nutidigt fænomen inden for
bibliotekssektoren. Vi ønsker med specialet at undersøge etableringsfasen hos de
valgte medborgercentre, samarbejdet mellem de involverede parter og deres
holdninger til konceptet. Vi har valgt at benytte casestudiet, da det har den fordel,
at det giver mulighed for at indfange sociale processer, som f.eks.
udviklingsprocesser hos individer og organisationer. Det er ved brug af casestudiet
muligt at undersøge fænomener, som de foregår i den ”virkelige verden”, og
casestudiet er velegnet til beskrivende undersøgelser, der kan danne udgangspunkt
for fortolkning og refleksion (Launsø og Rieper, 2005: 94-98).
Da en enkelt datakilde ofte vil være alt for usikker, når man vil undersøge et nutidigt
fænomen, anvendes der i casestudier ofte både samtaler, observationer og
dokumenter som datakilder eller samtaler med mange personer om samme
fænomen (Ramien, 2007: 18-26). Vi har baseret casen på egne interview som
Metode
12

primærkilde og inddrager en række rapporter 1 og ansøgninger fra de to
medborgercentre. Vi har vægtet at tale med forskellige aktører fra de to
medborgercentre for derved at få mulighed for indsigt i forskellige perspektiver på
medborgercenterkonceptet.
Samtidig er casestudiet et fleksibelt design, da det tillader åbenhed overfor nye
informationer, som man ikke har overvejet ved forløbets start. Dette betyder, at
undersøgelsen kan udvikle sig undervejs, hvor nye spørgsmål og datakilder kan
komme til efterhånden, som de opdages (Launsø og Rieper, 2005: 94-98; Ramian,
2007: 26). Vi erfarede da også undervejs, at lederen af Medborgercenter Dalum ikke
var så knyttet til biblioteket, som vi havde forventet. For at få dybere indsigt i
bibliotekets rolle måtte vi dermed også interviewe lederen af Dalum Bibliotek.
Desuden fik vi udleveret nogle evalueringsrapporter efter et af interviewene, som vi
ikke ellers havde umiddelbart kendskab eller adgang til, og som var relevante at
inddrage i undersøgelsen.
Ved casestudiet forsøger man at få en så dækkende og fyldig forståelse af
undersøgelsesobjekterne som muligt, hvilket så modsat medfører at der mistes
noget i bredden (Launsø og Rieper, 2005: 94-98). Vi er således klar over, at vores
casestudie kan skabe forståelse og indsigt i processer og problematikker knyttet til
de to udvalgte medborgercentre, men ikke nødvendigvis sige noget om
medborgercentre generelt. Samtidigt kan det også tænkes, at respondenterne
filtrerer visse oplysninger fra af hensynet til samarbejdspartnerne, og at der således
er meninger og holdninger, der ikke kommer til udtryk her. Det skal også tilføjes at
interviewene er foretaget i marts og begyndelsen af april 2011, hvorfor der kan
være sket udvikling og ændringer i de to medborgercentre i den efterfølgende
periode. Vores undersøgelse er således ret beset et øjebliksbillede af de to
medborgercentre.
1 I de rapporter, der ligger som bilag, har vi valgt at bibeholde sidetallene for at lette
kildedokumentationen af vores referencer.
Metode
13

Valg af de 2 medborgercentre
De to medborgercentre ligger begge i Odense kommune, hvorved udfaldet af vores
analyse af medborgercentrene ikke er påvirket af individuelle kommunale forhold.
Før der var tale om betegnelsen medborgercenter, har Vollsmose Bibliotek,
sammen med Community Center Gellerup, fungeret som en slags rollemodeller
eller frontløbere i forhold til medborgercentertanken. De har i et tidligt stadie haft
fokus på, hvilken rolle biblioteket kan spille i forhold til at skabe kulturelle og sociale
samlingspunkter i udsatte boligområder (Niegaard, 2008). Vollsmose Biblioteket har
bl.a. været udflugtsmål for andre biblioteker som inspirationskilde i forbindelse med
deres opstart som medborgercentre.
Medborgercenter Dalum er opstartet i et helt nyt hus og har derfor ikke en
bagvedliggende historie på samme måde som Medborgercenter Vollsmose har det.
I forhold til spørgsmålet omkring, hvordan man kommer fra idé til implementering
af et medborgercenter, er dette i udstrakt grad relateret til Medborgercenter
Dalum. Det skyldes, at medborgercenterfunktionen i Vollsmose i højere grad kan
betragtes som et glidende forløb, der har strakt sig over en årrække, hvorimod
Medborgercenter Dalum har en mere præcis opstartsdato.
Ligeledes skal det tilføjes, at vi i specialet benytter betegnelsen Medborgercenter
Vollsmose, da det er denne betegnelse, der benyttes i ansøgningen til Styrelsen for
Bibliotek og Medier. I praksis er der dog lidt uklarheder omkring, hvad den reelle
betegnelse egentlig er for det samlede hus. Nogle medarbejdere i huset mener
betegnelsen Kulturhus er mest dækkende, hvor andre synes, at denne term kun
henviser til Kulturhuset ovenpå og ikke huset som helhed. Områdeleder i Vollsmose
Bibliotek Kambiz K. Hormoozi (bilag 2) siger, at indtil videre kalder det samlede hus
sig i daglig tale for et bofællesskab eller VoKu-familien, sidstnævnte står for
Vollsmose Kulturhus familien.
Metode
14

En væsentlig årsag til udvælgelse af de to medborgercentre er, at Medborgercenter
Dalum er beliggende i en selvstændig bygning og dermed ikke har til huse på
biblioteket, hvor Medborgercenter Vollsmose rummer både Vollsmose Bibliotek,
Kulturhuset og andre samarbejdspartnere i den samme bygning. Vi ønsker ikke at
foretage en sammenligning mellem de to medborgercentre, men ser det som mere
interessant at analysere problemformuleringen ved at inddrage perspektiver fra
begge medborgercentre, hvor der kan være variationer i måderne at gøre og
opfatte tingene på. Ved at vælge to medborgercentre bygget på så forskellige
fundamenter håber vi, at kunne få indsigt i flere forskellige perspektiver på, hvordan
medborgercenterkonceptet kan udformes.
Valg af teoretisk ramme og anden litteratur
Som nævnt i indledningen har Styrelsen for Bibliotek og Medier oprettet en ”Pulje
til etablering og videreudvikling af medborgercentre i udsatte boligområder”
(Poulsen og Frydendahl, 2009), hvor der er opstillet diverse kriterier for
principperne for bevilling. Centralt i denne skrivelse er begreber som
medborgerdemokrati, empowermentstrategier og tværkommunalt samarbejde.
Som det ses i figur 1 er det med baggrund i disse fokusområder, at vi har valgt det
teoretiske omdrejningspunkt for specialet, da disse er vigtige byggeklodser i
udformningen af et medborgercenter.
Partnerskaber og
tværfagligt
samarbejde
Medborgerskab
Medborgercenter
Empowerment
Figur 1
(Egen tilvirkning)
Metode
15

Idet medborgercenterkonceptet er et forholdsvist nyt begreb er litteraturen om
selve konceptet begrænset. Vi er dog klar over, at en evalueringsrapport, af ph.d.
kandidat Kristian Delica fra RUC, er under udarbejdelse. Vi har søgt at indkredse en
forståelse af medborgercenterkonceptet ved at gøre brug af Styrelsen for Bibliotek
og Mediers hjemmeside samt de materialer, der i dette regi er skrevet om
konceptet. I casepræsentationen af de to medborgercentre inddrager vi diverse
rapporter og statistikker om bl.a. befolkningsgrundlag i områderne, da dette også
har en betydning for det fundament, og de vilkår medborgercentrene er dannet på
og påvirket af.
Indledningsvis har vi søgt at skabe os et overblik over feltet omkring selve
medborgercenterkonceptet, og hvad dette koncept udspringer af. Dette har været
en større opgave end forventet, da der findes et utal af rapporter, undersøgelser,
strategier, helhedsplaner og evalueringer, der på forskellig vis har fokus på dette, og
der er i høj grad mangel på en samlet oversigt over feltet. Vi har valgt at inddrage et
udpluk af disse, hvor vi har fundet dem relevante, dog med hovedvægt på de nyeste
tekster om området.
Medborgerskab, på engelsk betegnet som ”citizenship”, bygges på grundlæggende
pædagogiske spørgsmål omkring, hvordan lærer man at leve sammen? For at kunne
opnå en forståelse af medborgercenterkonceptet, mener vi, at det er centralt først
at se nærmere på, hvordan selve begrebet om medborgerskab forstås i litteraturen.
Til dette gør vi primært brug af Helle Hinge (2008) og Ove Korsgaard (2004a; 2008).
Herigennem bliver der redegjort for, hvordan dette begreb gennem tiden har
udviklet sig, samt hvilke kulturelle og samfundsskabte rammer begrebet befinder
sig inden for. Til at understøtte den traditionelle udvikling af begrebet, har vi brugt
Thomas H. Marshalls Medborgerskab og social klasse (2003), hvilket udbygges med
en ny dimension af begrebet, nemlig transnationalitet, dette gennem Ludger Pries
(1999). Medborgerskab handler i høj grad også om dannelsen til det hele menneske
Metode
16

med moral, forstand og fornuft. Dette redegøres der for ved brug af Wolfgang Klafki
(2001), som værende en af de primære teoretikere indenfor dannelsesteorien.
Empowermentbegrebet forbindes historisk set især med Paulo Freires klassiker De
undertryktes pædagogik, hvor målet med empowermentprocessen er, at det
enkelte menneske opnår indsigt i sammenhængen mellem egen livssituation og
samfundets struktur og herigennem myndiggøres (Andersen et al., 2003: 18).
Empowerment har i flere år også været et benyttet begreb i dansk sammenhæng
inden for flere forskellige sektorer, dog især inden for det socialfaglige område og
sygeplejen. Vi inddrager i dette afsnit litteratur af bl.a. professor John Andersen
(2003; 2004), der i en årrække har forsket i området i forhold til bystudier og
velfærdsamfundet.
I afsnittet om partnerskaber og tværfaglighed gør vi i vid udstrækning brug af Kirsti
og Per Lauvås bog Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi (2006), da der i
denne gives et godt indblik i tværfaglige samarbejder i organisationer og teorien
bag begrebet. I medborgercentrene samarbejdes på tværs af fag og sektorer og i
forbindelse med dette er det relevant at se nærmere på, hvilken betydning disse
forskellige indgangsvinkler kan have for samarbejdet. Vi benytter til dette bl.a. Paul
R. Carliles (2002) forståelse af Knowledge Boundaries, som sætter fokus på, hvordan
specialiseret viden kan komplicere udviklingen af nye produkter; i vores tilfælde
altså udviklingen af medborgercentret som et nyt koncept.
Kvalitative interviews
Vi har i specialet valgt at foretage 8 semistrukturerede kvalitative enkeltinterview
og 1 gruppeinterview. Størsteparten af interviewene har haft en varighed på
mellem 1 og 2 timer. Dog har interviewene med lektiehjælperne på de 2
medborgercentre kun haft en varighed af henholdsvis 15 minutter og knap 30
minutter, da der ikke var så mange spørgsmål, vi skulle omkring ved disse
interviews. Ved at benytte det kvalitative interview har vi fået mulighed for at opnå
Metode
17

en indsigt i medborgercenterkonceptet og dets udfoldelse, som ikke ville være
muligt via trykt materiale. Dette ser vi som en stor fordel, da
medborgercenterkonceptet som et forholdsvist nyt begreb ikke er så fyldigt
beskrevet, og vi ser interviewmetoden som en velegnet metode til at få indsigt i
førstehåndsviden om dette.
Forud for interviewene har vi udarbejdet interviewguides (bilag 3) bestående af de
temaer, som vi ønskede at komme omkring i samtalen med de interviewede. Netop
den kvalitative interviewform giver mulighed for at få besvaret på forhånd
tilrettelagte spørgsmål og samtidig følge de veje respondenten finder interessante,
hvilket måske kan lede hen på perspektiver, vi som interviewere ikke selv havde
tænkt over på forhånd (Kvale, 1997).
Alle interviews er optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet i stort set fuld
udstrækning, dog er enkelte fyldord og kommentarer udeladt, når vi har vurderet
disse som havende uvæsentlig betydning for vores problemstilling. Ved at
transskribere har vi mulighed for både at benytte respondenternes udsagn så ordret
som muligt og at sammendrage respondenternes udsagn til kortere formuleringer
og således foretage en meningskondensering af det sagte (Kvale, 1997: 190).
Enkelte steder har vi set os nødsaget til at redigere passager væk, da disse er blevet
sagt med forbehold, og vi har vurderet, at respondenterne ikke har ønsket at disse
skulle inddrages i specialet.
Vi har ved udvælgelsen af respondenterne lagt vægt på at få repræsentanter for så
mange samarbejdspartnere involveret i medborgercentrene, som det var muligt at
gennemføre og bearbejde inden for specialets tidsramme, således at
problemformuleringen derved kan diskuteres ud fra flere forskellige positioner.
Dette har vi gjort, da vi mente, at det kunne give os mulighed for indblik i andre
interessante perspektiver på konceptet og samarbejdet omkring det, end de der er i
spil indenfor bibliotekssektoren. Det har resulteret i følgende interviews:
Metode
18

Respondent Stilling Organisation
Jytte Christensen
(bilag 1)
Kambiz K. Hormoozi
(bilag 2)
Egon Jensen
(bilag 4)
En mandlig
(bilag 5)
Tre kvindelige
(bilag 6)
Preben Munch
(bilag 7)
Thomas B. Hansen
(bilag 8)
Gitte Larsen
(bilag 9)
Peter Hansen
(bilag 10)
Chefkonsulent Odense Centralbibliotek
Tabel 1
(Egen tilvirkning)
Områdeleder Vollsmose Bibliotek
(Medborgercenter Vollsmose)
Leder af lektiehjælpen Vollsmoses Mælkebøtter
(Medborgercenter Vollsmose)
Lektiehjælper Vollsmoses Mælkebøtter
Lektiehjælpere Vollsmoses Mælkebøtter
Beboerkonsulent Kristiansdals Boligforening
(Medborgercenter Dalum)
Opsøgende medarbejder Dalum Ungdomsskole
(Medborgercenter Dalum)
Projektleder Dalum Bibliotek
(Medborgercenter Dalum)
Områdeleder Dalum Bibliotek
(Medborgercenter Dalum)
I Medborgercenter Dalum har vi interviewet repræsentanter for de tre
hovedsamarbejdspartnere i medborgercenteret; Dalum Bibliotek, Dalum
Ungdomsskole og Kristiandal Boligforening, hvilket betyder at vi har fået et godt
indblik i alle de samarbejdendes holdninger og synspunkter. I Medborgercenter
Vollsmose er det primært områdeleder Kambiz K. Hormoozis holdninger, der
kommer til udtryk og dermed primært medborgercenteret set ud fra bibliotekets
vinkel, der repræsenteres her. Af de øvrige samarbejdspartnere i huset er det kun
Vollsmoses Mælkebøtter, i form af Egon Jensen og i mindre grad de frivillige, som er
tilknyttet lektiecaféen, der inddrages.
Gruppeinterviewet af de tre kvinder fra Vollsmoses Mælkebøtter er fortaget på
baggrund af, hvordan det praktisk bedst kunne lade sig gøre hensyntagende til
lektiehjælpens virke. Interviewet er derfor ikke lagt an på de overvejelser, der ligger
Metode
19

ag fokusgruppeinterview eller med de fordele, der kan være forbundet med dette
(Halkier, 2008).
Analysestrategi
Idet specialet ikke sigter mod en komparativ analyse af de to medborgercentre, kan
der i analysen forekomme steder, hvor der kun inddrages perspektiver fra det ene
medborgercenter. Vi har søgt at systematisere databearbejdningen ved at opdele
analysen i de temaer, som fremstilles i figur 2.
Fremtiden for
medborgercentrene
Brugergrupperne
Partnerskaber og
tværfaglighed
Visioner og
opstart
Problemformulering
På vej mod
empowerment
Kontakt til
samarbejdspartnere
Medborgerskab i
medborgercenterperspektiv
Figur 2
(Egen tilvirkning)
Metode
20

Vi har gennemlæst interviewene og markeret, hvor der tales om de forskellige
temaer. Under hvert analysepunkt inddrager vi udsagn fra de interviewede både i
kondenseret form og ved brug af citater, samtidig med at vi foretager en kobling
mellem teorien og det empiriske materiale.
De syv analysepunkter er som følger:
Visioner og opstart
Med dette afsnit er målet at afdække, hvilke visioner
medborgercenteransøgningerne er funderet på og de tanker, der afspejler sig i både
ansøgningerne og hos respondenterne, omkring forventninger og metoder i
forbindelse med opstarten af projekterne. Afsnittet skal være med til at besvare
problemformuleringens punkt vedrørende den proces, der foregår fra opstart til
implementering af et medborgercenter.
Kontakt til samarbejdspartnere
En af de vigtigste faktorer for begge vores medborgercentre er inddragelse af
samarbejdspartnere til at udvikle en tværfaglig fundering af medborgercentrene. Vi
vil i afsnittet se på, hvordan tilgangen til disse samarbejdspartnere har været.
Hensigten med dette afsnit er ligeledes at besvare problemformuleringens punkt
vedrørende den proces, der foregår fra opstart til implementering af et
medborgercenter.
Medborgerskab i medborgercenterperspektiv
Medborgercentrene bygger på medborgerskabstanken, og hvordan man lærer at
leve sammen. Som begreb kan der vise sig nuanceringer alt efter, hvem der
fortolker og i hvilken kontekst, der fortolkes. Vi vil i analysen gå nærmere ind i,
hvordan vores respondenter ser på medborgerskab og perspektiverne for
medborgercenterkonceptet. Dette afsnit skal være medvirkende til at svare på
problemformuleringens første spørgsmål om, hvorfor bibliotekerne og deres
Metode
21

samarbejdspartnere, i de to medborgercentre, har valgt at implementere
medborgercenterkonceptet hos dem.
På vej mod empowerment
Empowerment kan anskues som en strategi til at styrke medborgerskab og som et
redskab til at opnå det selvbærende lokalsamfund. Analysen vil indkredse, hvordan
medborgercentrene kan bruge dette redskab og hvilke barrierer, der er forbundet
med denne proces. Dette afsnit skal, som ovenstående, medvirke til besvarelsen af
problemformuleringens første spørgsmål.
Partnerskaber og tværfaglighed
Afsnittet her vil omhandle de forestillinger, respondenterne har gjort sig om
perspektiverne ved at indgå i partnerskab og tværfaglighed. Vi vil bruge analysen til
at besvare problemformuleringens punkt omkring, hvilke muligheder og
udfordringer der kan være forbundet med inddragelse af samarbejdspartnere af
forskellig karakter.
Brugergrupperne
Selvom dette casestudie har udgangspunkt i medborgercentrenes bagvedliggende
faggrupper, vil vi i analysen gå nærmere ind i, hvilke brugergrupper der findes i
områderne, og hvem brugerne af medborgercentrene er. Dette for at få et indblik i,
hvad det kræver at støtte empowermentprocessen og styrke
medborgerskabsfølelsen på tværs af beboergrupperne i boligområderne. Afsnittet
skal ses som supplerende perspektiv på problemformuleringens første spørgsmål.
Fremtiden for medborgercentrene
Med dette sidste analysepunkt ønsker vi at sætte fokus på, hvordan de to
medborgercentreprojekter står stillet, når projektperioden udløber, og centrene
skal overgå til daglig drift. Dette skal være medvirkende til at afslutte spørgsmålet
om processen fra opstart til implementering.
Metode
22

Læsevejledning
Vi har valgt at dele specialets teoretiske fundament op i tre overordnede blokke,
der alle kan relateres til de visioner og idéer, de to medborgercentre bygger på.
Første blok omhandler begreberne statsborgerskab, medborgerskab og aktivt
medborgerskab. Denne blok afsluttes med et kort rids af, hvordan begrebet
medborger ses afspejlet i diverse tiltag og rapporter. Anden blok søger at indkredse
empowermentbegrebet og efterfølgende, hvorledes dette benyttes inden for
bibliotekssektoren. Tredje teoretiske blok omhandler de udfordringer og
muligheder, der kan være relateret til det at indgå i partnerskaber og samarbejder
på tværs af fagområder.
Efter at have sat den teoretiske ramme præsenteres Medborgercenter Dalum og
Medborgercenter Vollsmose, der udgør fundamentet for dette speciales casestudie.
Der gives her en beskrivelse af de boligområder medborgercentrene er beliggende i,
da disse er med til at sætte rammerne for de to medborgercentres virke.
Dernæst indledes analysen med en kort præsentation af respondenterne. Selve
analysen er opdelt i følgende syv delområder: Visioner og opstart, Kontakt til
samarbejdspartnere, Medborgerskab i medborgercenterperspektiv, På vej mod
empowerment, Partnerskaber og tværfaglighed, Brugergrupperne og Fremtiden for
medborgercentrene. Efterfølgende diskuteres de væsentligste perspektiver på
begreberne medborgerskab, empowerment samt tværfaglighed og partnerskaber,
som analysen har ledt frem til.
Inden trådene afslutningsvis samles i konklusionen, vil vi i metodekritikken komme
ind på, hvilke fordele og ulemper vi har erfaret ved brug af casestudiet som metode.
Afslutningsvis vil vi opridse de perspektiver, vi ser i forlængelsen af undersøgelsen
af de to medborgercentre.
Læsevejledning
23

Læsevejledning
24

Teoretisk ramme - Medborgerskab
Teoretisk ramme - Medborgerskab
Gennem de sidste tre år har medborgercenterkonceptet været et tiltag Styrelsen for
Bibliotek og Medier har vægtet højt og støttet op om via deres satspuljer 2 . For at få
et nærmere indblik i dette koncept, vil vi i de følgende afsnit se mere
grundlæggende på, hvorfra begrebet ”medborger” er opstået. Ligeledes vil vi se på,
hvordan medborgerskabsbegrebet afspejles inden for bibliotekssektoren.
Statsborgerskab og medborgerskab
Medborgerskab bygges på grundlæggende pædagogiske spørgsmål som, hvordan
lærer man at leve sammen? Denne læring har altid været af afgørende karakter for
fællesskaber, men synes nu at få større betydning i en verden under konstant
forandring. På engelsk betegnes denne læring som citizenship education, og
medborgerskab som lærende element kan hermed anskues som værende nøglen til,
hvordan fremtidens fællesskaber vil kunne formes (Korsgaard, 2004b).
Medborgerskab er traditionelt set ikke et individuelt men et kollektivt
identitetsbegreb, der som begreb ikke har nogen entydig definition. Det bygger på
demokrati, der som så mange andre ord og begreber vi gør brug af i den moderne
vestlige verden, stammer fra det gamle Grækenland. Allerede her talte man om at
blive optaget i demos, hvilket betyder folk, med andre ord at blive optaget som
medborger. Dette som et udtryk for, at man er myndig og kan tage vare på sig selv
og sine nærmeste (Korsgaard, 2008: 17-26). I moderne demokrati bygges
medborgerskab på to grundprincipper; nemlig menneskerettigheder og
folkesuverænitet, hvorved også individet har rettigheder (Korsgaard, 2008: 42).
2 ”Satspuljen har til formål at forbedre vilkårene for samfundets svage og udsatte grupper, herunder
overførselsmodtagere. Satspuljen er blevet udmøntet siden 1993. Bag det seneste satspuljeforlig står
regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF. Udmøntningen sker på
baggrund af årlige politiske forhandlinger mellem forligspartierne bag satspuljen. Satspuljen
anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Det er muligt at
anvende satspuljemidlerne til en bred vifte af foranstaltninger, herunder forebyggende
foranstaltninger mv.” (Finansministeriet, 2006)
25

En af foregangsmændene inden for begrebet medborgerskab er den britiske
sociolog Thomas H. Marshall. Marshall sondrer mellem tre aspekter af
Teoretisk ramme - Medborgerskab
medborgerskabet, der repræsenterer tre faser i medborgerskabets udvikling. Første
fase er det civile medborgerskab, der som begreb opstår i det 18. århundrede. Det
civile medborgerskab omfatter de almindelige borgerrettigheder som personlig
frihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og retten til retfærdig rettergang. I det 19.
århundrede opstår de politiske rettigheder (det politiske medborgerskab),
hvorunder man har retten til at være deltagende i den politiske magt, enten ved
selv at deltage eller stemme på andre til at deltage i dette. Endelig taler Marshall
om det sociale medborgerskab, hvorved han forstår retten til at leve et liv i
overensstemmelse med de sociale standarder i samfundet. De sociale rettigheder er
blevet funderet i velfærdsstaten, hvor der alt efter den regerende blok stræbes mod
henholdsvis større social og økonomisk lighed eller ulighed som gulerod og
løftestang (Marshall, 2003: 77-138; Andersen et al., 1993).
Mens Marshall favner både de civile, politiske, sociale og økonomiske aspekter i et
samlet borgerskab, skelner vi i Danmark mellem statsborgerskab og
medborgerskab. Statsborgerskabet giver os rettigheden til at være juridisk medlem
af samfundet og hvad deraf følger af stemmeret og retslige fordele. Som værende
dansk statsborger kan man eksempelvis ikke blive smidt ud af Danmark, hvilket er
en sanktion, der ofte er til debat på den politiske dagsorden. I Danmark afhænger
statsborgerskab, eller indfødsret som det også kaldes, af forældrenes
statsborgerskab. Dette er modsat eksempelvis USA og Canada, hvor
statsborgerskabet afhænger af den lokalitet, hvor man fødes (Hinge, 2008: 12-14).
Det er dog muligt at ansøge om dansk statsborgerskab for personer med forældre
af anden nationalitet, funderet på en række krav:
Hvis du er udlænding og er fyldt 18 år
Hvis du har boet fast i Danmark de seneste ni år
Hvis du ikke har begået kriminalitet af grovere karakter
Hvis du ikke har gæld til det offentlige
Hvis du kan dokumentere danskkundskaber og kendskab til danske
samfundsforhold m.v. (Politi, 2010)
26

Teoretisk ramme - Medborgerskab
Idet den danske statsborgerretslovgivning bygger på et princip om begrænsning af
dobbelt statsborgerskab, skal man som ansøger være indforstået med at give afkald
på sit oprindelige statsborgerskab, hvis man ønsker at blive fuldbyrdet dansk
statsborger. For folk med flygtningestatus gælder der dog særlige regler, således
disse kan få lov at få dobbelt statsborgerskab (Ny i Danmark, 2008a).
Taler man om det andet borgerskab, nemlig medborgerskabet, handler dette
primært om at udvise aktivt samfundsengagement. Hvor stemmeretten til
folketingsvalget kræver statsborgerskab, kræver kommunevalget kun den
obligatoriske 18-års valgret. Dette dog med undtagelse af borgere udenfor EU og
Norden, der kan opnå det efter tre år i landet (Ny i Danmark, 2009a). Der er med
medborgerskabet altså muligheder for at være en deltagende brik i demokratiet og
for den aktive medborger at få indflydelse på eget liv og levned. Med andre ord kan
man teknisk set godt have statsborgerskab uden at påtage sig rollen som
medborger, men omvendt kan man altså også være agerende medborger uden rent
juridisk at have alle statsborgerens rettigheder. Dermed ligger muligheden for
indflydelse ikke kun i skellet mellem statsborger og medborger men primært i den
enkeltes engagement.
Siden Marshalls definition af de tre faser af rettigheder, har flere teoretikere
sidenhen udbygget disse med det kulturelle medborgerskab. Her er udgangspunktet
en kollektiv identitetspolitik med retten til at fastholde sprog, vaner, livsstil og den
kultur man er den del af, uden tanke på det statsborgerskab man er underlagt
(Korsgaard, 2008: 32). Begrebet kultur er et sammensat fænomen, der rummer så
forskellige aspekter som: fysiske omgivelser og udtryksformer, moralske værdier,
sprog, religion, mad, beklædning, musik mm (Korsgaard, 2008: 134). Fordi
aspekterne kombineres uafhængig af hinanden kan eksempelvis et
medborgercenter blive påvirket af kulturen fra både de fysiske omgivelser det er
placeret i, samarbejdspartnerne bag medborgercenteret og deres
organisationskultur og ikke mindst brugerne. Kultur kan være underlagt henholdsvis
27

en statisk eller dynamisk opfattelse. Ifølge den statiske opfattelse er kultur
afgrænsede enheder, der følger landegrænser. Man går her ud fra, at alle
Teoretisk ramme - Medborgerskab
indbyggere indenfor landegrænsen har fælles værdier og normer, hvorved kulturen
forandres meget langsomt, i nogle tilfælde forbliver den endog upåvirkelig af
nutidens kultur. Omvendt er den dynamiske opfattelse af kultur et komplekst
fænomen, som er opstået i et forsøg på at inddele de forskellige typer af kultur med
begreber som finkultur, popkultur, subkultur, virksomhedskulturer osv. Her er
kulturen den viden, de betydninger og værdier mennesker deler og forhandler med
andre indenfor de forskellige sociale fællesskaber. Kulturen er altså ikke noget der
er i mennesker men mellem mennesker (Hinge, 2008: 58-59).
Skønt dette speciale tager udgangspunkt i lokalmiljøet, er det vigtigt at slå fast, at
medborgerskab traditionelt også er forankret i andre miljøer som nationalstaten,
unionen (hvilket gør sig gældende for vores land) samt den globaliserede verden
(Hinge, 2008: 24). Ydermere taler man nu også om medborgerskab i det
transnationale aspekt, hvilket vi vil se nærmere på i det følgende. Ligeledes vil vi se
på, hvad der ligger inden for rammen af den aktive medborger, og hvordan denne
dannes.
Den aktive medborger dannes
Når man taler om aktivt medborgerskab må man holde sig for øje, at dette ord
rummer en række nuancer. Det er nærliggende at argumentere for, at dette er lidt
et modeord, der dækker over samme sider som medborgerskab i ren form. Alene
det, at man er med som borger, må nødvendigvis betragtes som værende en
aktivitet. Rent teknisk er aktivt medborgerskab også et led i en række krav i den
politiske dagsorden for at få permanent opholdstilladelse i landet (Ny i Danmark,
2011a):
28

Teoretisk ramme - Medborgerskab
”Opfyldelse af kravet om aktivt medborgerskab er betinget af, at ansøgeren har
udvist aktivt medborgerskab her i landet ved mindst 1 års deltagelse i bestyrelser,
organisationer m.v., og at ansøgeren kan dokumentere dette.”
(Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2010: 1)
Ved at udvise aktivt medborgerskab opnås 15 point ud af et samlet antal på 100,
der kræves for at kunne få permanent opholdstilladelse (Ny i Danmark, 2011b; DR,
2010).
En af grundstenene i det at være medborger består i dannelse/at blive dannet,
nærmere betegnet at erhverve sig et kulturelt bestemt indhold af viden,
færdigheder og holdninger. Flere teoretikere har gennem tiden undersøgt dette
begreb. Dannelse kan eksempelvis betragtes som den almendannelse, vi får fra
undervisning og skolen, eller den proces man gennemlever som individ eller som
nation. Ifølge den tyske professor i pædagogik Wolfgang Klafki (2001: 33-34; 44-47),
bygger dannelsesprocessen på en hermeneutisk sammenhæng mellem del (det
enkelte menneske) og helhed (den kulturelle helhed mennesker lever i). Han mener,
det er for simpelt udelukkende at tage udgangspunkt i ”verden” eller ”mennesket”.
Klafki fremhæver vigtigheden af kunst, kultur, sprog, historie og etik i tilværelsen og
mener, det er i mødet mellem disse, at man dannes. Som følge af
dannelsesprocessen ender man som det hele menneske med moralsk aspekt,
forstand og fornuft og en æstetisk dimension.
På denne baggrund udvikler han et nyt dannelseskoncept mellem mennesket og
verden, der sættes sammen på baggrund af tre grundlæggende evner, som
Korsgaard rammer ind med følgende punkter:
29

Teoretisk ramme - Medborgerskab
”Selvbestemmelse – evnen til at bestemme over egne etiske, økonomiske, politiske
og religiøse holdninger og meninger
Medbestemmelse – evnen til at deltage i indretningen af en fælles kulturel og politisk
offentlighed
Solidaritet – evnen til at gøre en indsats for de udsatte og svage i samfundet”.
Ifølge Klafki leder ovenstående evner til forskellige hovedproblemer, som
(Korsgaard, 2008: 61)
mennesket i den senmoderne verden bliver konfronteret med og skal have indsigt i.
Disse problemer kan eksempelvis omhandle spørgsmål om fred, miljø,
samfundsskabt ulighed og nye tekniske styrings-, informations- og
kommunikationsmedier samt intime og personlige jeg/du forhold. Gennem
undervisning kan der erhverves indsigt og handlingskompetencer, hvorved man
gøres i stand til at deltage i diskussion og løsning af fælles udfordringer og opgaver
(Korsgaard, 2008: 62; Klafki, 2001: 46). Klafkis problemfelter indrammer meget godt
problemerne for menneskene i vores samtid, men mangler dog måske at gå lidt
dybere ind end ”du/jeg forholdet” og mere ind i, hvordan vi forholder os i
fællesskabet.
Traditionelt set kan medborgerskab betragtes ud fra forskellige niveauer fra
verdensborgerskab til medborgerskab i det lokale. Decideret verdensborgerskab
finder man i store internationale virksomheder, der bygger på medarbejdere på
tværs af modersmål, religion eller hudfarve. Her er det primære sprog som oftest
engelsk og virksomhedens værdier er udviklet i en fælles proces. Globalt
orienterede virksomheder ønsker ofte at signalere en form for globalt ansvar, og
gennem tiden er tiltag som Fair Trade og Max Havelar 3 opstået som værende
globale tiltag til gavn i det lokale miljø (Hinge, 2008: 34).
3 Mærkningsordning af produkter, til gavn for at begrænse fattigdom, give bønderne en bedre
mulighed for at bestemme over eget liv, og skåne miljøet bedst muligt under produktionen
(Fairtrade, 2010).
30

I Unionsperspektivet, giver Maastricht-traktaten fra 1992 4 statsborgere i EU-
Teoretisk ramme - Medborgerskab
medlemslandene ret til frit at bevæge- og opholde sig inden for unionens grænser.
Europa består af mange kulturer, religioner og sprog. Et af hovedformålene med
unionen er dog at gøre EU til et medborgerskabsprojekt på tværs af fælles kultur,
sprog og tradition og få skabt fælles politiske og civile rammer. Dog argumenterer
Hinge (2008: 29-31) for, at netop denne divergente kultur og manglende fælles
sprog hindrer fællesskabsfølelsen og accepten af forskelligheden for borgerne i EU.
Ser man på medborgertanken ud fra et nationalt perspektiv, har denne ændret sig i
takt med, at landegrænsen gennem historien har flyttet sig. Tilbage i 1700-tallet var
Danmark en helstat, hvor der ud over det danske sprog også blev talt tysk, frisisk
norsk, islandsk o.a. Med den Anden Slesvigske Krig og Slaget ved Dybbøl i 1864
ændres dette sig, idet Slesvig og Holsten, som var de sidste ikke-dansktalende folk,
ikke længere var en del af Staten. Nu var landet en homogen befolkningsgruppe
med ét sprog, én religion og alle med samme hudfarve. Denne type af ensartet
gruppe betegner man som ethnos der, sammenlagt med det formelle juridiske og
politiske fællesskab, ændrer gruppen til det tidligere beskrevet demos. Herigennem
er forestillingen om danskeren som værende hvid, kristen og med dansk som
modersmål blevet udviklet (Korsgaard, 2008: 14-29). En forestilling der står lidt i
kontrast til andre europæiske lande, vi ofte sammenligner os med, som eksempelvis
Frankrig og Holland. Som følge af datidens kolonisering er landsmændene her mere
heterogene, ser man på etnisk oprindelse og hudfarve alene. Således er den
afrikanske afstamning her i langt højere grad afspejlet i de to nationaliteters
befolkningsgrupper. Men hvor man førhen kunne ramme danskerne ind med
ordene ”Gud, kongen og fædrelandet”, har disse tre samlingspunkter ændret sig i
folks bevidsthed. Nu kræves der andre fællesreferencer, hvorfor politikerne har
4 “Traktaten udvidede EF-samarbejdet med en økonomisk og monetær union, en fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik, et samarbejde om retlige og indre anliggender, en social dimension og en styrkelse
af miljøbestemmelserne. Derudover introducerede traktaten en række nyskabelser som
unionsborgerskab, ombudsmandsinstitutionen, nærhedsprincippet og Regionsudvalget” (Folketingets
EU-Oplysning, 2011).
31

Teoretisk ramme - Medborgerskab
skruet op for retorikken netop omkring begreber som aktivt medborgerskab og
demokrati (Hinge, 2008: 27-28).
Medborgerskabet vi beskæftiger med i nærværende speciale er det
medborgerskab, der er lokalt forankret. Dette omhandler aktiviteter i nærmiljøet,
boligkvarteret, bydelen eller kommunen. Den aktive medborger er her vigtig, idet
følelsen af medejerskab vil kunne påvirke og have indflydelse på de fysiske og
psykiske omgivelser. Ligeledes kan den lokalt forankrede medborger, som en aktiv
figur udadtil, få politisk indflydelse i eksempelvis kommunalbestyrelser og
medierne. Medborgerskab knytter sig som oftest til den offentlige sfære, hvorfor
der er risiko for, at de borgere, der ikke deltager her, ikke i samme grad bliver
anerkendt som borgere. Et af de steder, hvor privatsfæren ofte er til diskussion, er
omkring den individuelle religiøse overbevisning og de traditioner, der måtte være
forbundet med dette. Hvor religion førhen har været et privatanliggende, er denne
gennem de sidste år i høj grad blevet trukket ud i det offentlige rum. I flere tilfælde
har den fået skyld som værende stærkt sekularistisk, og at dette står i kontrast til
det demokratiske samfunds ønske om ligeværd, rettigheder og medansvar (Hinge,
2008: 24-26; Korsgaard, 2008: 123-132).
En anden måde at betragte medborgerskab på er dog ved at se på, hvordan nye
strømninger har påvirket immigranterne og afspejler sig i deres dagligdag. Aktivt
medborgerskab kan udvises indenfor alle de miljøer den kulturelt er underlagt. Med
udgangspunkt i det bredeste perspektiv kan man populært sige, at verden er blevet
mindre end, hvordan vi traditionelt har opfattet den. Man taler om den globale
landsby. Moderne teknologiske kommunikationsformer som internet, parabol-tv og
udbygget telefonnet, gør det let at rapportere direkte fra verdens brændpunkter.
Således har store dele af befolkningen globalt set mulighed for at få indsigt i livets
gang på verdensplan. Dermed er der skabt et globalt samfund med fælles
referencer og erfaringer, hvor grænserne er udvisket og nye fællesskaber opstår på
tværs af nationaliteter, hvorved de kulturelle forskelle indsnævres.
32

Teoretisk ramme - Medborgerskab
Det er også denne multikulturalisme, der danner baggrund for et nyt forskningsfelt
på området, som går på tværs af de grove optrukne grænser fysik og kulturelt. Siden
starten af det 20. århundrede har man talt transnationalisme som en ny dimension i
medborgerskab, hvor man ikke kun har fokus på det land migranten har slået sig
ned i men også på migrantens oprindelsesland.
Transnationalisme er en social bevægelse og et forskningsfelt, der påviser at sociale
fællesskaber går på tværs af nationale grænser, hvorved man opnår større åbenhed.
Ordet transnationalisme betyder i sig selv ”forgrening til flere lande”. Traditionelt
set er kun ganske få grupper af mennesker forblevet på samme leveområder
gennem mange generationer, men har i stedet udvandret og forgrenet kulturerne
og traditionerne ud globalt. Typisk er folk flyttet fra de vante omgivelser og har slået
sig ned i nye. Dette værende på grund af naturkatastrofer, epidemier, krig eller i
jagten på lykken. På denne måde er eksempelvis det USA, vi kender i dag, funderet
med områder der relaterer til oprindelseslandet såsom New England, New Mexico
eller sågar den lille by Dannebrog, der er beliggende i Staten Nebraska og som
trækker rødder tilbage til vort eget land. Som ellers før antaget har disse nye
migranter ikke ”udryddet” sig selv ved at lægge alt, hvad der hedder kultur og
nationalitet bag sig og underlagt sig nye samfunds kulturer (Handlin og Takaki i
Pries, 1999: 73). I stedet er de at betragte som transmigranter, hvilket vil sige
immigranter, hvis identitet bygger på relationer mellem mere end en nationalstat
(Glick Schiller, Basch og Blanc-Szanton i Pries, 1999: 73). Idet de via dagligdagen
indlemmes i økonomiske og politiske forhold i det land, de tilflytter, er de ikke at
betragte som udlændinge. På samme tid påvirker immigranterne det samfund, de
flytter til med eksempelvis nye institutioner og nationale begivenheder bragt med
fra det land, de migrerede fra. Hvor migration førhen traditionelt var en temmelig
ensrettet bevægelse med et udgangspunkt og et ankomsttidspunkt, er det i dag,
som en konsekvens af globaliseringen, i højere grad en igangværende bevægelse
mellem to eller flere sociale rum eller steder.
33

Teoretisk ramme - Medborgerskab
Med transnationalismen er der opstået en vigende økonomisk og social betydning
af grænserne mellem nationalstaterne, og migranterne har udviklet stærke
tværgående nationale bånd til mere end ét hjemland. Transnationalisme er altså
processen, der sammenkobler og opretholder sociale relationer fra de
multikulturelle oprindelige samfund til et nyt (Pries, 1999: 74-76).
Fortalere for transnationalisme ønsker at lette strømmen af mennesker, ideer, og
varer mellem regioner. Med tanke på blandt andet vandrende arbejdskraft og
global informationsstrøm hævder de, at det ikke giver mening at fastlåse folk i
nationalstat grænser. Ydermere er der undersøgelser af tilhørsforhold blandt
indvandrere i Danmark, der peger på, at indvandrere og deres efterkommere kan
være tæt knyttet til flere steder på en gang. Det viser sig, at mange indvandrere og
folk med indvandrerbaggrund i Danmark ønsker at være en del af det ’danske’
samfund uden at fralægge sig kultur, sprog, vaner og traditioner fra det land, de selv
eller deres forældre kommer fra (Quraishy, 2003; Grünenberg, 2006: 91-117).
Aktivt medborgerskab er med andre ord et komplekst begreb, der tager form alt
efter konteksten det befinder sig i. Vi vil i nedenstående se på, hvordan
medborgerskab og den aktive medborger er blevet implementeret i den politiske
dagligdag og overført til blandt andet bibliotekssektoren i form af
medborgercenterkonceptet.
Medborgerskab i projektform
I kølvandet på EU-initiativet URBAN, der har til formål at fremme økonomisk og
social byfornyelse af kriseramte byer og bydele for at sikre en bæredygtig
byudvikling, er der siden år 2000 igangsat en masse byfornyende initiativer i de
danske udsatte boligområder. Århus skød processen i gang i starten af 2002, hvor
EU tildelte € 5,3 mio. til byen (Europa 2002). Efterfølgende har Regeringen fulgt op
med en række rapporter, strategier og tiltag på området og ad den vej bredt
begrebet om medborgerskab ud mod både det kulturelle og sociale felt.
34

Et tiltag, der eksemplificerer medborgerskab i projektform, er de 16 nye
Teoretisk ramme - Medborgerskab
medborgercentre, der er etableret indenfor de seneste år. Ifølge Styrelsen for
Bibliotek og Medier (2011a) er et medborgercenter et uformelt og tværsektorielt
rådgivnings-, lærings- og aktivitetscenter, der er etableret med udgangspunkt i et
bibliotek. Det har lokalefællesskab med andre kommunale tilbud, eventuelt
kombineret med frivillige organisationer og forskellige foreninger, der tilsammen
kan hjælpe beboerne til at klare sig bedre i samfundet.
Lov om Biblioteksvirksomhed § 1 omhandler, hvorledes biblioteket har til opgave
”at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet”. Da etniske minoriteter i
forvejen ofte er flittige brugere af biblioteket (Bille et al., 2005: 379-380) synes
integration umiddelbart også at være et oplagt projekt for bibliotekssektoren. I
2007 fremlage Regeringen rapporten: ”Lige muligheder. Styrkede personlige
ressourcer og social sammenhængskraft” med det formål, at styrke børn, unge og
deres forældre til at kunne begå sig socialt, kommunikere med andre, træffe
beslutninger og tage ansvar for sig selv og sin familie. År forinden denne rapport
havde biblioteket bragt sig på banen med kampagnen ”Biblioteket – en port til det
danske samfund”. Her henvender Styrelsen for Bibliotek og Medier (dengang kaldet
Biblioteksstyrelsen) sig til biblioteker, som gerne vil i gang med en mere bevidst
biblioteksbetjening af etniske minoriteter, men som endnu ikke har så mange
erfaringer på området. I tilhørende rapport omtales aktivt medborgerskab,
medborgerstøtte, medborgerhuse og vigtigheden af samarbejdspartnere som en vej
frem mod empowerment, der gør folk i stand til at blive selvstændige individer og
kunne handle selv (Biblioteksstyrelsen, 2005). Dette fokus på integration blev
yderligere forstærket, med Kulturministeriet og Integrationsministeriets
samarbejdsaftale i 2006 (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og
Kulturministeriet, 2006). Formålet med denne samarbejdsaftale var at styrke
bibliotekernes integrationsindsats og kulturformidling mellem grupper med
forskellig etnisk baggrund. Dette ud fra den opfattelse, at biblioteket var en oplagt
aktør i integrationsindsatsen og midlet var lektiehjælp. Målet om integration var det
35

samme, men midlet skulle være en helhedsorienteret indsats på tværs af
myndighedsområderne. Gennem dette tiltag åbnedes der op for regeringens
Teoretisk ramme - Medborgerskab
satspuljer og økonomiske tilskud til empowermentbaserede projekter, såsom
medborgercentre for borgerne i udsatte bolig områder (Regeringen, 2007; Styrelsen
for Bibliotek og Medier, 2008; Poulsen og Frydendahl, 2009).
EU kommissionen har udnævnt 2011 til at være Europæisk Frivillighedsår. I
Regeringens nationale civilsamfundsstrategi fra sidste år, trækkes civilsamfundet 5 ,
frivillighed og medborgerskab sammen som løsning på problematikker vedrørende
socialt udsatte personer og deres familier (Regeringen, 2010: 10). På baggrund af
denne og den nye samarbejdsaftale fra 2010 mellem Kulturministeriet og
Integrationsministeriet, opfordrer Integrationsministeriet nu biblioteker og
medborgercentre til ydermere at søge midler fra den ca. 2 mio. store pulje oprettet
her. Formålet er, at inddrage borgere i og omkring udsatte boligområder i det
frivillige arbejde, og medvirke til at fremme opbygningen af det lokale samfund.
Dette udtrykt i fem indsatsområder:
1. ”Etablering af mentorordninger og samarbejde mellem biblioteker og
bydelsmødreprojekter
2. Aktiviteter baseret på uformel læring og empowerment
3. Uformel sprogtilegnelse i form af Sprog-Caféer, hvor nydanskere kan træne deres
sprogkundskaber
4. Formidling af kulturtilbud, som nydanskere i dag i beskedent omfang benytter
sig af
5. Etablering af borgerforaer med henblik på at holde debatskabende og kulturelle
arrangementer og styrke medborgerskab”
(Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010a)
Opsummerende kan det dermed siges, at begrebet medborgerskab er underlagt en
række nuancer alt efter den kontekst den befinder sig i. Gennem årene er der
5 Civilsamfundet kan karakteriseres som en fællesbetegnelse for de aktører og grupperinger, der
eksisterer imellem og uafhængigt af privatsfære, markedet og det offentlige. Det kan f.eks. være
foreninger, interesseorganisationer, og de der yder en frivillig indsats i f.eks. boligområder og
organisationer (Regeringen, 2010: 4)
36

Teoretisk ramme - Empowerment
kommet et øget fokus på at samle op på de socialt udsatte boligområder, således
disse ikke isolerer sig fra resten af samfundet og bliver en byrde. Rammerne for,
hvordan denne arbejdsopgave løses bedst mulig er under udvikling, og vi vil i det
følgende se nærmere på et af de redskaber, der benyttes i processen til at fremme
medborgerskabsfølelsen og det aktive medborgerskab.
Teoretisk ramme - Empowerment
Dette afsnit søger at indkredse en forståelse af empowermentbegrebet. Idet vi i
specialet har fokus på medborgercentre funderet i biblioteksregi, vil vi ligeledes se
på, hvordan empowermentbegrebet benyttes indenfor folkebibliotekerne i
Danmark.
Empowermentbegrebet kan bl.a. relateres tilbage til Latinamerika og Paolos Freires
frigørende pædagogik, hvor målet var at tilføre underprivilegerede grupper viden
gennem eksempelvis undervisning. Herigennem var målet at gøre dem bevidste om
de strukturer og rammer, der var medvirkende til at skabe deres livssituation.
Begrebet er uløseligt forbundet med kritik af og kamp mod uretfærdige fordelinger
af økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer samt uretfærdig fordeling af magt
og indflydelse (Andersen & Elm Larsen, 2004: 438; Andersen et al., 2003: 9).
Begrebet har således rødder i lande uden en stærk velfærdsstat, hvor uligheden,
undertrykkelsen og polariseringen er større og mere omfattende end i Danmark
(Lundemark Andersen et al. , 2000: 17). Alligevel har begrebet fået stor indflydelse
på bl.a. det sociale arbejde i Danmark. Det dukkede for alvor op i Skandinavien sidst
i 1980´erne og begyndelsen af 90´erne og benyttes i dag inden for social- og
sundhedsvæsnet, uddannelsesområdet og virksomheds- og organisationsudvikling
(Faureholm, 1999: 49).
I praksis benyttes empowerment dels af forskellige institutioner og professionelle,
der har intentioner om at understøtte eller facilitere empowerment hos bestemte
37

målgrupper og dels af grupper og individer, der selv forsøger at tilkæmpe sig
Teoretisk ramme - Empowerment
empowerment. Andersen & Elm Larsen (2004: 433-438) skelner mellem 3 aktuelt
anvendte varianter af empowermentbegrebet:
Den liberalistiske, hvor empowerment kun handler om individers og familiers evne
til at forfølge egne mål, og hvor der ikke stilles spørgsmål ved uligheder i
samfundets struktur.
Den socialliberale/socialdemokratiske, hvor de eksisterende velfærdsinstitutioner
skal reformeres, og hvor der ske en større inddragelse af brugerne. Heller ikke her
stilles grundlæggende spørgsmål ved de vilkår i samfundet der producerer ulighed,
social eksklusion og manglende social rummelighed.
Den samfundskritiske, hvor der fokuseres på kollektiv bevidstgørelse og aktiv
handlen i forhold til at ændre livsvilkårene for de underprivilegerede grupper.
I dette speciale anlægges en socialliberalistisk/socialdemokratisk vinkel på
empowerment, da det er denne ramme som medborgercentrene agerer inden for.
Her er målet at tage udgangspunkt i det lokale og give beboerne de rette redskaber
til at klare sig i det eksisterende samfund, som det er indrettet.
I forlængelse af dette mener Andersen et al. (2003: 32), at langt de fleste projekter i
Danmark, med fokus på empowerment, primært handler om deltagernes udvikling
af viden og evne til at forstå og begå sig i samfundet, som det nu engang er
organiseret. Ifølge Andersen et al. (ibid.: 11) er flygtninge-indvandrere en af de
grupper, der især risikerer at blive hægtet af den samfundsmæssige og bymæssige
udvikling. Dele af disse oplever vanskeligheder ved at blive accepteret som
medborgere og med at blive socialt og arbejdsmæssigt integreret og har stadig
sværere ved at opnå fuldt medborgerskab. En måde, hvorpå der fra professionel
side af søges at støtte disse grupper, er ved brug af empowermentstrategier. Der
ses da også i den danske integrationspolitik et fokus på empowerment, hvilket
afspejles i mulighed for offentlige tilskud til forskellige projekter, der arbejder med
netop dette koncept (Ny i Danmark, 2007; Ny i Danmark, 2008b).
38

Empowerment er som tidligere nævnt et begreb, der benyttes inden for flere
Teoretisk ramme - Empowerment
forskellige faggrupper. Begrebet er trods dets popularitet også noget diffust og
tvetydigt, i det forskellige aktører lægger forskellige meningsindhold i det (Askheim
& Starrin, 2008: 21-23). Det gør det til et vanskeligt begreb at konkretisere. Askheim
og Starrin mener dog, at et positivt syn på mennesket, som et aktivt og handlende
subjekt, er et grundlæggende fællestræk ved de forskellige opfattelser, hvor det i
praksis handler om, at individet opnår øget selvtillid, bedre selvbillede og øgede
kundskaber og færdigheder. Ligeledes er Faureholm (1999: 50) af den opfattelse, at
begrebet uanset fagområde forudsætter et dynamisk, handlingsorienteret og
ressourcebetonet syn på mennesket, som havende en iboende trang til at mestre
eget liv. Hun ser empowerment som:
”[…] en aktiv proces, der mindsker magtesløshed og forstærker det enkelte
individs mulighed for selv at træffe beslutninger om forhold, der vedrører
egen eksistentielle hverdagsvilkår. Empowermentprocessen skaber personlig
vækst, øget kontrol over eget liv og ændring af hverdagslivet gennem
opnåelse af mestringsfærdigheder, der erhverves ved aktivt at fremme
deltagelse og indflydelse i fællesskaber, organisationer og det omgivende
samfund”
(Faureholm, 1999: 52)
I denne definition er der således både fokus på at forbedre den enkeltes liv og på
den samfundsmæssige dimension, hvor den enkeltes empowermentproces har
betydning for det omgivende samfund både på det nære og på det bredere plan.
Også Lundemark Andersen et al. (2000: 23) lægger vægt på forståelsen af
empowerment som en forandringsproces hos det enkelte individ, hvor der arbejdes
med at skabe viden, indsigt, læring og kompetencer til at håndtere forskellige
situationer anderledes og mere hensigtsmæssigt for en selv end før. Elbeshausen
(2007) nævner, at empowerment også er at fremme den kritiske refleksion og
selvrefleksion, således at man aktivt kan forvare sig mod diskriminerende adfærd og
tankeformer.
39

Teoretisk ramme - Empowerment
Et centralt element ved empowerment, som ordet i sig selv også refererer til, er
magt. Magt skal her forstås som en ikke-given størrelse. Med dette menes, at hvis
et menneskes magt over eget liv øges, så betyder det ikke nødvendigvis, at et andet
menneske får tilsvarende mindre magt, og idealet er, at den samlede magt øges
(Andersen & Elm Larsen, 2004: 437). Empowerment handler om, at personer eller
grupper, der er magtesløse eller i en afmagtssituation med begrænsede
muligheder, skal oparbejde styrke og kraft til at komme ud af situationen og således
opnå magt over eget liv (Askheim, 2008: 21).
Empowerment og det danske folkebibliotek
Der er også inden for bibliotekssektoren kommet fokus på empowerment, hvilket
bl.a. ses i samarbejdsaftalen 2010-2012 mellem Kulturministeriet og
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration og Kulturministeriet, u. å.), hvor et af de fem
indsatsområder, som nævnt, netop omhandler puljestøtte til aktiviteter baseret på
uformel læring og empowerment. Heri er opfattelsen, at biblioteker, ved at fungere
som åbne læringsrum, kan bidrage til den sociale inklusion 6 , og at læring og
empowerment kan betragtes som oplagte værktøjer til at styrke inklusion,
integration og medborgerskab.
I det åbne læringsrum har biblioteket mulighed for at stille informationer til
rådighed, formidle viden om og indsigt i dansk kultur- og samfundsliv og styrke og
udvikle den informationskompetence, som er nødvendig for at kunne orientere sig i
samfundet. Empowerment kan således, som også Elbeshausen (2007: 11-13)
nævner, benyttes til at forøge brugernes informationskompetence, så de bliver i
stand til at skaffe sig adgang til relevante informationer og benytte disse i
overensstemmelse med egne behov og interesser.
6 Hvor man i integration optager eller indsluser individet som en tilpasset eller selvstændig del af
helheden, går inklusion ud på, som ordet også antyder, at inkludere individet i hel form i et
fællesskab (Kornerup og Pedersen, u. å.).
40

Teoretisk ramme - Empowerment
I forbindelse med rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (Styrelsen for
Bibliotek og Medier, 2010b) bad Styrelsen for Bibliotek og Medier forskere fra
Danmarks Biblioteksskole (nu IVA) om at udarbejde en ny model (se figur 3) for
fremtidens folkebibliotek.
Figuren er udviklet af Dorte Skot-Hansen, Casper Hvenegaard Rasmussen og Henrik
Jochumsen, Center for Kulturpolitiske Studier, Danmarks Biblioteksskole.
Figur 3
(Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010b: 48)
Kort fortalt bygger modellen på fire forskellige rum, der overlapper hinanden. Disse
rum (læringsrum, inspirationsrum, møderum og det performative rum) skal forstås
som de muligheder, der kan opfyldes i både det fysiske og det virtuelle rum.
Opgaven for folkebibliotekerne er, at få alle fire til at spille sammen ved at
medtænke dem i bl.a. indretning, tilbud og samarbejdspartnere. Det er især
læringsrummet og møderummet, der understøtter empowerment. I læringsrummet
gives brugerne, gennem fri og uhindret adgang til information og viden, mulighed
41

for at udforske verdenen og derigennem få styrket deres kompetencer og
Teoretisk ramme - Empowerment
muligheder. Læring betragtes her som en dialogorienteret proces, hvor der tages
udgangspunkt i brugernes egne erfaringer og ønsker om at definere deres egne
læringsbehov. Møderummet er forståelsen af biblioteksrummet som et tredje sted
mellem arbejde og hjem, hvor brugerne har mulighed for at både at møde
mennesker, der ligner dem selv og mennesker med andre interesser, værdier og
meninger og derigennem blive udfordret gennem diskussion og debat (Styrelsen for
Bibliotek og Medier, 2010b: 91-93).
Det er særligt biblioteker i kulturelt mangfoldige boligområder, præget af stor
koncentration af etniske og sociale minoritetsgrupper, som f.eks. Vollsmose og
Gellerup, der arbejder med empowerment for herigennem at sikre ressourcesvage
brugergruppers mulighed for aktivt medborgerskab. Af konkrete tiltag, med fokus
på empowerment, kan nævnes Odense Centralbiblioteks projekt ”Vi læser avis –
SAMMEN”. Dette projekt er rettet mod kvinder, som i længere tid har opholdt sig i
Danmark uden at blive tilknyttet arbejdsmarkedet eller på anden vis har synliggjort
sig som aktive medborgere. I projektet arbejdes der med udvikling af kvindernes
erfaringsevne, der handler om at kunne tilegne sig begreber og oplevelser via
refleksion, og gøre dem til egne erfaringer. Den form for læring, der bliver arbejdet
med i projektet, beskrives således:
”Erfaringsbaseret læring kan defineres som en fortløbende
integrationsproces, hvor nye oplevelser, fremtvunget af hidtil ukendt viden,
og gamle erfaringer finder sammen og bliver en del af den enkeltes
livshistorie”.
(Elbeshausen og Weisbjerg, 2005)
Projektets formål er gennem dette arbejde at bringe kvinderne ud af deres
isolation, og bevirke at de kan blive i stand til bedre at indgå i samfundet som aktive
medborgere, samt hvordan de kan benytte bibliotekets ressourcer i denne proces
(Elbeshausen, 2007: 11-13).
42

Teoretisk ramme – Partnerskaber og
tværfagligt samarbejde
Sammenfattende kan det siges, at empowerment kan ses som en strategi i forhold
til at give mennesker mulighed for at mestre deres liv i overensstemmelse med
egne ønsker og kunne deltage aktivt i samfundet. Dette hvad enten det drejer sig
om at blive en del af arbejdsmarkedet eller bidrage til det lokale foreningsliv.
Teoretisk ramme – Partnerskaber og tværfagligt samarbejde
I nedenstående sættes fokus på samarbejde på tværs af fag og sektorer, som
værende en væsentlig forudsætning for bevilling af tilskud fra Styrelsen for Bibliotek
og Medier til etablering af medborgercentre. Denne form for anderledes
bofællesskab, et medborgercenter kan betragtes som, vil pr. automatik involvere en
vis grad af samarbejde mellem de involverede, hvor det fælles mål er at hjælpe
beboerne til at klare sig bedre i lokalsamfundet.
For folkebibliotekerne i Danmark er samarbejde med mange forskellige partnere i
lokalsamfundet ikke noget nyt fænomen, og i rapporten Folkebibliotekerne i
vidensamfundet (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010b: 70-76) understreges det,
at brugernes ønsker og behov i forhold til folkebibliotekets tilbud kun kan opfyldes,
hvis bibliotekerne indgår i partnerskaber af forskellig karakter. Der nævnes flere
forskellige årsager til nødvendigheden af partnerskaber bl.a. det, at den
teknologiske udvikling har medført, at folkebibliotekets betydning ikke længere er
bundet til bibliotekets materialer. Dermed bliver folkebibliotekets legitimitet 7 i
højere grad afhængig af, hvad biblioteket ellers kan bidrage med, hvor især
styrkelsen af relationerne til brugerne og lokalsamfundet er centralt. Det er i
forbindelse med dette, at inddragelsen af partnerskaber ses som havende stor
betydning, og at dette samarbejdet med andre kan tilføre folkebiblioteket nye
kompetencer, flere ressourcer og være medvirkende til at udvikle
bibliotekssektoren.
7 For offentlige virksomheder har legitimitet en central betydning. Ifølge Pors (2007: 28), stræber
offentlige virksomheder efter at øge deres legitimitet, hvor legitimitet kan ses som det forhold, at
man som offentlig virksomhed foretager sig noget, interessenterne synes er rimeligt og nødvendigt.
43

Teoretisk ramme – Partnerskaber og
tværfagligt samarbejde
Samarbejdspartnerne kan både være de mere traditionelle partnere som f.eks.
uddannelsesinstitutioner og andre lokale kulturtilbud, men også nye og mere
utraditionelle, som det private erhvervsliv og civilsamfundet.
Der ses fordele ved både kortere partnerskaber, som knytter sig til et enkelt
tidsbegrænset projekt og langvarige, hvor partnerskabet efterhånden bliver en
integreret del af det enkelte bibliotek. De lokalt forankrede partnerskaber har først
og fremmest til hensigt at styrke bibliotekernes relationer til lokalsamfundet eller
udvikle nye tilbud med udgangspunkt i lokale behov f.eks. rettet mod bestemte
grupper i befolkningen (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010b: 70-76).
For at gå lidt dybere ind i samarbejdet mellem de forskellige partnere, vil vi se
nærmere på begrebet tværfaglighed. Vi fokuserer i dette speciale på tværfaglighed i
professionel udøvelse og ikke på tværfaglighed indenfor undervisning og forskning.
Tværfagligt samarbejde defineres ofte som koordinering, men Lauvås og Lauvås
(2006: 54) mener, at tværfaglighed indbefatter andet og mere end blot
koordinering. Ved tværfagligt samarbejde sammenføjes flere fagpersoners arbejde
til en helhed og bliver til en gennemført form for organisering af arbejdet.
Begrebet fag kan, som Ejrnæs (2004: 15) pointerer, ses som et udtryk for den
samlede sum af teoretisk kundskab og praktiske færdigheder, der anses som
værende nødvendige for at bestride en bestemt type job eller arbejdsfunktioner.
Overordnet set kan tværfaglighed forstås som betegnelsen for en arbejdsform på
forskellige niveauer og i forhold til forskellige arbejdsopgaver. Vi tager i dette
speciale udgangspunkt i Lauvås & Lauvås (2006: 20) brede forståelse af
tværfaglighed som omhandlende samarbejde på tværs af sektor-, organisations-,
professions- og faggrænser. Tværfagligt samarbejde ses både i teori og praksis som
en nødvendighed i nutidens samfund og som et positivt ladet ord. Som Byrge og
Hansen (2008: 51) formulerer det, så er det en væsentlig kompetence i
vidensamfundet at kunne anvende sin viden uden at være hæmmet af faglig, social
44

Teoretisk ramme – Partnerskaber og
tværfagligt samarbejde
eller kulturel mønstertænkning, netop fordi behovet for tværfaglig udvikling og
kreativitet bliver stadig mere efterspurgt.
Ifølge Lauvås og Lauvås (2006: 11-20) så er tværfaglighed et spørgsmål om effektiv
ressourceudnyttelse, hvor overordnede mål ikke er mulige at nå, hvis f.eks.
forskellige sektorer arbejder uafhængigt af hinanden. Aanderaa og Tveiten (1994, i
Yndigegn Hansen, 2001: 33) fremhæver flere forskellige væsentlige aspekter ved at
arbejde tværfagligt. Han mener, at det hæve kvaliteten i arbejdet, at flere
forskellige fagpersoner ser på den samme sag. Dette kan samtidigt bidrage til
kompetenceudvikling og forøgelse af vidensniveauet hos de samarbejdende
partnere. Fælles aktiviteter og konkret samarbejde kan være medvirkende til at
nedbryde de barrierer, der kan eksistere mellem faggrupper. Her har især
opbyggelsen af personligt kendskab til hinanden en afgørende betydning. I
forlænges af dette ser Bang og Høgel (2009) tværfaglighedens store force som det,
at vi ved brug af denne tvinges til at ”tænke ud af boksen” og udfordres til at se det
vante i et nyt perspektiv.
Samtidigt er tværfagligt arbejde også forbundet med visse udfordringer omkring
krydsende særinteresser og forskellige perspektiver på arbejdet.
Et fag kan kun se det, det kan se.
Det kan ikke se det, det ikke kan se.
Det kan heller ikke se, at det ikke kan se det,
det ikke kan se!
(Luhmann, 1982, i Lauvås og Lauvås, 2006: 42).
Som citatet ovenfor beskriver, så kan et specifikt fagligt udgangspunkt være
medvirkende til at begrænse ens synsfelt i forhold til omverden. De faglige
udgangspunkter repræsenterer forskellige perspektiver i måden at betragte,
45

Teoretisk ramme – Partnerskaber og
tværfagligt samarbejde
forklare og forstå virkeligheden på med de begrænsninger, dette kan indebære
(Lauvås og Lauvås, 2006: 36). Van der Heijden (2005: 51-54) siger i forlængelse af
dette, at vi som mennesker er tilbøjelige til at se det, der er baseret på vores
eksisterende mentale modeller og forventninger og overse det, som går ud over
disse. Mentale modeller kan beskrives som et resultat af menneskers baggrund,
uddannelse og erfaring. Dette bevirker forskelle i, hvordan vi hver især ser på
verden omkring os (Bood & Postma, 1997: 11). Det skal dog her tilføjes, at det ikke
kun handler om faggrænser og forskelle, idet nogle fag overlapper hinanden på
forskellige områder, hvilket kan medføre sammenfald i interesser og forståelser af
verden (Lauvås og Lauvås, 2006: 37). På den anden side indebærer samme faglige
udgangspunkt ikke nødvendigvis konsensus og enighed, og der kan derfor ses
betydelige holdningsforskelle inden for et afgrænset fag (Ejrnæs, 2004).
Yndigegn Hansen (2001: 40) taler om, at de myter og fordomme, forskellige
faggrupper kan have om hinanden, kan bunde i manglende viden om de andre
faggruppers arbejdsbetingelser og grænserne for deres virkemidler. Derudover vil
samarbejdsparterne i det tværfaglige arbejde have forventninger til hinandens
roller og mere eller mindre klare forventninger til deres egen rolle. Lauvås og Lauvås
(2006: 68-74) definerer kort fortalt en rolle som et sæt af forventninger, der er
knyttet til en bestemt stilling eller funktion. Således forudsætter en rolle en position
med tilhørende forventninger samt en rollespecifik adfærd hos den enkelte, der er
reguleret af normer og forventninger. Rolleforventningerne stammer som oftest fra
omgivelserne, men nogle er skabt af rolleindehaveren selv.
Betragtes tværfagligt samarbejde ud fra en organisationsteoretisk vinkel, så mener
Carlile (2002), at man kan tale om knowledge boundaries (fremover benævnt som
vidensgrænser), som omhandler de problematikker specialiseret viden kan medføre
for organisationer. Særligt i udvikling af nye produkter er denne viden både en kilde
til og en barriere for innovation. Carlile siger om dette:” The characteristics of
knowledge that drive innovative problem solving within a function actually hinder
46

Teoretisk ramme – Partnerskaber og
tværfagligt samarbejde
problemsolving and knowledge creation across functions” (Carlile, 2002: 442).
Overfører vi dette til vores fokusområde kan man sige, at
medborgercenterkonceptet er et nyt produkt under udvikling og dette sker i
partnerskaber på tværs af de involveredes vidensgrænser, hvilket i sig selv er
udfordrende for samarbejdet.
Carlile (2002: 443-445) taler om tre supplerende tilgange til forståelsen af viden og
vidensgrænser, der alle er nødvendige for at forstå de komplekse og udfordrende
grænser, der eksisterer i forbindelse med udviklingen af nye produkter. Den
syntaktiske 8 tilgang går på, at så snart en syntaks er delt og stabil på tværs af en
given grænse, så er den tilstrækkelig og det er selve informationsbehandlingen, der
bliver det primære fokus. Udgangspunktet i denne indgangsvinkel er at mere
information, mere kommunikation og flere teamstrategier er bedre. Ved den
semantiske 9 tilgang er vinklen, at selvom en fælles syntaks eller sprog er til stede, så
er fortolkningen ofte forskellig. Disse fortolkningsmæssige forskelle er med til at
besværliggøre kommunikation og samarbejde. Med den pragmatiske 10 tilgang ses
der ikke kun på udfordringerne i kommunikationen. Tilgangen kan også bruges til at
se på, hvordan de involverede kan omarbejde deres egen viden, og blive i stand til
at påvirke eller transformere den viden, der benyttes i andre funktioner. Viden ses
som bundet til den praksis, man er en del af, hvilket medfører et syn på viden som
lokaliseret og forankret i en funktion. Dette resulterer i problematiske
vidensgrænser, når der arbejdes på tværs af funktioner, mener Carlile.
8 Syntaks er den del af grammatikken, der omhandler reglerne for de formelle regler for
opbygningen af sætninger i et sprog (Den Store Danske.dk, 2009-2011a). Det kan f.eks. være det
hexadecimale talsystem nul eller et, som bruges indenfor software kodning (Carlile, 2002: 443).
9 Semantikken omhandler de sprogligt indkodede betydninger i ord og sætninger (Den Store
Danske.dk, 2009-2011b).
10 Pragmatik er i sprogvidenskab og sprogfilosofi læren om sprogets anvendelse i både mundtlig og
skriftlig kommunikation, men benyttes også i mere almen betydning om en praksisorienteret tilgang
til et givet emne (Den Store Danske.dk, 2009-2011c).
47

Teoretisk ramme – Partnerskaber og
tværfagligt samarbejde
Set i lyset af ovenstående handler tværfaglighed således ikke kun om at anvende sin
viden, som Byrge og Hansen (2008: 51) siger, men også om at udvikle og omforme
denne i det tværfaglige møde.
Ud over de organisatoriske og mere psykologiske aspekter ved tværfagligt
samarbejde, kan forskellige praktiske forhold også have indflydelse på graden eller
succesen af det tværfaglige samarbejde. Tværfagligt samarbejde forudsætter i
Lauvås og Lauvås´ (2006: 20; 54) optik en vis afhængighed og nærhed i tid og rum,
og det er ikke altid let at tage tid fra eget fokusområde og ens primæraktivitet til at
udvikle samarbejdet.
48

Teoretisk ramme – Partnerskaber og
tværfagligt samarbejde
49

Casepræsentation
Dette speciales empiriske fundament er baseret på casestudier af henholdsvis
Medborgercenter Dalum og Medborgercenter Vollsmose. Disse medborgercentre er
begge beliggende i Odense kommune, og på denne baggrund vil vi indledningsvis
give et kort indblik i Odense og byens Central Bibliotek.
Med mere end 190.000 indbyggere placerer Odense sig som Danmarks tredje
største by. Byen har eksisteret siden vikingetiden og har gennem årene været en
central købstad i landet. Nu er den vel nok mest kendt for sit fodboldhold,
universitetet, den fynske idyl men også ghettoområdet 11 Vollsmose – og så
selvfølgelig det store kulturelle trækplaster digteren H.C. Andersen.
I Odense kommune (2011a) udkommer årligt projektprogrammet med titlen
”Odense – en ny virkelighed”. Dette er en kommunal platform, som råder over
effektiviseringsforslag for i alt 319 millioner kroner, og som omhandler
problemstillinger, der bliver præsenteret på tværs af kommunens forvaltninger.
Formålet er at understøtte og styrke udbyttet af de forskellige forvaltningers
effektiviseringskrav. Dette år består programmet af fem projekter under
overskriften ”Livskvalitet og læring”. Livskvalitet defineres af Odense Kommune
som:
11 Et ghettoområde defineres på Socialministeriets hjemmeside således: ”Et ghettoområde er i
lovens forstand fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, som
opfylder mindst 2 af følgende kriterier:
1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
2. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller
uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnit over de seneste fire år.
3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr.
10.000 beboere på 18 år og derover overstiger 270 personer, opgjort som gennemsnit over de
seneste fire år”. (Socialministeriet, u. å.).
Casepræsentation
50

” […]den oplevede følelse af at have et godt liv. Med afsæt i et ønske om, at flere
borgere skal have større livskvalitet for de samme eller færre ressourcer har
projekterne udarbejdet en række konkrete tiltag. Tiltagene berører forskellige faser
af borgernes tilværelse, og gentænker den måde vi som kommune møder borgerne
på”
(Odense Kommune, 2011a: 4)
Af disse fem projekter gør især projektet ”Selvbærende lokalsamfund” sig gældende
for nærværende opgave. Som de også selv udtrykker det, rammer de ønsker, som
projektet bygger på, lige ned i de tendenser man ser i samfundet i dag. Et af målene
med projektet er, at Odense skal være en by, der udvikler sig blandt andet gennem
medborgerskab og ved hjælp af samarbejde på tværs af frivillige. I rapporten
nævnes også Medborgercenter Dalum og ønsket om her at gøre beboerne aktive og
parate til medborgerskab og beboerdemokrati i et attraktivt lokalsamfund med
frivillighed og nabohjælp i fokus (Odense Kommune, 2011a: 40-41; Regeringen,
2010: 4-6).
Odense Centralbibliotek blev etableret som det første offentlige bibliotek i byen i
1924. Efter at have været placeret på flere forskellige lokaliteter gennem tiden, har
det siden 1995 ligget på 1. salen i det centralbeliggende Odense Banegård Center.
Den er Fyns mest besøgte kultur- og informationsinstitution med 1,3 mio.
besøgende årligt og et udlån på 2,5 mio. materialer om året. Det består af
hovedbiblioteket samt 8 afdelinger (Odense Kommune, 2009; Odense
Centralbibliotek, u. å.). I samarbejde med Aarhus Kommunes Biblioteker og
Københavns Biblioteker er Odense Centralbibliotek en del af et frontløbernetværk
med ansvar for at videreudvikle integrationsaktiviteter og
medborgercentertankegangen til gavn for hele bibliotekssektoren (Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration og Kulturministeriet, u. å.: 2). De to
biblioteker tilknyttet boligområderne Dalum og Vollsmose er begge etableret i
deres nuværende form i 2008.
Casepræsentation
51

Vi vil i de følgende afsnit se nærmere på de to boligområder og dernæst på
medborgercentrenes visioner og strategier for med dette at tegne et mere
fyldestgørende billede af medborgercentrene.
Dalum og boligområdet Dianavænget
Medborgercenter Dalum er placeret i boligområdet Dianavænget i yderkanten af
Dalum tæt på Sanderum. Idet Sanderum Bibliotek lukkede pr. 1. december 2007 er
biblioteket i Dalum nu det bibliotek, der placerer sig nærmest på Dianavænget.
Forstaden Dalum er placeret i Odense SV ca. 4 km fra centrum. Den strækker sig
over et areal på 3,191 km 2 og har ifølge sogneoplysningerne lidt over 6800
indbyggere. Sanderum Sogn strækker sig over et areal på 9,469 km 2 og har 6404
indbyggere (Sogneportalen, u. å.a; Sogneportalen, u. å.b). Området Dalum rummer
alle nuancer fra det pæne villakvarter ved Fruens Bøge til nogle af de mere socialt
udsatte boligområder i Heliosvænget og Dianavænget.
Casepræsentation
Dalum
(Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 62)
Dianavænget består af etageejendomme opført i 1972-1974, med etablering af nye
lejligheder i tagetagen i 1990. Boligområdet består af 239 lejemål og 612 beboere.
(Kristiansdal Boligforening Afdeling 34, u. å.; Odense Kommune - Bystrategisk Stab,
2010: 62;63). I det omkringliggende område findes der daginstitution, fritidsklubber,
skoler, svømmehal. Dog findes der kun få kulturelle tilbud, butikker og erhverv
(bilag 11: 1). Med ansøgningen om medborgercenteret har man i første omgang
52

sigtet mod at målrette tilbuddet til selve Dianavænget samt parcelhuskvarteret, der
ligger i dets umiddelbare nærhed (Styrelsen for Bibliotek og Medier, u. å.; Odense
Centralbibliotek, 2010b).
Casepræsentation
Dianavænget
(Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 62)
Til at identificere de statistiske forhold for området, har vi valgt at benytte Odense
Kommunes nyeste statistiske rapport over samtlige almene boliger i kommunen.
Denne rapport, som er udgivet i 2010 og beregnet ud fra 2009-2010, viser at
næsten 50 % i Dianavænget er under 18 år mod 20,7 % af beboerne i resten af
Odense Kommune. Kun en relativ lille procentdel er over 50 år, og af de
pensionister, der findes i området er 68,8 % førtidspensionister. Dette står lidt i
kontrast til Odense Kommune, hvor kun 23,6 % samlet set af Odense Kommunes
pensionister er førtidspensionister.
Et andet signifikant område er andelen af indvandrere og efterkommere. Her
placerer Dianavænget sig højt med 63,8 % mod 13,3 % i resten af Odense
Kommune. Af dem er 20,3 % fra Afrika og 70 % er fra Asien eller statsløse, hvilket
mere end 35 % højere end i resten af Kommune (Odense Kommune - Bystrategisk
Stab, 2010: 196-204).
53

Casepræsentation
Figur 4
Beboersammensætningen ift. indvandrere/efterkommere i Dianavænget pr. 1. januar 2010.
(Egen tilvirkning)
Langt størstedelen af gruppen af indvandrere og efterkommere er under 18 år eller
pensionister. En anden større gruppe på Dianavænget er enlige personer af dansk
oprindelse (Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 62-69). Et stort problem i
området er da også en mangel på social kontakt mellem gruppen med dansk
oprindelse og gruppen af indvandrere og efterkommere (bilag 11: 2).
Uddannelsesmæssigt ligger Dianavænget på niveau med resten af Kommunens
almene boligområder, men med en årlig bruttoindkomst på kr. 160.470 ligger
området lavere end kommunens gennemsnit på kr. 172.393. Dette skyldes at der,
ud over den store børnegruppe i området, er hele 35,3 % på Dianavænget der er
angivet som Øvrige uden for erhverv. Denne gruppe omfatter personer på 15 år og
derover som er:
Afrika
20%
Øvrige
Europa
7%
EU-lande
3%
Asien, Statsløse
samt uoplyst
70%
54

”uddannelsessøgende, hjemmegående husmødre/fædre, personer på orlov fra
ledighed, integrationsuddannelse, kontanthjælp, introduktionsydelse, aktivering,
barsels- og sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse”
(Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 11)
For størstedelen af de 15,5 % af beboerne der er i arbejde, ligger lønnen på et
grundniveau. 1,8 % er selvstændige og 11,8 % figurerer under øvrige lønmodtagere.
Kun 6,5 % af Dianavængets beboere har en høj eller mellem høj indtægt. Af beboere
med dansk oprindelse flyttede 41,2 % af gruppen enlige uden børn til Dianavænget i
2009, mod 38,2 % fraflyttende. For enlige med børn er tallene omvendt negative for
området, da 18,2 % fraflyttede mod 14,7 % tilflyttere. Samme tendens ses i tallene
for par med børn, hvor hele 26,3 % fraflyttede mod kun 8,8 % tilflyttere. I gruppen
indvandrere og efterkommere fraflytter 71,4 % par med børn fra Dianavænget mod
kun 23 % for resten af Odense Kommune. Omvendt flytter 40,4 % indvandrere og
efterkommere i gruppen par med børn til området, ligesom der er 36,4 % enlige
med børn i indvandrere og efterkommere gruppen der flytter til. Da disse tal i
samme kategori kun er henholdsvis 23,3 % og 10,9 % for resten af kommunen, viser
tallene dermed at gennemstrømningen af beboere på Dianavænget er signifikant
højere, end normen for resten af Odense kommune (Odense Kommune -
Bystrategisk Stab, 2010: 62-69; 220-227).
Medborgercenter Dalum
Medborgercenteret på Dianavænget i Dalum bygger på midler fra Styrelsen for
Bibliotek og Medier, Dalum Ungdomsskole og Kristiansdal Boligforening (bilag 11:
6). Modsat de fleste andre medborgercentre, der har søgt tilskud fra Styrelsen for
Bibliotek og Mediers medbogercenterpulje, ligger Dalum medborgercenter ikke
placeret i eller i umiddelbar nærhed af det tilhørende bibliotek. I stedet er
medborgercenteret integreret i et nybygget beboerhus midt i selve boligområdet,
ca. 1½ km fra Dalum Bibliotek. Beboerhuset åbnede i juni 2010 og umiddelbart efter
(d. 1. august) slog altså også medborgercenteret dørene op. Den officielle åbning af
medborgercenteret er dog udskudt til 1-årsdagen, hvor man håber at flere borgere
Casepræsentation
55

har fået kendskab til huset (bilag 12: 2-8). I den periode, der er gået fra
medborgercenterets start, har det vekslet mellem at hedde Medborgercenter
Dianavænget, Medborgercenter Dalum og tilmed helgarderingen Medborgercenter
Dalum/Dianavænget. Det er nu som det fremgår af ovenstående endelig endt op
med at hedde Medborgercenter Dalum.
Med etableringen af medborgercenteret har ønsket været at gøre området mere
trygt og dermed også mere attraktivt for beboerne. Beboerne har haft opfattelsen
af, at Dianavænget betragtes som ”mini Vollsmose” ”ude i byen”. En
naboskabsundersøgelse fra 2009 viser, at især pigerne er kede af at bo i området
(Naboskabet.dk, 2009: 5). Derfor har medborgercenterets fokus indtil nu primært
været på børn/unge og kvinder. To praktiske tiltag i medborgercenteret er et
værested for 10-18årige og et affaldshåndteringsprojekt, som skal medvirke til at
holde området pænt og præsentabelt. En anden årsag til at medborgercenteret i
første omgang primært har haft fokus på beboerne i selve området er også, at det
er dem der har finansieret det beboerhus medborgercenteret er placeret i.
Medborgercenteret har primært åbent mandag til fredag således huset kan lejes ud
til fester og andet i weekenden, på helt traditionelt beboerhus-vis. Det er planen, at
medborgercenteret efter den første periode også skal åbnes op for beboerne i de
omkringliggende områder (bilag 12: 2).
Som værende et af de 16 medborgercentre, der har søgt Styrelsen for Bibliotek og
Medier om midler til etablering af centeret, er det organiseret som vist i modellen
nedenfor.
Casepræsentation
56

Projektleder
Gitte Larsen
(Dalum Bibliotek)
Regeringens satspulje
Kulturministeriet
Styrelsen for
Bibliotek og Medier
Medborgercenter
Dalum
Miljødelen
Preben Munch
(Kristiandal Boligforening)
Børn & Unge
Thomas Bruhn Hansen
(Dalum Ungdomsskole)
Casepræsentation
Figur 5
Organisering Medborgercenter Dalum
(Egen tilvirkning efter bilag 11: 8)
I tråd med Styrelsen for Bibliotek og Mediers førnævnte visioner om partnerskaber
og frivillighed (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2011b; 2011d) er netop disse to
elementer også vigtige faktorer i Medborgercenter Dalum (bilag 12: 6). Dette er
også at læse i det fælles værdigrundlag, samt medborgercenterets målsætning, som
er blevet til mellem repræsentanter fra henholdsvis boligforeningen,
ungdomsskolen, bibliotek og projektleder:
57

Værdigrundlag:
”Vi bygger vores organiseringsform på, at viden og erfaringer mellem de forskellige
aktører deles, og hvor der er på tværs af faggrænser samarbejdes om løsningen af
specifikke opgaver; såsom informationstilbud, kulturelle aktiviteter og uformelle
læringsforløb. Kommunikationsformen er orienteret mod gensidig forståelse
Målsætning:
Casepræsentation
(bilag 11: 9)
”Målsætningen er at skabe et medborgercenter, der tager afsæt i behov og ønsker
fra lokalbefolkningen. At sætte aktiviteter i gang med borgerne som aktører og
medborgere, for herigennem at fremme borgernes udvikling, som aktive
samfundsdeltagere og parate til medborgerskab gennem empowerment-metoden”
I statusrapporten står der, at medborgercenteret anses for at være et uformelt
(bilag 11: 11)
tværsektorielt rådgivnings-, læring- og aktivitetscenter, således beboerne får lige
adgang til viden (bilag 11: 5-6). Med empowerment metoden ønskes der, at den
enkelte borger får styrket sociale og kulturelle kompetencer, så en integration i det
omkringliggende samfund lettes. Ydermere arbejdes der ud fra de fire værdisæt:
glæde, dialog, udvikling og ansvarlighed (bilag 11: 10).
Til at styrke sammenholdet har store dele af styregruppen og projektgruppens
medlemmer blandt andet været på fælles studietur til fire Idea Stores i London.
(bilag 11: 6; bilag 12, 2010: 7).
58

Boligområdet Vollsmose
Medborgercenter Vollsmose er placeret i boligområdet Vollsmose. Vollsmose udgør
en væsentlig del af postdistriktet Odense NØ med ca. 16.300 indbyggere, som
udover Vollsmose også består af det som, ifølge Kambiz K. Hormoozi (bilag 2),
kaldes sølvbryllupskvarteret på den anden side af Vollsmose Allé og de nærliggende
områder Seden og Åsum. Vollsmose ligger i store rekreative områder omkring 5 km
nordøst for Odense centrum og udgør et areal på ca. 2 km 2 .
Casepræsentation
Vollsmose
(Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 178)
Vollsmose er et alment boligområde og er med sine 9259 beboere den største bydel
i Odense. Området er inddelt i 9 boligafdelinger med ca. 3800 almene lejemål.
59

Vollsmose
(Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 179)
Boligafdelingen ejes af boligorganisationerne Højstrup, Odense Andelsboligforening
og Fyns Almennyttige Boligselskab. Boligerne består af etageejendomme og
rækkehuse som er opført i forskellige etaper med ca. 500 boliger opført i perioden
1967-68 og de sidste i perioden 1978-1981. Derudover findes der i kvarteret en
kirke, folkeskoler, daginstitutioner og et butikscenter, hvori bl.a. Kulturhuset og
Vollsmose Bibliotek har til huse (Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune, 2007;
Wikipedia, 2011; Vollmose.dk, u. å.).
Bydelen adskiller sig på flere områder fra resten af Odense ved at have en markant
yngre befolkning, markant lavere indkomst og ved at være det mest
flerkulturelle/multietniske område i hele Odense. 44 % af Vollsmoses beboere er
mellem 0-25 år og Vollsmoses befolkning er dermed procentvis yngre end
befolkningen i resten af Odense. 37 % af beboerne er mellem 0-16 år, hvilket i
Odense som helhed kun er 29 % (Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 178-
185).
En høj andel af beboerne i Vollsmose har en anden etnisk baggrund end dansk, idet
70, 4 % af beboerne er indvandrere og efterkommere af indvandrere. Der er
repræsenteret ca. 80 forskellige nationaliteter, fordelt som følger (pr. 1/1 2010,
(Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 205):
Casepræsentation
60

Casepræsentation
Figur 6
Beboersammensætningen ift. indvandrere/efterkommere i Vollsmose pr.1.januar 2010.
(Egen tilvirkning)
Antallet af beboere med en kortere eller længere videregående uddannelse er
lavere i Vollsmose end i Odense som helhed. I 2009 havde 25,7 % i Vollsmose en
erhvervs- eller kort videregående uddannelse mod 41,5 % i hele Odense. 9,8 % af
Vollsmoses beboere havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse, hvor
dette tal var 27,6 % i Odense som helhed. I Vollsmose står også væsentligt flere
borgere uden for arbejdsmarkedet i forhold til Odense som helhed.
Erhvervsfrekvensen i 2005 for de 15-65årige lå i Vollsmose på 39 %, hvor
erhvervsfrekvensen i Odense lå på 71,8 %. Som følge heraf er indkomstniveauet
markant lavere i Vollsmose end Odense som helhed. Den gennemsnitlige
bruttoindkomst lå i Vollsmose i 2008 på 147.633 kr., hvor den i hele Odense lå på
242.861 kr. (Odense Kommune - Bystrategisk Stab, 2010: 17;178-179; Odense
Kommune, 2011b).
Afrika
22%
EU-lande
4%
Øvrige Europa
17%
Nord-, Syd-, og
Mellem-amerika
samt Oceanien
0,2%
Asien, Statsløse
samt uoplyste
57%
61

Ifølge tidligere leder af Vollsmose Sekretariatet Kay Jokil (Vollsmosesekretariatet,
Odense Kommune, 2007) fungerer de forskellige kvarterer i Vollsmose meget
forskelligt. Dele af Vollsmose er stabile boligkvarterer med en flytningsprocent på
niveau med de fleste andre almene boligområder, mens andre områder i Vollsmose
har en langt højere fraflytningsprocent. Generelt kan siges, at der er en stor
gennemstrømning af beboere i bydelen, hvor ca. 20 % flytter ud og lige så mange
flytter til (Odense Kommune, 2011b). Jokil siger endvidere, at nogle kvarterer i
Vollsmose fungerer som en slags ”integrationssluse” med tilflytning af ikke-
selvforsørgende nydanskere og en tilsvarende udflytning af nydanskere, som under
deres tid i Vollsmose har opnået en betydelig grad af selvforsørgelse. Dette kan ses
som tegn på, at integrationsprocessen i Vollsmose er godt på vej, mener Jokil.
Vollsmose har især været kendt i medierne som et område med kriminalitet i form
af vold og hærværk samt massive sociale problemer. I 2000 iværksatte Odense
Kommune en vision for området, som over en langsigtet periode skulle være
medvirkende til at ændre det negative image og vende udviklingen i Vollsmose. I
Helhedsplanen fra 2000 beskrives et centralt problem som værende mangel på
ressourcestærke beboere, idet de ressourcestærke flytter fra området og sociale
klienter og uintegrerede flygtninge/indvandrere flytter til. Der ses en manglende
tilknytning til arbejdsmarkedet, som vurderes som hæmmende for integrationen,
og at Vollsmose som følge heraf fastholdes som et fattigdomsområde. Der er i
området mangel på kultur- og fritidsmuligheder og en uhensigtsmæssig udnyttelse
af de grønne arealer. Ligeledes oplever beboerne på daværende tidspunkt generel
utryghed ved at bo og færdes i området og føler ikke positiv identitet ved at være
Vollsmoseborger (Odense Kommune, 2000: 3-8; Kvarterløft, u. å.).
I 2000 blev Vollsmose ligeledes udvalgt til Kvarterløftområde bevilliget af By- og
Boligministeriet, hvor et fokus var at inddrage borgerne i arbejdet med at gøre
bydelen til et bedre sted at bo og arbejde (Kvarterløft, u. å.). Siden iværksættelsen
af Helhedsplanen og Kvarterløft er næsten 1 milliard kroner brugt til at forvandle
Casepræsentation
62

oligområdet. Landsbyggefonden, de tre boligforeninger i området, samt Odense
Kommune og Boligministeriet har stået for finansieringen. 680 millioner kroner er
blevet brugt til fysisk at forbedre boligområdet bl.a. til udskiftning af køkkener, nye
indgange til boligblokkene og nye legepladser. De resterende er brugt til forskellige
sociale initiativer som væresteder, sundhedscenter og indsatser overfor belastede
unge (Odense Kommune, 2008a).
Problemerne i Vollsmose er ikke løst med ovenstående indsatser, og Vollsmose er
da også at finde på Regeringens liste fra 2011 over ghettoområder. Men der er sket
en udvikling i boligområdet i mere positiv retning. Ifølge seniorforsker Hans Skifter
Andersen (Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, 2009), som har
deltaget i evaluering af kvarterløftsindsatsen, er de sociale problemer i Vollsmose
væsentligt reduceret, og områdets omdømme og sociale liv stærkt forbedret.
Medborgercenter Vollsmose
Medborgercenter Vollsmose har til huse i det nyrenoverede butikscenter Vollsmose
Torv (tidligere Center Øst/Outlet Fyn), hvor der også ligger bl.a. posthus,
grønthandler, spisesteder og supermarked. Medborgercenterets fysiske rammer
består af lokaler tilhørende Vollsmose Bibliotek, Kulturhuset, Mediehuset mv.
Vollsmose Bibliotek blev etableret i 1973 som en mindre filial med 268 m 2 i
stueetagen og 250 m 2 i kælderplan. Biblioteket blev for nogle år siden ombygget og
åbnede i 2008 efter en gennemgribende renovering og udvidelse. Biblioteket blev
udvidet til ca. 1800m 2, og der blev etableret 1000m 2 kulturhus på 1. sal. I en
pressemeddelelse fra Odense Kommune (Odense Kommune, 2008b) i forbindelse
med åbningen står, at hensigten er, at Vollsmose Bibliotek til dels skal fungere som
et medborgercenter med andre og flere tilbud end det gængse bibliotek. Biblioteket
skal udgøre en central del af det nye kulturhus, hvor der med Kulturhusfællesskabet
og bibliotekssamarbejdet gives mulighed for arbejde på tværs af foreninger og
organisationer. Målet med denne organisering er at understøtte og udbygge et
fællesskab for hele Vollsmose.
Casepræsentation
63

Selv om huset i Vollsmose rent teknisk har fungeret som medborgercenter i en
periode, er det først i 2010, der ansøges om økonomiske midler til selve
medborgercenteret. I januar 2011 bevilligede Styrelsen for Bibliotek og Medier
640.000 kr. til videreudvikling af Medborgercenter Vollsmose. I ansøgningen
beskrives følgende omkring mål og succeskriterier for projektet:
Succeskriterier/resultater:
At aktiviteterne afspejler én samlet ressourcestærk samarbejdskonstellation. At
borgerne inddrages mere og bliver synlige, selvhjulpne og selvkørende. At
medborgercentret bidrager aktivt på det nationale plan også efter indsatsområdets
afslutning i 2012.
Mål:
Casepræsentation
(bilag 13: 1)
Med udgangspunkt i empowerment strategier skal medborgercentret videreudvikle
grundlaget for det selvbærende lokalsamfund Vollsmose og Påskeløkken (et nabo
boligområde, der er karakteriseret som socialt boligområde).
(bilag 13: 1)
Ansøgningen har således et dobbelt formål, da der både er fokus på udvikling af
medarbejderkompetencer, og på at gøre borgerne mere selvhjulpne og aktive. Der
skal arbejdes med en videre kompetenceudvikling af personalet på tværs i
medborgercenteret med i udgangspunkt i anbefalingerne fra det tidligere projekt
64

Eksperimentarium for Integration 12 . Husets fælles ansigt udadtil skal styrkes ved, at
alle de eksisterende kernekompetencer bringes i anvendelse i det samlede
aktivitetstilbud med specifik fokus på aktivt medborgerskab, sprog og læring (bilag
13).
Projektperioden løber fra 31. januar 2011 til 31. januar 2013. Vollsmose Bibliotek
står for projektledelsen og er medfinansierende med 380.000 kr.
Samarbejdsparterne i medborgercenteret er Vollsmose Bibliotek, UUO
(Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn), Fritidsbutikken, Rising
Ungdomsskole, Jobcafé Øst, Vollsmose Kulturhus, Mediehuset, KVINFO, Fællesdrift
Vollsmose, herunder boligforeningerne og Bydelsmødre (bilag 13: 1). Lektiecaféen
Vollsmoses Mælkebøtter, der har til huse på Vollsmose Bibliotek, er også en del af
medborgercenteret, til trods for den ikke er nævnt eksplicit i ansøgningen.
12 Eksperimentarium for Integration var et integrationsprojekt igangsat af Odense Central
Bibliotek og Danmarks Biblioteksskole, som blev afsluttet i 2009. Vollsmose Bibliotek og
Læringscenter samt Vollsmose Kulturhus var rammen for 3 års intensiv formidling af viden
om integration, kulturel læring, aktivt medborgerskab og empowerment. I dette projekt
blev der blandt andet arbejdet med følordninger, som i korte træk handler om at
medarbejderne går i lære hos hinanden og på denne måde vidensdeler gennem det
praktiske arbejde (Elbeshausen, 2010: 1; 22-23).
Casepræsentation
65

Casepræsentation
66

Analyse
Inden vi påbegynder analysen, vil vi indlede med en kort præsentation af vores
respondenter.
Præsentation af respondenterne
Odense Centralbibliotek:
Jytte Christensen (bilag 1) arbejder som chefkonsulent ved Odense Central Bibliotek
og har fungeret som konsulent i forhold til medborgercentre for Styrelsen for
Bibliotek og Medier. Hun er uddannet bibliotekar og har arbejdet med integration
og biblioteksudvikling i en lang årrække, ligesom hun har været igangsætter af
mange projekter indenfor området.
Medborgercenter Vollsmose:
Kambiz K. Hormoozi (bilag 2) har været områdeleder på Vollsmose Bibliotek siden
2009. Han er uddannet cand. scient. pol. Han har arbejdet indenfor
biblioteksområdet i ca. 10 år bl.a. som koordinator og integrationskonsulent i
Gellerup og København og undervist på Danmarks Biblioteksskole (IVA).
Egon Jensen (bilag 4) er uddannet folkeskolelærer og har været underviser på en
teknisk skole. Han startede i jobprøvning på Vollsmose Bibliotek i 2008, hvor han
arbejdede med lektiehjælp. Han er nu ansat som skolekonsulent ved Odense
Centralbibliotek og er købt fri af foreningen Vollsmoses Mælkebøtter, som han er
daglig leder af.
Lektiehjælperne (bilag 5 og 6) har fungeret som frivillige i kortere eller længere
perioder. De har forskellige faglige baggrunde; en er cand. psyk., en er tidligere
folkeskolelærere og en er nyuddannet student.
Analyse
67

Medborgercenter Dalum:
Preben Munch (bilag 7) har siden slutningen af 2008 været ansat i Dianavænget 20
timer ugentlig. Han er beboerkonsulent i Kristiansdal Boligforening Afdeling 34
(dette er Dianavænget), hvor han primært varetager det boligsociale arbejde for
voksenområdet herunder styrkelsen af beboerkompetencer. Med sig har han en
pædagoguddannelse og 15 års arbejdserfaring som pædagog, 15 års erfaring som
salgskonsulent og 14 års erfaring i det boligsociale arbejde fra Vollsmose. Her var
han beboerrådgiver fra 1994-2008 og igangsætter af Miljøambassaderne og
Bydelsmødrene. Med sine erfaringer fra Vollsmose har han nu været med til at
omlægge hele affaldsproblematikken og opstartet Bydelsmødrene i
Medborgercenter Dalum.
Thomas B. Hansen (bilag 8) er uddannet historiker, men har arbejdet i Dalum
Ungdomsskole i ca. 10 år, hvor han nu er ansat som projektleder. Hans ansættelse
er opdelt i tre funktioner. En fjerdedel af tiden er han i Medborgercenter Dalum på
Dianavænget, en fjerdedel af tiden fungerer han som opsøgende koordinerende
medarbejder i området og i den sidste halvdel af tiden arbejder han som
støttefunktion for nogle utilpassede drenge på en skole. I medborgercenteret har
han fokus på de unge, primært drengene, mens hans kollega Ayar tager sig af
pigerne.
Ifølge Gitte Larsens (bilag 9) eget udsagn ER hun medborgercenteret, og er som den
eneste ansat fuld tid 37 timer… og det løse! Hun er ansat af Dalum Bibliotek som
projektleder for Medborgercenter Dalum. Folkeskolelæreruddannelsen fra Odense
Seminarium har hun efterfølgende suppleret med en overbygning som cand. pæd. i
pædagogisk antropologi fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Gennem hele
sin uddannelse som folkeskolelærer har hendes fokus været på det samfunds- og
integrationsorienterede. Inden sin ansættelse som projektleder i Medborgercenter
Dalum tog hun et kursus i projektstyring. Hendes arbejdserfaring bygger blandt
andet på undervisning i sprog og samfundsfag. Hun har i en ansættelse på
Analyse
68

Vollsmose Bibliotek blandt andet stået for en pigeaktivitetsklub. I Medborgercenter
Dalum er det Gitte Larsen, der står for alle kontakter i forhold til beboere, som
kommer ind med spørgsmål, ideer, forslag og arrangementer. Herfra tager hun
kontakt til de rette samarbejdsparter, således de forskellige tiltag kan stables på
benene.
Peter Hansen (bilag 10) er områdeleder for tre filialer under Odense
Centralbibliotek, herunder Dalum Bibliotek. Her tager han sig af personale, udvikling
og drift mv. Han er uddannet bibliotekar og har i sit virke mest arbejdet i filialer,
herunder tre år i Vollsmose, ligesom han over en femårig periode har været leder
Kontraktafdelingen, hvilket i dag hedder Formidlingsafdelingen.
Visioner og opstart
Ud fra vores empiriske fundament, vil vi i følgende afsnit se på, hvorfor og hvordan
de to medborgercentre er opstået. Ligeledes vil vi se på parternes forventninger til
implementering af medborgercentrene i deres lokalområde.
Blandt vores interviewpersoner, finder man i Jytte Christensen og Kambiz K.
Hormoozi nogle af de personer, der har været med helt fra medborgercenter-
tankens opståen i Danmark. Kambiz K. Hormoozi (bilag 2, linje: 57-60) fortæller i
interviewet om, hvordan der blandt andet på baggrund af EU's Urbanprogrammer
og dennes empowermentfilosofi tilbage i 2002-2003 opstod de første tanker om
storbysamarbejde, og hvordan man herigennem kunne få erfaringer og lære fra
hinanden om de udsatte boligområder. I Vollsmose grundlages der i denne periode
et læringscenter, og sigtet her var aktivt medborgerskab frem for det mere diffuse
begreb integration (Elbeshausen, 2006: 21). Således opstod tanken, at
folkebiblioteket kunne bidrage til lokalfællesskabet og tænke praksisorienteret i
forhold til brugerne. Hele denne bottum-up proces storbysamarbejdet byggede på,
gjorde Styrelsen for Bibliotek og Medier interesserede i medborgercenterkonceptet.
Talen om community center begrebet intensiveredes og interessen udmøntede sig
Analyse
69

som før nævnt i, at Styrelsen for Bibliotek og Medier skaffer 24 millioner fra
Regeringssatspuljer til medborgercentreprojekter til landets udsatte boligområder.
Inden tilblivelsen af puljen til at støtte de udsatte boligområder søger Jytte
Christensen i 2004 socialministeriets ”Pulje til særlig byfornyelsesindsats i
problemramte områder i store byer i Danmark" om midler til en række initiativer i
Vollsmose. Med ansøgningen tildeles Vollsmose kr. 5 millioner til projektet
"Bibliotekets offentlige rum som empowerments- og læringscenter” (Odense
Kommune, 2005). Dette bliver startskuddet til formen som Medborgercenter
Vollsmose bygger på, med samarbejdspartnere og fordelen af tværfaglighed. Ideer
om jobhjørne, fritidsbutik, kulturhus og mediehus blev søsat og med disse initiativer
bevilligede Odense Kommune yderligere 13 millioner til opførelsen af det samlede
hus, medborgercenteret er i dag.
Med de ansøgte penge er det meningen, at Medborgercenter Vollsmose skal styrke
bofællesskabets ansigt udadtil. Dette skal ske ved at opbygge og styrke
medarbejdernes kompetencer. Ligesom man ved empowerment kan styrke
beboerne og inddrage brugerne til at reformere velfærdsinstitutionen, fristes man
her til at tale om, at dette tiltag kan betegnes som en form for organisatorisk
empowerment. Empowerment af samarbejdspartnerne tager dog en drejning mod
det mere liberalistiske. Her gælder det om at dygtiggøre sig til at følge egne mål,
herunder at styrke samarbejdskonstellationen i medborgercenteret (bilag 13: 1).
I 2008 kom Dianavænget på Velfærdsministeriet liste over udsatte boligområder og
blev dermed berettiget til at søge puljemidler til oprettelse af medborgercentre
(Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2008). Samme år bliver Preben Munch ansat i
Dianavænget og som noget af det første, får han til opgave at undersøge
beboertrivslen og lave en naboskabsundersøgelse i området. Ved at gå rundt og
stemme dørklokker fik Preben Munch i sin naboskabsundersøgelse en forholdsvis
høj besvarelsesprocent på 66 %, med hvilken han kunne udarbejde en
repræsentativ rapport over området og beboernes ønsker. På baggrund af
Analyse
70

undersøgelsen blev det vedtaget, at der skulle bygges et beboerhus, der kunne
bruges som samlingssted for beboerne i området. En sådan undersøgelse afspejler
Andersen & Elm Larsens socialliberale/socialdemokratiske tilgang af empowerment,
idet man gennem brugerinddragelse genererer viden om beboernes livsvilkår og på
baggrund af informationerne søger at støtte dem. Således reformeres eksisterende
velfærdsinstitutioner ikke, men i stedet frembringes nye og aktuelle tiltag. Såvel
som at være startskuddet til områdets beboerhus, kom undersøgelsen senere til at
spille en rolle i ansøgningen til Styrelsen for Bibliotek og Mediers puljemidler til
oprettelse af et medborgercenter i dette område. I rapporten ”Odense - en ny
virkelighed *…+” står det anført, at i forbindelse med flytningen af Dalum bibliotek til
nye lokaler var det oplagt at omdefinere bibliotekets rolle i lokalsamfundet (Odense
Kommune, 2011a: 40). Med dette i mente besøgte Jytte Christensen sammen med
områdeleder Peter Hansen Styrelsen for Bibliotek og Medier for at forklare, hvad
fremtidsplaner var for Dalum området. Projektet i Dalum er etableret med
inspiration fra Vollsmose. Med en bevilling i ryggen fra Landsbyggefonden på
omkring 6 millioner kroner til henholdsvis til et Børn og Unge værested samt et
affaldshåndteringsprojekt, blev boligforeningen og ungdomsskolen medansøgere til
puljen og trekanten mellem bibliotek, boligforeningen og ungdomsskolen opstod.
Det var det faglige islæt Dalum Biblioteket ønskede at bidrage med, og herunder
ligger forventningen om, at samarbejdet ville give nogle styrkede forbindelseslinjer
og evt. i sidste ende også indsluse biblioteket i Dalum i projektet (bilag 10, linje:
149-162).
Preben Munch siger (bilag 7, linje: 74-75), at idet huset er bygget af beboernes
penge, er det beboerne og afdelingsbestyrelsen, der suverænt bestemmer over
huset - medborgercenteret har blot lov at være der. Derved har brugerne i højere
grad lettere ved at føle medansvaret og får mere naturligt medborgerforpligtigelsen
tæt på, ligesom lysten til at udvise aktivt samfundsengagement. Dette viser sig også
i striben af forslag indgivet på stedet i forhold til aktiviteter og arrangementer.
Analyse
71

”Og det jeg synes der var så spændende i starten, og stadig synes er sjovt, det er at
vi simpelthen, fordi vi er helt nye, havde en helt frisk palet, hvor man bare selv kunne
komme det maling på og så kunne man selv bestemme, hvad man ville. […] vi tager
de tiltag, som vi synes er rigtig sjove og det som beboerne også beder om, altså
eksempelvis lektiecafé”.
(Bilag 7, linje: 163-168)
Som værende projektleder på medborgercenteret er Gitte Larsen den primære
tovholder og en central brik til, at medborgercenteret hænger sammen. Hun ser det
som en klar fordel, at hun kan agere som en neutral person uden en specifik etnisk
minoritetsbaggrund, da dette ville være en barriere for nogle brugergrupper.
Ydermere kræver hendes position stor fleksibilitet, og der har skullet lægges mange
timer på alle tider af døgnet i opstarten af medborgercenteret for at få enderne til
at nå sammen. Det kræver stor imødekommenhed at åbne noget nyt og at få folk til
at bruge det. Det kan ikke nytte noget, at beboerne møder en lukket dør, eller at
der ikke kan laves aftale med enten de faste eller de frivillige samarbejdsparter,
fordi man er gået hjem. De fleksible arbejdstimer er også nødvendige for at kunne
skabe plads til at høste så mange ideer omkring medborgercenteret som muligt.
Hvor nogle benytter huset først på dagen, benytter andre det primært om
eftermiddagen og aftenen, og alle har de ideer (bilag 9, linje: 280-295).
Dette er også noget som Egon Jensen kan tale med om:
”[…]jeg røg ind i noget job-afprøvning, og der var der allerede på det tidspunkt en
lektiecafé her, der havde åbent mandag og torsdag eftermiddag. Da jeg nu var i
huset, fandt vi jo lynhurtigt ud af, jamen så kunne man jo godt lave aftaler med mig
uden for, og det tog faktisk rigtig meget fart. Det var sådan at i 2007 der var der
små 300 besøg i denne her lektiecafé, i 2008 kommer jeg til i september, der er
800, i 2009 er der 2100, og i 2010 1800. Så det har virkelig grebet om sig[…]”
(bilag 4, linje: 11-16)
Analyse
72

Ved at omdanne lektiehjælpergruppen til en forening med frivilligt socialt arbejde,
blev han i stand til at søge fonde, hvilket i februar i år resulterede i en check fra
Trygfonden på kr. 1,2 millioner til at sikre de næste to års drift. Vollsmoses
Mælkebøtter har partnerskab med Vollsmoses Bibliotek og Dansk Flygtningehjælp,
hvilket eksempelvis betyder, de sidder huslejefrit. Således kan pengene gå til
beboerne og ikke til administration. Med Egon Jensens ansættelse som
skolekonsulent ved Odense Centralbibliotek er muligheden skabt for at holde fast
på hans person som en gennemgående kontakt, ansat 37 timer i ugen til at kunne
bibeholde det aktivitetsniveau og kvalitet Vollsmoses Mælkebøtter, med sine 1800
besøg årligt, nu er oppe på. På denne måde står de fordele, der måtte være ved at
have medborgercenterets områder samlet under samme tag, klare. Ved at støtte og
drage nytte af hinanden, som lektiehjælpen og biblioteket gør det, kan man blandt
andet hente en gevinst rent økonomisk.
I Vollsmose er de forskellige afdelinger mere afgrænsede, både i det fysiske rum,
men også med hensyn til, hvem der bidrager med hvilke midler. På denne måde har
der, ifølge Jytte Christensen, gennem tiden været flere stridigheder og uklarheder
mellem de deltagende parter (bilag 1, linje: 119-123). Selvom samarbejdet måske
nok har været der, har der ikke været så meget samhørighed. Dette har gjort det
vigtigt, at resultatet af de midler parterne hver især bidrog med pegede tilbage til
afsender og gav legitimering. Denne problematik vil blive uddybet i afsnittet om
partnerskaber og tværfaglighed.
Om opstartsfasen i Dalum beskriver alle det som værende let. Fra starten har
boligforeningens afdelingsbestyrelse været meget begejstrede over ideen.
Ydermere er Medborgercenter Dalum et nyt tiltag i et nyt hus, hvor beboerne selv
er med til at fylde det i, som de har lyst. Dette giver huset nogle helt andre
forudsætninger end andre nystartede medborgercentre, hvor de har fået lokaler i
forbindelse med biblioteket. Dermed er der, som Gitte Larsen siger (bilag 9, linje:
95;96), ikke nogen modspillere på den måde.
Analyse
73

Nye projekter er selvfølgelig forbundet med en forventning om de perspektiver, der
ligger i sådan et projekt. Preben Munch har fra sin tid i Vollsmose set mange lækre
beboerhuse stå tomme fra mandag til fredag eftermiddag. Dette har gjort hans
forventninger til Medborgercenter Dalum og dets mange perspektiver tårnhøje. På
samme måde har Thomas B. Hansen set medborgercenteret, og en fast ankermand
som værende fuldtids på projektet, som en mulighed for at strukturere og
implementere flere af de ideer, der gennem tiden er opstået i hans daglige arbejde.
Det være sig ideer blandt andet omkring aktivitetsplaner for børn og unge fra
ungdomsskolen samt inddragelse af flere danskerne fra området (bilag 8, linje: 235-
239). Peter Hansen (bilag 10, linje: 23-25) mener også at med stemplingen af
Dianavænget som ghettoområde, er det naturligt som bibliotek at gå ind og
involvere sig i et medborgercenterprojekt. En stor inspirationskilde i Medborger
Dalum har, for alle parter i projektet, været en studietur for medborgercenterets
kernegruppe til Idea Stores i London. Der besøgte de alle fire Idea Stores, hvorved
det blev præsenteret, hvor forskelligt medborgercenterkonceptet kan dække og de
perspektiver, der ligger i inddragelse af frivillige. Det undrer Preben Munch, at der
ikke er mere offentlig debat på området her i landet, og at konceptet ikke er
profileret bedre.
Medborgercenter Vollsmose har eget mediehus integreret i projektet, hvorved de
aktiviteter, der foregår her, blandt andet bliver annonceret på Vollsmoses egen
hjemmeside Vollsmose.dk. Selvom både Gitte Larsen og Thomas B. Hansen begge
har været i Dalum-Hjallelseavisen er Medborgercenter Dalum, og de tiltag de har
gjort her, ikke i samme grad blevet eksponeret i medierne. Den manglende
eksponering er da også noget, der har været til diskussion i Medborgercenter
Dalum. Gitte Larsen udtaler (bilag 9, linje: 574-579), at hun hellere så medierne
interessere sig i borgerne derude frem for selve konceptet og folkene bag. Hun
synes ikke, at denne interesse har været der endnu.
Analyse
74

Med hensyn til eksponering på bibliotekets hjemmeside er Medborgercenter Dalum
ganske vist nævnt på Odense Centralbiblioteks hjemmeside (Odense
Centralbibliotek, 2010b), men artiklen er ikke opdateret siden april 2010. Dette
altså inden projektet overhovedet er kommet op og stå uden en opfølgning af, hvad
der nu rører sig derude. På Vollsmoses Biblioteks hjemmeside (Odense
Centralbibliotek, 2010c) finder man en række medborgerfremmende tiltag og
arrangementer, som biblioteket udbyder. På denne måde afspejles det i bibliotekets
profil udadtil, at man sigter mod at ramme de behov, som brugerne i
lokalsamfundet umiddelbart har. Det fremgår dog ikke tydeligt, hvilke aktiviteter
der udbydes i medborgercenter regi. På Dalum Bibliotek (Odense Centralbibliotek,
2011) reklameres der på storskærme for enkelte arrangementer omkring
medborgercenteret på Dianavænget. Alt på selve hjemmesiden er dog rettet mod
børn og voksne på klassisk vis med børnehjørner og litteraturanmeldelser. Her er
der ingen specifikke henvisninger, integrationsfremmende tiltag og arrangementer
om det, der sorterer under medborgercenteret på Dianavænget. Ligeledes er der
ingen indikation af, at biblioteket i virkeligheden er en stor medspiller i
medborgercenterprojektet.
Selvom ønsket i første omgang har været primært at bevare Medborgercenter
Dalums arrangementer for beboerne på Dianavænget alene, står denne manglende
eksponering lidt i kontrast til rapporten ”Odense - en ny virkelighed *…+” og ønsket
om at redefinere bibliotekets rolle i lokalsamfundet. I stedet for at fortsætte den
traditionelle klassiske linje, der her kun afspejler den del af brugerne, som i forvejen
gør brug af biblioteket, er hjemmesiden som et digitalt medie med lang rækkevidde,
et oplagt medie til at signalere forandring på. Her kunne man således have valgt at
fortælle historien om den multikulturelle beboergruppe biblioteket i virkeligheden
favner og derigennem skabe forståelse for ”hvem min nabo er” i øvelsen omkring,
hvordan man lære at leve sammen, som grundstenene i medborgerskab bygger på.
Analyse
75

Kontakt til samarbejdspartnere
Et vigtigt element i opstarten af medborgercentrene er, hvordan kontakten til
samarbejdspartnerne etableres, hvilket vil blive uddybet i nedenstående.
Idet interessen for projektet har været stor hos boligforeningen og ungdomsskolen,
var engagementet fra starten stort, og mulighederne blev hurtigt afdækket. Med
Thomas B. Hansens lange arbejdserfaring i integrationsområdet på Dianavænget,
har han sammen med kollegerne i ungdomsskolen og de nye kolleger i
boligforeningen et godt kendskab til lokalområdet og skabt et stort netværk, som
har været oplagt at trække på. Ligeledes har Preben Munch kunnet bruge sit
netværk fra sin tidligere ansættelse i Vollsmose til at hente samarbejdspartnere ind
herfra. Eksempelvis kommer en studietur til boligområdet Vapnagaard i Helsingør i
stand, idet Preben Munch, gennem samarbejde indenfor beboerrådgivning, kender
beboerrådgiveren der. Med dette netværk udarbejdes fra start en liste over mulige
samarbejdspartnere fra lokalmiljøet til projektet. Denne har vist sig så dækkende, at
det fra start har favnet alle, uden behov for at inddrage nye, og for medarbejderne,
ukendte samarbejdspartnere. Thomas B. Hansen siger således om kontakten til
samarbejdspartnere:
”Jeg har været meget forundret over den positivitet vi har mødt hos de foreninger i
området. Det er ikke bare - ”vi spiller håndbold og vi vil gerne bare ha lov til at spille
håndhold” det har været sådan – ”ja det vil vi gerne!”
(bilag 8, linje: 142-144)
Med baggrund i listen af villige samarbejdspartnere, var det nemt at pege på alle
fordelene, da Styrelsen for Bibliotek og Mediers pulje skulle ansøges.
Som tidligere nævnt, har der på grund af boligområdet Vollsmose, og områdets til
tider lidt blakkede ry, gennem årene været gjort mange tiltag for at løse
problemerne i området. Som det kollektive fænomen medborgerskabet er, handler
det jo om, at man lærer at leve sammen. Medborgercenter Vollsmose har med
Analyse
76

etegnelsen ”bofællesskab” udtrykt, at en løsning på problemerne i området ligger i
brugen af mere tværfaglighed og mere demokrati. Med betegnelserne
”bofællesskab” og ”medborgercenter” ønskes samarbejdsstrukturen ændret. Det
nuværende medborgercenter har da heller ikke problemer med at skaffe
samarbejdspartnere og andre interessenter. Faktisk må de til tider afsætte
begrænsede perioder for, hvor længe interessenter kan have mulighed for
eksempelvis udstille eller have temaområder på biblioteket. Således har
Sundhedsskolen i en længere periode haft en ”sundhedsplet” i biblioteket:
”Sundhedsskolen længere henne i noget der hedder ”Sundhedshuset”. De vil også
gerne være her. Så lavede vi en plet, der hed sundhedsplet. Hvor de havde et fast
sted de var, hvor de gav oplysning og orientering, og de skiftede temaerne om
sundhed osv. […]. Men nu er vi ved at gå fra denne her faste plet, fordi vi kan ikke
rumme det mere […]. Hvis nu, der kommer endnu flere. Så får de lov til at være der
et stykke tid. Så kan de komme igen senere”.
(bilag 2, linje: 865-871)
Rekruttering af frivillige til Vollsmoses Mælkebøtter falder, i følge Egon Jensen (bilag
4, linje: 190-213), i to grupper. Den ene er en flok veluddannede pensionister såsom
en dyrlæge, cand. psyk. en merkonom og en folkeskolelærer. Den anden del består
af universitets- og gymnasiestuderende. Dette engagement afspejler også, at
frivillighed styrker begge veje. Idet Vollsmoses Mælkebøtter som forening fungerer
under Dansk Flygtningehjælp, bliver de frivillige i samarbejde med denne
organisation screenet i deres system, ligesom der også herigennem udbydes kurser.
På denne måde skaber samarbejdet mellem de to instanser mere rum og plads til at
fokusere på beboernes behov, og derved sikre kvaliteten af den ydede lektiehjælp.
Såvel som i Vollsmose har der indtil videre kun været positive tilkendegivelser fra
samarbejdspartneren i Dalum. Kun en enkelt, som var interesseret i at være frivillig i
medborgercenteret, er sprunget fra i sidste øjeblik. Den frivillige var en kvinde, der
gennem sin arbejdslivserfaring ville kunne coache beboerne i forhold til jobsøgning.
Analyse
77

En sådan funktion har været en meget efterspurgt mulighed og ville have været et
aktiv og i en form der var særdeles velkommen i medborgercenteret:
Det vi så fandt frem til var at hun kunne coache i forhold til jobsøgning. Og det var
jeg jo – armene helt op – fordi jeg har en masse der kommer her, og spørger til job
eller praktikpladser og jeg har simpelthen ikke tid til at gå ind i enkeltsager og så er
det ligesom bedre at få en udefra. Og det endnu federe var, hun var ikke Odense
kommune, for i et af de andre kulturhuse så tager man SAP eller får en kommunal
medarbejder ud som sidder, og så har folk opfattelsen af at det er kommunen.”
(bilag 9, linje: 112-117)
Dette citat viser tydeligt, at beboerne i området også selv ønsker at tage teten op og
blive støttet i empowermentprocessen. Platformen som
medborgercenterkonceptet udbyder, virker altså populær. Indtil videre har den
bedste metode til at informere om medborgercenterets aktiviteter været i form af
opslag eller mund til mund metoden. I perioden vi interviewer er der da også ved at
blive udarbejdet en folder til at blive husstandsomdelt og lagt offentlig på
biblioteker og lægekonsultationer mv. Ved hjælpe af denne udbredes budskabet om
medborgercenteret både til beboerne men også til frivillige interessenter, som her
kan få rum og mulighed for at prøve ting af. Således har der i Dalum meldt sig folk
fra frisørskolen der udbyder gratis klipning såvel som en forskningsassistent fra
OUH, som forsker i livmoderhalskræft. Sidstnævnte har henvendt sig med ønsket
om at lave interview af fem somaliske kvinder og fem arabiske kvinder eller piger i
alderen 12-18 år til sine undersøgelser (bilag 9, linje: 141-151).
Ved opstart af et medborgercenter er det en fordel at kende sit lokalområde og se
på, hvordan dette ser ud. Hvor Medborgercenter Dalum har prioriteret
foreningslivet og de perspektiver, der findes her inden for frivilligheden, sigter
Kambiz K. Hormoozi også mod at inddrage erhvervslivet i højere grad end hidtil.
Ønsket er en jobmesse, så der ad denne vej kan genereres nye ideer og nye
muligheder for empowerment af beboerne i området. Han ser det ikke som et
Analyse
78

problem at få nye relevante samarbejdspartnere ind, hvis nogen skulle trække sig
fra bofællesskabet, og han ser det som sit ansvar at tænke strategisk. På denne
måde er det lykkedes ham at få kontakt til Microsoft og få en aftale i stand om et
arrangement, hvor ansatte kommer og fortæller om, hvordan det er at være ansat i
denne virksomhed. Ved samme lejlighed har Microsoft ydermere foræret
biblioteket og medborgercenteret seks pc’er. Denne handling falder i tråd med
trenden blandt de store virksomheder og verdensmedborgerskabet som i
eksemplet med Max Havelaar, hvorved de tager det sociale ansvar på sig og bliver
en bidragende faktor til samfundet.
En interessant medspiller for etableringen af de to medborgercentre er Odense
Kommune. Efter denne gennem en årrække har haft fokus på, hvordan man kunne
afhjælpe problemerne i Vollsmose, har de nu også fået fokus på
etableringsprocessen i Medborgercenter Dalum. Begge steder har tæt samarbejde
med politiet og de sociale myndigheder, og Preben Munchs vurdering er da også, at
de planer, der er sat i værk i Dalum, forbedrer den socialt nedadgående spiral i
området. Ydermere er hans fornemmelse at forskellige sociale myndigheder anser
medborgercenteret som en gave og en mulighed til, at folk kan få sunde interesser.
I Odense kommune er der da også nye medborgercentre på tegnebrættet. Disse
dog udenom tilskuddene fra Styrelsen for Bibliotek og Mediers pulje. I denne
forbindelse bliver der nu også skelet til Medborgercenter Dalum, som det også har
været tradition at blive inspireret af Vollsmose. Således genereres der også nye
samarbejdspartnere ad denne vej. Efter en henvendelse fra boligområdet Højstrup
udenfor Vollsmose har Gitte Larsen nu etableret et samarbejde med AOF, således
der efter ønske fra beboerne er oprettet danskundervisning.
En anden alternativ metode til at få samarbejdspartnere ind er ved ikke kun at
bruge sit faglige netværk, men også sine private kontakter. På denne måde har
Preben Munch inddraget sin private bankrådgiver til at komme ud og forklare om
samfundsøkonomi og lave temaaften omkring privatøkonomi, herunder
Analyse
79

eksempelvis forklare, hvad konsekvensen kan være ved at låne kr. 15.000 ved at
skrive ”DER” på sin telefon og låne pengene hos en der udbyder kvik-lån (bilag 7,
linje: 446-450).
I kontakten til samarbejdspartnerne er et veludbygget netværk altså et nøgleord.
Ligeledes kræver det store ildsjæle at etablere og drive et medborgercenter, hvilket
må siges at gøre sig gældende både i Dalum og Vollsmose. Begge steder benytter
medborgercenterets aktører deres årelange erfaringer og netværk til at sætte gang i
samarbejdet. Herigennem viser det sig, for begges vedkommende, at det har været
let at skabe interesse for medborgercentrene blandt udefrakommende. Kunsten har
på denne måde ikke været at skabe kontakten til samarbejdsparterne, men mere at
have nok ressourcer til at udnytte alle de velvillige og frivillige tiltag, der tilbyder sig.
Medborgerskab i medborgercenterperspektiv
Vi vil nu sætte fokus på, hvordan begrebet medborger betragtes i de to
medborgercentre samt hvilke tiltag, der iværksættes for at bidrage til beboernes
muligheder for at blive aktive medborgere.
I Medborgercenter Dalums ansøgning (Odense Centralbibliotek, 2010a) til Styrelsen
for Bibliotek og Medier anses medborgercenteret, af Dianavængets
afdelingsbestyrelse, som et tiltag, der ville kunne være medvirkende til at redde
afdelingen fra at ende i en nedadgående spiral, hvad angår image og tryghed. Der
kan sættes spørgsmålstegn ved om det overhovedet er meningen med
medborgercenterkonceptet, at det skal bidrage til at redde en boligafdeling. Dette
kan måske snarere ses som en underliggende økonomisk agenda, hvormed
boligforeningen kan bruge medborgercenteret og de goder dette medfører til at
bryde den nedadgående spiral, og hermed også profilere sig positivt.
Medborgercenter Dalum skal ved hjælp af diverse aktiviteter være medvirkende til
en øget tryghed og tilfredshed blandt beboerne i området. Der står desuden i
Analyse
80

ansøgningen, at medborgercenteret skal sætte aktiviteter i gang med borgerne som
aktører og gøre dem aktive og parate til medborgerskab og beboerdemokrati. I
Vollsmoses ansøgning til videreudvikling af medborgercenteret lægges der vægt på,
at medborgercenteret skal bidrage til at gøre borgerne mere synlige, selvhjulpne og
selvkørende. Der skal arbejdes med aktiviteter, der fremmer aktivt medborgerskab,
som f.eks. sprogtræning. Det at blive aktive medborger er altså et væsentligt
omdrejningspunkt for begge medborgercentre.
Men hvilket perspektiv på medborger og medborgerskab er i fokus i de to
medborgercentre? Det at være medborger er for Kambiz K. Hormoozi (bilag 2, linje:
689-699), når brugerne stiller krav og har noget at sige. Ligeledes er det, når folk
bliver inddraget i det arbejde, der vedrører dem selv og oparbejder kompetencer,
der passer i forhold til det, de ønsker. Det er også, at brugerne selv kommer og
siger, hvad de har brug for. Han oplever, at et kendetegn ved Vollsmoseområdet er,
at brugerne ikke stiller krav til biblioteket om, hvad de gerne vil have. Det er
selvfølgelig ikke til at afgøre om dette skyldes en forestilling om offentlige
institutioner som værende ufleksible, man som borger ikke har reel indflydelse på.
Egon Jensen (bilag 4, linje: 76-82) siger i forlængelse af dette, at eksempelvis er
mange af de etniske piger opdraget med ikke at sige deres far eller ældre imod,
hvilket bevirker, at de indretter sig efter familien og dermed heller ikke siger deres
lærere imod. Dette er i modstrid med det danske skolesystem, hvor en
velargumenteret og kritisk holdning værdsættes. Arbejdet med lektiecaféen handler
derfor om at give folk en stemme og få dem til at turde tage del i det der foregår,
for derigennem at blive medborgere i det samfund, de er en del af.
For Preben Munch (bilag 7, linje: 124-128) er det vigtigt at skelne mellem et
aktivitetshus og et medborgercenter. Han ser medborgercenteret som et sted, hvor
beboerne har mulighed for at fremme deres egen situation og udvikling. Han
mener, at den vigtigste opgave for medborgercenteret er at give brugerne så meget
samfundsmæssig viden som muligt, og at de derigennem kan få en bedre, mere
Analyse
81

konstruktiv og informativ hverdag. Også Peter Hansen fremhæver det vigtige i, at
indholdet kommer til at fokusere på lidt tungere ting, hvorigennem man kan udvikle
sig som menneske, således at det ikke bare bliver ture til forlystelsesparker, der
tilbydes. Thomas B. Hansen formulerer det således: ”[…] vi nurser nogle borgere til
at erkende, ok vi kan altså forbedre vores liv i en positiv retning” (bilag 8, linje: 49).
Denne holdning afspejles også hos Gitte Larsen, der mener, at medborgercenteret
skal hjælpe de der står svagere i samfundet til at klare sig bedre. Her er det vigtigt at
tingene kommer nedefra, og at det ikke er medarbejderne i medborgercenteret, der
belærer beboerne om, at de nu skal lære dansk eller, at det er godt for deres børn
at få lektiehjælp. Derimod er det centralt, at lysten til at lære dansk opstår på
baggrund af problemfyldte oplevelser. Eksempelvis at de føler sig tilsidesat i det
danske samfund ved ikke at mestre sproget godt nok.
Som nævnt i afsnittet om medborgerskab, så handler dette især om at udvise aktivt
samfundsengagement og, gennem bl.a. undervisning, at opnå indsigt og
handlingskompetencer. Flere af aktiviteterne i de to medborgercentre handler da
også om læring og om at øge sine faglige forudsætninger for at kunne bidrage til, og
blive en del af det danske samfund. I Dalum er der både modersmålsundervisning
og lektiehjælp til børn og unge. I Vollsmose er lektiehjælpen i Vollsmoses
Mælkebøtter særdeles velbesøgt. En af de frivillige her nævner, at lektiehjælpen
lige så ofte består af snak om ord og begreber såvel som om brugernes dagligdag.
I Medborgercenter Dalum er der også en del aktiviteter, der fokuserer på motion og
sundhed som Zumba, ligesom en sygeplejerske kommer og laver motionsprogram
med fokus på kropsudvikling. Her kan man sige, at det at bevæge sig, og lave noget
sammen, kan medvirke til både at forebygge sygdomme og styrke båndene på
tværs af kulturer. Derved kan de styrkede sociale og fysiske forhold være
medvirkende til, at man fremadrettet kan deltage mere aktivt i samfundet
Analyse
82

Begge medborgercentre er som udgangspunkt til for alle beboere i områderne, der
har behov for støtte og hjælp til at klare sig bedre i samfundet. I praksis er det dog
begge steder primært etniske minoriteter, der gør brug af tilbuddene. En
lektiehjælper (bilag 6) med dansk baggrund nævner, hvordan hun har haft en
samtale med en somalisk mand om, hvordan danske mænd laver mad og modsat
hørt ham fortælle om Somalia. På denne måde sker en kulturudveksling på helt
simpelt mellemmenneskeligt niveau. Som Gitte Larsen siger (bilag 9, linje: 529), er
medborgercenteret et mødested, hvor beboerne kan blive inspireret af hinanden til
at sige ”så kan jeg også”.
Netop det med at møde hinanden og lære at leve sammen er, som nævnt en
hjørnesten i det at være medborger. I denne optik kan det ses som problematisk, at
etniske danskere ikke benytter medborgercenteret i særlig udstrakt grad, da dette
hæmmer muligheden for at opnå kendskab til hinanden og deltage i aktiviteter
sammen på tværs af kulturer og sociale lag. Preben Munch har en formodning om,
at medborgercenterprojektet på sigt vil kunne bidrage positivt til boligområdet idet
beboerne, ved at deltage i aktiviteterne og herigennem lære hinanden at kende, vil
beskytte og værne om hinanden ligesom de vil have fået en respekt for området, de
bor i. På baggrund af ovenstående mener vi, at for at dette skal lykkes bedst muligt,
vil det være vigtigt, at alle brugergrupper i området bliver en del af huset. Trods
flere tiltag, som banko og andet, har det været svært for medborgercenteret at
tiltrække de etniske danske beboere i Dianavænget, hvilket respondenterne finder
beklageligt. Med de etniske danskeres fravalg af medborgercenterets aktiviteter er
der risiko for, at aktiviteterne kun bliver rettet mod grupperinger i området, frem
for området som en helhed:
”Ja, og det har vi diskuteret meget – hvor meget skal vi - hvor mange kræfter skal man
bruge på at inkludere danskerne når de ikke vil? […] Så bliver jeg ærlig talt lidt kynisk, så
vil jeg hellere fokusere på dem som gider noget om som har noget pondus. Og som noget
som jeg kan stå inde for, i stedet for at jeg skal begynde at forholde mig til en gadefest og
hvor ølteltet skal stå henne og sådan nogle ting.”
(bilag 8, linje: 240-244)
Analyse
83

Skønt det altid er svært at hjælpe nogen, der umiddelbart fremstår som nogen, der
ikke vil hjælpes, kan man argumentere for at denne holdning dog alligevel står i
modsætning til medborgercentertanken og målet om at inkludere alle. Hvis målet er
beboerdemokrati, at højne beboernes selvværdsopfattelse og give dem følelsen af
at være værdifulde, som det står i ansøgningen (Odense Centralbibliotek, 2010a), er
det problematisk at dele af beboergruppen ikke støttes i empowermentprocessen i
samme grad som andre. Ligeledes er splittelse i beboergruppen ikke befordrende
for sammenhængskraften i boligområdet.
Ser vi samlet på medborgercenterkonceptet, mener vi, at konceptet og måden
dette udfoldes på i de to medborgercentre, primært handler om at styrke
kompetencer rettet mod det danske samfund. Det handler således om, at beboerne
bliver bedre rustet til at kunne klare sig, deltage i og bidrage aktivt til det danske
samfund. Ud fra et transnationalt perspektiv, vil det dog også være vigtigt med
fokus på processen, der sammenkobler og opretholder sociale relationer fra det
multikulturelle oprindelige samfund til det nye (Pries, 1999). Ud fra denne optik vil
det være centralt, at medborgercentrene både satser på at styrke muligheden for at
blive medborger i Danmark, og samtidig søger at styrke tilhørsforholdet til den
minoritetskultur mange af beboerne også har et tilhørsforhold til.
Det skal dog indskydes at enkelte tiltag i medborgercentrene kan ses som mere
rettet mod det transnationale, som eksempelvis modersmålsundervisning i
Medborgercenter Dalum. I Odense Kommunes folkeskoler gives kun gratis
modersmålsundervisning til borgere fra EU-EØS 13 lande og således ikke til langt
hovedparten af beboerne i Dianavænget. Idet mange af beboerne i Dianavænget
13 “EU-EØS lande: EU-statsborgere er statsborgere fra Belgien, Bulgarien, Cypern (kun det græskcypriotiske
område), Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Liechtenstein, Irland, Italien,
Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet,
Slovenien, Spanien, Storbritannien, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig”
(Odense Kommune, u. å.).
Analyse
84

har en lav indkomst, giver det, at medborgercentreret tilbyder
modersmålsundervisning, forældrene mulighed for at opretholde en forbindelse til
deres etniske baggrund for deres børn. I Vollsmose Bibliotek arbejder man i
projektet Vi læser avis – sammen med den enkeltes livshistorie. Dette kan ses som
en måde at arbejde med medborgerskab på et mere personligt niveau. Her skinner
et transnationalt perspektiv også igennem, da den enkeltes etniske udgangspunkt
og forhistorie kobles med læsning af danske aviser.
I forhold til de aktiviteter, der er i huset, så er det selvfølgelig en balance, hvornår
en aktivitet kan ses som fremmende for medborgerskabet, og hvornår det ”bare” er
underholdning. Thomas B. Hansen (bilag 8, linje: 123-129) nævner i den forbindelse,
at han gerne vil give de unge nogle ”fede” oplevelser, men at aktiviteterne også
helst skal være folkeoplysende. Samtidigt mener han, at det er vigtigt at gribe de
idéer beboerne selv kommer med, men at økonomien selvfølgelig også kan sætte
en grænse for, hvilke aktiviteter, det er muligt at følge op på. Peter Hansen (bilag
10, linje: 299-346) skelner klart mellem fritidsklub og biblioteksrelaterede
aktiviteter eller tiltag. Her mener vi, at det er vigtigt at pointere, at hvis biblioteket
skal legitimere sig i forhold til at have part i medborgercenteret, må aktiviteterne
her have et biblioteksfagligt tilsnit i en eller anden form. Dermed kan man
argumentere for, at rammerne i Medborgercenter Dalum, hvor det netop er
beboerne, der i høj grad kommer med forslag til aktiviteter, er noget bredere end
den selvforståelse biblioteket har i deres fokus på demokrati, læring og
kulturformidling.
Det kan samtidigt, ud fra tanken om medborgerskab, være svært at sætte en skarp
skillelinje mellem medborgerskabsfremmende aktiviteter og de rene
aftensskoleaktiviteter. Selvom syning ligeså godt kunne høre til på aftensskolen, kan
det jo godt være fremmende for det aktive medborgerskab hos den enkelte beboer,
der har igangsat aktiviteten, hvorved beboeren herigennem bidrager til det samlede
lokale fællesskab. Under alle omstændigheder kan det, at beboerne kommer ud af
Analyse
85

lejlighederne, og deltager i fælles aktiviteter af den ene alle anden art, ses som
første skridt i en medborgerskabende proces.
På vej mod empowerment
Empowerment er strategien, hvormed man kan opnå medborgerskab. Vi vil i
nedenstående se på, hvor denne strategi ekspliciteres og medfører medborgerskab
for brugerne i Medborgercenter Vollsmose og Medborgercenter Dalum.
Odense Kommunes fokus på det selvbærende lokalsamfund afspejler sig i både
Medborgercenter Dalum og Medborgercenter Vollsmoses ansøgninger til Styrelsen
for Bibliotek og Medier. Selvom ansøgningerne adskiller sig fra hinanden i forhold
de tiltag der skal iværksættes for midlerne, er det overordnede mål det samme (jvf.
præsentation af medborgercentrene). Begge nævner de empowermentmetoden og
strategier som midlet til at nå deres fælles mål, nemlig at gøre området til et
selvbærende lokalsamfund, hvor beboerne er parate til medborgerskab og
beboerdemokrati (Odense Centralbibliotek, 2010a og bilag14).
Et af de punkter Gitte Larsen (bilag 9, linje: 47-51) finder mest vigtige for den
succes, der er forbundet med Medborgercenter Dalum er, at denne ikke er en
myndighed. Hun ser det ikke som medborgercenterets opgave at være belærende. I
stedet ønsker hun at bruge sin medmenneskelighed til at tale om tingene, og
hvordan disse fungerer, ligesom man på denne vis kan hjælpe hinanden. Hun
henviser til (bilag 9, linje: 522-524), hvordan man som beboer kan hive sin nabo
med i medborgercenteret og præsentere vedkommende for de aktiviteter, der
findes her. Et eksempel på dette er en kvinde der er blevet ”hevet” op af sin sofa,
fået gratis klipning af frisørskolen, motion og kostrådgivning og som nu er aktiv
deltagende i medborgercenteret. Dette eksempel understøtter også Askheim og
Fauerholms opfattelse om menneskets trang til at mestre eget liv, og at man via
empowerment kan øge selvtilliden og få et bedre selvbillede. Om dette siger Peter
Hansen:
Analyse
86

”Vores tanke var jo ideelt set, hvis vi kunne finde en fyr over fra Dianavænget der
kunne undervise. Undervise eller hjælpe de gamle... […] hvis nu der nu var en fyr
derovrefra der kunne hjælpe. Det kunne være et sjovt billede. Så de kunne ligesom
se, at det er ikke kun nogen der slår jer ned […] Jeg tror begge parter kunne få en
oplevelse ud af det. Den unge mand eller pige her, de kunne få lidt succes og
undervise.”
I dette tilfælde kan man argumentere for, at den afstand der er mellem
(bilag 10, linje: 203-212)
Medborgercenter Dalum og Dalum Bibliotek også kan benyttes konstruktivt. De
unge kan, ved at veksle deres frivillige arbejde mellem de to institutioner, blive
taget ud af deres normale kontekst og konfronteret med nye udfordringer blandt
grupper af personer, de måske ikke normalt ville komme i kontakt med. Dette oven
i købet i en situation, hvor de har fået et ansvar og har rollen som den vidende på
området. Med succesen vil selvtillid og social rummelighed kunne øges og en ny
identitet som rollemodel og ressourceperson styrkes.
Denne metode til at udnytte beboernes ressourcer, og samtidig styrke deres
kundskaber og færdigheder, er også noget de har indført i lektiehjælpen Vollsmoses
Mælkebøtter. Egon Jensen har i flere år undervist unge på Teknisk Skole. Erfaringer
herfra har vist ham, at disse ofte skulle ”aflæres”, som han kalder det, og
overbevises om, at de ikke var så dumme, som de havde fået at vide i folkeskolen.
Med denne øvelse var der gjort plads til succesfuld indlæring. Det er erfaringer som
disse, der har sat gang i et eksperiment i Vollsmoses Mælkebøtter. I samarbejde
med forskellige uddannelsessteder er målet nu at opbygge et system, hvor
lektiehjælpen får udpeget unge, der er i fare for at droppe ud af deres studie.
Dernæst tager Vollsmoses Mælkebøtter kontakt til de unge, og på baggrund af en
indledende samtale fastlægges et kontraktforløb på et bestemt antal timer, til at
rette op på problemerne. Til gengæld skal de unge indvillige i en modydelse, der går
på, at for hver tre timers hjælp de modtager, skal de selv hjælpe til en time med
Vollsmoses Mælkebøtters skolebørn. Disse unge kan sproget, og samtidig får de
Analyse
87

lejlighed til at afprøve, hvad det vil sige at lave frivilligt arbejde. Ydermere sættes de
i kontakt med danske lektiehjælpere, som er åbne overfor deres hudfarve og kultur,
alt sammen med formålet, som i eksemplet før, at gøre dem til tillidsfulde
ressourcepersoner (bilag 4, linje: 115-128).
Foruden ovenstående nævner Egon Jensen (bilag 4, linje 145-149) også en række
andre succeshistorier om, hvordan lektiehjælpen gennem tiden har resulteret i
gode resultater for beboerne i Vollsmose. Eksempelvis har en afghansk journalist,
der har fået hjælp til at skrive dansk, nu solgt sin første kronik til Fyens
Stiftstidende. En anden, hvis mundtlige dansk voldte hende problemer, er kommet
tilbage med et 12-tal efter mundtligt at have forsvaret sin bacheloropgave som
pædagog. På denne måde er de nu for alvor blevet styrket i
empowermentprocessen og har ikke kun ”været med til at bestemme farven på
toiletpapiret”, som han kritiserer visse rapporter på området for at eksemplificere
empowerment med. Som Elbeshausen (2007) nævner, skal empowerment fremme
den kritiske refleksion og selvrefleksion. Dette kræver samfundsindsigt og denne
kritiske refleksion og selvrefleksion ønsker Medborgercenter Vollsmose at
imødekomme. I samarbejde med Integrationsrådet vil der blive oprettet
demokratihjørner på biblioteket. Her er det planen at opstille fjernsyn, hvor der
både kører nyheder fra TV2 News og Al Jazeera, ligesom Folketingets debatmøder
vil blive vist her.
Ifølge Kambiz K. Hormoozi (bilag 2, linje: 818-827) er denne form for nytænkning,
omkring metoder som disse til at øge beboernes indsigt i demokratiet, særdeles
velkommende hos politikerne. Disse forskellige tiltag er en kærkommen mulighed
for politikerne til at profilere- og legitimere sig overfor omverdenen, idet de kan
vise, hvordan man i deres kommune tager minoritetsbefolkningen alvorlig og
styrker dem i at blive dannede medborgere.
Analyse
88

Et af de empowermentskabende redskaber, der benyttes i de to medborgercentre,
er frivillighed. Der er gode indikationer på, at både brugerne og
medborgercentrenes ledere sætter stor pris på det de frivillige bidrager med. Egon
Jensen beretter, hvorledes hans bord omkring eksamener ofte flyder med
chokolade fra taknemmelige elever og deres forældre. Samme trang til at vise
erkendeligheder, til de frivillige, er signifikant blandt de interviewede i
Medborgercenter Dalum. Selvom det vil være at undergrave frivillighedstanken og
tanken om et selvbærende samfund, kunne de godt ønske sig muligheden for yde
erkendeligheder, eller sågar betaling, til de frivillige, der virkelig lægger meget tid og
kræfter i medborgercenterets aktiviteter. I stedet benytter Medborgercenter Dalum
kurser, i eksempelvis konflikthåndtering, ligesom de giver julegaver til at ”nurse” de
frivillige og ad den vej igennem styrke og støtte individets selvtillid og færdigheder.
Preben Munch (bilag 7, linje: 537-540) ser også frivillighed, som noget der gør
beboerne engagerede, og ønsker med kurserne at opgradere de frivillige til en
platform, hvor de kan fungere som rollemodeller. Dog mener han ikke, at dette kan
lade sig gøre uden at der er nogen, der hjælper og støtter dem, eksempelvis i form
af en medborgercenterleder til at stå i spidsen. Det samme giver Thomas Bruhn
Hansen også giver udtryk for i interviewet:
”I princippet så skulle vi jo gøre os selv overflødige om to år, men det må vi også
erkende, at det er i den perfekte verden. Empowerment det har de der forskellige
stadier, men der kommer hele tiden nye, så vi er hele tiden i sådan et eller andet
misk-mask af ting og sager – nye borgere som skal introduceres og hvor man skal
starte forfra med ”sådan sådan sådan” og det har vi faktisk snakket meget om –
skal vi arbejde i de her stadier i empowerment, så vi er simpelthen nødt til at få
samme kultur herover, hvor vi giver al magt til de frivillige, hvor de tænker: ”ok, det
er fedt at komme herover, hvor vi får nogle muligheder” og så den vej rundt i stedet
for. Men jeg tror også det er utopi at forvente at vi er overflødige”.
(bilag 8, linje: 488-495)
Analyse
89

En anden ting projektkernen i Medborgercenter Dalum er enige om er, at de ikke
ønsker klientgørelse af deres beboere. Der har været diskussioner om, hvad man
skulle kalde det nybyggede hus på Dianavænget. Boligforeningen var i starten imod
at benytte termen ”center” da denne for dem associerer kassetænkning og dermed
et kommunalt tiltag, hvilket beboerne ikke altid har gode erfaringer med. Idet huset
fra fredag eftermiddag til mandag morgen fungerer som et almindeligt beboerhus,
er medborgercentertanken ikke fremtrædende i beboernes bevidsthed. I stedet ser
de huset som et trygt sted de, hvor der udbydes aktiviteter og de kan få hjælp.
Ønsket om ikke at klientgøre er også årsagen til, at Gitte Larsen har indført en
kontrakt for de frivillige. Kontrakten kalder hun en ”Frivillighedsaftale” og for den
frivillige fungerer denne som et bevis på- og oplevelsen af, at de har fået en
ansættelse. Ydermere kan den bruges som dokumentation i forbindelse med en
opholdstilladelse eller andet statsborgerskabsfremmende bevis.
En anden form som Thomas B Hansen benytter til at komme ud over klientgørelsen
er ved at tage betaling for ungdomsskolens aktiviteter:
”I ungdomsskolen, det er et af vores dogmer – vi vil gerne undgå klientgørelsen,
derfor skal de betale. Vi har så aftalt at en tredjedel skal ungerne selv betale af alt
hvad vi foretager os. […] så har vi diskuteret meget, hvordan og hvorledes vi griber
det an, for jeg synes det er vigtigt at de ikke får noget herude fordi de er sorte og
brune eller hvad ved jeg. Jeg synes, de er en del af det danske samfund og de skal
også betale noget – og penge er ikke noget problem. De har altid en tyver til en
biograftur.”
(bilag 8, linje: 439-447)
Man kan dog diskutere om denne holdning, at man undgår klientgørelse ved at
betale en tredjedel af de faktiske udgifter, ikke er kontrastfyldt? Ved at de
resterende udgifter bliver betalt andet steds fra, får gruppen jo alligevel
særbehandling, hvorved klientgørelsen bliver underforstået.
Analyse
90

Skønt hensigten med at undgå klientgørelse er god, er det også vigtigt at holde sig
inden for rammerne af konteksten, man er placeret i. I og med at der i disse
områder formentlig altid vil være beboere, der ikke er i stand til at deltage på lige
fod, bliver det også i dette perspektiv svært at undgå klientgørelsen. Således kunne
det tænkes, at de ansatte i medborgercenteret, ved i stedet at sætte fokus på andre
nøgleord end klientgørelse, kunne udvide diskursen til i stedet at tale mere om
ansvar og solidaritet, hvormed man mere eksplicit både favner de som kan bidrage,
men også de som ikke kan. Der hvor man kan bruge en egenbetaling som en
empowermentstrategi er selvfølgelig ved at signalere brugerinddragelse og
medansvar, hvilket kan være med til at nedtone klientgørelsen. Først den dag fokus
på området er helt væk og der ikke længere sættes ekstra tiltag ind i området, vil
man dog med rette kunne sige klientgørelsen er ophørt.
Empowerment handler altså om at løfte folk således, at de er i stand til at løfte selv.
Men problematikken i medborgercentrene, som værende selvbærende
lokalsamfund er, at disse lokalsamfund ikke består af en 100 % afgrænset gruppe.
Ofte sker det, at de stærke individer flytter fra og nye uprøvede beboere flytter til.
Jvf. casepræsentationerne (side 50-65) er gennemstrømningen af indvandrere og
efterkommer netop høj i begge af vores udvalgte boligområder, hvorfor ringen
starter forfra, og det vil være svært at nå det punkt, hvor beboerne i området har
opnået det endelige mål for empowerment. Ydermere kræver det, som
Elbeshausen (2006: 37) nævner, sikkert andre ressourcer, at skulle indstille sig på
nye forhold frem for at kunne arbejde med den samme brugergruppe over en
længere periode.
Denne tendens til at flytte væk, kan man dog også, som både Jokil
(Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune, 2007) og Skifter Andersen (2007)
argumenterer for, betegne som værende succesfuld. Skønt empowermentsuccesen
ikke umiddelbart kommer de udsatte boligområder til gode, vil den stadig afspejle
sig i Odense som kommune eller i vort samfund i det hele taget. Dette samspil
Analyse
91

mellem byområderne og den øvrige by influerer på de menneskelige og økonomiske
ressourcer, da en ny start på livet ofte vil generere stort engagement og eventuelle
økonomiske investeringer. Dette kaldes ifølge Skifter Andersen (2007: 101) også for
spatial assimilation theory, hvorved de stærkeste etniske minoriteter spredes ud i
byen, i takt med deres integration i samfundet. Med en sådan empowerment for de
få kunne man måske forestille sig, at tendensen kan have en afsmittende effekt på
naboen, hvorved den socialdemokratiske/-socialliberalistiske empowerment tager
en liberalistisk individualistisk drejning.
Partnerskaber og tværfaglighed
I det følgende vil vi undersøge de muligheder og udfordringer, der kan identificeres i
samarbejdet mellem aktørerne i de to medborgercentre. Analysen tager
udgangspunkt i perspektiverne om ressourceudnyttelse, vidensgrænser,
rolleforventninger, tidsfaktorer og praktiske forhold som er nævnt i afsnittet
Tværfagligt samarbejde og partnerskaber.
Betragtes det tværfaglige samarbejde ud fra optikken om, at det kan sikre en bedre
udnyttelse af ressourcerne og være berigende for de samarbejdende parter, så er
det da også det, der samstemmende gives udtryk for i Medborgercenter Dalum.
Gitte Larsen kalder det en win-win situation, at det er forskellige faggrupper, der er
samlet i medborgercenteret, da alle får noget ud af samarbejdet. Thomas B. Hansen
(bilag 8, linje: 70-83) nævner, at ungdomsskolen får kontakt til mange flere unge via
medborgercenteret, end de får via ungdomsskolen alene. Det tværfaglige
samarbejde i medborgercenteret giver i højere grad mulighed for at målrette
arbejdet med børnene og de unge. For boligforeningen er der et økonomisk aspekt i
det, da det fælles arbejde i medborgercenteret kan være medvirkende til at gøre
boligområdet mere attraktivt og på sigt måske mindske fraflytningen. Biblioteket
kan via medborgercenteret give beboerne mulighed for at fordybe sig på måder,
der kan være medvirkende til at udvide deres horisont, mener Gitte Larsen.
Analyse
92

Alle tre samarbejdspartnere i Medborgercenter Dalum taler i meget positive
vendinger om samarbejdet. Preben Munch omtaler det således: ”Vi prøver hele
tiden at hjælpe hinanden med at få ting til at blomstre” (bilag 7, linje: 189-190). En
af fordelene er også, at de hver især har mange kontakter indenfor eget område,
som de kan drage nytte af i det fælles arbejde med medborgercenteret. Thomas B.
Hansen ser praktiske fordele ved samarbejdet på tværs, hvor samarbejdet med
biblioteket gør det lettere med licenser, f.eks. i forbindelse med filmfremvisning i
medborgercenteret. En anden fordel ved at være medborgercenterets forskellige
samarbejdspartnere er, som Gitte Larsen siger, at idéerne strømmer til af sig selv fra
både samarbejdspartnere og frivillige. På den måde behøver man som sådan ikke
være idémand for at være medborgercenterleder, men mere logistisk tænkende,
praktisk anlagt og koordinerende, siger hun (bilag 9, linje: 370-373).
I Medborgercenter Vollsmose ses også mange fordele ved det tværfaglige
samarbejde. Kambiz K. Hormoozi mener (bilag 2, linje: 501-523), at det er vigtigt at
have indsigt i, hvad man kan bruge hinanden til på tværs i huset for derved bedre at
kunne drage nytte af hinandens kompetencer. F.eks. ser han det som oplagt, at
børnebibliotekaren, i forbindelse med afholdelse af et arrangement, går ovenpå i
Kulturhuset og snakker med ungdomskonsulenten om, hvordan arrangementet kan
bredes ud til børnene og de unge. Eller når nu en af medarbejderne i Kulturhuset
kan sætte lys op på en ”helt x-faktoragtigt måde”, hvorfor så ikke drage nytte af det,
således det kommer til at se mere professionelt ud, end hvis biblioteket selv gør
det? Kambiz K. Hormoozi er af den opfattelse, at når hele huset er sammen om
arrangementer, så kan det tiltrække flere forskellige brugere. Han håber, at der vil
ske en synergieffekt ved, at når de laver noget i Kulturhuset, kan det medføre flere
brugere i biblioteket. En sidegevinst for biblioteket kan således være, at
samarbejdet på tværs i huset kan være medvirkende til at tiltrække nye
brugergrupper til selve biblioteket.
Analyse
93

Ved samarbejde på tværs i huset kan ressourcerne også udnyttes bedre ved det, at
hele huset kan få glæde af, at en medarbejder er på seminar og kan brede sine
erfaringer fra dette ud til de andre i huset. Egon Jensen (bilag 4, linje: 328-332) ser
det, at man kan hjælpe hinanden, som den største fordel ved tværfagligheden. Et
eksempel på dette ses i forbindelse med Den Frivillige Rådgivnings opstart af et
projekt, der skal undersøge fritidslivet for unge piger med anden etnisk baggrund.
Den Frivillige Rådgivning har her mulighed for at trække på lektiehjælpens
erfaringer, da de kender mange af disse piger på forhånd.
I Medborgercenter Vollsmose virker det umiddelbart som om biblioteket har en
meget fremtrædende funktion i forhold til medborgercenteret, hvilket forholder sig
lidt anderledes i Medborgercenter Dalum. Gitte Larsen er selvfølgelig bibliotekets
repræsentant i medborgercenteret, men selve biblioteket er umiddelbart ikke så
synligt i selve medborgercenteret. Selv er hun af den opfattelse, at arbejdsgangen
besværliggøres af, at medborgercenteret ikke ligger på biblioteket, hvor man er
tættere på kollegaerne og kender hinanden bedre. Gitte Larsen har mest kontakt
med Peter Hansen fra Dalum Bibliotek og ikke så meget med de andre
medarbejdere der. Faktisk er der lige kort efter vores interview med Gitte Larsen
aftalt et møde, hvor det skal debatteres, hvordan arbejdsgangen og
kommunikationen mellem bibliotek og medborgercenter kan forbedres, så det er et
område, der er fokus på i huset. Gitte Larsen nævner bl.a., at biblioteket har det
princip, at de ikke gentager succesfulde arrangementer lige med det samme, selvom
folk kommer og beder om det. Her kunne medborgercenteret følge op på de
efterspurgte arrangementer og derved få tiltrukket brugere fra biblioteket op til
medborgercenteret (bilag 9, linje: 223-229).
Thomas B. Hansen (bilag 8, linje: 419-430) mener ikke, at brugerne tænker bibliotek,
når de kommer i medborgercenteret, selvom de faktisk får biblioteksydelser ad
denne vej. Heller ikke Peter Hansen mener, at beboerne er bevidste om, at
biblioteket er en del af medborgercenteret. Her kunne biblioteket drage større
Analyse
94

fordele af samarbejdet og nå ud til brugere, der ellers ikke benytter biblioteket.
Peter Hansen (bilag 10, linje: 125-130) ser da også flere muligheder for en bedre
sammenkobling mellem bibliotek og medborgercenter, som i eksemplet med de
unge frivillige med anden etnisk baggrund, der kan undervise eller hjælpe de ældre
med IT på biblioteket.
Gitte Larsen ser det som en fordel, at der ikke er så mange samarbejdspartere, der
skal blive enige om det daglige arbejde i Medborgercenter Dalum. Kambiz K.
Hormoozi mener i forlængelse af dette, at det kan være svært at blive enig, når så
mange forskellige samarbejdspartnere er involveret. På den anden side ser han det
som givende med så mange forskellige kompetencer og kerneområder på et sted.
Han ser det som en fordel at have mange forvaltninger samlet i huset, der kan
trække på hinandens ressourcer. Ligeledes ser han en fordel i muligheden for at
udveksle erfaringer, i forhold til måder at arbejde på. Bl.a. nævner han, at det er en
fordel at kunne samarbejde på tværs i huset i forbindelse med uro med utilpassede
unge, og finde en fælles linje overfor denne gruppe. For biblioteket ser Kambiz K.
Hormoozi (bilag 2, linje: 884-893) også flere fordele ved samarbejdet. Biblioteket
har ikke selv tid og kræfter til at hjælpe folk med f.eks. jobansøgninger, hvorfor det
er en fordel, at brugerne kan få hjælp af andre i huset. Tidligere tog biblioteket sig
af klager over afgørelser fra Udlændingestyrelsen, men kan nu sende disse videre til
Den Frie Rådgivning, hvilket frigør ressourcer til andet arbejdet. For brugerne er det
praktisk, at tingene er samlet i samme hus, ligesom det er en god service, at man
kan blive sendt videre til den, der kan hjælpe én bedst, påpeger lektiehjælper 1
(bilag 5).
Gitte Larsen ser en stor fordel i, at huset i Dianavænget er helt nyt og siger om
dette: ”Der har ikke ligget nogen her. Vi har ikke nogen dårlig historie. Huset er helt
nyt, der har ikke engang været nogen gammel historie[...]” (bilag 9, linje: 90;91).
Huset i Vollsmose har en længere historie bag sig, og ifølge Kambiz K. Hormoozi
florerer forskellige historier og myter i huset. Til dette kan siges, at sådanne
Analyse
95

historier på den ene side kan være gode, idet de kan være en medvirkende faktor
for legitimeringen. Vollsmose kan synliggøres i kraft af historierne og myterne som
værende rollemodel med den dertil knyttede succeshistorie om, hvordan man har
formået at udvikle sig gennem tiden. Historier og myter kan på den anden side også
medvirke til at fastholde samarbejdspartnerne i nogle forudfattede opfattelser om
hinandens roller, hvilket kan vanskeliggøre samarbejdet.
Selvom der som udgangspunkt i interviewene er en meget positiv indstilling overfor
det tværfaglige samarbejde, ses der i både Medborgercenter Dalum og
Medborgercenter Vollsmose antydninger af problematikker omkring vidensgrænser
og forskelle i forventningerne til hinandens roller. På trods af, at der er beskrevet et
fælles mål for medborgercentrene i ansøgningerne, kan der i Carliles (2002) optik
være forskelle i måden, hvorpå de forskellige aktører taler om dette mål (syntaks),
hvordan de fortolker det (semantik), og hvordan de agerer i forhold til det i praksis
(pragmatik). Dette ses i Thomas B. Larsens udtalelse om medborgercenterets
mødeaktiviteter. Han siger om dette:
”Jeg har prøvet at skære lidt ned på møder, hvor vi skal sidde og diskutere
alt muligt højtravende i forhold til enkelte borgere herude, voksne borgere.
Jeg bliver nødt til at fokusere min tid på ungerne og hvad de har behov for”
(bilag 8, linje: 312;313)
Thomas B. Larsen har således trukket sig fra de møder, som han ikke har fundet
relevante ud fra et ungdomsskole-perspektiv. Selv om der er et fælles mål i huset,
har det faglige perspektiv eller udgangspunkt altså også en betydning for, hvad der
vægtes som vigtigt. Tid er en vigtig faktor i denne afvejning, og idet Thomas B.
Larsen har forholdsvis få timer i medborgercenteret, er det kontakten til brugerne
han vægter højest. Et vist kvantum af møder vil selvfølgelig være nødvendigt for at
koordinere og udvikle arbejdet, men som Kambiz K. Hormoozi siger (bilag 2, linje:
728-739), er det tidskrævende med den høje mødeaktivitet, der følger med
arbejdet i Medborgercenter Vollsmose. Mængden af møder er også en udfordring
Analyse
96

ent koordineringsmæssigt. Således viser et færre antal samarbejdspartnere sig,
som i Medborgercenter Dalum, også her at være en fordel, når kalenderne skal
koordineres.
Ovenstående eksempler underbygger også Lauvås og Lauvås teori om (2006: 20;
54), at tid og rum er faktorer, der kan have indflydelse på det tværfaglige
samarbejde. Som det også ses i Statusrapporten (bilag 12: 10) er en af de største af
Medborgercenter Dalums udfordringer at få inddraget Dalum Bibliotek i større
udstrækning, end det sker på nuværende tidspunkt. Som Gitte Larsen, mener
Preben Munch også, at samarbejdet bliver besværliggjort af, at biblioteket fysisk
befinder sig væk fra medborgercenteret og medborgercenteret dermed ikke er i
bibliotekets hverdags-synsfelt. For biblioteket kan det være svært at afsætte
personale til arbejdet i medborgercenteret, da medarbejderne på biblioteket ikke
får købt timer fra for at kunne deltage i projektet. Det kan derfor, som Gitte Larsen
siger (bilag 9, linje: 209-222), være svært for bibliotekarerne at afsætte tid til at
komme ned i medborgercenteret, når hverdagene er fyldt op med egne gøremål.
Ligeledes kan det være svært for Gitte Larsen selv at afsætte tid til at komme på
biblioteket, da hun, som den eneste fuldtidsansatte i medborgercenteret, skal sørge
for at være fysisk tilstede i huset mest muligt.
I perioden omkring opstarten af Medborgercenter Dalum var der en del uro
omkring lukning af biblioteks filialer og nedskæringer på biblioteket. Dette har
ydermere været medvirkende til, at der ikke har været så meget overskud og tid til
at snakke medborgercenter på biblioteket. For Peter Hansen handler det om at
finde tid til at udvide samarbejdet. Han ser også en risiko i, at har man nok at gøre
selv, har man tendens til at lukke sig om sit eget. Det at indgå i nye samarbejder,
omkring udvikling af et projekt, og i denne proces forandre sin viden og sine
færdigheder er, som Carlile (2002: 445) siger, omkostningsfyldt, hvorfor der kan
være en modvilje overfor dette. Peter Hansen (bilag 10, linje: 279-281) påpeger
vigtigheden i at få taget den endelige beslutning. Eksempelvis at tage beslutningen
Analyse
97

om, at nu sender biblioteket en bibliotekar over i medborgercenteret to timer i
ugen. Dette kræver at baggrundsforholdene er i orden. Der skal således både
afsættes tid og være lyst til at udfordre egen faglighed i det tværfaglige samarbejde
og til at konsolidere samarbejdet. Her er det vigtigt med frontløbere, som kan være
igangsættende, mener Peter Hansen.
I begge medborgercentre ønsker samarbejdspartnerne, naturligt nok, at få noget ud
af samarbejdet selv. Her kan det tænkes, at det har en betydning, at de enkelte
aktører på sigt skal kunne vise overfor egne interessenter, at samarbejdet er
givende for lige netop deres område eller forvaltning. Dette kan relateres til, når
Kambiz K. Hormoozi siger, at det er vigtigt at huske at dele æren i forbindelse med
fælles projekter, således alle de deltagende samarbejdspartnere nævnes, hvorved
både projekt og ære bliver et fælles anliggende. I Medborgercenter Vollsmose er
fire forskellige forvaltninger repræsenteret med dertilhørende forskellige
administrative forudsætninger, hvilket kan medføre forskellige budgetmæssige
udfordringer, når der skal arbejdes på tværs af disse forvaltninger. Herved kan der
opstå en form for krydspresset situation, hvor de enkelte aktører, selvom de gerne
vil samarbejde, er underlagt nogle institutionelle faktorer, som er med til at sætte
rammerne for, hvor langt de kan strække samarbejdet. Selv om der deles fælles mål
og værdier, så kan fortolkningen altså være forskellig netop fordi målene og
værdierne skal tilpasses de enkelte institutionelle kontekster.
På den anden side kan forventningen, om selv at få noget ud af samarbejdet, også
være problematisk for helheden i medborgercenteret. I den forbindelse nævner
Kambiz K. Hormoozi (bilag 2, linje: 540-551) en fælles tur til Malmø for hele
Medborgercenter Vollsmose. Her havde deltagerne fra huset efterfølgende mere
fokus på, hvordan de kunne gennemføre projekter og gode idéer fra turen indenfor
eget regi, end på hvordan der kunne laves noget sammen for hele
medborgercenteret. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes hen imod en fælles
Analyse
98

forståelse og struktur for medborgercenteret med fælles værdier, mission og vision,
siger han.
Finansieringen af de forskellige aktiviteter i Medborgercenter Dalum deles af
medborgercenteret, ungdomsskolen og boligforeningen. Denne fordeling opleves af
de involverede som gnidningsfrit, og som noget de finder ud af hen ad vejen i takt
med aktiviteterne. Eksempelvis berettes der om en tur til Folketinget med
beboerne, hvor boligforeningen betalte for busleje og medborgercenteret for
forplejning undervejs. Gitte Larsen fremhæver, at selv om medborgercenteret er et
biblioteksprojekt, er det i lige så høj grad ungdomsskolen og boligforeningen, som
medfinansierende, der har ejerskabet. Thomas B. Hansen (bilag 8, linje: 329-336)
nævner dog, at idet ungdomsskolen betaler for computerrummet, vil han også
gerne have lov til at bestemme over det. Heri ligger dermed implicit nogle
forventninger til samarbejdet. Ligeledes siger han, at det er vigtigt, at man i
samarbejdet ikke ender op som en slags ”gate-keeper”, der er fastlåst i sit eget
ansvarsområde. I stedet må man løbende omjustere sig i forhold til, hvad der
fungerer, og hvad der ikke fungerer. Samarbejdet kræver altså, at parterne er
fleksible og kan indrette sig efter hinanden, hvis helheden skal fungere bedst muligt.
I forhold til faglighed og de forventninger, der kan være knyttet hertil, har Thomas
B. Hansen oplevet, at der til møder med de andre medborgercentre har været et
vist fokus på, hvorvidt man er uddannet bibliotekar eller ej. Han tolker det som, at
der her eksisterer nogle faglige barrierer. Det kan fortolkes som, at der er en vis
lukkethed mellem vidensgrænserne. Kambiz K. Hormoozi har også oplevet en
episode, der kan ses som eksempel på, hvordan forforståelse og rolleforventning
kan spille ind på opfattelsen af andre faggrupper. I forbindelse med den
amerikanske ambassadørs besøg i Kulturhuset viste lederen af Kulturhuset rundt og
fortalte om hele huset. Han sagde i den forbindelse om biblioteket: ”Library
downstairs, just books, it´s just books” (bilag 2, linje: 181). Her ses en opfattelse af
biblioteket som agerende indenfor en bestemt ramme på trods af, at Vollsmose
Analyse
99

Bibliotek i en lang årrække har arbejdet med både it-læring og andre
biblioteksprojekter med fokus rettet mod andet end bøger. I Preben Munchs
forståelse er biblioteket et sted, hvor man skal være stille, og han mener derfor, at
det er en fordel at medborgercenteret ikke har til huse på biblioteket, da det så ikke
ville være muligt at gennemføre de samme aktiviteter der, som de kan i
medborgercenteret i Dianavænget. Disse faglige forforståelser kan tolkes i lyset af
Carliles vidensgrænser. Her bliver det signifikant, at vidensbarrierer kan være
grundlag for fejlfortolkninger, hvorved den innovation, samarbejdet gerne skulle
føre med sig, er i risiko for at blive bremset.
På baggrund af den uklarhed, der har været omkring navnet på Medborgercenter
Vollsmose, siger Kambiz K. Hormoozi (bilag 2, linje: 118-210), at der har været en
del bekymringer fra de forskellige aktører omkring navnet. Dette i forhold til, hvad
navnet indebærer, hvordan strukturen i huset skal være og hvilken rolle de
forskellige skal spille i relation til hele huset. Således afspejles Carliles (2002)
forståelse af, at udvikling af et nyt produkt (her medborgercenteret) grundet
forskellige faglige vidensgrænser, kan være udfordrende og komplekst. Man kan
ydermere argumentere for, at denne transformering af viden, som Carlile taler om,
kræver mod til at udfordre sin egen faglighed og have lyst til indsigt i andres. I den
forbindelse ser Kambiz K. Hormoozi det som vigtigt at have kendskab til hinandens
arbejdskultur. I ansøgningen, om videreudvikling af medborgercenteret, indgår en
følordning magen til den, som blev benyttet i forbindelse med Eksperimentarium for
Integration. Med det formål, at lære af hinandens kompetencer, følger
nøglepersoner i medborgercenteret hinanden i praksis over en kortere periode.
Dette kan give adgang til de andres arbejdskultur og indblik i, hvad de andre i huset
laver, hvorved man kan få en bedre fornemmelse af hinanden, mener Kambiz K.
Hormoozi.
Analyse
100

Brugergrupperne
Med medborgercentrenes placering i de såkaldte udsatte boligområder bliver det
selvfølgeligt, at der her er store udfordringer forbundet med beboerne. For at få et
mere nuanceret billede af situationen i Medborgercenter Vollsmose og
Medborgercenter Dalum, vil vi i det følgende se på beboerne i de pågældende
områder og på, hvem brugerne af medborgercentrene er.
Beboergrupperne i de to boligområder, ligner på mange måder hinanden.
Traditionelt set har de etniske minoriteter altid haft svært ved at komme ind på det
private boligmarked, hvorved de søger sammen i de almennyttige boligforeninger.
De rummelige velfærdsbyggerier fra 60erne og 70erne, placeret i udkanten af byen,
var oprindeligt tiltænkt børnefamilierne fra midtbyens baggårde. I takt med at
børnefamilierne flyttede videre til parcelhusene, rykkede de socialt dårligere
stillede beboergrupper dog i stedet ind. Siden er forskellige tiltag gjort med
kvarterløft, facadeløft og altaner i lejlighederne for at gøre områderne attraktive for
nye beboer. Stadig forbliver beboersammensætningen dog ofte som den er. ”For
hvor man vælger at bo er et følsomt emne for de fleste. Det hænger tæt sammen
med status. Og et områdes status og omdømme er ofte vigtigere end boligen selv”
(Ny i Danmark, 2009b). Ifølge Skifter Andersen (Ny i Danmark, 2009b; Skifter
Andersen, 2007: 102;103; Statens Byggeforskningsinstitut 2006: 63-69) har flere
områder sejret sig ihjel. Når det er lykkedes at få folk i job, er disse tit flyttet ud, og
nye arbejdsløse flyttet ind. Dog mener han, at kvarterløft gør en forskel, idet
beboerne giver udtryk for, at de er mere glade og mere trygge ved at bo i området.
Det der præger billedet, i vore to udvalgte boligområder, er primært tilflytterne fra
udenfor Europas grænser. For disse befolkningsgrupper er kulturforskellen fra
dansk mentalitet som oftest mere udstrakt, og vejen til dansk statsborgerskab er
længere. Det kan også forekomme, at enkelte af beboerne her er statsløse. I begge
tilfælde er billedet, der tegner sig, at de etniske danskere kun i ringere grad
benytter de tilbud, der findes i huset. I stedet er det netop disse større grupperinger
Analyse
101

af etniske fremmede, der bruger medborgercentre og ser det som en mulighed for
at fremme deres egen situation og udvikling (bilag 7, linje: 116-128). På spørgsmålet
omkring, hvorfor gruppen af etniske danske i større grad fravælger
medborgercenteret, mener Preben Munch, at huset for denne gruppe har en for
stor konkurrent i fjernsynet. Ligeledes er det typisk svært at integrere mændene
med etnisk minoritetsbaggrund i de fælles tiltag og aktiviteter, der foregår i huset.
Dette kan skyldes at mændene, modsat kvinderne som ofte er hjemmegående, i
højere grad er kommet ud på arbejdsmarkedet og har haft mulighed for at skabe sig
netværk herigennem. Preben Munch (bilag 7, linje: 673-687) forstår ikke, at
mændene ikke selv ønsker socialisere mere og få samme tilbud om arrangementer
og aktiviteter som kvinderne får, når de kan se og mærke kvindernes udvikling og de
nye relationer disse bygger op. Ønsket er da også at forsøge at indkalde otte mænd
fra området og diskutere, hvad det kræver at opstarte forskellige mandegrupper. I
Medborgercenter Vollsmose, hvor tilbuddene til de socialt dårligere stillede har haft
en længere inkorporeringsperiode i lokalsamfundet, har mændene i højere grad
fået øjnene op for, hvad man bruger et medborgercenter til. En mindre gruppe
fædre har i den forbindelse ønsket faglig og samfundsrelateret undervisning,
således de bedre rustes til at kunne hjælpe deres egne børn. Det viser også, at hele
tanken om empowerment ikke fungerer, hvis den kun er rettet envejs, fra
medborgercenterets personale mod brugerne. Ønsket om at blive styrket i
empowermentprocessen skal altså spire i beboerne selv, og derfra generes ideerne,
der driver medborgerskabet.
Ifølge Thomas B. Hansens vurdering har ungdomsskolen, gennem deres arbejde i
medborgercenteret, en berøringsflade med 90 % af alle de unge i området. Dette
antal er flere, end der kommer i selve ungdomsskolen, hvilket gør arbejdet i
medborgercenteret til en vigtig mulighed for at præge og integrere de forskellige
børn og unge i en tidlig alder. På denne måde ligger medborgercentertanken også i
tråd med, hvad Andersen et. al. (2003, 32) ellers mener, er den danske måde at
benytte empowermentbegrebet på, nemlig at udvikle deltagernes viden og evne til
Analyse
102

at forstå og begå sig i samfundet. Ligeledes kan man ved at sætte ind overfor
gruppen af børn og unge fra en tidlig alder danne disse og give dem indsigt i den
kunst, kultur, sprog historie og etik, som Klafki (2001: 33-45) finder vigtig. Således er
en central brik i begge medborgercentre da også muligheden for lektiehjælp for
børn og unge i områderne. I Vollsmose er det organiseret således, at mandag og
torsdag eftermiddag er der åben for skolebørn til og med 7. klasse. De ældre børn
og unge skal bestille tid, og til denne brugergruppe har Egon Jensen 15 frivillige, han
kan trække på. Fra omkring 6. klasse og op kan det dog være et problem at
fastholde drengene til skoleforberedelserne, hvorfor Egon Jensen her kunne ønske
sig at kombinere lektiehjælpen med fodboldtræning eller andet. Det er også vigtigt,
at lektieordningen forbliver under en vis kontrol, og at der ikke går for meget
”tøsefnidder” i det, som han udtrykker det. I så fald er der risiko for, at
lektieordningen vil få et dårligt ry. Dette kan medføre, at de strengeste forældre
fravælger at sende børnene til lektiehjælp, og dermed afskærer dem denne
mulighed for at udvikle sig (bilag 4, linje: 222-241).
Det signifikante er dog, at de to projekter hele vejen igennem tager udgangspunkt i
brugernes præmisser og med brugernes ønsker og behov for øje. Dette giver Gitte
Larsen også udtryk for i interviewet på følgende måde:
”[…]så skal vi have Fyens Stifttidende ud og lave reportager og sådan. Jeg vil ikke
stå og snakke om medborgercenteret ”så gør vi sådan og sådan – så gør Jeg sådan
og sådan”. Det er jo flat-princippet. Det er brugerne og dem der fylder det ud der
skal stå frem. Ellers så ender det igen med at det bliver en eller anden projekt, hvor
det er en eller anden person der skal have æren for det hele eller
kommunaltænkning. Det skal være beboerne, der bruger det, der kommer og udtaler
sig”.
(bilag 9, linje: 577-582)
Analyse
103

Hermed står Fauerholms opfattelse omkring empowerment også tydeligt frem,
omhandlende at medbestemmelse og anerkendelse af både individet og som
kollektiv gruppe genererer dynamik og ressourcer blandt brugergrupperne.
Men begge medborgercentre og de biblioteker, der er tilknyttet projekterne, agerer
jo også indenfor en større ramme end blot deres mest nære miljø. Dalum er et af de
områder i Odense kommune med den højeste indkomst. Dermed spænder
beboerne, i det område biblioteket favner, over en række sociale klasser.
Medborgercenter Dalum er rent fysisk placeret i et område, hvor dagligdagen ofte
foregår inden for den faste ramme af Dianavænget, hvorimod flere af bibliotekets
andre brugere er mere opsøgende og motiverede til at flytte sig efter tilbuddene.
Denne gruppe læser også meget og som eksempel nævner Peter Hansen (bilag 10,
linje: 49-77) et tiltag fra efteråret 2010, der blev oprettet på Dalum bibliotek. Dette i
et forsøg på at udfordre læsekredskonceptet. Tanken var at starte en ”fransk salon”
med franske bøger efterfølgende diskuteret på fransk og målet var at komme op på
10 deltagere. Tilslutningen blev overvældende, med 75 tilmeldinger fra det meste af
byen, nogle sågar fra enkelte ydrekommuner. Dette at der er så stor forskel på
beboerne i det samlede Dalum giver en række udfordringer for biblioteket, der i
deres daglige virke har divergensen blandt beboerne på tæt hold.
Det Dalum bibliotek ønskede at bidrage med, da de gik ind i projektet, var faglig,
kulturel, og samfundsmæssig læring samt at udbyde de materialer, dette kræver.
Dette er også i tråd med hvad Elbeshausen (2007: 11-13) forbinder med at styrke
brugernes informationskompetencer og gøre dem bedre samfundsorienterede.
Således har biblioteket også lavet rundvisninger for beboerne i de udsatte områder
som Dianavænget, da disse ofte er mere biblioteksfremmede end resten af Dalums
brugere. Eksempelvis har enkelte haft forestillinger om, at biblioteket selv trykker
bøgerne i kælderen og fungerer som et bogudsalg. Målet med rundvisningerne er at
forklare, hvad konceptet går ud på og, hvad forskellen er på eksempelvis en skole og
et bibliotek. På denne måde får de biblioteksfremmede grupper lejlighed til at stifte
Analyse
104

ekendtskab med biblioteket som et læringsrum, inspirationsrum, møderum og
som et performativt rum, i tråd med idéerne om fremtidens folkebibliotek. Dermed
kan biblioteket som et alternativt forum, udenom medborgercenteret, supplere
beboernes muligheder for læring, samfundsindsigt og dannelse. Med
bevidstgørelsen af biblioteket og dets funktioner, bliver også nemmere at være på
forkant med forventningen om at huset, på trods af alle de spil og medietiltag der er
implementeret i det nye hus, ikke fungerer som en fritidsklub. Enkelte gange har
biblioteket nemlig været ude for at måtte ringe til ungdomsklubben og bede dem
hente børn og unge som bliver for urolige.
Peter Hansen ønsker dynamikken og ville omvendt være ked af, hvis biblioteket kun
var fyldt med avislæsende pensionister. Han refererer også til kolleger som har fået
ændret sine fordomme, ved at møde grupper af eksempelvis somaliske børn og
unge med stor interesse og spørgelyst udi fagbøger og lektiehjælp. Opgaven er
således ikke kun at give brugerne indsigt i biblioteket men også omvendt.
Problemet som han ser det er dog, at bibliotekarerne ikke er pædagoger og derfor
har måttet sende personalet på konflikthåndteringskurser for at nivellere
forholdene og gøre plads til alle (bilag 7, linje: 67-73; 300-333).
Samme problem påpeger både Kambiz K. Hormoozi og Egon Jensen i Vollsmose. 80
% af bibliotekets brugere kommer indefra Vollsmoses firkantede kerne, og blandt
dem findes enkelte unge, der er så utilpassede, at de har fået livslang karantæne fra
fritidsklubberne i området. Når skolen er lukket bliver biblioteket dermed et oplagt
sted at søge mod. Mod disse unge kan bibliotekarerne til tider komme til kort og
miste motivationen til at arbejde på biblioteket. Ligeledes er det dette blakkede ry,
der får ”sølvbryllupskvarteret” og andre mindre områder i Odense SØ, til at
fravælge deres eget lokalbibliotek i Vollsmose og søge mod hovedbiblioteket i
Odense centrum. For et bibliotek, hvor der måles på udlånstal er dette fatalt. Det
paradoksale er også, at man netop på et bibliotek som Vollsmose med en
begrænset aktiv læserskare, ville kunne yde høj service af materialer til udlån uden
Analyse
105

lange reserveringer og lignede. Et forsøg på at rette op på denne situation, og skabe
bedre forståelse af hinanden, har været ved at indføre en forårsfest i området, hvor
bofællesskabet denne dag åbnes op for alle med forskellige arrangementer til at
bryde barrieren. Denne fest ligger i forbindelse med årets jævndøgn, og biblioteket
stod som den primære arrangør til den første fest i 2010. I år blev festen afholdt af
repræsentanter fra Biblioteket, Integrationsafsnittet, Job Café Øst og Kulturhuset
(bilag 2, linje: 275-288; 390-408). På denne måde viser der sig et billede af, hvor
vigtigt et tværfagligt samarbejde, med forskellige kompetencer i spil er, og hvordan
det kan være med til at styrke et projekt som eksempelvis medborgercenteret.
Fremtiden for medborgercentrene
I forhold til fremtiden for de to medborgercentre, er der forskellige forudsætninger i
forhold til muligheder for videreførelse, efter projektperioden er ophørt. Kambiz K.
Hormoozi nævner, at midlerne fra projektpuljen ikke er nødvendige for sikring af
overlevelse eller vil være noget, der ændrer strukturen som sådan i
Medborgercenter Vollsmose. Samarbejdet mellem bofællesskabets parter er
allerede kørende, og de forskellige samarbejdspartnere kan som sådan fortsat være
i huset, hvad enten der tilføres ekstra midler eller ej. Modsat mener både Gitte
Larsen, Thomas B. Hansen og Preben Munch, at Medborgercenter Dalum er helt
afhængig af, at der er lønsum til at have en koordinator ansat i huset, som kan
hjælpe og støtte de frivillige i huset. Selvom Thomas B. Hansen lægger stor vægt på,
at der etableres en kultur i huset, hvor al magt gives til de frivillige, mener han
samtidigt, at det er utopi, at forvente at medarbejdere kan overflødiggøres. Preben
Munch (bilag 7, linje: 808;809) håber, at der kan laves, hvad han kalder ”et
økonomisk kludetæppe”, hvor medborgercenteret kommer til at indgå i
helhedsplanen og derigennem kan få økonomisk støtte fra boligforeningen,
Landsbyggefonden, Kommunen og Odense Centralbibliotek. Thomas B. Hansen
mener ikke, at kommunen, som i forvejen skal spare, økonomisk kan køre det
videre, men at ungdomsskolen måske kunne vælge at gå ind med en medarbejder.
Analyse
106

Det ses med jævne mellemrum indenfor bibliotekssektoren, at gode idéer uddør
med afslutningen af projektmidler, fordi det ikke er muligt inden for det faste
budget at videreføre idéerne og få dem implementeret i daglig drift. Det, at gode
projekter dør ud, er da også noget både Gitte Larsen og Thomas B. Hansen er
opmærksomme på. Gitte Larsen ser det som afgørende for
medborgercenterkonceptet, at man hurtigst muligt indtænker, hvordan
medborgercenteret kan fortsætte, således at det ikke vedbliver med at være et
projekt, men kan komme i drift. Dette også i kraft af at det, på grund af den fysiske
afstand mellem de to steder, er sværere for Dalum Bibliotek, at tage over når
projektperioden løber ud. I princippet er det ikke afgørende for Gitte Larsen, hvem
der står bag videreførelsen af medborgercenteret. Fordelen ved at biblioteket er en
del af medborgercenteret, er det fokus, de bidrager med på læringsdelen samt
viden om internettet og litteratur.
Kambiz K. Hormoozi mener, at bibliotekerne generelt ikke har været gode nok til at
synliggøre deres arbejde i lokalområderne overfor samarbejdspartnerne i
kommunen. Derfor er det ikke automatisk inddragelse af biblioteker, der tænkes på,
når integration kommer op til debat. I hans optik er medborgercentrene et
biblioteksprojekt, der kan være med til at synliggøre overfor omgivelserne, at
biblioteket har mere at tilbyde end bøger, hvilket kan være en medvirkende faktor
for legitimering af biblioteket. Kommer der fra kommunal side fokus på
medborgercentrene, kan det ydermere være, at der på sigt følger økonomisk støtte
med. Dette antyder Peter Hansen også, når han siger om det lille lukningstruede
bibliotek i Bolbro, som han mener, fungerer lidt medborgercenteragtigt: ”Der har vi
måske været lidt for langsomme til at lave det til et medborgercenter. Jeg ved ikke
om det ville have været sværere at lukke så” (bilag 10, linje: 610-628).
Et andet stort fokusområde for Odense Kommune er sundhed (2007). I denne
forbindelse er etniske minoriteter en af de særlige grupper, som kommunen mener,
der bør gøres noget for. Set i dette perspektiv er aktiviteter med fokus på sundhed
Analyse
107

et område, hvor det kan tænkes, at der vil være mulighed for at hente finansiel
støtte fremover og dermed et område medborgercenteret kan drage fordel af at
gennemføre aktiviteter inden for.
Analyse
108

Analyse
109

Diskussion
I dette afsnit vil vi diskutere de forskellige aspekter relateret til
medborgercenterkonceptet og det tværfaglige samarbejde, som er blevet opridset i
analysen.
Begreber som byfornyelse, bæredygtig byudvikling og selvbærende lokalsamfund
har gennem en årrække vundet mere og mere indpas i kommunalplaner og på
Regeringsplan. Disse begreber har været benyttet inden for en fokusrammen af,
hvordan man bedst tænkeligt styrker forholdene for socialt udsatte personer og
skaber medborgerskab i socialt udsatte boligområder. Med medborgercentrene i
Dalum og Vollsmose er der åbnet op for muligheden for at gøre beboerne aktive og
parate til medborgerskab og beboerdemokrati. I vores undersøgelse er det
signifikant, at samarbejdspartnerne i medborgercentrene har forskellige motiver for
at involvere sig i konceptet. Samtidig peger respondenterne på det fælles mål, at
medborgercenteret kan bidrage til et løft af lokalsamfundet, og at denne opgave
løftes bedst i flok. Ud fra bibliotekets synsvinkel kan et fokus på udsatte
boligområder ses som legitimerende i forhold til bibliotekets berettigelse fremover
og en måde, hvorpå bibliotekerne kan markere deres samfundsmæssige nytteværdi.
Specielt set i lyset af, at der fra Regeringens og kommunal side er fokus på
ghettoløsninger og selvbærende lokalsamfund, er bibliotekets engagement i
lokalsamfundet, via medborgercentrene, en måde, hvorpå bibliotekerne kan
legitimere deres virksomhed ved andet end udlånstallene.
Lige såvel som biblioteket skal kunne legitimere sine aktiviteter, overfor relevante
interessenter, skal de andre samarbejdspartnere i medborgercentrene også kunne
dette. I Medborgercenter Dalum har samarbejdspartnerne alle hver deres
bevægegrunde for at være med i projektet, som når boligforeningen fokuserer på
affaldshåndtering og ungdomsskolen på trivsel og aktivering af børn og unge.
Selvom målet er overordnet fælles, bliver arbejdsprocessen også influeret af
sideløbende agendaer.
Diskussion
110

Man kan diskutere om det overhovedet er hensigtsmæssigt eller realistisk at tale
om et endeligt selvbærende lokalsamfund. I forhold til puljepengene fra Styrelsen
for Bibliotek og Medier, er disse jo tænkt som en opstart af
medborgercenterprojektet. Men er det overhovedet muligt at løfte disse
boligområder, der har fået prædikatet ”socialt udsatte”, til at blive selvbærende
lokalsamfund over en periode på to år, eller kræver det også fremover en
tovholder, som flere af vores respondenter antyder? Kræver selvbærende
lokalsamfund, at man kommer helt ud over tilskud og måske endda ansættelser fra
kommunalt regi?
Den relative høje fraflytningsprocent i de to boligområder herunder tendensen til,
at de ressourcestærke fraflytter områderne, kan ses som problematisk for
medborgercentrene. Andersen et al. (2003: 15) mener, at individuel empowerment
i mange tilfælde ikke kun gør én selv stærkere, men også bidrager til de miljøer,
man er en del af. Med ovenstående problematik kan det tænkes, at de
ressourcepersoner, der evt. er blevet skabt i den toårige periode, som ville kunne
drive projektet videre, er fraflyttet området. Dette gør det svært at realisere det
selvbærende aspekt fuldt ud. Omvendt kan man også vælge at betragte projekt-
medborgercenter som vellykket, når de ressourcestærke fraflytter området. Når
brugerne fra de socialt udsatte områder har opnået så mange ressourcer, at de
fraflytter kvarteret, fører det ofte ny energi og eventuelle økonomiske indskud med
sig til det omkringliggende samfund. Således kan de benyttede
empowermentstrategier være medvirkende til styrkelse af den enkelte beboer, som
bliver ressourcegivende for samfundet som helhed.
I forhold til empowerment er det også et spørgsmål om, hvorvidt der ikke altid vil
være nogle, som ikke har forudsætninger og ressourcerne til at blive aktive
medborgere, hvorfor det bliver vigtigt for medborgercentrene at tage et ansvar
over for disse også. Det er væsentligt at bifalde brugernes engagement, input og
forslag til aktiviteter, men samtidig vigtigt at erkende, at nogle beboere ikke har
Diskussion
111

essourcerne til på denne måde at agere aktivt. I forhold til disse er det vigtigt, at
medborgercentrene har fokus på, at nogle brugergrupper i højere grad skal have
aktiviteterne præsenteret. Det er derfor centralt at overveje, hvor præcist det der
igangsættes rammer i forhold til at definere og realisere brugernes ”egne
interesser” (Askheim og Starrin, 2008: 52), således at der ikke trækkes en
fastforankret løsning ned over hovedet på dem.
Et andet væsentligt perspektiv ved empowerment er spørgsmålet om, hvor langt
man vil og kan gå i spørgsmålet om reel magt til brugerne? Kambiz K. Hormoozi
(bilag 2,linje: 689-699) nævner da også, at når brugerne bliver støttet i
empowermentprocessen og begynder at stille krav, så kræver det, at
medarbejderne på den anden side skal være gode til at give slip. Som tidligere
nævnt, er det inden for rammerne af den socialliberale/socialdemokratiske tilgang
til empowerment, der ageres inden for i de to medborgercentre. Som sådan er
medborgercentrene, som offentligt støttede tiltag, underlagt en fastlagt
institutionel ramme. Dette mener vi kan vanskeliggøre den mere samfundskritiske
tilgang til empowerment med fokus på kollektiv bevidstgørelse og aktiv handlen i
forhold til at ændre livsvilkårene for de underprivilegerede grupper.
Medborgercenterkonceptet er i dette speciales optik et biblioteksprojekt, hvorfor
biblioteket også må være synligt i dette. Medborgercenterbegrebet har fået en del
opmærksomhed inden for bibliotekssektoren, men eksponering af konceptet til den
bredere offentlighed er paradoksalt nok ikke udbredt. Vi ser det ligeledes som
problematisk, at selve Dalum Bibliotek ikke er mere synligt i Medborgercenter
Dalum. Selv om Gitte Larsen, som repræsentant for biblioteket, er en slags garant
for, at medborgercenteret har fokus på områder som viden, information og læring,
vil det være givtigt, at biblioteket træder endnu tydeligere frem som partsholder i
medborgercenteret. Dette netop ud fra et legitimeringsaspekt og for at udvide
brugernes forståelse af, hvad et bibliotek er og kan tilbyde. I et fremtidigt perspektiv
kan det også blive et spørgsmål om, hvorvidt biblioteket kan fastholde sin rolle i
Diskussion
112

medborgercenteret efter projektperiodens udløb. Dette også set i relation til, at det
reelt er beboerne i Dianavænget, der financierer driften i forhold til vedligeholdelse,
el m.m. af huset via deres husleje. Overtages medborgercenteret efter
projektperioden helt eller delvis af beboerne, er der ingen garanti for, at huset ikke
bevæger sig mere i retning af et egentligt aktivitetshus, og de biblioteksrelaterede
tiltag kommer i baggrunden eller helt ebber ud. I Vollsmose er medborgercenteret
ikke på samme vis afhængig af projektmidlerne for at kunne fortsætte. Her er
situationen nok snarere, at de forskellige samarbejdspartnere fortsat skal kunne
dokumentere over for de bevilligende forvaltninger, at denne form for samarbejde
er fordelagtigt at udbygge, herunder bruge tid og økonomiske ressourcer på.
Betragter vi tværfaglighed som mere end blot det at arbejde side om side, så
kræver det åbenhed over for udvidelse af vidensgrænser og transformering af den
fagspecifikke viden, hvis medborgercenteret skal være et projekt, der udvikles i
fællesskab mellem de implicerede parter. Udfordringen for bibliotekets
medarbejdere bliver i dette, samtidigt med at holde fast i kernekompetencer som
kultur-, viden og informationsformidling, også at være åben overfor andre og mere
sociale måder at udøve biblioteksarbejde på. Særligt i Medborgercenter Dalum ses
forskydninger i forhold til bibliotekets kulturelle legitimering, hvor nogle af
aktiviteterne måske er mere relateret til aftenskolen end til biblioteket som sådan.
Det er i udstrakt grad brugerne, der kommer med forslag til aktiviteter og får
muligheden for selv at iværksætte tiltag, de mener andre også kunne få glæde af.
Her kan det tænkes, at følelsen af ejerskab og lysten til at være medbestemmende i
forhold til huset bliver en vigtig faktor i dette. Medborgercenteret i Vollsmose
fremstår mere som en institution, der udbyder forskellige oplysende og
læringsfremmende tiltag målrettet beboerne i området. Puljemidlerne fra
ansøgningen skal gå til at styrke samarbejdskonstellationen i huset og til at
beboerne kan blive engagerede og selvhjulpne samfundsborgere. Metoden er
primært at udstikke empowermentstyrkende aktiviteter som sproglæring og
lektiehjælp via de ansatte i medborgercenteret. Med denne højere grad af styring i
Diskussion
113

Vollsmose kan man forestille sig, at det bliver lettere for biblioteket at fastholde den
biblioteksfaglige vinkel i samarbejdet, end det er i Dalum. Under alle
omstændigheder kan man sige, at hvis bibliotekerne skal legitimere sig i forhold til
medborgercentrene, må aktiviteterne i disse i en eller anden grad kombineres med
biblioteks faglige vinkler, som eksempelvis styrkelse af informationskompetence og
formidling af viden og kultur.
Som vores analyse har vist, taler de forskellige parter i Medborger Dalum i meget
positive vendinger om deres samarbejde, hvorimod Medborgercenter Vollsmose
gennem tiden har haft flere trængsler i forhold til samarbejdet i deres bofællesskab.
Partnerne i både Dalum og Vollsmose kommer med baggrund i forskellige
institutionelle udgangspunkter, hvorfor de institutionelle faktorer uvægerligt
kommer til at spille ind. I Vollsmose er ønsket at fastsætte et fælles værdisæt, men
fortolkes disse værdier forskelligt opstår der risiko for misforståelser og konflikter i
samarbejdet. I Vollsmose alene er samarbejdspartnere underlagt fire forskellige
forvaltninger. Således skal de enkelte områder ikke kun koncentrere sig om at
legitimere medborgercenteret overfor boligområdet, men også, ved at indfri de
individuelle forvaltningers krav og at legitimere sig overfor dem. Kambiz K.
Hormoozi ser det som en fordel med så mange forvaltninger samlet i huset, der kan
trække på hinandens ressourcer samt muligheden for at udveksle erfaringer.
Kunsten er at komme ud over det koordinerende stadie og, som Lauvås og Lauvås
argumenterer for, i stedet betragte faggruppernes arbejde og resultatet heraf som
en helhed. Dette kræver dog, at man formår at synliggøre sig selv og sine
kvalifikationer i det tværfaglige arbejde, samt lysten til at stå ved hinanden og sætte
sig ind i hinandens virke. Ligeledes bliver man nødt til at åbne op for inkorporering
af mere fleksible kernekompetencer og udvide forståelsesrammen for, hvor de
faglige grænser skal række til.
Diskussion
114

Skønt det overordnede fokus i begge medborgercentre er medborgerskab for alle i
boligområdet, er tendensen, at de primære brugere er etniske minoriteter. Hvis det
på sigt kan lykkes at tiltrække flere af brugergrupperne i området, kan
medborgercenteret blive en platform, hvor man har mulighed for at mødes på
tværs af social og kulturel baggrund. Således kan et øget kendskab til hinanden
være medvirkende til at styrke sammenhængskraften i lokalområdet. Med de
nuværende brugeres etniske baggrund vil det ud fra et transnationalt perspektiv
være væsentligt, at aktiviteterne i medborgercentrene, i endnu højere grad end nu,
trækker tråde både til det danske samfund og til de lande brugerne har rødder til.
Dette kan styrke beboernes globale perspektiv og samfundsforståelse, som kan
være medvirkende til at hindre, at disse segregerer sig fra det omkringliggende
samfund.
En anden signifikans, der viser sig i vores analyse for begge medborgercentre er, at
det kræver ægte ildsjæle til at holde hjulene i gang i medborgercentrene. Men hvad
gør man den dag, der ikke er folk som Gitte Larsen eller Egon Jensen til at trække
store dele af læsset? På denne måde er sådanne projekter sårbare overfor de
ændringer, der kan opstå hen ad vejen. Hermed bliver det vigtigt med inkorporering
af en form for organisationssikring for at kunne opretholde medborgercentrene
fremadrettet.
Styrelsen for Bibliotek og Medier har med medborgercenterkonceptet sat fokus på
medborgerskab og empowerment. Dette medfører dog en form for topstyring i den
forstand, at ønsker man at få del i puljemidlerne, er det nødvendigt at tilrette
projektet til de krav, der ligger til grund for midlerne. Dette kan medføre risiko for
at skulle gå på kompromis med egne visioner og samtidigt kan der være en risiko
for, at gode idéer går tabt, da disse måske ikke falder inden for rammerne af
tilskudsordningen. Man kan diskutere om en sådan tilretning af projektansøgningen
medfører en tendens til, hvad Powell og DiMaggio (1991: 67-69) benævner som
mimetisk isomorfi medborgercentrene i mellem. Med dette begreb udtrykkes en
Diskussion
115

ensliggørelse af form og struktur, i dette tilfælde af medborgercentrene. Ved at
efterligne allerede eksisterende medborgercentre mindskes usikkerhed omkring
mål og værdisætning for projektgrupperne ved opstart af dette nye tiltag. I vores
case ekspliciteres tendensen blandt andet i Vollsmose, der som rollemodel har
været mål for studieture i forbindelse med samme tiltag i nye områder. Skønt
Medborgercenter Dalum ikke er udformet som de medborgercentre, der typisk er
nedsat fra Styrelsen for Bibliotek og Mediers puljemidler, har disse også benyttet sig
af metoden. Med denne mimetiske tendens kan man argumenterer for, om der ikke
følger en risiko for at begrænse udviklingen af de gode ideer, frem for hvis man også
sparrede med andre typer af sociale institutioner, hvor empowerment og
medborgerskab også er en del af målsætningen? På den anden side kan
argumenteres for, at der ved brug af rollemodeller kan videregives både gode og
dårlige erfaringer og idéer. Men at disse selvfølgelig skal vurderes ud fra, hvilket
lokalmiljø det enkelte medborgercenter ligger i.
Diskussion
116

Metodekritik
I vores indledende metodeafsnit beskriver vi casestudiet, og hvordan dette benyttes
i relation til specialet. Vi vil i dette afsnit reflektere over brugbarheden af
casestudiet i praksis og, hvorvidt dette har været egnet til besvarelse af vores
problemformulering. Vi vil ydermere opridse hvilke metoder, der ville kunne have
været benyttet som supplement til de kvalitative interviews.
I undersøgelsen af et nyt koncept, som medborgercenter må siges at være, har
casestudiet fungeret som en velegnet strategi. Vi har ved brug af casestudiet fået et
godt indblik i medborgercenterkonceptet, og hvordan dette udmønter sig konkret i
de to medborgercentre. Især brugen af kvalitative interviews har givet os viden om
de to medborgercentres etablering og respondenternes oplevelse og forståelse af
dette samt samarbejdet mellem de forskellige aktører. Denne indsigt kunne vi ikke
have opnået ved udelukkende at benytte skriftlige kilder. Casestudiets fleksible
design har, som nævnt i metoden, været en fordel for os, men også ført til, at vi har
brugt tid på at indhente og bearbejde data, vi alligevel stort set ikke har benyttet i
analysen. Her faldt interviewene med lektiehjælperne uden for analysens ramme,
hvilket har medført, at disse desværre kun i meget begrænset omfang er blevet
inddraget i specialet.
I casestudier benyttes ofte flere forskellige datakilder i undersøgelsen af et nutidigt
fænomen (Ramien, 2007: 26). Det havde været relevant at supplere undersøgelsen
med andre metoder end interviews. Her kunne observationer i form af f.eks.
deltagelse i tværfaglige møder have givet supplerende perspektiver på samarbejdet
mellem aktørerne i medborgercenteret. Særligt i forhold til spørgsmålet om
vidensgrænser og faglige barriere kunne observationer have givet mulighed for at få
et andet indblik i samarbejdet ved at se nærmere på dialogen mellem
samarbejdsparterne. Casestudiet kan ifølge Ramien (ibid.: 32) gøre brug af både
kvalitative og kvantitative data, og vi kunne med fordel have suppleret
undersøgelsen med en anonym spørgeskemaundersøgelse sendt til samtlige
aktører. Således kunne vi have fået et samlet overblik over aktørernes mere
Metodekritik
117

overordnede tilgang til det tværfaglige samarbejde. Dette ville have været givtigt
særligt i forhold til Medborgercenter Vollsmose, hvor vi ikke havde tiden til at
interviewe så stort et udsnit af de mange samarbejdspartnere i huset.
Kruuse (2000: 120-121) nævner, at validiteten af et interview er stærkt afhængig af
de interviewedes ærlighed. Selvom vi ikke kan udelukke, at de interviewede har
tilbageholdt meninger og holdninger af eksempelvis hensyn til
samarbejdspartnerne, er det vores indtryk, at de har været meget åbne og ærlige
overfor os i interviewsituationen. Vi vurderer derfor i den henseende
undersøgelsens validitet som værende god. I interviewet med Peter Hansen gør
skramlen med kaffekopper det flere steder svært helt at høre, hvad han siger. Vi har
i transskriberingen søgt at tyde disse passager, men enkelte steder har det ikke
været muligt. Dette påvirker således i mindre grad undersøgelsens reliabilitet, da
der kan være vigtige kommentarer, som vi ikke har fået fat i, eller måske endda har
misforstået.
Metodekritik
118

Konklusionsbillede
Metodekritik
119

Konklusion
Vi har gennem dette speciale søgt at få indsigt i Medborgercenter Dalum og
Medborgercenter Vollsmose, som værende anderledes bofællesskaber, der kan
være medvirkende til at styrke socialt udsatte boligområder. Til dette har vi
benyttet kvalitative interviews og skriftlige kilder.
I problemformuleringen stillede vi overordnet spørgsmålet om, hvorfor de to
medborgercentre har valgt at arbejde med medborgercenterkonceptet. Det gives
der flere forskellige svar på. I interviewene og ansøgningerne ses overordnet en
forståelse af, at medborgercentre på sigt kan få positiv betydning for
lokalsamfundet. Samarbejdspartnerne i medborgercentrene håber på, at de, ved
brug af empowermentstrategier, kan være medvirkende til at ruste beboerne i de
udsatte områder til at opnå større forudsætninger for at blive selvhjulpne og aktive
medborgere i det danske samfund. Medborgercentrene skal således være
medvirkende til en videreudvikling af grundlaget for det selvbærende lokalsamfund.
I Medborgercenter Dalum mener man desuden, at medborgercenteret kan være
medvirkende til at øge beboernes trivsel og tryghed i forhold til at bo i boligområdet
Dianavænget. For Kristiansdal Boligforening ses aktiviteterne i medborgercenteret
som en måde, hvorpå boligafdelingen kan reddes fra en nedadgående spiral i
forhold til image og tryghed. Engagementet i medborgercenteret er for Dalum
Bibliotek en måde, hvorpå biblioteket, som ønsket, kan redefinere sin rolle i
lokalsamfundet. Både Dalum Ungdomsskole, Dalum Bibliotek og Vollsmose Bibliotek
ser medborgercenteret som en mulig platform i forhold til at komme i kontakt med
nye brugergrupper. De to bibliotekers hensigter med at involvere sig i
medborgercentrene kan også tolkes i lyset af ønsket om en måde, hvorpå
biblioteket kan legitimere sig i forhold til omverden som en vigtig brik i
lokalsamfundet.
Konklusion
120

Spørgsmålet om, hvordan man kommer fra idé til implementering af
medborgercentrene, udmønter sig forskelligt i de to medborgercentre.
I Medborgercenter Dalum har den primære metode været at benytte
medarbejdernes individuelle faglige netværk og kontakter fra tidligere
arbejdsforhold til at skabe en interesseliste af mulige samarbejdspartnere til
projektet. I Medborgercenter Vollsmose er det mere uklart, hvornår etableringen af
det samlede hus, som et medborgercenter, har fundet sted. Her henvender
interesserede samarbejdspartnere, udenom den faste kerne i huset, sig ofte selv,
for at få en deltagende plads i medborgercenteret.
For begge medborgercentre er det, at der er ildsjæle tilknyttet, afgørende for
opstart, etablering og drift af et sådan projekt. I forhold til implementeringen og
den fremtidige drift, efter ophør af projektmidler, er der stor forskel på de to
medborgercentres muligheder for fortsat videreførelse. I Medborgercenter
Vollsmose er samarbejdspartnerne ikke på samme måde som i Medborgercenter
Dalum afhængige af at få tilført ekstra økonomiske midler. Dette fordi
medborgercenterets primære samarbejdspartnere har funktioner i huset i forvejen
og er sikret finansiering via de forskellige forvaltninger, der er tilknyttet huset. Her
handler det mere samarbejdspartnernes velvilje til fortsat at udbygge det
tværfaglige samarbejde. I Medborgercenter Dalum er husets fortsatte eksistens
afhængig af, at der tilføres yderligere midler, hvis der fremover fortsat skal være en
tovholder ansat i huset.
Sidste spørgsmål i problemformuleringen omhandler, hvilke muligheder og
udfordringer, der kan være forbundet med inddragelse af samarbejdspartnere af
forskellig karakter. De mange samarbejdspartnere i Medborgercenter Vollsmose,
gør det sværere at nå til enighed og mere komplekst at koordinere f.eks. møder.
Vidensgrænser og fastlåste opfattelser af hinandens roller kan føre til uklarheder
mellem samarbejdspartnere og komplicere samarbejdet. Vidensgrænserne kan
være medvirkende til, at samarbejdspartnerne har forskellige opfattelse af, hvad
Konklusion
121

målet med medborgercenteret og samarbejdet er. De enkeltes samarbejdspartnere
forventninger om selv at profitere af samarbejdet kan være problematisk for
helheden i medborgercenteret. I Medborgercenter Dalum er manglende tid og den
fysiske afstand mellem bibliotek og medborgercenter medvirkende til at
besværliggøre det daglige samarbejde.
Omvendt er det at styrke medborgerskabet og grundlaget for det selvbærende
lokalsamfund dog i respondenternes optik en opgave, der bedst løses i samarbejdet
mellem flere forskellige aktører i medborgercentrene. Undersøgelsen viser, at
tværfaglighed på den ene side rummer mange muligheder for samarbejdsparterne,
men at der også er væsentlige udfordringer forbundet med at arbejde på tværs af
fag og sektorer. Der ses økonomiske fordele ved samarbejdet, eksempelvis i
Medborgercenter Dalum, der sidder huslejefrit i huset, da dette betales af
boligforeningen. Det at flere forskellige aktører, med hvert deres netværk, er samlet
i ét hus giver mulighed for at flere idéer kommer på banen. Samtidigt giver de
forskellige aktører, med fokus på forskellige brugergrupper, mulighed for at
tiltrække en bredere brugergruppe. I de to medborgercentre er medarbejdere med
forskellige erfaringer og kompetencer samlet, hvilket kan bidrage positivt til det
fælles arbejde, da man ved hjælp af disse kan hjælpe hinanden og dele erfaringer.
Perspektivering
Dette speciale har givet os svar på en række spørgsmål om, hvordan der arbejdes
med medborgercenterkonceptet i praksis og de muligheder og udfordringer, der
kan være i arbejdet med partnerskaber og tværfagligt samarbejde. Vi har fået
indsigt i den indsats, der gøres inden for dette felt i forsøget på at løfte en større
samfundsmæssig opgave. Men flere nye spørgsmål har samtidigt rejst sig for os
undervejs i specialeforløbet. Spørgsmålet om, hvor langt folkebiblioteket skal gå i
det sociale biblioteksarbejde kunne med fordel udforskes nærmere. Her kunne der
uddybes, hvad en større vægtning af den sociale profil på sigt vil betyde for
Perspektivering
122

folkebibliotekets selvforståelse og legitimering samt, hvordan medarbejderne på
bibliotekerne forholder sig til dette.
Et andet perspektiv, der ligger i forlængelse af specialet, er en større afdækning af
problematikkerne forbundet med inddragelsen af brugerne som aktivt deltagende i
udformning af medborgercentrene. Dette kunne ses i relation til begreber som New
Audience Development og brugerdreven innovation, hvor udfordringen i høj grad er
at få mennesker med forskellig etnisk, kulturel og social baggrund til at deltage i
udformning af kulturinstitutionerne. Ligeledes kunne man undersøge, hvilke
konkrete tiltag der kan iværksættes for at skabe kontakt til ikke-brugerne, således at
de aktive brugere i medborgercentrene i højere grad kommer til at afspejle
mangfoldigheden i samfundet. Her kunne også sættes spot på, hvorvidt lokale
samlingssteder som medborgercentre og folkebiblioteker virkeligt spiller, eller kan
komme til at spille, en afgørende rolle som mødesteder, der styrker
sammenhængskraften i samfundet.
Regeringen har i deres Nationale Samfundsstrategi lagt op til, hvordan man ved at
fremme frivillighedskulturen og inddrage det civilsamfund, som denne indgår i, kan
styrke velfærdssamfundet. Således opfordrer integrationsministeriet også
biblioteker og medborgercentre til at søge midler fra puljen ”Styrkelse af
frivillighedsarbejdet i de mest belastede områder”. Dette civilsamfund er uafhængig
af privatsfæren, markedet og det offentlige og rummer samfundsmæssige
værdifulde ressourcer. Nærværende speciale kunne udfoldes ved at inddrage
frivillighedsaspektet ydereligere og undersøge, hvor langt perspektiverne for
frivillighed kan række i et medborgercenterprojekt. Således kunne man tage kontakt
til nogle af de organisationer, der har tradition for at arbejde med frivillighed og
høre om deres erfaringer inden for området.
Perspektivering
123

Litteratur
Aanderaa, Berit og Tveiten, Gunnar (1994). I: Yndigegn Hansen, Carsten. (2001). Tværfagligt
og tværsektorielt samarbejde – set fra en forskningsmæssig synsvinkel. I: Bundgaard
Nielsen, Jens og Knudsen, Margit (Red.). Antologi om tværfagligt samarbejde. Aabenraa:
Udviklings- og Formidlingscenteret Børn og Familier.
Andersen, John et al.(Red.) (2003). Empowerment i storbyens rum – et socialvidenskabeligt
perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag.
Andersen, John & Elm Larsen, Jørgen (2004). Empowerment og socialt arbejde. I: Elm
Larsen, Jørgen & Hornemann Møller, Iver (Red.). Socialpoilitik. København: Hans Reitzels
Forlag.
Askheim, Ole Petter (2008). Empowerment – ulike tilnærmninger. I: Askeheim, Ole Petter
og Starrin, Bengt (Red.). Empowerment i teori og praksis. København: Gyldendal Akademisk.
Askeheim, Ole Petter og Starrin, Bengt (Red.) (2008). Empowerment i teori og praksis.
København: Gyldendal Akademisk.
Bood, Robert & Postma, Theo (1997). Strategic learning with scenarios. European
Management Journal. 15(6): 633-647.
Byrge Christian og Hansen, Søren (2008). Tværfaglighed på Den Kreative Platform. I: Stolt,
Jakob og Vintergaard (Red.). Tværfaglighed og Entrepreneurship. IDEA København og
Øresund Entrepreneurship Academy.
Carlile, Paul R. (2002). A Pragmatic View of Knowledge and Boundaries: Boundary Objects in
New Product Development. Organization Science, 13(4), July–August, 442–455.
Ejernæs, Morten (2004). Faglighed og tværfaglighed. København: Akademisk Forlag.
Faureholm, Jytte (1999). Forældrekompetence i udsatte familier. Empowerment i praksis.
Århus: Forlaget Systime.
Glick Schiller, Nina; Basch, Linda og Blanc-Szanton, Cristina (1999). I Pries: Migration and
transnational social spaces. Aldershot: Ashgate Publishing Ltd.
Grünenberg, Kristina (2006). Er hjemme hvor hjertet er, eller hvor jeg hænger min hat? I:
Pedersen, Marianne Holm & Rytter, Mikkel. Den stille Integration. København: C.A. Reitzel.
Halkier, Bente (2008). Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Litteratur
124

Handlin, Oscar og Takaki, Ronald (1999). I Pries: Migration and transnational social spaces.
Aldershot: Ashgate Publishing Ltd.
Hinge, Helle (2008). Medborgerskab – fra teori til praksis. København: Gyldendal. Nordisk
Forlag A/S.
Klafki, Wolfgang (2001). Dannelsesteori og didaktik – nye studier. Århus N: Forlaget KLIM.
Korsgaard, O. (Red.) (2004a). Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse.
København NV. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Korsgaard, O. (Red.) (2008). Medborgerskab – et nyt dannelsesideal? Frederiksberg: RPF –
Religionspædagogisk Forlag.
Kruuse, Emil (2000). Kvalitative forskningsmetoder – i psykologi og beslægtede fag.
København: Dansk Psykologisk Forlag.
Kvale, Steinar (1997). InterView. København: Hans Reitzels Forlag.
Launsø, Laila & Rieper, Olaf (2005). Forskning om og med mennesker. København: Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck A/S.
Lauvås, Kirsti og Lauvås, Per (2006). Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi. Århus
N: Forlaget Klim
Luhmann, Niklas (1982). I: Lauvås, Kirsti og Lauvås, Per. (2006). Tværfagligt samarbejde.
Perspektiv og strategi. Århus N: Forlaget Klim
Lundemark Andersen, Maja et al. (2000). Empowerment på dansk. Frederikshavn: Dafolo
Forlag.
Marshall, Thomas H. (2003). Medborgerskab og social klasse. København: Hans Reitzels
Forlag.
Pors, Niels Ole (2007). Strategi, værdi og kvalitet: Teorier og metoder 1.
København: Danmarks Biblioteksforening.
Pries, Ludger (1999). Migration and transnational social spaces. Aldershot: Ashgate
Publishing Ltd.
Quraishy, Bashy (2003). Dansk identitet - set med brune øjne. København K: Tiderne Skifter.
Ramian, Knud (2007). Casestudiet i praksis. København: Academica.
Litteratur
125

Van der Heijden, Kees (2005). Scenarios. The art of strategic conversation. 2. ed. Chichester
& New York: John Wiley & Sons.
Yndigegn Hansen, Carsten (2001). Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde – set fra en
forskningsmæssig synsvinkel. I: Bundgaard Nielsen, Jens og Knudsen, Margit (Red.).
Antologi om tværfagligt samarbejde. Aabenraa: Udviklings- og Formidlingscenteret Børn og
Familier.
Webkilder
Andersen, Johannes et al. (1993) Demokrati og medborgerskab. I: Medborgerskab –
demokrati og politisk deltagelse, Kapitel 1. Århus C: Systime. Lokaliseret den 14. maj 2011
på http://bogwebs.systime.dk/fagbank/samfundsfag/medborgerskab/kap01.htm
Bang, Peter Fibiger og Høgel, Christian (2009, 30. januar). Tænk ud af boksen.
Weekendavisen, Kronik, s.11. Lokaliseret den 2. juni 2011 på
http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannels
e/Graesk_romersk/Weekendavisen.pdf
Biblioteksstyrelsen (2005) Bibliotekerne - en port til det danske samfund – Vi går i gang.
København: Biblioteksstyrelsen. Lokaliseret den 18. april 2011 på
http://www.bs.dk/publikationer/rv/9/pdf/rv9.pdf.
Bille, Trine et al. (2005) Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer
tilbage til 1964. København K: AKF Forlaget. Lokaliseret den 1. maj på
http://www.kum.dk/Documents/Publikationer/2004/Danskernes%20kultur-
%20og%20fritidsaktiviteter/Danskernes_kultur-_og_fritidsaktiviteter_2004.pdf
DiMaggio, Paul og Powell, Walter W. (1991) The Iron Cage Revisited. Institutional Iso Morph
Ism and Collective Rationality in Organizational Fields. Lokaliseret den 2. juni på
http://www.scribd.com/doc/40317614/DiMaggio-Powell-1991-the-Iron-Cage-Revisited-
Institutional-Iso-Morph-Ism-and-Collective-Rationality-in-Organizational-Fields
DR (2010). 18-årige kan kigge langt efter permanent opholdstilladelse. Lokaliseret den 28.
april 2011 på http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2010/05/21/132959.htm
Ejlersen, Marie (2009). Interview med Isam B | I Danmark er jeg født. I: Psykiatri-
Information 2009/4. Tema: Kultur og psyke. Lokaliseret den 30. april på
http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Forlag/Psykiatri-
Information/%C3%86ldre+numre/2009%2F4+|+Kultur+og+psyke/Interview+med+Isam+B+|
+I+Danmark+er+jeg+f%C3%B8dt
Litteratur
126

Elbeshausen, Hans og Weisbjerg, Bente (2005). Erfaringsverden – med verden som erfaring.
Forbindelser. Et tidsskrift om kulturel mangfoldighed. Lokaliseret den 15. juni 2011 på
http://www.forbindelser.dk/artikel.php?id=41
Elbeshausen, Hans (2006). Viden i dialog. Viden i dialog. Empowerment i bibliotekets åbne
og lukkede læringsrum. København: Institut for Biblioteksudvikling. Lokaliseret den 18. maj
2011 på http://www.forbindelser.dk/pdf/Rapport_VideniDialog.pdf
Elbeshausen, Hans (2007). Aktivt medborgerskab: Empowerment, læring og kulturel
mangfoldighed i folkebiblioteket. I: Emerek, Leif og Christensen, Bodil (Red.). Forskning i
biblioteker. Library Research. København: Danmarks Biblioteksskole. Lokaliseret den 3. maj
2011 på http://www.iva.dk/binaries/Forskning%20i%20biblioteker.pdf_1252.pdf
Elbeshausen, Hans (2010). Eksperimentarium for integration. København: Det
Informationsvidenskabelige Akademi. Lokaliseret den 10. juni 2011 på
http://www.forbindelser.dk/pdf/EFI_rapport_IVA.pdf
EUROPA (2002). Urban II-programmet: EU giver 5,3 mio. EUR til byfornyelse i Århus.
Lokaliseret den 4. maj 2011 på
http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/02/141&format=HTML&age
d=1&language=DA&guiLanguage=en
Fairtrade (2010). Vælg Fairtrade-mærkede produkter og gør en forskel. Lokaliseret den 28.
april 2011 på http://www.fairtrade-maerket.dk/
Finansministeriet (2006). Finanslovsforslaget for 2007. Lokaliseret den 7. maj 2011 på
http://www.fm.dk/db/filarkiv/15858/ffl07_handouts.pdf
Finansministeriet (2007). Lige muligheder. Lokaliseret den 28. april 2011 på
http://www.fm.dk/Publikationer/2007/Lige%20muligheder.aspx
Folketingets EU-Oplysning (2011). Maastricht-traktaten. Lokaliseret den 28. april 2011 på
http://www.eu-oplysningen.dk/leksikon/alle/publ075/
Grænseforeningen (u.å.). I Danmark er jeg født. Digt af H.C. Andersen. Lokaliseret den 28.
april 2011 på http://www.graenseforeningen.dk/artikel/3739
Kanonudvalget (2006). 12 Højskolesange. Kulturministeriet. Lokaliseret den 30. april på
http://kulturkanon.kum.dk/musik/12_hoejskolesange/Begrundelse_12_hoejskolesange/
Litteratur
127

Kornerup, Ida og Pedersen, Carsten (u.å.). Integration vs inklusion. Buffnet, Københavns
Kommune. Lokaliseret den 20. maj 2011 på
http://www.bufnet.kk.dk/Dagtilbud/Portalen/Udviklingstemaer/Social%20inklusion/Teorir
ummet%20-%20social%20inklusion/Integration%20vs%20inklusion.aspx
Korsgaard, Ove (2004b). Medborgerskabet som nøgle. I: Asterisk nr. 20, december 2004.
Lokaliseret d. 5. maj 2011 på http://www.respublica.dk/2004_artikler/medborgerskab.htm
Kristiansdal Boligforening Afdeling 34 (u. å.). Om Afdeling 34. Lokaliseret den 15. maj på
http://www.afd-34.dk/default.aspx?pageId=36
Kvarterløft (u. å.). Vollsmose. Lokaliseret den 16. maj 2011 på
http://www.kvarterloeft.dk/omraaderne/vollsmose/beskrivelse/main.htm
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Kulturministeriet (2006)
Samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet. Lokaliseret den 18.
april 2011 på
http://www.bs.dk/showfile.aspx?IdGuid=%7B974FC9F7-F8FD-4EC2-BD7D-
2E8C004E8E3A%7D
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2010). Notat om kravet vedrørende
aktivt medborgerskab. Lokaliseret den 28. april 2011 på:
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/C53C4693-B89D-4C1B-AFF4-
CC1C6878DCFD/0/Notatomkravetvedr%C3%B8rendeaktivtmedborgerskab.pdf
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Kulturministeriet (u. å).
Samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet 2010-2012.
Lokaliseret den 2. maj 2011 på
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/F3D6220D-DAEE-43B4-B4E0-
5B9A32711542/0/samarbejdsaftale_mellem_kulturministeriet_og_integrationsministeriet.
pdf
Naboskabet.dk (2009). Naboskabsundersøgelse for Dianavænget - baseline 2009.
Lokaliseret den 10. maj 2011 på
http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/ByMiljoe/Bolig%20og%20byggeri/Boligstrategisk
%20indsats/Indsatser/~/media/BKF/Plankontoret/Helhedsplaner/Rapport%20hovedresulta
ter.ashx
Niegaard, Hellen (2008). Vollsmose – model for superintegration. Med biblioteket som
central aktør. Danmarks Biblioteker, 4. Lokaliseret den 10. maj 2011 på
http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=5320
Litteratur
128

Ny i Danmark (2007, 4. december). Empathy, empowerment, employment - etniske
minoritetskvinder som iværksætter. Lokaliseret den 2. maj 2011 på
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/integration/erfaringsbasen/2007/12/823341.htm
Ny i Danmark.dk (2008a, 13. september). Dobbelt Statsborgerskab. Lokaliseret den 23. april
2011 på http://www.nyidanmark.dk/dadk/Integration/statsborgerskab/dobbelt_statsborgerskab.htm
Ny i Danmark (2008b, 11. november). Empowerment projekt. Lokaliseret den 2. maj 2011
på http://www.nyidanmark.dk/da-dk/integration/erfaringsbasen/2008/11/827216.htm
Ny i Danmark.dk (2009a, 9. januar). 2 Sådan styres landet. Lokaliseret den 23. april 2011 på
http://www.nyidanmark.dk/dadk/integration/medborger_i_danmark/2+saadan+styres+landet.htm
Ny i Danmark.dk (2009b, 21. december). Boligsocial indsats har forhindret slum. Lokaliseret
den 14. juni 2011 på:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Integration/magasin/04_2009/boligsocial_indsats.htm
Ny i Danmark.dk (2011a, 26. april). Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse.
Lokaliseret den 28. april 2011 på http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/permanentophold/permanent-ophold.htm
Ny i Danmark.dk (2011b, 14. februar). Medborgerskabsprøven. Lokaliseret den 28. april
2011 på http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/permanentophold/medborgerskab/medborgerskabsproeven/
Odense Centralbibliotek (2010a, 3. maj). Projektansøgningen for Medborgercenter
Dalum/Dianavænget. Lokaliseret den 26. marts 2011 på
https://www.odensebib.dk/forside/menu_custom/om_biblioteket/projekter/medborgerce
ntret_dalum_dianavaenget/projektansoegning_medborgercenter_dalum_dianavaenget
Odense Centralbibliotek (2010b, 28. april). Medborgercentret Dalum/Dianavænget.
Lokaliseret den 26. maj 2011 på
https://www.odensebib.dk/forside/menu_custom/om_biblioteket/projekter/medborgerce
ntret_dalum_dianavaenget
Odense Centralbibliotek (2010c, 9. juni). Vollsmose bibliotek. Lokaliseret den 26. marts
2011 på https://www.odensebib.dk/vollsmose
Odense Centralbibliotek (2011, 14. marts). Dalum bibliotek. Lokaliseret den 26. marts 2011
på https://www.odensebib.dk/dalum
Litteratur
129

Odense Centralbibliotek (u. å.). Om biblioteket. Lokaliseret den 26. marts 2011
https://www.odensebib.dk/forside/menu_custom/om_biblioteket
Odense Kommune (2000). Helhedsplan for Vollsmose – strategier og indsatser. Lokaliseret
den 17. maj 2011 på
http://212.97.129.166/Topmenu/Borger/ByMiljoe/Vollsmosesekretariatet/Om%20indsatse
n/~/media/BKF/vollsmosesekretariatet/Dokumentation/Helhedsplan_Vollsmose2000%20p
df.ashx
Odense Kommune (2005). Dagsordner og referater 2005. Lokaliseret den 20. maj 2011 på
http://www.odense.dk/Topmenu/Kommunen/Politik/Odense%20Byraad/Dagsordner%20o
g%20referater/Dagsordner%20og%20referater%20fra%202005.aspx?position=17.4&unid=0
CE4E6D7B9C75268C1256FF100504D5E
Odense Kommune (2007). Sundhedspolitik – forebyggelse og sundhedsfremme. Lokaliseret
den 10. maj 2011 på
http://www.odense.dk/Topmenu/Kommunen/Sundhedsportalen/~/media/BMF/KOMMUN
IKATION/sundhed/Sundhedspolitik%20pdf.ashx
Odense Kommune (2008a, 31. september). Kvarterløft i Vollsmose fejres. Lokaliseret den
15. maj 2011 på
http://www.odense.dk/Presse/Pressemeddelelser/Pressemeddelelser%202008/Kvarterloft
%20i%20Vollsmose%20fejres.aspx
Odense Kommune (2008b, 16. december). Nyt bibliotek med mange muligheder.
Lokaliseret den 15. maj 2011 på
http://www.odense.dk/Presse/Pressemeddelelser/Pressemeddelelser%202008/Nyt%20bibl
iotek%20med%20mange%20muligheder.aspx
Odense Kommune (2009, 27. oktober). Om Odense Centralbibliotek. På: Historiens hus.
Lokaliseret den 11. maj 2011 på
http://www.odense.dk/web3/historienshus/topmenu/oplev%20historien/om%20odense/i
nstitutioner%20og%20foreninger/om%20odense%20centralbibliotek.aspx
Odense Kommune (2011a). Odense – en ny virkelighed: Livskvalitet og læring (2010).
Lokaliseret den 11. maj 2011 på
https://www.odense.dk/Topmenu/Borger/ByMiljoe/Byudvikling%20og%20trafik/Planlaegni
ng/Forstadspuljen/Kriterier/~/media/BKF/Plankontoret/Forstadspuljen/Odense%20%20%2
0en%20ny%20virkelighed%20pixi.ashx
Odense Kommune (2011b, 10. maj). Nøgletal. Lokaliseret den 14. maj 2011 på
http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/ByMiljoe/Byudvikling%20og%20trafik/Vollsmoses
ekretariatet/Om%20Vollsmose/Noegletal.aspx
Litteratur
130

Odense Kommune (u. å.). Modersmålsundervisning – tilmelding senest 8. maj. Lokaliseret
den 14. maj 2011 på
http://www.odense.dk/Presse/Nyheder/Nyheder%202010/Modersmaalsundervisning.aspx
Odense Kommune - Bystrategisk Stab (2010). Statistik 2010 Almene boligområder i Odense.
20 udvalgte områder. Lokaliseret den 14. maj 2011 på
http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/ByMiljoe/Bolig%20og%20byggeri/Boligstrategisk
%20indsats/Statistik/~/media/BKF/Bymiljø/Bolig%20og%20byggeri/Bolig/Boligstrategisk%2
0Sekretariat/Statistik%202010.ashx
Politi (2010, 13. september). Statsborgerskab. Lokaliseret den 23. april 2011 på
http://www.politi.dk/da/borgerservice/udlaendinge/statsborgerskab/
Poulsen, Ann K. & Frydendahl, Inger (2009). Pulje til etablering og videreudvikling af
Medborgercentre i udsatte boligområder. Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier.
København: Styrelsen for Bibliotek og Medier. Lokaliseret den 10. marts 2011 på
http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/indsatso
mraader/laesning_og_laering/Medborgercentre/Pulje_til_etablering_og_videreudvikling_a
f_medborgercentre_i_udsatte_boligomraader.pdf
Regeringen (2007). Lige muligheder. Styrkede personlige ressourcer og social
sammenhængskraft. Lokaliseret den 18. april 2011 på
http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/tilskud/m
edborgercentre/lige_muligheder.pdf
Regeringen (2010). National civilsamfundsstrategi. En styrket inddragelse af civilsamfundet
og frivillige organisationer i den sociale indsats. Lokaliseret den 7. maj 2011 på
http://www.sm.dk/data/Lists/Publikationer/Attachments/495/Civilsamfundsstrategi.pdf
Skifter Andersen, Hans (2007). Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem?
I: Dansk Sociologi nr. 4/18. årg. 2007. Lokaliseret den 14. juni 2011 på:
http://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/viewFile/2300/2288
Socialministeriet (u. å.). Ghettolisten den 1. januar 2011 (05.01.2011). Lokaliseret den 19.
maj 2011 på
http://www.sm.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=571
Sogneportalen (u. å.a). Dalum Sogn. Sogne oplysninger. Lokaliseret den 18. maj på
http://www.sogn.dk/dalum/index.php?mod=sognside&func=sogneInfo&p1=7787
Sogneportalen (u. å.b). Sanderum Sogn. Sogne oplysninger. Lokaliseret den 18. maj på
http://www.sogn.dk/sanderum/index.php?mod=sognside&func=sogneInfo&p1=7788
Litteratur
131

Statens Byggeforskningsinstitut (2006). Etniske minoriteters flytninger og boligvalg. En
registeranalyse. Lokaliseret d. 14. juni på:
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/DCE54753-8E4A-47C3-900F-
408DED699CD9/0/1_etniske_minoriteters_flytninger_og_boligvalg_en_registeranalyse.pdf
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet (2009). Kvarterløft har givet gode
resultater. Lokaliseret den 19. maj 2011 på
http://www.sbi.dk/boligforhold/boligomrader/evaluering-af-indsatsen-i-femkvarterloftomrader-2000-2008/kvarterloft-har-givet-gode-resultater
Den Store Danske.dk (2009-2011a). Syntaks. Lokaliseret den 6. juni 2011 på
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Morfologi_og_syntaks/sy
ntaks
Den Store Danske.dk (2009-2011b). Semantik. Lokaliseret den 6. juni 2011 på
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Semantik_og_pragmatik/
semantik
Den Store Danske.dk (2009-2011c). Pragmatik. Lokaliseret den 6. juni 2011 på
http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Sprog/Semantik_og_pragma
tik/pragmatik
Styrelsen for Bibliotek og Medier (2008). Udsatte boligområder der kan søge om puljemidler
til oprettelse af Medborgercentre. Lokaliseret den 7. maj 2011 på
http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/indsatso
mraader/laesning_og_laering/Medborgercentre/Liste_over_udsatte_boligomraader.pdf
Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010a). Integrationsministeriet opfordrer biblioteker og
medborgercentre til at søge puljemidler. Lokaliseret den 7. maj 2011 på
http://www.bibliotekogmedier.dk/nyheder/nyt-frabiblioteksomraadet/artikel/integrationsministeriet-opfordrer-biblioteker-ogmedborgercentre-til-at-soege-puljemidler/
Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010b). Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Rapport fra
Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet. Lokaliseret den 4. maj 2011 på
http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/rapporter_oevrige/folkebib_i_vi
densamfundet/pdf/Folkebib__i_videnssamf.pdf
Styrelsen for Bibliotek og Medier (2011a, 17. maj). Integrationssamarbejde. Lokaliseret den
1. maj 2011 på
http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/partnerskaber/integ
rationssamarbejde/
Litteratur
132

Styrelsen for Bibliotek og Medier (2011b, 8. juni). Medborgercentre i hele landet.
Lokaliseret den 1. maj 2011 på
http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/laesning-oglaering/medborgercentre/
Styrelsen for Bibliotek og Medier (2011c, 17. maj). Integration. Lokaliseret den 1. maj 2011
på http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/integration/
Styrelsen for Bibliotek og Medier (2011d, 17. maj 2011). Partnerskaber. Lokaliseret den 1.
maj 2011 på
http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/partnerskaber/
Styrelsen for Bibliotek og Medier (u. å.). Medborgercenter i Dalum/Dianavænget.
Lokaliseret den 1. maj 2011 på
http://projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/medborgercenter-i-dalum-dianavaenget
Vollsmose.dk (u. å.). Hvornår blev Vollsmose bygget. Lokaliseret den 15. maj 2011 på
http://www.vollsmose.dk/Sitetools/Presse/Statistik/Statistik%20om%20Vollsmose/Boligma
sse/Parker%20og%20haver.aspx
Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune (2007). Statusrapport 2007. Lokaliseret den 16.
maj 2011 på http://www.vollsmose.dk/da-DK/Sitetools/Presse/Publikationer.aspx
Wikipedia (2011). Vollsmose. Lokaliseret den 15. maj 2011 på
http://da.wikipedia.org/wiki/Vollsmose
Billedkilder
Forsidebillede, ”Kalvebod Fælled”: Privat foto
Foto side 7, ”Stevns”: Privat foto
Foto side 11,“Strategi”: http://www.inkubatorblog.dk/wpcontent/uploads/2011/02/strategi-300x216.jpg
Foto side 23,” hands_empowerment_circle”:
http://ergonomicedge.files.wordpress.com/2010/06/hands_empowerment_circle_
mbyv.jpg?w=312&h=252
Foto side 48 ”Medborgercenter Dalum_Gitte Larsen”: Privat foto
Litteratur
133

Foto side 52, ”Dianavænget”:
http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/ByMiljoe/Bolig%20og%20byggeri/Boligstr
ategisk%20indsats/Statistik/~/media/BKF/Bymiljø/Bolig%20og%20byggeri/Bolig/Bo
ligstrategisk%20Sekretariat/Statistik%202010.ashx
Foto side 59, ”Vollsmose”:
http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/ByMiljoe/Bolig%20og%20byggeri/Boligstr
ategisk%20indsats/Statistik/~/media/BKF/Bymiljø/Bolig%20og%20byggeri/Bolig/Bo
ligstrategisk%20Sekretariat/Statistik%202010.ashx
Foto side 65, ”Kvinder fra Medborgercenter Dalum på ved Folketinget”: Fra Gitte
Larsen
Foto side 108, ”Strikgraffiti _ Medborgercenter Vollsmose”: Privat foto
Foto side 120, ”Laholm Station”: Privat foto
Foto til bilagskatalog, ”Papirstak”: http://www.jhjconsulting.dk/images/papirstak.jpg
Litteratur
134