Speciale færdigt - Forskning

Abstrakt
Målet i nærværende speciale er at undersøge crowdsourcing og muligheden for brug af dette til
kerneopgaver på arkiver. Derudover undersøges muligheden for at skabe en samlet
crowdsourcing indgang for mindre samlinger.
Dragør lokalarkiv bruges som case igennem specialet og alle analyser vil blive relateret til dem.
Jeg ser på ”indsamling”, ”bevaring og registrering” samt ”formidling” og hvorvidt
crowdsourcing kan assistere i disse opgaver. Jeg analyserer relevante projekter ud fra Rose
Hollys tips til crowdsourcing og Carpenters fire motivationsformer.
Med afsæt i Dragør lokalarkivs erfaringer og de analyserede projekter, diskuteres det hvor vidt
crowdsourcing kan være et supplement til eller en erstatning af konventionelle arkivtraditioner.
Derudover diskuteres det hvor crowdsourcing kan bringe ekstra værdi til eksisterende materiale.
Det konkluderes at der i indsamling samt registrering er gode muligheder for at benytte
crowdsourcing. Det vurderes at crowdsourcing ikke kan bruges til formidling.
Det vil være muligt at skabe en samlet indgang for crowdsourcing. Det vil kræve et samarbejde
med en eller flere større spillere på banen f.eks. Dis-Danmark, kulturarvsstyrelsen eller et bredt
samarbejde mellem flere arkiver. Der vil være mange fordele ved at samle projekterne blandt
andet en støre mængder data, økonomiske stordriftsfordele og lettere overblik over projekter for
brugerne.
Foto på forsiden
Øverste: Fotograf Johan Samsom
Nederste: Fotograf Karina Poulsen
1

Abstract (English)
The houses in Dragør - local history from users to users
The goal of this thesis is to investigate crowdsourcing and establish whether it is suited to be
uses in archives. Furthermore the possibility of creating a crowdsourcing portal for smaller
collections will be explored.
Dragør local archive will be used as a case study throughout the thesis. All the projects which are
being analyzed will be so on the basis of this case.
I look at the three core tasks "collection", "conservation and registration" and "dissemination"
and whether crowdsourcing, can assist in these tasks. Based on Rose Holly’s tips for
crowdsourcing and Carpenters four motivation types I developed some analyzing points. I
analyze relevant projects and compare it with Dragør local archives needs.
Based on Dragør local archives experiences and the projects analyzed it is discussed if
crowdsourcing can be a complement or a substitute for conventional archival traditions.
Furthermore it will be discussed where crowdsourcing can add value to existing content.
It is concluded that the collection and registration are good opportunities to use crowdsourcing.
Dissemination is not suitable for crowdsourcing.
It will be possible to create crowdsourcing portal for small institutions. It will require
cooperation with one or more major players such as Dis-Denmark, Danish Agency for Culture or
the archives amongst themselves. There will be many advantages to gather all the small projects.
Among others, lager data quantities, economic benefits and easy overview of projects can be
mentioned.
2

ABSTRAKT ................................................................................................................................................................. 1
ABSTRACT (ENGLISH) ................................................................................................................................................ 2
INDLEDNING ............................................................................................................................................................. 5
PROBLEMFORMULERING ............................................................................................................................................ 6
METODE ..................................................................................................................................................................... 7
ARKIV-BIBLIOTEK – MUSEUM ............................................................................................................................ 8
ARKIVER I DANMARK.......................................................................................................................................... 12
DRAGØR LOKALARKIV ....................................................................................................................................... 13
DOKUMENTTYPER .................................................................................................................................................... 15
SÆRLIGE FORHOLD .................................................................................................................................................. 18
ARKIBAS .................................................................................................................................................................. 18
FORVENTET RESULTAT ............................................................................................................................................. 20
CROWDSOURCING ................................................................................................................................................ 21
TYPER ...................................................................................................................................................................... 23
TAGGING .................................................................................................................................................................. 24
ESP GAME ................................................................................................................................................................ 27
Google image labeler .......................................................................................................................................... 27
CROWDSOURCING PÅ ARKIVER ................................................................................................................................ 27
COPYRIGHT OG PERSONSIKKERHED.......................................................................................................................... 28
PÅLIDELIGHED OG PROBLEMATIKKER ...................................................................................................................... 29
SUCCES ELLER EJ? .................................................................................................................................................... 30
BRUGERNE .............................................................................................................................................................. 31
OM AT SKABE KONTAKT........................................................................................................................................... 34
MOTIVATION ............................................................................................................................................................ 35
ANALYSE .................................................................................................................................................................. 37
INDSAMLING ............................................................................................................................................................ 40
Erindringer.dk..................................................................................................................................................... 42
1001 fortællinger ................................................................................................................................................ 44
VÆGGEN ........................................................................................................................................................... 46
Danmark dengang ............................................................................................................................................... 48
Indsamlings crowdsourcing erfaringer ............................................................................................................... 49
BEVARING OG REGISTRERING................................................................................................................................... 50
Arkivalieronline .................................................................................................................................................. 51
Kildeportalen ...................................................................................................................................................... 52
Project Gutenberg ............................................................................................................................................... 55
Danmark set fra luften – før Google ................................................................................................................... 57
Politiets registerblade ......................................................................................................................................... 59
Zooniverse ........................................................................................................................................................... 65
Registrering crowdsourcing erfaringer .............................................................................................................. 67
FORMIDLING ............................................................................................................................................................ 68
Historisk atlas ..................................................................................................................................................... 69
Vores gade (Ribe) ............................................................................................................................................... 69
3

Apps .................................................................................................................................................................... 70
Streetmuseums .................................................................................................................................................... 71
Kulturarv ............................................................................................................................................................. 71
Gadehistorier ...................................................................................................................................................... 71
Formidlings erfaringer ....................................................................................................................................... 71
HUSENE I DRAGØR – DIGITALISERING I PRAKSIS ..................................................................................... 73
SAMLET CROWDSOURCING INDGANG .......................................................................................................... 75
DISKUSSION ............................................................................................................................................................ 77
METODEN ................................................................................................................................................................ 77
CROWDSOURCING AF KERNEOPGAVER ..................................................................................................................... 77
CROWDSOURCING PÅ DLA ...................................................................................................................................... 80
SAMLET INDGANG .................................................................................................................................................... 81
ANBEFALET FREMGANGSMÅDE OG 10 CROWDSOURCING RÅD ................................................................................. 81
KONKLUSION .......................................................................................................................................................... 82
LITTERATURLISTE ............................................................................................................................................... 84
LITTERATURLISTE OVER ANALYSEREDE PROJEKTER .......................................................................... 85
BILAG 1: INTERVIEWGUIDE DRAGØR LOKALARKIV ............................................................................... 87
BILAG 2: INTERVIEW MED HENNING SØRENSEN DRAGØR LOKALARKIV ....................................... 88
BILAG 3: SPØRGSMÅL OG SVAR FRA POUL WACHMANN, DIS DANMARK ....................................... 115
BILAG 4: SPØRGSMÅL OG SVAR FRA JEPPE CHRISTENSEN, POLITIETS REGISTERBLADE....... 116
BILAG 5: SPØRGSMÅL OG SVAR FRA DORTHE SØBORG SKRIVER, ARKIBAS ................................ 118
BILAG 6: TURISTUNDERSØGELSE I DRAGØR OPSUMMERING ............................................................ 119
BILAG 7: STATISTIK OVER BRUGERKONTAKT PÅ DRAGØR LOKALARKIV ................................... 122
BILAG 8: NAJA KLØVE MOLTVED ................................................................................................................. 123
4

Indledning
Over hele Danmark findes der masser af små lokale institutioner der har samlet større eller
mindre mængder informationer om lige netop deres lille virkefelt. Dette kan være den lokale
fodboldklub, herregården eller et by arkiv. Denne viden er utrolig vigtig for vores fælles
kulturarv og der foreligger en massiv opgave i at bevare og tilgængeliggøre dette materiale. Ofte
er pengene små eller ikke eksisterende og arbejdsbyrden bliver primært trukket af engagerede
frivillige. Mit håb er at finde en kosteffektiv løsning der kan bruges som skabelon landet over, så
selv små samlinger har mulighed for at blive tilgængelige for alle.
I Dragørs gamle bydel kan man finde ca. 350 huse hvor mange kan dateres tilbage til 1700tallet.
Den gamle bykerne ligger i forbindelse med havnen og byplanen er stort set uændret. Fiskeri var
tidligere byens hovederhverv og havnen spillede en afgørende rolle i 2. verdenskrig, da flere af
de lokale fiskere hjalp jøder på flugt til Sverige. Husene er, selvom de er fredede, beboede og
meget populære. De charmerende små huse er med tiden gået fra at være beboet af fattige
arbejderfamilier til at være attraktivt for velhavere.
På Dragør lokalarkiv, herefter kaldet DLA, er husenes og byens historie rigt dokumenteret. Det
er i samarbejde med dem, at dette speciale er blevet til. DLA har et ønske om at gøre byens
historie tilgængelig for flere mennesker samt samle alle relevante oplysninger på et sted. De er
allerede i besiddelse af en del af de nødvendige data, men mangler et overblik over hvad de
mangler og hvordan de kan udfylde de huller.
Idéen til et projekt startede hos DLA med en udgivelse fra 1979 der hedder ”Historiske huse i
Dragør”. Bogen er udgivet af Nationalmuseet og er sammensat af minutiøse optegnelser om
hvert hus. Dataene meget faktuelle og giver et øjebliksbillede af hvordan husene så ud på det
givne tidspunkt. Alle husene er beboede og der er derfor sket en række opdateringer og
moderniseringer siden da. Ideen var som udgangspunkt at bogen, sammen med andre relevante
dokumenter, skulle skabe en sammenhængende portal om Dragørs historiske huse og deres
beboere.
Arkivet har råderet over, samt adgang til, en række dokumenter og billeder de ønsker at
digitalisere i forbindelse med projektet. De forskellige materialer ønskes inkorporeret i et samlet
system.
5

DLA har en fastansat og en håndfuld frivillige. De frivillige er meget selvstændige og bruger det
meste af deres tid på selvvalgte opgaver. De er parate til at indhente og bearbejde data, hvis dette
er nødvendigt.
DLA har længe haft et ønske om et samarbejde med en bibliotekarstuderende. De har derfor lagt
projektet i databasen over erhvervsrelaterede projekter. DLAs oprindelige ønske var at etablere
en databrønd eller vidensbank. Den skulle indeholde alle data omkring deres materialer og
muliggøre udtræk til forskning. Da de imidlertid ikke har så mange ressourcer til at føre en
eventuel vidensbank ud i livet, har jeg i stedet set på muligheden for at outsource, eller rettere
sagt crowdsource, så meget af arbejdet som muligt.
Hele projektet har mange facetter og det er ikke muligt for mig at gennemgå alle aspekter. Jeg vil
fokusere på hvordan arkivet eventuelt kan bruge crowdsourcing som hjælp til kerneopgaverne.
Enten sideløbende med eller i stedet for de traditionelle metoder.
Gennem specialet vil jeg systematisk gennemgå arkivets tre hovedopgaver; ”indsamling”,
”bevaring og registrering” samt ”formidling” og se om og hvordan crowdsourcing kan være et
reelt alternativ til de traditionelle arkivtraditioner og arbejdsgange.
Problemformulering
Hvordan kan mindre institutioner bruge crowdsourcing til indsamling, bevaring og registrering
samt formidling af deres samlinger?
- Hvordan kan crowdsourcing hjælpe Dragør lokalarkiv (DLA) til at optimere udbyttet af
deres samling?
Hvordan kan man, med udgangspunkt i eksisterende crowdsourcing projekter, skabe en skabelon
til brug for mindre samlinger?
Der vil, hvor det er nødvendigt, blive undersøgt hvilke lignende projekter der allerede findes og i
hvilken grad man kan trække på erfaringer og elementer herfra.
Jeg vil undersøge hvordan man som mindre institution kan digitalisere og modernisere sin
samling. I mine samtaler med DLA er det tydeligt at deres ambitioner og drømme er store, men
6

at pengene er små. Økonomi en væsentlig faktor i alle mine overvejelser omkring mulighederne
for DLA, da mine undersøgelser og anbefalinger ikke er tænkt som et drømmescenarie, men er et
realistisk bud på hvordan de kan agere fremadrettet.
Metode
Specialet er centreret om DLA og det er dem og deres behov der er i centrum. DLA bruges som
case hele vejen igennem og alle erfaringer vil blive spejlet heri. Jeg vil arbejde hen imod en
løsning for dem, samt se på hvordan en eventuelt samlet crowdsourcing indgang kunne hjælpe
DLA og andre små institutioner.
Til en start vil jeg se på arkiverne i Danmark, deres opgave i samfundet, deres indbyrdes
arbejdsfordeling og de problematikker de har. Det gør jeg for at finde DLAs arbejdsgrundlag,
historie og arbejdsbetingelser. Dette vil give mig en bedre forståelse for deres situation og
muligheder.
Ud fra litterære studier vil jeg beskrive crowdsourcing, motivation, tagging samt de muligheder
det giver for arkiverne at åbne op for brugerne på denne måde.
Jeg vil se på de forskellige brugergrupper der findes på DLA, da de hver især har forskellige krav
til arkivet og deres materialer. Det er ikke sikkert at alle brugergrupper vil deltage i
crowdsourcing arbejdet og dem der vil skal muligvis motiveres forskelligt.
Specialet er delt op efter arkivets tre hovedopgaver. ”Indsamling”, ”bevaring og registrering”
samt ”formidling”. Under hver hovedopgave vil jeg se på og analysere eksisterende projekter
hvor det er muligt. Analysepunkterne har jeg sammensat med inspiration fra Rose Hollys
checkliste til crowdsourcing, Carpenters motivationsformer samt DLAs behov. Målet er at finde
hele eller dele af projekter som kan have interesse for DLA.
Et kvalitativt interview med Henning Sørensen, lokalarkivar hos DLA, danner grundlag for
specialet. Interviewet blev afholdt d. 8. juni 2012. Interviewet havde til formål at kortlægge
DLAs syn på brugere, opgaver og systemer samt klarlægge deres forventninger til projektet.
Interviewet er gennemført som et semistruktureret åbent interview. Jeg havde på forhånd
udarbejdet en interviewguide vedlagt som bilag 1. Der blev tilføjet og strøget spørgsmål
7

undervejs for at give det bedst mulige flow og de mest naturlige rammer. Der blev valgt et åbent
interview for at opnå den bedst mulige rytme samt for at give mulighed for at uddybe spændende
pointer. Interviewet er vedlagt transskriberet i bilag 2.
Da interviewet spænder meget bredt, vil det blive inddraget løbende igennem specialet under de
relevante punkter.
Derudover har jeg foretaget to e-mail interviews med henholdsvis Poul Wachmann fra DIS
Danmark og Jeppe Christensen fra Københavns stadsarkiv. Deres spørgsmål og svar er vedlagt
henholdsvis som bilag 3 og 4. DIS Danmark og Københavns stadsarkiv har jeg valgt at se
nærmere på fordi jeg gerne ville inddrage erfaringer fra det virkelige liv. DIS-Danmark har som
slægtsforskerforening føling med hvilke oplysninger deres medlemmer søger. Slægtsforskere har
deres gang på arkiver og er derfor en del af DLAs kernebrugere. DIS Danmark deltager desuden
aktivt i udvikling af flere projekter, blandt andet politiets registerblade. Politiets registerblade er
et succesfuldt projekt fra Københavns stadsarkiv der kan give gode erfaringer videre.
Til slut vil jeg lave en anbefaling til DLA om fremgangsmåde og indsatsområder, baseret på
arkivets behov og de erfaringer som jeg har kunnet trække ud af de eksisterende projekter.
Derudover vil jeg se om det vil være muligt og fornuftigt at udvikle en samlet crowdsourcing
indgang, hvor små institutioner kan samle deres projekter.
I crowdsourcing taler man om ”a crowd” om den gruppe af frivillige der hjælper projektet, det
vil jeg benytte i mangel af en tilstrækkelig dansk term. Jeg vil i dette speciale bruge begrebet
”brugerne” til at beskrive de frivillige.
Arkiv-bibliotek – museum
Arkiver, biblioteker og museers opgaver er som udgangspunkt meget ens. De skal bevare og
formidle vores fælles kulturarv. De omtales derfor ofte sammen, der tales om ABM samarbejder.
Der er dog væsentlige forskelle mellem de tre institutioner.
Følgende tabel er vist for at give et overblik over forskelle og ligheder mellem biblioteker,
museer og arkiver. Det er ikke fuldstændigt i den forstand at der naturligvis er flere opgaver,
ansatte mv. end vist. Tabellen er derfor kun tænkt som et overblik.
8

Tabel 1: Oversigt over biblioteker, museer og arkivers arbejdsopgaver.
Opgaver Registrering,
Biblioteker Museer Arkiver
formidling
Indsamling,
registrering,
bevaring, forskning,
formidling
Indsamling, registrering,
bevaring, forskning,
formidling (begrænset)
Primær formidling til Hele befolkningen Hele befolkningen Museerne, enkeltpersoner
Orientering Dokumenter Objekter Dokumenter
Arbejdsstyrke Bibliotekarer Konservatorer,
arkivarer,
arkæologer,
historikere
Arkivarer, frivillige samt
konservatorer på de større
arkiver
Biblioteket formidler udgivet litteratur og materialer. Deres opgave er primært
dokumentorienteret. De skal være nutidige og reflektere befolkningens informationsbehov som
det er nu. Materialerne er tidssvarende og der bliver løbende købt nyt og kasseret materialer der
ikke længere er i brug. Materialerne betragtes som individuelle enheder der registreres og
opstilles for sig. Systematikkens overordnede begreb er emnet og materialerne opstilles herefter
(Dybdahl og Gelting, 1982, side 13). Der er en høj grad af selvbetjening, brugerne skal selv være
opsøgende for at skaffe information.
Museerne formidler kulturarven til den bredere skare og er frontfigur for kulturarven. Der findes
tre museumsarter: Kulturhistoriske museer, kunstmuseer og naturhistoriske museer.
(Strandgaard, 2010, side 37). Af dem har de kulturhistoriske museer mest til fælles med
arkiverne. Museerne forsker og fremviser denne forskning. De er primært objektorienterede og
har typisk en historie de ønsker at videregive til brugeren. Museerne er sammen med arkiverne
samfundets kollektive hukommelse. (Strandgaard, 2010, side 17).
Arkiverne ligger midt mellem bibliotek og museum. De forvalter dokumenter og materialer,
meget lig bibliotekerne, men bevaringsdelen fylder meget ligesom hos museerne. Arkivernes
overordnede systematik er proveniensprincippet. Det beskriver hvor arkivaliet stammer fra.
9

Arkivaliet opstilles efter oprindelsessted frem for f.eks. emne (Dybdahl og Gelting, 1982, side
13). Arkiverne er primært dokumentorienteret og det kræves at brugerne ved hvad de leder efter.
Arkiverne forsker også, men mere dybdeborene og smalt. Deres formidling er primært til
enkeltpersoner samt museerne.
Der er flere fælles nævnere de tre institutioner imellem og det kan i nogle sammenhænge være en
fordel for brugerne at kunne søge på tværs af arkiver, biblioteker og museer. Blandt andet fordi
det kan være svært for en bruger uden kendskab til opdelingen af opgaver at vide hvor man
finder hvilke oplysninger.
Der har igennem flere år været initiativer der har til formål at samle ABM institutionerne. Et af
de mest kendte er Arbimus. Arbimus var et tiltag der startede med Nordjyllands Kulturhistoriske
Søgebase (NOKS) i 2002. Det var et samarbejde mellem flere kulturhistoriske institutioner i
Nordjylland. De havde store ambitioner om at samle søgning på ABM området. De lavede en
samlet søgeplatform der gav adgang til data fra arkivernes ARKIBAS og DAISY, Dansk
Museums Index og bibliotekernes danMarc2. Projektet blev nedlagt i 2011 på grund af
manglende deltagelse og kapital. Ideen om en samlet indgang gav anledning til overvejelser om
standardisering af registreringer områderne imellem.
Kulturministeriet nedsatte i 2003 en arbejdsgruppe. Den havde til opgave at klarlægge
mulighederne for at lave en anbefaling omkring samarbejdet mellem institutionerne.
Arbejdsgruppen blev nedsat blandt andet på baggrund af arbejdet med NOKS.
Der er forskellige registreringstraditioner institutionerne imellem, så derfor er det ved en samlet
indgang nødvendigt at lave en udligning af disse forskelle. Arbejdsgruppen anbefaler brug af
Dublin Core (DC). DC er et registreringsformat bestående af 15 metadataelementer: Title,
Creator, Subject, Description, Publisher, Contributor, Date, Type, Format, Identifier, Source,
Language, Relation, Coverage, Rights. (Kulturarvsstyrelsen, 2006, side 10). Formatet er udbredt
i biblioteksverdenen, men har (endnu) ikke vundet indpas hos museer og arkiver. Gruppens
løsningsforslag visualiseres i figur 1.
10

Figur 1: Dublin Core danner et fælles format med udtræk af de tre systemer.
I figur 1 vises hvordan man læger DC hen over de eksisterende databaser og ikke ændre i dem. I
stedet trækker man de relevante felter ud af de enkelte systemer og viser dem ensartet i det fælles
system.
Naturligvis sker der et informationstab, når man forsøger at repræsentere en databases
indholdsunivers i kun 15 prædefinerede elementer. Derfor mente gruppens at det skulle afklares
hvorvidt tabet af information opvejes af den gevinst, der ligger i at benytte et internationalt
standardformat. De nåede frem til følgende forhindringer (Kulturarvsstyrelsen, 2006, side 6):
ikke alle data fra databaser i ABM institutionerne skal kunne indgå i denne fælles
ramme, men alene de, som har betydning i forhold til præsentation og søgning set fra
almenheden
krav til (detalje)rigdom ligger ikke på samme niveau som i ABM institutionernes egne
databaser til faglig brug, fordi målgruppen er bredere. Men det er vigtigt, at man efter at
have fundet en relevant post kan komme videre til ABM institutionernes egne databaser
og der få adgang til de fulde informationer og eksempelvis kunne foretage en bestilling.
De konkluderer dog følgende (Kulturarvsstyrelsen, 2006, side 27):
Det er vores vurdering, at der ikke er uoverkommelige problemer forbundet med
konverteringen … til ABM-formatet. Det vil dog kræve en vis arbejdsindsats at udarbejde
de nødvendige programmer, dels fordi dataene er så forskellige, og dels fordi der skal en
del databerigelse af dataene til, for at de egner sig til brug i ABM-sammenhæng.
11

Ministeriet støtter fortsat udvikling af de nationale baser indenfor de forskellige felter. Arkibas
(lokalhistoriske arkiver), DAISY (statens arkiver), Bibliotek.dk, Regin (museerne) m.fl. Som
ikke er rettet mod en fælles indgang.
Arbimus var oppe at køre i ni år og formåede ikke at overbevise udbyderne om nytteværdien af
en fælles søgemulighed på tværs af institutionerne. Det er ikke helt til at vide hvorfor det ikke
gik. Måske var brugernes behov overvurderet. Måske var udfordringerne og forskellighederne
alligevel for store. Om end alting er, ville en bruger alligevel skulle have haft uddybet data hos
den institution hvorfra de oprindeligt var fra. Arbejdet for en fælles søgeportal viser at der er en
vilje til at samarbejde. Jeg tror det vil være muligt at finde en sag hvor både brugere og
institutioner kan samarbejde og skabe merværdi for alle parter.
Arkiver i Danmark
Danmark har en række arkiver der har hver deres virkefelt og ansvarsområder. I det følgende vil
dette blive udredt og præsenteret. De to førstnævnte har afleverings pligt fra deres respektive
områder og er derfor sikret en lind strøm af nye arkivalier. Arkiver uden pligtaflevering er mere
afhængige af selv at være opsøgende i forhold til at skaffe nye materialer.
Rigsarkivet: Er nok det mest kendte arkiv, for dem der ikke normalt har noget med arkiver at
gøre. De modtager materiale fra den centrale administration og andre landsdækkende instanser.
Det vil i praksis sige at dokumenter fra ministerierne og lignende afleveres her.
Landarkiver: Der er i alt fire landsarkiver der dækker henholdsvis Nørrejylland, Sønderjylland,
Fyn samt Sjælland med Bornholm og Lolland-Falster. De modtager arkivmateriale fra den
statslige lokalforvaltning, såsom kommuner, kirker og dommere. Desuden varetager de historisk
værdifulde private arkiver der bliver overdraget.
Erhvervsarkivet: Modtager erhvervsarkivalier fra den private sektor fra hele landet. Det er
blandt andet regnskaber m.v. De private firmaer er ikke forpligtet til aflevering, men mange kan
se nytteværdien i at samarbejde.
Dansk Dataarkiv: Dansk Data Arkiv indhenter, bevarer og udleverer forskningsdata
fra samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og historie. Primært spørgeskemaundersøgelser.
12

Arbejderbevægelsens arkiv: Arkivet ejes af arbejderbevægelsen (LO, socialdemokratiet m.fl.)
og indeholder materialer fra arbejderbevægelsen nationalt og internationalt.
Stadsarkiver: Disse arkiver dækker enkelte byer og områder. De har typisk en mere humanistisk
tilgang til arkivalierne. Dagligdag, billeder og traditioner for det givne område vil være at finde
her.
Lokalhistoriske arkiver: De dækker kulturhistorien på et helt lokalt plan. Modtager materialer
fra personer, virksomheder og organisationer i området. I 1981 var der i 90,6 % af alle
kommuner et eller flere lokalarkiver (Dybdahl og Gelting, 1982, side 109).
Private arkiver: Dækker bredt over små arkiver såsom: slotsarkiver, sportsklubber og lignende.
F.eks. Sorø klosterskole bibliotek eller en privatpersons samling. Deres indhold er typisk endnu
mere lokale ofte bundet op på en enkel bygning eller institution.
Dragør lokalarkiv
DLA dækker Dragør by og den nærmeste omegn. De har lokaler midt i byen tæt på Dragørs
gamle bydel. DLA har registreret deres kundekontakt gennem flere år og udviklingen kan ses i
grafen herunder.
Figur 2: Statistik over kundekontakt på DLA dannet af data fra bilag 8.
13

Man kan se at henvendelser via telefon og e-mail ligger på et nogenlunde jævnt niveau men de
fysiske besøg svinger lidt mere. Det er også tydeligt at tilslutningen til arrangementer er stor. Det
bakkes op af Henning Sørensens opfattelse af at man gennem disse arrangementer ser andre
deltagere end ved den normale brugerkontakt. Flere af deltagerne vender senere tilbage med et
konkret ærinde (bilag 2, side 95). Det er desværre ikke muligt at se oplysninger om antal besøg
på hjemmesiden. Det er fordi den er en del af kommunens hjemmeside hvor der kan ikke laves
særskilt statistik på enkelte sider.
Dybdahl og Gelting skriver i 1982 at arkivets vigtigste opgave er at gøre arkivmateriale og de
data de indeholder tilgængelige. Ideelt set burde arkiverne have åbent dag og nat (Dybdahl og
Gelting, 1982, side 22). Netop denne tilgængeliggørelse er mulig når man digitaliserer sit
materiale.
Mange små museer og arkiver er begyndt at gøre sig gældende på nettet og Dragør lokalarkiv er
ingen undtagelse. De har en hjemmeside hvorpå de har billeder, kort, udvalgte person historier
mv. De vil dog meget gerne udvide antallet af dokumenter der er tilgængelige via hjemmesiden.
Gennem de sidste 10-15 år er der sket en massiv udvikling i kvaliteten og mulighederne indenfor
digital formidling. Digitalisering af materialer er en af de vigtigste forudsætninger for øget
formidling, da man med digitale materialer kan være tilgængelig for brugerne på alle tider af
døgnet i hele verden. Dette er en prioritet for DLA, da har et ønske om at blive sat ikke kun på
Danmarkskortet men også verdenskortet. De har allerede et samarbejde med Australien, og er
ivrige efter at få flere samarbejdspartnere.
De er bevidste om at der er flere projekter, indland som udland, der kan have interesse for dem,
men samtidig ønsker de at være nytænkende. Håbet er derfor at drage erfaringer fra andre, uden
at blive revet med på en modedille. Deres vigtigste mål er at være langtidsholdbare og ikke
mediebundne.
Ressourcerne er få og der er ikke plads i budgettet til store forkromede it-løsninger. De har brug
for en langtidsholdbar løsning, der giver maksimalt udbytte med minimale ressourcer.
14

Dokumenttyper
DLA har mange forskellige typer af dokumenter. Disse dokumenter har hver deres karakteristika
og kræver hver især forskellig håndtering. Nedenstående er et udpluk der giver et billede af de
muligheder og udfordringer DLA står over for.
Matrikelkort: Kort over de forskellige ejendomme med alle bygninger og skel indtegnet.
Brug: Kan bruges til at se hvordan bygningerne tidligere har ligget i forhold til hinanden m.v.
Særlige krav: Kræver høj opløsning og mulighed for at komme helt tæt på.
Billeder: Fra nøgterne billeder af husene, til billeder af dagligdag og hverdagsliv.
Brug: Giver et indblik i hvordan husene og beboere så ud, beklædningsmode mv.
Særlige krav: Også her er det en fordel med høj opløsning. Derudover vil emneord og i nogle
tilfælde adresser, navne mv. være nyttige.
Bymandsgade nr. 9, foto fra DLA.
Brandforsikrings kartotekskort: Brandforsikringskortene er beskrivelser af bygninger til
brandforsikrings-selskaber. Kortene er skrevet af med skrivemaskine på kartotekskort. DLA har
fem-seks kasser der dækker de fleste adresser i den gamle by.
Brug: Detaljerede beskrivelser af husene og bygningsmaterialer. Kan bruges af beboere og
håndværkere der skal arbejde i husene.
15

Udsnit af et brandtaksationskort fra Bymandsgade nr. 9. fra DLAs samling.
Skøder: Optegnelser der beskriver ejerskabet over ejendomme.
Brug: Særligt interessant for slægtsforskere.
Særlige krav: God opløsning, hvis den kringlede håndskrift skal kunne tydes.
Udsnit af skøde for Bymandsgade nr. 9 fra DLAs samling.
Skifter: Dokumenter der ved dødsfald udreder hvem der skal arve.
Brug: Meget anvendelig for slægtsforskere, der ofte bruger denne type dokumenter til at
bekræfte slægtsskab.
16

Andre dokumenter:
Derudover er der en masse dokumenter der ikke falder ind under nogen af de større kategorier,
såsom regninger, noter m.v. Som denne håndværkerregning der møjsommeligt redegør for
udgifterne ved huset.
Udsnit af regning fra Bymandsgade nr. 9 fra DLA.
Henning Sørensen fortæller om de allerede digitale materialer:
Det vi har digitalt det er først og fremmest billeder, vi har digitaliseret 4-5000 billeder på
nuværende tidspunkt. ud af de måske 30.000 vi har, så der er et stykke vej igen, men de billeder
der er digitale er jo, ikke tilfældigt udvalgt. Det er dem vi regner med at der er efterspørgsel
efter. Så har vi digitaliseret vores kortsamling. det vil sige kort over byen, landkort, holografiske
kort og matrikelkort og den slags ting de ligger også digitalt (Bilag 2, side 96).
Om hvilke materialer der har brug for yderligere behandling såsom digitalisering og indeksering
siger han:
… Der er vi så ovre i det man kan kalde … det der i virkeligheden er baggrunden for
informationen, altså når vi taler specifikt og bygningens historie og bygningens kultur. Så
er det jo alle oplysning vi har om bygningens historie. Altså, det kan være dokumenter,
det kan være tegninger. Det kan være beskrivelser; håndværker beskrivelser af hvad de
har lavet og de her ting, som ligger i dag på papir” (Bilag 2, side 97).
Der foreligger en kæmpe opgave i at tilgængeliggøre disse dokumenter og gøre dem søgbare.
17

Særlige forhold
Da samlingen omhandler bygningshistorie er der nogle særlige ting der gør sig gældende. Mange
af arkivalierne er bundet sammen på kryds og tværs, da det område de dækker er meget snævert.
Et hypotetisk eksempel kunne være Storegade nr. 9: Her kan alt efter forespørgslen være nyttigt
at vide, at det ligger ved siden af nr.11, at der har boet en bager der blev gift med naboens datter,
samt at taget er af strå. Desuden hvilke andre bagere der bor i byen m.v. Eksemplet skulle gerne
illustrere de komplekse forhold der er mellem arkivalierne og at de har et indbyrdes forhold, der
bør tages højde for.
Netop på grund af DLAs ønske om bedre muligheder for udtræk af data til diverse formål bør
dette prioriteres. Dette kan man blandt andet tage højde for ved; henvisninger, emneord og tags.
Derudover er der også et fysisk objekt, som er selve husene. De er under konstant udvikling fordi
de bliver renoveret og opdateret til moderne standarder. Derfor er de oplysninger om husets
materialer og inddeling, formentlig ikke til fulde opdateret og dokumenteret i arkivet. DLA vil
gerne have så præcise oplysninger som muligt og er her afhængige af at beboerne i husene
inddrager arkivet, omkring disse opdateringer. Det kan dog vise sig svært, i de tilfælde hvor
beboerne omgår kommunen og fredningsnævnets ønsker.
Arkibas
DLAs nuværende indekseringssystem hedder Arkibas. Det er et system der primært henvender
sig til arkiver. Lige nu er der 538 arkiver som bruger Arkibas til registrering af deres
materiale. Nedenstående billede viser hvordan Arkibas ser ud.
18

Screen shot fra Arkibas, venligt foretaget af Henning Sørensen.
Arkibas er som det ser ud nu ikke forbundet med DLAs hjemmeside. De materialer og
oplysninger DLA ønsker på deres hjemmeside skal uploades enkeltvis. Dette fungerer udmærket
men det er tidskrævende at gøre det i det omfang DLA ønsker. DLA har lavet et forsøg med
enkelte adresser, hvor de har lagt så mange oplysninger som muligt ud på hjemmesiden. Det er
omfattende og tager ca. en dag pr. adresse, selvom denne proces formegentlig vil kunne gøres
mere effektiv.
DLAs hjemmeside er en del af Dragør kommunes hjemmeside. Dette gør blandt andet at man
ikke kan lave en særskilt søgning kun på DLAs materialer. Laver man en søgning på Google
efter noget specifikt såsom et navn eller lignende så rangerer DLA ret højt. Dette er udmærket
men en særskilt søgefunktion hos DLA vil være at foretrække. Hjemmesiden er ret teksttung og
generelt ikke helt som Henning Sørensen kunne ønske sig:
… jeg er ikke specielt glad for hjemmesiden som den ser ud og det er der flere grunde til.
Altså den væsentligste grund er nok at det CMS-system som den er bygget i, det fungerer
ikke særligt godt. Det er tungt at arbejde i, det er nok teknologisk ved at være forældet og
det har ikke ret mange faciliteter, altså det er vanskeligt f.eks. at lægge billeder op, det er
19

vanskeligt at bygge den om til f.eks. mobil brug, det kan man ikke. Og der er sådan
mange ting der halter (Bilag 2, side 105).
Henning Sørensen mener derfor ikke at der er nogen grund til at se på hjemmesiden og udvikle
videre på den.
… her der gør vi nok det at vi siger: jamen den hjemmeside vi har nu den bruger vi sådan
set ikke i forbindelse med det her projekt. Vi koncentrerer os at tilrettelægge materialet
og så ser vi hvad muligheder vi får … Og det er igen det der med at jeg tror at vi skal
have materialet klar inden at vi vælger den platform det skal ligge på (Bilag 2, side 105).
Arkibas har spændende planer om at lave en arkiv pendant til bibliotek.dk, hvor man kan søge på
tværs af alle arkiverne i Danmark. I første omgang bliver arkibas.dk en ren søgeportal, men med
tiden har de tænkt at bygge flere elementer på, f.eks. mulighed for brugerne at kommentere på
billeder, uploade egne billeder etc. Hvornår projektet bliver lanceret ligger endnu ikke helt klart.
I øjeblikket arbejder de med at skaffe finansiering til projektet, men når det er på plads, så regner
de med at der kommer til gå 9-10 måneder (Bilag 5). Indtil da må DLA nøjes med hvad de har.
Forventet resultat
DLA har gjort sig tanker om hvad det er de gerne vil arbejde hen imod. Henning Sørensen
beskriver deres vision således:
Vi vil gerne have at Dragør bliver det sted i Danmark hvor man er længst fremme med
formidling af bygningskultur og historie. Det er ikke pjat vel altså. Det er også som jeg
startede med at sige fordi vi har, måske er vi det sted i landet hvor vi har den bedst
bevarede bygningsarv samlet på et sted. Og det mest koncentrerede autentiske bymiljø.
Så synes jeg også at vi skal være i front med formidlingen af lige præcis det (Bilag 2, side
110).
Deres mål er at samle al deres viden og gøre den tilgængelig. DLAs rolle i formidlingen
forestiller Henning Sørensen således:
Jeg tror vi skal være sådan den der baglandsinstitution som dels er til rådighed for
borgere, for turister hvis der er nogen der vil det, for særlige interesserede, de
avancerede brugere, fagfolkene men også for det der frontpersonale altså dem der står
20

for formidlingen, dem der har kontakten med brugerne i det daglige. Fordi det er det vi
er bedst til, altså vi er bedst til at udfylde den der funktion (Bilag 2, side 111).
Som udgangspunkt har jeg en forventning om at crowdsourcing kan være en hjælp for DLA til at
opnå deres mål, da der er blevet gjort gode erfaringer på området. Dog er det primært
enkeltstående projekter og min forventning er at der vil være noget at hente ved at sammenligne
de forskellige projekter og deres erfaringer. Ved at gennemgå arkivets opgaver, håber jeg på at
kunne skabe et overblik over, hvor det kunne være relevant at supplere den eksisterende praksis
med crowdsourcing. Ved at tyde tendenserne inden for feltet og vurdere resultatet, vil DLA
kunne træffe velovervejede valg om den retning de ønsker at gå.
Brugerinddragelse er ikke et aspekt arkivet hidtil har fokuseret på. De har fokuseret på kontakten
til den enkelte bruger. Hvis de skal til at være mere brugerinddragende vil det være et stort skridt
for DLA. Derfor ønsker de at brugerinddragelsen som udgangspunkt skal ske i faste rammer, da
DLA ikke er klar til at give helt slip.
Crowdsourcing
Crowdsourcing bygger på princippet om kollektiv intelligens, hvor den samlede intelligens er
større end den enkeltes. Surowiecki beskriver fænomenet ved hjælp af fortællingen om den
engelske videnskabsmand Francis Galton der i 1906 tog på marked med en tyr og bad folk om at
gætte dens vægt. Ingen at de flere hundrede gættede korrekt, nogen gættede over andre under.
Gennemsnittet derimod var kun et pund ved siden af. Den samlede intelligens var større end det
enkelte individs (Surowiecki, 2004, side XII) .
Crowdsourcing er, på trods af at være bygget på et gammelt begreb, et forholdsvist nyt fænomen
hjulpet på vej af internettet. Det blev første gang benyttet af Jeff Howe i en artikel i Wired i
2006. Selve ordet er sat sammen af ”crowd” og “outsourcing”. Betydningen er beskrevet således
i hans blog:
Simply defined, crowdsourcing represents the act of a company or institution taking a
function once performed by employees and outsourcing it to an undefined (and generally
large) network of people in the form of an open call. This can take the form of peer-
production (when the job is performed collaboratively), but is also often undertaken by
21

sole individuals. The crucial prerequisite is the use of the open call format and the large
network of potential laborers. (Howe, 2006 a, afsnit 6)
Med crowdsourcing udbyder man opgaver som grupper eller enkeltpersoner kan løse. Men
hvorfor er det smart? Ved at benytte sig af mange menneskers arbejdskraft får man ikke
nødvendigvis kun deres hænder, men også deres tankekraft. Dette kan være anvendeligt i
løsningen af meget komplekse opgaver.
Crowdsourcing projekter er enten:
tænkeopgaver, hvor man arbejder mod en løsning af et problem
mindre opgaver hvor der typisk er mange opgaver af samme art
Ved komplekse opgaver er fordelen ved at bruge crowdsourcing, at man giver muligheden for at
folk med forskellig baggrund kan løse den givne opgave. Derved åbner man op for en diversitet
der kan give en ny vinkel og bedre løsning af opgaven. Mange open source programmer benytter
crowdsourcing til udvikling af software. Det gør de blandt andet fordi de ved at det ikke
nødvendigvis er de udviklere man havde i tankerne der er de bedste til at løse opgaven. Det er
heller ikke sikkert at den bedst løses på den måde man selv har tænkt sig. Alternative
løsningsforslag kan man finde i flæng på ingeniørens hjemmeside. Ingeniøren er et fagblad for
ingeniører. Her bliver der diskuteret lystigt efter artiklerne og ofte kommer der helt nye
problemer og løsninger frem. Et fagblad for ingeniører er naturligvis ret specifikt, men
løsningerne kunne i princippet ligeså godt komme fra en hobbyentusiast, husmoder eller en helt
tredje.
Når man arbejder med store opgaver kan man med fordel bryde dem ned i mindre bidder. Dette
kaldes microwork eller mikroarbejde. Her har man et overordnet projekt med et klart mål. De
store opgaver bliver brudt ned i mindre dele og projekter der kan løses af en ”crowd”. Denne
form kræver stort overblik og stærk styring. Det vil i disse tilfælde ikke være billigere at benytte
crowdsourcing, men man har mulighed for at have flere øjne på opgaven og forbedre diversitet
og kvalitet.
22

Mindre og mere rutineprægede opgaver kan løses billigt og nemt med crowdsourcing.
Spørgeskemaer og gentagent arbejde er oplagte muligheder men der er mange flere. Det drejer
sig om de opgaver en computer ikke kan løse. F.eks. tydning af billeder, tekst eller mening.
Gruppen af arbejdere får typisk ingen, eller en meget lav løn. Derfor er crowdsourcing er blevet
beskyldt for at være slavearbejde (Yamamoto, 2006). 10 øre for en spørgeskemabesvarelse eller
lignende er en ikke usandsynlig lønning. Det er nok de færreste herhjemme der vil sige deres job
op for at blive fuldtids crowdsourcing arbejdere, men i nogle lande er det faktisk en levevej for
ganske mange. Det kan give flere problemer både i forhold til etik omkring ordenlig løn, men
også til troværdigheden af resultaterne. For kan man stole på de resultater man får fra en der
prøver at gennemfører flest mulige opgaver på kortest tid?
En hjemmeside der har specialiseret sig i løsning af enkle opgaver er Amazons ”Mechanical
Turk”. De er, for at bruge deres egne ord, en markedsplads for arbejde. Navnet er ganske
passende taget fra en ”automatisk” skakmaskine fra 1770 (Wikipedia, 2007). ”Maskinen” blev
efter flere års succes afsløret som fup. En skakmester i kød og blod styrede slagets gang fra
”maskinens” indre. Amazons Mechanical Turk bruger på samme vis menneskelig tænkekraft til
at løse opgaverne som computeren ikke kan.
Typer
Der er typisk tre måder at bruge crowdsourcing på (Bæk, 2009):
Skabelse (F.eks. viden på Wikipedia)
Forudsigelse (F.eks. nyheder på Politikens nyhedsspil)
Organisering (F.eks. tagging af billeder på “Google image Labeler”)
De mest almindelige er skabelse og organisation. De kan anvendes til langt flere formål og
sammenhænge end forudsigelse der er ret smal i sin brugbarhed.
Et klassisk eksempel på skabelse er ”Wikipedia”. Her ville grundlæggerne Larry Sanger og
Jimbo Wales i 2001 skabe en encyklopædi der var lige så god, eller bedre end “Encyclopedia
Britannica”. De havde dog ikke midlerne til at betale folk for at skrive den. De skabte i stedet en
ramme hvor alle kunne deltage og tilføje ny information eller redigere i eksisterende indførsler.
23

Folk har taget projektet til sig og mange bruger mange ressourcer på det, på trods af de ikke
bliver betalt for det. Det har resulteret i at Wikipedia efter overraskende kort tid er tilgængelig på
et utal af sprog og har millioner af opslagssider. Ny viden kan blive indskrevet straks efter at det
er blevet publiceret og har derved en fordel fremfor de traditionelle værker der har en mere
langsommelig offentliggørelsesproces.
Forudsigelse er ikke en særlig brugt metode og Politikens nyhedsspil blev lukket i 2009. Det gik
ud på at forudsige morgendagens begivenheder og tendenser. Man kunne satse point på samme
måde som man handler med aktier og spille på alt fra morgendagens vejr i Roskilde til indholdet
i dronningens nytårstale.
Organisering kan dække over flere typer:
opdeling i emner f.eks. via tagging
øgning af søgbarhed f.eks. renskrivning
Begge handler om at gøre data mere tilgængelige for en selv eller andre.
Tagging
Et tag er metadata der bliver tilføget en digital ressource. Ofte billeder, men det kan også være
videoer, bøger, pdf filer, artikler, websteder m.m. Kort sagt alt man ønsker organiseret eller gjort
søgbart. Tags bliver brugt til at lette genfinding, enten for en selv eller andre.
Tagging gør det muligt at stille materialet på flere hylder. Man vil kunne finde materialet via
flere indgangsvinkler. Det gør det lettere at finde frem til relevant materiale. I princippet er tags
det samme som emneord, men de har som regel ingen eller meget få rammer. De steder der
muliggør tags fastlægger de rammer hvori man kan tagge. Rammerne omhandler blandt andet
hvor mange tags en person kan tilknytte samt hvor mange tags et materiale kan have tilknyttet.
Desuden kan man sætte en nedre grænse for hvor mange personer der skal tagge den samme term
før det bliver vist ved materialet. Typisk vil man kræve et sted mellem tre og fem forskellige
brugere. Det er også i rammerne at det fastlægges om brugeren får foreslået termer når de skal
tagge. Alt dette har betydning for de tags man ender op med.
24

Tagging som vi kender det begyndte med ”Del.icio.us”. Det er en tjeneste der hjælper brugeren
med at holde styr på sine bogmærker. Man kan desuden følge andre brugeres bogmærker og
finde bogmærker med tags der har ens interesse (Smith, 2008, side 163).
Brugere tagger ikke for sjov men for at opnå noget, såsom deling af billeder eller genfinding af
dokumenter (Smith, 2008, side 5). Det er derfor vigtigt med motivation. Det vil jeg komme ind
på senere.
Smith beskriver syv forskellige tag typer men forklarer at det ikke er en udtømmende liste. De er
vist i tabel 2.
Tabel 2:Redigeret udgave af Smiths oversigt over tagtyper (Smith, 2008, side 67).
Tag type Eksempler
Beskrivende Webdesign, Copenhagen, gardening, music, red, horses
Ressource Blog, book, video, photo
Ejerskab/kilde Nytimes, genesmith
Meninger Cool, funny, lame, beautiful, crap, cute
Selv referering Mystuff, mine, me, gift-from-mom
Opgave organisering Toread, todo, work
Leg og tendenser Squaredcircle, seenlive
Squarecircle er et fænomen der dukkede op på billede delings siden Flickr. Brugeren tager et
billede at et rundt objekt og beskærer det til en kvadrat. Altså en cirkel i en firkant. Dernæst
uploades det med tagget ”squaredcircle”. Det har ingen anden mening end leg og kunstnerisk
udfoldelse. Se eksemplet herunder:
Eksempel på ”squaredcircle”, som her i form af min loftslampe.
25

Tags er levende registreringer og de kan være svære at kontrollere. De tagging problemer man
oftest møder er:
”Cold-start problem”
”Messy metadata”
Et ”cold-start problem” beskriver problemer med at få brugere til projektet i begyndelsen. Hvis
der ikke er nogen indførsler i forvejen kan en bruger have svært ved at se nytteværdien. Cold-
start problemer ses også på sider med recomender systemer da systemerne kræver et hvis antal
data for at give brugeren meningsfulde anbefalinger. Problemet kan løses ved at bruge
testpersoner til at generere en startpulje af data. Derudover kan man motivere brugere til at tagge
via f.eks. spil eller ranglister (Smith 2008, side 55), motivation vil blive beskrevet i et senere
afsnit.
”Messy metadata” dækker over stavefejl samt tags der er variationer af det samme, såsom ”To
read”, ”2 read”, ”to-read” (Smith 2008, side 56). Problemet kan løses ved at forslå tags og
opmuntre til brug af samme form af ordet, typisk ental. Ofte er det kun den bruger der har tilføjet
materiale der kan tagge dette, ændre og slette tags. Man kan også vælge at lade brugerne have
mere kontrol. F.eks. ved at lade dem slå tags sammen og skille dem ad (Smith 2008, side 71).
Denne metode kaldes ”user generated controled vocabularies”. Det kunne være ”toread” og ”to-
read” der kunne slås sammen og ”bad-popmusic” der kunne deles i to. Typisk vil der være
samme restriktioner som ved nye tags: At et hvis antal brugere skal foreslå ændringen.
Når man taler tags er et af de mest omdiskuterede emner; friheden til den enkelte. Mere præcist:
skal man bruge faste vokabularer og forslag, eller skal man give brugeren frie tøjler?
Med forslag har man et kontrolleret sprogbrug der giver ensartethed. På den anden side kan
forslag pege brugeren i en retning de måske ikke selv havde valgt. Dermed fjerner man den
diversitet der er mulighed for med tags.
Uden forslag får man bredest mulige tag ved at give brugeren mulighed for helt selv at finde de
ord de vil benytte. Stavefejl og hjemmedigtede ord kan ses som en mulighed for at selv brugere
der ikke kan stave kan finde hvad de søger. Der kan dog give en masse støj i søgningerne og man
åbner samtidig muligheden for misbrug. Dette vil jeg se på senere.
26

ESP game
Spil kan være en god måde at motivere brugere til at tagge. Et eksempel på sådan et spil er ESP
game. Spillet blev introduceret af Luis Von Ahn og Laura Dabbish i 2004 (Von Ahn og Dabbish,
2004). Spillet er grundlaget for Google image labeler.
Google image labeler
Google er kendt for sine søgninger og i et forsøg på at gøre billedsøgninger endnu bedre startede
de i 2006 projektet/spillet ”Google image labeler”. Spillet er enkelt. Man spiller mod en tilfældig
modstander, begge spillere får vist det samme billede. Målet er at sætte tags på der beskriver
billedet. Det gælder om at tænke som sin partner, da man får point alt efter hvor mange ord man
har tilfælles. Når begge spillere finder frem til de samme termer kan man være forholdsvis sikker
på at de tags er anvendelige og relativt uspecificerede termer. Brugernes evner og oprigtighed
testes af og til med et billede, hvor termerne allerede er kendt. For at sikre sig yderligere lader
man det samme billede gå igennem flere spil.
Ud over at være tidsfordriv og spil, gav det Google en masse tags på billederne der kunne bruges
til at give et mere præcist søgeresultat. Spillet er siden blevet nedlagt, men ideen er gået videre til
blandt andet det kgl. bibliotek der lavede en version med en af deres billedsamlinger.
Crowdsourcing på arkiver
DLA og andre arkiver står overfor en stor opgave med at digitalisere deres materialer.
Digitalisering forbedrer tilgængeligheden samt agerer som ekstra datasikkerhed. Det kræver en
enorm mængde arbejdstimer de ikke har råd til. Crowdsourcing kan være et billigt og måske
bedre alternativ end traditionelle arbejdsgange. Derudover åbner det muligheden for unikke
person beretninger, billeder mv. til at udvide samlingen, til glæde for fremtidige generationer.
Henning Sørensen har en drøm om øget samarbejde mellem de frivillige på DLA. Han opfordrer
dem til at arbejde mod et fælles mål:
Mobiliser de her frivillige medarbejdere; sige at hvis I nu er med på og arbejde i den
samme retning alle sammen, så kan vi skabe noget der er rigtigt stort i forhold til hvad I
kan sidde og lave hver især, så det er jo det der er også er hensigten i det her projekt med
bygningshistorien det er at vi skal have mobiliseret nogle folk som på frivillig basis kan
27

gøre det her rugbrødsarbejde, kan man kalde det. Altså den grundlæggende udforskning
af bygningernes historie, men også digitalisering (Bilag 2, side 98).
Han kan bestemt se fordelene i øget brugerinddragelse som en del af opgaveløsningen. Selvom
de frivillige er mere løseligt tilknyttet arkivet, er tanken om crowdsourcing ikke fjern:
… det sådan noget det vi drømmer om kan gøre også her. Altså det der fænomen som at
man kalder crowdsourcing, at man deler opgaverne ud sådan at rigtigt mange kan tage
del i det, med de kræfter de nu har. Altså i forhold til politiets registerblade så er der jo
folk der som kun har tastet et blad ind … De har synes det var interessant at taste deres
egen familiemedlemmer ind, men ikke mere og så er der nogen der har siddet i flere år og
tastet dag ud og dag ind … arbejdsmængden er ulige fordelt, men man kunne sagtens
forestille sig den metode anvendt her (Bilag 2, side 98).
Ud over at få hjælp til rugbrødsarbejdet kan crowdsourcing give brugerne et bedre indblik i
hvilke arkivalier DLA er i besiddelse af. Bedre kendskab til arkivets muligheder øger chancen
for at brugerne vender tilbage, når de har behov for det.
Copyright og personsikkerhed
Nogle af de materialer arkivet ligger inde med er behæftet med copyright. Det er primært
billeder. Det er nødvendigt at have med i sine overvejelser hvordan man griber disse an. Billeder
påhæftet copyright vil ikke kunne indgå i et crowdsourcing projekt uden tilladelse.
Som det er nu, er der en boks i ”Arkibas” hvor man kan vælge at billedet ikke offentliggøres
sammen med metadata. Det gør materialet søgbart og brugeren kan finde frem til det, uden dog
at kunne se billedet.
Personsikkerhed bør man også tænke ind i projektet. Det er primært i forbindelse med materialer
af nyere dato.
Arkivaliers liggetid før de kan offentliggøres er bestemt ved lov. Arkivalierne er inddelt i
forskellige kategorier med tilhørende karantæneperiode. Der går typisk et sted mellem 50 og 75
år før arkivalier bliver tilgængelige for offentligheden. Blandt de arkivalier med 75 år
utilgængelighed er de dokumenter der rummer personfølsomme oplysninger. Man kan dog få
28

dispensation hvis oplysningerne skal bruges til forskningsbrug eller andet legitimt formål
(Dybdahl og Gelting 1982, side 124).
Pålidelighed og problematikker
Hvor meget kan man stole på de data brugerne genererer og er det sikrere at benytte fagfolk? Det
er vigtigt at kunne stole på sine data, hvad enten de er indtastet af faguddannede eksperter eller
brugere. Fejl kan opstå når mennesker er involveret, ekspert eller ej. Fordelen ved crowdsourcing
er at der ofte er flere øjne der kan opdage fejlen. Er man alligevel usikker kan man sikre sig i
nogen grad ved at benytte forskellige metoder, sikkerhedsnet og systemer. Her er der forskellige
tilgange til alt efter hvilken type opgaver der skal løses.
Ved indtastning
Hos Wikipedia er der ingen poster der er lukkede. De er altid under løbende udvikling og
forbedring. En bruger kan rette forkerte data og eventuelle tvivlsspørgsmål kan diskuteres i
debatten. Hos ” Project Gutenberg”, hvor man læse korrektur på bøger, bevæger hvert
tekststykke sig igennem en række af brugere. Brugere med lavere rang læser og retter teksten
igennem først og sender den videre til et højere niveau. Den overordnede læser, retter og sender
videre op i systemet. Brugere kan bevæge sig op i rang ved at få et hvis antal tekster godkendt af
brugere højere oppe i systemet.
Ved billedmateriale
Ved billedmateriale er de største betænkeligheder vedrørende upload af materialer brugeren ikke
selv har rettigheder over, samt billeder af stødende karakter. De fleste projekter med mulighed
for upload kræver derfor: at man enten ved oprettelse som bruger eller ved en aftale inden
afsendelse af materiale, godkender betingelserne.
Ved tagging
Tags er den hurtigste og mest uforpligtende form for crowdsourcing. Dette er desværre også
grunden til at nogen ser det som en mulighed for at lave ballade. Ofte er tags en del af et
recommender system der foreslår materiale til brugere. Disse kan udsættes for angreb.
29

Der findes to typer angreb: “There are push attack or a nuke attack. In a push attack, the
objective of the attacker is to increase the likelihood of the target item being recommended to a
large section of the users in the system. While in a nuke attack, the objective is to prevent the
target item from being recommended.” (Sanjog & Ambuj, 2009, p. 111).
Ved et push attack kan man give et hvilket som helst objekt en anden sammenhæng ved at give
det falske tags. I et forsøg, på 2. semester på kandidatuddannelsen, lykkedes det en lille gruppe
studerende på 10 personer, over en periode på to uger, at få tagget ”heavy metal” sat på “Richard
Ragnvald” på ”lastFM”. Det blev gjort i et forsøg på at påvise muligheden for angreb og blev
naturligvis efterfølgende fjernet.
Ud fra ovenstående kan man konkludere at hvis man vil lave uorden, så kan man som regel. Jeg
er endnu ikke stødt på nogen tilfælde af crowdsourcing, andre steder end recommender systemer,
der er blevet bevidst saboteret.
Holly anbefaler at man stoler på sine brugere frem for at lave en masse
sikkerhedsforanstaltninger. De fleste brugere vil rigtig gerne gøre det godt og kan miste modet
ved for mange forhindringer (Holly, 2010). Det vil altid være en balancegang.
Succes eller ej?
Først og fremmes må man gøre op med sig selv hvad ens egne succeskriterier er, kort sagt hvad
man forventer at få ud af projektet. Et klart mål er det første skridt på vejen til at nå det. Målet
kan ændre sig undervejs, men det er vigtigt hele tiden at informere brugerne om hvor man er på
vej hen.
Open innovation, kollektiv intelligens og crowdsourcing er ofte i litteraturen nævnt i forbindelse
med kommercielle firmaer og projekter. Det er også her jeg er stødt på flest eksempler på
projekter der er gået galt eller hvor firmaet har brændt fingrene. Såsom ”the Gap” der efter dårlig
omtale af deres nye logo, bad brugerne om hjælp til design af et nyt. De gav ingen motivation til
hvorfor kunderne skulle deltage, andet end bare at være med i projektet. De gik efterfølgende
tilbage til deres gamle logo, efter at have erkendt at de havde grebet opgaven forkert an
(Williams, 2010).
30

Dermed ikke sagt at hvis man ikke har i sinde at tjene penge på det output ”crowden” kan
frembringe, at man så kan stole på succes. I de ikke-kommercielle projekter er problemet ofte for
ringe synlighed og eller mangel på tilslutning. Mangel på passende motivation af brugerne eller
et klart mål er oftest problemet.
Brugerne
Når man vil lægge så meget af ansvaret over på brugerne, er det rimeligt at spørge hvem
brugerne er, om de kan forventes at deltage og i hvilket omfang.
Der er ikke foretaget nogen brugerundersøgelse for DLA alene. For at få et billede af brugerne
vil jeg se på DLAs egne erfaringer med deres brugere, samt på en brugerundersøgelse af
turismen i Dragør.
Henning Sørensen fortæller at de i forbindelse med dette projekt, om beskrivelsen af
bygningskulturhistorien i Dragør, har defineret tre brugergrupper: turister, beboere og de
professionelle. De bruger arkivet og deres tilbud helt forskelligt. Turisterne søger typisk bred og
overfladisk information. Beboerne søger mere dybdeborende materiale om deres bopæl, både i
forhold til bygningsmaterialer, tidligere beboere og des lige. De professionelle omfatter:
… fagfolk som altså enten i kraft af deres fag, interesser sig for Dragør som sådan et
bevaret bymiljø, det kan være arkitekter, byplanlæggere, historikere og sådan nogle
mennesker, men det kan også være nogle af dem der så i forbindelse med deres arbejde
skal beskæftige sig med bygningsbevarende det er jo f.eks. de håndværkere som så skal
sætte husene i stand (Bilag 2, side 90).
Jeg mener desuden der også er en fjerde gruppe: de slægts og historieinteresserede. Deres behov
minder meget om beboernes idet de også er dybdeborende, men typisk dækker flere adresser og
interessefelter.
Brugerundersøgelse af turisterne i Dragør.
Turisterne i Dragør er interessante, fordi de er potentielle brugere af arkivet. For at kunne give
dem den information de ønsker, er det derfor relevant at vide hvilke forudsætninger de kommer
med. Den direkte kontakt og formidling til turisterne varetages af Dragør turistråd samt Dragør
31

museum. DLA har et tæt samarbejde med begge institutioner og ønsker foruden at give generelle
oplysninger videre til dem, at vække interessen hos de turister der kunne finde på at benytte
DLAs tilbud. Det værende sig både fysiske og digitale tilbud.
Turistundersøgelsen er foretaget i sidste halvdel af juli 2009, i butikker i den gamle by. Der er
kommet 294 besvarelser fra turister. Tabel 3 indeholder et udpluk af svar.
Tabel 3: Uddrag fra turistundersøgelse fra Dragør 2009. Opsummeringen af undersøgelsen er
vedlagt som bilag 6.
Nationalitet DK Sverige Norge Holland England Andre I alt
Turister pr. land 172 48 48 12 11 42 294
Er her en dag eller mindre 132 26 5 4 8 37 212
Det fremgår af undersøgelsen at hovedparten af turisterne er fra Danmark og langt de fleste er
kun i byen en dag. Det giver ikke meget tid til fordybelse. Henning Sørensen deler turisterne op i
to grupper:
... der er sådan 2 hovedgrupper. Der er de her folk som kommer herud det er sådan typisk
børnefamilier. Der sådan gerne vil lidt ud af byen og ud og købe en is og gå lidt rundt og hygge
sig ... de er jo ikke interesserede på den måde i Dragør og Dragørs historie ... Men så kommer
der også en hel del som søger herud- fordi de gerne vil se det her særlige bymiljø og den
autencitet der er” (Bilag 2, side 92).
Målet er at fange specielt den sidste gruppe af turisters interesse, så de kommer igen med et
ønske om at vide mere. Undersøgelsen viser desuden at hovedparten af turisterne kommer på
grund af en anbefaling fra enten venner eller familie. Det er utrolig positivt at de er så tilfredse,
at de anbefaler byen til andre.
DLAs brugere
Brugerne på arkivet kommer ikke for at ose, da der ikke som på biblioteket er åbne hylder. Man
er nødt til på forhånd enten at kende til et specifikt arkivalie eller have en problemstilling som
32

arkivaren kan være med til at løse. Brugeren er altså nødt til at være anderledes fokuseret.
Derudover kræver flere af arkivalierne en form for baggrundsviden enten i brugen eller i
tydningen af snørklede bogstaver. Disse forhindringer kan være medvirkende til at nogen
fravælger arkivet.
Om brugernes forespørgsler fortæller Henning Sørensen:
”hvis man har et konkret spørgsmål, så finder vi noget materiale frem som kan bruges til at
belyse det, men man kan ikke sådan bare gå og kigge ligesom på et museum eller et bibliotek
hvor man ligesom betjener sig selv” (Bilag 2, side 95)
Netop interaktionen med arkivaren kan både være en fordel og en ulempe for begge parter. For at
kunne lave en specifik forespørgsel kræver det, at brugeren har en del baggrundsviden.
Arkivaren skal kunne nå at sætte sig ind i problemstillingen og derfor er det ikke altid optimalt
med et fysisk besøg:
”mange af de spørgsmål vi får er forholdsvis komplekse. så vi vil hellere ha at de mailer det til
os og skriver de oplysninger ned de har, fordi så kan vi arbejde med det i fred og ro” (Bilag 2,
side 96).
For brugeren er det en fordel at arkivet har materialer og oplysninger liggende online, så de har
mulighed for selv at afsøge området inden de formulerer en forespørgsel. Dette kommer også
arkivet til gode, når brugeren på forhånd har en ide om hvilke materialer, det kan lade sig gøre at
skaffe.
De brugere der allerede kender arkivet har typisk nok tryghed omkring processen til at være
selvstændige:
… de mennesker (der) opsøger arkivet, sådan rent fysisk kommer ind af vores dør. De har
jo tit et meget konkret ærinde, så dem regner vi med at de kommer hvis de har brug for
os. Altså, de ved at vi er her … og hvis de har et eller andet at bruge os til så skal de nok
komme. Vi er til gengæld meget mere interesseret i at få fat i dem som ikke bruger os, på
den facon (Bilag 2, side 94).
33

De brugere DLA er interesserede i er ikke nødvendigvis folk der kommer fysisk, men også
brugere af de informationer DLA har tilgængelige på internettet. Ikke-brugerne eller de
potentielle brugere får DLA mulighed for at møde og interagere med, blandt andet i de
byvandringer de holder. Deltagelse i et crowdsourcing projekt kunne være en blød introduktion
til de brugere der ikke er bekendte med arkivverdenen.
Det er ikke nok bare at have et projekt udbudt. For at det skal blive en succes skal der være
brugere der benytter projektet. Der er blevet lavet et par undersøgelser der har set på
deltagelsesprocenten i crowdsourcing projekter. Den mest kendte skabte 1-9-90 reglen. Reglen
beskriver at kun 1 % af besøgende vil være regelmæssige aktive deltagere, 9 % vil deltage
lejlighedsvis og 90 % vil ikke deltage overhovedet (Mcconnell & Huba, 2006). Dette kan virke
nedslående, men det betyder bare at man skal være realistisk i sine forventninger. Det betyder
også at det er utrolig vigtigt at være synlig, så flest mulige potentielle brugere kommer forbi.
Niel Perkins argumenterer for at 1-9-90 regelen er forældet og at tallene nærmere er 17-60-23
(Perkins, 2012). Uanset de faktiske tal så kan man ikke forvente at alle der kommer ind på ens
hjemmeside vil bidrage.
Om at skabe kontakt
Nogen gange er man så heldig at brugerne bare dukker op når man har behov for deres hjælp,
men det er mere undtagelsen end reglen. Derfor er synlighed og opmærksomhed omkring
projekter alfa og omega for succesen. Flere af projekterne der bliver nævnt her i opgaven
omhandler København. Man har kunnet se reportager i ”TV2 Lorry” om blandt andet
”Erindringer.dk”, strøgets fødselsdag og ikke mindst ”VÆGGEN”. Sidstnævnte har fået meget
omtale, også landsdækkende, da de har vundet flere priser både i Danmark og udlandet.
Her hjælper det enten at være en stor institution med mange trofaste brugere eller at man har
midlerne til at skabe opmærksomhed, f.eks. via reklame. Men hvad gør man hvis man ikke har
ressourcer til det? Et alternativ er at møde folk der hvor de er.
34

DLA gør sig gældende på flere forskellige platforme for at nå ud til så mange som muligt.
… på samme måde så har vi en Facebook side, som vi egentlig ikke bruger til så meget
andet end bare at være der og give folk en mulighed for at finde os også den vej ... jeg
tror at man som arkiv der skal man altså fordi man skal være til stede på alle de der
platforme, det er ikke sådan jeg tænker det. Men man skal sørge for ikke bare og sidde og
have almindelig åbningstid to dage om ugen og være parat hvis der kommer nogen. Altså
skal man ud og ligesom være på plads der folk måske færdes , men hvor de ikke regner
med at møde arkivet ... Jeg tror på at hvis vi sørger for at vise flaget forskellige steder så
opstår der også sådan en synergi på den måde at de mennesker som f.eks. har set vores
Facebook side, kan jo godt finde på at komme her en dag, fordi så ved de vi er her (Bilag
2, side 95).
Når kontakten er etableret, så gælder det om at fastholde brugerne og engagerer dem i projektet.
Jeg deltog i foråret 2012 i et seminar omkring brugerinddragelse arrangeret af Landsforeningen
til Bevaring af Fotografier og Film. Der var flere deltagere der havde erfaringer med
brugerinddragelse i deres respektive institutioner. Nogle gode og andre ikke. De gode erfaringer
var primært de steder hvor de havde en stor skare af frivillige og interesserede, som var klar på at
deltage. De mindre gode erfaringer var hos foreninger der på trods af en skare af frivillige, stadig
ikke lykkedes med deres projekter. Så det er tydeligvis ikke kun mængden af potentielle
deltagere der er afgørende. Motivationen af brugerne er mindst lige så vigtig.
Motivation
Det kan komme til at lyde som om at det kun er virksomheden der får noget ud af
crowdsourcing, men for at projektet skal lykkes er det nødvendigt at der er noget at vinde for
begge parter. Hele crowdsourcing tanken hviler på brugernes vilje til at bidrage til projektet.
Motivation af brugerne er derfor enormt vigtig at tænke med i planlægningen af et
crowdsourcing projekt.
Ifølge Carpenter (Sloan, 2011, side 76) er der to spørgsmål man altid skal starte med at stille før
man starter et crowdsourcing projekt: Hvad er målet med initiativet? Hvad får den medvirkende
ud af det? Det kræves at man har gjort sig klart hvad man forventer at få ud af projektet og
35

hvordan kan deltageren være med til at gøre en forskel. Hvis der er en belønning skal det være
tydeligt hvordan man kan opnå denne.
Når man taler motivation findes der to typer: indre og ydre motivation. Den indre er drevet af
individets glæde ved en opgave. Hvor man i den ydre udføre en aktivitet med en forventning af
en form for belønning (Wikipedia, 2006, afsnit 2.1).
Malone, Laubacher og Dellarocas hævder at der generelt er tre grunde til hvorfor folk deltager i
crowdsourcing projekter: penge, kærlighed og ære (Malone, Laubacher og Dellarocas, 2010).
Penge kan være i form af en konkurrence eller en lille pengebonus for at færdiggøre en opgave.
Selvom lønnen er meget lille kan det stadig være et incitament til deltagelse. Penge er en ydre
motivation. Begge de følgende er indre motivation. Kærlighed kan være i forhold til en specifik
organisation eller sag, der ligger ens hjerte nært. Ære ses ofte i form af annerkendelse fra de
andre deltagere eller kollegaer. Det kan være en kåring af månedens top bidragsyder, ranglister
eller lignende.
Carpenter definerer fire motivationsfaktorer og opmuntrer til at man om muligt benytter flere
metoder sammen. Det giver både mulighed for at ramme forskellige mennesketyper, samt tale til
forskellige aspekter i den enkelte samtidig (Sloan, 2011, side 78).
Carpenter beskriver følgende motivationsfaktorer som midler til at skabe ”innovations energi”
hos brugerne. Denne ”innovations energi” er det drive der driver brugeren frem mod målet, kort
sagt motivationen:
Cause: Skal forstås bredt og ikke kun som noget idealistisk. Det dækker over alle de steder hvor
brugeren har en personlig interesse i at det givne område bliver forbedret.
Achievement: En meget magtfuld motivationsform og hænger uløseligt sammen med
konkurrence. Konkurrencen kan være formelt sat op med en form for præmie, eller det kan være
en konkurrence mod egne eller andres præstationer. ”Vinderen” kan modtage pengepræmier,
produkter, omtale, privilegier eller status.
36

Social: Her er der to ting der gør sig gældende:
Interaktion med andre med lignende interesser. Glæden ved at indgå i et
interessefællesskab.
Social identitet. Hvis medvirkning i projektet kan bruges som en positiv forstærkning af
den enkeltes fremstilling af sig selv.
Efficacy and learning: Når den enkelte udfordrer sig selv til at løse et problem, eller bidrager til
løsningen af noget større. Denne motivationsform er meget konkurrencepræget, men til forskel
fra ”achievement” så er fokus på processen og ikke på en belønning.
Analyse
I de følgende afsnit gennemgår jeg de tre hovedopgaver: Indsamling, bevaring og registrering
samt formidling. Det er naturligvis svært at skille dem helt ad da de på flere måder overlapper
hinanden, specielt når jeg gennemgår de forskellige projekter. Projekterne er inddraget under den
kategori hvor hovedfokus ligger. De projekter jeg vil gennemgå her vil jeg analysere så ens som
muligt. Derfor har jeg udarbejdet en række punkter jeg går ud fra i min gennemgang af
projekterne.
Rose Holly er specialist i digitale biblioteker og har arbejdet på at se hvordan crowdsourcing kan
bruges i biblioteker. Hun har gennem studier af forskellige projekter fundet frem til 16 tips til
crowdsourcing vist i figuren herunder.
Tabel 4: Rose Hollys checkliste til crowdsourcing (Holly, 2010, afsnit 6).
Clear goal
The Thing The System The People The Content
Big challenge
Progress
Results
Easy and Fun
Reliable and quick
Intuitive
Options
Acknowledge
Reward
Team support
Trust
Interesting
New
Lots
History/Science
Hollys checkliste danner sammen med Carpenters motivationsformer og DLAs behov
udgangspunktet for de punkter jeg vil bruge til at analyserer relevante projekter. Jeg vil dele min
37

analyse op i fire kategorier inspireret af Hollys opdeling: Projektet, systemet, brugerne og
erfaringer. Jeg har valgt ikke at bruge Hollys sidste kategori ”indhold”, da jeg ikke mener den vil
tilføre analysen noget ekstra.
Punkterne er beskrevet herunder:
Projektet
Fremgangsmåde
Dette punkt dækker projektets oprindelse og brug. Hvem står bag projektet, hvordan er
det bygget op og hvorfor man startede projektet.
Klart mål
Det er vigtigt med et klar defineret mål som er tydeligt for alle brugere. Derfor vil jeg
undersøge om projektets mål er tydeligt for enhver der besøger sitet.
Stor udfordring
Holly anbefaler at det om muligt skal være et meget stort mål, næsten uopnåeligt.
Alternativt kan man blive ved med at fylde indhold på og gøre opgaven større.
Fremskridt
Systemet
Det er vigtigt for en bruger at vide at de gør en forskel. Derfor bør projektet have en
tydelig indikator for hvor langt man er i processen. For at holde motivationen oppe skal
de tydeligt kunne se at det de gør, gør en forskel, uanset om de hjælper en enkelt gang
eller bruger al deres fritid på det. Resultaterne kan vises i tal, statistikker, figurer eller
lignende.
Nemt og sjovt
Hvis man holder stemningen let og munter er der langt større sandsynlighed for at folk
bliver hængene. Nogle projekter vil kunne benytte spil og andre legeelementer til at holde
folk underholdt. Herunder hører også ny teknologi og en ”lækker” brugerflade.
Hurtig og pålidelig
Systemet er mindst ligeså vigtigt som indholdet. Er systemet langsomt og generelt tungt
at danse med, vil folk falde fra.
38

Sikkerhed
Brugerne
Holly pointerer at man bør stole på sine brugere frem for at lave restriktioner, men det
kan i nogle tilfælde være fornuftigt for at bevare kvaliteten. Jeg vil se på hvilken grad af
restriktioner der er i projekterne.
Målgruppe til arbejde og efterfølgende brug
Det er altid en fordel at kende sin målgruppe. Det er ikke sikkert at dem der løser
opgaven er dem der vil bruge informationerne siden hen og omvendt.
Motivation
Hvordan motiverer projekterne brugerne ud fra Carpenters motivationsformer: cause,
achivement, social, learning. Her vil jeg om muligt se på om de forskellige brugergrupper
motiveres forskelligt.
Team støtte
Erfaringer
Giver projektet brugerne mulighed for at danne et fællesskab? De fleste løser opgaverne
fordi det er indenfor deres interessefelt og kan derfor have glæde af at dele deres
oplevelser med ligesindede. Ved at give brugerne en platform hvor de kan mødes giver
man dem samtidig en grund til at vende tilbage. Denne kategori baserer sig meget på den
sociale motivationsfaktor.
Hvad virker
Jeg vil så vidt muligt at se på både det tekniske, brugervenlighed, popularitet og om
projektet opfylder målet.
Hvad virker ikke
Er der elementer i projektet der ikke fungerer? Hvad er graden af disse problemer og kan
det virke direkte afskrækkende på en bruger?
Elementer der kan bruges I Dragør
Jeg vil prøve at vurdere om de gode elementer i projekterne vil kunne fungere i Dragør
eller om deres succes er begrænset til deres oprindelsessted.
39

Indsamling
Det er vigtigt at arkivet hele tiden bliver tilført nye materialer, for at fremtiden har
dokumentation om denne tidsperiode. Derudover vil der i de fleste samlinger være ”huller” hvor
der mangler dokumentation.
Der findes to typer indsamling passiv og aktiv indsamling (Strandgaard, 2010, side 92).
Den passive indsamling er de frivillige indleveringer. På lokalarkiver og andre arkiver uden
pligtaflevering er man afhængige af frivillige donationer af materialer.
Ved den aktive indsamling skal arkivet selv være opsøgende. Typisk vil man målrette
indsamlingen mod en bestemt periode, materialetype eller lignende. Det kan være en fordel at
være meget specifik i de forespørgsler man lægger ud, som det fremgår i nogen af projekterne i
dette afsnit.
DLA har oplevet jævnt stigende frivillige indleveringer vist i figur 3.
Figur 3: Statistik over indleveringer til DLA. Dannet af data fra bilag 8.
40

Indleveringer kan hjælpe til at fylde de huller der er i samlingen. DLA har også huller de ønsker
udfyldt:
… vi ved meget om bygningerne i 17 og 1800tallet og frem til 1950 men så går vi lidt i
stå. Der skal vi have hjælp udefra ik? Så indsamling og opdateringen af samlingerne det
er en vigtig del af det her… vores ærinde det er selvfølgelig at berige de her oplysninger
vi har i forvejen med endnu flere (Bilag 2, side 112).
Det er altså primært den nyere historie DLA mangler oplysninger om. Det er perfekt i forhold til
crowdsourcing, da det er den type oplysninger brugerne vil kunne bidrage med flest af.
Crowdsourcing giver mulighed for at inddrage brugerne mere og bringe dem tættere på
materialerne. Lokalbefolkningen og brugerne ligger inde med værdifuld viden, som kan komme
andre til gode. Når brugerne tilfører materiale til arkivet øger det tilknytningen. Forhåbentlig
giver det motivation til at bidrage til løsning af andre opgaver i arkivet, såsom tagging eller
renskrivning.
De fleste har efterhånden altid et kamera ved hånden i form af deres mobiltelefon. Denne
tilgængelighed, samt de sociale medier, gør at vi deler flere billeder end nogen sinde før. Disse
billeder udgør en guldgruppe for fremtiden, når dagligdagen skal dokumenteres. Der er lavet
flere projekter med indsamling af billeder og brugerfortællinger som beskrevet i de følgende
afsnit.
Holly anbefaler at man benytter aktuelt materiale for at skabe interesse hos brugerne (Holly,
2010). Et eksempel på dette er Københavns stadsarkivs indsamlingskampagne ”Strøget”. I 2012
havde Strøget 50 års fødselsdag og Københavns stadsarkiv benyttede lejligheden til at opfordre
alle til at komme med bidrag til Strøgets historie. Det være sig billeder og fortællinger. Den
berømte gades fødselsdag blev dækket af flere medier og i omtalen blev der henvist til
stadsarkivets projekt. I dette tilfælde er der ikke blevet oprettet nogen platform, men
udelukkende en e-mail adresse hvor materialet kan sendes til. Et andet eksempel er ”Golden
Days” som er en festival der hylder 50erne. ”Golden Days” er brugt flere steder som afsæt til
indsamlinger og udstillinger om perioden.
41

Erindringer.dk
Projektet
Københavns stadsarkiv står bag projektet Erindringer.dk. Det er en side der udelukkende er
dedikeret til Københavnske erindringer om barndom og ungdomsår. Siden rummer i skrivende
stund ca. 2300 erindringer. Hvoraf de 2000 er nedskrevet i 1969 og resten i 1995. Kun ca. 300
kan læses på siden, men flere er på vej.
Der er mulighed for selv at uploade sine erindringer om eller fra København. Minderne dækker
over forskellige kategorier om alt fra dagligdag, steder, til store begivenheder.
Siden er et eksempel på hvordan det ikke kun er billeder og andre fysiske materialer der kan
have interesse, men hvordan minder fra almindelige mennesker kan have stor betydning for
historien om en by.
Erindringer.dk har ikke noget fast mål, hverken antal erindringer eller bestemte begivenheder
man ønsker dækket. De har en liste som inspiration, men den er meget omfattende og kan virke
overvældende. Der er heller ikke nogen statistikker eller lignende til at oplyse om mængden af
erindringer. På forsiden kan man se en kort oversigt over de tre nyeste erindringer.
Systemet
Det er forholdsvis nemt at tilføje nye erindringer, men det er ikke hurtigt. Det kræver at man
opretter en bruger på siden, skriver sine erindringer ned og gemmer dem i pdf format. Filen kan
så nemt uploades til siden.
Arkivet forbeholder sig ret til ikke at offentliggøre materiale samt redigere og kassere materialer
der ikke egner sig til arkivets formål (Københavns stadsarkiv, 2012a). Erindringerne bliver ikke
offentliggjort med det samme. De gennemlæses og godkendes af Stadsarkivet før de bliver lagt
ud på siden.
Brugerne
De vil så vidt muligt gerne have alle typer mennesker til at deltage, for at få så helt et billede som
muligt. De brugere der senere vil have glæde af det er også mange forskellige typer. Det er både
42

almindelige folk som er nysgerrige om steder og begivenheder de kender eller har hørt om, men
også mere professionelle i form af forskere og historikere.
Denne side er meget enkelt opbygget med motivationsfaktorer der dækker primært ”cause” og
”achievement”. Man hjælper projektet og er med til at skrive historie. Man har en mulighed for
at fortælle historien fra sin egen synsvinkel.
Erfaringer
Virker: Der er allerede historier i databasen og netop i et projekt som dette er det vigtigt for ikke
at få ”cold start” problemer. For hvorfor skulle man bruge sin energi på noget der måske ikke vil
blive en succes.
Der er flere muligheder for at gå på opdagelse i historierne. Ud over en traditionel søgemulighed
kan man høre udvalgte erindringer læst op derudover er der udviklet undervisningsmateriale på
baggrund af fortællingerne.
Virker ikke: Arkivet er ikke specifikt i sin forespørgsel. Projektet er meget bredt og det kan
virke uoverskueligt hvad man skal skrive om.
Derudover kan det ikke nægtes at man beder brugeren om ret meget uden at give dem ret meget
igen. Det eneste de reelt kan opnå er måske at få deres historie med i den digitale historiebog.
Det kræver en indsats og det kan kræve opfordring, før folk tager sig sammen og får skrevet ned
hvad de ved og husker.
Man kan diskutere om det faktum at man skal uploade en pdf-fil er en ulempe. Det kan
selvfølgelig give en ro at side med et dokument på sin egen computer. Man risikerer bare at de
aldrig bliver sendt. Brugte man i stedet en onlineformular ville man formegentlig være mere
tilbøjelig til lige at afslutte erindringen. Mange netsteder benytter cookies, der husker de
oplysninger man sidst brugte, det værende indholdet i indkøbskurven, eller en halvfærdig
erindring. Brugerne skal alligevel logge ind på en profil for at sende erindringen, så de ville ikke
miste det de havde skrevet hvis de fik lukket ned for browseren.
43

Dragør: Erindringer og personfortællinger er meget værdifulde og de er svære at indsamle på de
mere traditionelle måder. Det kunne give et fantastisk indtryk af hvordan husene blev og bliver
brugt, samt om de personer der lever i dem.
1001 fortællinger
Projektet
Projektet er oprettet og vedligeholdt af kulturarvsstyrelsen. Sitet har til formål at indsamle
brugererfaringer om kulturarv fra hele Danmark, derudover at formidle brugernes og
eksperternes historier.
På trods af navnet har sitet ikke noget fast mål for de indsamlede fortællinger, ej heller nogen
form for visning af antallet af fortællinger.
Screenshot af 1001 fortællinger.
Systemet
Man kan kun bidrage hvis man har oprettet en bruger. Når man er logget ind kan man tilføje
beskrivelser om de steder man har besøgt. Andre brugere kan rette og føje til teksten, på samme
måde som Wikipedia. Undtagelsen er de ekspertindlæg der findes på siden. Her kan man kun
kommentere. Sitet har også en mobil app, så man kan have oplysningerne med rundt i landet.
44

Brugerne
Her satses der på brugere med lokalkendskab til at indtaste oplysninger om de steder de kender.
Det kræver man har en hvis interesse og kendskab til de populære steder omkring en. Det vil
primært være beboere og kulturhistorieinteresserede.
Brugerne af de indtastede oplysninger er primært danske turister på jagt efter kulturelle rejsemål
indenfor Danmarks grænser. Der er også en håndfuld ekspertfortællinger fra udlandet, men
hovedfokus er her i landet. Det er muligt at tilføje steder man ønsker at besøge og lægge ruter.
Motivationsformerne er ”achivement”, ”cause” og ”social”. Det er muligt at have en offentlig
profil, derved kan andre brugere se profilen og følge en. Det er ikke muligt at være anonym hvis
man ønsker at uploade materiale. Man skal have en profil med sit rigtige navn og det bliver vist
ved de indlæg man skriver. Det sociale aspekt kun i form af kommentarer.
Erfaringer
Virker: Mange muligheder for at navigere rundt på sitet, via kort, tidsperiode, tema mv.
Derudover er der mulighed for at få teksten om de forskellige steder læst højt. Når man har valgt
et sted kan man få anbefalet lignende steder. Det lader til Recomender systemet der ligger bag
ved, primært bygger sine svar på de emnekategorier der er sat på.
Virker ikke: Der er utrolig mange ting på sitet, hvilket er godt, men det kan også være en lille
smule forvirrende. F.eks. er der hele tre steder på samme side hvor man kan tilføje en fortælling
hvilket måske er lidt overflødigt.
Dragør: I forhold til husenes fortælling vil dette site ved første øjekast passe godt. Man kan
lægge billeder, videoer og tilføje flere fortællinger. Det at sitet også har en mobilversion løser
eventuelle spørgsmål om en DLA app. Den største begrænsning for DLA er at der er en
begrænsning på 1500 ord pr. fortælling. Det vil selvfølgelig være muligt at lægge flere
fortællinger op, men det vil være svært at skabe en sammenhæng. Siden er god til formidling af
fortællingerne, den er dog primært rettet mod turister.
45

VÆGGEN
Projektet
VÆGGEN er et initiativ der er udbudt af Københavns bymuseum. Projektet begyndte med at
skulle være en formidlingsplatform til at dele de arkæologisk fund der blev gjort under
udgravningen af den nye metro Cityringen. VÆGGEN er en interaktiv multituchskærm. På den
digitale væg vises et 3D komponeret bybillede konstrueret af billeder fra arkivets billedsamling.
Det er muligt at indstille tid, zoom og læse om de enkelte billeder. VÆGGEN flytter med jævne
mellemrum rundt i byen, for at være en del af området hvor folk færdes. Op til 8 brugere kan
benytte den fysiske væg samtidig. VÆGGEN fungerer på samme tid som indsamlings og
formidlingsplatform. VÆGGEN som projekt er kun beregnet til at bestå et par år. Efterfølgende
vil arkivet gemme nogen af de bidrag de har modtaget, men de har på nuværende tidspunkt ikke
nogen kriterier for hvilke billeder de vil gemme.
Københavns bymuseum er blevet overraskede over interessen. De står med en stor opgave i form
at sortere, kategorisere og arkivere de delte billeder. De har opdaget at billederne kan deles op i
forskellige kategorier blandt andre hverdagsliv, kunst, vejr m.v.
VÆGGEN kan også findes på Københavns bymuseums hjemmeside. Det er denne udgave jeg
primært vil se nærmere på.
Systemet
Man skal være logget ind for at kunne uploade materiale. Vil man kun kommentere behøver man
intet log-in. Dog skal man taste en bogstavkombination, ligesom man kender det fra CAPTCHA.
Når man uploader et billede skal man tilføje 3 tags. Man kan vælge dem fra en ”tag cloud”, eller
skrive et selv. Derefter skal man vælge tidsperiode, bydel og sted. Alle fra en ”drop down
menu”.
Brugerne
Museet er afhængigt af brugernes deltagelse for at projektet kunne lykkes, men det har ikke
været noget problem at få folk til at deltage. Alle typer og aldre benytter den fysiske VÆGGEN,
46

men om det er den nye teknik og oplevelsen, eller reel interesse det er svært at sige. De billeder
der bliver gemt efter projektets afslutning vil blive tilført Københavns bymuseums samling.
De eneste motivationsfaktorer som de benytter, er ”achivement” og til dels ”social”. Den sociale
kun i form af kommentarer og ikke noget forum.
Hjemmesiden virker ikke til at summe af aktivitet, men det er svært at vide, da der ikke er
hverken debatter eller nogen oversigt over hvor mange der er online.
Den fysiske VÆGGEN har mere aktivitet dog primært formidling. Man kunne forestille sig at
brugen af den fysiske VÆGGEN er sæsonbetonet, da vintervejr ikke fremmer fordybelse.
Erfaringer
Virker: Nem upload og registrering af billeder. Mulighed for upload af flere materialer af
gangen. Fysiske VÆGGEN har ny teknik og ”wauw faktor”.
Virker ikke: Ingen klar fokus på hvad de ønsker indsamlet. Ej heller nogen fastlagte rammer for
hvad de i sidste ende ønsker at gemme.
Dragør: Henning nævner ”VÆGGEN” i forbindelse med om brugerinddragelse for alle ville
fungere for dem:
… turisterne ved jeg ikke, altså man kunne selvfølgelig gøre ligesom ... det er
Københavns museum der har den der "VÆGGEN" på Rådhuspladsen, hvor alle kan gå
ind og og lægge et billede op af hvad som helst ... og det er jo typisk billeder folk har
taget for nylig. Det er så vidt jeg ved ikke så mange gamle billeder. Det er jo sådan hvad
man nu har oplevet ik? Og det, det ved jeg ikke om skal være en del af det her. Fordi det
er nok i virkeligheden ikke det vi har mest brug for, men det andet altså at man kunne
lade folk fortælle en historie om et hus, en ejendom, en bygning som rækker længere
tilbage. Det kan være sådan noget med at ... Vi har jo en del der opsøger os fordi deres
familie har boet her tidligere og så vil de gerne se om hvordan så huset ud ik? Og så kan
de jo selvfølgelig bidrage med en historie som vi ikke kender (Bilag 2, side 100).
Henning Sørensen mener altså ikke at en udgave af VÆGGEN er vejen frem for DLA og jeg er
enig. Det der er lykkedes med VÆGGEN er at skabe en legende indgang til historien. Jeg kan
47

ikke se sådan en kolos stå midt i bybilledet i Dragør. Den indsamlende del har ikke været så
vigtig i formuleringen af VÆGGEN projektet og det ses. Dog er deres registrering enkel og
ligetil.
Danmark dengang
Projektet
Dette projekt er udbudt af DR og er i princippet en blanding af Væggen og Historisk atlas
(beskrevet under formidling). Projektet er kortbasseret og man har mulighed for at zoome ind på
kortet. Derudover kan man afgrænse hvilken tidsperiode man ønsker vist. Indholdet er
brugergenereret og indeholder et billede, en placering samt en lille billedtekst. Typisk er det
personfortællinger såsom ”Dette er mig foran min farmors hus, på min første skoledag i 1950”.
Projektet er fokuseret idet man bliver opfordret til at dele billeder eller film af sin barndomsgade
eller by.
Systemet
Man behøver ikke at oprette en bruger for at dele sine billeder. Dog skal man opgive navn og e-
mail adresse. I guiden til upload forklares det med at det skal være muligt for DR at kontakte en,
men der er ingen uddybning af hvorfor. Redaktionen godkender alle bidrag før de bliver
offentliggjort.
Brugerne
Alle kan i princippet deltage, hvis man vel og mærke er født i 1980erne eller før. Der er nemlig
ingen tidsperiode der hedder 1990. Om det er et bevidst valg eller mangel på opdatering er ikke
til at sige.
Motivationen er primært ”cause”, da der ikke er synlige navneoplysninger.
Erfaringer
Virker: Kendte mennesker har også uploadet deres billede og fortælling. Det virker inspirerende
og opmuntrer til at dele sin egen historie.
48

Virker ikke: Der er meget få billeder på sitet og man får ikke fornemmelsen af at siden er
levende. Billederne er meget små og det er ikke muligt at se dem større. Teksten er meget
kortfattet. Der er en oversigt over tidsperioderne i højre side, men det er ikke muligt at vælge
dem til eller fra her. For at vælge tidsperiode skal man vælge ”Forklaring”. Der bliver nu vist en
tilsvarende boks på kortet hvor man kan afgrænse.
Udsnit fra ”Danmark dengang”. Her vist med forklaringsboksen åben.
Dragør: Projektet er for overfladisk til at kunne virke hos DLA. Der er dog et par gode aspekter.
De beskriver præcis hvad de ønsker og har gjort det let at deltage.
Indsamlings crowdsourcing erfaringer
Brugerne er nøglen til at få en crowdsourcing indsamling til at fungere. Er der ingen der vil
deltage kommer projektet ingen steder. Mange er i dag vant til at dele billeder på diverse
netsteder såsom Facebook og Flickr, så de finder det ikke unaturligt at dele private fotos.
Stor deltagelyst og svingende kvalitet nødvendiggør at man forud for indsamlingen har fastlagt
nogle rammer i forhold til hvilket materiale man ønsker. Ved at sætte begrænsninger op kan man
49

isikere at bremse nogen i at dele, men samtidig - gør man det ikke, kan man blive oversvømmet
med irrelevant materiale. Samtidig bør man også gøre sig klart hvordan man ønsker at sortere i
de indkomne materialer. Skal alt gemmes, eller kun et udpluk og hvordan og hvem vurderer hvad
der skal blive. En måde at gøre det på er at lade de indkomne materialer blive vurderet af
brugerne og lade dem bestemme. Københavns bymuseum stiller spørgsmålet: hvis det er værd at
dele, er det så værd at gemme? De modtager alle slags billeder, som f.eks. et billede af et barns
første tand. Det er tydeligvis en stor begivenhed for den enkelte, men det gør det ikke
nødvendigvis til brugbar information for mængden.
En anden ting man skal beslutte er hvordan man vil registrere det indkomne materiale. Det
optimale er at få brugeren der uploader materialet, til at registrere det. Her kan der være behov
for guidelines til hvordan dette gøres, for at opnå konsistens. Som VÆGGEN hvor man skal
skrive tre tags. Man kan vælge at lade det være frit ligesom på VÆGGEN, eller man kan bruge
kontrollerede emneord.
Det kan ikke anbefales at et indsamlingsprojekt igangsættes før der er styr på den oprindelige
samling. Dette er for ikke at stå med en bunke materialer man ikke har tid og råd til at gøre noget
ved.
Gennem analysen af disse projekter har jeg fundet frem til at Hollys checkliste ikke virker
optimalt på indsamlingsprojekter. Det gælder blandt andet punktet omkring et fast mål. Da det
ikke nødvendigvis giver mening at sætte et fast mål på hvor meget man ønsker indsamlet. Dog
kan man lave en tydelig visning af hvor meget der er indsamlet. Der er ved indsamling ikke de
bedste forudsætninger for hvorfor brugerne skal komme igen. Når de har delt hvad de kan om et
emne så er der ikke nogen grund til at de vender tilbage.
Bevaring og registrering
En af hovedopgaverne i arkivet er bevaring af materialerne, så de også i fremtiden kan være til
glæde og gavn. Bevaring og registrering er i princippet to opgaver, men i denne forbindelse, når
vi taler om crowdsourcing fungerer det kun som et. Bevaring vil typisk ikke involvere brugerne,
da det primært dækker over konservering og som i denne sammenhæng digitalisering.
Digitalisering udelukker ikke konservering og opbevaring af de gamle dokumenter, men der
ligger en sikkerhed i at vide at oplysningerne ikke kun er gemt et sted. Derudover kan håndtering
50

skade de gamle materialer og derfor kan digitale udgaver mange gange være løsningen for
populært materiale såsom kirkebøger.
Beslutningerne er mange når man vælger at digitalisere: Hvor god skal kvaliteten være? Hvor
skal det efterfølgende lagres? Skal det gøres i manuelt eller maskinelt? Dertil kommer
tilgængeliggørelsen, for de digitale udgaver er kun så gode som den efterfølgende behandling og
indeksering. OCR processer bliver gradvist bedre, men de er slet ikke gode nok til at man kan
stole 100 % på dem. De steder det fungerer nogenlunde er med velbevarede maskinskrevne sider
med god kontrast. Har man derimod håndskrevne gulnede ark, er det slet ikke en mulighed.
I mange tilfælde vil god affotografering være tilstrækkeligt, prisen på dette er væsentlig lavere
end f.eks. professionel indscanning.
Det er vigtigt at man i digitaliseringsprocessen sørger for at få den bedst mulige kvalitet. F.eks.
at man ved indscanning sørger for at opløsningen er så høj, at man har en mindst lige så god
version af materialet som originalen. At man senere kan være nødt til at vise billederne i en
lavere opløsning er et offer man må bringe for at kunne vise dem frem på en hjemmeside. Dog
skal man også ind tænke økonomien. Det er ofte dyrere at digitalisere i høj opløsning derudover
skal man betale for digital opbevaringsplads. Om de tekniske krav til kvaliteten udtaler Poul
Wachmann fra DIS-Danmark:
Det skal være læsbart. Det betyder, at scanning eller affotografering bør være minimum
300 dpi i forhold til det oprindelige dokuments størrelse. Scanningen bør være i farver
med 24 bits opløsning i RGB. Ved visning i internetbrowseren kan opløsningen reduceres
til ca. 150 dpi. Det er dagens kompromis mellem ønsket om høj opløsning og typiske
bredbåndshastigheder ved download (Bilag 3, side 115).
De følgende projekter er mere klassiske crowdsourcing projekter, hvor opgaverne er i
”rugbrødsarbejde” kategorien.
Arkivalieronline
Arkivalieronline er statens arkivers portal til digitale arkivalier. De har lige lanceret en ny
version af deres hjemmeside hvilket er en klar forbedring. Al indtastning foregår gennem Dansk
demografisk database. Dansk Demografisk Database er efter eget udsagn Danmarks ældste
51

crowdsourcing projekt på kulturområdet. Det er mere besværligt at blive indtaster end i andre
projekter, da man skal ansøge om det frem for bare at tilmelde sig. Man skal selv hente det
nødvendige program (der er forskelligt alt efter hvilken kilde man skal behandle). Derudover er
det op til den enkelte at indhente det materiale man skal korrekturlæse. Man kan finde nogle af
arkivalierne tilgængelige på Arkivalieronline. Andre på mikrokort man kan få tilsendt mod at
betale porto, disse kan dog kun læses med en mikrokortlæser. Jeg vurdere at det ikke vil virke på
så lille et sted som DLA da projektet i mine øjne kun fungerer pga. institutionens størrelse. De
har gjort det besværligt at deltage og det er svært at se hvad der skulle motivere brugeren.
Kildeportalen
DIS-Danmark er en forening af og for slægtsforskere. DIS-Danmark er meget aktive i arbejdet
med digitalisering af arkivalier, da deres medlemmer er nogle af de mest flittige brugere af
samme. Kildeportalen er en side der er ejet og styret af DIS-Danmark.
Projektet
Kildeportalen indeholder folketællinger, kirkebøger og skifter. Flere typer dokumenter vil
komme til med tiden.
Poul Wachmann fra DIS-Danmark fortæller følgende om opstarten af sitet:
Da vi startede projektet, var Statens Arkivers tilbud nogle afskrevne folketællinger fra
DDA (Dansk Data Arkiv) og visning af gamle kirkebøger på Arkivalieronline. Tilstanden
var stabil og der var ingen tegn på udvidelse af udbuddet. Samtidig kom der
henvendelser fra vores medlemmer om flere materialer og mulighed for online
indtastning (Bilag 3, side 115).
52

På forsiden er der tydelig indikering af hvilke kilder der er tilgængelige og hvor langt
indtastningen er nået. Herunder et eksempel med folketællinger.
Udsnit fra Kildeportalen fra midten af januar 2013.
Systemet
Som så mange af de andre projekter kræver Kildeportalen også at man opretter sig som bruger.
Så kan man til gengæld også se en statistik over ens egne indtastninger under sin profil.
Billedkvaliteten på arkivalierne er god. Der kan forekomme lidt ventetid når man åbner de
forskellige dokumenter. Det er en beta version af kildeportalen der er tilgængelig i øjeblikket og
de forventer at hastigheden stiger når den endelige version går i luften.
Brugerne
Alle har i princippet mulighed for at indskrive sig som bruger og begynde at tyde kirkebøger og
folketællinger. Dog skal man være god til at tyde den gamle håndskrift samt have en nogenlunde
forståelse for hvad de forskellige arkivalier indeholder. Så i praksis er det nok kun de
kulturhistorieinteresserede der vil benytte siden. Motivationsformerne der benyttes er ”cause”,
”achivement” og ”leaning”.
Erfaringer
Virker: Direkte indtastning på nettet. Klart overblik over hvor mange indtastninger der er
foretaget både af en selv og andre. Skrivefelt lige under visningen af dokumentet. Nem og
brugervenlig hjemmeside. Stort mål og god formidling af hvor langt der er endnu.
Virker ikke: Det kan være svært at se hvilke arkivalier der endnu mangler at blive indtastet.
Dragør: DLAs arkivalier er umiddelbart for specifikke til at være af interesse for DIS-Danmark.
DLA kan dog drage nytte er de erfaringer DIS-Danmark allerede har gjort.
53

DIS-Danmarks erfaringer
Poul Wachmann fra DIS-Danmark forklarer hvilke materialer de er interesserede i:
De vigtigste arkivalier for slægtsforskere er nogenlunde i rækkefølge: folketællinger,
kirkebøger, skifter og lægdsruller. Fremadrettet kan man også forestille sig mange andre
arkivalier blive gjort tilgængelige på internettet. Det kan være arkivalier og værker, som
i dag er forholdsvis vanskelige at finde. Det gælder bl.a. vejvisere, adressebøger,
telefonbøger og stort set alt, der kan belyse vores aners gøren og laden (Bilag 3, side
115).
Wachmann beskriver de vigtigste indekseringer af materialerne: ”I Kildeportalen benytter vi
indeksering af personnavn, sted og tid, som de væsentligste kriterier til maskinel søgning”.
Om deres bedste erfaringer siger han:
Det er formodentlig online indtastningen. Det er en stor fordel, at medhjælperne kan indtaste,
når de har tid og lyst og så meget eller lidt, som de orker.
Han fortsætter med at beskrive den største udfordring:
Det har så absolut været rettelse af fejl i billederne. Det drejer sig om manglende billeder,
dobbelte billeder og forkert placerede billeder.
54

Project Gutenberg
Projektet
Dette er et ud af mange transskriberingsprojekter, der har til formål at tilgængeliggøre gamle
skrifter. ”Project Gutenberg” er dog et af de første. De arbejder for at digitalisere og
korrekturlæse bøger, hvorefter de udgiver dem som gratis e-bøger. De digitaliserer udelukkende
bøger hvis copyright er udløbet og derfor er frit tilgængelige. De bruger frivillige til at indtaste
og korrekturlæse skrifterne. Derudover har de et sideløbende projekt hvor man kan indlæse
lydbøger.
De har et klart, om end ikke fast, mål om at digitalisere så mange bøger som muligt, for at give
alle mulighed for gratis e-bøger.
Man kan hjælpe både ved at oprette en bruger og som anonym. Dog er det begrænset hvor meget
man har mulighed for at gøre som anonym. Man kan kun bruge funktionen ”smooth read”. Det
vil sige at man læser teksten igennem og noterer de steder hvor man mener der bør foretages
ændringer, såsom tegnsætning eller stavemåde. Som registreret bruger har man mulighed for at
rette i teksten.
Der er en overskuelig oversigt over hvilke bøger der er undervejs og den estimerede resttid målt i
dage.
Systemet
Som tidligere nævnt er der mulighed for, men ikke krav om, at oprette en bruger.
Sikkerhedssystemet er beskrevet tidligere i afsnittet ”pålidelighed og problematikker”. Der er en
række grader hvert tekststykke bevæger sig igennem. Det er vist herunder:
55

Figur 4: Dataflow diagram fra ”Project Gutenberg” der viser hele processen fra start til slut
(Project Gutenberg, 2013).
56

Brugerne
Alle kan deltage i projektet, men da det gælder korrektur kræves der en basisviden indenfor
stavning og tegnsætning. Der er mulighed for at rette bøger på flere sprog dansk inkluderet.
”Projekt Gutenberg” gør rent bord med motivationsformer. Det er en god sag: gratis e-bøger til
alle. Der er en rangliste over de mest aktive brugere. Det sociale aspekt dækkes ind med et
onlineforum. Den enkelte har mulighed for at stige i graderne og kan med tiden få flere og flere
muligheder.
Erfaringer
Virker: Bøger på mange forskellige sprog, hvilket gør at man kan hjælpe uanset modersmål.
Mange motivationsfaktorer. Letforståelige manualer der beskriver alle tænkelige problemer man
kan møde.
Virker ikke: For at hjælpe skal man downloade et program, det besværliggør processen men er
ikke uoverkommeligt. Designmæssigt er siden ikke i top, men det er en detalje.
Dragør: DLA har mange tekstdokumenter og de ville kunne bruge samme metode.
Danmark set fra luften – før Google
Projektet
Projektet bygger på flere samlinger af luftfotos taget fra 1913-2009 og er ejet af det kongelige
bibliotek. Billederne er taget med henblik på salg til husejerne og har kun omtrentlige adresser
nedskrevet af fotografen under flyvningen. Man kan derfor hjælpe med at finde den rigtige
placering. I første omgang er det kun fotos fra Fyn, men med tiden vil flere områder komme
med.
Man får vist et Google kort, på trods af titlen på projektet. Herpå er der placeret en masse nåle.
De grønne nåle er allerede placeret korrekt, hvor de røde kun står i det rigtige område. Man kan
nu zoome ind på en af de røde nåle, markere den og markere den korrekte placering hvis man
kender den. Man kan skifte mellem tre forskellige kort: 1954, 1995 og 2006. Nålen bliver, efter
at være blevet flyttet, grøn.
57

Screen shot fra ”Danmark set fra Luften”(Det Kongelige Bibliotek, 2013).
Målet er at nå gennem alle luftfotos. Der er en nem oversigt så det er tydeligt hvordan
opgaveløsningen forløber:
Udklip af screen shot fra ”Danmark set fra luften”. Oversigt over fotoserier med procentvis
visning af hvor mange billeder der er blevet placeret.
58

Systemet
Også denne side kræver log-in for at kunne ændre på nålenes placering. Der er en legende
tilgang til projektet. Det virker næsten som et puslespil, hvor man skal have brikkerne til at gå
op.
Brugerne
Det er nødvendigt med lokalkendskab for at kunne placere nålene korrekt.
Motivationsformerne er ”Cause” og ”achivement”.
Erfaringer
Virker: Lille oversigt med alle billederne fra det viste område ude i venstre side. Klart og
tydeligt mål og statistik over resultaterne.
Virker ikke: Ikke tydeligt hvilken rækkefølge oversigtsbillederne bliver vist. Det ville være
smart hvis billederne der endnu ikke var placeret lå øverst. Eventuelt at man selv kunne vælge
sortering.
Dragør: Man kunne bruge kort og nåle metoden på samme måde i Dragør. Selvom området er
mindre. Der kan være problemer med at nålene ville ligge for tæt.
Politiets registerblade
Projektet
Projektet er udviklet af Københavns stadsarkiv og blandt andre DIS-Danmark. Politiets
registerblade er et register på løse blade, som blev ført af Københavns politi i perioden 1890 til
1923. Registerbladene er den første centrale personregistrering af hele befolkningen i København
og er en forløber for Folkeregistret. De dækker samtlige beboere i København over 10 år. Gifte
kvinder og børn i alderen 10-14 år blev opført på ægtemandens/faderens registerblad
(Københavns stadsarkiv, 2012b)
Politiets registerblade er en crowdsourcing succeshistorie. I 2009 åbnede man hjemmesiden og
alle interesserede kunne tilmelde sig. Registerbladende blev frigivet i bundter og de måtte
59

kæmpe for at følge med de ivrige indtastere, der blev ved med at efterspørge flere
arbejdsopgaver.
Jeg har kontaktet Jeppe Christensen digitalarkivar og projektleder på Politiets registerblade for at
få mere af vide om deres egne erfaringer.
Han fortæller her om måden de har digitaliseret registerbladende på:
Registerbladene er digitaliseret fra mikrofilm af Statens Arkivers Filmingscenter.
Kvaliteten er dog ikke god, men for 99 % af bladene er det læsbart, men det er jo en
digitalisering fra en sort/hvid filmkopi. Vi køre pt. en opgave, hvor de ulæselige blade
bliver gendigitaliseret fra de originale papir blade og i farver (Bilag 4, side 117).
Der er en tydelig oversigt over hvor mange registerblade der mangler indtastning fordelt på de
forskellige bydele.
Systemet
Alle kan søge på samt læse registerbladene, men vil man være med i projektet, skal man oprette
en bruger.
Kvaliteten af de digitale registerblade er svingende. Som Jeppe Christensen fortæller i det
ovenstående citat så arbejder de på at digitalisere de dårligste kopier igen.
Brugerne forventer en hurtig svartid i kommunikationen med Politiets registerblade. Det er
derfor en prioritet fra Politiets registerblades side og de bestræber sig på at holde svartiden på
under et døgn.
Brugerne
Følgende tabel er dannet på baggrund af en analyse Politiets registerblade har foretaget af deres
indtastere.
60

Tabel 5: Samling af statistik fra en undersøgelse af de frivillige på Politiets registerblade.
Den typiske indtaster
Kvinde (55 %)
56-65 år (42 %)
Mellemlang uddannelse (34 %)
Bor i Hovedstadsområdet (51 %)
Betegner sig selv som slægtsforsker (92 %)
Er medlem af en slægtsforskerforening (63 %)
Er på pension/efterløn (42 %)
Man får tildelt point for hver type oplysninger man indtaster. Der er lister over både ugens
topindtastere og brugere med flest indtastninger i alt.
Det er muligt at blive superbruger. For at blive superbruger skal man kunne opfylde en række
kriterier; ”ligge på top 35 på statistiklisten”, være velbevandret i indtastningsmanualen og udføre
indtastninger af god kvalitet. Som superbruger kan man rette og slette i alle indtastninger. Man
får desuden en række fordele såsom invitation til et årligt arrangement, små gaver og nyheder om
sitet før alle andre.
Når de spurgte hvad der motiverede indtasterne var de tre kategorier med flest svar; det er rart at
hjælpe andre, sjovt og udfordrende arbejde, jeg er del af et fællesskab.
61

Figur 5: Oversigt over motivationen besvaret af indtastere på politiets registerblade.
Indtastninger skete på alle tider af døgnet og mængden af registerblade pr. person svinger fra et
par til flere hundrede. Særligt de meget aktive indtastere ønsker Politiets registerblade at
belønne. Det kan være i mange afskygninger.
Anerkendelse af indtasternes arbejde både i ord og symbolske gaver fx historiske
udgivelser, highscore-diplomer og senest gav vi top-75 en kaffekrus med et særligt
Registerbladsdesign. Mindst en gang om året udsender vi noget til de mest aktive, og
flere gange om året skriver vi til de frivillige via nyheder og forum. Vi holder også et
årligt arrangement, hvor de frivillige komme ind på arkivet og høre mere om projektet og
andre arkivalier som Registerbladene åbner op for. I foråret 2012 havde bl.a. også
arrangeret en byvandring, som bygger på de personer de har tastet ind. Vi gør også en
del ud af at fortælle i hvor høj grad projektet inspirere til nytænkning i kulturverden,
oplysninger man som indtaster ellers ikke får (Bilag 4, side 117).
62

Anstrengelserne for at glæde indtasterne virker.
Vi kan se af evalueringen at det betyder noget for de frivillige at blive anerkendt for deres
arbejde og at symbolske gaver virker motiverende på arbejdet. Jeg tror det er en
afgørende faktor og det er meget naturligt at vi som facilitator, også er aktiv i forhold til
at stimulere fællesskabet og den enkelte med påskønnelse og perspektivering (Bilag 4,
side 117).
I undersøgelsen af de frivillige svare flere at det var rart at være en del af et fællesskab. I
fællesskabet kan man søge hjælp hos andre brugere og diskutere detaljer og fremgangsmåde.
De motivationsformer de benytter er ”cause”, ”achivement”, ”social” og ”learning”.
Figur 6: Fællesskabsfølelse på ”Politiets registerblade”.
En pop-up-undersøgelse på hjemmesiden i oktober 2011 viste at hovedårsagen til ikke at
tilmelde sig som indtaster, var mangel på tid.
63

Figur 7: Fra en pop-up-undersøgelse fra Politietsregisterblad.dk. Figuren viser ikke-brugeres
begrundelse for ikke at deltage.
Erfaringer
Virker: God og effektiv kommunikation med deres indtastere. Ligetil og lækker hjemmeside.
Stort mål og god formidling af hvor langt der er endnu. God og bred motivering af brugerne.
Virker ikke: Indtasningsfelterne står i højre side og rækker længere ned men billedet af
registerbladet følger ikke med ned ad siden når man scroller.
Dragør: På Politiets registerblade er der mange tusinde poster der har den samme opbygning. På
DLA er der mange små opgaver og det kan være mere besværligt at finde en ensartet
standardramme.
Københavns Stadsarkiv erfaringer:
Jeppe Christensen mener at følgende punkter har gjort projektet til en succes (Bilag 4, side 116):
At projektet er startet af de tre slægtsskabshistoriske foreninger og vi fortsat samarbejder
med dem igennem en referencegruppe. Dette samarbejde sikre at vi møder
64

slægtsforskernes behov og giver os adgang til deres kommunikationskanaler blade og
webside.
At vi har udviklet en stabil løsning, som udnytter mange af tekniske muligheder
internettet åbner op for.
At vi behandler de frivillige som ligeværdige og kommunikere åbent med dem
Deres bedste erfaring er deres brugere og det arbejde de lægger på siden.
At brugerne har så uendeligt meget at byde på, og de er meget grundige. De er drevet af
lyst, som aktivere enorme resurser og sans for detaljer. Det er et arbejde som vi ikke
kunne afse tid til blandt stadsarkivets medarbejdere, og som bestemt også kræver særlige
kompetencer, som de frivillige i kraft af de er drevne slægtsforskere besidder (Bilag 4,
side 118).
Den største udfordring har været at holde styr på de engagerede brugere i debatten:
”At holde en klar faglig linje, samtidigt med at vi lytter til de forskellige grupperinger af
frivilliges ønsker. Specielt har debatten omkring kildetro indtastning kontra normaliseret
indtastning taget meget tid at holde på sporet (Bilag 4, side 118).
Zooniverse
Projektet
www.zooniverse.org er en side der formidler adgang til flere crowdsourcing projekter. Det
startede ud med et enkelt projekt (Galaxy Zoo), som går ud på at klassificere galakser. Det blev
så populært at man valgte at fortsætte med andre projekter fra flere retninger. I øjeblikket er der
mulighed for at deltage i 14 forskellige projekter fordelt på fem kategorier: climate, space,
humanities, nature og biology.
Projekterne har forskellig fokus men ligner hinanden i opbygning. Alle projekterne har behov for
menneskelige øjne til at løse et givet problem. Computere kan mange ting, men er knapt så god
til billedgenkendelse.
Vælger man et af projekterne bliver man præsenteret for et billede og skal på den ene eller anden
måde hjælpe med at afkode det, om det er klassificering af dyr på savannen, kræftcellers form
65

eller tydning af gammel papyrus. Man får de nødvendige værktøjer til at løse opgaven, typisk i
form af en afkodningsnøgle. Skal man tyde papyrus, så får man vist et billede af de forskellige
tegn og deres betydning. Skal man klassificere dyr på savannen får man vist en oversigt over de
forskellige dyrearter samt en række knapper der kan hjælpe en med at bestemme arterne på
billederne hvis man er i tvivl.
Screen shot fra zooniverse projektet ”Snapshot Serengeti” hvor man kategoriserer dyr på
savannen (Zooniverse, 2013).
Systemet
Man har mulighed for at logge ind men det er ikke krævet. Hvis man vælger at logge ind kan
man få vist statistikker over sit arbejde. Projekterne er sjove at bruge, selvom det kræver en
smule introduktion. I alle projekterne er der en fin introduktion der via billeder og markeringer
på skærmen viser hvad man skal. Layoutet er lækkert og poleret.
Brugerne
Brugerne her kan være alle typer, eneste krav er at man kan engelsk og er villig til at sætte sig
ind i projektet.
Der er fora man kan benytte og snakke om projekterne.
66

Motivationsfaktorerne er ”cause”, ”learning” og ”social”.
Erfaringer
Virker: Visuelt flot med klare farver. Nem oversigt over projekter. Flere projekter samlet et
sted, så man kan variere sine indtastninger.
Virker ikke: Nogle steder mangle man at kunne zoome mere ind f.eks. når man tyder papyrus
(billede vist senere). Dette er fordi papyrussen er i meget dårlig stand og blækket kan være svær
at læse.
Dragør: Mange af DLAs dokumenter er håndskrevne og svære at læse. Man kunne sagtens lave
et tilsvarende projekt som ”ancient lives” vist herunder som er et projekt på zooniverse hvor man
tyder græsk papyrus.
Screen shot af zooniverse projektet ”Ancient lives”hvor man tyder papyrus (Zooniverse, 2013).
Registrering crowdsourcing erfaringer
Langt de fleste af projekterne benytter log-in. Det kan være en forhindring, på den anden side er
det en mere bevidst beslutning brugerne træffer når de vælger at hjælpe projektet.
67

Alle projekterne omhandler en eller anden form for billedbehandling. Tydning eller afkodning af
et billede, hvorefter man skal gøre noget.
Formidling
Den sidste hovedopgave er formidling. DLA er ikke helt afklarede med hvor meget og hvordan
de vil formidle. På den ene side føler de ikke helt at det er deres opgave, på den anden side
ønsker de også at brugerne skal have mulighed for selvbetjening. De prøver desuden at være til
stede på så mange platforme som muligt, for at nå ud til så mange forskellige typer brugere som
muligt: Hjemmeside, Facebook og YouTube. Ved søgning direkte på Facebook dukker DLA
ikke op. Gruppen hedder ”Kikkenborgen” efter medlemsbladet i Dragør Lokalhistoriske
Forening. Et link fra hjemmesiden leder brugeren til den rette side på Facebook. Man kunne
overveje at gøre relationen til DLA tydeligere på Facebook, så gruppen vil dukke op i en
søgning.
Henning Sørensen beskriver DLAs ønskede formidling på forskellige måder.
De ønsker at være førende i verden inden for formidling af bygningskultur og historie.
”Vi vil gerne have at Dragør bliver det sted i Danmark hvor man er længst fremme med
formidling af bygningskultur og historie” (Bilag 2, side 110).
På den anden side mener de heller ikke at det er deres opgave at formidle.
”det vi kan som arkiv det er at levere information i dybden, altså vi kan levere den
grundige og sådan meget nøjagtige, præcise, specifikke information ik? Alt det der så
hedder formidling på det mere overordnede plan tilfredsstille nysgerrighed og den slags
ting. Det tror jeg vi bliver nødt til så at lade nogen andre om. Når jeg siger nogen andre
så er det nok museerne” (Bilag 2, side 111).
Til gengæld ser DLA at indsamlingsopgaven kommer mere i fokus i fremtiden.
”Altså det er den rolle jeg tror vi får i fremtiden. At vi bliver, altså vi træder måske lidt
tilbage i forhold til det publikumsrettede, men bliver meget bedre til vidensorganisation,
til også indsamling ... Det skal man jo ikke glemme. Det er jo også noget med hele tiden
at opdatere sin samling” (Bilag 2, side 112).
68

Det er ikke et spørgsmål om formidling eller ej, men hvordan og hvor meget. Mængden af
formidling vil variere fra institution til institution. For DLAs vedkommende konkluderer jeg at
den tætteste beskrivelse af deres formidlingsbehov er:
Formidling af information til dem som ikke har et specifikt behov, uden at det bliver
decideret turristinformation.
Oplysninger om hvad arkivet ligger inde med, så brugere med et mere avanceret behov
kan formulere en forespørgsel.
De følgende projekter er forskellige muligheder for at formidle eksisterende indhold. Her er der
altså meget begrænset eller ingen brugerinddragelse. Jeg vil derfor ikke bruge analysepunkterne,
men blot beskrive projekterne.
Historisk atlas
Historisk atlas er udviklet og styret af Odense museum. Historisk atlas er et kortbaseret system
hvor man via tilvalgsmenuer kan finde forskelligt indhold på kortet og afgrænse indenfor
tidsperiode. Atlaset dækker hele Danmark, dog medtages kun museer og andre etablerede
institutioner. Der medtages kun institutioner som har betalt et beløb, der udregnes ud fra deres
størrelse. Den egn der er bedst dækket er ikke overraskende Fyn.
Atlaset virker ved at der er en række filtre hvor man kan til og fravælge tidsaldre og emner. De
lokkationer der passer til søgningen vil dukke op på atlaset som ikoner. Der er mulighed for at
benytte en række forskellige kort. En fin detalje der dog ikke virker helt optimalt i praksis.
Specielt på de ældre kort sidder ikonerne ikke altid som de skal. F.eks. benytter man ”John
Speed”s kort fra 1626 vil alle Esbjergs ikoner ligge et godt stykke ude i Vesterhavet.
Sitet har også en app.
Vores gade (Ribe)
Vores gade er et projekt der udelukkende kan fungere ved deltagelse af husenes beboere. De
laver en beskrivelse af huset og dets tidligere og/eller nuværende beboere. Der findes ingen
skabelon og resultatet er derfor meget svingende i detaljeringsgrad og udførelse. Et lignende
projekt er blevet gennemført som et pop-up-projekt i Cambridge, hvor beskrivelserne var
placeret foran husene på papskilte.
69

Dette projekt er så low-tec som det kan blive, men det viser meget godt, hvor lidt man kan nøjes
med. Projektet står og falder med beboernes assistance, engagement og villighed til at have et
skilt stående i vinduet. Nyttegraden kan diskuteres da man er nødt til at være til stede fysisk og
det er svært at vide om brugerne får nok ud af det, i forhold til hvilken energi der er lagt i det.
Dette kan dog argumenteres for i samtlige crowdsourcing projekter.
Apps
Smartphones har på samme måde som internettet givet os en ny platform, hvor mulighederne
endnu ikke er afprøvet til fulde. Apps er oppe i tiden og man er ikke rigtig moderne hvis ikke
man har en app, på samme måde som man forventer at en institution har en hjemmeside. Der er
forskellige typer af apps: spil, fakta og en kombination af disse. Apps giver mange muligheder
for at formidle viden i lommeformat. Typisk har en app et meget specifikt formål. De mest
succesfulde apps har kun et enkelt formål. F.eks. scavenger hunt der er en fysisk skattejagt der
benytter geotagging til at lokaliserer skatten. Et geotag er et tag med oplysninger omkring brede
og længedegrad der beskriver den præcise lokalisering (Smith 2008, side 111). Når man finder
skatten vil den bestå af en form for æske hvor tidligere findere har lagt en lille ting: en figur, en
muslingeskal, et klistermærke eller lignende. Man tager et af objekterne og lægger selv et nyt til
den næste ”scavenger”.
Københavns befæstning er en app der er et glimrende bud på hvordan man kan bruge historiske
data til at skabe en fiktionshistorie. Spillet er målrettet til børn og de bliver guidet rundt på
Københavns fæstningsanlæg på en sjov, interaktiv og lærerig måde.
Dette kunne snildt fungere i Dragørs rammer, da det netop vil give brugeren mulighed for at
bevæge sig rundt, samtidig med at de får informationer.
DLA har været i kontakt med Naja Kløve Moltved der har arbejdet med formidling til
mobiltelefoner. Hun har rådgivet dem om formidling af byens historie og arkitektur på digitale
platforme. Hun rådede dem til ”ikke at udvikle en egen digital platform til de mobile enheder,
men i stedet at kigge på eksisterende platforme eller – hvis de ønskede en egen portal – at lave et
mobilsite fremfor en APP, fordi APPs kræver løbende udvikling og tilpasning til det konstant
skiftende produktmarked”(Bilag 8, side 123).
Dette er helt i tråd med DLAs eget ønske om en langtidsholdbar og systemuafhængig løsning.
70

Streetmuseums
London, Århus og Silkeborg har etableret såkaldte streetmuseums, hvor man gennem sin
smartphone kan få oplysninger om det sted man befinder sig. Dette er den udvidede udgave af
ovenstående. De fungerer på den måde at gpsen i telefonen registrer hvor brugeren befinder sig
og viser det indhold der er registreret på de koordinater via geotagging. Det kan f.eks. være
billeder eller information.
DLA er i øjeblikket i gang med et mindre forsøg med QR koder, hvor de gerne vil sætte koderne
i vinduerne på udvalgte huse. QR koden kan scannes med mobiltelefonen og leder brugeren hen
til den korrekte underside på DLAs hjemmeside, hvorpå huset bliver beskrevet. De er i dialog
med borgerforeningen og andre relevante udvalg, for at teste ideen af. Fordelen ved denne
løsning er at den kan give de samme muligheder som f.eks. en app, men den er langt mere
kosteffektiv, da den ikke involverer ny teknologi men udelukkende koster prisen på en label.
Kulturarv
Appen er udviklet af to unge mænd der kalder sig CodeUnited. De vandt Danmarks første
kulturarvs hackathon ”#HACK4DK” med appen ”kulturarv”. Den bygger på oplysninger fra
FBB (fredede og bevaringsværdige bygninger) fra kulturarvsstyrelsen samt Flickr, Instagram og
Wikipedia. Den virker ved at kombinere billeder og gps data. Den samler oplysningerne og giver
mulighed for at se dem samlet. Ideen med at samle allerede eksisterende data er god. Desværre
har den ikke virket optimalt for mig, da programmet bliver ved med at lukke ned hvis man
klikker på de links der leder en videre hen til de originale data.
Gadehistorier
En app der kan fortælle dig en kort historie om gaderne omkring dig, eller bestemte gader via
søgning. Det er en meget fin lille app, men den giver ikke så meget. Historierne er meget korte.
Der er dog mulighed for selv at kommentere og derved tilføje ny information.
Formidlings erfaringer
Der er to platforme til formidling af data. Der er computeren hvor man sidder derhjemme.
Derudover kan man bruge sin smartphone, når man er på stedet fysisk.
Apps giver muligheden for at opleve omgivelserne og baggrundsinformationen på én gang.
Derved gives der en helheds oplevelse. Platformen giver ikke mulighed for mere en et enkelt
71

fokusområde. Teknologien udvikler sig hastigt og man risikerer at blive fanget på en forældet
digital platform. Den kan derfor ikke anbefales til små institutioner hvor man ikke har mulighed
for at ny udvikle og tilpasse til ny teknologi hele tiden.
Pc-baserede tiltag giver mulighed for at være bredere i sin formidling og dække flere områder.
Nogle af de projekter der er blevet analyseret under ”indsamling” samt ”bevaring og
registrering” er desuden formidlingsplatforme.
Henning Sørensen udtrykker også sin bekymring om at blive alt for fascineret af de nye
muligheder:
… jeg tror også man skal passe på at man ikke lader alle de der teknologiske muligheder
styre for meget hvad det er man gør i sin formidling … det er også derfor jeg siger at jeg
vil egentlig hellere være den der tilrettelægger materialet til formidling og så er det
måske nogle andre der skal finde ud af hvad gør vi så rent teknisk for at få det ud til folk
(Bilag 2, side 110).
72

Husene i Dragør – digitalisering i praksis
Bogen ”Husene i Dragør” var udgangspunktet for DLAs ønske om en samling af data. Den vil
derfor være oplagt at digitalisere og bruge som det første crowdsourcing projekt. Jeg vil, på
baggrund af de erfaringer som jeg har gjort på området, vise hvordan man kunne tilrettelægge
sådan et projekt. Bogen er udgivet af Nationalmuseet og hvis man vil føre projektet ud i livet,
skal en tilladelse indhentes fra dem.
Ved et projekt som dette er der mange opgaver der skal løses. Derfor vil det være en fordel at
dele dem op i mindre ”mikroopgaver”. Billedet på næste side viser en side fra bogen og hvilke
områder der ville skulle behandles hver for sig. Opgaverne er ud over digitalisering:
Selve opdelingen af siden. Når man har siden indscannet ville man skulle dele siden op så
opgaverne bliver fordelt. Dette kunne man gøre på samme måde som ”ancient lives”,
hvor brugeren får vist et billede og bliver bedt om at markere teksten. Det er nemt med
billede og billedtekst samt tekster med overskrift. Sværere er det med de tekststumper der
hører til en foregående side. Her forestiller jeg mig at man ved hjælp af sidetallene kan
hæfte tekststumpen på der hvor det hører til. Alle tekstkasserne får enten manuelt eller
automatisk påhæftet adresse og/eller matrikel nr.
Billede registreres. Dette vil kræve yderligere beskæring af billedet, samt indtastning af
billedteksten.
Bygningsbeskrivelse. Denne og de følgende to punkter er rene indtastnings opgaver der
ville kunne løses på samme måde som ”Project Gutenberg”, hvor teksten vandrer gennem
et antal led, så man er nogenlunde sikker på tekstens rigtighed.
Bygningshistorie
Beboerhistorie
Fredningsgrad. Denne er ret enkel og kan evt. hænge sammen med en af de andre
opgaver. Jeg forestiller mig en form for drop down menu.
Man vil efterfølgende kunne tilføje value adding elementer såsom tagging.
73

Affotograferet side fra ”Husene i Dragør”(Nationalmuseet, 1978, side 168). Billedet er taget
med et almindeligt kompaktkamera med 10 megapixel. Siden er delt ind i de afsnit der skal
behandles hver for sig.
74

Samlet crowdsourcing indgang
Zooniverse fik mig til at tænke på hvor ens mange crowdsourcing opgaver er også dem DLA og
andre arkiver står overfor. Her tænker jeg specielt på de opgaver hvor det et billede der skal
tydes.
Hvis man kunne konstruere en side der, på samme måde som Zooniverse, samler alle de små
projekter fra en masse institutioner. Derved ville man kunne genbruge meget af opsætningen og
spare på opstartsomkostningerne.
Det vil også være en fordel for brugerne at have mange projekter samlet på et sted. Brugere der
er villige til at gøre en indsats behøver derfor ikke nødvendigvis at kende alle de små
institutioner der har behov for hjælp.
Straks opstår spørgsmålet om finansiering og vedligeholdelse af denne side. Ved at samle
projekterne og have en standard ramme vil man kunne reducere startomkostningerne pr. projekt.
Derved ville det blive en reel mulighed for flere institutioner. En form for brugerbetaling for de
små institutioner kombineret med statstilskud vil ikke være urealistisk løsning. Det ville
naturligvis være bedre hvis man kunne komme uden om egenbetaling. Man kunne håbe på
støttemidler og/eller at en større institution ville tage projektet til sig eksempelvis DIS-Danmark.
Poul Wachmann fra DIS-Danmark fortæller at et projekt med en vis brede måske ville have
interesse:
Hvis et projekt er rettet mod den store gruppe af slægtsforskere, vil det have interesse for
DIS-Danmark som forening at deltage. For tiden er antallet af projekter voksende og vi
er ikke blinde for, at der kan opstå en vis mætning. Nogle projekter vil være mere
interessante end andre (Bilag 3, side 116).
Det vil sige at meget smalle eller specifikke projekter, nok ikke vil give mening for foreningen.
En samlet indgang tror han ikke på:
Jeg har svært ved at se en samlet indgang. Den bedste løsning synes at være baseret på et
formaliseret samarbejde mellem et arkiv/institution og en eller flere foreninger, som har
interesse i projektet og kan mobilisere sine medlemmer til at deltage (Bilag 3, side 116).
75

Jeppe Christensen er anderledes optimistisk:
Ja, selvfølgeligt er det muligt. Bl.a. kan de erfaringer vi nu er i gang med at få sammen
med Statens Arkiver bruges til et generelt system eller nogle faste byggeklodser som kan
danne grundlag for andre arkivaliegrupper. Det ville jo være smukt med nogle midler
statslige eller fra en fond til at udvikle et sådan projekt (Bilag 4, side 118).
Han mener desuden godt at deres erfaringer ville kunne bruges andre steder, men ikke systemet:
Ja, der er generelle betragtninger som vi kan genbruge, men selve systemet kan ikke
direkte anvendes på et andet projekt. Vi har et samarbejde med Statens Arkiver om at
udvikle et system som både kan anvendes til vores begravelsesprotokoller og til et nyt
projekt i Statens Arkiver (drevet af Rune Clausen og Charlotte SHJensen), hvor 100.000
ærebevisninger fra de sleviske krige skal transskriberes (Bilag 4, side 118).
Jeg tror på ideen og er overbevist om at det med den rigtige opbakning kunne blive en succes.
Ved at samle mange små projekter fra hele landet ville man derved kunne opnå en bredere
dækning. Det kunne måske derfor blive mere interessant for f.eks. DIS-Danmark og tilsvarende
institutioner at deltage i. Om ikke andet kan man følge Poul Wachmanns råd og skabe et
samarbejde mellem flere institutioner.
Det er naturligvis heller ikke helt uden problemer at skabe en samlet indgang. Det vil kræve at
crowdsourcingplatformen er kompatibelt med et eventuelt eksisterende arkivsystem. Da mange
arkiver allerede bruger Arkibas ville det ikke kræve tilpasning til mange forskellige systemer.
Det ville være oplagt at tænke crowdsourcing muligheden ind i den nye portal Arkibas.dk.
Der vil være behov for en tovholder i projektet, det kunne være DLA, Arkibas eller
undertegnede.
76

Diskussion
Jeg vil i de følgende afsnit diskutere metoden, crowdsourcing på arkiver og en samlet
crowdsourcing indgang.
Metoden
Til analyserne har jeg brugt Hollys tips til crowdsourcing og Carpenters motivationsformer som
udgangspunkt. Jeg ændrede lidt i punkterne og tilføjede et par af mine egne. Alligevel har
analysemetoden ikke vist sig at være så effektiv som jeg havde forventet. Det stod klart at de tre
hovedopgaver er vidt forskellige og derfor måske skulle analyseres forskelligt. Hollys tips til
crowdsourcing fungerer allerbedst til organiseringsprojekter hvor der er en mængde opgaver der
skal løses, fremfor f.eks. indsamlingsprojekter der er sværere at sætte et fast mål på. På trods af
vanskelighederne mener jeg at kunne se et mønster i projekterne samt have fået et overblik over
fordele og ulemper.
”Formidling” viste sig at blive et problem at analysere, da crowdsourcing som sådan ikke kan
anvendes. De data man får fra crowdsourcing i ”indsamling” samt ”bevaring og registrering” kan
formidles, men selve processen kan ikke umiddelbart. Derfor valgt jeg ikke at benytte
analysepunkterne på formidlingsprojekterne og heller ikke medtage dem her i diskussionen af
crowdsourcingprojekterne.
Crowdsourcing af kerneopgaver
Groft sagt handler indsamling om at få viden og registrering om at få arbejde udført. De følgende
afsnit diskuterer hvilke overvejelser man skal gøre sig i forbindelse med crowdsourcing af
arkivets kerneopgaver.
I processen med design af crowdsourcing projektet skal man tænke på hvilket mål man vil opnå,
samt hvordan man senere skal registrere data. Er det indsamling af fysisk materiale, brugernes
minder eller registrering af eksisterende materiale. Det vil være en fordel allerede her at tænke i
de felter ens arkiveringssystem benytter.
Målgrupper
De projekter der er blevet analyseret opfordrer alle til at deltage. Hvilket også giver mening i
forhold til crowdsourcingtanken. I realiteten tror jeg det er mere begrænset.
77

Registreringsprojekterne har visse begrænsninger i.f.t. diversiteten mellem brugerne. Her bliver
der sat krav til brugerens færdigheder i større eller mindre grad. På blandt andre Politiets
registerblade og Kildeportalen skal man minimum have basale kundskaber indenfor tydning af
håndskrift.
I brugerundersøgelsen på Politiets registerblade fandt man at langt de fleste indtastere kalder sig
slægtsforskere og kunne derfor tænkes at ville bruge registerbladene efterfølgende. Man bør
derfor være opmærksom på at når man sætter begrænsninger op for sine brugere så forringes
diversiteten. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting da der kræves engagement samt
omhyggelighed. Det findes hos de brugere der har interessen for området.
Motivation til crowdsourcing
Mange deler i dag billeder på diverse sociale netsteder såsom Facebook og Flickr, så de finder
det ikke unaturligt at dele private fotos. Dog er der stadig brugere der ikke er vant til at dele så
private ting som billeder og erindringer. Man bør derfor gøre sit mål helt klart så brugeren ikke
er i tvivl om hvordan materialet bliver behandlet fremadrettet.
Holly anbefaler at motivere på så mange måder som muligt, for at ramme flest mulige
persontyper. Man kan se i tabel 6 og 7 at motivationsformerne bliver prioriteret forskelligt. Dog
tegner der sig et mønster. Indsamlingsprojekterne har generelt færre motivationsformer.
”Achivement” og ”cause” er flittigt benyttet i begge projekttyper. Det individuelle konkurrence
aspekt samt det sociale fællesskab er benyttet i registreringsprojekterne. Det giver også mening
da de fleste af disse projekter indeholder problematikker der kan diskuteres, samt mulighed for at
udfører mange af den samme type opgave.
Tabel 6: Oversigt hvordan de analyserede indsamlings projekter motiverer deres brugere.
Achivement Cause Social Learning
Erindringer.dk X X
1001 fortællinger X X (X)
VÆGGEN X (X)
Danmark dengang X
78

Tabel 7: Oversigt hvordan de analyserede registrerings projekter motiverer deres brugere.
Achivement Cause Social Learning
Kildeportalen X X X
Project Gutenberg X X X X
Danmark set fra luften X X
Politiets registerblade X X X X
Zooniverse X X X
Værdien af data
Brugerinddragelse skal være gennemtænkt og ikke bare være for fornøjelsens eller mulighedens
skyld. Derfor skal der fra starten været et fast mål. Det er fint at ville give brugeren mulighed for
at deltage i arkivets aktiviteter, men ikke hvis det udmunder i ligegyldig information for
institutionen.
Crowdsourcing er som en gaveudveksling, begge parter skal have noget ud af det. Brugeren får
en belønning i den form man vælger at motivere og institutionen får viden eller arbejdskraft. Et
projekt bør være afbalanceret mellem de to parter. Man kan som VÆGGEN opleve en
forskydning mellem institution og bruger når de data der bliver delt ikke opfattes som
værdifulde.
Optimering af data
Value adding tilføjer noget ekstra til de eksisterende dokumenter og giver mere værdi for brugere
og institution.
Tagging kan skabe øget relation mellem arkivalierne. Netop øgede relationer er et af de punkter
der vil komme DLA til gode i forhold til deres ønske om en databrønd. Jo flere relationer
dokumenterne har til hinanden jo flere muligheder har man for at trækker lister ud på kryds og
tværs til diverse formål.
Mange projekter giver mulighed for at kommentere på egne eller andre brugeres data.
Kommentarer eller tilføjelser kan i nogle tilfælde tilføre noget ekstra til materialerne. De
analyserede projekter hvor kommentarer er mulige synes jeg ikke nødvendigvis de tilføjer noget
vigtigt. Man kan overveje hvem der i virkeligheden har glæde af kommentarerne. Personligt tror
79

jeg mere på brugerfora hvor man kan diskutere relevante emner, fremfor muligheden for at
skrive ”Smukt billede” under en indførsel. Det giver selvfølgelig muligheden for at rose
hinanden og det kan virke motiverende. Alternativt kunne man lade kommentarer have en
udløbsdato.
Sortering af data før under eller efter crowdsourcing?
Stor deltagelyst og svingende kvalitet nødvendiggør at man forud for indsamlingen har fastlagt
nogle rammer i forhold til hvilke materialer man ønsker. Ved at sætte begrænsninger op risikerer
man at bremse nogen brugere i at dele, men samtidig - gør man det ikke, kan man blive
oversvømmet med irrelevant materiale.
Nogen af projekterne kræver godkendelse af materialet hos tovholderen før det bliver frigivet til
alle. Denne måde giver mulighed for at bremse uønskede tilføjelser samt korrigere for eventuelle
uklarheder i beskrivelsen af ønskerne til projektet. Dette er alt efter projektets popularitet en stor
opgave og kan ikke anbefales til den lille institution med begrænsede ressourcer.
En sidste mulighed er at lade brugerne sortere i de indkomne data f.eks. via afstemning.
VÆGGEN har blandt andet benyttet denne metode. Man risiker at væsentligt materiale ikke
bliver gemt samt at materiale uden interesse for institutionen bliver beholdt.
Crowdsourcing på DLA
Gennem analyserne står det klart at crowdsourcing ikke kan stå alene, men det kan være et godt
supplement til de traditionelle arbejdsgange. Der er ingen af de analyserede projekter der dækker
DLAs behov 100 %. Man kan vælge at benytte de steder der fungerer og fordele sine behov over
flere sites, eller man kan skabe en samlet indgang.
Det vil kræve noget forarbejde, hvis DLA skulle benytte crowdsourcing. Selve
digitaliseringsprocessen er man nødt til at have på plads inden man kan begynde at inddrage
brugerne. I mange tilfælde er god affotografering tilstrækkeligt. Rigsarkivet hat gode erfaringer
med det og tager gerne imod private fotos af arkivets arkivalier. Det er i første omgang en gratis
løsning, der dog kan kræver overblik over hvilke arkivalier der er digitaliserede og hvilke der
ikke er. Det koster ressourcer men næppe så mange som professionel digitalisering.
80

Det vil være et stort skridt for DLA at begynde at inddrage brugerne og det vil kræve en del at få
et sådant projekt på benene.
Arbejdet for DLA vil være:
Digitalisering. Kan også varetages af brugere
Lægge projekter ud på crowdsourcing platformen
Supportere og vejlede brugerne
Indhente data til deres eget system
Det vil kræve prioritering men ikke umuligt for DLA.
Samlet indgang
Er det muligt at lave en samlet indgang for små arkiver og institutioner? Poul Wachmann fra
DIS-Danmark mener det vil være svært og siger at øget samarbejde nok nærmere er vejen frem.
Der er blevet gjort mange gode erfaringer med store indekseringsprojekter såsom ”Politiets
registerblade” og ”Kildeportalen”. Spørgsmålet er om det kan overføres på små projekter. Det vil
i hvert fald kræve en standardskabelon til uden stort besvær kunne justeres i.f.t de forskellige
projekter. Når man ser på et projekt som Zooniverse så tror jeg det er muligt. Der er opsætningen
næsten ens i de forskellige projekter. Skulle jeg arbejde videre med ideen ville jeg tage kontakt
til Zooniverse og forhøre mig om deres erfaringer.
Mange af de projekter jeg har set på er resultatet af samarbejder mellem flere institutioner. Det
virker som om at det er vejen frem. Ved at kombinere ressourcer og ekspertise vil et projekt som
dette have bedre mulighed for at lykkes. Jeg mener at der er potentiale i ideen, om det så er DLA
eller en større institution der er tovholder. DLA vil have gavn af sådan et samarbejde, men måske
er det for stort et projekt at påtage sig på nuværende tidspunk.
Med arkibas.dk bliver der en god mulighed for at lave et bredt samarbejde når alle data alligevel
kan søges frem det samme sted. Det vil desuden være lettere rent teknisk at lave en løsning der
skal fodre data til primært en platform frem for mange forskellige.
Anbefalet fremgangsmåde og 10 crowdsourcing råd
Som tingene ser ud nu vil jeg anbefale:
81

1. Fokus bør primært ligge på bevaring og registrering af materialer, før formidling og
indsamling
2. Fokuser på digitalisering af materialer i det omfang der er mulighed for, så materialerne
er klar til bearbejdning i et evt. crowdsourcing projekt
3. Overvej om data skal ligge både på hjemmesiden og på Arkibas.dk når det projekt er
længere og har en mere konkret plan
4. Overvej hvilken formidling der er nødvendig og hold fast i planen
Det vil være muligt at lave crowdsourcing på DLA, men det kræver opstartsressourcer. Det kan
være en fordel at lave et samarbejde med andre institutioner eller foreninger. Hvis de vælger at
benytte crowdsourcing så skal de huske:
1. Tag et projekt af gangen
2. Vær klar med så meget data som muligt, så brugerne ikke løber tør
3. Tydeligt mål også gerne ved indsamling
4. Tydelig indikation af vejen mod målet
5. Enkel opsætning og brugervenlig opsætning
6. Overvej hvor vidt brugerne skal logges ind
7. Motiver på så mange måder som muligt
8. Kommuniker med brugerne og hav kort svartid
9. Giv mulighed for at spare med andre brugere, kan supplere punkt 7 men ikke erstatte det
helt
10. Overvej muligheden for at samarbejde med andre institutioner
Konklusion
Dragør lokalarkiv (DLA) har mange forskellige typer materialer. Mange af materialerne relaterer
sig til hinanden. Disse forbindelser ønsker DLA at forstærke for at øge mulighederne for udtræk
af data. DLA kan benytte tagging til at styrke relationerne mellem dokumenterne og derved
optimere udbyttet for både DLA selv og deres brugere.
DLA er tilfredse med deres nuværende arkivsystem Arkibas. De er derimod ikke glade for deres
hjemmeside og ønsker ikke at den skal være en del af projektet. Arkibas har planer om at lave en
82

pendant til bibliotek.dk. Arkibas.dk skal muligøre søgning på tværs af alle arkiver. Konceptet er
endnu ikke helt på plads.
DLA har selv defineret tre brugergrupper: turister, beboere og de professionelle. Jeg tilføjer en
fjerde gruppe; de kulturhistorieinteresserede. DLA er ikke helt afklarede hvordan de ønsker at
formidle deres materialer. De ønsker at være til stede for deres brugere uden at agere
turistinformation. De vil gerne være baggrundsinstitutionen der graver information frem for at
andre kan formidle det.
Carpenter definerer fire motivationsfaktorer; cause, achivement, social og learning. De udgør
sammen med Hollys tips til crowdsourcing baggrunden for de analysepunkter de relevante
crowdsourcingprojekter bliver analyseret ud fra. Analyserne viser blandt andet at de to mest
brugte motivationsformer er ”cause” og ”achivement”. Registreringsprojekter benytter generelt
flere motivationsformer end indsamlingsprojekter.
En af de vigtigste forudsætninger for et succesfuldt crowdsourcing projekt er et klart defineret
mål. Det er nemmere for projekter med registreringsopgaver men ikke umuligt for
indsamlingsprojekter. Ved indsamling skal formålet præsenteres som mål frem for antallet af
opgaver.
DLA kan bruge crowdsourcing til indsamling og registrering, men ikke til formidling. Man kan
formidle data indsamlet eller registreret gennem crowdsourcing, men ikke crowdsource
processen.
Det konkluderes at crowdsourcing kan bringe den ekstra arbejdskraft der skal bruges, for at DLA
kan få flere materialer tilgængelige på internettet og derved optimere udbyttet for deres brugere.
En samlet crowdsourcing indgang for mindre institutioner er mulig at opbygge, men det kræver
en trækkræft enten i form af en stor samarbejdspartner eller et bredt samarbejde mellem
forskellige institutioner. Mange arkiver bruger Arkibas. Det vil derfor være oplagt at det primært
er arkiver der samarbejder, da det vil være en fordel kun at skulle være kompatibel med et enkelt
datasystem.
83

Litteraturliste
Brøgger, Andreas (2009). Brug de globale medier lokalt. In: Warberg Løssing, Anne Sophie
(Ed.), Digital museumsformidling – I brugerperspektiv. Kulurarvsstyrelsen.
Busk Laursen, B. og Noarck, J. P. (1995). Arkiver og kulturhistoriske museer. (1. udg.) Klim
Bæk, D. (2009). Crowdsourcing I praksis. Lokaliseret d. 9. januar 2013 på:
http://www.nodes.dk/blog/crowdsourcing-af-design-og-vores-logo/
Drotner, K.; Weber, C. P.; Larsen, B. A.; Løssing, A. S. W. (2011). Det interaktive museum. (1.
udg.) Samfundslitteratur.
Dybdahl, V. (1987). Arkiverne I samfundet. Rigsarkivet/G·E·C Gad
Dybdahl, V. og Gelting, M. H. (1982). Danmarks arkiver – Historie, funktioner, fremtid.
Rigsarkivet/G·E·C Gad
Holley, R. (2010). Crowdsourcing: How and why should libraries do it? D-Lib Magazine, 16:3/4.
Lokaliseret d. 11. januar 2013 på: http://www.dlib.org/dlib/march10/holley/03holley.html
Howe, Jeff (2006a). Crowdsourcing: a definition. Lokaliseret d. 23. januar 2013 på:
http://www.crowdsourcing.com/cs/2006/06/crowdsourcing_a.html
Howe, Jeff (2006b). The Rise of Crowdsourcing. Lokaliseret d. 8. januar 2013 på:
http://www.wired.com/wired/archive/14.06/crowds.html
Kulturarvsstyrelsen (2006). Fælles præsentation af data fra arkiver, biblioteker og museer på
internettet. Kulturarvstyrelsen
Lund, N. D. et. al. (2009). Digital formidling af kulturarv – Fra samling til sampling. Multivers
Malone, T. W. ; Laubacher, R. ; Dellarocas, C. (2010). The Collective Intelligens Genome. MIT
Sloan Management Review. Vol 51 nr. 3
Mcconnell, B. & Huba, J. (2006). The 1% Rule: Charting citizen participation. . Lokaliseret d.
17. januar 2012 på:
http://web.archive.org/web/20100105042248/http://customerevangelists.typepad.com/blog/2006/
05/charting_wiki_p.html
Nationalmuseet (1978). Historiske huse i Dragør. Nationalmuseet
Perkins, Niel (2012). Is the 1,9,90 Rule Outdated? Lokaliseret d. 8. januar 2013 på:
http://neilperkin.typepad.com/only_dead_fish/2012/05/is-the-1990-rule-outdated.html
84

Sloane, P. (2011). A guide to Open Innovation and Crowdsourcing – Expert tips and advice (1.
udg.). Kogan Page Limited
Smith, G. (2008). Tagging: People-Powered Metadata for the Social Web. New Riders
Strandgaard, O. (2010). Museumsbogen: Praktisk museologi. Hikuin.
Surowiecki, J. (2004). The wisdom of crowds. Doubleday.
Thorhauge, S & Hejlskov Larsen, A. (2008). Museumsgrundbogen – Kunsten at læse et museum
(1.udg.). Systime.
Von Ahn; Dabbish (2004). Labeling Images with a Computer Game. Lokaliseret d. 17. januar 2012
på: http://www.cs.cmu.edu/~biglou/ESP.pdf
Wikipedia (2007). The Turk. Lokaliseret d. 17. januar 2013 på:
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Turk
Wikipedia (2006). Motivation. Lokaliseret d. 29. januar 2013 på:
http://da.wikipedia.org/wiki/Motivation
Williams, D. (2010). How not to Crowdsource: Lessons learned from the Gap’s logo debacle.
Lokaliseret d. 24. januar 2012 på: http://blogs.forrester.com/dwilliams/10-10-15how_not_to_crowdsource_lessons_learned_from_the_gaps_logo_debacle
Yamamoto, M. (2006). Can ”Crowdsourcing” be slave labor? Lokaliseret d. 24. januar 2012 på:
http://news.cnet.com/8301-10784_3-6095563-7.html
Litteraturliste over analyserede projekter
Codeunited (2013). Kulturarv. Lokaliseret den 28. januar 2013 på:
http://codeunited.dk/kulturarv/
DIS-Danmark (2012). Kildeportalen. Lokaliseret den 28. januar 2013 på: http://kilder.disdanmark.dk/
DR (2013). Danmark dengang. Lokaliseret den 11. januar 2013 på:
http://www.dr.dk/Undervisning/DanmarkDengang/forside.htm
Esbjerg Kommune (2012). Vores gade. Lokaliseret den 28. januar 2013 på:
http://www.ribe1300.dk/Arrangementer/Vores%20gade.aspx
Geodatastyrelsen (2013). Gadehistorier. Lokaliseret den 28. januar 2013 på:
http://www.gst.dk/Sepaakort/Gadehistorier/
85

Historisk Atlas (2012). Historisk Atlas. Lokaliseret den 28. januar 2013 på:
http://historiskatlas.dk/
Det Kongelige Bibliotek (2013). Danmark set fra luften – Før Google. Lokaliseret den 28. januar
2013 på: http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/
Kulturstyrelsen (2013). 1001 fortællinger. Lokaliseret den 28. januar 2013 på:
http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/
Købehavns bymuseum (2012). VÆGGEN. Lokaliseret den 20. december 2012 på:
http://vaeggen.copenhagen.dk/dk/
Købehavns stadsarkiv (2012a). Erindringer.dk. Lokaliseret den 8. januar 2013 på:
http://www.erindringer.dk/
Købehavns stadsarkiv (2012b). Politiets registerblade. Lokaliseret den 20. december 2012 på:
http://www.politietsregisterblade.dk/
Project Gutenberg (2013). Projecte Gutenberg. Lokaliseret den 28. januar 2013 på:
http://www.gutenberg.org/wiki/Main_Page
Statens arkiver (2012). Arkivalieronline. Lokaliseret den 28. januar 2013 på:
http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
Zooniverse (2013). Zooniverse. Lokaliseret den 11. januar 2013 på: https://www.zooniverse.org/
86

Bilag 1: Interviewguide Dragør lokalarkiv
Indledende:
Hvad kendetegner Dragør?
Hvilken oplevelse ønsker i at give jeres brugere?
Brugerne:
Hvem er jeres brugere? (turister, beboere, historiekere)
Hvor mange turister har byen ca? (Potentielle brugere)
Hvor mange bruger arkivets tilbud på nettet?
Og de fysiske lokaler?
Gør i noget aktivt for at få genbesøg?
Materialer:
Hvilke materialer findes allerede digitalt?
Hvilke metadata er tilknyttet?
Hvilke materialer har brug for yderligere behandling (digitalisering, indeksering)?
Hvor detaljerede skal beskrivelserne være?
Rammer:
Hvilke resurcer er der til oprettelse? (Primært arbejdskraft)
Hvilke resurcer er der til vedligeholdelse?
Har I tidligere udlånt materialer?
Hvordan?
Har i overvejet brugergenereret materiale?
Hvilken tone? (legende, lærende, faktuel)
87

Hvilke sprog skal være mulige? Engelsk, tysk, dansk
Skal alle data være tilgængelige for alle?
Har i materialer der er påhæftet copyrigth?
Ønsker:
Hvad er det primære medie? (Computer eller mobil)
Hvad kunne du forestille dig en app ville kunne?
Skal hjemmesiden genbruges hvis muligt?
Er der særlige ønsker til brugerfladen? (brug af kort, højtlæsning mv.)
Er der nogen forbildeder? London, Århus
Hvilke elementer herfra er særligt attraktive?
Andet:
Hvad vil I gerne have ud af det her projekt?
Er der noget jeg har udeladt?
Bilag 2: Interview med Henning Sørensen Dragør lokalarkiv
K: Okay. Ja men, så vil jeg simpelthen starte fra toppen. Jeg har et par forskellige kategorier
herned af. Noget indledende, noget om brugerne, noget om hvilke materialer I har, noget om
rammerne og så jeres ønsker.
H: Ja
K: Og det første: Hvad kendetegner Dragør? Hvad er det ligsom som I har som er noget særligt.
#00:00:32-8#
88

H: Jamen det der nok sådan er det unikke, ah det kan man måske ikke helt sige, men der hvor vi
er anderledes end andre steder er, det især den gamle bydel der ligger omkring havnen og hvor
by og havn, igennem mange 100 år i virkeligheden, har haft meget tæt samspil og det har
selvfølgelig betydet at den by der ligger der er, ja man kan sige, et produkt af de martime erhverv
altså søfart og fiskeri og hvad der ellers har været, så den sammenhæng den er særlig hos os. Den
finder man selvfølgelig også i andre danske søfartsbyer, men det der jo nok er specielt for Dragør
det er at man har et så velbevaret bygningsmiljø altså at der ikke er ændret så forfærdeligt meget.
På den struktur byen har. Så den by man går rundt i i dag, den er sådan set på mange måder den
samme som den var for 200 år siden. Der er selvfølgelig sket noget. Der er kommet nogen
butikker til og altså huse der er blevet moderniseret ikke?, men der er mange der siger at Dragør
nok er det sted i Danmark, hvor man har den mest intakte by. Som har haft det her samspil med
havnen. De andre søfartsbyer som Martstal. Den bruger man som sådan et parallelt eksempel.
Der er sket en del ændringer i byen, så der kan man ikke sige at man har det der helt intakte miljø
længere. Så det er jo det der er det vi gerne vil altså både satse på i vores formidling men også
kunne dokumentere, måske bedre end så meget andet, for der er selvfølgelig også sket nogle
andre ting her, men det er noget som man kan sige det er en historie man finder andre steder
også. 02:33
K: Ja. Hvilken oplevelse ønsker i at give jeres brugere?
H: Jamen det er jo sådan på forskellige leder og kanter ikke? Fordi der er jo en del forskellige
typer brugere. Man kan sige dem som bruger arkivet her kommer ind hos eller skriver til os eller
ringer til os. Det er jo nogen som typisk har helt specifikke behov. De skal have noget konkret at
vide om en bygning, en person eller hvad det nu kan være. Hvor man så går ned og finde
specialviden, men der er jo så også mange mennesker som efterspørger en lidt mere generel
viden om byen og dens historie, som ikke nødvendigvis kommer hos eller er i kontakt med os,
men som jo går rundt i det her bymiljø og ser at der er noget spændene historie og så bliver
nysgerrige. Som man kan jo sige der er i den ene ende er nogen brugere med meget konkrete og
specifikke behov og den anden ende er der nogle der måske bare er nysgerrige og interesserede,
men som ikke formulere et konkret spørgsmål. De vil bare gerne have lidt at vide om hvad det nu
er for en interessant historie der har været. Vi skal jo som arkiv kunne betjene begge de to
grupper. Men udfordringen er jo at dem der kommer til os, det er sådan set nemt nok, fordi dem
kan vi hjælpe på stedet. Der har vi sådan en dialog med dem, men dem der jo sådan på egen hånd
tager til Dragør for at se på byen de er jo ikke i kontakt med arkivet direkte, så dem vil vi jo
gerne nå på en anden måde. Så det er jo så noget med at bruge nogle andre virkemidler. Være til
stede ude i byen i stedet for og bare at sidde i arkivet og betjene. 04:34
K: Nu har du lidt svaret på det, men næste spørgsmål er hvem er jeres brugere og der de to
grupper som du nævner.
H: Ja det er jo sådan den korte version, ikke, men man har så i forbindelse med lige præcis det
her projekt om beskrivelsen af bygningens kultur historien om bygningsmassen i dragør, så har
89

vi defineret 3 forskellige brugergrupper. Hvor man dels har de her nysgerrige turister og
almindeligt sådan interesserede mennesker som ikke efterspørger specifikke informationer, men
bare gerne vil have sådan en all round viden, så har man en anden gruppe som jo typisk er folk
der bor her, der måske er lidt mere interesseret end bare sådan på et alment overfladisk plan. Det
er jo typisk folk som har et af de gamle huse, som gerne vil vide hvad er historien om det hus vi
bor i, hvorfor ser det ud som det gør. Vi har ind imellem henvendelser fra sådan nogle brugere
der skal i gang med at sætte huset i stand og så vil de gerne vide hvordan så det ud før i tiden,
hvad er egentlig, hvorfor er der et eller andet gammelt murværk nede i kælderen og de her
vinduer hvordan skal de så renoveres hvis det skal gøres sådan i stil med eller tråd med den
tradition der har været og der har vi jo den mere direkte dialog. Og egentlig så er der jo den
tredje gruppe som man kan sige er egentlig er professionelle, altså fagfolk som altså enten i kraft
af deres fag, interesser sig for Dragør som sådan et bevaret bymiljø, det kan være arkitekter,
byplanlæggere, historikere, og sådan nogle mennesker, men det kan også være nogle af dem der
så i forbindelse med deres arbejde skal beskæftige sig med bygningsbevarende det er jo for
eksempel de håndværkere som så skal sætte husene i stand hvis det er eksemplet fra før. At vi er
her i sidste uge havde vi en henvendelse fra nogen der har et fredet hus. Hvor de så har haft en
vandskade, ikke. Og de skulle simpelthen vide hvordan er fundamentet til det her hus. Hvordan
har det været oprindeligt? og det hus der er opført i slutningen af 1700 tallet- så man har ikke
tegningen og eller beskrivelse af det fordi man på det tidspunkt der byggede man ud fra den
viden man nu havde. Og erfaringen.
K: mmm
H: Men man skrev jo ikke noget ned og man lavede ikke tegninger fordi det brugte man ikke så
meget. Det er sådan et eksempel på at der har man altså nogle mennesker som har brug for helt
præcist at få at vide jamen det her hus vi nu bor i, hvad er fundamentet lavet af og hvordan var
det konstrueret.
K: mmm
H: Men det kan jo også være folk i kommunen forvaltning som arbejder med bevaring og
fredning af den slags ting. Vi har tæt samarbejde med det der hedder Dragør bevaringsnævn som
er sådan et organ der tager sig af bygningsbevaringsspørgsmål omkring forandring af byen og
den slags ting ikk? Altså, hvor man jo også ligesom sidder sammen med professionelle og folk
med en kompetence inden for det
K: mmm
H: så de her 3 brugergrupper er nok sådan dem vi kan udpege af dem vi gerne vil nå.
K: mmm
90

H: og det giver selvfølgelig nogen udfordringer i forhold til hvilke medier man skal bruge og
hvordan man skal nå dem. Hvad er det for nogen tilbud af information man skal stille til rådighed
for dem
K: mmm. 08:23
Det næste ved jeg ikke om du har svaret på, men nu prøver vi alligevel. Ved du hvor mange
turister byen har sådan ca.?
H: Altså er det jo ikke noget der er tal på fordi, der kommer rigtig mange turister til Dragør især
selvfølgelig i sommerhalvåret, men der jo ikke sådan at man står og tæller dem og man har ikke
rigtig nogen mulighed for sådan at registrere hvor mange der er, kommer til byen. En del turister
kommer som grupper, de kommer bustur og sådan samling udflugt og dem kunne man måske så
sige der er så og så mange mennesker og der kommer så og så mange busser om dagen.
K: mmm
H: men der er også masser af individuelle besøg- altså folk der på egen hånd tager herud og så er
der endelig dem som bor her, som bor på campingpladsen. Som ligger med en båd i havnen, som
så også er turister i en eller anden forstand.
K: mmm
H: så der er ikke tal på det, men man altså.... man tæller det jo nok i... ja måske i tusinder og jeg
ved ikke sådan henover en sommer hvis man skulle gætte----- det er mange mange tusind der
kommer til
K: mmm
H: men det jo i virkeligheden så ved vi ikke så meget om det også fordi der er jo ikke rigtigt
lavet undersøgelser af det. Man har ikke sådan ledt til bunds prøvet at finde ud af hvad er det for
nogen mennesker som kommer til Dragør.
K: mmm
H: der blev for nogen år siden lavet tror det var sådan en interview undersøgelse hvor man
prøvede og ligesom at afdække hvorfor kommer folk her og hvad vil de gerne opleve når de er
her, men det blev sådan lidt spredt og tilfældigt at man stopper nogle folk på gade og beder dem
svare på nogle spørgsmål.
Jeg tror den oplevelse som de mennesker der arbejder med turisme altså folk på turistkontoret,
folk på restauranter hoteller museerne og så videre. De siger at der er sådan 2 hovedgrupper. Der
er de her folk som kommer herud det er sådan typisk børnefamilier. Der sådan gerne vil lidt ud af
91

yen og ud og købe en is og gå lidt rundt og hygge sig og sådan noget og de er måske... altså de
er jo ikke interessede på den måde i Dragør og Dragørs historie. De kommer sådan lidt på grund
af idyl og hygge. Og der er sådan en god stemning. Og det er sådan tæt på København.
K: mmm
H: Men så kommer der også en hel del som søger herud- fordi de gerne vil se det her særlige
bymiljø og den autencitet der er- og dem har vi sådan ind imellem kontakt med altså også her hos
os hvor de kommer og spørger konkret til nogen ting. men hvor mange det er i hver kategori det
ved vi ikke. Og så endelig nogen der bliver kørt herud i busser. Hvor tilmelder sig en eller anden
guidet tur?
K: mmm
H: Dragør er jo på listen over de der destination som man vil komme til hvis man for eksempel
er med et eller andet krydstogtskib der ligger til ude ved Langelinie.
K: mmm
H: Bliver der arrangeret sådan nogle busture de er der typisk i et døgnstid og så kan man så
vælge mellem en tur i det centrale, en tur til Nordsjælland eller en tur til Dragør. Så der er sådan
nogle tilbud til dem og der kan man sige at der vælger de så en af de der muligheder men de er
måske ikke sådan på forhånd klar over hvad de melder sig til så der kan være mange årsager til
det-
men det er jo så typisk nogen der er her en times tid og så kører de igen. Så dem har vi nok ikke
nogen specielle ønsker om at tilgodese andet end at de selvfølgelig skal have en eller anden helt
overordet information- hvad er der for et sted de er kommet til og sådan i korte træk og hvad er
historien. Men det dækker vi sådan set meget godt med turistbusserne og museerne.
K: Den undersøgelse du omtalte, er det en jeg kan... (12:40)
H: Ja jeg skal prøve se om jeg kan finde den frem.... Jeg har den et eller andet sted, men... og
eller så kan du jo spørge det der hedder dragørturistråd...
K: ja
H: så hvis jeg ikke finder den giver jeg dig et link eller et telefonnummer til dem der har stået for
det. der er jo et turistkontor, det der dragørturistråd, men det er sådan et privat ... ja forening
nærmest som så får et kommunalt tilskud til deres drift, men de er ikke så mange kræfter og
resurser til at gøre så meget andet end lige at være til stede i turistsæsonen.
K: mmm
92

H: så det der baggrundsarbejde som de.... jeg tror også gerne ville lave det har de ikke mulighed
for. Så sådan en størrere undersøgelse af turismen og dens karakter, det kan de ikke lave
K: mmm.
Har i tal på hvor mange der bruger jeres side på nettet???
H: Nej det har vi desværre ikke. Der burde være sådan en statistikfunktion, men den fungerer
ikke optimalt. Så de tal vi kan læse de er formentlig ikke rigtige.
K: Ok
H: og det hænger sammen med at vores arkivs hjemmeside er en del af hele Dragør kommunes
hjemmeside. der er sådan et kompleks af forskellige institutioner der har sider. Det er biblioteket
og skoler og
K: mmm
H: og det hænger sammen så man kan ikke i alle tilfælde aflæse besøg på den enkelte del, men
der er den her hjemmeside. Men det er jo altså ikke voldsomme mængder af besøgende, det ved
vi godt, men til gengæld er der jo alligevel en hel del der finder ud til os. Og det gør de, jeg tror
de fleste besøg der har vi fordi at vi kommer meget højt i de der Google resultater. Hvis man
Googler sådan nogle begreber som Dragør og historie og sådan noget, så er vi med blandt de
første.
K: mmm
H: og det er vi nok fordi har....altså vores hjemmeside den er præget af at vi har meget meget
tekst liggende. Vi har ikke ret mange billeder, men vi har en stor mængde tekst. Og det som jeg
også et bevist valg at vi ikke resurser til og lave sådan en meget flot og strømlinet og sådan
moderne side, men vi bruger den til at stille nogen ting til rådighed. Og det er der jo så nogen
siger, jamen det er de glade for fordi at så kan de jo gå hente det de gerne vil se
K: mmm
H: så siden er nok primært for de særligt interesserede. Det er fordi det er lidt mere avancerede
bruger som efterspørger bestemte informationer. og det er sådan det vi magter i øjeblikket.
K: gør i noget aktivt for og få genbesøg?
H: du tænker på folk der kommer ind i huset?
K: altså her fysisk.
93

H: nej det gør vi sådan set ikke, altså vi tager os af de mennesker der kommer, men vi har ikke
sådan... altså vi arbejder ikke så meget med at få så mange så muligt til at besøge os. Altså vores
opgave det er egentlig at være til rådighed for de mennesker der kommer her
K: mmm
H: man kan sige at de mennesker opsøger arkivet sådan rent fysisk kommer ind af vores dør. De
har jo tit et meget konkret ærinde, så dem regner vi med at de kommer hvis de har brug for os.
Altså de ved at vi er her
K: mmm
H: og hvis de har et eller andet bruge os til så skal de nok komme. Vi er til gengæld meget mere
interesseret i at få fat i dem som ikke bruger os, på den facon. Og det er jo sådan der hvor vi
prøver at sætte ind. Vi har nogle arrangementer, forskellige aktiviteter byvandring for eksempel
K: mmm
H: som trækker rigtig mange mennesker til og de mennesker der for eksempel er med på vore
byvandringer. Det er jo helt tydeligt nogen der ikke bruger arkivet på klassiske måde.
K: mmm
H: altså de vil gerne vide noget om det sted de bor og ha lidt information, men de går ikke ind og
opsøger den meget konkrette og præcise information, de skal have den der all-round viden. men
det der er interessant det er at der faktisk er der er en del af dem der deltager i byvandringer som
man kan sige i med i gruppen af kernebruger på arkivet ,. det er jo typisk sådan at dem der bruger
arkivet det er folk som er et stykke op i årene, så tres plus. den generation, men til
byvandringerne ser vi nogle andre slags mennesker, de har mange børn med og så der møder vi
nogen
K: mmm
H: på samme så har vi en facebookside, som vi egentlig ikke bruger til så meget andet end bare
og være der og give folk en mulighed for at finde os også den vej
K: mmm
H: og det vi ser, er at dem der liker den side det folk vi overhovet ikke kender. det er ikke nogen
os fysisk. det igen en tredje målgruppe
K: mmm
94

H: så jeg tror at man som arkiv der skal man altså fordi man skal være til stede på alle de der
platforme, det er ikke sådan jeg tænker det. men man skal sørge for ikke bare og sidde og have
almindelig åbningstid to dage om ugen og være parat hvis der kommer nogen. altså skal man ud
og ligesom være på plads der folk måske færdes , men hvor de ikke regner med at møde arkivet.
K: mmm
H: og det gør vi jo så sagt altså i form af nogle aktiviteter byvandring og arrangementer og den
sags ting og vi laver udstillinger som typisk er andre steder end hos os selv. altså vi laver i
virkeligheden mest udstillinger andre steder end i vores egne lokaler
K: mmm
H: så har vi en fat i en hel anden målgruppe....
pause fordi der kommer en ind
H: Hvor var vi henne??? det var det med genbesøg
K: det var med genbesøg og sådan noget.
H: Jeg tror på at hvis vi sørger for og vise flaget forskellige steder så opstår der også sådan en
synergi på den måde at de mennesker som for eksempel har set vores facebook side, kan jo godt
finde på at komme her en dag, fordi så ved de vi er her
K: mmm
H: men det er jo ikke sådan at vi med vold og magt skal ha folk inden for døren.
vi vil helst have at når folk kommer, så kommer de fordi de har noget de gerne vil bruge os til
.
K: mmm
H: og det er jo også fordi vi har en anden altså i.............. til forskel fra et museum, der kan man
gå ind og så kan man gå rundt og kigge og få en oplevelse og gå igen uden at være i kontakt med
personalet, sådan set ikk
det kan man ikke rigtigt her, vi er jo på den måde mest kædet til og svare på konkrete
henvendelser altså hvis man har et konkret spørgsmål, så finder vi noget materialet frem som kan
bruges til at belyse det, men man kan ikke sådan bare gå og kigge ligesom på et museum eller et
bibliotek hvor man ligesom betjener sig selv,
95

K: mmm
H: så vi vil egentlig? altså jeg siger også nogen gange til folk at hvis har noget konkret og spørge
os om så vil vi egentlig hellere have at de skriver en mail til os, en sådan at de kommer her og
begynder og fortælle og spørge , hvor vi sådan skal mens de nu er her, ligesom løse deres
problem. altså mange af de spørgsmål vi får er forholdsvis komplekse. så vi vil hellere ha at de
mailer det til os og skriver de oplysninger ned de har, fordi så kan vi arbejde med det i fred og ro
K: mmm
H: og i virkeligheden betjene folk bedre, end hvis de nu står her, de kommer ind af døren og vi er
helt uforberedte og skal hurtigt finde den information frem som de spørger efter. så altså det der
med besøg, det er sådan mange ting, det er også derfor når vi laver vores ----vi tæller jo hvor
mange der bruger os, så tæller vi det hele med. vi tæller også dem med der kommer til vores
byvandring, for eksempel dem betragter vi egentlig også som brugere
K: mmm
H: selvom de ikke kommer ind af døren så bruger de jo vores tilbud og vores formidling
alligevel og vi registrerer hvor mange mails vi besvarer. det er jo lige før det er flere end det er
mennesker der kommer ind af døren
K: Kan jeg få de tal på personer og
H: ja det kan du selvfølgelig
K: materialer...hvilke materialer har i allerede digitalt?
H: det vi har digitalt det er først og fremmest billeder, vi har digitaliseret 4-5000 billeder på
nuværende tidspunkt. ud af de måske 30.000 vi har, så der er et stykke vej igen, men de billeder
der er digitale er jo, ikke tilfældigt udvalgt. det er dem vi regner med at der er efterspørgsel efter.
så har vi digitaliseret vores kortsamling. det vil sige kort over byen, landkort, holografiske kort
og matrikelkort og den slags ting de ligger også digitalt. de er ikke tilgængelige lige udefra
endnu, for vi mangler så den løsning der gør at man kan tilgå dem, men i virkeligheden så kunne
man hvis man havde en passende platform til så kunne man gøre det tilgængeligt. Det materiale
der ligger der .....
K: mmm
H: men det er jo så altså... altså andre typer materialer er ikke digitalt endnu.
K: Har i nogen metadata tilknyttet til de ting i har digitalt?
96

H: Ja det har vi.
Vi registrerer det i det der hedder arki-bas, som er en database som bruges til arkiver i streng
med-... og der har vi selvfølgelig tilknyttet de metadata som har med materialet og gøre, så alle
de biller som er digitale, de ligger også registreret med oplysninger om tid og sted og fotograf og
alt det der.
så det er sådan set på plads.
K: hvilke materialer har brug for yderlig behandling altså digitalisering og indeksering?
H: Der er vi så ovre i det man kan kalde, ja hvad skal man kalde det ..... altså det der i
virkeligheden er bagrunden for informationen, altså når vi taler specifikt og bygningens historie
og bygningens kultur. så er det jo alle oplysning vi har om bygningens historie. altså det kan
være dokumenter, det kan være tegninger. det kan være beskrivelser håndværkener beskrivelser
af hvad de har lavet og de her ting. som ligger i dag på papir
K: mmm
H: det er noget af det som selvfølgelig vil dejligt at få digitaliseret. en anden side af det det er jo
at der gennem tiden er folk der har arbejdet med det her med bygningsbeskrivelser og det har de
gjort gennem mange år så, noget af det materiale der ligger er sådan nogle kartotekskort. det er
folk som sådan har skrevet brandforsikring beskrivelser af bygninger til brandforsikringsselskaber.
de skrevet af med skrivemaskine på kartotekskort, som så ligger selvfølgelig
tilgængeligt for os, altså vi kan slå op og søge i det. men materialet af den type det vil jo også
være nyttigt at få digitaliseret. så man kunne koble det til de andre informationer vi har.
K: mmm
H: så ligger der så det kan man sige der er jo også en form for digitalt materiale, det der ligger på
vores hjemmeside idag, der ligger beskrivelser af især beboere i de enkelte ejendomme tilbage til
1700-tallet 17-1800 tallet. Det er sådan den periode, det dækker. og det ligger digitalt på
hjemmesiden og findes faktisk ikke andre steder.
det er materiale der er produceret digitalt. men det igen det er beskrivelser, det er oversætter af
tegn. så det er tekst.
K: mmm
Ja .... nu er det vist nok lidt begrænset, men hvilke ressourcer har i til at oprense, med det mener
jeg mest arbejdskraft-
H: Altså vi har jo ikke nogen arbejdskraft, hvis vi taler lønnet arbejdskraft, så har vi ikke nogen,
men til gengæld så har vi jo en stab af frivillige medarbejde som lægger også noget arbejdskraft
hos os. og det gør de jo i forskellige omfang. og som det er nu, så har vores frivillige
97

medarbejdere hver deres projekter de arbejder med. de har nogle sådan ret fast definerede
opgaver som de selv definerer. Det der kunne være spændene det var hvis man for eksempel i et
projekt som det her. Mobiliser de her frivillige medarbejdere, sige at hvis i nu er med på og
arbejde i den samme retning alle sammen, så kan vi skabe noget der er rigtigt stort i forhold til
hvad i kan sidde og lave hver især, så det er jo det der er også er hensigten i det her projekt med
bygningshistorien det er at vi skal have mobiliseret nogle folk som på frivillig basis kan gøre det
her rugbrødsarbejde, kan man kalde det. altså den grundlæggende udforskning afbygningernes
historie, men også digitalisering, vi har idag, nogle frivillige som delvist går ind og hjælper til
med digitalisering af billeder for eksempel. og hele det materiale jeg nævnte før, der ligger på
hjemmesiden om beboere i 17-1800 tallet . det er også lavet på frivilligt basis. så der er meget
stor ressource der, hvis man får organiseret den her frivillige arbejdskraft. og det er noget af det
som man..... hvor vi også kigger på erfaringer andre steder fra. Københavns stadsarkiv har jo haft
et stort projekt med digitalisering af de her oplysninger om dødsfald i København. jeg ved ikke
om du kender til det. det der hedder politiets registre blade,
K: ja, jo
H: en fortegnelse over når folk døde blev de registreret hos politiet og det har også ligget på
kartotekskort, og det har man nu takket være en stab på jeg tror det er 4000 mennesker der
simpelthen har tastet det ind i en database. og det sådan noget det vi drømmer om kan gøre også
her . altså det der fænomen som a man kalder det crowdsourching at man deler opgaverne ud
sådan at rigtigt mange kan tage del i det, med de kræfter de nu har. altså i forhold til politiets
registerblade så er der jo folk der som kun har tastet et blad ind. altså de har synes det var
interessant at taste deres egen familiemedlemmer ind, men ikke mere. og så er der nogen der har
siddet i flere år og tastet dag ud og dag ind. så arbejdsmængden er ulige fordelt, men man kunne
sagtens forestille sig den metode anvendt her, sådan at man siger hvis vi nu tager den gamle
bydel i Dragør der er 400 huse, altså 400 hustande, hvis man tilbyder de her 400 hustande en del
af et fælles projekt, så kan man sige at jeres opgave her det er at taste oplysninger ind om jeres
eget hus. mere skal i ikke. det tager måske en weekend, så er det overstået ikk. så vil man i løbet
af ... altså jeg ved godt alle er jo ikke med... det er jo ikke alle af de 400 som gider og tage del i
det, men hvis halvdelen gør det så har man lige pludseligt løftet en opgave meget hurtigt til noget
meget stort.
K: mmm
H: så det er nok altså hvis man skal tale om sådan nogle arbejdskraften så er det den vej vi skal
gå for vi har ikke mulighed for at ansætte folk. man kan selvfølgelig , hvis man organiserer sådan
et projekt her, så kan man jo sætte et budgetter op og sige vi vil gerne ansætte nogen til det, jeg
tror bar ikke man når helt så langt, fordi hvis man ansætter nogen så vil det være til nogen andre
typer opgaver. det er ikke til rugbrødsarbejdet- det er ikke til digitalisering. der ikke til at scanne
billeder ind for eksempel. det er til organisering og vedligeholdelse og drift og sådan nogle ting.
98

K: mmm
H: men altså som det ser ud nu altså så har vi jo kun næsten kun vores egne frivillige folk og
trække på. og de er ikke sådan topmotiverede til det her. og når jeg sådan har prøvet og sige men
hvis vi nu går i samme retning alle sammen så kan vi noget mere.... så har de jo deres
individuelle interesser og vil gerne arbejde med de projekter de selv definerer og sådan er det
nok så længe man arbejder med folk der bare byder sig til. jeg tror hvis man skal nå noget med
det her projekt, så skal man definerer det klart og så skal man organiserer det meget tydeligt.
hvem skal gøre hvad og hvad har vi brug for hjælp til.
K: Altså har I overvejet brugergeneret materiale altså noget med og har folk opdatere deres egne
historier eller billeder?
H: Jamen det er jo en del af projektet ide det er jo at man måske ikke i den første fase, men på
længere sigt kan åbne for at folk selv for eksempel kan uploade billeder af deres eget hus, hvis vi
laver der her model med sådan noget crowdsourcecing, hvor vi siger til fok , jamen i kan hvis i
vil stå for og beskrive historien om jeres eget hus, så er det oplagt at der også giver en adgang til
og uploade både billeder, men også information om huset som det ser ud nu. altså noget af det vi
har kunnet konstaterer der er et problem er en del af de gamle, de 400 huse i Dragør, at vi kender
meget til deres historie fra 1700 tallet og op gennem tiden, men hvad der er sket de sidste 25 vår
det er vi ikke altid sikre på, fordi der har man ikke. altså ud over det der sådan er registret i
kommunesystemer som ombygninger og den slags ting, så har man ikke sådan ajourført, den
viden der er. Så i mange tilfælde så kan vi godt sige hvem har boet i huset i midten af 1800 tallet.
hvordan så det ud dengang og vi har måske et billede af det, men hvordan det ser ud dag, det ved
vi ikke så meget om. så det vil også være en mulighed, at man lod beboerne ajourføre den nyeste
del af historikken om deres ejendom. og sige at i ved bedst at i har sat nye vinduer i, at i har
fornyet taget eller hvad det kan være, flyttet en væg eller sådan noget. Vores plan og teknik
afdeling på rådhuset de har jo. de burde jo have den ajourførte viden, fordi de vedligeholder det
der hedder BBR registret altså hvor man skal skrive hvis man for eksempel bygger om eller
udvider eller sådan noget, men det er jo også mange gange baseret på eller det er nok baseret på
indberetninger fra husejerne.
altså at det ved vi jo godt der er jo nogen mennesker der glemmer og søge byggetilladelser hvis
de for eksempel opfører et eller andet i forbindelse med deres hus og hvis ikke de får søgt bygge
tilladelse så ajourfører kommunen jo ikke deres bemærkelse. det vil sige at der sagtens kan være
sket forandringer af bygningsmassen, der kan være sket ombygninger, tilbygningerne
nedrivninger for den sags skyld uden at offentlige myndigheder ved noget om det
K: mmm
H: og det finder man jo så ud af at nogen gange så opstår der et eller andet byggesag og så
kommer kommunen folk ud og konstaterer at her står jo en carport eller et eller andet som vi ikke
kender til. så også på det punkt der kunne man jo godt forestille sig at man bad folk om og
99

opdatere de oplysninger som ligger i de offentlige registre, men der er selvfølgeligt det der
problem der er nogen der ikke er så voldsom interesse i og ligesom leverer oplysninger til
kommunen hvis man nu har lavet en ombygning som ikke er godkendt, som ikke er lovlig, så der
skal man selvfølgelig passe på hvad man gør for ikke og ligesom bringe projektet ud af kurs i
forhold til det der er målet, nemlig bare at få lavet en beskrivelse. altså vil det jo så i nogle
tilfælde være sådan at folk de afviser at være med fordi det er kommunen der, altså vi er jo også
kommunen i den forstand ikke at man er nervøs for ligesom og afgive oplysninger til kommunen.
så der skal man jo overveje nøje hvem der ligesom ophavsgiver for det her.
0.37.00
K: Nu nævner du hovedsageligt beboere. Hvordan med turister? Kunne man tænke at de havde
noget at byde inde med?
H: Ja
K: Eller nogen der har boet i husene tidligere eller ...?
H: Altså turisterne ved jeg ikke, altså man kunne selvfølgelig gøre ligesom ... det er Københavns
museum der har den der "VÆGGEN" på Rådhuspladsen, hvor alle kan gå ind og og lægge et
billede op af hvad som helst.
K: Mmm
H: og det er jo typisk billeder folk har taget for nylig. Det er så vidt jeg ved ikke så mange gamle
bileder. Det er jo sådan hvad man nu har oplevet ik? Og det, det ved jeg ikke om skal være en del
af det her. Fordi det er nok i virkeligehden ikke det vi har mest brug for, men det andet altså at
man kunne lade folk fortælle en historie om et hus, en ejendom, en bygning som rækker længere
tilbage. Det kan være sådan noget med at ... Vi har jo en del der opsøger os fordi deres familie
har boet her tidligere, og så vil de gerne se om hvordan så huset ud ik? Og så kan de jo
selvfølgelig bidrage med en historie som vi ikke kender.
K: mmm
H: Og det sker jo faktisk jævnligt at der kommer folk og fortæller os noget om en ejendom eller
et hus som vi ikke ved i forvejen. Så det ville også være en god faciliet at have at man kunne
ligesom give en adgang for ... og det er jo så den der brugergruppe som man kan sige at de er lidt
mere interesserede, de lidt særligt interesserede, at de kunne berige ... og det er jo både med
billeder og det er med informationer og det kan være med mange ting ik?
K: Ja. Har I overvejet at have forskellige sprogmuligheder som tilvalg?
H: Nej, det har vi ikke. Det har ikke været sådan en overvejelse, men det er selvfølgelig noget
man skal tænke over, altså om noget af informationen skal oversættes. Jeg tro at hvis man skal
tænke i ikke-dansk sprogede altså, så skal man måske i første omgang tænke på den sådan mere
100

overordnede information. Vi har nok ikke så mange som opsøge den sådan meget specifikke
information som ikke taler dansk.
K: Nej.
H: Det sker ind i mellem der kommer folk fra USA og sådan nogen steder som skal have noget
konkret at vide men dem kan vi jo så hjælpe sådan på det konkrete plan ik?
K: mmm
H: Så jeg tro ikke. At oversætte hele informationsmængden det tro jeg ville være for voldsomt.
K: mmm
H: Men der skal nok være en mulighed for at man som ikke-dansk sproget kan orientere sig
sådan i de overordnede linjer i historien om byen. Jeg ved at museum Amager de arbejder på at
få oversat noget af det der ligger på deres hjemmeside i øjeblikket ikke. Altså netop fordi at der
er jo en del udenlandske turister.
K: Ja. Skal alle data være tilgængelige for alle?
H: Ja hvorfor ikke? Altså der er vel ikke nogen grund til at de ikke er. Men de skal nok
organiseres på en måde så man ikke får det hele væltet i hovedet.
K: mmm
H: Atså det jeg jo forestiller mig, det er at man sådan kan arbejde med forskelige niveauer hvor
man kan få en sådan meget kort introduktion for eksempel til hver ejendom. Og så kan man gå
længere ned og til vælge og få mere at vide. Og det kan jo så være det sådan bygningshistoriske
men det kan også være om beboerne.
K: mmm
H: Og der er det igen at de forskellige målgrupper vi talte om, de har forskellige behov. Altså
dem der sidder på rådhusets lokal og teknikafdeling de har ikke så meget glæde af vide hvem der
boede i et hus for 100 år siden, men de vil meget gerne vide hvordan det var konstrueret og
hvordan vinduerne så ud og hvor sad skorstenen og sådan noget ik? Omvendt så er der jo for
eksempel slægtsforskere de vil meget gerne vide, jamen hvor boede min oldemor henne?
K: mmm
H: Altså de skal have ligesom den personlige indgang til det ikke. Så jeg tror man skal arbejde i
den retning at man tilrettelægger informationen i nogle forskellige klumper som man sådan kan
vælge at se det ene eller det andet eller det tredje. Men der er for så vidt ikke noget i vejen for at
det hele er tilgængeligt. Det tror jeg ikke der er noget i vejen for. Altså der er måske den
101

undtagelse at i BBR-registeret der er der jo nogen typer af oplysninger som er forbeholdt
husejerne.
K: mmm
H: Altså hvor man logger sig ind tror jeg, for at få adgang til nogen bestemte oplysninger. Så der
er der selvfølgelig allerede en skelnen kan man sige. Men jeg synes ikke man skal forbeholde
noget for bestemte målgruppe. Det tror jeg ikke der er nogen grund til.
K: Har i nogen materialer der er påhæftet copyright og så videre?
H: Ja! Det har vi formegentlig. (Griner) Altså det er jo først og fremmest billeder, der kan være
copyrith beskyttede.
K: mmm
H: Og der har vi jo. Der har vi nogen der er copyrigth på. Vi har en aftale med en lokal
pressefotograf, som har taget rigtig mange billeder i byen, at vi kan bruge hans billeder i vores
regi, altså vi må ikke sælge dem, vi må ikke videregive dem, men så længe de ligesom tjener
arkivets formål, så må vi bruge dem frit.
K: mmm
H: Men der er jo så også andre pressefotografer der har taget billeder, og der må man sige at de
billeder kan ikke bruges umiddelbart.
K: mm
H: Altså vi kan jo bruge dem på den måde at vi må gerne digitalisere dem.
K: mmm
H: Men vi må ikke publicere dem, vi må ikke lægge dem på nettet foreksempel.
K: mm
H: Uden at spørge om lov. Så det lader vi være med. Altså vi har i vores, det der Arkibas-system
vi har talt om, der er jo en mulighed for at fravælge publicering af selve billedet.
K: mmm
H: Altså man må gerne publicere de metadata der ligger. Altså så man siger: vi har der her
billede, optaget i det her år, og af den og den fotograf, men viser så ikke billedet sammen med
registreringerne.
K: Nej okay.
102

H: Så der er vi lidt omhyggelige med ikke at bringe os selv i vanskeligheder der. Og det har jo
noget at gøre med ... Det ved jeg ikke om du har hørt om, men altså der er jo en sag undervejs
hvor pressefotografforbundet de prøver arkiverne af.
K: Okay.
H: Det er Aalborg stadsarkiv der er kommet i klemme der, fordi de har ... De har på deres
hjemmeside publiceret nogen billeder af en lokal pressefotograf uden at spørge om lov. Og så har
arvingerne til denne her fotograf sammen med pressefotografforbundet anlagt en sag mod dem.
K: mmm
H: Og det bliver nok sådan en prøvesag, altså hvor de der forskellige brancheorganisationer og
arkivernes organisation og det kongelige bibliotek er med som part i sagen. At de simpelhen
kører den her sag helt op i højesteret for at få en generel retspraksis afgjort.
K: mmm
H: Og indtil den er sluttet den sag, så passer vi meget på.
K: mmm
H: Fordi hvis man så mens sagen kører, går ind og gør noget som ligesom kan påvirke sagen,
jamen så kan modparten sige: Jamen I kan bare se der, de overtræder også vores regler ikke.
K: mmm
H: Og så vil det ligsom styrke deres posistion i sagen.
K: mmm
H: Så vi er sådan arkiverne i mellem blevet enige om at vi holder lav profil indtil at man ligsom
har fået fastslået hvad praksis er.
K: Ja
H: Men jeg kunne forestille mig at det ender sådan at man måske får en generel tilladelse til at
bruge ophavsretbeskyttet materiale og på billeder i lokakalhistorisk formidling, så længe det kun
er det.
K: mmm
H: og det er sådan, Jamen det er sådan en lidt større diskution om det der med hvad er
ophavsretten så egentlig? Hvis en pressefotograf har overladt sit billedmateriale til et arkiv, så
overlader han jo i første omgang kun det fysiske billede, men ikke retten til at bruge det.
K: mmm
103

H: Men hvis man nu kan få forhandlet sig frem til en aftale med pressefotografernes forbund, at
man i sådan kulturhistorisk øjemed godt må bruge materialet uden at tjene penge på det.
K: mmm
H: Så kunne det jo være at man kunne få den der generelle aftale, så det blev tilladt ikke? Fordi
pressefotografernes synspunkt er jo at de skal have penge for deres arbejde ikke?
K: mmm
H: Og det er sådan set reelt nok, men så kunne man ligesom betale dem en gang for alle for det.
K: mmm
H: Sige jammen så skillinger vi sammen og så giver vi dem nogen penge og så for vi lov.
K: mmm
H: Til at bruge det ikke? Så det er lidt kompliceret i øjeblikket, men altså indtil videre så passer
vi meget på.
46.51
K: Ja. Hvad er det primære medie, I har lyst til at arbejde på? Er det computeren eller er det
mobilen som vi snakkede om?
H: Jamen jeg tror vi starter med at lave en internetbaseret platform, fordi det vi har fået at vide af
dem der har forstand på det, det er at sådan som den teknologiske udvikling foregår så vil det
være dumt at begynde at satse på at lave noget til en specifik platform, sige jamen vi laver en
eller anden app som kan bruges på android-telefoner ik? Fordi inden vi når at blive færdige med
det her, så er der sket noget som gør at det er forældede ik?
K: mmm
H: Så det råd vi har fået det er at vi skal egentlig koncentrere os at organisere materialet digitalt,
publicere det på, havde jeg nær sagt, det almindelige internet, altså på en hjemmeside, hvor det
ligger der, men selvfølgelig tænke os så meget om så vi sørger for at det skal kunne tilgås fra
forskellige andre apparater, hvis man kan sige det sådan, altså at det apparat som man skal hente
informationen ved hjælp af, det kan være mange forskellige ik?
K: mmm
H: Det kan være en telefon, det kan være en Ipad eller tilsvarende, men det kan også noget helt
tredie, altså det kan også være en eller anden form for gps-baseret information der ligger
tilgængeligt, sådan at hvis man går rundt i byen, så vil man kunne få informationen på sit apperat
når man står på de rigtige steder ik?
104

K: mmm
H: Men der er det også at vi er blevet rådet til at man ikke sådan lægger sig så meget fast på en
teknologisk løsning, fordi det vil nok vise sig at vi bliver overhalet alligevel ik?
K: mmm
H: Så altså vores satsning det er sådan set at gøre materialet så klart som muligt til alle
kommende teknologier ik?
K: Jeres hjemmeside som den ser ud nu, er I glade for den struktur der er nu eller hvor meget vil
i gerne genbruge, hvis I havde mulighed for det?
H: Ja men altså jeg er ikke specielt glad for hjemmesiden som den ser ud, og det er der flere
grunde til. Altså den væsenligste grund er nok at det CMS-system som den er bygget i, det
fungerer ikke særligt godt. Det er tungt at arbejde i, det er nok teknologisk ved at være forældet
og det har ikke ret mange faciliteter, altså det er vanskeligt foreksempel lægge billeder op, det er
vanskeligt at bygge den om til foreksempel mobil brug, det kan man ikke. Og der er sådan
mange ting der halter der ik?
K: mmm
H: Så også her der gør vi nok det at vi siger: jamen den hjemmeside vi har nu den bruger vi
sådan set ikke i forbindelse med det her projekt. Vi koncentrerer os at tilrettelægge materialet, og
så ser vi hvad muligheder vi får.
K: mmm
H: Og det er igen det der med at jeg tror at vi skal have materialet klar inden at vi vælger den
platform det skal ligge på.
K: mmm
H: Men der er jo så forskellige andre muligheder, og en af mulighederne det er Kulturstyrelsens,
altså det der der hedder FBB, hvor der faktisk en nogen muligheder for at lægge både
information, tekst men også billeder op. Og man kunne godt måske sige at det var et alternativ til
at bruge vores ejen hjemmeside. Fordi der er jo et system som det er nok heller ikke særligt
fremragende som det er nu, men der vil forhåbentlig være nogen resurcer fremover til at
konvertere det til noget mere tidssvarende.
K: mmm
H: Altså kulturstyrelsen arbejder meget med, også det der hvad hedder det der 1001 historie? Er
det sådan det hedder? Det der hvor man altså også selv kan uploade billeder og historierog tilgå
det via mobile aperater ik?
105

K: mmm
H: Og jeg tror at der er så mange resurcer i det her arbejde i statsligt regi at det måske vil være en
fordel at satse på at hægte sig på der.
K: mmm
H: Fordi så skal vi ikke selv bruge ressourcer på udvikling og drift og den slags ting, så kan vi
koncentrere os om tilrettelægge materialet og få det smidt ind der ik?
K: Ja. Har I nogen forbilleder i forhold til det her projekt?
H: (Griner)
K: Er der noget i er blevet inspireret af?
H: Nej. (griner) Det er der ikke. Altså vi har jo kigget lidt omkring, ikke så forfærdelig meget,
men det vi har set på det synes jeg ikke har været imponerende nok til at vi kunne sige: det er
sådan vi vil gøre.
K: Og det I har set på, og det det kunne var... ? Vil du fortælle lidt om det?
H: Jamen nu kan jeg ikke huske hvad vi har set på, fordi der er jo ved at være nogen tid siden.
K: Historisk ... Hvad hedder det? Jeg har skrevet noget ned i hvert fald. Historisk atlas.
H: Ja historisk atlas, ja.
K: Og vores gade.
H: Ja. Det der Ribe vores gade, det var jo måske sådan altså indholdsmæssigt har vi jo kigget en
del på det, netop fordi der har været den der brugerinddragelse.
K: mmm
H: Og man har selv skulle skrive sin egen historie ik? Men den måde det er præsenteret på, den
tror jeg ikke er noget forbillede, der er vist et eller anden på nettet. Men ellers foregår det meget
ved at man går rundt i byen og så læser man noget der sidder i vinduerne.
K: mmm
H: Så det tror jeg ikke. Det er ikke sådan vi skal gøre, alene fordi vi får ikke lov til at sætte noget
op i folks vinduer, men det er så en anden ting, og så har man, jeg tror det er Præstø, arkivet
dernede har også lavet et eller andet, men det er vist ikke kommet så langt endnu. Men altså det
rigtige historisk atlas er jo sådan, altså det er jo et lidt større projekt og der er også noget power
bag ved, man kan sige at det sådan rent teknologisk måske er på vej, så der er ikke strømlinet
endnu synes jeg.
106

K: mm
H: men altså det kunne være en mulighed ik? Men altså det er igen det der med at jeg tror ikke
man skal sidde og vælge sådan en platform, altså man skal tage det i forskellige etaper, sådan at
man starter med at sige hvordan er det vi vil tilrettelægge vores materiale. Når vi så har det, så
må vi kigge på hvad muligheder har vi så rent teknologisk ik? Og endelig så er der vel også det
perspektiv i det at det er jo ikke sikkert at det bare skal ligge på en platform. Altså det kunne
godt ligge forskellige steder, altså sådan at man ligesom knyttede nogen stumper af
informationer sammen. Og jeg har ikke nær nok forstand på det, til at sige om det kan lade sig
gøre, men det kunne sagtens være at man måske havde nogen typer af information liggende hos
Kulturstyrelsen, altså der der FBB univers ik? At man nogen andre typer oplysninger liggende,
foreksempel på historisk atlas, eller bare lagde dem ind som et eller andet på Google Maps, eller
altså lavede et eller andet, hvor man sådan havde en geografisk indgang til det ik?
K: mmm
H: Og så kunne der ligge baggrunds information, og det kunne for så vidt ligge på vore egen
hjemmeside, fordi det er jo bare et spørgsmål om at man skal linke til det et eller andet sted fra,
og så er platformen sådan set ligegyldig ik? Men altså Jeg har ikke fundet noget der sådan
ligesom er overbevisende.
K: mmm
H: Altså hvor vi siger: Jamen det er sådan noget vi vil have. (Griner) Og det er jo nok fordi der er
ikke rigtig så mange der har tænkt i de baner vi tænker endnu. Jeg ved ikke om du har set noget?
Når du har kigget dig omkring?
55.42
K: Altså jeg har jo set lidt men...
H: Ja
K: De fleste de vælger jo at satse på sådan noget med apps.
H: Ja, mmm.
K: Der er streetmuseums
H: ja
K: hvor man går rundt og oplever
H: Ja
K: ligesom omgivelserne gennem telefonen.
107

H: ja
K: og det er noget af det tætteste jeg har kunne komme på noget det ligesom var strømlinet og
H: ja
K: og var stort rullet ud. Både i London og
H: ok
K og specielt den gamle by i Århus bruger det også meget
H: Ja
K: og der kunne man jo godt forestille sig at der var noget at hente
H: Ja
K: Men hvis det ikke skulle være koblet op på en telefon
H: mmm
K: så er der ikke så meget, fordi
H: nej
K: det ligesom er... Hvis man kører det over nettet
H: mm
K: så kræver det lidt en... At man sidder foran computeren og ikke er ude det.
H: Ja
K: og så bliver det
H: mm
K: lidt differentieret ik?
H: ja
H: Men det er vel også den der diskussion om målgrupper, altså hvad er det for nogle folk vi skal
nå, fordi man kan sige de der folk som går rundt i byen som bare er nysgerrige de skal måske
have mulighed for at få et eller andet på det apparat de nu har i lommen.
K: mmm
H: Men det er jo ikke nødvendigvis hele den lange historie.
108

K: m
H: Fordi de mere avancerede brugere de har formegentlig en computer stående på deres
skrivebord og der hvor de nu sidder
K: mmm
56.59
H: Altså der skal man jo også tænke lidt på den situation som brugeren er i, ik? Og jeg synes det
er jo fantastisk at man laver de der streetmuseums, og det der hvor man ligesom kan opleve
tingene når man går rundt ik? Men det bliver også meget noget med at det er teknologien der
kommer til at definere hvad man så får af oplevelser ik?
K: mmm
H: Og jeg vil meget gerne have at at det bliver, at teknologien egentlig bare er et redskab til at nå
den information som i virkeligheden er den mest interessante ik?.
K: mm
H: Og måske så skal man også tænke, altså udover det der med teknologi. Noget af det vi har
prøvet af her, som startede sidste sommer som også løber den her sommer det er at vi har et
levende menneske, en historiefortæller der går rundt i byen og fortæller noget om de mennesker
der boede der.
K: mmm
H: Og det er en vældig succes fordi der er fuldstændig uafhængigt af hvad for en teknologi man
har i lommen.
K: mmm
H: Altså det er noget med at lytte og opleve.
K: mm
H: Og det kan sagtens være at man også kunne tænke den der slags, nu siger jeg sådan
gammeldags formidling ind ik? At det kunne være noget med at den her vidensbank vi prøver at
bygge op den måske også kunne bruges til at trække de der levende fortællinger ud.
K: mmm
H: Eller folk som gerne vil lave deres egen byvandring foreksempel. Der er rigtigt at så kan man
ved hjælp af sin telefon eller hvad man har i lommen, så kan man blive styret rundt. Men der er
stadigvæk masser af mennesker de vil gerne have en folder med et kort ik? Det store spørgsmål i
109

øjeblikket er om turistkontoret når at få lavet deres bykort, om de for trykt det her inden at
turisterne vælter ind. (griner). Og det ligger på nettet altså enhver med netforbindelse i sin
lommetelefon kan se det der. Men altså alle spørger efter et papirkort ik?
K: mmm
59.04
H: Så jeg tror også man skal passe på at man ikke lader alle de der teknologiske muligheder styre
for meget hvad det er man gør i sin formidling.
K: mmm
H: Så det er også derfor jeg siger at jeg vil egentlig hellere være den der tilrettelægger materialet
til formidling og så er det måske nogle andre der skal finde ud af hvad gør vi så rent teknisk for
at få det ud til folk ik?
K: mmm. kort pause
Så det sidste og ret store spørgsmål det er: Hvad vil I gerne have ud af det her projekt?
H: Vi vil gerne have at Dragør bliver det sted i Danmark hvor man er længst fremme med
formidling af bygningskultur og historie. Det er ikke pjat vel altså. Det er også som jeg startede
med at sige fordi vi har, måske er vi det sted i landet hvor vi har den bedst bevarede bygningsarv
samlet på et sted. Og det mest koncentrerede autentiske bymiljø. Så synes jeg også at vi skal
være i front med formidlingen af lige præcis det.
K: mmm
H: Og det er slet ikke fordi at vi skal sådan føre os frem ligesom, ah men nu siger jeg, men det er
ikke så pænt men altså det gør de i den gamle by ik? altså de vil også meget gerne være den
toneangivende på nogen af de her punkter og det er jo flot, men de har jo også et massivt besøg
ik?
K: mmm
H: Altså de har en forpligtigelse til at gøre noget ordenligt ved det de nu har med at gøre ik?
K: mmm
H: Og sådan synes jeg også vi har det her. Altså jeg synes vi skal blive rigtig gode til at fortælle
den historie som er unik hos os ik?
K: mmm
H: Og så må vi lade noget andet ligge ik?
110

K: mmm
H: Så ambitionen er jo sådan den meget store ambition det er sådan set at folk de opfatter Dragør
som et sted der er værd at besøge. Blandt andet fordi at man har den der kobling mellem at man
kan opleve det autentiske miljø og man kan få en masse at vide samtidig med at man er her eller
senere eller bagefter og sådan ik?
K: Når du siger at så må i lade noget andet ligge
H: ja
K: hvad er det så du tænker på, at der så skal fokuseres mindre på?
1.01.25
H: Jamen det er jo sådan noget der gør lidt ondt ik? Fordi altså... I øjeblikket arbejder vi lidt med
en analyse af hvad er det for nogle opgaver vi løser. Og det gør vi blandt andet fordi vi er sådan
meget tæt sammen med museerne i gang med at prøve at finde ud af kan man lave en ny
organisation af de her kulturhistoriske institutioner ik? Og da tror jeg at vi bliver nødt til at sige
at det vi kan som arkiv det er og at leverere information i dybden, altså vi kan levere den
grundige og sådan meget nøjagtige, præcise, specifikke information ik? Alt det der så hedder
formidling på det mere overordnede plan tilfredsstille nysgerrighed og den slags ting. Det tror
jeg vi bliver nødt til så at lade nogen andre om. Når jeg siger nogen andre så er det nok
museerne.
K: mmm
H: Der tager den opgave ik? Fordi de har fat i et andet publikum ik? Jeg tror vi skal være sådan
den der baglandsinstitution som dels er til rådighed for borgere, for turister hvis der er nogen der
vil det, for særlige interesserede, de avancerede brugere, fagfolkene men også for det der
frontpersonale altså dem der står for formidlingen, dem der har kontakten med brugerne i det
daglige. Fordi det er det vi er bedst til, altså vi er bedst til at udfylde den der funktion ik?
K: mmm
H: Og sådan som det er i øjeblikket så gør vi det hele på en gang. Altså vi... Jeg går også rundt
og laver byvandringer og sådan noget, og det er også meget sjovt men det er der så mange andre
der også kan.
K: mmm
H: Så jeg vil hellere i virkeligheden være den der leverer råmaterialet til de mennesker som står
for byvandringerne.
K: Så man kunne sagtens forestille sig en... et eller andet samarbejde, hvor I videregav..
H: Ja
K: Hvad I har og kan producere?
H: Præcis
K: Til nogen der så kan..
111

H: Ja
K: Videregive det
H: Ja
K: Ja
H: Altså det er den rolle jeg tror vi får i fremtiden. At vi bliver, altså vi træder måske lidt tilbage
i forhold til det publikumsrettede, men bliver meget bedre til vidensorganisation, til også
indsamling altså det er jo.. Det skal man jo ikke glemme det er jo også noget med hele tiden at
opdatere sin samling og nu sagde du det der med at få brugerne til selv at bidrage ik?
K: mmm
H: Altså det er jo en del af det, det er jo også indsamling af nyt materiale
K: mmm
H: Og vi gør i øjeblikket noget særligt for at få belyst Dragørs historie efter 2. verdenskrig noget
bedre
K: mmm
H: Altså den der generation der flyttede hertil i 50'erne for eksempel ik?
K: mmm
H: Som vi ikke ved ret meget om. Og det er sådan.. Det er der hvor vi laver en særlig indsats,
fordi vi har vi konstateret at der har vi nogle huller i vores samling ik?
K: mmm
H: Og sådan kunne det også være med det her projekt at man siger altså vi ved meget om
bygningerne i 17 og 1800tallet og frem til 1950 men så går vi lidt i stå. Der skal vi have hjælp
udefra ik? Så indsamling og opdateringen af samlingerne det er en vigtig del af det her også, og
det skal være fordi når vi laver noget, når vi bruger resurcer, arbejdstid og penge på en eller
anden aktivitet, så skal der helst være den der insamlingsdimention også, altså vi skal have noget
igen ik?
K: mmm
H: Og det får vi som regel også men det skal være tydeligt at det er det der også er vores ærinde
det er selvfølgelig at berige de her oplysninger vi har i forvejen med endnu flere ik?
K: mmm... Tja jamen så har jeg sådan set ikke flere spørgsmål.
H: Nej
K: Så hvis du har noget at tilføje så...
H: Nja men ikke andet end at jeg er jo sådan også lidt nysgerrig på hvad du så ender med at finde
ud af. Ah men vi snakkede om det der med de der forskellige platforme.
K: mmm
H: Det er tilbage til sidste forår hvor vi snakkede om det der med at hvis du kunne kigge dig
omkring ik? Men du har ikke fundet noget som ligesom kunne være et forbillede for os?
K: Nej
H: Nej
K: Altså ikke andet end nogen af de der mobile løsninger
112

H: Ja
K: Hvor... Som jeg har syntes så ud til at kunne bruges
H: Ja, mmm
K: Men det er jo ikke sådan en færdig løsning
H: Nej
K: Så er det sådan en meget specifik, man kan se på kort og
H: Ja
K: Se nogen billeder,
H: mmm
K: eller en anden meget specifik lille opgave man ville kunne med det
H: mmm, ja
K: Det er ikke den store forkromede overblik over al information, man kan ved det
H: Nej
K: Så der er det med apps lidt for speifikt ik?
H: Ja
K: Så jeg tror når man skal have det store overblik, så er man nødt til at være på en computer
H: Ja
K: Sådan som jeg ser det i hvert fald.
H: Ja
K: Og så kan man bruge appsne til sådan lidt ekstra
H: mmm
K: Hvor man måske kan hente nogen af oplysningerne ned sådan
H: Ja
K: Men at man har det i håndholdt format
H: Ja, ja, ja. Men det er jo lige præcis det som altså Maja Mold, som vi har brugt lidt sådan som
konsulent her
K: mmm
H: Sådan som hun sagde til os at man skal ikke se sig blind på "nu skal vi også have sådan en
mobilløsning" fordi det har alle de andre
K: mmm
H: Man skal koncentrere sig om at tilrettelægge materialet, og når man så er nogenlunde klar så
skal man gå ud og se, jamen hvad er der så vi kan bruge her ik?
K: mmm
H: Og så ikke lave noget der er for, hvad skal man sige, snævert og for dedikeret til ens eget
formål altså
K: Nej
H: Så hellere købe en eller anden hyldevare
K: mmm
113

H: Altså det er jo også det der nok sker nogen steder at det er at, det måske især i
museumsverdenen at der er nogen udviklingsmidler til at lave noget af det her ik?
K: mmm
H: Og det vil sige så har man lige pludselig halvanden million man skal bruge, så går man ud og
køber en eller anden IT-firma som kan bygge noget til ens eget museum ik? Og det virker så fint
indtil at den næste model kommer som så ikke er kombatibel og så ligger det der ik?
K: mmm
H: Så jeg tror altså meget på det der med at man skal lave noget der er som udgangspunkt
platformsuafhængigt ik?
K: mmm
H: Men selvfølgelig tænke på at det her skal kunne tilgåes på alle mulige måder altså
K: mmm
H: Næsten ligemeget, man kan ikke forestille sig hvilket apperat der bliver det næste vel? Altså
bare for 2 år siden der var de der I-pads og de der tilsvarende apperater, de var stort set ikke på
markedet vel?
K: m
H: I dag så er de på vej frem ik? Og om 2 år så er det nok sådan en folk går rundt med i lommen i
stedet for en telefon ik?
K: hmm
H: Det kan godt være de stadigvæk har en telefon, men hvis de skal søge informationer så bruger
de den der plade.
K: mmm
H: Og det vil sige at man behøver måske ikke at tænke i det der, altså det er der jo mange der gør
nu, nu tænker de på sådan at ligesom at bygge deres informationer ned til det der
mobilskærmsformat ik?
K: mmm
H: Så de kan være der. Og det må ikke fylde for meget, og det må ikke være for tungt, men det er
jo nok ikke sådan det ender altså. Det ender nok med at man har et lidt større skærmbillede at
kigge på ik? Men jeg tror noget af det der måske også er vigtigt det er at man, altså at man ikke
udelukker noget, fordi der er jo så også det der at man nogen gange så halser man efter den der
udvikling og nu skal vi have det hele skrevet om så det kan bruges til den her app vi gerne vil
have ik?
K: mmm
H: Men vi har stadigvæk masser af brugere som hellere vil bruge os på vores gammeldags
hjemmeside ik?
K: mmm
H: Ligesom det der med at mange gerne vil have historien fortalt af et levende menneske
(griner). Så man skal hele tiden huske at være bagudkombatibel ik?
K: mmm
114

H: At man ikke skal forlade de gamle platforme. Og det er jo sådan det oplever vi også med
vores brugere at selvom der er mange der er sådan helt fremme med den der teknologi ik? Så er
der altså også mange der først lige er kommet igang ik?
K: mmm
H: Så man skal huske at det er ikke alle der har sådan de der nyeste modeller af tingene vel?
K: Ja, men så vil jeg sige tak.
Bilag 3: Spørgsmål og svar fra Poul Wachmann, DIS Danmark
1. Hvilke typer arkivalier har jeres interesse?
De vigtigste arkivalier for slægtsforskere er nogenlunde i rækkefølge: folketællinger, kirkebøger,
skifter og lægdsruller. Fremadrettet kan man også forestille sig mange andre arkivalier blive gjort
tilgængelige på Internettet. Det kan være arkivalier og værker, som i dag er forholdsvis
vanskelige at finde. Det gælder bl.a. vejvisere, adressebøger, telefonbøger og stort set alt, der kan
belyse vores aners gøren og laden.
2. Vil brugerne helst have tekst eller billeder?
Det er nok et både/og. Det er muligt at se en hel masse billeder igennem for at finde det, man
søger. Men det er meget nemmere, hvis man direkte kan søge (Google eller dedikeret
søgemaskine) sig frem til den relevante side i arkivaliet. I Kildeportalen benytter vi indeksering
af personnavn, sted og tid, som de væsentligste kriterier til maskinel søgning.
3. Hvilke krav har I til kvaliteten af det ind scannede materiale?
Det skal være læsbart. Det betyder, at scanning eller affotografering bør være minimum 300 dpi i
forhold til det oprindelige dokuments størrelse. Scanningen bør være i farver med 24 bits
opløsning i RGB. Ved visning i internetbrowseren kan opløsningen reduceres til ca. 150 dpi. Det
er dagens kompromis mellem ønsket om høj opløsning og typiske bredbåndshastigheder ved
download.
4. Hvorfor har I valgt at starte jeres eget projekt? (kildeportalen) (Fremfor statens arkivers
tilbud).
Af nød. Da vi startede projektet, var Statens Arkivers tilbud nogle afskrevne folketællinger fra
DDA og visning af gamle kirkebøger på Arkivalieronline. Tilstanden var stabil og der var ingen
tegn på udvidelse af udbuddet. Samtidig kom der henvendelser fra vores medlemmer om flere
materialer og mulighed for online indtastning. Efterfølgende har Statens Arkiver ændret strategi
og lægger i dag meget mere vægt på formidling samtidig med, at SA ønsker at bruge færre
medarbejderressourcer på det hastigt voksende publikum til arkivalier.
5. Er det tænkt som et supplement eller en erstatning?
Hverken/eller. Kildeportalen vil formodentlig fremover blive udviklet i et samarbejde mellem
115

DIS-Danmark og Statens Arkiver. Med de nyere strategier omkring formidling og interessen for
kulturarven er der en fælles interesse i at scanne kulturarven og gøre den tilgængelig for et større
publikum.
6. Hvad er jeres bedste erfaringer fra projektet?
Det er formodentlig online indtastningen. Det er en stor fordel, at medhjælperne kan indtaste, når
de har tid og lyst og så meget eller lidt, som de orker.
7. Hvad har været den største udfordring?
Det har så absolut været rettelse af fejl i billederne. Det drejer sig om manglende billeder,
dobbelte bulleder og forkert placerede billeder.
8. Tror du det vil være muligt at lave en samlet crowsourcing indgang til små arkiver og
samlinger, hvor selv meget små digitaliseringsopgaver kan blive løst? (evt. som en forlængelse
af jeres tilbud)
Jeg har svært ved at se en samlet indgang. Den bedste løsning synes at være baseret på et
formaliseret samarbejde mellem et arkiv/institution og en eller flere foreninger, som har interesse
i projektet og kan mobilisere sine medlemmer til at deltage.
9. Tror du det ville det have interesse for jer og jeres brugere?
Hvis et projekt er rettet mod den store gruppe af slægtsforskere, vil det have interesse for DIS-
Danmark som forening at deltage. For tiden er antallet af projekter voksende og vi er ikke blinde
for, at der kan opstå en vis mætning. Nogle projekter vil være mere interessante end andre.
10. Er det korrekt forstået at I også har være med ind over ”politiet registerblade” projektet?
Ja, DIS-Danmark deltog aktivt i projektets arbejdsgruppe sammen med søsterforeningen SSF.
Bilag 4: Spørgsmål og svar fra Jeppe Christensen, Politiets registerblade
1. Hvad mener du har gjort projektet til en succes?
At projektet er startet af de tre slægtsskabshistoriske foreninger og vi fortsat samarbejder
med dem igennem en referencegruppe. Dette samarbejde sikre at vi møder
slægtsforskernes behov og giver os adgang til deres kommunikationskanaler blade og
webside.
At vi har udviklet en stabil løsning, som udnytter mange af tekniske muligheder
internettet åbner op for.
At vi behandler de frivillige som ligeværdige og kommunikere åbent med dem.
116

2. Hvordan har I digitaliseret registerbladene?
Registerbladene er digitaliseret fra mikrofilm af Statens Arkivers Filmingscenter. Kvaliteten er
dog ikke god, men for 99 % af bladene er det læsbart, men det er jo en digitalisering fra en
sort/hvid filmkopi. Vi køre pt. en opgave, hvor de ulæselige blade bliver gendigitaliseret fra de
originale papir blade og i farver. Det bliver en helt anden kvalitet se fx her:
http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade
&task=viewRegisterblad&id=3434696&searchname
Det er også frivillige som står for dette arbejde.
Vi overvejer pt. nøje om arkivalier til et nyt projekt skal digitaliseres fra original eller mikrofilm.
3. Hvordan har I motiveret brugerne?
Anerkendelse af indtasternes arbejde både i ord og symbolske gaver fx historiske udgivelser,
highscore-diplomer, og senest gav vi top-75 en kaffekrus med et særligt Registerbladsdesign.
Mindst en gang om året udsender vi noget til de mest aktive, og flere gange om året skriver vi til
de frvillige via nyheder og forum. Vi holder også et årligt arrangement, hvor de frivillige komme
ind på arkivet og høre mere om projektet og andre arkivalier som Registerbladene åbner op for. I
foråret 2012 havde bl.a. også arrangeret en byvandring, som bygger på de personer de har tastet
ind. Vi gør også en del ud af at fortælle i hvor høj grad projektet inspirere til nytænkning i
kulturverden, oplysninger man som indtaster ellers ikke får.
4. Har det været nødvendigt?
Vi kan se af evalueringen at det betyder noget for de frivillige at blive anerkedt for deres arbejde
og at symbolske gaver virker motiverende på arbejdet. Jeg tror det er en afgørende faktor og det
er meget naturligt at vi som facilitator, også er aktiv i forhold til at stimulere fællesskabet og den
enkelte med påskønnelse og perspektivering.
5. Har I andre projekter i gang/på vej?
Vi arbejder på et nyt stort indtastningsprojekt med begravelsesprotokollerne fra 1863-1968. Det
er i sin indledendefase, hvor vi afsøger de forskellige muligheder for digitalisering. Det skal være
klar til åbning inden de sidste registerblade er tastet, nok i foråret 2014.
6. Hvor mange resurser kræver det at starte op og holde det kørende?
117

I runde tal har vi brugt omkring 4 årsværk på udvikling og drift og ca. 150.000 kr til hardware,
programmer, arrangementer, udsendelser mv. Men den største årlige enkeltudgift er nu en ny
dedikeret webserver, som koster os 34.000 kr. om året.
7. Hvad er jeres bedste erfaringer fra projektet?
At brugerne har så uendeligt meget at byde på, og de er meget grundige. De er drevet af lyst, som
aktivere enorme resurser og sans for detaljer. Det er et arbejde som vi ikke kunne afse tid til
blandt stadsarkivets medarbejdere, og som bestemt også kræver særlige kompetencer, som de
frivillige i kraft af de er drevne slægtsforskere besidder.
8. Hvad har været den største udfordring?
At holde en klar faglig linje, samtidigt med at vi lytter til de forskellige grupperinger af
frivilliges ønsker. Specielt har debatten omkring kildetro indtastning kontro normaliseret
indtastning taget meget tid at holde på sporet.
9. Tror du jeres ”skabelon” kan bruges til digitalisering af andre ting/projekter?
Ja, der er generelle betragtninger som vi kan genbruge, men selve systemet kan ikke direkte
anvendes på et andet projekt. Vi har et samarbejde med Statens Arkiver om at udvikle et system
som både kan anvendes til vores begravelsesprotokoller og til et nyt projekt i Statens Arkiver
(drevet af Rune Clausen og Charlotte SH Jensen), hvor 100.000 ærebevisninger fra de sleviske
krige skal transkriberes.
10. Tror du det vil være muligt at lave en samlet crowdsourcing indgang til små arkiver og
samlinger, hvor selv meget små digitaliseringsopgaver kan blive løst?
Ja, selvfølgeligt er det muligt. Bl.a. kan de erfaringer vi nu er i gang med at få sammen med
Statens Arkiver bruges til et generelt system eller nogle faste byggeklodser som kan danne
grundlag for andre arkivaliegrupper. Det ville jo være smukt med nogle midler statslige eller fra
en fond til at udvikle et sådan projekt
11. De statistikker I blandt andet bruger i jeres powerpoints, er det nogen jeg kan få fat i?
Nu har vi en del forskellige powerpoint liggende ude, så du må være lidt mere konkret. Hvis du
henviser til diagrammerne fra den evaluering vi fik gennemført af Manto, har jeg dem liggende i
et regneark, som du gerne må få.
Bilag 5: Spørgsmål og svar fra Dorthe Søborg Skriver, Arkibas
118

Hej
Jeg er studerende på det Informations videnskabelige akademi og er i øjeblikket ved at skrive
speciale om arkiver og crowdsourcing. Jeg er i den forbindelse blevet opmærksom
på arkibas.dk og vil meget gerne høre lidt om projektet hvis det er muligt?
Hvor mange bruger akibas?
Hvad vil man kunne med arkibas.dk?
Hvornår regner i med af være klar med siden?
Jeg håber I har mulighed for at hjælpe.
Venlig hilsen
Karina Poulsen
Kære Karina Poulsen
Jeg beklager den lange svartid, men det har været lidt hektisk her på det sidste.
Pt. er der 538 arkiver som bruger Arkibas til registrering af deres materiale.
Arkibas.dk bliver en søgeportal, hvor man kan søge på tværs af alle arkiverne i Danmark. I første omgang
bliver det en ren søgeportal, men med tiden har vi tænkt os at bygge flere elementer på, f.eks. mulighed
for brugerne at kommentere billeder, uploade egne biller etc.
Hvornår projektet bliver lanceret ligger ikke helt klart. Pt. arbejder vi med at skaffe finansiering til projekt,
men når det er på plads, så regner jeg med at der til gå 9-10 måneder.
Du er altid velkommen til at skrive igen, hvis du vil hører mere.
Venlig hilsen
Dorthe Søborg Skriver
Direktør
Arkibas ApS
Bilag 6: Turistundersøgelse i Dragør opsummering
”Turismen Light Pakken 2009”. Følgende er afsnittet om evalueringen af turistundersøgelse:
Spørgeskema turistundersøgelse
119

Jeg har igangsat en spørgeskema undersøgelse af hvilke turister der gæster Dragør.
Undersøgelsen er foretaget sidste halvdel af juli 2009, fra butikker i den gamle by. Der er
kommet 294 besvarelser fra turister. Følgende er et skema over fordelingen af svar:
Nationalitet DK Sverige Norge Holland Englændere Andre I alt
Turister pr. land 172 48 9 12 11 42 294
Kommet herud med det
offentlige
26 0 0 0 5 9 40
Kommet herud med
sejlbåd
11 18 1 8 1 7 46
Kommet herud i bil 110 29 5 4 1 13 162
Kommet herud på cykel 18 0 0 0 0 1 19
Kommet herud med
turistbus
2 0 0 0 1 10 13
Kommet herud med taxi 0 0 2 0 2 0 4
Kommet herud med fly 1 0 1 0 1 1 4
Er her én dag eller
mindre
132 26 5 4 8 37 212
Er her to dage 9 12 1 1 0 2 25
Er her tre dage 4 5 1 3 2 0 15
Er her flere dage 15 4 2 4 1 4 30
Hørt om Dragør fra
venner/familie
69 25 7 7 7 13 128
Hørt om Dragør på 6 0 1 1 0 3 11
internettet
(aok.dk)
Hørt om Dragør i 3 0 0 3 2 17 25
Turistkontor/bog
(guide)
Kender Dragør i
forvejen
57 18 1 0 1 2 79
Bor i Kbh´s området 22 0 0 0 0 0 22
Hørt om Dragør fra TV 1 0 0 0 0 0 1
Hørt om Dragør i avisen 3 0 0 0 0 0 3
Tilfældigt - sejlede langs
kysten
3 4 0 1 1 6 15
Andet 12 0 0 0 0 0 12
17. Dragør d. 15-08-
2009
Evaluering
120

58 % af vore turister er danskere. Af disse kender 33 % Dragør i forvejen og 40 % har hørt om
Dragør fra venner eller familie, 13 % kender Dragør fordi de bor i Kbh´s området.
Dvs at kun 14 % af vore danske turister er her fordi de selv har fundet os.
Det samme billede tegner sig sjovt nok for det samlede antal turister, altså incl. udlændingene.
55 % af vore turister er kommet herud i bil. Kun 14 % med den offentlige transport. 16 % er
kommet med sejlbåd og ud af disse er 33 % tilfældigt faldet over Dragør fordi de har fulgt
kysten.
72 % af vores turister bliver her kun én dag, eller mindre.
Kun 6 % af vores turister er kommet herud på cykel.
8 % af vores turister har hørt om os på et turistkontor eller en turistbrochure. Af disse er 68 %
blevet ført herud af en guide (amerikanere).
4 % af vores turister har fundet os på nettet, af disse har 55 % fundet os på aok.dk
Ud fra undersøgelsen må man konkludere at:
Vores gæster er primært danskere der kender til os i forvejen, derfor ligger der et kæmpe
uudnyttet potentiale i resten af Danmark.
Vi ville få rigtig god gevinst ud af at fremme den offentlige transport herud. Mange af
spørgeskema besvarelserne efterlyser bedre muligheder for at komme herud, endda flere nævner
en Metro.
Over ¼ del af vores sejlere finder os tilfældigt. Dragør kunne med fordel abonnere på de gratis
sejlerblade der ligger rundt omkring i havnene. Hvis man ikke abonnerer bliver man ikke plottet
ind på kortet og har ikke mulighed for at reklamere for sin havn i bladet, dvs vi eksisterer ikke på
kortene. Dragør har abonneret på gratisbladet ”Sejleren” før, men har for ca. 5 år siden ikke
fornyet sit abonnement.
Som vi kan se på vores lille statistik, har vi flest éndags gæster. Flere nævner i deres besvarelser
at de mangler flere overnatningsmuligheder. Af besvarelserne fremgik det også at de fleste der
blev her i flere dage var sejlere, da de jo har deres egen seng med.
En meget lille del af vores turister er cykelturister, selvom vi har en campingplads. Vi skal have
Dragør på cykelkortene, da disse ikke er opdaterede.
121

Vi kunne med fordel udvide vores markedsføring på nettet (et Turistsite for Dragør) og hos
www.visitcopenhagen.com . Mange har nævnt i besvarelserne, at de fandt os helt tilfældigt.
Bilag 7: Statistik over brugerkontakt på Dragør lokalarkiv
Følgende skema er Dragør lokalarkivs egen statistik over brugerkontakten.
1 Besøg tirsdage 168
(35%)
2 Besøg onsdage 135
(28%)
3 Besøg torsdage 156
(32%)
2007 2008 2009 2010 2011
179
(27%)
158
(24%)
265
(40%)
212
(27%)
181
(23%)
326
(41%)
221 (31%)
161 (23%)
285 (41%)
4 Besøg øvrige dage 20 (4%) 58 (9%) 69 (9%) 35 (5%)
6 BESØG I ALT
(1+2+3+4)
479 660
788
702 683
7 Henvendelser telefonisk 67 134 86 72 47
8 Henvendelser email/brev 105 171 167 142 156
9 Deltagere i arkivets egne arrangementer 106 250 358 238 1056
10 Deltagere i rekvirerede arrangementer 209 623 922 703 0
11 PUBLIKUMSKONTAKT I ALT
(6+7+8+9+10)
966 1838 2321 1857 1942
Indleveringer 25 55 72 60 61
122

Forespørgsler vedr. Dragør Kommunes
Arkiv
37 32 Ca.
50
Antal arrangementer, egne 7 8
Antal arrangementer, rekvirerede 8 7
Bilag 8: Naja Kløve Moltved
Til Naja Kløve Moltved
Jeg skriver til dig fordi jeg skriver speciale om Dragør lokalarkiv og crowdsourcing. Henning
Sørensen har givet mig dine oplysninger, og fortalt at du har rådet dem omkring brug af apps og
lignende. Vil du fortælle, bare kort, om dine overvejelser, samt hvad du endte med at råde dem
til? Det vil være en stort hjælp.
Venlig hilsen
Hej Karina
Det er rigtigt, at jeg har deltaget i et møde med Lokalarkivet i Dragør, hvor vi talte om
formidling af byens historie og arkitektur på digitale platforme. Jeg var med fordi jeg har
arbejdet med formidling til mobiltelefoner. Jeg husker ikke detaljerne og jeg har desværre ikke
tid til at finde sagen frem. Men jeg har sandsynligvis rådet dem til ikke at udvikle en egen digital
platform til de mobile enheder, men i stedet at kigge på eksisterende platforme eller – hvis de
ønskede en egen portal – at lave et mobsite fremfor en APP, fordi APPs kræver løbende
udvikling og tilpasning til det konstant skiftende produktmarked. Dette er min grundholdning,
når jeg råder arkiver og andre mindre institutioner.
Med venlig hilsen
Naja Kløve Moltved
123