Systembruddet som metode.pdf - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi Inspirationen til specialets arbejdsmetode kommer af Kristianssons systematisk løbende refleksion (som beskrives på s. 44) (Kristiansson 2009), som igen er en tilpasset udgave af strategisk refleksiv konversation. Da konversationen har været begrænset i min skriveproces, har det især været i form af en refleksivt eksplorativ tilgang til specialeskrivningen. Min problemformulering er derfor formuleret som en hypotese, mens specialet har været procesorienteret og undersøger og uddyber systembruddet som metode mere end det har søgt at komme med endegyldige svar. I stedet for at lægge mig fast på at skulle arbejde hen mod et bestemt mål, har jeg løbende evalueret, og systembrudsteorien er udvidet og udviklet i samspil med de teorier, som jeg har undersøgt. Min problemformulering har også ændret sig i løbet af læse- og skriveprocessen i takt med min egen voksende erkendelse af systembruddets kompleksitet. Specialet forsøger så vidt muligt at arbejde transdisciplinarisk, men er selvfølgelig bundet af min egen baggrund og interesse. I arbejdet med kontraster og synteser mellem de forskellige teorier forsøges at bryde med den vanetænkning, som kan ligge i for stor vægt på en enkelt teori. Det er sket i stedet for ensidigt at fokusere på f.eks. læringsteori eller organisationsteori. Få teorier ville være imod selve systembruddets pointe, hvor flere af teorierne netop beskæftiger sig med innovation igennem syntese og kontrast. I det mindste at forsøge at practice what I preach er et minimumkrav til dette speciale. At mange teorier berøres kan desværre virke tenderende til det summariske, men jeg har arbejdet deduktivt for at undersøge, hvorvidt systembruddet findes i forskellige teorier, som kunne inddrages i syntesen og underbygge den. Valget af forskellige kontrasterende teorier i stedet for blot at satse på enkelte har derfor også baggrund i et ønske om i undersøgelsen at afprøve systembruddets validitet i de undersøgte teorier ud fra min oprindeligt intuitive fornemmelse af sammenhænge. Processen har desuden været en balance mellem ønsket om at bevare et højt abstraktionsniveau for systembruddet, men samtidig forsøge at operationalisere det og omsætte det til noget, som peger på virkeligheden. Mit ønske om et højt abstraktionsniveau er begrundet i muligheden for at kunne gå videre med teorien og drage paralleller til andre discipliner, mest oplagt er som nævnt min løbende forholden mig til en organisatorisk kontekst. Dette speciale er et forsøg på at nedskrive en teori om sammenhænge, som potentielt rækker ind i flere forskellige forskningsområder, og som jeg lægger op til i min perspektivering sidst i specialet, så peger systembruddet bredt ud over bl.a. kreativitet, lykkeforskning og eksistentialistisk filosofi. 8/60
Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi Undervejs er udarbejdet og anvendt et begrebsapparat, hvor de mere abstrakte elementer bliver uddybet og forklaret efterhånden som de opstår, men i enkelte tilfælde (transformation, transcendens) også i egne afsnit. Mit begrebsapparat har søgt at omforme og fortolke forskellige akademiske begreber i en anden kontekst. Jeg er meget inspireret af den filosofiske og religiøse vinkel og har anvendt termer som transcendens og bevidsthed. På den måde holder teorien sig også på det ønskede alment eksistentialistiske abstraktionsniveau frem for at blive for konkret psykologisk eller organisationsteoretisk. Pga. de mange teoriers forskellige brug af begreber, trækker jeg løbende tråde til systembruddets begrebsapparat, og jeg gør brug af mange delafsnit for at lette overblik og forståelse. 2b. Teori Indledende uddybes grundteorien om systembrudssyntesen. Herunder defineres en målgruppe, da systembruddet ikke er en universalløsning, men en teori som især kan anvendes på aktører, hvor helt specifikke senmoderne træk er prægnante. Giddens (Giddens 2004) beskriver en tendens i samfundet, en udvikling som kan være mere eller mindre dominerende. Kristevas (Kristeva 1982) beskrivelse af ”the deject” bygger bro mellem det senmoderne samfund og individ, eventen som transformativ proces og æstetik. Giddens og Kristeva er socialkonstruktivistiske i deres baggrund, hvor verden skabes i kommunikation med andre igennem historier og fortællinger. At man kan italesætte verden og herved skabe den er et grundlæggende metateoretisk træk ved min indledende syntese. Specialet søger imidlertid at inddrage handling og den konkrete, fysiske virkelighed som værende ligeså vigtige ud fra en virksomhedsteoretisk (jf. Hermansen 2005 s. 79ff) vinkel på, at der skal være noget at tale om. Med udgangspunkt i målgruppen og æstetik, som er en vigtig del af udgangspunktet, søger jeg derefter at definere en konkret situation, en kontekst, hvor målgruppen kan skabe sig selv igennem en handling eller deltagelse i en oplevelse. Events handler om iscensættelse og æstetik og da Bahktin (Bahktin 2001) netop beskriver karnevalsrummet som et grotesk (læs: hæsligt) transformativt rum, hvor man oplever en frihed, har det åbnet op for såvel et blik på målgruppens engagement samt hvilke mekanismer, der skaber eventen. Hvis man peger tilbage på selvfortællingen har den netop baggrund i oplevelser, kriser og lignende, som der kan fortælles om. En operationalisering indebærer en placering i en kontekst, og Bahktins groteske karneval lægger op til en styring af systembruddet ved event- og oplevelsesteori. Her bygges bro mellem æstetikken, selvfortælling og muligheden for praktisk at skabe rum for forandring. Bl.a. Stigel (Stigel 2007) 9/60
Page 1 and 2: Systembruddet som metode - En trans
Page 3 and 4: Michael Meier Sørensen Systembrudd
Page 7: Michael Meier Sørensen Systembrudd
Page 59 and 60:
Michael Meier Sørensen Systembrudd
show all

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?