09.08.2013 Views

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Michael Meier Sørensen<br />

<strong>Systembruddet</strong> <strong>som</strong> <strong>metode</strong> – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten<br />

Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />

Undervejs er udarbejdet og anvendt et begrebsapparat, hvor de mere abstrakte elementer bliver<br />

uddybet og forklaret efterhånden <strong>som</strong> de opstår, men i enkelte tilfælde (transformation,<br />

transcendens) også i egne afsnit. Mit begrebsapparat har søgt at omforme og fortolke forskellige<br />

akademiske begreber i en anden kontekst. Jeg er meget inspireret af den filosofiske og religiøse<br />

vinkel og har anvendt termer <strong>som</strong> transcendens og bevidsthed. På den måde holder teorien sig også<br />

på det ønskede alment eksistentialistiske abstraktionsniveau frem for at blive for konkret psykologisk<br />

eller organisationsteoretisk. Pga. de mange teoriers forskellige brug af begreber, trækker jeg løbende<br />

tråde til systembruddets begrebsapparat, og jeg gør brug af mange delafsnit for at lette overblik og<br />

forståelse.<br />

2b. Teori<br />

Indledende uddybes grundteorien om systembrudssyntesen. Herunder defineres en målgruppe, da<br />

systembruddet ikke er en universalløsning, men en teori <strong>som</strong> især kan anvendes på aktører, hvor helt<br />

specifikke senmoderne træk er prægnante. Giddens (Giddens 2004) beskriver en tendens i<br />

samfundet, en udvikling <strong>som</strong> kan være mere eller mindre dominerende. Kristevas (Kristeva 1982)<br />

beskrivelse af ”the deject” bygger bro mellem det senmoderne samfund og individ, eventen <strong>som</strong><br />

transformativ proces og æstetik. Giddens og Kristeva er socialkonstruktivistiske i deres baggrund,<br />

hvor verden skabes i kommunikation med andre igennem historier og fortællinger. At man kan<br />

italesætte verden og herved skabe den er et grundlæggende metateoretisk træk ved min indledende<br />

syntese. Specialet søger imidlertid at inddrage handling og den konkrete, fysiske virkelighed <strong>som</strong><br />

værende ligeså vigtige ud fra en virk<strong>som</strong>hedsteoretisk (jf. Hermansen 2005 s. 79ff) vinkel på, at der<br />

skal være noget at tale om.<br />

Med udgangspunkt i målgruppen og æstetik, <strong>som</strong> er en vigtig del af udgangspunktet, søger jeg<br />

derefter at definere en konkret situation, en kontekst, hvor målgruppen kan skabe sig selv igennem<br />

en handling eller deltagelse i en oplevelse. Events handler om iscensættelse og æstetik og da Bahktin<br />

(Bahktin 2001) netop beskriver karnevalsrummet <strong>som</strong> et grotesk (læs: hæsligt) transformativt rum,<br />

hvor man oplever en frihed, har det åbnet op for såvel et blik på målgruppens engagement samt<br />

hvilke mekanismer, der skaber eventen. Hvis man peger tilbage på selvfortællingen har den netop<br />

baggrund i oplevelser, kriser og lignende, <strong>som</strong> der kan fortælles om.<br />

En operationalisering indebærer en placering i en kontekst, og Bahktins groteske karneval lægger op<br />

til en styring af systembruddet ved event- og oplevelsesteori. Her bygges bro mellem æstetikken,<br />

selvfortælling og muligheden for praktisk at skabe rum for forandring. Bl.a. Stigel (Stigel 2007)<br />

9/60

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!