Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Michael Meier Sørensen<br />
<strong>Systembruddet</strong> <strong>som</strong> <strong>metode</strong> – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
Undervejs er udarbejdet og anvendt et begrebsapparat, hvor de mere abstrakte elementer bliver<br />
uddybet og forklaret efterhånden <strong>som</strong> de opstår, men i enkelte tilfælde (transformation,<br />
transcendens) også i egne afsnit. Mit begrebsapparat har søgt at omforme og fortolke forskellige<br />
akademiske begreber i en anden kontekst. Jeg er meget inspireret af den filosofiske og religiøse<br />
vinkel og har anvendt termer <strong>som</strong> transcendens og bevidsthed. På den måde holder teorien sig også<br />
på det ønskede alment eksistentialistiske abstraktionsniveau frem for at blive for konkret psykologisk<br />
eller organisationsteoretisk. Pga. de mange teoriers forskellige brug af begreber, trækker jeg løbende<br />
tråde til systembruddets begrebsapparat, og jeg gør brug af mange delafsnit for at lette overblik og<br />
forståelse.<br />
2b. Teori<br />
Indledende uddybes grundteorien om systembrudssyntesen. Herunder defineres en målgruppe, da<br />
systembruddet ikke er en universalløsning, men en teori <strong>som</strong> især kan anvendes på aktører, hvor helt<br />
specifikke senmoderne træk er prægnante. Giddens (Giddens 2004) beskriver en tendens i<br />
samfundet, en udvikling <strong>som</strong> kan være mere eller mindre dominerende. Kristevas (Kristeva 1982)<br />
beskrivelse af ”the deject” bygger bro mellem det senmoderne samfund og individ, eventen <strong>som</strong><br />
transformativ proces og æstetik. Giddens og Kristeva er socialkonstruktivistiske i deres baggrund,<br />
hvor verden skabes i kommunikation med andre igennem historier og fortællinger. At man kan<br />
italesætte verden og herved skabe den er et grundlæggende metateoretisk træk ved min indledende<br />
syntese. Specialet søger imidlertid at inddrage handling og den konkrete, fysiske virkelighed <strong>som</strong><br />
værende ligeså vigtige ud fra en virk<strong>som</strong>hedsteoretisk (jf. Hermansen 2005 s. 79ff) vinkel på, at der<br />
skal være noget at tale om.<br />
Med udgangspunkt i målgruppen og æstetik, <strong>som</strong> er en vigtig del af udgangspunktet, søger jeg<br />
derefter at definere en konkret situation, en kontekst, hvor målgruppen kan skabe sig selv igennem<br />
en handling eller deltagelse i en oplevelse. Events handler om iscensættelse og æstetik og da Bahktin<br />
(Bahktin 2001) netop beskriver karnevalsrummet <strong>som</strong> et grotesk (læs: hæsligt) transformativt rum,<br />
hvor man oplever en frihed, har det åbnet op for såvel et blik på målgruppens engagement samt<br />
hvilke mekanismer, der skaber eventen. Hvis man peger tilbage på selvfortællingen har den netop<br />
baggrund i oplevelser, kriser og lignende, <strong>som</strong> der kan fortælles om.<br />
En operationalisering indebærer en placering i en kontekst, og Bahktins groteske karneval lægger op<br />
til en styring af systembruddet ved event- og oplevelsesteori. Her bygges bro mellem æstetikken,<br />
selvfortælling og muligheden for praktisk at skabe rum for forandring. Bl.a. Stigel (Stigel 2007)<br />
9/60