Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Michael Meier Sørensen
Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten
Det Informationsvidenskabelige Akademi
Inspirationen til specialets arbejdsmetode kommer af Kristianssons systematisk løbende refleksion
(som beskrives på s. 44) (Kristiansson 2009), som igen er en tilpasset udgave af strategisk refleksiv
konversation. Da konversationen har været begrænset i min skriveproces, har det især været i form
af en refleksivt eksplorativ tilgang til specialeskrivningen. Min problemformulering er derfor
formuleret som en hypotese, mens specialet har været procesorienteret og undersøger og uddyber
systembruddet som metode mere end det har søgt at komme med endegyldige svar. I stedet for at
lægge mig fast på at skulle arbejde hen mod et bestemt mål, har jeg løbende evalueret, og
systembrudsteorien er udvidet og udviklet i samspil med de teorier, som jeg har undersøgt. Min
problemformulering har også ændret sig i løbet af læse- og skriveprocessen i takt med min egen
voksende erkendelse af systembruddets kompleksitet.
Specialet forsøger så vidt muligt at arbejde transdisciplinarisk, men er selvfølgelig bundet af min egen
baggrund og interesse. I arbejdet med kontraster og synteser mellem de forskellige teorier forsøges
at bryde med den vanetænkning, som kan ligge i for stor vægt på en enkelt teori. Det er sket i stedet
for ensidigt at fokusere på f.eks. læringsteori eller organisationsteori. Få teorier ville være imod selve
systembruddets pointe, hvor flere af teorierne netop beskæftiger sig med innovation igennem
syntese og kontrast. I det mindste at forsøge at practice what I preach er et minimumkrav til dette
speciale.
At mange teorier berøres kan desværre virke tenderende til det summariske, men jeg har arbejdet
deduktivt for at undersøge, hvorvidt systembruddet findes i forskellige teorier, som kunne inddrages
i syntesen og underbygge den. Valget af forskellige kontrasterende teorier i stedet for blot at satse
på enkelte har derfor også baggrund i et ønske om i undersøgelsen at afprøve systembruddets
validitet i de undersøgte teorier ud fra min oprindeligt intuitive fornemmelse af sammenhænge.
Processen har desuden været en balance mellem ønsket om at bevare et højt abstraktionsniveau for
systembruddet, men samtidig forsøge at operationalisere det og omsætte det til noget, som peger på
virkeligheden. Mit ønske om et højt abstraktionsniveau er begrundet i muligheden for at kunne gå
videre med teorien og drage paralleller til andre discipliner, mest oplagt er som nævnt min løbende
forholden mig til en organisatorisk kontekst. Dette speciale er et forsøg på at nedskrive en teori om
sammenhænge, som potentielt rækker ind i flere forskellige forskningsområder, og som jeg lægger
op til i min perspektivering sidst i specialet, så peger systembruddet bredt ud over bl.a. kreativitet,
lykkeforskning og eksistentialistisk filosofi.
8/60