Systembruddet som metode.pdf - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi fra en personlig indgangsvinkel var blevet interesseret i ambivalensen mellem angst for det ukendte og friheden i dets muligheder. Store oplevelser viste sig tit at være forbundet med stor usikkerhed. På biblioteksskolen kunne jeg koble rejseerfaringerne til oplevelses- og eventteori, men bolden rullede først i Michael Kristianssons fag med det lange navn ’Strategisk refleksiv konversation anvendt som biblioteksudvikling’, hvor jeg fik øjnene op for en akademisk applicerbar indgangsvinkel til brud på vaner og rutiner med innovation som formål. Mine erfaringer har herefter udviklet sig til et bud på en syntesedannende hypotese, hvor jeg søger at forstå sammenhænge i et udvalg af teorier, som jeg har beskæftiget mig med, for at belyse identitetsdannelse hos det senmoderne individ. Flere af systembrudsteoriens dele og begreber går igen fra min opgave i det konstituerende modul ’Biblioteksudvikling og Ledelse’ ved Danmarks Biblioteksskole (nu: Det Informationsvidenskabelige Akademi), hvor jeg undersøgte tendenser i bibliotekers forandringskapacitet ved at anskue forandringsprocesser som hæslige systembrud. Fokus var især på begreberne brud, transcendens og iscenesættelse, som jeg fremhævede som grundlæggende for en forståelse af forandring som æstetisk og eksistentielt fænomen. Det er interessant at beskæftige sig med systembruddet, fordi det muligvis forklarer noget helt alment menneskeligt i forhold til forandring og identitet. Jeg tror også, at det på sigt kan danne grundlag for en proces, som kan bidrage til, at forandrings- og innovationsprojekter i både individuel og organisationsudviklingskontekst strømlines og lettes. 1. Problemformulering Ifølge Giddens udfordrer det senmoderne samfund individet, som må forholde sig til hastig forandring og en fordring om innovation og udvikling. Da det senmoderne individs identitet er baseret på en selvfortælling, som skabes igennem brud på hverdagens rutiner og forventninger, kan man muligvis tage kontrol over den måde individet innovativt skaber sig selv igennem kontrollerede brud, f.eks. i form af strategisk refleksiv konversation. Udgangspunktet er at gøre individet bedre til at håndtere forandring. Min hypotese er, at man ved at udvikle og undersøge forandring som systembrud får blik for processer, som kan: - lede til en potentiel operationalisering af systembruddet som metode. - bevidst- og ansvarliggøre individets innovative skabelse af selv igennem kontrollerede systembrud. 6/60
Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi 2a. Metode For at besvare problemformuleringen har jeg holdt mig til begrebet operationalisering som ledetråd. Hvis systembruddet skal indsættes i en anvendelig kontekst som metode, må man først forstå, hvad systembruddet og operationalisering betyder. Mens systembruddet undersøges i hele specialet som en del af hypotesens besvarelse, vil jeg her kort gøre rede for operationalisering. Udtrykket har delvist ændret betydning undervejs i min opgave. Oprindelig var tanken, at operationalisere ville betyde en måde at udnytte kreativiteten i systembruddet: selvfortællingens opretholdelse til at generere innovation og ny viden i en organisatorisk kontekst. Efterhånden har det ændret sig til, at systembruddet skal forsøge at ”bevidstgøre”, dvs. skabe en selvbevidsthed hos det senmoderne individ, the deject, hvorved det selv kan tage ansvar for og kontrol over identitetsprocessen. Specialet bærer på den måde præg af at mit fokus først var lagt ”for langt fremme” i systembrudsprocessen, dvs. hvordan man kunne bruge systembruddet til at arbejde med innovation i organisationer. Reelt har det i løbet af skriveprocessen vist sig mere hensigtsmæssigt for overblikkets skyld at tage udgangspunkt i individet som eksempel og undersøge og transformere individets system til en mere fleksibel og mindre forandringsangst tilgang, så individet sidenhen kan indgå i en refleksiv organisatorisk innovationsproces. Et mere åbent begreb end individ kunne være aktør, som i forhold til specialets indledningsvis tvetydige fokus en anden gang måske bør bruges mere konsekvent . Min ’hypotese omkring hypotesen’ er, at ved at operationalisere individets selvfortælling igennem et nyt system, en ny bevidsthed, vil specialet på sigt fungere som inspiration til at lette gennemførslen af meget mere konkrete forandrings-, innovations- og udviklingsprojekter. Jeg har derfor valgt at undersøge systembruddet i forskellige relevante teorier for at analysere og vurdere strategisk refleksiv konversation (bl.a. Gaml 2006) (forkortet: SRK) som konkret eksempel på en metode til at skabe innovation ved at arbejde med brud på vaner og rutiner (her: systemer). Det burde ikke gøre den store forskel, hvorvidt SRK i specialet fortolkes som anvendelig metode til en art individterapeutisk proces, da der ift. systembrudsteorien altid vil indgå en dialog, eller om det bruges i en mere bredt konverserende kollektiv forstand. Det er dog selvfølgelig en hypotese indtil systembruddet bliver empirisk afprøvet, undersøgt og evalueret. I stedet for strategisk refleksiv konversation kunne jeg have inddraget en afsendervinkel på læringsteorier, dvs. undervisningsteori og have arbejdet videre der. Nu er SRK dog en af mine hovedinspirationskilder til systembruddet, og derfor har jeg valgt som en del af operationaliseringen af systembruddet at undersøge, hvorvidt SRK kan anvendes i en sådan kontekst. 7/60
Page 1 and 2: Systembruddet som metode - En trans
Page 3 and 4: Michael Meier Sørensen Systembrudd
Page 5: Michael Meier Sørensen Systembrudd
Page 57 and 58:
Michael Meier Sørensen Systembrudd
Page 59 and 60:
Michael Meier Sørensen Systembrudd
show all

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?