Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Michael Meier Sørensen
Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten
Det Informationsvidenskabelige Akademi
produkter? Kreativitet er i det hele taget interessant i forhold til lykke og risiko. Det at tænke udenfor
ens system bør ikke som i SRK bare være en teoretisk-praktisk metode (www: Karkov 2009 og
Ramsøy 2010). Med den naturvidenskabelige forskning som foregår indenfor kreativitet, virker det
som et oplagt sted at lade sig inspirere (www: Farbrot 2010). Ikke mindst er forskellen på innovation
og kreativitet interessant at undersøge i forbindelse med systembruddet: gør det f.eks. en forskel om
man arbejder med kreative personer eller ej?
Meningen?
Hvis jeg her til slut må tænke systembruddet og transcendensen (endnu) større, så kan jeg med lidt
god vilje og noget udenfor akademisk regi slutte specialet med meningen med livet:
Individet søger at skabe en mening i tilværelsen, at leve efter en transcendens, som i systembruddet
er selve det at opleve at leve. Kun det giver en katarsis. I det senmoderne er individet i første omgang
selv i fokus som eneansvarlig for at skabe mening i tilværelsen og selv en bevidsthed, som måske
dæmmer op for det uvisse, peger aldrig ud over det største meningssammenbrud: døden selv. Hvad
har mennesket, som kan skabe transcendens ud over døden? Kærlighed! – eller mindre romantisk
sagt: reproduktion. Ved at udvide sit system igennem dyrkelsen af oplevelser (igennem systembrud
på systembrud), får man et stærkere selv, som i mødet med et andet system kan skabe noget
innovativt, som transcenderer den enkelte ud over døden. Måske er den eneste mening i en
meningsløs senmoderne verden at gøre sig selv så populær hos det modsatte køn, at man sammen
kan skabe nyt liv. Ved at videregive en del af sig selv, som peger ud over ens egen død, transcenderer
man ind i det hellige - et verdsligt skridt ind i en symbolsk evighed. Hvis man tror på den slags…
58/60