Systembruddet som metode.pdf - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi synteserne, og som en videre undersøgelse kunne gå i dybden med, hvis man da ikke har fået nok i de i forvejen mange præsenterede teorier. Empirien? Jeg har tegnet et teoretisk overblik over systembruddet, men mangler som konkluderet mere viden, men også konkrete og empiriske undersøgelser. Et sted at starte sin videre undersøgelse kunne være et fokus på konkret iscenesættelse af events, f.eks. retorik og undersøgelse af de fysiske rammers relevans igennem afvikling af forsøg. Mit speciale har været meget teoretisk i sit udgangspunkt – også i betragtning af fokus på en operationalisering. I det videre forsøg kunne man teste SRK og justere i forhold til systembruddet, for at se om de reelt kan bruges til at ændre folks system. Her kunne man undersøge iscenesættelsen grundigere og mere praktisk: hvor kan man tage folk hen, hvad bryder med forventninger, hvad skal man sige og hvorfor? På den måde kan man eksperimentere med både det fysiske læringsrum som med den retoriske italesættelse af en transformativ diskurs kunne evalueres er et projekt i sig selv. Kommunikationen? Som Stigel siger, så er en vigtig del af iscenesættelsen netop retorikken (Stigel 2007 s. 130), og en ny sproglighed bliver også en ny diskurs – en ny italesættelse, så diskursanalyse kan også inddrages. Med det fokus på en formidler som systembruddet indebærer, bliver det i høj grad en kommunikationsopgave at gennemføre systembruddet. Når først undersøgelsen af individet er gennemført, kunne man teste om en gruppe, som har arbejdet med en mere fleksibel tilgang til det uvisse, en såkaldt bevidst gruppe, håndterede forandrings- og innovationsprojekter i forhold til andre grupper. Hvordan dette helt præcist skulle kunne evalueres er også et projekt i sig selv. Jeg har også kort nævnt iscenesætterens baggrund (se s. 45-46). Han må have nødvendigvis have personlige, empatiske, kommunikative og ikke mindst teoretiske kompetencer, og man kan undersøge den rolle i endnu højere grad. Rummet? Iscenesættelse er desuden et spørgsmål om rum, og man kan meget konkret gå videre med at undersøge det kreative rum, som ud fra systembrudsteorien må være et sted, der bryder med systemet. Et sted som bliver et frirum til at lege en ny virkelighed frem (www: Johansen 2010). Nu er specialet her i biblioteksskole regi, og f.eks. et koncept som det tredje sted som ofte anvendes om biblioteker trækker på nogle af de samme tanker mht. frihed fra hverdagens system. Stedet er kendetegnet ved at være iscenesat som uforpligtende og neutralt mødested, som fokuserer på samtale (Dahlkild 2009 s. 14), og har på den måde en stærk karakter af mimesis-rum med mulighed 56/60
Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi for uforpligtende læring. På den anden side så er det også et ikke-udfordrende sted, så en mulig perspektivering af rummet kunne være en diskussion af ligheder og forskelle mellem det tredje sted og systembruddets rum. Jeg kunne forestille mig, at en sådan diskussion kunne afspejle biblioteksudviklingens diskussion om biblioteket som oplevelsescenter eller biblioteket som frirum. Organisationen? Specialet i sit fokus på the deject balanceret mellem det og de kollektive lærings- og arbejdsprocesser. Som jeg har koblet SRK til systembruddet kan man også gå ad samme rute tilbage igen. Specialets syntese om systembruddets æstetik og den transcendente læring kan måske uddybe SRK som biblioteksudvikling. Derudover går der en direkte rute fra systembruddet til organisations- og forandringsledelse – en vinkel som min i indledningen kort omtalte tidligere opgave søgte at undersøge. En bog jeg her især benyttede var ’Organisationsændringer og forandringsledelse’ (Jacobsen 2005), som blandt andet inddrog det tidslige perspektiv i forandring, samt gik mere i dybden med graden af forandring, dvs. hvor indgribende og dramatisk forandringen var i en organisations værdier. Lykken? Derudover åbner teorien op for flere farverige undersøgelsesretninger: Katarsis som genskabelsen af mening kan ses som en art lykke, og man kunne gå videre og diskutere om det som egentlig kunne være formålet med det operationaliserede systembrud ikke reelt er et forsøg på at gøre lykkelig i oplevelsen? Jeg kunne forestille mig, at der findes et filosofisk (måske endda naturvidenskabeligt) materiale herom, som kunne bidrage til en større forståelse af oplevelsen af katarsis. Et eksempel er, at folk der kommer hjem fra en festival, hvor de har ageret og levet i et kontrolleret frirum, gerne svarer, at de føler sig mere lykkelige bagefter (www: Viuf 2009a 2009b). Kreativiteten? Apropos tabuer så forbindes alkohol ofte med positive riter (Nielsen 2008 s. 54). Alkohol dulmer angsten og gør det lettere at konfrontere det uvisse i andre menneskers modstridende systemer. Herved bliver det lettere at kaste sig ud i transformationen og lade sig rive med (www: Karkov 2010). Lidt mere suspekt i forhold til dansk lovgivning, så er det gammel viden, at mange kunstnere bruger bevidsthedsudvidende stoffer til at fremme deres kreativitet (www: Sørensen 2007). Er der en sammenhæng mellem risikovillighed, dvs. transcendering af angsten og den kreativitet, som skabes herved? Så har man måske hvis det undersøges sagligt givet et godt argument for legalisering af hash, som Christiania sikkert ville tage imod med kyshånd. Kan man forestille sig en virksomheds kreative afdeling sidde og lade en joint gå på omgang, mens de diskuterer nye strategier og 57/60
Page 1 and 2:
Systembruddet som metode - En trans
Page 3 and 4:
Michael Meier Sørensen Systembrudd
Page 5 and 6: Michael Meier Sørensen Systembrudd
Page 55: Michael Meier Sørensen Systembrudd
show all

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?