Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Michael Meier Sørensen
Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten
Det Informationsvidenskabelige Akademi
synteserne, og som en videre undersøgelse kunne gå i dybden med, hvis man da ikke har fået nok i
de i forvejen mange præsenterede teorier.
Empirien?
Jeg har tegnet et teoretisk overblik over systembruddet, men mangler som konkluderet mere viden,
men også konkrete og empiriske undersøgelser. Et sted at starte sin videre undersøgelse kunne være
et fokus på konkret iscenesættelse af events, f.eks. retorik og undersøgelse af de fysiske rammers
relevans igennem afvikling af forsøg. Mit speciale har været meget teoretisk i sit udgangspunkt –
også i betragtning af fokus på en operationalisering. I det videre forsøg kunne man teste SRK og
justere i forhold til systembruddet, for at se om de reelt kan bruges til at ændre folks system. Her
kunne man undersøge iscenesættelsen grundigere og mere praktisk: hvor kan man tage folk hen,
hvad bryder med forventninger, hvad skal man sige og hvorfor? På den måde kan man
eksperimentere med både det fysiske læringsrum som med den retoriske italesættelse af en
transformativ diskurs kunne evalueres er et projekt i sig selv.
Kommunikationen?
Som Stigel siger, så er en vigtig del af iscenesættelsen netop retorikken (Stigel 2007 s. 130), og en ny
sproglighed bliver også en ny diskurs – en ny italesættelse, så diskursanalyse kan også inddrages.
Med det fokus på en formidler som systembruddet indebærer, bliver det i høj grad en
kommunikationsopgave at gennemføre systembruddet. Når først undersøgelsen af individet er
gennemført, kunne man teste om en gruppe, som har arbejdet med en mere fleksibel tilgang til det
uvisse, en såkaldt bevidst gruppe, håndterede forandrings- og innovationsprojekter i forhold til andre
grupper. Hvordan dette helt præcist skulle kunne evalueres er også et projekt i sig selv. Jeg har også
kort nævnt iscenesætterens baggrund (se s. 45-46). Han må have nødvendigvis have personlige,
empatiske, kommunikative og ikke mindst teoretiske kompetencer, og man kan undersøge den rolle i
endnu højere grad.
Rummet?
Iscenesættelse er desuden et spørgsmål om rum, og man kan meget konkret gå videre med at
undersøge det kreative rum, som ud fra systembrudsteorien må være et sted, der bryder med
systemet. Et sted som bliver et frirum til at lege en ny virkelighed frem (www: Johansen 2010). Nu er
specialet her i biblioteksskole regi, og f.eks. et koncept som det tredje sted som ofte anvendes om
biblioteker trækker på nogle af de samme tanker mht. frihed fra hverdagens system. Stedet er
kendetegnet ved at være iscenesat som uforpligtende og neutralt mødested, som fokuserer på
samtale (Dahlkild 2009 s. 14), og har på den måde en stærk karakter af mimesis-rum med mulighed
56/60