Systembruddet som metode.pdf - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi Ved at uddybe den indledende syntese med events og læring har specialet præsenteret mimesis som æstetisk kerne for en iscenesat læringskontekst – læringen af oplevelser til selv. I systembruddet betragtes læringsteorierne som en transcendent læring, fordi de ud over læring som alment fænomen indebærer, hvad der skal læres: bevidstheden om hvornår refleksion stopper og handling begynder. I refleksionen gemmer sig en angst for transformationen, som kan overvindes igennem mimesis: en eventlignende transformativ proces, som indlæres som del af selvfortællingen. Refleksion over refleksionen er derfor ikke målet som i SRK, men middel til en metarefleksion – som i sidste ende bliver en refleksion over, hvornår man holder op med at reflektere. Herved findes den eksistentielle levedygtighed, fordi individet bliver bevidst om vigtigheden af at handle, da angsten nedtones. Bevidstheden er ikke to want – at ville sit mål, ikke resultatet af ens handling. Det er ikke nær så vigtigt, som selve det at handle. Fra et iscensætterperspektiv skal anvendes en konverserende arbejdsmetode baseret på brud, mimesis og æstetiske overvejelser. Strategisk refleksiv konversation er et godt men ikke fuldbyrdet bud på en arbejdsmetode, som allerede afspejler systembruddet – ikke mindst i forsøget på refleksivt at evaluere arbejdsprocessen og indføre scenarieplanlægning som ny tilgang. Scenarieplanlægning kan i dette speciales eksistentielle kontekst sammenlignes med en buddhistisk bevidsthed. SRK bygger nemlig en bro fra en form for dekonstruerende måde at anvende Engeströms læringsteori som del af systembruddets transcendente læring til en form for løsning på the dejects eksistentielle doublebind. Et brud på det senmoderne double-bind åbenbarer buddhistisk filosofi, som en mulig forståelse af hvordan man kan bevidst- og ansvarliggøre the deject. Filosofien repræsenterer en helt anden måde at betragte verden på end den senmoderne fragmentariske tilgang. Buddhismen tænker alting som en helhed, nirvana, som man erkender igennem bevidsthed, satori. Herved fokuserer man som i scenarieplanlægning på processen og en løbende evaluering i stedet for på et uhåndgribeligt mål. The deject bliver til subjekt og accepterer sig selv som en transformativ proces. Det senmodernes fordring om at opleve og erfare for at være, operationaliseres igennem en accept af systembruddets præmisser, som demonstreret i dette projekt: at man allerede er, at man ikke kan kontrollere alt, fordi alting er i en evig transformation, som man succesfuldt kan navigere i, men aldrig stoppe eller ændre retning på. Livet peger altid mod døden og al forandring, al handling er et spring ud i det uvisse. 54/60
Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi 9. Konklusion Min hypotese var, at en undersøgelse af forandring som systembrud potentielt kunne operationalisere systembruddet som metode og med det in mente bevidst- og ansvarliggøre, hvad jeg i løbet af specialet har beskrevet som the deject. Jeg har uddybet og undersøgt nogle af omstændighederne omkring forandring i systembruddet, så det mere specifikt blev til transformation, hvor der foregår en form for læring, som jeg har forsøgt at definere som transcendental læring. Mit bud på en metode til at operationalisere systembruddet var event-orienteret iscenesættelse i form af strategisk refleksiv konversation, der med forbehold har vist sig at være anvendelig, men måske mest som inspiration til en ny metode, når der netop skal tages så mange forbehold. Ja, jeg mener at have lagt op til en indledende og spændende sammenhæng i systembruddets processer mellem transformation, transcendent læring, scenarieplanlægning og buddhisme, som måske på sigt vil kunne formidle en ny selvbevidsthed hos the deject. Der er dog stadig lang vej endnu til at påvise noget, og det er stadig uklart, hvorvidt en situation overhovedet kan iscenesættes og kontrolleres til at skabe et systembrud af overbevisende transformativ karakter. I løbet af min undersøgelse er jeg nået til et punkt, hvor jeg må erkende, at projektet er for ambitiøst og systembruddet er alt for komplekst til, at jeg har kunnet sætte mig ind i alle processens aspekter. Det vil kræve et meget mere omfattende arbejde at undersøge og koordinere så mange teorier til en helhed. I stedet tegner mit speciale de store linjer op og præsenterer systembruddets overordnede sammenhænge i udvalgte teorier. 10. Perspektivering Den mest oplagte perspektivering af dette speciale er selvfølgelig at undersøge de her præsenterede teorier mere i dybden: senmoderniteten/samfundet, læring- og undervisningsteori, oplevelse og leg, buddhismen i sig selv og i forhold til senmoderniteten, og måske dekonstruere SRK for, at se om der gemmer sig noget i teoriens inspirationer, som man kan gå videre med. Jeg vil dog hovedsagligt skyde endnu bredere med præsentation af emner til videre undersøgelse inspireret mestendels af videnskab.dk. Artiklerne er ikke så meget medtaget for at understøtte den akademiske argumentation i specialet, som fordi de er interessante både i sig selv og i forhold til at få en ide om den større sammenhæng, som et transdisciplinarisk arbejde med systembruddet lægger op til. De er eksempler på den anelse af større sammenhæng, som er med til at fastholde min egen interesse i 55/60
Page 1 and 2:
Systembruddet som metode - En trans
Page 3 and 4: Michael Meier Sørensen Systembrudd
Page 53: Michael Meier Sørensen Systembrudd
show all

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?