Systembruddet som metode.pdf - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi Man må acceptere, at livet er flydende. Alting er fanget i transformation som peger mod det uvisse i form af døden. Livet er transformation, men mennesker forsøger altid at holde fast i det trygge, at stoppe forandringen mod det uvisse: As we shall see, this desire to hold, to somehow stop change in its tracks, is the greatest source of woe and horror and trouble in our lives. (Hagen 1997 s. 21) Man kan ikke kontrollere det ukontrollerbare, om det så er praktiske ting som fysisk og mental smerte, sorg og andre følelser eller den eksistentielle angst for det uvisse. Ansvaret for at løsrive sig ved at være bevidst påhviler helt og holdent individet selv. Hvis man nægter at tage ansvar, har man truffet det, som sit valg, og bærer således ansvaret for det (Hagen 1997 s. 22). På den måde kan man verdsligt forstå buddhismens skelnen mellem et liv i ”duhkha” – utilfredshed og lidelse og det at opnår, erkendelse og bevidsthed, satori (vejen til nirvana – friheden fra det verdslige). Bevidstheden går ud på at erkende, at man i selve transformationen, i selve livet og i sin væren er komplet. Alt omkring en er ikke nødvendigt for at klare sig, da man kun selv kan leve sit liv så at sige. Abjektet kan ikke være abjekt, fordi det aldrig er blevet afstødt fra kroppen; det er en del af en selv og omverdenen i en konstant transformativ udveksling og helhed. Nu fortolker jeg groft på Bateson indenfor denne kontekst, men hans mystiske læringsniveau 4 kan måske sammenlignes med det buddhistiske nirvana, den uendelige refleksion og erkendelse. Transformationen som ligger i buddhismens søgen efter nirvana, sker ligesom læringstyperne, eventen og SRK ikke på egen hånd. Ligesom SRK har en mødeleder, som forstyrrer konversationen og systemet ved at stille dekonstruerende spørgsmål, således har buddhismen åndelige overhoveder, som søger at udfordre deltagernes verdensbilleder igennem spørgsmål, som f.eks. klicheen: ”Kan man klappe med en hånd?” Derfra er der ikke noget stort spring til mere verdslige udgaver af ”Hvorfor tænker du, hvad du tænker?” spørgsmål. 7.1.2 Tilværelsens double-bind Bevidsthed kan bl.a. forstås med udgangspunkt i følgende buddhistiske anekdote: The situation we always live in is like that of the wise Chinese farmer whose horse ran off. When his neighbor came to console him the farmer said, “Who knows what’s good or bad?” When his horse returned the next day with a herd of horses following her, the foolish neighbor came to congratulate him on his good fortune. “Who knows what’s good or bad?” said the farmer. Then, when the farmer’s son broke his leg trying to ride 52/60
Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi one of the new horses, the foolish neighbor came to console him again. “Who knows what’s good or bad?” said the farmer. When the army passed through, conscripting men for war, they passed over the farmer’s son because of his broken leg. When the foolish man came to congratulate the farmer that his son would be spared, again the farmer said, “Who knows what’s good or bad?” (Hagen 1997 s. 42) Farmerens attitude skal ikke forstås som passivitet, det er blot at være bevidst om, hvornår man kan og ikke kan handle og hvordan man kan handle. Det er en refleksivitet over sin egen plads i helheden. Der er ikke noget, som er godt eller skidt, fordi det er relativt ift. beskueren, som aldrig kan se ud over nu’et. I stedet må man forholde sig kritisk til tilværelsen og reflektere over, hvilke skemaer vi opfatter verden igennem, jf. læringsteori. Tilværelsen er i sig selv et double-bind, fordi man aldrig kan blive bevidst om konsekvenserne af ens handlinger på langt sigt. Ved sådan en erkendelse kan man åbne sig for transformationen og lære, udvikle sig. Det er en eksistentiel og transformativ læringsform, som finder sted i det buddhistiske tankesæt. The dejects situation i det senmoderne samfund som doublebind holder ham fast i en lukket cirkel af at ville have det uopnåelige: det han vil have er meningsløst, og når man indtager det, vil man have endnu mere. Fordi meningsløsheden bliver til del af ham selv, bliver han abjekt, the deject, og må abjektere sig selv og fortsætte cirkelen. Scenarieplanlægningen i den buddhistiske udvidelse, ekspanderer på det ved at bryde systemet igennem en eksistentiel, transformativ event, hvor ny viden skabes og inddrages i et nyt system. Man kan potentielt bevidstgøre the deject om den senmoderne tilværelse som doublebind. Buddhistisk filosofi er en måde at åbne for en forståelse af et mere holistisk system, og en accept af the dejects grænseløshed som tegn på en balance og en væren i verden. En ny bevidsthed. Buddhismen er derfor et bud på en alternativ løsning på det senmoderne double-bind. En art udvidet organisatorisk scenarieplanlægning anskuet som en løsning udenfor systemet. I stedet for at løbe og handle sig frem til fortælling, er man nok i sig selv og oplever verden på dens egne præmisser. Angsten er irrelevant, for der er intet uvist, og transformationen er ikke abjekt. 8. Opsummering Jeg har søgt at definere en målgruppe, som er kendetegnet ved at være stærkt præget af det senmoderne samfund som tendens og har arbejdet med the deject som eksempel på denne type individ. The deject har forskellige træk, som peger i retning af hvad jeg kalder transcendent læring som vejen til at indlære et nyt system på. 53/60
Page 1 and 2: Systembruddet som metode - En trans
Page 3 and 4: Michael Meier Sørensen Systembrudd
Page 51: Michael Meier Sørensen Systembrudd

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?