Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Michael Meier Sørensen
Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten
Det Informationsvidenskabelige Akademi
Rather, it [buddha-dharma – the teaching of the awakened] urges us to examine the
nature of our problems, what they are and where they come from […] It’s about
getting down to basics and acting on them. (Hagen 1997 s. 16)
Ligesom SRK er et middel til at kontrollere systembruddet og i sidste ende indføre arbejdsprocessen,
refleksion og scenarieplanlægningen som metode, så er buddhismen også en procesorienteret
metode, hvorigennem man indfører bevidsthed – og som en del af bevidstheden handlekraft. Det
handler om nirvana, eller mere verdsligt freedom of mind, en løsrivelse fra forsøget på at manipulere
virkeligheden ved at ændre det vi ikke kan ændre:
We try to arrange and manipulate the world so that dogs will never bite, accidents will
never happen, and the people we care about will never die. (Hagen 1997 s. 18)
Dette er jo håbløst og det afspejler forsøget på at kontrollere risici i det senmoderne samfund. Man
forsøger at arbejde stædigt og urefleksivt mod et håbløst mål i stedet for at justere sine
forventninger i forholdt til realiteterne. The deject må løbe for at genoptage sig selv som abjekt, hvad
ikke kan lade sig gøre, fordi når det sker, opleves meningsløshed og den onde cirkel fortsættes.
7.1.1 Fra brud til helhed
Iflg. Hagen er buddhismen vejen til at transcendere det uvisse i samfundets transformation og
meningsløshed. Han forsøger at forklare buddhismen som en art livsstilsvalg, og opsummerer selv sin
bog og buddhismen som handlende om awareness – bevidsthed (Hagen 1997 s. 3). Buddhismen
forholder sig kritisk til al viden også til buddhismen selv. Det handler om at se. Man skal løsrive sig fra
den tryghed og de vaner, som har båret en til, hvor man er i dag for at komme videre.
Sammenligningen er en tømmerflåde, man bruger til at krydse en flod, men må efterlade ved den
anden kant, selvom man har gjort en indsats for at bygge den. Den har tjent sit formål og man må
videre. Buddhismen selv er på samme måde: den kan hjælpe en til at se ved at påpege, hvor man skal
kigge hen, men i sidste ende er det op til en selv at teste verden, at være i livet (Hagen 1997 s. 10).
Bevidsthed handler om, hvornår man kan vælge og hvornår man ikke kan. I stedet taler Hagen for at
være til stede i nuet, opmærksom og fleksibel og omstillingsparat. At acceptere transformationen
som et livsvilkår og acceptere hvor og hvornår, man ikke kan kontrollere sin situation for på den
måde ikke at lade sig rive med af refleksion over uendelig risici og problemer. Den slags refleksion er
igen want – forsøg på at indtage fremtiden og kontrollere den.
51/60