Systembruddet som metode.pdf - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi 7. Buddhisme: Nyt system? En operationalisering indebærer en skabelse af bevidsthed hos the deject, hvor scenarieplanlægningens mimesis, bliver til en valgt livsstil. Refleksivitet kan være angstfremkaldende og lede til et pacificeret, handlingslammet individ. Kernen bliver herved, hvordan man stopper refleksiviteten og handler. Buddhismen er som systematisk løbende refleksion en ramme omkring systembruddet. En transcendent mening som giver en sikkerhed i transformationsprocessen igennem næsten samme metoder som SRKs scenarieplanlægning. Så hvor SRK kan ses som transcendensens metode, er buddhismen en videreudvikling af transcendens mål. Her sendes også en tanke til ’Reflexive Methodology’, hvor der i en sidebemærkning stilles spørgsmålstegn ved postmodernismens vestlige etnocentrisme og den heraf følgende mangel på inddragelse af asiatisk filosofi (Alvesson 2007 s. 178). Det her er et bud på en kobling fra det senmoderne/postmoderne til buddhismen 7.1 En senmoderne bevidsthed Den amerikanske buddhist og zen-præst Steve Hagen tager udgangspunkt i det senmoderne samfund som vilkår for menneskets eksistens. Han præsenterer en relativt verdslig og meget amerikansk, populistisk tilgang til buddhismen, hvis operationalisering af the deject ligger meget tæt på Kristianssons i systematisk løbende refleksion. Jeg vil her præsentere nogle hovedpointer. Menneskets vilkår er som hos Kristevas deject: They sense that real security is impossible to attain. For they know that even if we could manage to accumulate all desire, it will be inevitably taken from us by death. Our mortality looms above us, as terrifying as it is certain. We seem utterly stumped. How can we possibly find peace under these conditions? (Hagen 1997 s. 1) Det er igen menneskets want, vores ønske om mening og mere, som i buddhismen anses som en overflade, et blålys, som lokker os væk fra, hvad der i virkeligheden er meningen: selve livet, som det eksisterer som en helhed med mennesket som en del af det: We long for something. We feel pain and loss. We suffer. Everything we need to alleviate this dissatisfaction is right here before us. Yet we don’t realize it. (Hagen 1997 s. 16) Det skal dog ikke forstås, som at man kan løse alle problemer og befri sig selv helt for angst og smerte: 50/60
Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi Rather, it [buddha-dharma – the teaching of the awakened] urges us to examine the nature of our problems, what they are and where they come from […] It’s about getting down to basics and acting on them. (Hagen 1997 s. 16) Ligesom SRK er et middel til at kontrollere systembruddet og i sidste ende indføre arbejdsprocessen, refleksion og scenarieplanlægningen som metode, så er buddhismen også en procesorienteret metode, hvorigennem man indfører bevidsthed – og som en del af bevidstheden handlekraft. Det handler om nirvana, eller mere verdsligt freedom of mind, en løsrivelse fra forsøget på at manipulere virkeligheden ved at ændre det vi ikke kan ændre: We try to arrange and manipulate the world so that dogs will never bite, accidents will never happen, and the people we care about will never die. (Hagen 1997 s. 18) Dette er jo håbløst og det afspejler forsøget på at kontrollere risici i det senmoderne samfund. Man forsøger at arbejde stædigt og urefleksivt mod et håbløst mål i stedet for at justere sine forventninger i forholdt til realiteterne. The deject må løbe for at genoptage sig selv som abjekt, hvad ikke kan lade sig gøre, fordi når det sker, opleves meningsløshed og den onde cirkel fortsættes. 7.1.1 Fra brud til helhed Iflg. Hagen er buddhismen vejen til at transcendere det uvisse i samfundets transformation og meningsløshed. Han forsøger at forklare buddhismen som en art livsstilsvalg, og opsummerer selv sin bog og buddhismen som handlende om awareness – bevidsthed (Hagen 1997 s. 3). Buddhismen forholder sig kritisk til al viden også til buddhismen selv. Det handler om at se. Man skal løsrive sig fra den tryghed og de vaner, som har båret en til, hvor man er i dag for at komme videre. Sammenligningen er en tømmerflåde, man bruger til at krydse en flod, men må efterlade ved den anden kant, selvom man har gjort en indsats for at bygge den. Den har tjent sit formål og man må videre. Buddhismen selv er på samme måde: den kan hjælpe en til at se ved at påpege, hvor man skal kigge hen, men i sidste ende er det op til en selv at teste verden, at være i livet (Hagen 1997 s. 10). Bevidsthed handler om, hvornår man kan vælge og hvornår man ikke kan. I stedet taler Hagen for at være til stede i nuet, opmærksom og fleksibel og omstillingsparat. At acceptere transformationen som et livsvilkår og acceptere hvor og hvornår, man ikke kan kontrollere sin situation for på den måde ikke at lade sig rive med af refleksion over uendelig risici og problemer. Den slags refleksion er igen want – forsøg på at indtage fremtiden og kontrollere den. 51/60
Page 1 and 2: Systembruddet som metode - En trans
Page 3 and 4: Michael Meier Sørensen Systembrudd
Page 49: Michael Meier Sørensen Systembrudd

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?