Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Michael Meier Sørensen<br />
<strong>Systembruddet</strong> <strong>som</strong> <strong>metode</strong> – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
benytter sig netop af Engeströms ide om et grænse-overskridelses-laboratorium i form af den<br />
eksterne facilitator (jf. eksistentiel læring), <strong>som</strong> stiller dekonstruerende spørgsmål. Samtidig er selve<br />
arbejdsprocessen en transformativ proces, <strong>som</strong> tjener til at eksternalisere og reflektere over det<br />
gamle system, hvorved man kan begynde at internalisere et nyt. Der mangler dog noget i<br />
transcendensen, en uddybelse af det nye system, <strong>som</strong> kan operationalisere the dejects selvfortælling<br />
og <strong>som</strong> samtidig i sig selv er en perspektivering til et løft ud over det senmoderne samfunds<br />
konstruktion af individet og ind i en anden type af bevidsthed, <strong>som</strong> når yderligere end refleksionen.<br />
Hvis ordet transcendens <strong>som</strong> jeg har defineret det, indeholder såvel strategi og den refleksive proces<br />
i sig selv <strong>som</strong> mål, kan man potentielt omskrive strategisk refleksiv konversation til at være et<br />
transcendent systembrud. Transcendens dækker her både den refleksive <strong>metode</strong> <strong>som</strong> middel og mål<br />
(i form af en bevidsthed), men også den strategiske og systematiske arbejdsform igennem<br />
iscenesættelse.<br />
Som en af mine store inspirationskilder til systembruddet i det hele taget, er SRK vurderet <strong>som</strong> en<br />
ikke fuldgyldig men funktionel indgangsvinkel til at iscenesætte systembruddet. Det er en akademisk,<br />
reflekteret arbejdsform, <strong>som</strong> måske er lettere at argumentere for <strong>som</strong> <strong>metode</strong> end en selvhjælpsbog<br />
af f.eks. Carl-Mar Møller (selvom en sådan sikkert også ville have flere anvendelige pointer og<br />
teknikker). Desuden er svaghederne noget, <strong>som</strong> især vil kunne håndteres igennem fokus på<br />
æstetikken og engagementet i frirummet, hvis SRK iscenesættes <strong>som</strong> en event og inddrager kroppen<br />
og sanserne i endnu højere grad. Ved at inddrage SRK har jeg demonstreret, hvordan man muligvis<br />
kan operationalisere systembruddet. Processen kan fungere <strong>som</strong> mimesis og stabilisere the dejects<br />
identitet ved at formidle den transcendente læring, <strong>som</strong> åbner op for ny måder at fortælle sin<br />
identitet på ved at inddrage viden, <strong>som</strong> udfordrer og transformerer ens system. SRK er en<br />
undervisnings eller ledelsesvinkel på iscenesættelsen af en transcendent læringssituation. Ved at<br />
anskue SRK <strong>som</strong> event inddrages mimesis i forbindelse med scenarieplanlægningen, hvis<br />
internalisering <strong>som</strong> system bliver et æstetisk projekt. Hvis en kollektiv brusen skal bruges <strong>som</strong><br />
værktøj til en innovativ proces, skal iscenesættelsen være tydelig i sin frigørelse fra systemet og<br />
engagere til at dyrke det abjekte konsekvensløst.<br />
Hvis SRK reelt kan overføres til en bevidstgørelse af individets refleksive processer, bliver den<br />
individuelle livsstil eller bevidsthed, <strong>som</strong> man søger at fremme i scenarieplanlægning til et fænomen,<br />
<strong>som</strong> minder ganske meget om de værdier <strong>som</strong> buddhisme søger at fremme <strong>som</strong> livsstil. Buddhismen<br />
repræsenterer en accept af transformationen <strong>som</strong> abjekt, og er på den måde en løsrivelse af the<br />
deject fra sin jagt efter uopnåelig mening og substans.<br />
49/60