Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Michael Meier Sørensen<br />
<strong>Systembruddet</strong> <strong>som</strong> <strong>metode</strong> – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
bevæger sig indenfor de samme tankemønstre. Muligvis kan det indebære, at der gås på kompromis<br />
med nytænkningen og de mere radikale forestillinger. Kontrasten og bruddet bliver ikke stort nok,<br />
når systemerne er for ens – på den anden side giver det også en tryghed og en tillid til gruppelederen<br />
i form af genkendelighed.<br />
Hvor SRK teoretisk set åbner for synergisk kreativitet igennem transdisciplinære arbejdsgrupper og<br />
neutralt kritisk ekstern gruppeleder, så er det sværere i praksis, hvor en balance mellem<br />
indlevelsesevne/relevant viden og neutralitet/kritisk distance skal findes hos gruppelederen, mens<br />
arbejdsgruppen sandsynligvis oftest vil være mere homogen end ideelt ønskeligt. Skal man arbejde<br />
sammen indenfor samme felt, hvor kendskab til interne problemstillinger, forhindringer og<br />
muligheder er stort? Eller er udenforstående viden og andre vinkler mere relevante, hvis man nu er i<br />
stand til at åbne op for alternative tænkemåder i en gruppe med forhåndsviden indenfor<br />
arbejd<strong>som</strong>rådet? Der er en vis risiko for overdreven uvished og det giver et dilemma mht. tillid, især i<br />
deltagernes billede af forløbet, hvis der ikke fra enten gruppelederens side eller fra anden autoritær<br />
side stringent trækkes tråde til det overordnede strategiske formål eventuelt igennem<br />
delkonklusioner undervejs. Herved kan en transcendens bevares forløbet igennem.<br />
Et gennemgående problem er, at når researcheren, der fungerer <strong>som</strong> dekonstruerende<br />
sparringspartner forlader den tidsmæssigt afgrænsede arbejdsproces, hvem skal så stille spørgsmål?<br />
En systembrudsproces må i endnu højere grad fungere <strong>som</strong> læringsproces for de involverede, så det<br />
nye system internaliseres. Deltagere i systembruddet må være motiverede og engagerede,<br />
forpligtede på transformationen. De skal selv blive bevidste og forholde sig kritisk og refleksivt til<br />
egne og andres systemer, så de kan agere konstruktivt i uvisheden. Det er et nyt system <strong>som</strong> skal<br />
indlæres, et mere bæredygtigt system ift. det senmoderne samfund, hvor the deject skal gøres<br />
livsdueligt og lære at håndtere meningsløshed og refleksivt navigere i stedet for at være vildfaren.<br />
Metoden kræver et vist engagement og engagement kræver et vist overskud, hvilket ikke<br />
nødvendigvis er til stede i en krisesituation, hvor man føler sig presset på identitet og livsstil. Så hvor<br />
scenarieplanlægning <strong>som</strong> del af action research/aktionsforskning på positiv vis kan åbne op for et<br />
mentalt billede af fremtiden, <strong>som</strong> noget der kan tages højde for og formes, så kan uoverskueligheden<br />
i flere valgmuligheder samt almindelig manglende forandringsvillighed i en presset situation være<br />
ødelæggende for arbejdsprocessen. Hvilket for øvrigt demonstrerer vigtigheden af at få<br />
kommunikeret en passende æstetisk ramme ud <strong>som</strong> basis for afviklingen af strategisk refleksiv<br />
konversation, så hele situationen fungerer <strong>som</strong> en iscenesat selvbevidst helhed.<br />
47/60