Systembruddet som metode.pdf - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi betydningen af ens sproglighed i en udfordring af praksis. Formidleren eller researcheren stiller spørgsmål, som ikke kan besvares uden at bryde med vante sproglige mønstre. I bedste terapeutisk stil, forestiller jeg mig, at et individ kan føre en dagbog, for på den måde at eksternalisere sit selv og sin fortællende proces på en kontrollerbar og refleksiv måde. På den måde indgår individet i en refleksiv dialog med sig selv. 6.3 Strategisk refleksiv konversation anvendt til systembrud Strategisk refleksiv konversation er en kommunikationsproces, som søger at implementere scenarieplanlægning. Det kan anvendes hvor der er en ubalance imellem system og omverden, jf. Giddens krise (Kristiansson 2005). Samtidig skal det håndteres med forsigtighed for ikke at kaste processen ud i en kaotisk uvished. Der skal være en klart formidlet og ledet transcendens. SRK er ligesom the deject et evigt uafsluttet projekt, da man aldrig kender fremtiden – den udvikler sig jo løbende. Man søger at tale om det ukendte, vedkende sig det og tage højde for det uden at træffe et valg, at forsøge at indtage det, da det altid vil være uindtageligt. Det er bevidstheden om det abjekte (Kristiansson 2005 s. 48). Man forholder sig til transformationen som abjekt og skaber en parathed, som giver en følelse af ansvar, mening og kontrol, en slags katarsis ved, at man tør gøre det umulige og lykkes. Det senmoderne samfunds omskiftelighed operationaliseres ved at genkendeliggøre det uforløste og uvisse. Refleksionsprocessen sker løbende i individets selvudvikling, hvis denne kan bevidstgøres og operationaliseres i højere grad, kan man overvinde angst for transformation. Vi er herved ude i en art terapeutisk proces, jf. et infopolitisk reformprogram, hvor først eksternaliseres det hidtidige kriseramte system og the dejects vildfarenhed, hvorefter internaliseres scenarieplanlægning (Kristiansson 2005 s. 51). 6.3.1 Iscenesætter, gruppe og kontrast Iscenesætteren (alternativt: researcheren, formidleren) af SRK deltager aktivt og er nærmest selv en del af det empiriske researchmateriale i form af sin rolle som gruppeleder. At være gruppeleder indebærer at stille spørgsmål, der ikke leder til svar, men til refleksion og diskussion med henblik på at afdække det vi ikke ved, at vi ved: de tanker vi sætter parentes om i hverdagen, det redundante, fordi det ikke passer ind i de skemaer, vi bruger til at kategorisere og organisere vores system med. Gruppelederen eller aktionsforskerens rolle er afgørende for hvorvidt SRK er en succes, og en videreudvikling af metoden til systembruddet bør indebære, at en mere refleksiv opmærksomhed rettes mod dennes baggrund og faglighed. Eksempelvis i Mindspot projektets dilemma: det er en fordel at aktionsforskeren kan sætte sig ind i de samme tankerækker og forstå bevæggrundene i en biblioteksgruppe, men på den anden side må man gå ud fra, at vedkommende derved befinder sig og 46/60
Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi bevæger sig indenfor de samme tankemønstre. Muligvis kan det indebære, at der gås på kompromis med nytænkningen og de mere radikale forestillinger. Kontrasten og bruddet bliver ikke stort nok, når systemerne er for ens – på den anden side giver det også en tryghed og en tillid til gruppelederen i form af genkendelighed. Hvor SRK teoretisk set åbner for synergisk kreativitet igennem transdisciplinære arbejdsgrupper og neutralt kritisk ekstern gruppeleder, så er det sværere i praksis, hvor en balance mellem indlevelsesevne/relevant viden og neutralitet/kritisk distance skal findes hos gruppelederen, mens arbejdsgruppen sandsynligvis oftest vil være mere homogen end ideelt ønskeligt. Skal man arbejde sammen indenfor samme felt, hvor kendskab til interne problemstillinger, forhindringer og muligheder er stort? Eller er udenforstående viden og andre vinkler mere relevante, hvis man nu er i stand til at åbne op for alternative tænkemåder i en gruppe med forhåndsviden indenfor arbejdsområdet? Der er en vis risiko for overdreven uvished og det giver et dilemma mht. tillid, især i deltagernes billede af forløbet, hvis der ikke fra enten gruppelederens side eller fra anden autoritær side stringent trækkes tråde til det overordnede strategiske formål eventuelt igennem delkonklusioner undervejs. Herved kan en transcendens bevares forløbet igennem. Et gennemgående problem er, at når researcheren, der fungerer som dekonstruerende sparringspartner forlader den tidsmæssigt afgrænsede arbejdsproces, hvem skal så stille spørgsmål? En systembrudsproces må i endnu højere grad fungere som læringsproces for de involverede, så det nye system internaliseres. Deltagere i systembruddet må være motiverede og engagerede, forpligtede på transformationen. De skal selv blive bevidste og forholde sig kritisk og refleksivt til egne og andres systemer, så de kan agere konstruktivt i uvisheden. Det er et nyt system som skal indlæres, et mere bæredygtigt system ift. det senmoderne samfund, hvor the deject skal gøres livsdueligt og lære at håndtere meningsløshed og refleksivt navigere i stedet for at være vildfaren. Metoden kræver et vist engagement og engagement kræver et vist overskud, hvilket ikke nødvendigvis er til stede i en krisesituation, hvor man føler sig presset på identitet og livsstil. Så hvor scenarieplanlægning som del af action research/aktionsforskning på positiv vis kan åbne op for et mentalt billede af fremtiden, som noget der kan tages højde for og formes, så kan uoverskueligheden i flere valgmuligheder samt almindelig manglende forandringsvillighed i en presset situation være ødelæggende for arbejdsprocessen. Hvilket for øvrigt demonstrerer vigtigheden af at få kommunikeret en passende æstetisk ramme ud som basis for afviklingen af strategisk refleksiv konversation, så hele situationen fungerer som en iscenesat selvbevidst helhed. 47/60
Page 1 and 2: Systembruddet som metode - En trans
Page 3 and 4: Michael Meier Sørensen Systembrudd
Page 45: Michael Meier Sørensen Systembrudd

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?