Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Michael Meier Sørensen
Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten
Det Informationsvidenskabelige Akademi
betydningen af ens sproglighed i en udfordring af praksis. Formidleren eller researcheren stiller
spørgsmål, som ikke kan besvares uden at bryde med vante sproglige mønstre. I bedste terapeutisk
stil, forestiller jeg mig, at et individ kan føre en dagbog, for på den måde at eksternalisere sit selv og
sin fortællende proces på en kontrollerbar og refleksiv måde. På den måde indgår individet i en
refleksiv dialog med sig selv.
6.3 Strategisk refleksiv konversation anvendt til systembrud
Strategisk refleksiv konversation er en kommunikationsproces, som søger at implementere
scenarieplanlægning. Det kan anvendes hvor der er en ubalance imellem system og omverden, jf.
Giddens krise (Kristiansson 2005). Samtidig skal det håndteres med forsigtighed for ikke at kaste
processen ud i en kaotisk uvished. Der skal være en klart formidlet og ledet transcendens. SRK er
ligesom the deject et evigt uafsluttet projekt, da man aldrig kender fremtiden – den udvikler sig jo
løbende. Man søger at tale om det ukendte, vedkende sig det og tage højde for det uden at træffe et
valg, at forsøge at indtage det, da det altid vil være uindtageligt. Det er bevidstheden om det abjekte
(Kristiansson 2005 s. 48). Man forholder sig til transformationen som abjekt og skaber en parathed,
som giver en følelse af ansvar, mening og kontrol, en slags katarsis ved, at man tør gøre det umulige
og lykkes. Det senmoderne samfunds omskiftelighed operationaliseres ved at genkendeliggøre det
uforløste og uvisse. Refleksionsprocessen sker løbende i individets selvudvikling, hvis denne kan
bevidstgøres og operationaliseres i højere grad, kan man overvinde angst for transformation. Vi er
herved ude i en art terapeutisk proces, jf. et infopolitisk reformprogram, hvor først eksternaliseres
det hidtidige kriseramte system og the dejects vildfarenhed, hvorefter internaliseres
scenarieplanlægning (Kristiansson 2005 s. 51).
6.3.1 Iscenesætter, gruppe og kontrast
Iscenesætteren (alternativt: researcheren, formidleren) af SRK deltager aktivt og er nærmest selv en
del af det empiriske researchmateriale i form af sin rolle som gruppeleder. At være gruppeleder
indebærer at stille spørgsmål, der ikke leder til svar, men til refleksion og diskussion med henblik på
at afdække det vi ikke ved, at vi ved: de tanker vi sætter parentes om i hverdagen, det redundante,
fordi det ikke passer ind i de skemaer, vi bruger til at kategorisere og organisere vores system med.
Gruppelederen eller aktionsforskerens rolle er afgørende for hvorvidt SRK er en succes, og en
videreudvikling af metoden til systembruddet bør indebære, at en mere refleksiv opmærksomhed
rettes mod dennes baggrund og faglighed. Eksempelvis i Mindspot projektets dilemma: det er en
fordel at aktionsforskeren kan sætte sig ind i de samme tankerækker og forstå bevæggrundene i en
biblioteksgruppe, men på den anden side må man gå ud fra, at vedkommende derved befinder sig og
46/60