Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Michael Meier Sørensen<br />
<strong>Systembruddet</strong> <strong>som</strong> <strong>metode</strong> – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
6.2.1 Iscenesættelsen<br />
Refleksiviteten søger at ryste folks forforståelse, systemet (Kristiansson m.fl. 2009 s. 32). Man<br />
forsøger at fokusere på, hvad den eksisterende referenceramme ikke formår at fortælle, jf.<br />
Engeströms ekspansive læring. På den måde holdes deltagerne fast i transformationen og tvinges til<br />
at forholde sig til det usikre, uforudsigelige og uvisse – det abjekte. Sprogligheden forandres, så der<br />
åbnes op for ny viden. Det handler i Mindspot om innovativ vidensgenerering, men i en anden<br />
kontekst kan man f.eks. forsøge at arbejde mere med de fysiske omstændigheder og søge at gøre<br />
sanserne bekendt med forandring, handling og bevægelse, så man lettere kan forholde sig aktivt til<br />
verden. På den måde kan transformationen tilnærmelsesvis gøres til rutine og herved del af<br />
systemet. Et nyt mere fleksibelt system er skabt, <strong>som</strong> ikke fremkalder nær så meget angst i bruddet.<br />
Hvis man ikke kan engagere deltagere til brusen (<strong>som</strong> defineret på side 28) i projektet, bliver selve<br />
projektet til et rutineret negativt system, et pligtarbejde (Kristiansson m.fl. 2009 s. 38) Man er derfor<br />
nødt til at forpligte the deject <strong>som</strong> målgruppe på processen, så angsten for at stoppe (f.eks. i form af<br />
skam) bliver større end angsten for det uvisse i udfordringen af ens system. At forpligte sig svarer<br />
nogenlunde til springet fra Kierkegaards æstetiker til etiker, man forpligter sig på sit valg. Her kan<br />
man igen se, hvordan noget alment kendt gør sig eksistentialistisk gældende i SRK, hvilket peger<br />
tilbage på ansvarliggørelsen og den eksistentielle læring.<br />
Efterhånden <strong>som</strong> forløbet udvikler sig, vil det transcendente, det meningsgivende i iscenesættelsen<br />
og målet forhåbentlig erstatte angst <strong>som</strong> motivation. Et eksempel er fra Mindspot-arbejdsprocessen,<br />
hvor mødelederens spørgsmål, de såkaldte trigger-spørgsmål, til tider havde en for stor<br />
angstfremkaldende effekt – de skabte for stor uvished i forhold til ønsket om at genskabe mening, så<br />
de underminerede arbejdsprocessen ved at skabe tvivl om det transcendente i forløbet. Igennem<br />
arbejdsprocessen ændrede dette sig dog, efterhånden <strong>som</strong> det nye mere fleksible system blev<br />
indarbejdet, så deltagerne blev mere livsduelige og bevidste omkring deres refleksivitet og lærte at<br />
agere i et omskifteligt system (Kristiansson m.fl. 2009 s. 38).<br />
Iscenesættelsen i Mindspot projektet findes også i form af ”stop-op” dage, <strong>som</strong> kan ses <strong>som</strong> løbende<br />
events, hvor man mødes og evaluerer og reflekterer over processen. Her gælder specielle regler og<br />
riter i form af mødelederens spørgsmål og evalueringspapirer. Refleksionspapirer er bindende og<br />
signalerer en forpligtelse og giver en målestok for udviklingen. Nogle af de konkrete teknikker <strong>som</strong><br />
anvendes i SRK er en transdisciplinaritet, der åbner for belysningen af nye vinkler igennem mødet<br />
med kontraster eller overraskende synteser mellem forskellige systemer. Samtidig kan man arbejde<br />
med post-its for at eksternalisere sine begreber – sætte dem op mod modbegrebet og diskutere<br />
45/60