Systembruddet som metode.pdf - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi Udtrykket dialog defineres som en kommunikativ proces, der har karakter af læreproces f.eks. initieret i form af spørgsmål som: Hvad nu hvis? (Kristiansson 2005 s. 48) Ved at formulere fremtiden, accepterer man den som del af systemet, så transformation og handling lettes. Man iscenesætter en form for transcendent sikkerhed, som gøres til del af systemet, der herved bliver mere fleksibelt. SRK er ikke blot ekspansiv læring, men det er ligeså meget en transformativ læring, hvor en ny identitet, nye referencerammer skabes. Scenarieplanlægning er et forsøg på at strukturere the dejects hverdag, så vedkommende ikke bare farer forvildet rundt. Det giver en struktur og et system, som danner rammen om handlen og identitetsprojektet. Eventens mimesis bliver til scenarier for, hvad transformationen kan bringe, som refleksivt justeres for at bibeholde transformationens innovation i ambivalensen – drevet af angst for krisen, motiveret af katarsis ved skabelsen af ny mening. 6.2 Systematisk løbende refleksion Et konkret eksempel på brug af SRK findes i form er refleksionsmodellen Systematisk løbende refleksion (Kristiansson m.fl. 2009), som er en slags udløber af strategisk konversation. Her arbejdes løbende refleksivt med det ufærdige, hvorved man forbliver i transformationen for løbende at tilpasse sig nye input, ny viden genereret i forløbet. Det er altså en refleksion over transformationen - en udviklingsproces, som stiler imod at bibeholde refleksionen og transformationen i hele forløbet. Modellen er skabt og målrettet til Århus Kommunes Biblioteker som en kollektivt konverserende arbejdsform med henblik på biblioteksudvikling. Helt konkret et forsøg på at få flere unge til at bruge biblioteket. Formålet med arbejdsformen er at bruge teori til at forbedre praksis igennem refleksion. Man skal tage ansvar og selv forsøge at påvirke en udvikling aktivt igennem en bevidsthed om forskellige potentielle udviklingsmuligheder. Fremtiden anses som tvetydig men påvirkelig, hvilket ansvarliggør deltagerne til at tage ansvar for fremtiden. I modellen mødes forskellige kontrasterende systemer i arbejdsgruppen i form af Mindkeepere, bibliotekarer og Mindspottere, unge. En udefrakommende mødeleder stiller dekonstruerende (system-brydende) spørgsmål for at skabe double-bind situationer. De deltagende tvinges til at bryde systemer ned, indtage ny viden (læring) og rekonstruere mening. 44/60
Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi 6.2.1 Iscenesættelsen Refleksiviteten søger at ryste folks forforståelse, systemet (Kristiansson m.fl. 2009 s. 32). Man forsøger at fokusere på, hvad den eksisterende referenceramme ikke formår at fortælle, jf. Engeströms ekspansive læring. På den måde holdes deltagerne fast i transformationen og tvinges til at forholde sig til det usikre, uforudsigelige og uvisse – det abjekte. Sprogligheden forandres, så der åbnes op for ny viden. Det handler i Mindspot om innovativ vidensgenerering, men i en anden kontekst kan man f.eks. forsøge at arbejde mere med de fysiske omstændigheder og søge at gøre sanserne bekendt med forandring, handling og bevægelse, så man lettere kan forholde sig aktivt til verden. På den måde kan transformationen tilnærmelsesvis gøres til rutine og herved del af systemet. Et nyt mere fleksibelt system er skabt, som ikke fremkalder nær så meget angst i bruddet. Hvis man ikke kan engagere deltagere til brusen (som defineret på side 28) i projektet, bliver selve projektet til et rutineret negativt system, et pligtarbejde (Kristiansson m.fl. 2009 s. 38) Man er derfor nødt til at forpligte the deject som målgruppe på processen, så angsten for at stoppe (f.eks. i form af skam) bliver større end angsten for det uvisse i udfordringen af ens system. At forpligte sig svarer nogenlunde til springet fra Kierkegaards æstetiker til etiker, man forpligter sig på sit valg. Her kan man igen se, hvordan noget alment kendt gør sig eksistentialistisk gældende i SRK, hvilket peger tilbage på ansvarliggørelsen og den eksistentielle læring. Efterhånden som forløbet udvikler sig, vil det transcendente, det meningsgivende i iscenesættelsen og målet forhåbentlig erstatte angst som motivation. Et eksempel er fra Mindspot-arbejdsprocessen, hvor mødelederens spørgsmål, de såkaldte trigger-spørgsmål, til tider havde en for stor angstfremkaldende effekt – de skabte for stor uvished i forhold til ønsket om at genskabe mening, så de underminerede arbejdsprocessen ved at skabe tvivl om det transcendente i forløbet. Igennem arbejdsprocessen ændrede dette sig dog, efterhånden som det nye mere fleksible system blev indarbejdet, så deltagerne blev mere livsduelige og bevidste omkring deres refleksivitet og lærte at agere i et omskifteligt system (Kristiansson m.fl. 2009 s. 38). Iscenesættelsen i Mindspot projektet findes også i form af ”stop-op” dage, som kan ses som løbende events, hvor man mødes og evaluerer og reflekterer over processen. Her gælder specielle regler og riter i form af mødelederens spørgsmål og evalueringspapirer. Refleksionspapirer er bindende og signalerer en forpligtelse og giver en målestok for udviklingen. Nogle af de konkrete teknikker som anvendes i SRK er en transdisciplinaritet, der åbner for belysningen af nye vinkler igennem mødet med kontraster eller overraskende synteser mellem forskellige systemer. Samtidig kan man arbejde med post-its for at eksternalisere sine begreber – sætte dem op mod modbegrebet og diskutere 45/60
Page 1 and 2: Systembruddet som metode - En trans
Page 3 and 4: Michael Meier Sørensen Systembrudd
Page 43: Michael Meier Sørensen Systembrudd

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?