Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Michael Meier Sørensen<br />
<strong>Systembruddet</strong> <strong>som</strong> <strong>metode</strong> – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
Scenarieplanlægning kan mere præcist forstås <strong>som</strong> en organisatorisk<br />
informationspolitik, en styreform, der har det formål at skulle håndtere kompleks<br />
viden, information og kompleksitet i relation til organisatoriske beslutninger og<br />
handlinger. (Kristansson 2005 s. 39)<br />
Kan et individ have en informationspolitik, <strong>som</strong> SRK søger at forandre det i organisationer? Efter min<br />
mening, ja: i systembruddet kan mennesket anskues <strong>som</strong> den levende virk<strong>som</strong>hed, <strong>som</strong> overlever i et<br />
omskifteligt miljø (jf. Kristiansson 2005 s. 49) Kristiansson trækker selv tråden fra det nationale,<br />
politiske niveau til organisationsniveau og kaldet disse for henholdsvis makro og mikroniveau, men<br />
det virkelige mikroniveau er vel at anskue individets indre skemaer og system, <strong>som</strong> en art<br />
informationspolitik – i og for sig individets psykologi? Scenarieplanlægning indenfor systembruddet<br />
hos individet stiler også mod at udfordre en bureaukratisk forvaltning i form at stive vanesystemer og<br />
sigter mod en fleksibel tilgang til det hastigt skiftende senmoderne samfund (Kristiansson 2005).<br />
Den infopolitiske agenda bliver individets valgte livsstil, projekterne bliver de handlinger og<br />
aktiviteter, <strong>som</strong> individet gør for at vedligeholde livsstilen, styreformen er rutiner og vaner og<br />
programmer er ambitioner eller forandringsvilje (Kristiansson 2005 s. 41f). Det er selvfølgelig umuligt<br />
at sammenligne så klart, men det tjener til at illustrere, at det på mange måder er de samme<br />
mekanismer, der gør sig gældende hos individer og organisationer, blot på forskellige planer og den<br />
største forskel er at praksis og anvendte <strong>metode</strong>r i en operationalisering af systembruddet<br />
selvfølgelig vil være vidt forskellige.<br />
6.1.4 Scenarieplanlægning: En ny transcendent sikkerhed<br />
Scenarieplanlægning er den eksistentielle ansvarstagen, hvor man forholder sig systematisk til<br />
fremtiden <strong>som</strong> en uvis størrelse. Man er kritisk overfor fremskrivninger, dvs. forsøg på at kontrollere<br />
det ukontrollerbare, og herved reflekterer man over de mentale modeller (systemer) <strong>som</strong> måtte ligge<br />
til grund for ens egne beslutningsprocesser og kommunikation med omverdenen. Målet med<br />
scenarieplanlægning er at udvikle et omstillingsvenligt system, <strong>som</strong> er i stand til at håndtere<br />
komplekse og tvetydige informationer og forholde sig til og agere i konfrontation med et usikkert<br />
miljø (Kristiansson 2005 s. 46). Det er et forsøg på at skabe et system, <strong>som</strong> er mere åbent overfor<br />
transformationen, og <strong>som</strong> ikke lader sig overmande af angst, men igennem en refleksiv arbejsform<br />
kan bearbejde og omstille eksisterende skemaer i systemet ift. nye. Fokus flyttes fra målet til<br />
processen, fra systemet til transformationen <strong>som</strong> proces, og angsten mindskes, fordi man fremhæver<br />
et illusorisk mål igennem en kollektiv kontrakt.<br />
43/60