Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Michael Meier Sørensen
Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten
Det Informationsvidenskabelige Akademi
hvorigennem skabes en ny sproglighed. Den ny sproglighed er et nyt system socialkonstruktivistisk
set og åbner for en ny viden igennem refleksiv konversation, dvs. at det er en innovativ arbejdsform.
Den nye viden er dog ikke som sådan ”ny” i kreativ forstand, men den er resultat af et flyttet fokus.
(Gaml & Kristiansson 2006 s. 27) Her kan man se, hvor SRK er inspireret af såvel den refleksive
metode som Engeströms ekspansive læringsteori.
SRK bryder med et system i krise ved at eksternalisere, dvs. italesætte krisens elementer. Strategien
og motivationen bliver et forsøg på at starte et nyt system. Strategisk konversation er at betragte
som et radikalt indgreb i en organisation, netop fordi den sætter værdier og begreber til refleksion,
som kan være del af en stærk kultur. Herved skabes der desto mere angst og deraf relaterede
reaktioner (modstand, irritation, uvilje) hos de involverede. Ved at stille kritiske spørgsmål, som leder
til refleksion tvingens man ud af systemets rammer. Iscenesættelsesaspektet er nedtonet og det
fungerer indenfor genkendelige kursus/projektudviklings rammer. Det er pga. fokus på praksis, at
man har et konkret mål med SRK, som på den måde er på mindre skala end den omfattende
identitetsforandring, som ellers er tænkt med systembruddet. Angsten opstår i mødet med det
transdisciplinære, dvs. man får udfordret sit system, men i den trods alt lidt iscenesatte kontekst af
kursus, bliver dette mindre angstfremkaldende, da man i bruddet arbejder transcendent mod et nyt
system. På den anden side af de brudte systemer, finder man ny mening. Angsten vil også være
nedtonet idet, at det er en professionel og faglig forandring, det er ikke (for de fleste) en del af de
dybeste kerneværdier, som udfordres, mens det tabuiserede aspekt også er småt i konteksten.
6.1.3 The dejects informationspolitik
Man kan selvfølgelig ikke direkte overføre SRK, som er en kollektivt tænkt procesorienteret
arbejdsmetode til individet, hvis man vil have alle detaljer med. Men hvis konversationen
sammenholdt med SRKs udgangspunkt i ekspansiv læring betyder, at noget innovativt sker ved at
man lærer i mødet mellem varierende refleksion over kontraster, så er det meget lig tanken i
systembruddet og man kunne måske begynde at tale om det strategisk refleksive systembrud.
Kernen i strategisk konversation er scenarieplanlægning. En del af scenarieplanlægningens
grundantagelser er bl.a. at anskue organisationen som en levende organisme. (Kristiansson 2005 s.
46). Det kan man jo vælge at tage meget bogstaveligt, og som jeg gør overføre til individets mentale
processer: man arbejder refleksivt med sit selv, sin mening for at skabe en motivation og en
sikkerhed, som trækker ud over nuet, dvs. man trækker fremtiden ind i nuet, defineret således:
42/60