Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Michael Meier Sørensen
Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten
Det Informationsvidenskabelige Akademi
The idea that self-examination helps to get rid of theoretical and other ballasts so that
empirical material receives maximum justice, is untenable. Without linguistic, cultural
and theoretical ballast it is not possible for researchers to get their bearings, to make
interpretations or to write anything that makes sense. (Alvesson 2007 s. 242)
Indenfor akademisk fremgangsmåde kan overdreven selvundersøgelse ikke nødvendigvis fjerne
forvrængning og subjektivitet, men i forhold til en træning af the deject som mere livsdueligt,
handlekraftigt og bevidst individ, er det et ideal, som kan søges efterlevet. Ved at kende sin egen
baggrund og sine egne motivationer, kan man bedre agere i det senmoderne samfund. Målet for
refleksionen er en balance mellem for meget viden og for lidt viden. I ”Reflexive methodology”
forklaret som forskellen mellem en for bred teoretisk baggrund og tabula rasa – at starte helt fra
scratch. (Alvesson 2007 s. 251) I systembruddet betyder det, at man skal have nok til nogenlunde at
handle, men ikke så meget, at det bliver for angstfremkaldende at navigere i informationsoverfloden.
Det er denne bevidsthed omkring selv og selvfortælling, som kan operationaliseres igennem et fokus
på iscenesættelsen af systembruddet. Refleksiviteten kan gøres refleksivt bevidst. Hvor the deject er
vildfaren og hjemløs, og må holde sig i gang og let farer vild i angsten, kan en kontrol med denne
vildfarenhed, en operationalisering af hjemløsheden i form af selvbevidsthed give en form for mål og
struktur på tilværelsen. Igennem et iscenesat systembrud skabes en bevidsthed omkring alle
systembruddene, hvorved the deject selv bliver i stand til at iscenesætte disse og skabe sin egen
mening i tilværelsen. Det er også ift. eksistentiel læring en livsduelighed I form af bevidsthed og
refleksion over muligheder og problemer.
6.1.2 Fra refleksion til konversation
If we take various possible outcomes into account, and attempt to develop the theory
so as to incorporate various envisaged outcomes, the theory will be enriched. This is
one example of what Gergen and Gergen call reflexive methodology. Another example
is to start from conversations with various people and then, together with them,
construct new ways of understanding some particular phenomenon. This is known as
the social-dialogic method. (Alvesson 2007 s. 243)
Strategisk refleksiv konversation bliver herved en realiseret arbejdsform med baggrund i refleksiv
metode, som inddrager og arbejder med de i det ovenstående citat præsenterede teknikker.
Teknikken er kombinationen af den strategiske praksis og refleksionens udfordring af praksis. Det har
altså et pragmatisk fokus og inddrager en transdisciplinær heterogen logik og refleksiv konversation,
41/60