Systembruddet som metode.pdf - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi kulturelle konstruktioner. For at åbne op for scenarieplanlægningen bruger man strategisk konversation til at intervenere, dvs. bryde med en organisations sprog, dvs. system. Strategisk planlægning handler om at definere en langsigtet strategi på basis af analyser, der vurderer organisationens indre situation i relation til en formodet udvikling i omverdenen. (Kristiansson 2005 s. 44) Individet gør dette på livsstilsplan. Man søger at planlægge sit liv. Det handler om at tage kontrol med uvisheden ved at forsøge at tage højde for eventualiteter, og acceptere hvad man kan ændre og hvad man ikke kan. Hertil knytter sig refleksion eller ”refleksiv konversation”, som er et mere generelt værktøj til gruppediskussion. Det søger at skabe fælles forståelse for nye, ukendte fænomener. Man søger at diskutere og reflektere over selve den måde, der diskuteres på. Dvs. i stedet for fokus på praksis, flyttes fokus til den måde praksis italesættes. Imens forsøger en ledelse at forstyrre kommunikationen ved at stille spørgsmål, hvor faste udtryks betydning sættes til refleksion (Gaml & Kristiansson 2006, s. 23f). 6.1 Strategisk refleksiv konversation De artikler om SRK, som jeg benytter, beskæftiger sig med koblingen strategisk refleksiv konversation indenfor organisationer og i projektarbejde. Der er dog et spil imellem det individuelle og kollektivniveauet, hvor man kan anvende teorien begge veje, ved at kigge på, hvilke mekanismer, der gør sig gældende bagved begreberne, hvad jeg vil argumentere nærmere for på de kommende sider. I første omgang vil jeg dog undersøge refleksion ift. systembruddet og angst og derigennem yderligere uddybe metoden. 6.1.1 Refleksion og refleksiv metode Bogen ’Reflexive Methodology’ gennemgår forskellige klassiske kvalitative analysemetoder og forsøger i bogens sidste kapitel (Alvesson 2007, kapitel 7) at samle op på nogle gennemgående træk, som kan anvendes i en refleksiv arbejdsproces. Disse træk er baseret på de samme senmoderne tendenser, som the deject fungerer under. Det er Giddens institutionelle refleksion, som gør sig gældende: al viden skal problematiseres. Fokus skal sættes på fortolkning og refleksion af og over empirisk materiale mere end på rå datamængder. Man forsøger at skabe en større awareness - en bevidsthed om problemer og forskellige teorier, som giver en større legitimitet og lødighed (Alvesson 2007 s. 249). Bevidsthed er et interessant begreb brugt her, som jeg kommer ind på senere (se s. 50f). Refleksion er dog mere end blot selvrefleksion, det forudsætter en forhåndværende viden at reflektere over og ud fra: 40/60
Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi The idea that self-examination helps to get rid of theoretical and other ballasts so that empirical material receives maximum justice, is untenable. Without linguistic, cultural and theoretical ballast it is not possible for researchers to get their bearings, to make interpretations or to write anything that makes sense. (Alvesson 2007 s. 242) Indenfor akademisk fremgangsmåde kan overdreven selvundersøgelse ikke nødvendigvis fjerne forvrængning og subjektivitet, men i forhold til en træning af the deject som mere livsdueligt, handlekraftigt og bevidst individ, er det et ideal, som kan søges efterlevet. Ved at kende sin egen baggrund og sine egne motivationer, kan man bedre agere i det senmoderne samfund. Målet for refleksionen er en balance mellem for meget viden og for lidt viden. I ”Reflexive methodology” forklaret som forskellen mellem en for bred teoretisk baggrund og tabula rasa – at starte helt fra scratch. (Alvesson 2007 s. 251) I systembruddet betyder det, at man skal have nok til nogenlunde at handle, men ikke så meget, at det bliver for angstfremkaldende at navigere i informationsoverfloden. Det er denne bevidsthed omkring selv og selvfortælling, som kan operationaliseres igennem et fokus på iscenesættelsen af systembruddet. Refleksiviteten kan gøres refleksivt bevidst. Hvor the deject er vildfaren og hjemløs, og må holde sig i gang og let farer vild i angsten, kan en kontrol med denne vildfarenhed, en operationalisering af hjemløsheden i form af selvbevidsthed give en form for mål og struktur på tilværelsen. Igennem et iscenesat systembrud skabes en bevidsthed omkring alle systembruddene, hvorved the deject selv bliver i stand til at iscenesætte disse og skabe sin egen mening i tilværelsen. Det er også ift. eksistentiel læring en livsduelighed I form af bevidsthed og refleksion over muligheder og problemer. 6.1.2 Fra refleksion til konversation If we take various possible outcomes into account, and attempt to develop the theory so as to incorporate various envisaged outcomes, the theory will be enriched. This is one example of what Gergen and Gergen call reflexive methodology. Another example is to start from conversations with various people and then, together with them, construct new ways of understanding some particular phenomenon. This is known as the social-dialogic method. (Alvesson 2007 s. 243) Strategisk refleksiv konversation bliver herved en realiseret arbejdsform med baggrund i refleksiv metode, som inddrager og arbejder med de i det ovenstående citat præsenterede teknikker. Teknikken er kombinationen af den strategiske praksis og refleksionens udfordring af praksis. Det har altså et pragmatisk fokus og inddrager en transdisciplinær heterogen logik og refleksiv konversation, 41/60
Page 1 and 2: Systembruddet som metode - En trans
Page 3 and 4: Michael Meier Sørensen Systembrudd
Page 39: Michael Meier Sørensen Systembrudd

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?