Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Michael Meier Sørensen
Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten
Det Informationsvidenskabelige Akademi
meningsløshed. Grænserne overskrides ikke bare, de brydes ned og flyttes og brydes ned og flyttes
konstant efterhånden som individet lærer nyt i bruddene og tilpasser sin identitet.
Den transcendente læring er på mange måder en form for transformativ læring i et
virksomhedsteoretisk perspektiv. Systembruddet er en læringsform, en teori der søger at give
mening tilbage til the deject og afdække, hvordan han må tage ansvar for sin egen videre skæbne.
Den innovation der sker i systembruddet og i mødet med det hæslige er en form for Engeströms
ekspansiv læring, hvor man tvinges ud i et double-bind i mødet med det abjekte. Den ontologiske
sikkerhed udfordres i ambivalensen, the deject kan transformeres og transcendere evigheden eller
svinde hen i angst for abjektet. I transformationen findes begejstringen i form af den eksistentielle
ansvar for eget liv, man påtager sig livet jf. eksistentiel læring.
Når læringen og den følgende innovation i systembruddet bliver individets ansvar, bliver læreren,
underviseren eller formidlerens rolle anderledes. Det er ikke en klassisk klasserumssituation, der skal
ledes, men er i stedet en identitetsskabende oplevelse, en event, som skal formidles. Mit formål med
en operationalisering af systembruddet er at fremtvinge kunstige (evt. kollektive) skæbnesvangre
øjeblikke, igennem Batesons doublebind, som kan strategisk ledes til at transcendere angst
(genoptage det abjekte/genskabe stabilt system) og åbne op for redundant viden, som omsættes til
handling og identitet, dvs. innovation (Giddens 2004 s.234ff). Læring er meningsgivende læring, og
Hermansens overskridende læring bliver i systembruddet en transcendent læring: eksistentiel og
ekspansiv, overskridende transformation som middel til et mål igennem en faciliteringsproces.
Spørgsmålet bliver så, hvordan kan dette konkret iscenesættes og styres? Hvis læringen skal være
transcendent og transcendensen er middel og mål, så mangles stadig at definere en arbejdsproces –
en strategisk iscenesættermetode og et nyt system – et mål. Hvordan udnytter man bedst læringen,
som findes i systembruddet, og hvad er det for et mål man skal arbejde mod?
6. Operationalisering af systembruddet
Strategisk konversation er et ledelsesværktøj med det formål at forandre og udvikle sprogligheden
sprog, så det kan påvirke en situation i en gunstig strategisk retning baseret på den tanke, at der er
sammenhæng ml. sprog, tanke og handling. Denne kommunikative proces eksternaliserer og
internaliserer deltagernes viden, dvs. i første omgang skal viden frem i lyset, så det kan behandles,
hvorefter det så at sige tages til efterretning som ny viden og ny forståelseshorisont for deltagerne.
En af metoderne er dekonstruktion af forståelsesrammer for at vise, hvordan de er historiske og
39/60