Systembruddet som metode.pdf - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi Læring er at ville livet, at ville tilegnelsen, undersøgelsen og endda også momentvis at ville slippe sig selv og sit nuværende grundlag, indtil man har tilegnet sig et nyt. (Hermansen 2005 s. 104) Her finder man viljen til læring. Engagementet som binder en til læringssituationen og Kierkegaards klassiske valg og springet ud på de 70.000 favne – når man først er hoppet ud i det uvisse, er der ingen vej tilbage. For the deject er der aldrig andet end springet, da der mangler den mening at forpligte sig på, som f.eks. Kierkegaards etiker finder i det religiøse (www: Wikipedia: Søren Kierkegaard). The deject er fanget i transformationen, for når han rammer målet, bliver det meningsløst og han springer videre. Konstant må der træffes valg og retning for identitetens fortælling. The deject fortæller verden frem socialkonstruktivistisk, men det han fortæller frem er afgjort af den forforståelse, den viden, som han har tilegnet sig igennem sin handling, jf. virksomhedsteori. Vi handler verden frem, for kun i handlingen får vi noget at fortælle om, bliver vi. Formålet med at bryde systemet er at genskabe en balance, som virksomhedsteorien siger det. Reel balance er dog i the dejects tilfælde en illusion, fordi enhver læring vil pege på the dejects egen grænser. 5.3 Transformativ Læring Den sidste læringsteori jeg vil introducere som en del af systembruddet, er den transformative læring. Teoriens grundteoretiker Jack Mezirow tager udgangspunkt i Habermas kommunikative læring og idealet om den herredømmefri kommunikation (Illeris 2007 s. 114). Grundlaget for den transformative læring er at forstå, hvad der menes, når man kommunikerer med andre. Læringsteori bruger også betegnelsen kognitive skemaer, hvor jeg bruger system om hvordan man organiserer viden i sit hoved. Dette svarer egentlig også til min forståelse af, hvad der ligger bag den ontologiske sikkerhed: skemaer som udgør systemet. Knud Illeris opridser 4 læringstyper, som her opfattes hierarkisk med reference til Batesons 3 læringsniveauer (Illeris 2007 s. 19f). Kumulativ læring er en mekanisk læringstype, hvor man lærer noget helt nyt. Det er typisk læringsform for børn. Man opretter helt nye skemaer. Assimilativ læring er den typiske læringsform, hvor man tilføjer nyt til et eksisterende skema. Den typiske læringsform i skoler. Akkomodativ læring er hvor det som Hermansen kalder overskridende læring finder sted, dvs. hvor skemaer helt eller delvist brydes ned og rekonstrueres. Det er altså her det bliver interessant ift. systembrudsteori. 36/60
Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi Transformativ læring indebærer en ændring i organisationen af skemaer, dvs. hele identiteten, tankestrømme osv. rekonstrueres. I og for sig systembruddets ultimative mål hvor læringen bliver eksistentialistisk. Det er her man lærer at leve. Indenfor transformativ læringsteori bliver systemet fra systembruddet til de indre skemaer vi organiserer vores verdensbillede efter, alle de indtryk vi vælger at inkorporere i vores virkelighedsopfattelse, mens det vi frasorterer, bliver liggende et sted i hjernen, som ubevidst eller ift. ekspansiv læring: redundant viden (jf. Mezirows mentale vaner, Illeris 2007 s. 116). Transformativ læring handler om at ændre sine problematiske referencerammer (m.a.o. Giddens’ ontologiske sikkerhed i negativ forstand eller jf. eksistentiel læring: ens indre skemaer; altså systemet), så man kan gå til verden mere refleksivt åben for forandring (Illeris 2007 s. 115). Det handler om at bryde sine mentale vaner, de måder man tænker på for at konstruere sin identitet og sit verdensbillede. Processen omfatter kritisk refleksion, empiriske verifikationer, konstruktiv og kritisk argumentation, konsekvent handling og viljen til forandring. Mezirow fremhæver selv den kritiske refleksion og den villede, aktive deltagelse, som de vigtigste elementer i transformativ læring (Illeris 2007 s. 116). 5.3.1 Krisens paradigmeskift Den transformative læring er drastisk, kriseorienteret og søger et paradigmeskift, jf. Batesons læringsniveau 3. Den var tidligere typisk indenfor psykoterapien, men er nu almindelig indenfor læringsformer som personlighedsudvikling, omskoling og lignende former for identitetsfleksibilitet, som er typisk for det senmoderne samfund. Systembruddet søger at gribe dybt ind i det senmoderne menneskes eksistentielle vilkår og ændre det grundlag, det system, hvorpå beslutninger træffes. Systembruddet bevæger sig i sin abstraktion over the dejects vilkår i transformationen ind omkring kerneværdier. Som beskrevet i afsnittet om transformation, så er ordet netop valgt for at signalere noget mere drastisk end blot forandring - eller f.eks. Paul Colaizzis basale informationstilegnelse, som kan sammenlignes med Illeris to første læringstyper: kumulativ og assimilativ. Det er ikke blot systemets skemaer, som skal brydes ned, men hele grundlaget for hvordan fremtidige skemaer optages, sorteres, hvordan ny viden modtages og indlæres. Grundlaget skal transformeres til et nyt mere operationelt system. Det er også herfor, at en almindelig samtale eller læringssituation ikke er nok, men at eventen må inddrages for at få blik for æstetisk påvirkning. Transformationer kan være kumulative forstået som snebolden, der ruller ned ad bakken og vokser undervejs. Det som bliver interessant ved Mezirows forståelse af transformativ læring, er at den oftest sker intuitiv (Illeris 2007 s. 118). Det er her, at man kan sammenligne med det senmoderne individs selvfortælling, for godt nok er den refleksiv i den forstand, at individet vælger mellem 37/60
Page 1 and 2: Systembruddet som metode - En trans
Page 3 and 4: Michael Meier Sørensen Systembrudd
Page 35: Michael Meier Sørensen Systembrudd

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?