Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Michael Meier Sørensen
Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten
Det Informationsvidenskabelige Akademi
Læring er at ville livet, at ville tilegnelsen, undersøgelsen og endda også momentvis at
ville slippe sig selv og sit nuværende grundlag, indtil man har tilegnet sig et nyt.
(Hermansen 2005 s. 104)
Her finder man viljen til læring. Engagementet som binder en til læringssituationen og Kierkegaards
klassiske valg og springet ud på de 70.000 favne – når man først er hoppet ud i det uvisse, er der
ingen vej tilbage. For the deject er der aldrig andet end springet, da der mangler den mening at
forpligte sig på, som f.eks. Kierkegaards etiker finder i det religiøse (www: Wikipedia: Søren
Kierkegaard). The deject er fanget i transformationen, for når han rammer målet, bliver det
meningsløst og han springer videre. Konstant må der træffes valg og retning for identitetens
fortælling. The deject fortæller verden frem socialkonstruktivistisk, men det han fortæller frem er
afgjort af den forforståelse, den viden, som han har tilegnet sig igennem sin handling, jf.
virksomhedsteori. Vi handler verden frem, for kun i handlingen får vi noget at fortælle om, bliver vi.
Formålet med at bryde systemet er at genskabe en balance, som virksomhedsteorien siger det. Reel
balance er dog i the dejects tilfælde en illusion, fordi enhver læring vil pege på the dejects egen
grænser.
5.3 Transformativ Læring
Den sidste læringsteori jeg vil introducere som en del af systembruddet, er den transformative
læring. Teoriens grundteoretiker Jack Mezirow tager udgangspunkt i Habermas kommunikative
læring og idealet om den herredømmefri kommunikation (Illeris 2007 s. 114). Grundlaget for den
transformative læring er at forstå, hvad der menes, når man kommunikerer med andre.
Læringsteori bruger også betegnelsen kognitive skemaer, hvor jeg bruger system om hvordan man
organiserer viden i sit hoved. Dette svarer egentlig også til min forståelse af, hvad der ligger bag den
ontologiske sikkerhed: skemaer som udgør systemet. Knud Illeris opridser 4 læringstyper, som her
opfattes hierarkisk med reference til Batesons 3 læringsniveauer (Illeris 2007 s. 19f).
Kumulativ læring er en mekanisk læringstype, hvor man lærer noget helt nyt. Det er typisk
læringsform for børn. Man opretter helt nye skemaer.
Assimilativ læring er den typiske læringsform, hvor man tilføjer nyt til et eksisterende skema.
Den typiske læringsform i skoler.
Akkomodativ læring er hvor det som Hermansen kalder overskridende læring finder sted,
dvs. hvor skemaer helt eller delvist brydes ned og rekonstrueres. Det er altså her det bliver
interessant ift. systembrudsteori.
36/60