Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Michael Meier Sørensen<br />
<strong>Systembruddet</strong> <strong>som</strong> <strong>metode</strong> – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
virk<strong>som</strong>hedssystemer mødtes i double-bind. I en form for eventiscenesættelse skabtes double-bind<br />
situationer, hvor han bl.a. inddrog videofilm af patienter og deres familier i et møde med læger på et<br />
sygehus. Navnet virk<strong>som</strong>hedsteori kommer <strong>som</strong> sagt af læring <strong>som</strong> en virk<strong>som</strong>hed, en handling – ens<br />
virke - man lærer altså noget, når man er i gang med noget eller har noget for. Aktivitet i sig selv er<br />
dog ikke nok, den må være indskrevet i en kontekst og have at formål, jf. iscenesættelse (Hermansen<br />
2005 s. 86). Et såkaldt grænseoverskridelseslaboratorium er netop en iscenesat situation, et rum<br />
hvor regler for samtale og innovation er iscenesat for at skabe de bedst mulige vilkår for et<br />
systembrud. Sygehuset forsøgte at ændre på interne strukturer. De ansatte blev i mødet tvunget ud i<br />
et double-bind, fordi lægerne måtte finde en løsning for ikke at ende i en ubalance i selvfortællingen<br />
(jf. skam). Herved blev der åbnet for den redundante viden, og man kom innovativt frem til<br />
alternative løsningsformer. Ved at udsætte folk for double-bind lærer man sidelæns – i stedet for at<br />
prøve at forene uoverkommelige modsætninger, arbejder man sig frem til alternativer (Illeris 2007 s.<br />
106).<br />
5.2 Eksistentiel Læring<br />
Nu er systembruddet dog ikke kun et spørgsmål om innovationen i skabelsen af nyt system, for det<br />
hviler ligeså meget i en operationaliseret form på en eksistentialistisk indgangsvinkel. <strong>Systembruddet</strong><br />
handler om the dejects muligheder for at acceptere - ikke abjektere - sig selv <strong>som</strong> abjekt. Eksistentiel<br />
læring er at påtage sig livet, hvilket modsvarer the dejects risiko for manglende evne til at finde<br />
fodfæste i livet pga. angsten. Læring eller undervisning skal her anses <strong>som</strong> en facilitering af viden, og<br />
forudsætter en faciliteringspartner, <strong>som</strong> kan initiere læringsprocessen igennem en udfordring af det<br />
hidtidige stadie (Hermansen 2005 s. 101ff). Dette kan sammenlignes med Engeström, hvor et system<br />
også skal møde et andet system for at blive opmærk<strong>som</strong>t på kontraster. Læring er altid bundet op på<br />
nyt og den menneskelige identitet læres og siden skabes bedst igennem mødet med andre<br />
mennesker.<br />
Hermansen præsenterer to teoretikere <strong>som</strong> proponenter for eksistentiel læring: Carl Rogers og Paul<br />
Colazzi. Carl Rogers begreb signifikant læring er, hvad der i det konsekvent gennemgribende<br />
systembrud søges opnået: læring er livs-involverende og ombrydende. Det er hvor læring mødes<br />
med modstand og griber ind i selve identiteten. Paul Colaizzi er endnu mere radikal i sin vurdering af<br />
læring <strong>som</strong> eksistentialistisk. Han skelner mellem basal informationstilegnelse og en omsiggribende<br />
livslang læring: altså læring <strong>som</strong> er direkte paradigmevæltende og indebærer forandringer i ens<br />
identitet. Det handler om at tage ansvar for sig selv og ”tage livet på sig” og ikke bare gøre, hvad<br />
andre (eller ift. det senmoderne: traditioner) foreskriver:<br />
35/60