Systembruddet som metode.pdf - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi 5.1.2 Double-bind Engeström inddrager Bateson, fordi tanken med læring i kontrast er, at man konfronteres med det såkaldte double-bind. Bateson skelner mellem tre læringsniveauer (Hermansen 2005 s. 66-68 og Illeris 2007 s. 89-90): Læring 1 drejer sig om at tillære betingede svar, dvs. reaktioner eller respons, som er passende på den givne situation. Man har flere alternative løsninger og lærer f.eks. igennem trial and error. Ved Læring 2 tillæres der dybere regler, som f.eks. hvad det indebærer at lære, sociale regler osv. På niveau 2 sættes læringen i system – man lærer hvordan man lærer. Læring 3 opstår i situationer, hvor man udsættes for modsætningsfyldte krav, hvilket resulterer i double-bind (et krav om at imødekomme uforenelige fordringer). Her reflekterer man over sin læring og problematiserer den. På læring 3-niveau søger man ikke ly i kaninhullerne som på læring 2, men holder trods den belastende usikkerhed fast i åbningen på læring 3. (Hermansen 2005 s. 66-67) Systembruddet søger at skabe Læring 3 ved at bryde med den ontologiske sikkerhed. Vaner og rutiner skal forkastes for herved at skabe en ny mening. Dette sker hele tiden for det senmoderne deject, men denne opgave søger at bevidstgøre og operationalisere denne proces, hvorved individet får en øget mening, et mere stabilt system at leve efter, samt evnen til at holde fortællingen i gang. Bateson har også et Læringsniveau 4, som han mener ikke findes hos noget menneske. Hermansen sammenligner det med et paradigmeskift indenfor videnskaben, f.eks. Einsteins relativitetsteori, men måske handler det nærmere om den stabilitet, det giver at have en mening i tilværelsen. Det handler måske om at ryste ved den grundlæggende tro på et eller andet f.eks. religionen – dvs. ideologierne bagved ideologierne? Hvis dette er tilfældet, så søger systembruddet måske Læringsniveau 4 ved at skabe et abstraheret meningsfundament, som man kan basere al mening på – en ny ontologisk sikkerhed eller system for det senmoderne menneske i form af evnen til at stoppe refleksionen og handle og således leve livet. 5.1.3 Iscenesættelsen af double-bind Den ekspansive læring er udarbejdet af Engeström ved et projekt indenfor det finske sygehusvæsen i Helsinki. Her arbejdede Engeström med et grænseoverskridelseslaboratorium, hvor forskellige 34/60
Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi virksomhedssystemer mødtes i double-bind. I en form for eventiscenesættelse skabtes double-bind situationer, hvor han bl.a. inddrog videofilm af patienter og deres familier i et møde med læger på et sygehus. Navnet virksomhedsteori kommer som sagt af læring som en virksomhed, en handling – ens virke - man lærer altså noget, når man er i gang med noget eller har noget for. Aktivitet i sig selv er dog ikke nok, den må være indskrevet i en kontekst og have at formål, jf. iscenesættelse (Hermansen 2005 s. 86). Et såkaldt grænseoverskridelseslaboratorium er netop en iscenesat situation, et rum hvor regler for samtale og innovation er iscenesat for at skabe de bedst mulige vilkår for et systembrud. Sygehuset forsøgte at ændre på interne strukturer. De ansatte blev i mødet tvunget ud i et double-bind, fordi lægerne måtte finde en løsning for ikke at ende i en ubalance i selvfortællingen (jf. skam). Herved blev der åbnet for den redundante viden, og man kom innovativt frem til alternative løsningsformer. Ved at udsætte folk for double-bind lærer man sidelæns – i stedet for at prøve at forene uoverkommelige modsætninger, arbejder man sig frem til alternativer (Illeris 2007 s. 106). 5.2 Eksistentiel Læring Nu er systembruddet dog ikke kun et spørgsmål om innovationen i skabelsen af nyt system, for det hviler ligeså meget i en operationaliseret form på en eksistentialistisk indgangsvinkel. Systembruddet handler om the dejects muligheder for at acceptere - ikke abjektere - sig selv som abjekt. Eksistentiel læring er at påtage sig livet, hvilket modsvarer the dejects risiko for manglende evne til at finde fodfæste i livet pga. angsten. Læring eller undervisning skal her anses som en facilitering af viden, og forudsætter en faciliteringspartner, som kan initiere læringsprocessen igennem en udfordring af det hidtidige stadie (Hermansen 2005 s. 101ff). Dette kan sammenlignes med Engeström, hvor et system også skal møde et andet system for at blive opmærksomt på kontraster. Læring er altid bundet op på nyt og den menneskelige identitet læres og siden skabes bedst igennem mødet med andre mennesker. Hermansen præsenterer to teoretikere som proponenter for eksistentiel læring: Carl Rogers og Paul Colazzi. Carl Rogers begreb signifikant læring er, hvad der i det konsekvent gennemgribende systembrud søges opnået: læring er livs-involverende og ombrydende. Det er hvor læring mødes med modstand og griber ind i selve identiteten. Paul Colaizzi er endnu mere radikal i sin vurdering af læring som eksistentialistisk. Han skelner mellem basal informationstilegnelse og en omsiggribende livslang læring: altså læring som er direkte paradigmevæltende og indebærer forandringer i ens identitet. Det handler om at tage ansvar for sig selv og ”tage livet på sig” og ikke bare gøre, hvad andre (eller ift. det senmoderne: traditioner) foreskriver: 35/60
Page 1 and 2: Systembruddet som metode - En trans
Page 3 and 4: Michael Meier Sørensen Systembrudd
Page 33: Michael Meier Sørensen Systembrudd

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?