Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Michael Meier Sørensen
Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten
Det Informationsvidenskabelige Akademi
Ideen med læring igennem kontraster ligger også i systembruddet. Kontraster kan sammenlignes
med det abjekte, det som afviger, overrasker i modsætningerne. Når ens system udfordres og brydes
ned i mødet med det abjekte i form af andres modstridende systemer eller ubalance i eget system,
tvinges man ud i innovativ nyskabelse af et nyt system. Krise og modsætninger er på den måde
grundlæggende for at kunne skabe nyt eller udvide det foregående. Forandring i
systembrudsforstand indebærer, at noget brydes ned, og noget nyt bygges op. I dette nye ligger der
en kreativitet, som forudsætter en form for læring. Denne læring er innovativ idet, at den indebærer
en bevidsthed om det abjekte eller iflg. Giddens: den viden, som er sat i parentes og derfor udenfor
det ontologiske system. Ekspansiv læring går ud på, at åbne systemet for den redundante viden ved
at arbejde refleksivt og systematisk med de kontraster, som viser sig i dialog mellem systemer.
5.1.1 Redundans & Innovation
Redundans er betegnelsen for overskydende information, som umiddelbart sorteres fra, men som
sikrer informationsflowet. Ved at variere synet på informationer, kan man få øje på den forskel, som
gør en forskel, dvs. kontrasterende informationer, og herved lærer man af sine erfaringer. Dvs. ved at
inddrage information udenfor ens verdensbillede, og refleksivt efterbehandle den, åbner det op for
nye systemer (Hermansen 2005 s. 74). Det er et bud på systembruddet og rekonstruktionen af
system i funktion. Redundans kan sammenlignes med træning og øvelse, mens variationen er
refleksionen. Ved at arbejde systematisk med varierende synsvinkler og refleksioner på det abjekte
redundans materiale, åbnes op for viden (Hermansen 2005 s. 120).
Innovationen findes i bruddet med systemet og den følgende (potentielle) åbenhed for redundant og
ny viden. Systembruddets innovation handler om begejstringen ved selv at kunne skabe sit selv.
Innovation defineres på mange forskellige måder, men den innovation jeg søger at fremkalde er det
at få øje på en mulighed og handle efter den. Man kan tale om en operationalisering af urealiseret
empirisk viden. Det handler om evnen til at transcendere angsten for det uvisse, handle, og skabe nyt
system og ny mening – enten i form af selvfortælling eller i form af ideer. Det innovative er altså
evnen til at lære og indtage nyt for så at omsætte det til identitet igennem selvfortælling. Innovation
finder sted i systembruddets kontraster og synteser – igennem mødet med det abjekte og i forsøget
på at skabe et nyt system (Alvesson 2007 s. 251).
Ved operationaliseringen ift. dette, så handler det om at fremme the dejects innovative processer.
Den måde ny viden i form af krise leder til innovation skal gøres bevidst. I første omgang igennem
refleksivitet, så transcendens. Når the deject først er bevidstgjort, kan Engeström anvendes i
organisationer med bevidste aktører til organisatorisk udvikling og innovation.
33/60