Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Michael Meier Sørensen
Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten
Det Informationsvidenskabelige Akademi
Mit syn på læring ligger altså i krydsfeltet mellem de teorier, som alle har det til fælles at
systembruddet kan genkendes bagved som et gennemgående fænomen for opfattelsen af
menneskelig udvikling. Læringen sker i flere af læringsteorierne som en konsekvens af bruddet med
noget tidligere eksisterende, systemet, med det formål og den motivation at skabe en ny mening, et
nyt system. Dette er den konstante proces, som det lærende menneske befinder sig i. Herved bliver
livslang læring og ”at lære at leve” interessant som gennemgående temaer.
5.1 Ekspansiv Læring
Til Giddens og Kristevas socialkonstruktivistiske indgangsvinkel til syntesen kan igennem læring
tilføres handlingen til syntesen – det som fortælles om som ekstra dimension. Det senmoderne
handler om at handle sig frem igennem nye oplevelser, nye kriser, som man kan fortælle om.
Virksomhedsteori blev udviklet i 1920’er og 30’erne af Vygotskij og Leontjev, og grundlaget er, at
udvikling og læring sker i et dialektisk forhold, og læring kan anskues som en virksomhed (en
målrettet aktivitet) (Illeris 2007 s. 82). Det betyder, at man ligesom i systembruddet lærer, når man
er i gang med noget eller har noget for (Hermansen 2005 s. 82ff).
Virksomhedsteoretisk læring stræber mod en ligevægt, en homeostase, som kan sammenlignes med
systemets balance ml. skam og stolthed. Homeostase er herved den nødvendige balance for at
bibeholde den ontologiske sikkerhed. Hermed får systemet en virksomhedsteoretisk vinkel, hvor især
Engeström med sin inddragelse af George Batesons double bind (en systemisk/kybernetisk
læringsteori, jf. Hermansen 2005 s. 157) er relevant. Især i forhold til forsøget på at kontrollere en
ubalance til et systembrud, så der tænkes og inddrages såkaldt redundant viden i et nyt systems
innovation.
Engeströms interesse ligger indenfor organisationsteori og læring i organisationer og foregår
dialektisk mellem systemer. Ekspansiv læring kan anvendes til at undersøge, hvordan individet skaber
sin historie i systembruddet, da the deject netop skaber sig i spejling af sit system med omverdenen
for at bekræfte meningen i det. På samme måde er Engeströms ekspansive læring en læringsform,
hvor læringen opstår i kontrasten – i brudfladerne - mellem et eller flere systemer.
I modellen for virksomhedsteori opstilles en trekant (se figur 1, s. 32 – Illeris 2007 s. 85), som
demonstrerer, hvordan individet i sin virksomhed er afhængig af det fællesskab og den kultur, det
indgår i. Hos Engeström betegnes systemet virksomhedssystem, fordi systemet er en handlende
aktør. Betegnelsen henviser derfor ikke til en virksomhed i betydningen ”organisation” eller ”firma”.
31/60