Systembruddet som metode.pdf - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi En vigtig forskel mellem traditionelle riter, karnevallet og de senmoderne events, er at de sociale normer for eventens afvikling ikke er givet på forhånd, men defineres umiddelbart og uden traditionens forhåndsgodkendelse. Man må altså kommunikere spilleregler ud, som skal godkendes som en del af iscenesættelsen for at sikre processens funktionelle afvikling. Eventen er så at sige et større system, man bygger omkring det mindre system, det selv som skal transformeres. Systembrud søger at æstetisere hvad der i og for sig er en læringssituation til en oplevelse, en event, som sætter den ontologiske sikkerhed til side for at åbne for konstruktion af et nyt system igennem en kontrolleret æstetik. 5. Læring i systembruddet Ved at inddrage læringsperspektivet søger jeg at udvide systembruddet for at inddrage den læring, som sker i rekonstruktionen, dvs. hvordan man inddrager ny og allerede eksisterende viden til at rekonstruere identitet i en innovativ proces. Denne innovative proces er en læringsproces. Man kan tegne det op på en grov linje som FORANDRING – KRISE – SYSTEMBRUD - TRANSFORMATION – LÆRING – NYT SYSTEM. Det innovative aspekt af systembruddet ligger på læringssiden. Almindelig forandring kan lede til en krise i systemet, som nødvendiggør et systembrud, hvor selvet transformeres til et nyt system igennem læring. Læring sker for at undgå videre kriser, dvs. for at lære at håndtere de udfordringer livets forandring byder på. Hvis systemets krise er stor nok, vil der være en aktiv søgen efter at bryde med det for at optage nye viden til et nyt system. Folk motiveres af en identitetsmæssig merværdi, og læring giver merværdi som nyt materiale til selvfortælling. Læring er i sig selv herved en transcendens for bruddet. Samtidig indebærer læringsteori en tanke om situationel iscenesættelse. Operationaliseret læring (undervisning) sker med det formål at forstå og systematisere menneskelig udvikling, og som sådan er det en naturlig forlængelse af en praktisk anvendelse af systembruddet. Systembruddet åbner i mødet med det abjekte op for ny viden, som ligger udenfor den ontologiske sikkerhed. Der foregår mange former for læring i systembruddet, som kan anskues som en selvstændig læringsteori, som opsummerer på fragmenter fra andre læringsteorier: Ekspansiv læring tager højde for innovationen i den transformerede selvfortælling, hvor man har åbnet op for ny eller redundant viden. Eksistentiel læring fordi systembruddet har som fordring at gøre the deject mere livsdueligt. Transformativ læring fordi der er fokus på dybdegående forandringer i identitet og kerneværdier. 30/60
Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi Mit syn på læring ligger altså i krydsfeltet mellem de teorier, som alle har det til fælles at systembruddet kan genkendes bagved som et gennemgående fænomen for opfattelsen af menneskelig udvikling. Læringen sker i flere af læringsteorierne som en konsekvens af bruddet med noget tidligere eksisterende, systemet, med det formål og den motivation at skabe en ny mening, et nyt system. Dette er den konstante proces, som det lærende menneske befinder sig i. Herved bliver livslang læring og ”at lære at leve” interessant som gennemgående temaer. 5.1 Ekspansiv Læring Til Giddens og Kristevas socialkonstruktivistiske indgangsvinkel til syntesen kan igennem læring tilføres handlingen til syntesen – det som fortælles om som ekstra dimension. Det senmoderne handler om at handle sig frem igennem nye oplevelser, nye kriser, som man kan fortælle om. Virksomhedsteori blev udviklet i 1920’er og 30’erne af Vygotskij og Leontjev, og grundlaget er, at udvikling og læring sker i et dialektisk forhold, og læring kan anskues som en virksomhed (en målrettet aktivitet) (Illeris 2007 s. 82). Det betyder, at man ligesom i systembruddet lærer, når man er i gang med noget eller har noget for (Hermansen 2005 s. 82ff). Virksomhedsteoretisk læring stræber mod en ligevægt, en homeostase, som kan sammenlignes med systemets balance ml. skam og stolthed. Homeostase er herved den nødvendige balance for at bibeholde den ontologiske sikkerhed. Hermed får systemet en virksomhedsteoretisk vinkel, hvor især Engeström med sin inddragelse af George Batesons double bind (en systemisk/kybernetisk læringsteori, jf. Hermansen 2005 s. 157) er relevant. Især i forhold til forsøget på at kontrollere en ubalance til et systembrud, så der tænkes og inddrages såkaldt redundant viden i et nyt systems innovation. Engeströms interesse ligger indenfor organisationsteori og læring i organisationer og foregår dialektisk mellem systemer. Ekspansiv læring kan anvendes til at undersøge, hvordan individet skaber sin historie i systembruddet, da the deject netop skaber sig i spejling af sit system med omverdenen for at bekræfte meningen i det. På samme måde er Engeströms ekspansive læring en læringsform, hvor læringen opstår i kontrasten – i brudfladerne - mellem et eller flere systemer. I modellen for virksomhedsteori opstilles en trekant (se figur 1, s. 32 – Illeris 2007 s. 85), som demonstrerer, hvordan individet i sin virksomhed er afhængig af det fællesskab og den kultur, det indgår i. Hos Engeström betegnes systemet virksomhedssystem, fordi systemet er en handlende aktør. Betegnelsen henviser derfor ikke til en virksomhed i betydningen ”organisation” eller ”firma”. 31/60
Page 1 and 2: Systembruddet som metode - En trans
Page 3 and 4: Michael Meier Sørensen Systembrudd
Page 29: Michael Meier Sørensen Systembrudd

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?