Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Michael Meier Sørensen<br />
<strong>Systembruddet</strong> <strong>som</strong> <strong>metode</strong> – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
Også i vore dage er eventen hellig og adskilt fra det profane, det hverdagslige. Adskillelsen kan ses<br />
indenfor det religiøse hvor præster er adskilt fra kirkegængere før, under og efter gudstjenesten,<br />
men også til rockkoncerter, fodboldkampe etc. En sådan skelnen bliver til del iscenesættelsen af<br />
eventen og bidrager til oplevelsen af brud på hverdagen. Det abjekte refereres næsten direkte i<br />
eventteori i form af tabuer. Konfrontation med tabuer, <strong>som</strong> er holdt udenfor systemet, bliver abjekt.<br />
Det findes tydeligt indenfor religiøse riter (ex. muslimer og svinekød), men eventens tabuer går<br />
meget ud på at respektere eventen <strong>som</strong> system og de herved afstukne grænser (Nielsen 2008 s. 44).<br />
Formålet er at sikre eventens praktiske afvikling, og det er samtidig en rollefordeling, en<br />
iscenesættelse af hvem der er en del af eventen <strong>som</strong> iscenesættelse, og hvem der er deltagere<br />
(Nielsen 2008 s. 40). Der findes flere typer af riter eller forskellige vægtninger af riten, hvor ikke<br />
overraskende den mest relevante i forhold til systemet er overgangsriten, <strong>som</strong> netop knytter sig til<br />
transformationen og det at overkomme angst og komme meningsfuldt ud på den anden side (Nielsen<br />
2008 s. 62).<br />
4.2.2 Den kollektive brusen<br />
<strong>Systembruddet</strong> er i det senmoderne samfund motiveret af the dejects evige vildfarenhed og flugt til<br />
og fra sig selv. Oplevelsen i den iscenesatte og kodede event søges indtaget <strong>som</strong> nyt system igennem<br />
(kollektiv eller individuel) medlevende brusen:<br />
Den kollektive brusen udleves på den måde i en motiverende følelse, <strong>som</strong> kan være<br />
livsenergiernes styrkelse i eksistentiel forstand, men de kan også være et<br />
handlingsorienteret afsæt for en ønsket adfærd. (Nielsen 2008 s. 58)<br />
I det hellige findes den kollektiv brusen <strong>som</strong> fællesskabet og følelsen af en bekræftelse af selv<br />
igennem spejling i andres lignende emotionelle, engagerede tilstand (Nielsen 2008 s. 47). Man får<br />
bekræftet sit system igennem spejlingen i andres lignende tilstand og oplever herved en berusende<br />
følelse af mening og (selv-)sikkerhed. Man har givet lidt væk af sig selv i systembruddet, optaget ny<br />
læring og viden i systemet og herved transcenderes angsten for at opnå katarsis.<br />
Events har en høj tiltrækningskraft pga. det senmoderne individs mulighed for at spejle sig selv i det<br />
og igennem mimesis (efterligning af virkeligheden) afprøve roller og systemer (Nielsen 2008 s. 43).<br />
The deject kan lege med sit system uden at bryde det, fordi legen bliver et frirum for forpligtelser –<br />
transformationen bliver ikke abjekt – forpligtet på identiteten, men i stedet til en mimesis af<br />
virkeligheden. Først bagefter når mimesis bliver selvfortælling risikeres en abjektering, hvis mening<br />
ikke overskygger angsten. Den (sen)moderne event adskiller sig fra fortidens karneval, idet at<br />
28/60