09.08.2013 Views

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Michael Meier Sørensen<br />

<strong>Systembruddet</strong> <strong>som</strong> <strong>metode</strong> – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten<br />

Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />

Også i vore dage er eventen hellig og adskilt fra det profane, det hverdagslige. Adskillelsen kan ses<br />

indenfor det religiøse hvor præster er adskilt fra kirkegængere før, under og efter gudstjenesten,<br />

men også til rockkoncerter, fodboldkampe etc. En sådan skelnen bliver til del iscenesættelsen af<br />

eventen og bidrager til oplevelsen af brud på hverdagen. Det abjekte refereres næsten direkte i<br />

eventteori i form af tabuer. Konfrontation med tabuer, <strong>som</strong> er holdt udenfor systemet, bliver abjekt.<br />

Det findes tydeligt indenfor religiøse riter (ex. muslimer og svinekød), men eventens tabuer går<br />

meget ud på at respektere eventen <strong>som</strong> system og de herved afstukne grænser (Nielsen 2008 s. 44).<br />

Formålet er at sikre eventens praktiske afvikling, og det er samtidig en rollefordeling, en<br />

iscenesættelse af hvem der er en del af eventen <strong>som</strong> iscenesættelse, og hvem der er deltagere<br />

(Nielsen 2008 s. 40). Der findes flere typer af riter eller forskellige vægtninger af riten, hvor ikke<br />

overraskende den mest relevante i forhold til systemet er overgangsriten, <strong>som</strong> netop knytter sig til<br />

transformationen og det at overkomme angst og komme meningsfuldt ud på den anden side (Nielsen<br />

2008 s. 62).<br />

4.2.2 Den kollektive brusen<br />

<strong>Systembruddet</strong> er i det senmoderne samfund motiveret af the dejects evige vildfarenhed og flugt til<br />

og fra sig selv. Oplevelsen i den iscenesatte og kodede event søges indtaget <strong>som</strong> nyt system igennem<br />

(kollektiv eller individuel) medlevende brusen:<br />

Den kollektive brusen udleves på den måde i en motiverende følelse, <strong>som</strong> kan være<br />

livsenergiernes styrkelse i eksistentiel forstand, men de kan også være et<br />

handlingsorienteret afsæt for en ønsket adfærd. (Nielsen 2008 s. 58)<br />

I det hellige findes den kollektiv brusen <strong>som</strong> fællesskabet og følelsen af en bekræftelse af selv<br />

igennem spejling i andres lignende emotionelle, engagerede tilstand (Nielsen 2008 s. 47). Man får<br />

bekræftet sit system igennem spejlingen i andres lignende tilstand og oplever herved en berusende<br />

følelse af mening og (selv-)sikkerhed. Man har givet lidt væk af sig selv i systembruddet, optaget ny<br />

læring og viden i systemet og herved transcenderes angsten for at opnå katarsis.<br />

Events har en høj tiltrækningskraft pga. det senmoderne individs mulighed for at spejle sig selv i det<br />

og igennem mimesis (efterligning af virkeligheden) afprøve roller og systemer (Nielsen 2008 s. 43).<br />

The deject kan lege med sit system uden at bryde det, fordi legen bliver et frirum for forpligtelser –<br />

transformationen bliver ikke abjekt – forpligtet på identiteten, men i stedet til en mimesis af<br />

virkeligheden. Først bagefter når mimesis bliver selvfortælling risikeres en abjektering, hvis mening<br />

ikke overskygger angsten. Den (sen)moderne event adskiller sig fra fortidens karneval, idet at<br />

28/60

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!