Systembruddet som metode.pdf - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi som tydeligst ses i selvfortællingen. De kan være selvskabte, som hvis man selv beslutter sig for at omlægge store dele af sit liv – eller de kan være påtvungne af ydre faktorer, men de indgår som vigtige nøglepunkter i et individs selvfortælling (Giddens 2004 s. 131ff). De bryder med systemet, fordi de altid repræsenterer en afvigelse fra rutinerne og konfronterer en med uvisheden, som uundgåeligt ligger i et stort brud. Måske kan man styre oplevelsen og iscenesætte et skæbnesvangert øjeblik, en event, hvor the dejects system kontrolleret brydes, så innovationsprocessen styres i en operationel retning? 4.2 Event Eventen er noget alment menneskeligt, et fænomen som har fået sit udløb på forskellige måder igennem menneskehedens og kulturens historie, f.eks. tidligere nævnte karneval. Det er en frihed til leg, hvor man åbner op for det groteske, det grænseløse, det abjekte som situationel katalysator og svælger i det. Men det må kontrolleres af en sparringspartner/iscenesætter, som holder en kontrol ift. målsætning, så individet ikke fortaber sig i angst – eller grænseløshed. Oplevelsen kan operationaliseres og styres som event igennem æstetik: En event er en enkeltstående eller periodisk tilbagevendende begivenhed, der er planlagt og gennemført individuelt med henblik på overværelse og/eller deltagelse af en målgruppe og med det formål ved hjælp af symbolske udtryk og handlinger og under kollektiv brusen at bibringe denne målgruppe en målrettet oplevelse af ny indsigt, bekræftelse og transformation. (Nielsen 2008 s. 33) En event er den operationaliserede og iscenesatte oplevelse, oplevelsens æstetik. Det handler om mimesis, om at fremmane en ufarlig situation, hvor de involverede løsrives fra konsekvensernes tyngde i en arbejdsproces, der stadig peger mod det originale formål: [Mimesis] har nok så meget at gøre med gengivelsen eller skabelsen af processer og forløb, således at sådanne ligheder kan vækkes og skabes i nogen, dvs. bliver til og processeres i nogens bevidsthed og dermed således at denne bevidsthed arbejder med og oplever, at betydning bliver til og også i den forstand gør sig lig indstillingsmæssigt og indforstår og/eller indlever sig med en bestemt position. (Stigel 2007 s. 130) Æstetik kan have en kraftigt transformativ ekstradimension, hvis den står i kontrast til eller udfordrer systemer: 26/60
Michael Meier Sørensen Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten Det Informationsvidenskabelige Akademi Kunstpsykologien taler om skelsættende æstetiske oplevelser, som kan ændre et menneskes liv, og som griber dybt ind i hele den psykologiske og eksistentielle grundstruktur, som mennesket i udgangspunktet mødes med. De kan komme uventet som fra en klar himmel, men den kollektive brusen kan berede en vej. (Nielsen 2008 s. 48) En event kan på den måde være en Giddensk skæbnesvanger oplevelse, men her skabt af en udenforstående part som et æstetisk rum, der kan bryde systemet og transformere den deltagende igennem dennes forpligtelse på transformationens transcendens. 4.2.1 Det hellige Eventen erstatter (eller føjer sig til) fortidens religiøse og traditionsbundne ritualer og riter som overgangsfaser. Det er et brud med hverdagen, som sætter tiden ud af drift og skaber et rum for transformationen. Eventen er en form for generisk interaktionsform, hvor dagligdagen tilsidesættes for højtiden. I dag mere i form af en iscenesat oplevelse defineret af den fysiske, sanselige tilstedeværelse og medleven. Nielsen definerer ved Durkheim det hellige som en erfaring om de stærke kræfter i kollektivet og dets selvopholdelse. Denne erfaring kan sammenlignes med følelsen af genskabt mening, selvbekræftelsen og system. Hvor det ifølge Durkheim er kollektivet, samfundets konstituering, som på den måde bliver inddraget i det hellige, så er det i det senmoderne individets selv, som danner grundlag for meningen – selvom det selvfølgelig stadig kan ske som del af et kollektivs selvbekræftelse, hvis individet identificerer sig med kollektivet. Det som Durkheim karakteriserer som det hellige er ikke en metafysisk betegnelse, men nærmere en forskelsdragning som opstår i kollektive processer – jeg vil dog også mene i individuelle processer (jf. viljen til selv at gøre en hændelse til en oplevelse) (Nielsen 2008 s. 36f). Nogen riter er positive, f.eks. rockkoncerterne og situationer hvor man samles kollektivt på andre lignende måder. Andre riter er negative, og i disse overvinder man afsavn og lidelse og opnår herigennem en katarsis. Dette er dog blot to sider af samme sag, to sider af systembruddets ambivalens i angsten og tiltrækningen, hvor den ene kan være mere eller mindre dominerende i forhold til situationen, men transformationen vil stadig være der som det abjekte. Indenfor nutidige events, findes konsekvent negative riter meget sjældent, men det kan dog ske ufrivilligt igennem den personlige krise, som f.eks. i form af Giddens eksempel på en påtvungen krise: skilsmissen (Giddens 2004 s. 21-26). Dette er dog også forbundet med en positivitet, hvis individet er i stand til at fokusere på friheden og muligheden i transformationen, dvs. potentialet i et nyt system (transcendensen i processen). 27/60
Page 1 and 2: Systembruddet som metode - En trans
Page 3 and 4: Michael Meier Sørensen Systembrudd
Page 25: Michael Meier Sørensen Systembrudd

Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?