Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Michael Meier Sørensen
Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten
Det Informationsvidenskabelige Akademi
som tydeligst ses i selvfortællingen. De kan være selvskabte, som hvis man selv beslutter sig for at
omlægge store dele af sit liv – eller de kan være påtvungne af ydre faktorer, men de indgår som
vigtige nøglepunkter i et individs selvfortælling (Giddens 2004 s. 131ff). De bryder med systemet,
fordi de altid repræsenterer en afvigelse fra rutinerne og konfronterer en med uvisheden, som
uundgåeligt ligger i et stort brud. Måske kan man styre oplevelsen og iscenesætte et skæbnesvangert
øjeblik, en event, hvor the dejects system kontrolleret brydes, så innovationsprocessen styres i en
operationel retning?
4.2 Event
Eventen er noget alment menneskeligt, et fænomen som har fået sit udløb på forskellige måder
igennem menneskehedens og kulturens historie, f.eks. tidligere nævnte karneval. Det er en frihed til
leg, hvor man åbner op for det groteske, det grænseløse, det abjekte som situationel katalysator og
svælger i det. Men det må kontrolleres af en sparringspartner/iscenesætter, som holder en kontrol
ift. målsætning, så individet ikke fortaber sig i angst – eller grænseløshed. Oplevelsen kan
operationaliseres og styres som event igennem æstetik:
En event er en enkeltstående eller periodisk tilbagevendende begivenhed, der er
planlagt og gennemført individuelt med henblik på overværelse og/eller deltagelse af
en målgruppe og med det formål ved hjælp af symbolske udtryk og handlinger og
under kollektiv brusen at bibringe denne målgruppe en målrettet oplevelse af ny
indsigt, bekræftelse og transformation. (Nielsen 2008 s. 33)
En event er den operationaliserede og iscenesatte oplevelse, oplevelsens æstetik. Det handler om
mimesis, om at fremmane en ufarlig situation, hvor de involverede løsrives fra konsekvensernes
tyngde i en arbejdsproces, der stadig peger mod det originale formål:
[Mimesis] har nok så meget at gøre med gengivelsen eller skabelsen af processer og
forløb, således at sådanne ligheder kan vækkes og skabes i nogen, dvs. bliver til og
processeres i nogens bevidsthed og dermed således at denne bevidsthed arbejder med
og oplever, at betydning bliver til og også i den forstand gør sig lig indstillingsmæssigt
og indforstår og/eller indlever sig med en bestemt position. (Stigel 2007 s. 130)
Æstetik kan have en kraftigt transformativ ekstradimension, hvis den står i kontrast til eller udfordrer
systemer:
26/60