Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Michael Meier Sørensen<br />
<strong>Systembruddet</strong> <strong>som</strong> <strong>metode</strong> – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
At gøre noget til en oplevelse er ikke nødvendigvis et senmoderne fænomen, f.eks. er noget så<br />
simpelt <strong>som</strong> HCA Andersens: ”At rejse er at leve” et eksempel på oplevelsen <strong>som</strong> eksistentielt<br />
fænomen, men det at søge efter oplevelser for aktivt at ville sig selv frem, er typisk for<br />
senmoderniteten (Stigel 2007 s. 118). På den måde bliver hverdagens kriser til oplevelser, hvis man<br />
vælger at tage dem på sig og gøre dem til del af sin selvfortælling. Man bliver summen af sine<br />
oplevelser – ikke nødvendigvis fortalt overfor andre, men sådan <strong>som</strong> man vælger at kausalisere det i<br />
sit system.<br />
Oplevelse adskiller sig fra erfaring (de akkumulerede oplevelser), ved at oplevelse er umiddelbart og<br />
følelsesbetonet i nu’et. Kroppen reagerer, abjekterer, overfor det brud på rutinen i form af følelse:<br />
væmmelse, glæde, lyst eller frygt afhængig af om oplevelsen er forbundet med stolthed eller skam.<br />
Nødvendigt for oplevelsen er at ville kaste sig ud i noget uvist og uberegneligt. En oplevelse er altså<br />
forbundet med angst i en eller anden form, hvor oplevelsen og udfaldet på den anden side vurderes<br />
til at være angsten værd, dvs. transcendent.<br />
Stigel peger ud fra Horkheimer og Adornos ’Oplysningens dialektik’ tilbage på vigtigheden af det<br />
kropslige i oplevelsen. Igennem menneskets beherskelse af natur og stigende fokus på den<br />
instrumentelle fornuft, det <strong>som</strong> Giddens kalder erfaringens afsondring, fjerner man sig fra noget,<br />
<strong>som</strong> kan betegnes livet, dvs. følelsen af væren i verden igennem kroppen (Stigel 2007 s. 122). Fokus<br />
på rationalitet og fornuft gør på den måde mennesket dummere på ny i form af en blindhed overfor<br />
det intuitive.<br />
Hvor møder man så naturen, når erfaringen er afsondret? Her inddrager Stigel æstetikken og havner<br />
herved i samme boldgade <strong>som</strong> Kristeva. Man kan konfrontere abjektet i den undertrykte natur og<br />
kroppens pegen mod døden igennem æstetisk iscenesættelse, f.eks. i form af litteratur, medier eller<br />
lignende abstraktioner. På den måde kan man erfare abjektet uden at abjektere – uden at det bryder<br />
for stærkt med systemet. Æstetik er en form for legen med livet. Det voksne menneskes reflekterede<br />
svar på barnets læring igennem leg. Stigel betegner det legens frizone (Stigel 2007 s. 123. Se mere<br />
om legens frizone specialets s. 28). Det handler om at udfordre og afprøve sig selv under<br />
kontrollerede rammer og vilkår.<br />
4.1.1 Skæbnesvangre øjeblikke<br />
Brud på ontologisk sikkerhed kan i visse tilfælde blive til de af Giddens definerede skæbnesvangre<br />
øjeblikke. Det er de øjeblikke, hvor et individ må tage beslutninger, <strong>som</strong> har afgørende betydning for<br />
dets fremtidige liv. Det indebærer en form for tro på en sammenhæng, en kausalitet i tilværelsen,<br />
25/60