Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Michael Meier Sørensen
Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten
Det Informationsvidenskabelige Akademi
Giddens selvfortællinger handler netop om at holde identiteten i gang, for når selvrefleksionen går i
stå, står man tilbage med en eksistentiel tomhed. Hvis man ikke er noget og vedbliver at være, så
forfalder man til meningsløshed. I den store forandring, hvor identiteten udfordres, kan den også
bekræfte. Transcendens handler altså om at transcendere abjektet igennem konfrontation for at
opnå en katarsis i følelsen af selvbekræftelse, hvilket f.eks. kan ske i et karnevalsk frirum, hvor man
kan dyrke det abjekte uden at abjektere. I det senmoderne samfund bliver transcendensen et
spørgsmål om at holde selvfortællingen kørende. Man må forestille sig en større mening og
muligheden for katarsis på den anden side af enhver krise for at overkomme angsten, løsrive sig fra
rutinerne i transcendens og styre sikkert igennem.
I transcendensbegrebet ligger både iscenesættelse/æstetik, strategi/middel og en målbevidsthed.
Man prøver at skabe et meningsfuld billede af, hvordan fremtiden muligvis udspiller sig, hvilket
fungerer som sikkerhed - man trækker fremtiden ind i nuet for at kunne handle refleksivt. Det er ikke
som ved forsikringsselskaber et forsøg på at kontrollere fremtiden, men det er et forsøg på at man i
nutiden kan tilpasse sig, hvad der end måtte komme ved at justere sine forventninger løbende.
Forsikringsselskabernes risiko er når fremtiden trækkes ind i nutiden igennem refleksivitet, et forsøg
på at beregne noget uberegneligt. Det er koblingen mellem angst og risici. Alle samfundets
muligheder og viden er medvirkende til den øgede angst i det senmoderne samfund. Systembruddet
kan ved at tænke transcendens ind i beregningen, forsøge at stabilisere og målrette
transformationsprocessen refleksivt, dvs. man bliver bevidst om, hvor man styrer/styres hen (Jf.
scenarietænkning s. 43 og bevidsthed s. 50f).
Transcendens er et abstrakt begreb, som ligesom angst influerer flere niveauer i systembruddet. Det
er på samme tid en overordnet term, som dækker så forskellige elementer som motivation, mening,
kontekst, iscenesættelse, katarsis og innovation. Det er systembruddets middel og mål. Det er ikke
en universalløsning, men et flygtigt begreb, som the deject hele tiden må kæmpe for at opretholde
igennem oplevelser. Selve transformationen i systembruddet bliver på den måde til del af
transcendensen.
4. Event og æstetik
Systembruddet sker i enhver transformation, hvor den ontologiske sikkerhed brydes i stærk nok grad
til, at individet igennem en aktiv handling fulgt af selvfortællingers spejling i omverdenen forsøger at
rekonstruere sin identitet. Min tese er som præsenteret, at mødet med det hæslige og forandringen
og døden/det uvisse, nu går igen i de senmoderne identitetsfortællinger. Ved at bryde med
23/60