Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Michael Meier Sørensen
Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten
Det Informationsvidenskabelige Akademi
Giddens definerer selv kreativitet som evnen til at handle eller tænke innovativt ift. allerede
etablerede aktivitetsformer (Giddens 2004 s. 55). Evnen til at bryde med systemer er altså i ligeså høj
grad evnen til at turde handle og forandre, til at konfrontere og transcendere angst. The deject kan
selv aktivt opsøge fare og risiko, netop fordi der i store brud og konfrontation med det uvisse i
kontrollerede omstændigheder, som f.eks. ekstremsport a la faldskærmsudspring, ligger en større
katarsis, en større historie, som giver ens tilværelse stærkere mening. Man mærker livet i mødet med
døden (Giddens 2004 s. 148ff). Det er ikke svært at se, hvordan dette ekstremiserede individ
afspejler Giddens senmodernitet.
Hvis jeg mere konkret skal definere the deject, så vil mit bud være unge, voksne mennesker i 20’erne,
som søger en identitet og i forvejen befinder sig i en overgangsfase i form af uddannelse. En sådan
målgruppe vil sandsynligvis være lettere at arbejde med end folk, som har en mere etableret
tilværelse og derved flere rutiner og vaner. Teenagere er også en mulighed, men de er delvist
afhængige af omsorgspersoner, indtil de bliver myndige og bærer derfor ikke det komplette ansvar
for dem selv og deres identitet. På samme måde vil systembruddet også kunne ses som
organisationsteori. Teorien befinder sig på et abstraktionsniveau, hvor den svinger begge veje
imellem det individuelle og kollektive – ikke mindst igennem Giddens institutionelle refleksion, som
præger både institution og individ.
Vigtigst i forhold til målgruppen er erkendelsen af det senmoderne som en tendens, der eksisterer
sideløbende med andre tendenser og med mere traditionelle samfunds-, organisations- og
individformer. Herved vil en målgruppe for et operationaliseret systembrud altid være bundet til the
deject – aktøren i en transformativ og angst-fremkaldende krisesituation. If it ain’t broke, don’t fix it.
3.4 Transformation
Min indledende tanke med systembruddet var, at det kunne give indblik i menneskers forhold til
forandring ved at anskue forandringen som hæslig og ved at kalde det for æstetik give en ide om,
hvordan man kunne manipulere med balancen mellem angst og frihed i abjektet. Derfor var det
oplagt at skære al forandring – stor, lille, drastisk, langsom – over en kam og kalde den abjekt.
Efterhånden har jeg måttet modificere systembruddet til at kigge på en bestemt forandringstype,
som indebærer en drastisk identitetsforandring. Forandring bliver her til transformation, der som
begreb indebærer en større konnotation af forvandling og identitet.
Forandring som transformation kan anskues som brud på de tillidssystemer, som udgør hverdagens
trygge rutiner: systemer forstået fra det basale som kroppens grænser og tillid til morgendagens
19/60