Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
Systembruddet som metode.pdf - Forskning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Michael Meier Sørensen<br />
<strong>Systembruddet</strong> <strong>som</strong> <strong>metode</strong> – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
Giddens definerer selv kreativitet <strong>som</strong> evnen til at handle eller tænke innovativt ift. allerede<br />
etablerede aktivitetsformer (Giddens 2004 s. 55). Evnen til at bryde med systemer er altså i ligeså høj<br />
grad evnen til at turde handle og forandre, til at konfrontere og transcendere angst. The deject kan<br />
selv aktivt opsøge fare og risiko, netop fordi der i store brud og konfrontation med det uvisse i<br />
kontrollerede omstændigheder, <strong>som</strong> f.eks. ekstremsport a la faldskærmsudspring, ligger en større<br />
katarsis, en større historie, <strong>som</strong> giver ens tilværelse stærkere mening. Man mærker livet i mødet med<br />
døden (Giddens 2004 s. 148ff). Det er ikke svært at se, hvordan dette ekstremiserede individ<br />
afspejler Giddens senmodernitet.<br />
Hvis jeg mere konkret skal definere the deject, så vil mit bud være unge, voksne mennesker i 20’erne,<br />
<strong>som</strong> søger en identitet og i forvejen befinder sig i en overgangsfase i form af uddannelse. En sådan<br />
målgruppe vil sandsynligvis være lettere at arbejde med end folk, <strong>som</strong> har en mere etableret<br />
tilværelse og derved flere rutiner og vaner. Teenagere er også en mulighed, men de er delvist<br />
afhængige af omsorgspersoner, indtil de bliver myndige og bærer derfor ikke det komplette ansvar<br />
for dem selv og deres identitet. På samme måde vil systembruddet også kunne ses <strong>som</strong><br />
organisationsteori. Teorien befinder sig på et abstraktionsniveau, hvor den svinger begge veje<br />
imellem det individuelle og kollektive – ikke mindst igennem Giddens institutionelle refleksion, <strong>som</strong><br />
præger både institution og individ.<br />
Vigtigst i forhold til målgruppen er erkendelsen af det senmoderne <strong>som</strong> en tendens, der eksisterer<br />
sideløbende med andre tendenser og med mere traditionelle samfunds-, organisations- og<br />
individformer. Herved vil en målgruppe for et operationaliseret systembrud altid være bundet til the<br />
deject – aktøren i en transformativ og angst-fremkaldende krisesituation. If it ain’t broke, don’t fix it.<br />
3.4 Transformation<br />
Min indledende tanke med systembruddet var, at det kunne give indblik i menneskers forhold til<br />
forandring ved at anskue forandringen <strong>som</strong> hæslig og ved at kalde det for æstetik give en ide om,<br />
hvordan man kunne manipulere med balancen mellem angst og frihed i abjektet. Derfor var det<br />
oplagt at skære al forandring – stor, lille, drastisk, lang<strong>som</strong> – over en kam og kalde den abjekt.<br />
Efterhånden har jeg måttet modificere systembruddet til at kigge på en bestemt forandringstype,<br />
<strong>som</strong> indebærer en drastisk identitetsforandring. Forandring bliver her til transformation, der <strong>som</strong><br />
begreb indebærer en større konnotation af forvandling og identitet.<br />
Forandring <strong>som</strong> transformation kan anskues <strong>som</strong> brud på de tillidssystemer, <strong>som</strong> udgør hverdagens<br />
trygge rutiner: systemer forstået fra det basale <strong>som</strong> kroppens grænser og tillid til morgendagens<br />
19/60