Systembruddet som metode.pdf - Forskning

Michael Meier Sørensen
Systembruddet som metode – En transformation til ansvar og bevidsthed i senmoderniteten
Det Informationsvidenskabelige Akademi
identitet. Skam adskiller sig fra skyldfølelsen, som handler om ting, som er eller ikke er gjort og skyld
er et resultat af individets brud på den gældende moral (Giddens 2004 s. 181). Både stolthed og skam
handler om balance eller ubalance mellem internt og eksternt image. The deject svinger narcissistisk
imellem skam og stolthed efterhånden som forsøg på at skabe mening forfejles eller lykkes.
Skam er forbundet med en følelse af personlig utilstrækkelighed og er som fænomen en konsekvens
af tillidsbrud i barndommen. Det opstår, når der sker brud på det idealbillede, som individet skaber af
sig selv som omdrejningspunkt for livsfortællingen (Giddens 2004 s. 82ff). Skamfølelse er angsten for,
at ens livsfortælling ikke er tilstrækkelig. Den hænger sammen med spædbarnets frygt for at blive
forladt og kan have en negativ virkning på tillid. Giddens kommer med det eksempel, at man mister
tillid til folk i omgangskredsen, hvis en bekendt indikerer, at han har en anden opfattelse af ens
livsfortælling end en selv, dvs. der er diskrepans mellem ens facade og ens egen selvforståelse. Heri
finder man Kristevas abjekt – eller bruddet på systemet – idet en anden opfattelse af ens
livsfortælling indikerer en manglende kontrol og afslører den manglende stabilitet og
sammenhængskraft i ens verdensbillede. Skam kan være drivkraft til systembrud igennem
forpligtelse. Ved at tage ansvar og fortælle sig frem, forpligter man sig til livsstil og handling for at
opretholde en balance. Hvis man kan forpligte individet, kan man engagere det, fordi det vil undgå
skamfølelsen ved ikke at leve op til det forpligtede.
3.3 Systembruddets målgruppe
The deject vil typisk være drevet af angst og skam, frygten for brud på fortællingen ift. spejlingen i
omverdenen. Motivationen kan være en stolthed over en genskabt mening. The deject er netop
kendetegnet ved forsøget på at frastøde og genoptage det forhadte hæslige og meningsløse selv. For
at vedligeholde engagement i transformationen må en form for kontrakt skrives – metaforisk eller
konkret. The deject må forpligte sig på projektet og sin identitet. Hvis først individet er forpligtet, vil
man kunne motivere i form af stolthed i forløbet.
Tillid fungerer som emotionel vaccination, men des større ontologisk sikkerhed, des sværere bliver
det også at bryde med den. For at arbejde med brud af rutiner, skal der være en grad af usikkerhed
og rodløshed. Tillid er også innovativ, fordi den medfører en forpligtelse – et spring ud i det uvisse:
man er nødt til at have en tillid til, at sikkerheden på den anden side af springet er større end i nu’et
for at turde bryde systemet ned og opbygge ny mening. Frygten for tab af mening kan på den måde
genere kraftanstrengelsen til at skabe ny mening igennem et systembrud.
18/60