237 KB - Dansk Vejtidsskrift

⁄ VINTERTJENESTE
Moderne værktøjer
i vintertjenesten
Gennem de seneste år er der sket en voldsom udvikling omkring hjælpeværktøjer inden for vintertjenesten.
De to mest omfangsrige værktøjer er glatførevarslingssystemet VejVejr samt vinteradminstrationssystemet
Vinterman, der begge løbende er blevet udbygget.
Af Freddy Knudsen,
Vejdirektoratet
fek@vd.dk
Bo Sommer,
Bocons
bs1@vd.dk
VejVejr
Gennem VejVejr fås adgang til observationer
og prognoser for de ca. 325 målestationer
i Danmark. Observationer og prognoser
fra målestationerne har gennem mange år
været en god støtte til beslutningen om saltning
og snerydning. Gennem de sidste år
er præsentationen blevet kombineret med
bedre oplysninger om nedbør, skydække
og vind for at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag.
Sideløbende er selve prognosemodellerne
også forbedret.
Nedbørsbillederne i VejVejr er en anden
meget væsentlig kilde til information, der
gennem de seneste sæsoner er forbedret. Figur
1 viser en varmefront, der kommer ind
fra vest efter en kold periode. Her fremgår
nedbørstypen tydeligt med rosa farver for
22 DANSK VEJTIDSSKRIFT • 2007 OKTOBER
snefald, gule område med slud samt grønne
områder med regn.
Blandt de senere udbygninger af VejVejr
er indførelsen af skybilleder med indikation
af skyernes type og tæthed. Disse er væsentlige
for bedre at kunne vurdere opklaring
og udstråling gennem tynde skylag og deraf
følgende temperaturfald.
Adgang til Web-kameraer har været meget
populært, og antallet af kameraer vokser
markant hvert år. Aktuelt er der adgang til
billeder fra ca. 100 kameraer rundt omkring.
Vejbestyrelsernes individuelle inverteringer i
såvel kameraer som målestationer gavner alle
brugere af VejVejr og øger udbyttet for alle.
Figur 1. Nedbørsbillede fra VejVejr.
Vinterman
Vinterman løser mange opgaver omkring
igangsætning, styring, registrering og information
i forbindelse med udkald til glatførebekæmpelse.
Med kommunalreformen
vokser kommunernes vejnet, og der er tilført
en række højt prioriterede veje fra amterne.
Samtidig udbydes flere ruter, hvorved
behovet for en struktureret styring og registrering
stiger. I denne situation er det relevant
at overveje Vinterman, da dette system
indeholder en lang række muligheder for at
sikre en ordentlig styring og registrering under
indsatsen samt god dokumentation til
efterfølgende brug.

Udkaldsrobotten
Udkaldsrobotten anvendes af Vejdirektoratet
samt nogle større kommuner til at kontakte
vognmænd og chauffører ved igangsætning
af udkald. I virkeligheden ser udkaldsrobotten
ikke så sød ud som på figur 2,
men er blot en computer med 2-8 telefonlinjer
tilsluttet. Computeren ringer herefter
til vognmænd og chauffører parallelt og er
dermed meget hurtig til at kontakte folk.
Afhængig af antallet af telelinjer har det reduceret
udkaldstiden fra 30-45 minutter til
blot 5-10 minutter.
Figur 2. Udkaldsrobotten i Vinterman.
Hvad koster vinteren?
Når alle vinteraktiviteter registreres i Vinterman,
kan man ved at tilføje prisoplysninger
fra entreprisekontrakterne få et præcist
overblik over vinterens vejrafhængige udgif-
ter. Dette kan give hurtige og præcise svar
til det politiske system og åbner samtidig
mulighed for at sende et faktureringsgrundlag
månedligt direkte til vognmanden, hvor
samtlige aktiviteter fremgår sammen med
et afregningsforslag. Er vognmanden enig,
fremsender han blot en faktura på det samlede
beløb og kontrolarbejdet er derfor meget
mindre.
Dataopsamling
Saltspredere, plove og patruljebiler er blevet
mere avancerede. Saltsprederen kan under
turen levere detaljerede oplysninger omkring
indstillingerne og forbruget mens patruljebiler
kan være udstyret som en mobil
målestation, der løbende måler vejtemperatur,
lufttemperatur og luftfugtighed. Gennem
Vinterman-samarbejdet er der udviklet
en standard for kommunikation med disse
typer udstyr, således at alle oplysninger kan
ses i det samme system, selvom udstyret er
leveret af forskellige firmaer.
Den detaljerede dataopsamling udgør
god information under turen, men er især
efterfølgende en fin dokumentation af,
hvad der rent faktisk er foregået. Dokumentationen
er meget anvendeligt ved forsikringssager,
ved behandling af klager samt
til generel opfølgning på kvaliteten af det
udførte arbejde. Som det fremgår af figur
3, har sprederen saltet med 84 km/t på stedet
anført med pilen, mens indstillingen af
spredebilledets symmetri vist på den nederste
kurve ikke har været ændret undervejs.
GPS styret spredning
I 2003 igangsatte Vinterman arbejdsgruppen
et projekt omkring GPS styret spredning
og nu har leverandørerne af saltspredere
på det danske marked alle lanceret
produkter omkring dette. Princippet er, at
alle indstillinger af spredebredde, symmetri
og dosering optages korrekt med lav hastighed
og herefter kan afspilles igen og igen.
Baggrunden er, at det stort set er umuligt
at foretage alle nødvendige ændringer på en
saltspreders kontrolboks ved gennemkørsel
af f.eks. et kryds med 50 km/h. Ved at lade
saltsprederen selv styre dette, opnås en bedre
saltning af de dele af vejen, der skal saltes.
I eksemplet på figur 4 vises et almindeligt
T-kryds, hvor chaufføren vil skulle justere
på saltsprederens kontrolboks 5 gange
inden for 7 sekunder – samtidig med at der
holdes øje med trafikken. Generelt viser erfaringerne,
at en 2-2½ times saltrute typisk
indeholder fra ca. 150 til op mod 700 justeringer
på kontrolboksen undervejs. Erfaringerne
med den automatiske styring af saltsprederen
er gode, og selv erfarne chauffører
udtaler, at elektronikken gør det bedre, end
de selv kan.
Figur 4. Saltning i et typisk T-kryds.
OKTOBER 2007 • DANSK VEJTIDSSKRIFT 23

Figur 3. Præsentation af en saltning i Vinterman.
Vinterindeks
Hvorfor bruger I så mange penge på vinteren?
– Og hvorfor bruger I så meget salt?
Disse spørgsmål har de fleste måtte høre
mange gange. Siden sidst i 1980’erne er der
årligt blevet beregnet et vinterindeks, der
i stil med oliebranchens graddage beskriver
vinterens hårdhed objektivt set ud fra
et vintertjenestemæssigt synspunkt. Da de
IT-mæssigt muligheder var færre dengang,
er dette indeks nu blevet udbygget og forbedret.
Indekset er indarbejdet i Vinterman
og beregnes dagligt baseret på alle målestationerne.
Hvilken vej fremover?
Dette kan naturligvis være vanskeligt at sva-
24 DANSK VEJTIDSSKRIFT • 2007 OKTOBER
re på, men det er i alles interesse, at udviklingen
fortsætter. Vinterudvalget har hidtil
stået for og koordineret mange projekter
med sin brede repræsentation fra staten,
amterne og kommunerne. Dette arbejde
forventes her efter kommunalreformen at
fortsætte i Vejdirektoratets regi, men fortsat
med repræsentation fra kommunerne.
I VejVejr arbejdes der på at opbygge
strækningsspecifikke prognoser, således at
der ved saltning kan doseres specifikt på
hver strækning efter den forventede udvikling.
I øjeblikket doseres der normalt efter
de koldeste punkter svarende til placeringen
af målestationerne. Implementeringen af
dette vil ske i kombination med GPS styret
spredning, idet chaufføren ikke selv vil
skulle ændre doseringen løbende afhængig
af, hvor på ruten han er. Når dette senere
kombineres med automatiske restsaltmålinger
eller en model for restsalt, forventes der
at kunne spares salt uden at mindske trafiksikkerheden.
I Vinterman-regi arbejdes der på en
fortsat udbygning af funktionaliteten. Dette
omfatter såvel udvidet brug af udkaldsrobotten
som bedre muligheder for at kunne styre
et større antal ruter, mobil adgang til systemet
mv. Udbygningen af Vinterman sigter
også mod en bedre mulighed for samarbejde
mellem Vejdirektoratet og kommunerne,
således at begge parter kan få adgang til alle
oplysninger om eventuelle fælles aktiviteter.
På europæisk plan kigges der meget på,
hvorledes vi driver vintertjeneste i Danmark.
Her arbejdes der bl.a. på at beskrive
en ”Best practice” for vejmyndigheder omkring
drift af vintertjeneste. Dette rækker
fra alt omkring glatførevarsling over udkald
til opfølgning og information til borgerne.
Fra dansk side deltages der i dette arbejde
for at sikre mest mulig inspiration og viden
til den fortsatte udvikling af vintertjenesten
i Danmark.