Fysioterapeuters arbejdsmiljø - Danske Fysioterapeuter

FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ
– en spørgeskemaundersøgelse af det
fysiske og psykiske arbejdsmiljø
CASA
Januar 2005
Jørgen Møller Christiansen og Nadia El-Salanti
D A N S K E F Y S I O T E R A P E U T E R

Indholdsfortegnelse
Resumé ....................................................................................................................5
En karakteristik af fysioterapeuterne..............................................................5
Forandringer på arbejdspladsen og udvikling i jobtilfredshed .......................7
Fysisk arbejdsmiljø.........................................................................................7
Fysiske gener ..................................................................................................9
Det fysioterapeutiske dilemma .......................................................................9
Det attraktive fysioterapeutarbejde...............................................................10
Psykisk arbejdsmiljø – en tilstandsrapport ...................................................11
Samarbejde og engagement ..........................................................................12
Faglig udvikling............................................................................................13
Handlemuligheder ........................................................................................14
Arbejde, helbred og velbefindende...............................................................16
Fremtiden på arbejdsmarkedet......................................................................18
1 Indledning....................................................................................................21
1.1 Formål med undersøgelsen..................................................................21
1.2 Det anvendte spørgeskema ..................................................................22
1.2.1 Analyser.....................................................................................22
1.3 Undersøgelsesgruppen og svarprocent ................................................24
1.4 En karakteristik af undersøgelsesgruppen ...........................................25
1.4.1 Portræt af gruppen af klinikejere/indlejere................................25
1.4.2 Portræt af gruppen af sygehusansatte........................................26
1.4.3 Portræt af gruppen af fysioterapeuter beskæftiget i et center,
plejehjem eller institution..........................................................26
1.4.4 Portræt af restgruppen – i analyserne kaldet “Andet”...............27
2 Om materialet .............................................................................................29
3 Fysisk arbejdsmiljø.....................................................................................37
3.1 Datagrundlaget i 1992-undersøgelsen .................................................37
3.2 Ergonomisk eksponering .....................................................................38
3.3 Kropslige belastninger.........................................................................40
3.4 Indeks vedr. ergonomiske eksponeringer og kropslige ..........................
belastninger i arbejdet..........................................................................42
3.5 Fysiske belastninger i arbejdet ............................................................44
3.6 Arbejdspladsens indretning og hjælpemidler ......................................46
3.6.1 Hjælpemidler .............................................................................47
4 Fysiske gener og arbejdsulykker...............................................................51
4.1 Fysiske gener set i forhold til eksponeringer.......................................52
4.2 Graden af besvær.................................................................................54
4.3 Arbejdsbetingede lidelser ....................................................................55
4.4 Arbejdsulykker ....................................................................................57
5 Det fysioterapeutiske dilemma ..................................................................59
5.1 Begrundelserne for at tage chancer i arbejdet .....................................60
6 Det attraktive fysioterapeut arbejde.........................................................63
6.1 Det gode arbejde..................................................................................63
6.1.1 Leder og medarbejder – forskelle..............................................66
3

6.2 Det gode arbejde i praksis................................................................... 66
6.2.1 Opfyldelsen af det attraktive for ledere og medarbejdere......... 68
6.2.2 Unge og ældre – opfyldelsen af det attraktive .......................... 68
7 Forandringer på arbejdspladsen og jobtilfredshed ................................ 71
7.1 Jobtilfredshed...................................................................................... 71
7.2 Ændringer i tilfredshed med jobbet .................................................... 72
7.3 Forandringer i arbejdet og tilfredshed med jobbet.............................. 73
7.4 Opsamling ........................................................................................... 77
8 Fysioterapeuternes psykiske arbejdsmiljø – en tilstandsrapport.......... 81
8.1 For lidt eller for meget at lave – og hvad med tidspresset? ................ 82
8.2 Indflydelse og kontrol i arbejdet ......................................................... 83
8.3 Andres forventninger til ens arbejde og rollekonflikter...................... 84
8.4 Trivsel og arbejdsglæde ...................................................................... 85
8.5 Følelsesmæssige belastninger i arbejdet ............................................. 85
8.6 Psykiske belastninger i fysioterapeut arbejdet.................................... 87
8.7 Vold på arbejdet.................................................................................. 91
8.8 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsglæde og trivsel .................................... 92
9 Samarbejde og engagement....................................................................... 97
9.1 Hvem arbejder fysioterapeuterne sammen med? ................................ 97
9.2 Teamsamarbejde og opgavefordeling ............................................... 100
9.3 Gensidig respekt og konflikthåndtering............................................ 101
9.4 Ledelsens indsats............................................................................... 102
9.5 Klimaet på arbejdspladsen ................................................................ 104
9.6 Mobning............................................................................................ 105
10 Faglig udvikling........................................................................................ 109
10.1 Faglige kompetencer......................................................................... 109
10.2 Efteruddannelsesmuligheder og fokus på læring.............................. 111
10.3 Efter- og videreuddannelse ............................................................... 113
10.4 Hvad hindrer deltagelse i efter- /videreuddannelse........................... 115
11 Handlemuligheder.................................................................................... 117
11.1 Handlemuligheder og stress.............................................................. 119
11.2 Arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde ............................................... 120
11.2.1 Gør arbejdspladsen noget for at forbedre arbejdsmiljøet?..... 122
12 APV og psykisk arbejdsmiljø.................................................................. 127
12.1 Et APV-redskab – til brug i praksis til belysning af psykisk
arbejdsmiljø ...................................................................................... 129
12.2 Om brugen af spørgeguiden i praksis ............................................... 131
13 Stress, psykisk velbefindende og arbejdet ............................................. 133
13.1 Stress ................................................................................................. 133
13.1.1 Stress og arbejde.................................................................... 134
13.2 Udbrændthed..................................................................................... 136
13.3 Psykisk velbefindende og energi....................................................... 138
13.3.1 Psykisk velbefindende, vitalitet og arbejdet .......................... 141
13.4 Sygefravær ........................................................................................ 142
13.5 Interaktion mellem arbejde og privatliv............................................ 145
14 Fremtiden på arbejdsmarkedet .............................................................. 147
Bilag 1 – Spørgeskema ...................................................................................... 151
4

Resumé
Arbejdsmiljøundersøgelsen er iværksat af Danske Fysioterapeuter. Formålet
med kortlægningen er at skabe overblik for at intensivere den aktive indsats
for et bedre fysisk- og psykisk arbejdsmiljø for fysioterapeuter. Undersøgelsen
er udført af CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse).
I rapporten belyses resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført
i 2. og 3. kvartal 2004. Alle medlemmer af Danske Fysioterapeuter,
der var i beskæftigelse på undersøgelsestidspunktet, og som er op til 67 år,
er basis for kortlægningen. Der er udvalgt 995 personer ved en tilfældig
stikprøve, hvoraf 76,0% har besvaret det postomdelte spørgeskema.
Ud fra sammenligninger findes deltagerne i undersøgelsen at afspejle den
oprindelige population på tilfredsstillende vis, og stikprøven findes at være
repræsentativ.
Til formålet er der udarbejdet et tilpasset spørgeskema, der kan give et nuanceret
øjebliksbillede af fysioterapeuters arbejdsmiljø. Spørgeskemaet er
suppleret med spørgsmål fra et tidligere anvendt nordisk spørgeskema til
kortlægning af arbejdsbetinget bevægeapparatbesvær. Udvikling i fysioterapeuters
fysiske belastninger siden undersøgelsen fra 1992 kan dermed
belyses. Der er endvidere inddraget visse spørgsmål fra en tværsnitsundersøgelse
af FTFs medlemmer (2001), der giver mulighed for sammenligning
med beslægtede faggrupper.
Rapporten konkluderer, at undersøgelsesgruppen – set i lyset af svarprocenten
– giver et dækkende øjebliksbillede af, hvordan medlemmer af Danske
Fysioterapeuter opfatter deres arbejdsmiljø, velbefindende og helbred.
Det følgende resumé følger i hovedtrækkene rapportens opbygning. Resumeet
er forholdsvis omfattende, så læseren kan få et overblik og orientere
sig om undersøgelsens mange og forskelligartede resultater.
En karakteristik af fysioterapeuterne
Medlemmer af Danske Fysioterapeuter er en sammensat gruppe, fordelt på
den private og offentlige sektor.
31% er beskæftiget i den private sektor, hvor langt hovedparten er klinikejer,
indlejer eller ansat på klinik. En mindre gruppe er ansat i privat institution,
BST, konsulent/freelance eller andet.
I den offentlige sektor finder vi 63% af fysioterapeuterne. Flest (i alt 34%)
er beskæftiget i amter, hvor arbejde på forskellige typer sygehusafdelinger
5

klart dominerer. Herudover er der amtsansatte på genoptræningscentre, specialinstitutioner
og andre typer institutioner. I kommunerne findes fysioterapeuterne
især på ældrecentrer og genoptræningscentre samt spredt på andre
typer behandlingsinstitutioner. 3% er beskæftiget i en kommunal forvaltning.
De kommunalt ansatte udgør i alt 27%. En mindre gruppe (2%) er
ansat i staten, hvor arbejde på uddannelsesinstitutioner dominerer. Endelig
er der 6%, hvor arbejdspladsen er en blanding af offentlig og privat (selvejende
institution m.m.), eller som har svaret “andet” på spørgsmålet om,
hvor man arbejder.
Inden for de forskellige områder er kvinder i flertal og udgør 83% af samtlige.
På klinikkerne er mænd stærkest repræsenteret; 38% af samtlige klinikejere
og indlejer er således mænd. Mændene optræder hyppigere end
kvinderne som leder med personaleansvar (23% af mændene mod 13% af
kvinderne). I alt 19% af fysioterapeuterne har et lederjob, heraf er 14% leder
med personaleansvar og 5% leder uden personaleansvar.
Aldersmæssigt varierer undersøgelsesgruppen fra 24 år til 67 år; i gennemsnit
40,6 år. En stor del (41%) af fysioterapeuterne arbejder på deltid, kvinder
betydeligt hyppigere end mænd. En ikke ubetydelig gruppe (20%) arbejder
38 timer eller flere timer om ugen. Her ses det modsatte billede,
nemlig at betydeligt flere mænd end kvinder har lange arbejdsuger. Og lange
arbejdsuger forekommer hyppigere blandt ledere end blandt medarbejdere.
Der er en del fysioterapeuter (i alt 16%), der har bijob ved siden af deres
hovedjob. De arbejder typisk omkring 5 timer i deres bijob. Fysioterapeuter
med bijob forekommer såvel i den private som offentlige sektor. Det er
mest udbredt blandt de, der arbejder på deltid, men det forekommer også
blandt de, der har lange arbejdsuger. Bijob forekommer hyppigere blandt
mænd end blandt kvinder, og hyppigst blandt de yngste under 30 år.
Hovedparten (88%) er på en arbejdsplads, hvor der er andre fysioterapeuter.
Mange (73%) har arbejdet en del år på nuværende arbejdsplads (dvs. i 3
eller flere år). På arbejdspladsen har de fleste en fysioterapeut som leder,
men omkring 3 ud af 10 har anden leder end fysioterapeut.
Fysioterapeuterne er altså en blandet gruppe, men arbejdsmæssigt er der
fællestræk. Behandling, træning er således kerneydelsen for 79% af fysioterapeuterne.
Undervisning, rådgivning og vejledning og ledelse er andre typer
kerneydelser blandt de resterende. Undersøgelsen viser, at langt hovedparten
(89%) er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde. Hovedparten
giver udtryk for, at deres jobtilfredshed har ændret sig inden for det seneste
år. Hver fjerde er blevet mere tilfreds. Lidt flere (30%) synes, at deres
jobtilfredshed har ændret sig i negativ retning.
6

Forandringer på arbejdspladsen og udvikling i jobtilfredshed
Hver anden fysioterapeut har oplevet, at deres arbejdssituation er blevet
væsentligt forandret inden for det seneste år. En forandret arbejdssituation
forekom væsentligt hyppigere på mellemstore og store arbejdspladser end
på de små. Og forandringer findes især at være et anliggende for fysioterapeuter
i den offentlige sektor. Inden for denne sektor er forandringer mest
udbredt blandt ansatte på genoptræningscentrer og i sygehusvæsnet.
Rapporten beskriver de forskellige typer forandringer, og forandringernes
karakter sammenholdes med fysioterapeuternes oplevelse af deres betydning
for arbejdssituationen. Flertallet af de, der har været udsat for forandringer
synes, at effekten har været negativ. 56% synes således, at det har
været til gene eller har generet dem meget. Forandringer i form af omstillinger,
rationaliseringer, ændret arbejdstid og ledelse/lederskift dominerer
her. 35% synes, at forandringerne har haft positiv betydning, og her er ændringer
i de fysiske rammer, arbejdsorganisatoriske ændringer eller udvidelse
af selve arbejdsopgaven dominerende. De resterende 9% synes ikke, at
forandringerne har betydet så meget for deres arbejdssituation.
Fysioterapeuternes beskrivelser af gennemførte forandringer viser, at medarbejderinddragelse
og information tilsyneladende halter mange steder eller
er helt fraværende. De steder, hvor det er sket, synes forandringerne at have
haft et mere positivt udfald.
Forandringer af arbejdssituationen findes at have sammenhæng med jobtilfredsheden,
og analyserne viser desuden, at det også er tilfældet i forhold
til forekomst af stress.
Fysisk arbejdsmiljø
Hovedparten af fysioterapeuterne finder, at deres arbejde er fysisk belastende.
47% finder det noget fysisk belastende, og 40% synes, det er meget fysisk
belastende. Det er især fysioterapeuter i den private sektor, der finder
arbejdet fysisk belastende i en eller anden grad. Og undersøgelsen viser
nogle klare sammenhænge mellem oplevelsen af, om arbejdet er fysisk belastende
og sygefravær – jo mere fysisk belastende arbejdet er, des større
sygefravær.
Ergonomiske eksponeringer
I 1992 gennemførte Danske Fysioterapeuter en repræsentativ kortlægningsundersøgelse
af det fysiske arbejdsmiljø og belastningslidelser blandt fysioterapeuter
i Danmark. I rapporten er der foretaget en række sammenligninger
mellem forholdene i 1992 og i dag. Ergonomisk eksponering er fortsat
udbredt, men undersøgelsen viser, at der generelt er sket en reduktion i om-
7

fanget af ergonomiske eksponeringer siden 1992. Stående arbejde forekommer
lidt sjældnere, mens siddende arbejde forekommer hyppigere i dag
end for 12 år siden. Derudover findes der reduktioner i forekomsten af foroverbøjet
og knæliggende arbejde, løft og vrid.
I 2004 er 11% af fysioterapeuterne højt ergonomisk eksponeret ud fra en
skala med 3 grader af ergonomisk eksponering (lav, middel og høj). 38% er
i middel høj grad eksponeret for ergonomiske eksponeringer i arbejdet. Der
er store forskelle i de ergonomiske eksponeringer sektorerne imellem. I den
offentlige sektor har man hyppigere siddende arbejde, forflytninger, knæliggende
arbejde og tunge løft, mens man i den private sektor hyppigere har
foroverbøjede arbejdsstillinger og stående arbejde.
Kropslige belastninger
Den reduktion, der kunne påvises i ergonomisk eksponering mellem 1992
og 2004 kan også aflæses i forekomsten af kropslige belastninger. Vi ser en
mindre reduktion i andelen af fysioterapeuter, der svarer, at de ofte er udsat
for arbejde, der belaster nakke/skuldre, håndled/hænder, arme og fingre.
Der er dog i 2004 stadig tale om en pænt stor gruppe (30% af alle), der dagligt
udsættes for høj grad af kropslige belastninger i arbejdet. 28% er i middel
høj grad udsat for kropslige belastninger i arbejdet. Det er især dem, der
arbejder i den private sektor, der er udsat for høj grad af kropslige belastninger
i arbejdet (69% mod 11% i den offentlige sektor). Derudover viser
undersøgelsen, at tidspres er mere udbredt i den private sektor end i den
offentlige, samt at der er følgende sammenhæng mellem tidspres og kropslige
belastninger: – Jo hyppigere man arbejder under tidspres (der kunne
svares på en 5-punktskala fra meget sjældent/aldrig til meget ofte/altid), des
større bliver andelen af fysioterapeuter, der er højt eksponeret for kropslige
belastninger i arbejdet.
Undersøgelsen viser nogle klare sammenhænge mellem sygefravær og ergonomisk
eksponering hhv. kropslige belastninger. Jo højere eksponering,
des større sygefravær.
Knap to ud af tre fysioterapeuter oplyser, at arbejdsstedet er hensigtsmæssigt
indrettet, så der er tilstrækkelig plads til at udføre arbejdet, og at arbejdet
kan udføres i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. De resterende svarer, at
det kun af og til eller sjældent er tilfældet.
Hjælpemidler
Undersøgelsen viser, at der er sket en delvist positiv udvikling i brugen af
hjælpemidler siden 1992 – især hvad angår højdeindstillelige senge og personløftere
m.m. Derimod er der ingen væsentlige, eller kun mindre ændringer,
hvad angår højdeindstillelige brikse og stole samt personhjælp til løft
og forflytninger.
8

I 2004 bruger hovedparten af fysioterapeuterne højdeindstillelige brikse,
stole/taburetter og senge. Mellem hver fjerde og hver tredje bruger personløftere
og/eller lettere forflytningshjælpemidler.
Fysiske gener
Til trods for at sammenligninger mellem forholdene i 1992 og i dag viser en
positiv udvikling i forhold til ergonomisk eksponering, kropslige belastninger
og brug af hjælpemidler i arbejdet, viser undersøgelsen, at andelen af
fysioterapeuter med bevægeapparatbesvær er steget inden for de sidste 12
år. Omkring hver anden eller flere af fysioterapeuterne angiver, at de indenfor
det seneste år har haft gener i nakken, skuldre og ryg (såvel øvre som
nedre del), og det er også her, at generne er mest udtalte. Mange (mellem
23% og 35%) oplyser også at have gener i håndled/hænder, tommelfingre
og knæ. Gener i bevægeapparatet findes markant hyppigere i den private
sektor sammenlignet med den offentlige sektor. Undersøgelsen viser nogle
forskelle i relation til alder. Generelt stiger forekomsten af gener med alderen
med undtagelse af rygbesvær, hvor det er blandt de yngste fysioterapeuter
(dem under 30 år) at vi finder en overvægt af personer med gener. Endelig
viser undersøgelsen som forventet en klar tendens til at jo højere grad af
kropslig belastning i arbejdet, des hyppigere forekommer besvær i bevægeapparatet.
Hver femte fysioterapeut har en lidelse eller sygdom, som de helt eller delvist
mener, skyldes deres arbejde. Andelen med arbejdsbetingede lidelser
stiger med alderen. Blandt fysioterapeuter over 50 år, svarer mere end hver
tredje, at de mener at have en arbejdsbetinget lidelse. Godt hver anden fysioterapeut
med en arbejdsbetinget lidelse oplyser, at lidelsen har haft indflydelse
på deres valg af arbejdssted- og opgaver. Fysioterapeuter med arbejdsbetingede
lidelser forekommer lige hyppigt i den private og offentlige
sektor. Undersøgelserne viser, dem i den offentlige sektor håndterer problemet
ved at skifte arbejdssted og/eller opgaver, mens dem i den private
sektor klarer det ved at gå ned i tid.
Det fysioterapeutiske dilemma
Undersøgelsen konkluderer, at det fysioterapeutiske dilemma eksisterer.
Altså det forhold at fysioterapeuterne – trods deres viden om kroppens bevægelser
og funktionsevne samt det faktum, at arbejdet består i forebyggelse,
behandling og træning af andre – alligevel er relativt dårlige til at passe
på sig selv.
Kun hver femte fysioterapeut, hvis primære opgave er behandling og træning
oplyser, at de aldrig foretager handlinger i deres arbejde, som de inderst
inde godt ved kan være til fare for deres helbred.
9

Ser vi på dem, der indrømmer, at de tager chancer i deres arbejde med risiko
for eget helbred, findes disse hyppigst blandt yngre “menige” medarbejdere
i den offentlige sektor.
Et hensyn til klienten/patienten er den hyppigst angivne årsag til, at fysioterapeuterne
tager chancer med risiko for eget helbred i arbejdet, men også
tidsnød og manglen på andre kolleger i nærheden angives som begrundelser.
Endelig svarer hver fjerde, at de gør det, fordi de fysiske rammer for
arbejdets udførelse er uhensigtsmæssige. Der ligger således både kulturelle/holdningsrelaterede
og arbejdsorganisatoriske og arbejdsmiljømæssige
årsager til grund for det fysioterapeutiske dilemma.
Det attraktive fysioterapeutarbejde
I undersøgelsen har fysioterapeuterne foretaget en vurdering af, hvad der
ideelt set er et godt arbejde, og i hvilken grad dette er opfyldt i deres job.
Fysioterapeuterne betoner i deres syn på det attraktive job arbejdets professionalitet
– at der skal være mulighed for at kunne lave faglig kvalitet i arbejdet,
og at ydelsen skal have positiv betydning for andre. Frihed og selvstændighed
samt muligheden for at kunne udvikle sig og lære nyt i arbejdet
er andre bestanddele, som fysioterapeuterne prioriterer højt. Og mange finder
det meget vigtigt, at arbejde og fritid/familie skal være foreneligt. De
immaterielle værdier dominerer altså i fysioterapeuternes prioriteringer,
hvorimod forhold som tryghed i ansættelsen, god løn og karriere er vigtigt
for mange, men er placeret nederst på listen over, hvad der vurderes som
betydningsfuldt.
Undersøgelsen afdækker, at der langt hen ad vejen er en rimelig god overensstemmelse
mellem fysioterapeuternes idealer om det attraktive arbejde
og dét, som virkeligheden byder på. Kløften mellem ideal og virkelighed er
størst i forhold til at have tid til fordybelse. Andre forhold som tilsyneladende
kunne trænge til et eftersyn på en del af fysioterapeuternes arbejdspladser
vedrører kerneydelsen: At kunne udvikle sig og lære nyt, få fagligt
med- og modspil samt kunne lave faglig kvalitet i arbejdet, er der en del,
som synes ikke er opfyldt godt nok. God ledelse, en arbejdsplads, der er
åben for nytænkning samt god løn er andre elementer, som en del ikke synes
er opfyldt tilfredsstillende.
Alders- og kønsforskelle samt lederes og medarbejderes syn på det attraktive
arbejde samt vurderingen af, om det attraktive er opfyldt i arbejdet belyses
i rapporten.
10

Psykisk arbejdsmiljø – en tilstandsrapport
Arbejdsglæde og trivsel, krav, belastninger og stress i arbejdet er temaer,
der er belyst ud fra forskellige vinkler i undersøgelsen.
Tid er en central dimension i arbejdet med mennesker. Tid til opgaven, så
kvaliteten kan blive tilfredsstillende. Tid til indlevelse og indføling i andre
menneskers forhold og besvær. Tid til refleksion og eftertanke, tid til en
snak med kollegerne og til kompetenceudvikling. For knap 4 ud af 10 af
fysioterapeuterne er tid til arbejdsopgaverne en mangelvare og ifølge resultaterne
væsentligt mere udbredt i den offentlige end i den private sektor.
Knap halvdelen af fysioterapeuterne – medarbejderne hyppigere end lederne
– synes, at de har for meget at lave. På ny angives det betydeligt hyppigere
i den offentlige end i den private sektor. Mange (42% af samtlige) oplever
endvidere ofte eller meget ofte og at blive udsat for forstyrrende afbrydelser
i arbejdet – og der ses samme forskel sektorerne i mellem.
Oplevelsen af at have for meget at lave, og have for lidt tid og blive udsat
for forstyrrende afbrydelser i arbejdet falder altså mest negativt ud i den
offentlige sektor sammenlignet med den private sektor. En af forklaringerne
her på kan findes i spørgsmålet om indflydelse på egen arbejdssituation. Til
dette spørgsmål svarer fysioterapeuterne i den private sektor langt hyppigere
end deres kolleger i den offentlige sektor, at de ofte eller meget ofte kan
påvirke den arbejdsmængde, de får (henholdsvis af 68% og 34%).
Spørges der derimod om man arbejder under tidspres, ser billedet modsat
ud. 51% i den private sektor synes, at de ofte eller meget ofte arbejder under
tidspres, hvor tilsvarende andel er 38% af fysioterapeuterne i den offentlige
sektor.
Undersøgelsen viser, at en meget stor del af samtlige fysioterapeuter synes,
at de har god indflydelse på tilrettelæggelse af deres eget arbejde. Billedet
er mindre positivt i forhold til at kunne påvirke arbejdsmængden og i forhold
til at kunne påvirke beslutninger, der er vigtige for deres arbejde. Kun
mellem 40-50% af samtlige fysioterapeuter synes, at mulighederne for at
have indflydelse på disse forhold er gode – lederne betydeligt hyppigere
end medarbejderne. I kapitel 8 undersøges sammenhængen mellem indflydelse
i arbejdet/muligheden for at påvirke arbejdssituationen og arbejdsglæde
og trivsel. Analyserne viser meget klare tendenser: I jo højere grad
man oplever at have indflydelse, desto mere udbredt er arbejdsglæde og
trivsel og i jo mindre grad opleves arbejdet psykisk belastende.
Rolleklarhed/-konflikter og forventninger til arbejdsindsats er andre centrale
elementer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne viser, at langt hovedparten
er rimelig klare over forventningerne til dem, og kun få synes at være
berørt af mere tilbagevendende dilemmaer og rollekonflikter i relation til
11

deres arbejde. Resultaterne viser endvidere, at flertallet i høj grad trives
med deres arbejde, og hovedparten går glade hjem, fordi de synes, at de har
lavet et godt stykke arbejde, som andre har været tilfredse med. Oplevelsen
af at gå glad hjem findes at være mere udbredt blandt personalet på klinikker
sammenlignet med sygehuse, centre/plejehjem og “andet”.
Psykisk belastende arbejde
Hovedparten af fysioterapeuterne oplever ikke arbejdet særligt psykisk belastende.
Lidt over hver tredje oplever det dog af og til, og 12% synes, at
det ofte eller meget ofte er tilfældet. De yngste under 30 år oftere sammenlignet
med deres lidt ældre og ældste kolleger. Ud fra fysioterapeuternes
egen vurdering af, hvad der gør arbejdet psykisk belastende findes følgende
forhold især at bidrage: Indblandinger udefra. Egne høje krav til arbejdspræstation.
Krav om evidens og dokumentation samt for dårlig tid til kerneydelsen.
Ensomhedsfølelse samt usikkerhed om, hvad der forventes af en,
angives kun af en beskeden andel.
Ud fra analyserne tegnes forskellige profiler af sektorerne. Fysiske, ergonomiske
påvirkninger og oplevelsen af, at arbejdet er fysisk belastende karakteriserer
i højere grad den private sektor end den offentlige. Belastningsfaktorer
i det psykiske arbejdsmiljø og oplevelsen af at arbejdet er psykisk
belastende kendetegner omvendt mere den offentlige end den private sektor.
Inden for den offentlige toner især sygehusene tydeligt frem.
Vold på jobbet
Vold og trusler på jobbet er et væsentligt arbejdsmiljøproblem inden for
mange fag, hvor arbejdet med mennesker er kerneområdet. Problemet findes
også på fysioterapeuternes arbejdspladser. 7% af samtlige fysioterapeuter
har inden for det seneste år været udsat for fysisk- og/eller psykisk vold.
Problemet er mest udbredt i den offentlige sektor. Kvinder og mænd er relativt
lige hyppigt udsat for vold på arbejdet. Resultaterne viser også, at fysioterapeuter
med korteste anciennitet er overrepræsenteret i forhold til udsættelse
for vold på arbejdet.
Samarbejde og engagement
Hovedparten af fysioterapeuterne i undersøgelsen arbejder dagligt tæt
sammen med andre fysioterapeuter eller andre faggrupper. Alenearbejde er
ikke et særligt udbredt fænomen blandt fysioterapeuterne.
Generelt vurderer fysioterapeuterne deres samarbejdsrelationer både de interne
og de eksterne til at være gode. Især i den offentlige sektor vurderes
samarbejdet med andre fysioterapeuter til at være meget godt.
I gennemsnit arbejder over halvdelen af fysioterapeuterne i team eller i en
fast arbejdsgruppe; mest udbredt i den offentlige sektor. Undersøgelsen vi-
12

ser, at fysioterapeuterne generelt er gode til at fordele opgaverne imellem
sig på arbejdspladserne, men at de har bedre muligheder for det der, hvor
der er en eller anden form for teamorganisering.
Generelt hersker der på fysioterapeutarbejdspladserne god respekt for hinanden,
og der er plads til mangfoldighed. Dog står det lidt sløjere til med
konflikthåndteringen, hvor tre ud af ti svarer at de i mindre grad eller slet
ikke er gode til at håndtere konflikter på arbejdspladsen.
Ledelsens indsats
Fysioterapeuterne har delte meninger om ledelsens indsats på arbejdspladserne.
Mellem 30% og 40% giver ledelsen et positivt skudsmål på en række områder
(værdsættelse af medarbejdernes indsats, lederen gør meget for at få
tingene til at fungere, medarbejderne opmuntres til at komme med ideer og
forslag til forbedringer, ledelsen interesserer sig for de ansattes helbred og
trivsel og arbejdspladsen tager sig godt af de ansatte).
Mellem 40% og 50% vurderer ledelsen middelgodt på de nævnte områder,
og omkring hver femte fysioterapeut vurderer ledelsens indsats på de nævnte
områder dårligt.
Analyser i forhold til sektorerne viser, at ledelsen generelt vurderes mere
positivt i den private sektor sammenlignet med den offentlige sektor.
Mobning
8% af fysioterapeuterne har indenfor det seneste halve år bemærket, at en
eller flere har været udsat på mobning på deres arbejdsplads. Tallet er en
del lavere end tallet for sammenlignelige faggrupper. Undersøgelsen viser
klare sammenhænge mellem svarpersonernes vurdering af arbejdsklimaet
og ledelsen indsats og så forekomsten af mobning.
Faglig udvikling
I undersøgelsen er medtaget en række spørgsmål vedrørende faglig kompetence
og efter- og videreuddannelse. Undersøgelsen viser, at omkring hver
tredje fysioterapeut i høj grad føler sig fagligt godt nok klædt på til at varetage
opgaverne i deres arbejde, samt at deres faglige kompetencer bliver
brugt godt nok på arbejdet.
Undersøgelsen viser imidlertid også, at halvdelen eller mere kun delvist
føler sig fagligt klædt på til opgaven, får brugt deres faglige kompetencer
godt nok på arbejdet og får den opkvalificering, der er behov for. Hvad
sidstnævnte angår, er der 30%, der vurderer, at de ikke i tilstrækkelig grad
13

eller slet ikke får den opkvalificering, der er nødvendig for at de kan udføre
deres arbejde.
Der er kun ganske få, der ikke føler sig godt nok klædt på, samt at de ikke
får udnyttet deres kompetencer.
Analyserne viser nogle forskelle i relation til alder og anciennitet, og især
på et område er der forskelle mellem den offentlige og private sektor: De,
der er ansat i den offentlige sektor angiver klart hyppigere end de, der arbejde
i det private, at de ikke får den opkvalificering, der er nødvendig for,
at de kan udføre deres arbejde.
Efteruddannelse og fokus på læring
Et flertal synes, at mulighederne for efteruddannelse er gode. Godt og vel
fire ud af ti fysioterapeuter synes dog ikke, de har tilstrækkelige muligheder
for uddannelse i deres nuværende arbejde, samt at der er fokus på læring i
arbejdet på deres arbejdssted.
Det er især i det offentlige, at man ikke synes, at man har tilstrækkelige muligheder
for uddannelse. Til gengæld er der i det offentlige lidt mere fokus
på læring i arbejdet sammenlignet med den private sektor.
72% af alle fysioterapeuterne har deltaget i efter- og videreuddannelse i
arbejdstiden det seneste år. Dette forekommer lige hyppigt blandt fysioterapeuter
i det offentlige og private. Dog viser undersøgelsen at dem i det private
sektor deltager i uddannelse af længere varighed end i det offentlige.
Undersøgelsen viser også, at omkring hver anden fysioterapeut (markant
hyppigere i det private end det offentlige) deltager i jobrelevant uddannelse/kursus
i deres fritid.
Den hyppigste begrundelse for ikke at deltage i efter- og videreuddannelse
er, at kursusbudgettet på arbejdspladsen er for lavt.
Handlemuligheder
I kapitel 11 og 12 er der fokus på fysioterapeuternes handlemuligheder i
forhold til arbejdsmiljøet. Kapitel 11 redegør for undersøgelsens resultater
af en række spørgsmål om arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde og den enkeltes
vurdering af egne handlemuligheder i relation til arbejdsmiljøet.
Mens kapitel 12 beskriver et APV-redskab til belysning af psykisk arbejdsmiljø.
Redskabet er et tilbud til interesserede arbejdspladser.
Undersøgelsen viser, at der er stor forskel blandt fysioterapeuterne på oplevelsen
af, om man synes, man har mulighed for at gøre noget ved belastende
forhold på arbejdspladsen. 60% svarer, at mulighederne herfor er meget
14

gode eller gode, mens 40% svarer, at mulighederne er mindre gode eller
dårlige. Nærmere analyser viser, at oplevelsen af at kunne gøre noget ved
belastende forhold er mest udbredt blandt klinikejere/indlejere og mindst
blandt ansatte på sygehusene.
Undersøgelsens resultater viser en sammenhæng mellem handlemuligheder
og stress, som også andre undersøgelser påviser. Forekomsten af stress er
markant højere blandt dem med lave handlemuligheder sammenlignet med
dem med gode handlemuligheder i arbejdet.
Arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde
Omkring 89% af de fysioterapeuter, der er på arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøloven
påbyder det, har en sikkerhedsrepræsentant. Tre ud af fire har en
sikkerhedsgruppe-/udvalg. Lidt over halvdelen har en tillidsrepræsentant
og/eller et samarbejdsudvalg. Det er især i den offentlige sektor, vi finder
de forskellige repræsentanter og udvalg.
Undersøgelsen viser, at uanset om der er tillidsrepræsentanter/sikkerhedsrepræsentanter
eller ej på arbejdspladsen, så er kollegerne og nærmeste leder
dem, man foretrækker at kontakte, hvis den enkelte fysioterapeut oplever et
arbejdsmiljøproblem. Dette uanset om vi befinder os i den offentlige eller
private sektor. Analyser i forhold til alder viser en tendens til, at de ældre
hyppigere end de yngre bruger det repræsentative system, når der er problemer
på arbejdspladsen.
Hovedparten af fysioterapeuterne synes, at arbejdspladserne i høj grad eller
delvist gør en indsats for at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Omkring hver fjerde synes imidlertid ikke, der på arbejdspladen gøres nok
for at forbedre det fysiske hhv. psykiske arbejdsmiljø. Det er især det psykiske
arbejdsmiljø, der ikke gøres nok ved.
Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem vurderingen af, om der gøres
tilstrækkeligt for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og forekomst af
mobning og stress. Derudover er der sammenhænge mellem vurderingen af,
om der gøres tilstrækkeligt for at forbedre det fysiske arbejdsmiljø og ergonomisk
eksponering og kropslige belastninger i arbejdet.
Arbejdspladsvurdering, APV
Arbejdspladsernes arbejde med arbejdsmiljøet belyses. Resultaterne giver et
klart signal om, at den lovpligtige arbejdspladsvurdering, APV, som alle
typer arbejdspladser skal udføre, er behæftet med alvorlige mangler og
svagheder. Kun lidt over halvdelen (55%) af samtlige fysioterapeuter bekræfter
således, at der er lavet APV på deres arbejdsplads. Mange (cirka
20%) svarer “ved ikke” til spørgsmålet. På de arbejdspladser, hvor APV er
gennemført, er meningerne delte om, hvad der er kommet ud af indsatsen.
15

Nogle synes, at indsatsen har givet forbedringer; flere synes ikke, at det har
resulteret nævneværdigt.
Arbejdstilsynets står netop foran at skulle gennemtrawle samtlige landets
arbejdspladser. Screeningen skal afdække om arbejdsmiljøet er i orden.
Alene fravær af APV eller hvis der er store mangler i APVen vil medføre,
at man så at sige bliver fanget i Arbejdstilsynets “net”, og påbud vil blive
udstedt.
Som en hjælp til arbejdspladserne i indsatsen for et bedre arbejdsmiljø er
der i undersøgelsen på forsøgsbasis afprøvet et APV-redskab, hvor fokus er
det psykiske arbejdsmiljø. 15 spørgsmål til belysning af centrale faktorer i
det psykiske arbejdsmiljø er udvalgt og indgår i spørgeguiden. I kapitel 12
introduceres brugen af redskabet og svarene på de stillede spørgsmål præsenteres.
Skemaet står til fri afbenyttelse.
Arbejde, helbred og velbefindende
Stress, udbrændthed, sygefravær og trivsel er temaer, der hyppigt popper op
i diskussionen kollegerne i mellem og i samfundsdebatten. I undersøgelsen
tages temperaturen på disse fænomener.
Samlet set angiver fysioterapeuterne hyppigere et godt velbefindende og
god energi/vitalitet sammenlignet med gennemsnittet blandt medlemmer af
FTF. Et godt psykisk velbefindende og god energi er mere udbredt blandt
mændene end blandt kvinderne. Det gælder for såvel fysioterapeuterne som
blandt medlemmer af FTF.
Resultaterne viser, at forekomsten af et godt psykisk velbefindende og høj
vitalitet/energi varierer på fysioterapeuternes forskellige arbejdsområder
samt i forhold til stilling. Analyserne viser endvidere, at jo mere tilfreds
med arbejdet desto flere oplever at have et godt psykisk velbefindende og
god energi/vitalitet.
Arbejde og familie/fritid skal være foreneligt. Det er et forhold, som rigtigt
mange fysioterapeuter vægter højt. Resultaterne viser, at en del oplever, at
krav i arbejdet påvirker familielivet på en negativ måde. 10% angiver, at det
sker ofte eller meget ofte, og 33% synes, at det sker nogle gange. Der findes
en markant sammenhæng mellem stress-faktorer i arbejdet og familielivet.
Krav fra privatlivet/familien har naturligvis også betydning for, hvordan
man har det på arbejdet. Knap 2 ud af 10 oplever, at krav fra partner/familie
påvirker arbejdet negativt.
Resultaterne tyder altså på, at arbejdet påvirker privatlivet negativt oftere,
end det modsatte er tilfældet.
16

Stress og udbrændthed
Undersøgelsen viser ud fra en tidligere afprøvet definition af stress, at 6%
af fysioterapeuterne er i stress-højrisikogruppen. Blandt samtlige fysioterapeuter
er der 22%, der udviser mere udtalte symptomer på stress. Forekomsten
af stress blandt fysioterapeuterne er altså høj, men er noget lavere
sammenlignet med gennemsnittet blandt de forskellige foreninger og fagforbund
under FTF. Blandt FTFs medlemmer var der i 2001 30% med mere
udtalte symptomer på stress.
Stress er lige udbredt blandt mandlige og kvindelige fysioterapeuter. De 40-
49 årige falder mest negativt ud, idet 30% har stress mod 6% blandt de yngste
dvs. dem under 30 år. Relativt flere ledere end medarbejdere angiver at
være stressede. Og stress er betydeligt mere udbredt blandt de, der har lange
arbejdsuger sammenlignet med fysioterapeuterne med en arbejdsuge på
omkring 37 timer.
Analyserne afdækker en klar sammenhæng mellem en række forskellige
psykisk arbejdsmiljøfaktorer og forekomst af stress. Forekomst af stress er
således væsentligt minimeret såfremt fysioterapeuten har en oplevelse af fx:
- Gode muligheder for hjælp og støtte fra nærmeste leder
- Gode handlemuligheder og indflydelse i arbejdet
- Passende tidspres
- Et godt arbejdsklima
At skulle anvende sine følelser i arbejdet er et element i fysioterapeuternes
professionelle erhvervsudøvelse. At følelser anvendes som et “arbejdsredskab”
eller er forbundet med arbejdet kan være en nedslidningsfaktor. Undersøgelsen
viser, at en del (16%) af fysioterapeuterne ofte eller meget ofte
bringes i følelsesmæssigt belastende situationer i deres arbejde. Belastningen
forekommer hyppigst blandt de, der er 50 år eller ældre. Resultaterne
viser endvidere, at mange (15%) har været udsat for chokerende, traumatiske
oplevelser i arbejdet inden for det sidste år. Det forekommer hyppigst
blandt de fysioterapeuter, der arbejder med børn samt blandt de, der arbejder
på sygehuse, hvor omkring hver fjerde har været udsat for stærke oplevelser.
Fænomenet udbrændthed er forskningsmæssigt især beskrevet i job med
arbejde med mennesker. Undersøgelsen viser - ud fra et mindre batteri af
spørgsmål til belysning af fænomenet – at 3% af fysioterapeuterne har høj
forekomst af udbrændthedssymptomer, 14% har middel forekomst og langt
flertallet (83%) har lav forekomst.
Forekomst af udbrændthedssymptomer topper blandt de 40-49 årige. Et lignende
forhold observeres som tidligere nævnt i forhold til stress. Andelen
med stress eller udbrændthed er stigende med alder frem til de 40-49 årige.
17

Der ses herefter et brud, hvor andelen med negative helbredssymptomer er
aftagende blandt de, der er 50 år eller ældre. I rapporten diskuteres, om
“knækket” i forekomst af negative helbredssymptomer er udtryk for en ophobning
af belastninger, der i aldersgruppen 40-49 år resulterer i en selektion,
en form for selektiv udstødning – hvor de “svage” skilles ud, søger andre
funktioner, og de “raske” bliver tilbage.
Sygefravær
Sygefravær er et andet område, der belyses i undersøgelsen. En lang række
undersøgelser viser, at sygefravær ikke kun skyldes egentlig sygdom, men
også afspejler belastninger på arbejdspladsen.
28% af fysioterapeuterne oplyser, at de ikke havde sygefravær det sidste år.
I gennemsnit var fysioterapeuternes sygefravær det sidste år på 7,2 sygedage.
Sygefraværet er på niveau eller lidt lavere sammenholdt med andre sammenlignelige
faggrupper. Analyserne viser, at der er stor variation i fysioterapeuternes
sygefravær set i forhold til selve arbejdet. Der indkredses dårlige
og belastende arbejdsforhold, som har sammenhæng med sygefravær. En
aktiv indsats på disse områder kan utvivlsomt indebære en stor gevinst –
for den enkelte, for arbejdspladsen og for borgerne, der skal have gavn af
fysioterapeuternes ydelser.
Fremtiden på arbejdsmarkedet
Hovedparten (85%) af fysioterapeuterne forventer at fortsætte med at arbejde
som fysioterapeut i mange år endnu. Dog ønsker en del (62%) at arbejde
på nedsat tid. Disse findes især blandt kvinder mellem 30 og 39 år med
hjemmeboende børn. Ønsket er lige udbredt i den offentlige og private sektor.
Mange (41%) arbejder allerede på nedsat tid. Undersøgelsen viser, at
næsten halvdelen af dem, der i øjeblikket har fuldtidsarbejde ønsker at gå
ned i tid.
Mellem hver femte og hver fjerde fysioterapeut bekymrer sig for:
• at blive arbejdsløs
• at deres kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked
• at de bliver uarbejdsdygtige på grund af nedslidning.
Bekymringerne for arbejdsløshed er mest udbredt blandt kvinder og i den
offentlige sektor. Ligeledes er det i den offentlige sektor, vi finder flest, der
bekymrer sig for at deres kvalifikationer ikke slår til på arbejdsmarkedet,
mens dem i det private hyppigere end i det offentlige bekymrer sig for at
blive uarbejdsdygtige på grund af nedslidning. Rapporten dokumenterer en
stærk sammenhæng mellem ergonomisk eksponering og kropslige belastninger
i relation til bekymring for at blive uarbejdsdygtig på grund af nedslidning.
18

Endelig viser undersøgelsen, at hver tredje fysioterapeut over 50 år ønsker
at gå på efterløn så snart som muligt.
Et oplæg til debat
Undersøgelsen afdækker styrker og svagheder i fysioterapeuternes arbejdsforhold
og i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Ud fra undersøgelsens resultater og dokumentation kan der foretages valg
og laves prioriteringer for den videre indsats for et endnu bedre arbejdsmiljø.
Resultaterne viser sammenlignet med situationen i 1992, at der er sket ergonomiske
forbedringer inden for fysioterapeuternes arbejdsområder, men
der står fortsat meget tilbage, som kan gøres bedre eller som stadig er utilfredsstillende.
Tilfredshed med faget og arbejdsglæde er udbredt, men på mange arbejdspladser
er der svagheder og mangler i det psykiske arbejdsmiljø, som kan
og bør ændres.
Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, især psykisk arbejdsmiljø er en proces,
hvor dialogen er et vigtigt redskab. På arbejdspladserne kan rapportens
mange tal og procenter forhåbentligt anvendes som oplæg til debat, hvor
igennem der kan skabes bedre indsigt i og forståelse af de sammenhænge,
der i rapporten præsenteres som ren statistik. Gennem dialogen kollegerne i
mellem kan der komme liv i tallene, og relevante temaer og problemstillinger
kan indkredses. Nogle kan der utvivlsomt handles på her-og-nu; andre
bør måske underkastes en nøjere analyse, før initiativer sættes i værk. Via
dialogen vil mulige årsager til problemernes eksistens træde tydeligere
frem. Der kan skabes en fælles indsigt i, hvorfor tallene/forholdene ser ud,
som de gør, der kan være handlingsanvisende for den videre lokale indsats.
19

1 Indledning
CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) har efter anmodning fra
Danske Fysioterapeuter gennemført en spørgeskemaundersøgelse af fysioterapeuternes
fysiske og psykiske arbejdsmiljø og helbred.
Undersøgelsen er blevet gennemført i et samarbejde mellem CASA og Arbejdsmiljøudvalget,
AMU i Danske Fysioterapeuter. Som led i udarbejdelsen
af spørgeskemaet blev der etableret to fokusgrupper – én for ledere og
medarbejdere i den offentlige sektor og én for klinikejere, indlejere og ansatte
i den private sektor.
CASA vil gerne takke alle de personer, der har gjort det muligt, at undersøgelsen
kunne gennemføres. En stor tak til deltagerne i fokusgrupperne, som
i høj grad har inspireret til spørgeskemaets indhold. Og en særlig tak til de
mange fysioterapeuter, der har taget sig tid til at udfylde det omfangsrige
spørgeskema.
Den foreliggende rapport er delt op i en tekstdel, hvor hovedresultaterne
præsenteres, og en bilagsdel indeholdende spørgeskemaet samt svarfordelingen
ved de enkelte spørgsmål.
1.1 Formål med undersøgelsen
Danske Fysioterapeuter har formuleret følgende formål med undersøgelsen:
• Prioritering af Danske Fysioterapeuters arbejdsmiljøindsats
• Påvirke fysioterapeuters valg af behandlingsmetoder m.v.
• Motivere til at “tænke arbejdsmiljø” – refleksion i forhold til eget arbejdsmiljø
• Anvendelighed, hvor anvendelsesaspektet har høj prioritet: Kortlægge
og beskrive fysioterapeuters arbejdsmiljø med henblik på at klarlægge
sammenhænge mellem besvær og det daglige arbejde med den
hensigt at udarbejde en langsigtet og prioriteret handlingsplan, der
kan reducere besværet
• Skabe overblik for at intensivere den aktive indsats for et bedre arbejdsmiljø
for fysioterapeuter.
• Bruge til inddragelse i kommende MTV (medicinsk teknologisk vurdering)
undersøgelser, da fysioterapeuten bruger kroppen som væsentligt
arbejdsredskab – er der særlige behandlinger, som er belastende?
21

1.2 Det anvendte spørgeskema
Fokusgrupperne er blevet samlet to gange i løbet af undersøgelsesperioden.
Det første fokusgruppemøde i hver gruppe blev afholdt i februar 2004.
Formålet med disse indledende møder var at komme med input til temaer
og problemstillinger, som undersøgelsen skulle omfatte. På baggrund af
nogle meget inspirerende møder kunne CASA udarbejde et udkast til spørgeskemaet.
Fokusgruppedeltagerne bidrog som forsøgspersoner ved afprøvning
af det udarbejdede spørgeskema. Deres kommentarer gav anledning
til enkelte justeringer og tilføjelser. Det endelige spørgeskema kan ses
i bilag 1.
I januar 2005 var fokusgrupperne samlet igen – denne gang for at diskutere
undersøgelsens resultater og medvirke til at udpege indsatsområder som
anbefaling til AMUs opfølgning på undersøgelsen.
Undersøgelsen er en kvantitativ, spørgeskemabaseret undersøgelse, hvor
hovedparten af spørgsmålene er konstrueret i relation til målgruppen.
Der er desuden medtaget spørgsmål fra tidligere anvendte undersøgelser,
der giver mulighed for sammenligninger. Spørgsmålene om ergonomiske
eksponeringer, kropslige belastninger og bevægeapparatbesvær er nogenlunde
identiske med spørgsmål, der blev stillet i forbindelse med en undersøgelse
af fysioterapeuternes arbejdsmiljø og helbred i 1992 (Belastningslidelser
blandt fysioterapeuter i Danmark, Særtryk af Danske Fysioterapeuter,
august 1994). Derudover forekommer enkelte spørgsmål (især helbredsskalaer),
der muliggør sammenligninger med andre undersøgelser og faggrupper
1 .
1.2.1 Analyser
Spørgeskemaets spørgsmål er grupperet i forskellige temaer. Ud over en
række baggrundsspørgsmål, belyses følgende forhold:
• Det gode arbejde
• Forandringer på arbejdspladsen
• Samarbejde og engagement
• Faglige kompetencer
• Fysisk arbejdsmiljø
• Krav, belastninger og udviklingsmuligheder i det psykiske arbejdsmiljø
• Handlemuligheder – individuelt og kollektivt
• Tilfredshed med arbejdet
1 FTF´ernes arbejde er udfordrende – men det slider på sjælen. En undersøgelse af
det psykiske arbejdsmiljø. CASA og AMI, 2. udgave, oktober 2002.
22

• Trivsel og helbred
• Fremtid på arbejdsmarkedet
Hovedparten af spørgsmålene er konstrueret i relation til målgruppen.
Spørgsmålene er forsøgt tilrettet, så de kan give et nuanceret billede af fysioterapeuternes
arbejdsforhold.
Derudover er der i spørgeskemaet et spørgsmålsbatteri, der dækker en række
centrale områder indenfor psykisk arbejdsmiljø. De 15 spørgsmål er
tænkt som et værktøj, som arbejdspladserne kan tage i brug i forbindelse
med arbejdet med at lave en APV over det psykiske arbejdsmiljø (mere om
det i kapitel 12).
Svarene på de stillede spørgsmål er hovedsageligt analyseret ud fra følgende
variable:
• Sektor: Offentlig/privat
• Køn
• Alder
• Anciennitet, og
• ledelsesfunktion
I kapitel 2 (Om materialet) er der en uddybende beskrivelse af de anvendte
variable.
Der er foretaget en række kryds-tabel analyser i relation til de respektive
temaer. Variationer i svarene er statistisk primært vurderet ved hjælp af chi-
2-test. Forskelle i svarmønstre omtales kun i teksten, såfremt der er en statistisk
signifikans. Ved hjælp af statiske signifikanstest findes en p-værdi. Pværdien
er et udtryk for størrelsen af forskellen mellem de undersøgte
grupper. Hvis p-værdien er høj er forskellen mellem de undersøgte grupper
beskeden. Og omvendt, hvis p-værdien er lille, er forskellen mellem de undersøgte
grupper markant. Små p-værdien afspejler sandsynligheden for, at
forskellene mellem grupperne er reel og dermed ikke et resultat af tilfældig
variation. Statistisk signifikans er altså et udtryk, som siger noget om sikkerheden
i det, man udtaler sig om. Eksempelvis er p-værdi

1.3 Undersøgelsesgruppen og svarprocent
Undersøgelsesgruppen er beskrevet mere deltaljeret nedenfor.
Undersøgelsesgruppen er udvalgt ud fra følgende kriterier:
• Uddannede fysioterapeuter
• Medlem af Danske Fysioterapeuter
• I beskæftigelse på undersøgelsestidspunktet
• Under 67 år
7.677 fysioterapeuter opfyldte de nævnte kriterier. Heraf blev der udvalgt
en tilfældig stikprøve på 995 medlemmer af Danske Fysioterapeuter.
Data blev indsamlet i to omgange i perioden april til udgangen af oktober
2004. Der blev i perioden udsendt to erindringsskrivelser til deltagerne.
Målet var at få svar fra 10% af den indkredsede målgruppe på 7.677 erhvervsaktive
medlemmer. Det lykkedes. CASA har således modtaget svar
fra 778 personer. Heraf er der en mindre gruppe, der ikke indgår i undersøgelsen.
Nogle har returneret et tomt skema, og flere har angivet årsag her
til, fx at de stod midt i et jobskifte og havde derfor svært ved at besvare
spørgsmålene; andre havde alvorlig sygdom i nærmeste familie og derfor
ikke overskud til at udfylde skemaet. En mindre gruppe har returneret et
meget mangelfuldt udfyldt skema og udgår derfor. Alt i alt betyder det, at
undersøgelsen bygger på 756 anvendelige spørgeskemaer (svarende til en
svarprocent på 76). Et meget tilfredsstilende resultat.
Sammenligninger med Danske Fysioterapeuters medlemsregister viser, at
de 756 personer på helt tilfredsstillende vis afspejler medlemsfordelingen i
relation til køn og alder.
Ud fra de tilgængelige oplysninger er der ikke noget, der tyder på alvorlige
skævheder i materialet. Sammenholdt med svarprocenten kan det konkluderes,
at der er tale om en tilfredsstillende repræsentativ undersøgelsesgruppe,
der sandsynligvis giver et dækkende øjebliksbillede af, hvordan medlemmer
af Danske Fysioterapeuter opfatter deres arbejdsmiljø, velbefindende og
helbred.
De i spørgeskemaet stillede spørgsmål er langt overvejende vel udfyldt.
Uoplyste svar er ved langt hovedparten af spørgsmålene omkring eller under
2%. Da uoplyste svar kun udgør en beskeden andel, ses der bort herfra i
rapporten, såfremt andet ikke fremgår af teksten.
24

1.4 En karakteristik af undersøgelsesgruppen
I rapporten er fysioterapeuterne sammenlignet i relation køn, alder, sektor
(offentlig/privat) med flere, som beskrives nærmere i næste kapitel. Fysioterapeuternes
arbejdssted er et andet grundlag for sammenligning, som vi vil
uddybe nedenfor. For at give læseren er bedre indblik i den mangfoldighed
som fysioterapeuterne repræsenterer, har vi tegnet nogle portrætter af typiske
områder/arbejdssteder, hvor fysioterapeuterne udfører deres arbejde.
I undersøgelsens spørgsmål 5 og 6 blev deltagerne bedt om at oplyse, hvor
de arbejder ud fra flere oplistede svarmuligheder. I efterbehandlingen af
resultaterne er nogle af stillingsbetegnelserne/arbejdsstederne slået sammen
(se tabel 2.5, kapitel 2: Om materialet) i fire forskellige grupper:
1) Klinikejer og indlejer er pga. af deres fælles vilkår samlet under én kategori
2) Alle fysioterapeuter på sygehus/hospital er samlet til én svarkategori
3) Fysioterapeuter på genoptræningscenter, ældrecenter, plejehjem og skole/børnehave/specialinstitution
er samlet til én kategori
4) De resterende fra såvel den offentlige sektor og den private sektor er
samlet under kategorien “Andet”.
I det følgende tegnes et portræt af hver gruppe medlemmer ud fra en række
af de baggrundsspørgsmål, der indgik i undersøgelsen.
1.4.1 Portræt af gruppen af klinikejere/indlejere
Denne gruppe udgør 24% af den samlede undersøgelsesgruppe. Resultaterne
tyder på, at mange mandlige fysioterapeuter vælger at arbejde i en privat
praksis. Det er her, vi finder størstedelen af de mænd, der indgår i undersøgelsen,
idet 39% er mænd og 61% er kvinder. I den samlede undersøgelsespopulation
er 17% mænd og 83% kvinder.
Klinikejere/indlejere er i gennemsnit 41,8 år gammel og er dermed den ældste
gruppe i undersøgelsen. 62% har hjemmeboende børn.
Med en ugentlig arbejdstid i gennemsnit på 37,1 timer arbejder klinikejere/indlejere
mere end andre fysioterapeuter. 45% af klinikejerne/indlejerne
arbejder mere end 37 timer om ugen i deres hovedjob. 14% har en eller anden
form for skiftende arbejdstider (mellem dag, aften og/eller weekend).
Stort set alle (98%) oplyser, at deres primære arbejdsopgave er behandling
eller træning (inkl. rådgivning og vejledning), og klient/patientgrupperne er
end blanding af børn/unge, voksne og ældre. 29% har primært med voksne
at gøre.
25

Hovedparten (74%) arbejder på små arbejdspladser fra ingen og op til 5
ansatte. Langt hovedparten (94%) har én eller flere fysioterapeut kolleger,
de resterende arbejder alene på klinikken.
1.4.2 Portræt af gruppen af sygehusansatte
Denne gruppe tilhører en af de to største grupper i undersøgelsen med sine
30% af undersøgelsesgruppen. De sygehusansatte er i gennemsnit 40,6 år,
og 60% har hjemmeboende børn. Fysioterapeutarbejdet på sygehuse er
overvejende et kvindejob, idet 92% er kvinder.
De sygehusansatte arbejder i gennemsnit 35,2 timer om ugen i deres hovedjob.
32% er på deltid, og 11% arbejder mere end 37 timer om ugen. Hovedparten
(92%) har fast dagarbejde.
Hovedparten (78% ) af de sygehusansatte har behandling/træning som deres
primære opgave. De resterende har undervisning, rådgivning/vejledning,
ledelse og administration eller andet som deres primære opgave. 7% af de
sygehusansatte har primært med børn at gøre, 33% har overvejende med
voksne at gøre, og 22% har primært med ældre at gøre. 4% har ikke direkte
klientkontakt, og de resterende 35% arbejder både med børn, unge, voksne
og ældre.
Et flertal (68%) blandt sygehusansatte oplyser, at der er flere end 10 andre
fysioterapeuter på arbejdspladsen. “Kun” 5% oplyser, at der ikke er andre
fysioterapeuter end dem på deres arbejdsplads (afdeling/klinik/afgrænsede
enhed).
1.4.3 Portræt af gruppen af fysioterapeuter beskæftiget i et center,
plejehjem eller institution
Gruppen omfatter ansatte i genoptræningscentre, ældrecentre, plejehjem og
skoler/børnehaver/specialinstitutioner. Denne gruppe er lige så stor som
gruppen af ansatte på sygehus, idet 30% af undersøgelsesdeltagerne er beskæftiget
her. Også her er hovedparten (92%) kvinder, mens gennemsnitsalderen
er en smule lavere end i de andre grupper – nemlig på 39,9 år.
Fysioterapeuterne i denne gruppe er dem, der har den korteste ugentlige
arbejdstid med 33,7 timer i gennemsnit. Halvdelen (50%) arbejder på deltid
– dvs. op til 34 timer om ugen. Langt hovedparten har fast dagarbejde med
enkelte vagter i løbet af året.
I denne gruppe er hver tiende leder med personaleansvar, og 80% oplyser,
at deres primære opgaver er behandling/træning. Det er i denne gruppe, at
vi finder flest, der har med børn at gøre. 18% oplyser, at den patient-
/klientgruppe de overvejende har med at gøre, er børn/unge under 18. Det er
imidlertid også i denne gruppe, at vi finder hovedparten af samtlige fysioterapeuter,
der primært har med ældre at gøre (54%). 18% har overvejende
26

med voksne at gøre, og “kun” 8% svarer, at deres patient-/klientgruppe består
af en kombination af børn/unge, voksne og ældre.
Fysioterapeuter indenfor denne gruppe arbejder typisk på mellemstore eller
store arbejdspladser. 45% arbejder på arbejdspladser med 6-20 ansatte, og
39% arbejder på arbejdspladser med 21 eller flere ansatte. På arbejdspladsen
er det typiske, at man har et par andre fysioterapeuter som kolleger. En
del (15%) arbejder som eneste fysioterapeut på stedet.
1.4.4 Portræt af restgruppen – i analyserne kaldet “Andet”
Denne noget uensartede gruppe udgør 15% af den samlede undersøgelsesgruppe
og består af ansatte på klinikker, private institutioner/firmaer, BST,
Arbejdstilsynet, hjælpemiddelcentraler, amts-/kommunal forvaltninger og
undervisningsinstitutioner.
Også her er der flest kvinder (85%), men 15% er mænd, hvilket er noget
flere end på sygehusene og centre, plejehjem og specialinstitutioner. Gennemsnitsalderen
er 40,1 år og 57% er 40 år eller ældre.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er med sine 33,4 timer i denne
gruppe den mindste sammenlignet med de øvrige. 48% er på nedsat tid.
84% har fast dagarbejde, og 8% er ledere med personaleansvar.
Det er i restgruppen, at vi finder flest, hvis primære opgaver er undervisning
(17%) eller rådgivning og vejledning (16%). 49% (mod gennemsnitligt
80% for alle) oplyser, at deres primære opgave er behandling/træning.
Det er også i restgruppen, at vi finder flest, der oplyser, at de ikke har direkte
klientkontakt (19%). 34% oplyser, at de primært har med voksne at gøre,
13% at de primært har med ældre at gøre, 9% at de primært har med
børn/unge under 18 år at gøre, og 25% oplyser, at de har med en kombination
af børn/unge, voksne og ældre at gøre.
I restgruppen finder vi 31%, der arbejder som eneste fysioterapeut på arbejdspladsen.
Fysioterapeuterne i denne gruppe er nogenlunde ligeligt fordelt
på små, mellemstore og store arbejdspladser.
Et samlet overblik
For at give overblik og lette sammenligningen af grupperne har vi i nedenstående
skema sammenfattet nogle af de karakteristika, som er beskrevet
ovenfor.
27

Tabel 1.1
Kvinder
Køn
Mænd
Typisk-
antal ansatte
i alt
Andre fysioterapeuter
på
arbejdsplads/klinik
Gennemsnit
Arbejdstid
Gennemsnit
Nærmeste
leder er
fysioterapeut
Udfører behandling/træning
Klinik 61% 39% Omk. 5 5 37,1 64% *) 98%
Sygehus 92% 8% 21-100 25 35,2 87% 78%
Center 92% 8% Omk. 20 6 33,7 35% 80%
Andet 85% 15% 5-20 7 33,4 40% 49%
Total 83% 17% Omk. 20 12 34,9 58% 79%
*) Blandt de resterende har er stor del krydset af ved ”Nej, har ingen leder”, og andre har
skrevet i spørgeskemaet, at de er ”leder for sig selv”.
28

2 Om materialet
Materialet er baseret på i alt 756 besvarelser og er overordnet analyseret ud
fra følgende variable:
Primært:
• Sektor: Offentlig/privat
• Køn
• Alder
• Anciennitet, og
• ledelsesfunktion
Og sekundært, dvs. der, hvor det findes særligt relevant:
• Arbejdsområde
• Arbejdstid
• Arbejdspladsens størrelse
• Klient-/patientgrupper og
• Arbejdspladsens placering i landet
Det følgende er en uddybende beskrivelse af de anvendte variable.
Sektor og arbejdsområde
I spørgeskemaets spørgsmål 4 (se bilag 1) blev svarpersonerne bedt om at
angive, hvorvidt de var ansat i den private eller den offentlige sektor (herunder
stat, amt eller kommune). Svarene fordelte sig som i tabel 2.1:
Tabel 2.1
Arbejder du i…. Andel i pct. (n=736)
den private sektor ....................................................................................... 31
den offentlige sektor:
stat?.................................................................................................... 2
amt?.................................................................................................... 34
kommune?.......................................................................................... 27
en blanding af offentlig og privat (selvejende inst. m.m.)?........................... 5
andet? ......................................................................................................... 1
Total ............................................................................................................ 100
På baggrund af dette spørgsmål har vi lavet en ny variabel ved at lægge
dem, der har svaret hhv. “stat”, “amt” og “kommune” sammen. Derudover
dem, der har svaret “en blanding af offentlig og privat” og “andet” lagt
sammen, så de udgør én gruppe. Den færdige variabel, som de fleste af resultaterne
holdes op imod ser således ud som illustreret i tabel 2.2.
29

Tabel 2.2
Sektor Andel i pct. (n=736)
Privat .......................................................................................................... 31
Offentlig ....................................................................................................... 62
Andet ........................................................................................................... 6
Total ............................................................................................................ 100
De, der var ansat i hhv. den private og den offentlige sektor blev bedt om at
besvare hvert sit spørgsmål om deres ansættelsesform/arbejdsområde.
Tabel 2.3
Fysioterapeuter beskæftiget i den private sektor…. Andel i pct. (n=229)
Praktiserende:
Klinikejer ............................................................................................. 32
Indlejer ................................................................................................ 47
Ansat på en klinik................................................................................ 10
Ansat på institution, privat firma o. l............................................................. 4
BST, konsulent, freelance ........................................................................... 4
Andet ........................................................................................................... 4
Total ............................................................................................................ 101
De offentligt ansatte blev ligeledes bedt om ud fra en liste at angive deres
arbejdsområde. Svarfordelingen ses af tabel 2.4.
30

Tabel 2.4
Fysioterapeuter beskæftiget i den offentlige sektor…. Andel i pct. (n=514)
Sygehus/hospital:
Kirurgisk.............................................................................................. 10
Medicinsk/geriatrisk ............................................................................ 6
Neurologisk......................................................................................... 7
Reumatologisk.................................................................................... 4
Psykiatrisk .......................................................................................... 3
Anden sygehusafdeling ...................................................................... 4
En kombination af ovenstående ......................................................... 10
Genoptræningscenter (herunder revalideringscenter, træningscenter,
sanatorium og rygcenter) ............................................................................ 17
Ældrecenter, plejehjem ............................................................................... 18
Skole/børnehave/specialinstitution .............................................................. 9
Hjælpemiddelcentral.................................................................................... 1
(Amts-/)kommunal forvaltning...................................................................... 5
Undervisningsinstitution (fysioterapeutskole, social- og sundhedsskole,
rygskole eller lignende) ............................................................................... 4
Arbejdstilsynet, BST .................................................................................... 1
Andet........................................................................................................... 1
Total ............................................................................................................ 100
På baggrund af de to spørgsmål om, hvor man er ansat i hhv. den offentlige
og den private sektor, er der udarbejdet en mere operationel variabel bestående
af 4 kategorier. Se tabel 2.5. Grupperne er tidligere uddybet i kapitel 1.
Tabel 2.5
Arbejdsområder Andel i pct. (n=742)
Klinikejer eller indlejer ................................................................................. 24
Sygehus ...................................................................................................... 30
Center, plejehjem, institution ....................................................................... 30
Andet........................................................................................................... 15
Total ............................................................................................................ 99
Svarkategorierne klinikejer og indlejer er slået sammen. Alt under sygehus/hospital
er samlet til én svarkategori. Ligeledes er genoptræningscenter,
ældrecenter, plejehjem og skole/børnehave/specialinstitution samlet til én
kategori, mens de resterende fra såvel den offentlige sektor og den private
sekter slås sammen til kategorien “Andet”.
Køn og alder
I tabel 2.6 vises en profil af personerne på de forskellige arbejdsområder i
relation til køn og alder.
31

Tabel 2.6: Arbejdsområde fordelt på køn og alder (andele i pct.)
Køn Alder
Kvinder Mænd

De, der er ledere med personaleansvar oplyser, at de i gennemsnit har ansvar
for 9,8 medarbejdere (n=104). Udtrykt på en anden måde, har 46% op
til 5 medarbejdere under sig, 24% har mellem 6 og 10 medarbejdere under
sig, og 30% har mere end 10 medarbejdere under sig.
Arbejdstid
Langt hovedparten af fysioterapeuterne (90%) har fast dagarbejde inkl. enkelte
vagter i løbet af året. De resterende har enten skiftende arbejdstid mellem
dag og aften (4%), skiftende mellem hverdage og weekend (2%) eller
en anden form for arbejdstid (4%) – hovedsagelig skiftende mellem dag,
aften, hverdage og weekend.
Vi spurgte deltagerne i undersøgelsen, hvor mange timer, de typisk arbejder
om ugen i deres hovedjob. Fysioterapeuterne arbejder i gennemsnit 35 timer
om ugen. Der er dog stor spredning, idet en enkelt kun arbejder 10 timer om
ugen og andre arbejder helt op til 60 timer om ugen. Medianen er således på
37 timer, dvs. den ene halvdel af respondenterne arbejder til og med 37 timer
om ugen og den anden halvdel arbejder 37 timer eller mere.
Figur 2.1 illustrerer, at en stor del af fysioterapeuterne (41%) arbejder på
deltid. Som det fremgår, har hver femte fysioterapeut i undersøgelsen en
ugentlig arbejdstid, der er på mere end 37 timer om ugen.
Figur 2.1: Ugentlig arbejdstid
20%
39%
41%
Op til 34 timer 35-37 timer 38 timer eller mere
Som det fremgår af tabel 2.8 arbejder dem, der er på deltid (dvs. op til 34
timer ugentligt) i gennemsnit 29,4 timer om ugen. Dem hvis ugentlige arbejdstid
ligger over 37 timer, arbejder i gennemsnit 42,7 timer om ugen.
Derudover viser tabellen, at mænd har væsentlig længere arbejdstid end
kvinder, at ledere med personaleansvar har væsentlig længere arbejdstid
end deres kolleger, samt at dem, der arbejder på klinik har længere arbejds-
33

tid end de øvrige. Alle forskelle er signifikante. Analyser i forhold til alder
samt om man har hjemmeboende børn viser ingen klare forskelle.
Tabel 2.8
Ugentlig arbejdstid
n
Gennemsnitlig
antal timer Median
Op til 34 timer..................................................... 300 29,4 30
35-37 timer......................................................... 289 36,6 37
38 timer eller mere ............................................. 149 42,7 40
Arbejdsområde
Klinikejer eller indlejer ........................................ 175 37,1 37
Sygehus............................................................. 224 35,2 37
Center, plejehjem, institution.............................. 224 33,7 35
Andet ................................................................. 112 33,4 37
Er du leder
Køn
Ja, med personaleansvar................................... 106 39,0 40
Ja, uden personaleansvar.................................. 35 35,9 37
Nej ..................................................................... 576 34,1 35
Ubesvaret .......................................................... 20 32,0 31
Kvinde................................................................ 615 34,2 35
Mand.................................................................. 120 38,7 37
Alle ........................................................................... 738 34,9 37
16% af deltagerne i undersøgelsen har et bijob ved siden af deres hovedjob.
Ifølge deltagernes egne oplysninger arbejder de typisk omkring 5 timer om
ugen i deres bijob.
Bijobberiet forekommer lige hyppigt blandt ledere og almindelige medarbejdere,
og stort set lige hyppigt i den offentlige og private sektor. Til gengæld
forekommer det hyppigere blandt mænd end blandt kvinder (25% mod
14%) og hyppigere blandt dem under 30 år (27% mod gennemsnitligt 16%).
Analyser i forhold til hvor mange timer man arbejder i sit hovedjob viser, at
bijobberne gennemsnitligt arbejder 31,7 (median 32) timer i deres hovedjob.
Med de omkring 5 timer, der arbejdes ugentligt i bijobbet, kommer
denne gruppe samlet set op på en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Øvrige variable
Endelig redegøres der i tabel 2.9 for de øvrige faste variable, som materialet
er blevet analyseret for.
34

Tabel 2.9: Øvrige variable Procent
Arbejdspladsens geografiske placering n=722
Storkøbenhavn ........................................................................................... 26
Øvrige Sjælland og øerne ........................................................................... 28
Jylland ......................................................................................................... 46
Total ............................................................................................................ 100
Arbejdspladsens størrelse n=720
Op til 5 ansatte ............................................................................................ 29
6-20 ansatte ............................................................................................... 34
21 eller flere ................................................................................................ 37
Total ............................................................................................................ 100
Andre fysioterapeuter på arbejdspladsen n=734
Nej, jeg er den eneste ................................................................................. 12
1-3 andre..................................................................................................... 23
4-10 andre................................................................................................... 38
mere end 10 andre ...................................................................................... 27
Total ............................................................................................................ 100
Anciennitet som fysioterapeut n=734
Til og med 5 år ............................................................................................ 22
6-10 år......................................................................................................... 18
11-25 år....................................................................................................... 39
26 år eller mere ........................................................................................... 21
Total ............................................................................................................ 100
Anciennitet på nuværende arbejdsplads n=729
Til og med 2 år ............................................................................................ 27
3-7 år........................................................................................................... 35
8 år eller mere ............................................................................................. 37
Total ............................................................................................................ 99
Arbejder du fast på samme arbejdssted/afdeling? n=733
Ja, som regel............................................................................................... 67
Nej, jeg har enkelte skift mellem afdelinger/arbejdssteder i løbet af
dagen .......................................................................................................... 22
Nej, jeg har mange skift mellem afdelinger/arbejdssteder i løbet af
dagen .......................................................................................................... 11
Total ............................................................................................................ 100
35

Civil stand n=753
Gift eller samboende ................................................................................... 85
Enlig (ugift) .................................................................................................. 9
Enlig (fraskilt eller enke/enkemand)............................................................. 6
Total ............................................................................................................ 101
Hjemmeboende børn n=745
Ingen hjemmeboende børn ......................................................................... 39
Kun hjemmeboende børn over 7 år ............................................................. 25
Hjemmeboende børn under 7 år.................................................................. 36
Total ............................................................................................................ 101
Hvilke klient-/patientgrupper har du overvejende med at gøre? n=737
Børn/unge under 18 år ................................................................................ 9
Voksne (18-65 år)........................................................................................ 28
Ældre (over 65 år) ....................................................................................... 25
En kombination (alle aldersgrupper)............................................................ 34
Har ikke direkte patient/klient kontakt .......................................................... 5
Total ............................................................................................................ 101
Dine primære opgaver/kerneydelsen? n=741
Behandling, træning (inkl. rådgivning og vejledning) ................................... 79
Undervisning................................................................................................ 5
Rådgivning og vejledning ............................................................................ 5
Forskning og udvikling................................................................................. 1
Ledelse og administration............................................................................ 6
Andet ........................................................................................................... 5
Total ............................................................................................................ 101
36

3 Fysisk arbejdsmiljø
Fysioterapi er fysisk krævende arbejde. Fysioterapeuten bruger sig selv og
sin krop som redskab i arbejdet, og der er langt fra tale om stillesiddende
arbejde. Der har derfor gennem årene været stort fokus på fysioterapeuternes
fysiske arbejdsmiljø. I 1992 gennemførte Danske Fysioterapeuter en
spørgeskemaundersøgelse af fysioterapeuters arbejdsmiljø: “Belastningslidelser
blandt fysioterapeuter i Danmark”, hvis formål var dels at kortlægge
og beskrive bevægeapparatbesvær blandt danske fysioterapeuter og dels at
udarbejde en langsigtet og prioriteret handlingsplan til reduktion af besværet.
Her – 12 år efter – gennemfører Danske Fysioterapeuter så en ny arbejdsmiljøundersøgelse,
og det har naturligvis været nærliggende at bruge
lejligheden til igen at sætte fokus på fysioterapeuternes fysiske arbejdsmiljø
og eventuelle fysiske gener. Ved at sammenligne de nye resultater med dem
fra 1992 får vi samtidig et effektmål på den indsats, der har været for at forbedre
arbejdsmiljøet og reducere omfanget af bevægeapparatbesvær.
Dette kapitel indledes med en kort sammenligning af datagrundlaget i 1992undersøgelsen
og 2004-undersøgelsen. Dernæst ser vi på fysioterapeuternes
konkrete fysiske arbejdsmiljø før og nu samt ergonomiske eksponeringer og
kropslige belastninger i arbejdet. Og endelig ser vi i slutningen af kapitlet
nærmere på brugen af hjælpemidler før og nu.
3.1 Datagrundlaget i 1992-undersøgelsen
Undersøgelsen fra 1992 er baseret på en tilfældig stikprøve blandt fysioterapeuter
i Danmark og analyserne baseret på 450 besvarede spørgeskemaer.
Da flere af spørgsmålene fra 1992-undersøgelsen går igen i nærværende
undersøgelse, er det muligt at foretage sammenligninger. Det forudsætter
imidlertid, at de to stikprøver er nogenlunde ens på en række områder. Det
har være muligt at sammenligne de to datasæt på følgende centrale områder:
Køn, alder, anciennitet og arbejdsområde.
I tabel 1 har vi sat de to datasæt op ved siden af hinanden. Som det fremgår,
er der langt hen ad vejen god overensstemmelse mellem svarpersonerne i de
to undersøgelser. Andelen af mænd er i vores undersøgelse en anelse større
end i 1992-undersøgelsen. Ligeledes ser det ud til, at vi har lidt flere med
fra den private sektor end i den gamle undersøgelse. Derudover er den gennemsnitlige
ugentlige arbejdstid steget en smule og svarpersonerne i 2004undersøgelsen
er en smule ældre end dem i 1992. Forskellene, der muligvis
afspejler udviklingen indenfor faget, er dog så marginale, at man godt kan
tillade sig at sammenligne resultaterne i forhold til arbejdsmiljøpåvirkninger
og bevægeapparatbesvær.
37

Tabel 3.1: Andele i procent
Køn
Sektor
1992
(n=450)
2004
(n=756)
Kvinde............................................................................................. 92 83
Mand............................................................................................... 8 17
Offentlig .......................................................................................... 66 63
Privat............................................................................................... 25 31
Andet .............................................................................................. 9 6
Ugentlig arbejdstid
Alder
Op til 30 timer.................................................................................. 30 24
31-40 timer...................................................................................... 62 66
Over 40 timer .................................................................................. 8 10
Op til 30 år ...................................................................................... 13 14
31-40 år .......................................................................................... 40 35
41-50 år .......................................................................................... 28 29
Mere end 50 år................................................................................ 18 22
Anciennitet som fysioterapeut
Op til 5 år ........................................................................................ 27 22
6-10 år ............................................................................................ 21 19
11-25 år .......................................................................................... 39 39
Mere end 25 år................................................................................ 15 21
3.2 Ergonomisk eksponering
I undersøgelsens spørgsmål 104-111 blev fysioterapeuterne bedt om at angive,
hvor ofte de under arbejdet er udsat for en række forskellige fysiske
arbejdsmiljøpåvirkninger og arbejdsstillinger. Der kunne svares “sjældent/aldrig”,
“af og til” eller ”ofte”. I analyserne er der fokus på dem, der
har svaret, at de ofte er udsat for den pågældende ergonomiske påvirkning.
Som det fremgår af figur 3.1 er arbejdet i dag betydeligt mere stående end
(stille)siddende. 72% svarer, at de ofte er udsat for stående arbejde, mens
44% oplyser, at de ofte har “siddende arbejde”. Omkring 30% af fysioterapeuterne
er ofte udsat for forflytninger (træk og skub) og foroverbøjede arbejdsstillinger.
Tunge løft, vrid i ryggen, mange løft og knæliggende arbejde
forekommer ofte hos mellem 10% og 20% af svarpersonerne.
38

Figur 3.1.: Hvor ofte er du under arbejdet udsat for følgende faktorer. Andele i pct.
der svarer “ofte” fordelt efter 1992-undersøgelsen og 2004-undersøgelsen
Tunge løft
Vrid i ryggen
Mange løft
Knæliggende
Foroverbøjet
Forflytninger
Siddende arbejde
Stående arbejde
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
Andele i pct, der svarer "ofte"
1992 2004
Ser vi på forskellene mellem 1992- og 2004-undersøgelserne, er der en tendens
til, at de ergonomiske påvirkninger forekommer noget mindre i dag
sammenlignet med for 12 år siden, mens at lidt flere i dag har svaret, at de
ofte har siddende arbejde sammenlignet med tidligere. Det går altså i den
rigtige retning, men der er dog fortsat mange og hyppigt forekommende
mulige belastende eksponeringer.
Situationen i 2004
Billedet varierer end del i forhold til, om man arbejder i den private eller
den offentlige sektor. I den offentlige sektor svarer markant flere end i den
private sektor, at de ofte er udsat for:
• Siddende arbejde (47% i den offentlige sektor mod 39% i den private)
• Forflytninger (38% mod 17%)
• Knæliggende arbejde (22% mod 12%), og
• Tunge løft (15% mod 3%).
I den private sektor svares der hyppigere end i den offentlige sektor, at man
ofte er udsat for:
• Foroverbøjede arbejdsstillinger (45% mod 22% i det offentlige) og
• Stående arbejde (88% mod 65%).
Vi har også set nærmere på om eksponeringsprofilen varierer i forhold til,
om man er leder (med eller uden personaleansvar) eller medarbejder. Ana-
39

lyserne viser, at medarbejderne hyppigere end lederne svarer, at de ofte er
udsat for forflytninger (33% af medarbejderne mod 24% blandt lederne),
mens lederne hyppigere end medarbejderne oplyser, at de ofte har siddende
arbejde (52% af lederne mod 43% blandt medarbejderne. Derudover er der
ikke væsentlige forskelle i arbejdsstillingerne ledere og medarbejdere imellem.
Endelig har vi set på, om der er kønsforskelle i relation til de nævnte ergonomiske
påvirkninger. Her viser analyserne, at mændene hyppigere end
kvinderne oplyser, at de ofte har foroverbøjede arbejdsstillinger (38% mod
27%) og vrid i ryggen (16% mod 8%), mens kvinderne hyppigere end
mændene oplyser, at de ofte er udsat for forflytninger (33% mod 22%) og
knæliggende arbejde (21% mod 11%).
Analyser i forhold til alder og anciennitet viser ingen klare forskelle.
3.3 Kropslige belastninger
I lighed med 1992-undersøgelsen blev deltagerne i nærværende undersøgelse
bedt om at vurdere, hvor ofte de under arbejdet er udsat for arbejde, der
belaster forskellige dele af kroppen. Også her kunne der svares på en trepunkt
skala fra “sjældent/aldrig” til “af og til” til “ofte”. I nedenstående figur
illustreres forskellene mellem dem, der har svaret “ofte” i hhv. 1992 og
2004.
Figur 3.2: Hvor ofte er du under arbejdet udsat for arbejde, der belaster….(andel,
der svarer “ofte” fordelt efter 1992-undersøgelsen og 2004-undersøgelsen)
40
Fingre
Øvrige fingre
Tommelfingre
Arme
Håndled/hænder
Nakke/skuldre
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50
Andel i pct, der svarer "ofte"
1992 2004

Den reduktion, der kunne påvises i ergonomisk eksponering kan også aflæses
i forekomsten af kropslige belastninger, hvor der kan påvises et fald
siden 1992. Derudover viser figuren, at lidt mere end hver tredje fysioterapeut
svarer, at de ofte er udsat for arbejde, der belaster nakke/skuldre, håndled/hænder
og arme, mens hhv. 29% og 23% svarer, at de ofte er udsat for
arbejde, der belaster tommelfingre og øvrige fingre.
Situationen i 2004
Der er store variationer i de kropslige belastninger i forhold til, om man
arbejder i den offentlige eller private sektor. Som det fremgår af figur 3.3 er
belastningerne markant mere udbredt i den private sektor sammenlignet
med den offentlige sektor.
Figur 3.3: Hvor ofte er du under arbejdet udsat for arbejde, der belaster….(andel,
der svarer “ofte” fordelt efter sektor)
Øvrige fingre
Arme
Nakke/skuldre
Tommelfingre
Håndled/hænder
0 10 20 30 40 50 60 70 80
Privat Offentlig
Analyser i forhold til jobfunktion og køn viser, at lederne hyppigere end
medarbejderne, samt mænd hyppigere end kvinder svarer, at de ofte er udsat
for arbejde, der belaster de nævnte kropsdele. Dette resultat hænger med
stor sandsynlighed sammen med det faktum, at der er en stor overvægt af
såvel mænd som ledere i det private. Kun få fysioterapeuter har status som
ansat i klinikken, langt hovedparten er klinikejer eller indlejer. Resultaterne
viser endvidere, at det generelt er de privat praktiserende fysioterapeuter,
der er hårdest belastet på dette område.
Der er ingen klare forskelle i relation til alder. Til gengæld viser analyser i
forhold til anciennitet som fysioterapeut en tendens til, at jo længere man
har været i faget, des større bliver andelen, der svarer at de ofte er udsat for
arbejde, der belaster de nævnte kropsdele.
41

3.4 Indeks vedr. ergonomiske eksponeringer og kropslige
belastninger i arbejdet
For at vurdere den samlede eksponering vedr. ergonomiske og fysiske belastninger
i arbejdet, er der lavet to indeks.
Indekset vedr. ergonomiske eksponeringer i arbejdet omfatter følgende 6
spørgsmål:
• tunge løft
• mange løft
• vrid i ryggen
• foroverbøjet arbejdsstilling
• knæliggende arbejde, og
• forflytninger (skub og træk).
Indekset er lavet på følgende måde: Besvarelsen sjældent/aldrig får pointværdien
1, af og til giver pointværdien 2 og besvarelsen ofte får pointværdien
3. Den enkelte svarpersons besvarelser af hvert spørgsmål er blevet adderet.
Har man svaret sjældent/aldrig til alle 6 spørgsmål får man pointværdien
6, og hvis der er svaret ofte til alle 6 spørgsmål, fås pointværdien 18.
Til brug for analyserne er indekset blevet inddelt i 3 scoringsgrupper: Ligger
pointværdien mellem 6-10 er der tale om lav eksponering. En pointværdi
mellem 11 og 14 giver middel eksponering, og der er tale om høj eksponering
ved en pointværdi mellem 16 og 18.
På tilsvarende vis er der udarbejdet et indeks over eksponering for kropslige
belastninger i arbejdet på baggrund af følgende spørgsmål:
Hvor ofte er du under arbejdet udsat for arbejde, der belaster:
• nakke/skuldre
• arme
• håndled/hænder
• tommelfingre
• øvrige fingre.
Her er den lavest mulige pointsum 5, og højest mulige pointsum er 15. Også
her er materialet blevet inddelt i 3 scoringsgrupper for hhv. lav grad af
kropslige belastninger (ved en pointsum mellem 5 og 8), middel grad af
kropslige belastninger (mellem 9 og 12) og høj grad af kropslige belastninger
(ved pointsum mellem 13 og 15).
42

Tabel 3.2: Ergonomisk eksponering og kropslige belastninger, andele i procent
Lav Middel Høj
Ergonomisk eksponering............................................... 51 38 11
Kropslige belastninger................................................... 42 28 30
Tabel 3.2 viser, at 11% af fysioterapeuterne scorer højt på ergonomisk eksponering
i arbejdet, mens 38% er ergonomisk eksponeret i middelhøj grad.
Det fremgår også af tabellen, at tre ud af ti fysioterapeuter scorer højt på
kropslige belastninger. Næsten lige så mange er i middel grad udsat for
kropslige belastninger og 42% falder ind under kategorien for lav eksponering.
Tabel 3.3: Kropslige belastninger i arbejdet fordelt efter sektor, andele i procent
Privat Offentlig Andet
Lav ................................................................................ 13 55 65
Middel............................................................................ 17 34 19
Høj................................................................................. 69 11 16
Tabel 3.3 illustrerer nogle meget klare forskelle sektorerne imellem. Det er
især i den private sektor, at vi finder fysioterapeuter, der er udsat for høj
grad af kropslige belastninger i arbejdet.
Krydsanalyser af ergonomisk eksponering og kropslige belastninger viser
en klar tendens. De, der scorer på ergonomiske eksponeringer i arbejdet, har
markant hyppigere end de øvrige også høj grad af kropslige belastninger i
arbejdet. Og omvendt gælder det, at dem, der er lavt ergonomisk eksponeret
markant hyppigere end de øvrige også har lav grad af kropslige belastninger
i arbejdet (se figur 3.4).
Figur 3.4 Kropslig belastning fordelt efter ergonomisk eksponering
Høj ergonomisk eksp.
Middel ergonomisk
eksp.
Lav ergonomisk eksp.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Lav kropslig belastning Middel kropslig belastning Høj kropslig belastning
43

Sygefravær
Vi har set lidt nærmere på, om der er en korrespondance mellem sygefravær
og ergonomisk eksponering og kropslige belastninger i arbejdet. Analyserne
viser:
• at det gennemsnitlige sygefravær er markant større i den gruppe, der
er højt ergonomisk eksponeret (i gennemsnit 19,6 sygefraværsdage
om året) sammenlignet med dem, der er eksponeret i hhv. lav og
middelhøj grad (5,2 og 6,5 dage i snit årligt)
• at dem der scorer lavt i kropslige belastninger har et lavere sygefravær
end de øvrige (4,8 dag mod gennemsnitligt 7,2 for alle).
Resultaterne tyder på, at ergonomisk eksponering har større indflydelse på
sygefraværet end kropslige belastninger i arbejdet.
Tidspres
Ud fra en tese om, at der kunne være en sammenhæng mellem eksponeringer
og arbejdsintensitet har vi analyseret materialet for eventuelle forskelle i
forhold til tidspres. Tendensen er klar: Jo hyppigere der arbejdes under
tidspres, des større bliver andelen af fysioterapeuter, der er scorer højt på
såvel ergonomiske eksponeringer som kropslige belastninger i arbejdet.
Således viser resultaterne at kun 6% blandt dem, der meget sjældent eller
aldrig arbejder under tidspres mod 25%, der meget ofte/altid arbejder under
tidspres er højt ergonomisk eksponeret. Sammenhængen er endnu tydeligere,
når vi ser på kropslige belastninger i arbejdet. Her stiger andelen der
scorer højt på kropslige belastninger fra 29% blandt dem, der meget sjældent/aldrig
arbejder under tidspres til 57% blandt dem, der meget ofte/altid
arbejder under tidspres.
3.5 Fysiske belastninger i arbejdet
Vi bad i undersøgelsen svarpersonerne vurdere, om de alt i alt synes, at deres
arbejde er fysisk belastende. Som figur 3.5 illustrerer, vurderer fire ud af
ti fysioterapeuter, at de ikke eller kun i ringe grad har et fysisk belastende
arbejde. Omkring hver anden synes, at deres arbejde er noget fysisk belastende,
og 13% synes, arbejdet er meget fysisk belastende.
44

Figur 3.5: Synes du alt i alt, dit arbejde er fysisk belastende?
47%
13%
40%
Nej, eller kun i ringe grad Ja, noget Ja, meget
Analyser i forhold til eksponering for ergonomiske og fysiske belastninger i
arbejdet viser (som forventet), at jo højere den ergonomiske eksponering og
kropslige belastning i arbejdet er, des større bliver andelene af svarpersoner,
der synes, at arbejdet er noget eller meget fysisk belastende.
Der er ingen forskelle i vurderingen af arbejdet i forhold til, om man er leder
eller medarbejder. Til gengæld varierer billedet i forhold til hvilken sektor
man arbejder i. Således svarer de, der arbejder i den private sektor markant
hyppigere end dem i det offentlige, at arbejdet er noget eller meget
fysisk belastende (se tabel 3.4).
Tabel 3.4: Er arbejdet fysisk belastende fordelt på køn og sektor (andele i pct.)
Køn Sektor
Kvinder Mænd Privat Offentlig Andet
Nej, eller kun i ringe grad .......... 42 32 17 49 58
Ja, noget ................................... 46 52 61 42 35
Ja, meget .................................. 12 16 22 9 7
Total.......................................... 100 100 100 100 100
Som det også fremgår af tabel 3.4, vurderer mændene lidt hyppigere end
kvinderne, at arbejdet er fysisk belastende.
Analyser i relation til alder og anciennitet viser ingen sikre forskelle/sammenhænge.
Til gengæld viser analyser i forhold til sygefravær nogle markante forskelle.
Her er det dem, der synes, at deres arbejde er meget fysisk belastende, der
skiller sig ud, i og med at denne gruppe i snit har 19,5 sygedage det seneste
45

år mod 6,1 dage blandt dem, der synes, at arbejdet er noget fysisk belastende
og 4,6 dage blandt dem, der svarer Nej, eller kun i ringe grad.
3.6 Arbejdspladsens indretning og hjælpemidler
Som vi havde forventet, viser resultaterne, at arbejdet som fysioterapeut er
fysisk krævende og i mange tilfælde også fysisk belastende. Men hvad gør
arbejdspladserne for at forebygge? I dette afsnit behandles en række spørgsmål
om dels arbejdspladsens indretning og dels brug af hjælpemidler i arbejdet.
Som det fremgår af figur 3.6 vurderer omkring to tredjedele af fysioterapeuterne,
at arbejdspladsen ofte er indrettet, så der er tilstrækkelig plads til at
udføre arbejdet, samt at arbejdet kan udføres i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
Ca. én ud af tre oplyser, at det kun af og til er tilfældet.
Figur 3.6: Arbejdspladsens indretning.
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Arbejdsstedet/arbejdspladsen er
hensigtsmæssigt indrettet, så der er
tilstrækkelig plads til at udføre arbejdet
Sjældent/aldrig Af og til Ofte
Arbejdet kan udføres i hensigtsmæssige
arbejdsstillinger
Hvad angår spørgsmålet om arbejdsstedet er hensigtsmæssigt indrettet, så
der er tilstrækkelig plads til at udføre arbejdet, viser analyser i relation til
køn, alder, anciennitet, samt om man er leder eller medarbejder ingen forskelle.
Til gengæld er der forskelle i relation til arbejdsområder, hvor klinikejerne/indlejerne
markant hyppigere end dem, der arbejder på sygehus
(71% mod 49%) svarer, at det ofte er gældende.
På spørgsmålet om arbejdet kan udføres i hensigtsmæssige arbejdsstillinger,
er der generelt lidt større variationer:
46
• Mænd svarer hyppigere end kvinder, at det ofte er tilfældet (79%
mod 62%)

• Andelen, der svarer, at det ofte er tilfældet, stiger jævnt med alderen
(51% blandt dem under 30 år mod 63% blandt de 30-39-årige og
71% blandt de 40-49-årige samt 69% blandt dem over 50 år svarer,
at arbejdet ofte kan udføres i hensigtsmæssige arbejdsstillinger)
• Klinikejere/indlejere svarer hyppigere end ansatte på sygehuse og
centre, plejehjem, institutioner, at arbejdet ofte kan udføres i hensigtsmæssige
arbejdsstillinger (79% mod hhv. 51% og 62%)
• og endelig besvarer ledere hyppigere end medarbejdere spørgsmålet
med et “ofte” (74% mod 63%).
3.6.1 Hjælpemidler
Som nævnt blev der også stillet spørgsmål om brugen af hjælpemidler. Figur
3.7 viser brugen af hjælpemidler i 1992 og 2004. Her fremgår det, at et
flertal af svarpersonerne oplyser, at de ofte bruger højdeindstillelige brikse,
indstillelige stole/taburetter og højdeindstillelige senge i deres arbejde.
For begge undersøgelser gælder det, at det var muligt at svare “ikke relevant”
til spørgsmålet. I analyserne er dem, der har svaret sådan taget ud, og
resultaterne baserer sig således på dem, for hvem det nævnte hjælpemiddel
er relevant at bruge i arbejdet.
Figur 3.7: Bruger du i dit arbejde nogle af følgende hjælpemidler….(andel i procent,
der svarer ”ofte” fordelt efter 1992-undersøgelsen og 2004-undersøgelsen)
Andre hjælpemidler
Personløftere mm
Lette forflytningshjælpemidler
Personhjælp
Højdeindstillelige senge
Indstillelige stole/taburetter
Højdeindstillelige brikse
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
Andel i pct, der svarer "ofte"
1992 2004
I 1992-undersøgelsen svarede hhv. 14%, 9% og 7%, at de ofte brugte stiklagener,
glidestykker og drejeskiver som hjælpemidler. I nærværende undersøgelse
er disse slået sammen under kategorien “lette forflytningshjælpemidler”,
som i alt 28% svarer, at de ofte bruger.
Figuren viser en delvist positiv udvikling i brugen af hjælpemidler siden
undersøgelsen i 1992 – især hvad angår højdeindstillelige senge og personløftere
m.m. (og formodentlig også lette forflytningshjælpemidler). Der-
47

imod er der ingen væsentlige, eller kun mindre, ændringer hvad angår højdeindstillelige
brikse og stole samt personhjælp til løft og forflytninger.
Vi har analyseret materialet for forskelle i relation til, hvor man arbejder.
Som det fremgår af tabel 3.5 er der store variationer. Klinikejerne/indlejerne
bruger markant hyppigere end deres kolleger højdeindstillelige brikse og
indstillelige stole/taburetter. På sygehusene bruger man markant hyppigere
højdeindstillelige senge og personhjælp til løft og forflytninger. Endelig
bruger de, der arbejder på et center, plejehjem eller institution hyppigere
end de øvrige personløftere og lette forflytningshjælpemidler så som glidestykker
m.m.
Tabel 3.5: Brug af hjælpemidler fordelt efter arbejdsområde (andele i pct., der svarer
“ofte”)
Klinikejer/
indlejer Sygehus
Center, plejehjem,
institution Andet
Højdeindstillelige brikse...................... 97 88 71 64
Højdeindstillelige senge...................... 36 85 66 43
Personløftere, mobillift, stålift, loftlift ... 8 19 41 22
Indstillelige stole/taburetter................. 91 65 75 81
Lette forflytningshjælpemidler............. 13 27 40 22
Personhjælp til løft og forflytninger ..... 10 54 40 12
Andre hjælpemidler ............................ 16 18 37 20
Analyser i forhold til om man er leder eller medarbejder viser ingen klare
forskelle. Til gengæld viser analyserne, at kvinderne markant hyppigere end
mændene i undersøgelsen bruger følgende hjælpemidler:
højdeindstillelige senge (69% af kvinderne mod 47% blandt mændene)
personløftere (27% mod 11%)
lette forflytningshjælpemidler (30% mod 15%), og
personhjælp til løft og forflytninger (38% mod 21%).
Analyser i forhold til alder viser en lille tendens til, at de yngste (dem under
30 år) og de ældste (dem over 50 år) hyppigere end de midaldrende bruger
personløftere og indstillelige stole/taburetter som hjælpemidler. Analyser i
forhold til anciennitet som fysioterapeut viser den samme tendens (dvs. at
dem med kortest anciennitet og dem med længst anciennitet hyppigere end
de øvrige gør brug af personløftere og indstillelige stole/taburetter).
Vi har set nærmer på, om der er en sammenhæng mellem ergonomisk eksponering
og brug af hjælpemidler.
48

Tabel 3.6: Brug af hjælpemidler fordelt efter ergonomisk eksponering (andele i
pct., der svarer “ofte”)
Lav Middel Høj
Højdeindstillelige brikse................................................. 77 86 89
Højdeindstillelige senge ................................................ 53 74 75
Personløftere, mobillift, stålift, loflift............................... 15 26 40
Indstillelige stole/taburetter............................................ 79 73 80
Lette forflytningshjælpemidler ....................................... 23 28 35
Personhjælp til løft og forflytninger ................................ 19 42 56
Andre hjælpemidler ....................................................... 18 23 42
Som tabellen viser, er der en tendens til, at jo mere ergonomisk eksponeret
man er, des større bliver andelen, der gør brug af de nævnte hjælpemidler.
Vi genfinder ikke samme entydige tendens i forhold til analyser for sammenhænge
mellem brug af hjælpemidler og kropslige belastninger. Tabel
3.7 viser, at det især er dem, der er i middel grad er udsat for kropslige belastninger,
der bruger de nævnte hjælpemidler. Kun hvad angår brug af højdeindstillelige
brikse og indstillelige stole/taburetter, er det de højt eksponerede,
der hyppigst bruger hjælpemidlerne.
Tabel 3.7: Brug af hjælpemidler fordelt efter kropslige belastninger (andele i pct.,
der svarer “ofte”)
Lav Middel Høj
Højdeindstillelige brikse................................................. 68 89 95
Højdeindstillelige senge ................................................ 66 80 51
Personløftere, mobillift, stålift, loflift............................... 26 27 17
Indstillelige stole/taburetter............................................ 68 77 88
Lette forflytningshjælpemidler ....................................... 27 33 23
Personhjælp til løft og forflytninger ................................ 33 50 20
Andre hjælpemidler ....................................................... 22 30 22
49

4 Fysiske gener og arbejdsulykker
Som vi har set i forrige kapitel, er en del fysioterapeuter i deres daglige arbejde
eksponeret for ergonomiske belastninger og arbejde, der belaster forskellige
dele af kroppen (det vi kaldte kropslige belastninger). Vi så også,
hvordan en stor del af fysioterapeuterne vurderer, at deres arbejde i en eller
anden grad er fysisk belastende. Resultaterne viste, at der var sket en positiv
udvikling siden 1992 i form af en (mindre) reduktion i andelen, der ofte er
udsat for såvel ergonomiske eksponeringer som kropslige belastninger, og
vi så en stigning i brugen af hjælpemidler. Men kan denne udvikling i arbejdsmiljøet
aflæses på fysioterapeuternes helbred? I dette kapitel ser vi
nærmere på fysioterapeuternes bevægeapparatbesvær for 12 år siden og i
dag.
Figur 4.1: Har du på noget tidspunkt indenfor de sidste 12 måneder haft besvær
(smerte eller ubehag) i…. (fordelt efter 1992-undersøgelsen og 2004-undersøgelsen,
andele i pct. der svarer “Ja”)
Ben
Albuer
Hofter
Øvrige fingre
Fodled/fødder
Knæ
Tommelfingre
Håndled/hænder
Ryggens øvre del
Skuldre
Ryggens nedre del
Nakke
0 10 20 30 40 50 60
1992 2004
Figuren er rangordnet efter resultaterne af 2004-undersøgelsen. Som figuren
viser, er det nakke, ryg og skuldre, som flest fysioterapeuter har gener i
(mellem 45% og 61%). Men også en del (omkring hver tredje) har gener i
håndled/hænder og tommelfingre, mens mellem hver femte og hver fjerde
har gener, smerter eller ubehag i de øvrige fingre, fodled/fødder og knæ.
51

Figuren viser også en udvikling siden 1992-undersøgelsen, der desværre ser
ud til at gå i den forkerte retning. Det generelle billede er, at andelen med
bevægeapparatbesvær er steget indenfor de sidste 12 år. Det kan virke overraskende
sammenholdt med resultaterne i forrige kapitel, der viste en positiv
udvikling med faldende belastninger og stigende brug af hjælpemidler.
Stigningen i selvrapporterede gener i bevægeapparatet kan muligvis være
udtryk for et større fokus og dermed også en større individuel opmærksomhed
på problemet inden for de seneste år. Men også øget tempo/tidspres,
mangelfuld instruktion i brug af hjælpemidler og andet kan være medvirkende
forklaringer på den konstaterede udvikling.
4.1 Fysiske gener set i forhold til eksponeringer
Vi har set nærmere på forekomsten af fysiske gener i forhold til fysioterapeutens
ergonomiske eksponering og kropslige belastninger i arbejdet.
Som det fremgår af figur 4.2, er der en meget klar tendens til, at jo højere
grad af kropslig belastning i arbejdet, des hyppigere forekommer besvær i
bevægeapparatet. Forskellene er mest markante i forhold til håndled/hænder,
tommelfingre og øvrige fingre.
Figur 4.2: Besvær, smerte eller ubehag seneste år fordelt efter grad af kropslige
belastninger i arbejdet (andele i pct. der svarer “ja”)
80
60
40
20
0
Nakke
Ryggens nedre del
Skuldre
Tommelfingre
Lav Middel Høj
Nu vil vi vende blikket mod de ergonomiske eksponeringer i arbejdet i relation
til bevægeapparatbesvær. Som tabel 4.1 viser, er der en klar tendens til,
at jo mere ergonomisk eksponeret man er, des større bliver andelene, der
rapporterer gener i ryggens øvre og nedre del. Tendensen er den samme,
hvad angår gener i knæene, men forskellene er ikke lige så klare. Der gen-
52
Hofter
Albuer
Ben

findes ingen forskelle i relation til ergonomisk eksponering for så vist angår
de øvrige dele af bevægeapparatet.
Tabel 4.1: Besvær, smerte eller ubehag de sidste 12 måneder fordelt efter eksponering
for ergonomiske belastninger (andele i pct., der svarer “Ja”)
Lav Middel Høj
Ryggens øvre del .......................................................... 39 50 64
Ryggens nedre del ........................................................ 47 70 73
Knæ............................................................................... 20 34 35
Analyser i forhold til, hvilken sektor man arbejder i viser nogle markante
forskelle. Således har dem, der arbejder i det private markant hyppigere end
dem, der arbejder i det offentlige gener i:
nakke (71% i det private mod 56% i det offentlige)
skuldre (61% mod 50%)
albuer (27% mod 13%)
håndled/hænder (53% mod 28%)
tommelfingre (55% mod 23%)
øvrige fingre (36% mod 13%), og
ryggens øvre del (56% mod 41%).
Der er ingen væsentlige forskelle mellem privat og offentlig i relation til
gener i ryggens nedre del, hofter, ben, knæ og fodled/fødder.
Når vi ser på bevægeapparatbesvær i forhold til alder (se tabel 4.2), viser
resultaterne (som forventet) en tendens til, at dem over 40 år hyppigere end
dem under 40 år rapporterer gener og besvær i de oplistede dele af bevægeapparatet.
Der er dog enkelte undtagelser. Analyserne viser nemlig en omvendt
tendens i forhold til besvær, smerter og ubehag i ryggen (såvel øvre
som nedre del af ryggen). Her svarer de yngste hyppigere end de ældste, at
de har haft besvær det seneste år.
53

Tabel 4.2: Besvær, smerte eller ubehag de sidste 12 måneder fordelt efter alder
(andele i pct., der svarer “Ja”)
Op til 29 år 30-39 år 40-49 år 50 år eller mere
Nakke ................................................. 52 59 67 64
Skuldre ............................................... 45 50 56 58
Albuer ................................................. 9 16 22 20
Håndled/hænder................................. 33 34 36 42
Tommelfingre...................................... 25 30 34 43
Øvrige fingre....................................... 14 16 22 25
Ryggens øvre del ............................... 47 43 48 41
Ryggens nedre del ............................. 64 59 59 54
Hofter.................................................. 11 12 22 21
Ben ..................................................... 5 12 15 24
Knæ.................................................... 24 26 26 33
Fodled/fødder ..................................... 12 19 20 31
Vi kan kun gisne om årsagerne til, at de yngre hyppigere end de ældre rapporterer
om gener i ryggen. Det kan være udtryk for, at der er sket en selektion,
således at flere ældre med rygbesvær har forladt faget, således at vi
kun har de stærkeste af den ældre generation tilbage. De generelt små forskelle
i bevægeapparatbesvær aldersgrupperne imellem underbygger denne
teori. Forskellene kan imidlertid også være udtryk for en større bevidsthed
og opmærksomhed blandt de unge om rygbesvær i forbindelse med fysioterapiarbejdet.
4.2 Graden af besvær
Vi bad de svarpersoner, der svarede bekræftende på spørgsmålet om de indenfor
det seneste år havde haft besvær (smerter eller ubehag) i de oplistede
kropsdele om at angive graden af besvær indenfor de seneste 3 måneder.
Det var muligt at svare på en skala fra 0-9, hvor 0 stod for slet intet besvær
og 9 stod for værst mulig smerte. I analyserne har vi delt skalaen op i tre
grupper, hvor 0-3 kategoriseres som “lidt” besvær, 4-6 kategoriseres som
“noget” og 7-9 kategoriseres som “meget” besvær.
Som det fremgår af figur 4.2 er der en sammenhæng mellem om man har
haft gener det seneste år og graden af besvær indenfor de seneste 3 måneder.
Jo større andelen er, der har oplevet gener de seneste år, des større bliver
andelen, der angiver, at de har haft noget eller meget besvær i relation
til den pågældende kropsdel.
Figuren viser, at de mest udtalte gener forekommer i nakke, ryg og skuldre.
Mellem 20% og 40% har gener i hænder, fingre, knæ og fødder.
54

Figur 4.2: Bevægeapparatbesvær
Ben
Albuer
Hofter
Øvrige fingre
Fodled/fødder
Knæ
Tommelfingre
Håndled/hænder
Ryggens øvre del
Skuldre
Ryggens nedre del
Nakke
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Ikke noget besvær/ubesvaret Lidt Noget Meget
4.3 Arbejdsbetingede lidelser
Vi har i dette og forrige kapitel set, at mange fysioterapeuter oplever, at de
er udsat for arbejde, der belaster forskellige dele af kroppen, og vi har set, at
en del fysioterapeuter også det seneste år har været besværet af smerter
m.m. i bevægeapparatet. I undersøgelsens spørgsmål 129 bad vi svarpersonerne
vurdere, om de har en lidelse eller sygdom, der helt eller delvist skyldes
deres arbejde. Hertil svarer hver femte fysioterapeut “Ja”.
Tabel 4.3: Har du en lidelse eller sygdom, som du helt eller delvis mener skyldes
dit arbejde? Andele i procent
Ja ........................................................................................................................ 20
Nej....................................................................................................................... 80
Arbejdsbetingede lidelser forekommer lige hyppigt blandt ledere og medarbejdere
i den offentlige og private sektor, på store, mellemstore og små arbejdspladser
samt blandt mænd og kvinder. Der er heller ingen variationer i
forhold til ugentlig arbejdstid.
Til gengæld viser analyserne klare forskelle i forhold til alder. Som figur
4.3 viser, er der en klar tendens til, at jo ældre fysioterapeuten er, des større
bliver andelen, der vurderer, at de har en lidelse eller sygdom, der helt eller
55

delvist skyldes arbejdet. Blandt dem over 50 år er det mere end hver tredje,
der svarer, at det er tilfældet.
Figur 4.3: Har du en lidelse eller sygdom, som du helt eller delvist mener skyldes
dit arbejde, andel i pct. der svarer “Ja” fordelt efter alder
Mere end 50 år
41-50 år
31-40 år
Op til 30 år
0 5 10 15 20 25 30 35 40
Når vi ser på forekomsten af arbejdsbetingede lidelser i forhold til eksponering
for hhv. ergonomiske og fysiske belastninger i arbejdet, viser der sig
ligeledes nogle klare forskelle.
Tabel 4.4 Har du en lidelse, der skyldes dit arbejde? Andele i procent
Ergonomisk eksponering
Ja Nej
Lav .................................................................................................... 13 87
Middel ............................................................................................... 24 76
Høj .................................................................................................... 32 68
Kropslige belastninger
Lav .................................................................................................... 10 90
Middel ............................................................................................... 25 75
Høj .................................................................................................... 30 70
Tabel 4.4 viser, at jo højere ergonomisk eksponering og kropslige belastninger
i arbejdet, des større bliver andelene, der vurderer, at de har en lidelse
eller sygdom, der helt eller delvist skyldes deres arbejde.
Endelig blev de svarpersoner, der svarede bekræftende på, at de havde en
lidelse eller sygdom, der helt eller delvist skyldes deres arbejde, bedt om at
oplyse, om dette havde haft indflydelse på deres valg af arbejdssted/arbejdsopgaver
og arbejdstid.
56

Godt hver anden (52%, n=143) svarede at lidelsen/sygdommen havde haft
indflydelse på deres valg af arbejdssted og -opgaver, og 38% (n=143) svarer,
at det har haft indflydelse på deres valg af arbejdstid. Resultaterne her
signalerer, at lidelserne har en ikke ubetydelig alvorsgrad, samt at flere arbejdspladser
udviser socialt ansvar og rummelighed.
Analyser, i forhold til, hvor man arbejder, viser, at dem, der arbejder på sygehuse
og på et center, plejehjem eller institution, hyppigere end klinikejerne/indlejerne
svarer, at deres arbejdsbetingede lidelse har haft indflydelse
på deres valg af arbejdssted og -opgaver. Omvendt svarer klinikejerne/indlejerne
hyppigere end de øvrige, at det har haft indflydelse på deres valg af
arbejdstid.
Analyser i forhold til ugentlig arbejdstid viser nogle klare forskelle:
• Dem på deltid og dem med en normal 37 timers arbejdsuge svarer
klart hyppigere end dem, der arbejder 38 timer eller mere om ugen,
at deres arbejdsbetingede lidelse har haft indflydelse på deres valg af
arbejdssted- og opgaver (65% blandt dem på deltid og 51% blandt
dem med 35-37 timer om ugen mod 25% blandt dem med 38 timer
eller mere om ugen svarer bekræftende)
• Dem på deltid svarer markant hyppigere end de øvrige, at deres arbejdsbetingede
lidelse har haft indflydelse på deres valg af arbejdstid
(53% blandt dem på deltid mod hhv. 21% blandt dem med 35-37 timer
og 29% blandt dem med 38 timer om ugen eller mere, svarer
bekræftende).
Også dette resultat underbygger, at der er tale om alvorlige lidelser, og at
valget af nedsat tid for en del sker af skåne- og helbredshensyn.
4.4 Arbejdsulykker
1,8% (svarende til 13 personer i denne undersøgelse) har indenfor det seneste
år været udsat for en anmeldelsespligtig arbejdsulykke, dvs. en arbejdsulykke,
der medførte fravær fra arbejdet 1 dag eller mere. Dem, der har været
udsat for en arbejdsulykke seneste år kommer primært fra den offentlige
sektor.
Blandt dem, der har været udsat for en arbejdsulykke oplyser 10 personer
(svarende til 77%), at ulykken er blevet meldt til Arbejdstilsynet. Én person
svarer, at ulykken ikke er blevet anmeldt, og de resterende svarer “ved ikke”.
Sammenlignet med andre brancher, hvor de anmeldte arbejdsulykker
til Arbejdstilsynet typisk er på 50%, er der her tale om en høj anmeldefrekvens.
57

5 Det fysioterapeutiske dilemma
Fysioterapeuten er via sin uddannelse grundigt skolet i anatomi og har basisviden
om mennesket, dets bevægelser og funktionsevne. Og det praktiske
arbejde består dybest set i at få andre til at passe på deres kroppe i forskellige
sammenhænge. Fysioterapeuterne har altså både masser af teoretisk viden
om kroppens funktioner og reaktioner og praktisk erfaring med, hvordan
man fysisk bedst passer på sig selv. Men bruger fysioterapeuterne denne
viden i praksis – også overfor sig selv? I de forrige kapitler har vi beskrevet
de fysiske og ergonomiske arbejdsmiljøbelastninger, som fysioterapeuterne
dagligt udsættes for, samt de kort- og langsigtede konsekvenser
heraf. På baggrund heraf er svaret på ovenstående spørgsmål; “Nej, ikke
altid”. I forskellige sammenhænge er dette blevet kaldt “det fysioterapeutiske
dilemma”. Inden iværksættelsen af nærværende undersøgelse forelå der
en tese om, at “det fysioterapeutiske dilemma” eksisterer, og et af formålene
med undersøgelsen var at søge at indkredse, hvorfor fysioterapeuten af
og til udfører sit arbejde med eget helbred som indsats.
I undersøgelsens spørgsmål 94 har vi søgt at indkredse årsagerne til det fysioterapeutiske
dilemma ved at opliste en række mulige årsager til, at man
af og til foretager handlinger i arbejdet, som man inderst inde godt ved, kan
være til fare for helbredet. Resultaterne fremgår af tabel 5.1, der er rangordnet
efter hyppighed. Det var muligt at vælge flere svar. Vi har valgt kun at
medtage de svarpersoner (79% af alle), der har oplyst, at deres primære opgave/kerneydelsen
er behandling/træning (inkl. rådgivning og vejledning),
pga. spørgsmålenes indhold og karakter.
Tabel 5.1 Jeg foretager nogle gange handlinger i mit arbejde, som jeg inderst inde
godt ved kan være til fare for mit helbred. Det gør jeg…
Andel i pct. (n=570)
1. af hensyn til patienten/klienten ................................................................ 51
2. fordi der ikke er andre kolleger i nærheden, der kan give en
hjælpende hånd........................................................................................... 31
3. fordi det plejer at gå godt......................................................................... 29
4. fordi jeg er i tidsnød, når jeg arbejder og derfor tager en chance for at
nå det, jeg skal ............................................................................................ 26
5. fordi jeg vil tilgodese behandlingskonceptet ............................................ 25
6. fordi de fysiske rammer for arbejdets udførelse er uhensigtsmæssige ... 24
7. fordi hjælpemidlerne/teknikken ikke virker eller ikke er til rådighed, når
jeg skal bruge det ........................................................................................ 15
8. fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal gøre............................................. 4
9. fordi mine kolleger synes, jeg er ”hysterisk”, hvis jeg insisterer på
noget andet ................................................................................................. 1
10. Jeg tager aldrig den slags chancer i mit arbejde ................................... 19
59

Vi vil først se lidt nærmere på dem, der siger, at de aldrig tager den slags
chancer i deres arbejde. Tabellen viser, at knap én ud af fem fysioterapeuter
med behandling/træning som hovedopgave svarer, at de aldrig tager chancer,
der er til fare for deres helbred.
Kvinder og mænd svarer lige hyppigt, at de ikke tager den slags chancer i
arbejdet. Og der er heller ingen forskelle i relation til arbejdspladsens størrelse,
samt om man arbejder som eneste fysioterapeut på arbejdsstedet eller
har andre fysioterapeutkolleger. Til gengæld viser analyserne at:
• ledere med personaleansvar (24%) en smule hyppigere end medarbejdere
(17%) svarer, at de ikke tager den slags chancer (ikke signifikant)
• dem der arbejder i den private sektor hyppigere end dem i den offentlige
sektor svarer, at de ikke tager den slags chancer (25% i det
private mod 13% i det offentlige). (Forskellen er signifikant)
• gruppen af 40-49-årige en smule hyppigere end de øvrige ikke tager
den slags chancer i arbejdet (25% blandt de 40-49 årige mod hhv.
12% blandt dem under 30 år, 19% blandt de 30-39 årige og 18%
blandt dem over 50 år). (Forskellene er ikke signifikante).
5.1 Begrundelserne for at tage chancer i arbejdet
Opsummerende kan vi sige, at dem, der erkender, at de foretager handlinger
i arbejdet til fare for eget helbred hyppigst findes blandt unge, almindelige
medarbejdere i den offentlige sektor. Men hvordan ser det ud, når vi ser på
begrundelserne for at foretage noget i arbejdet som man inderst inde godt
ved er til fare for eget helbred?
Tabel 5.1 viser, at den hyppigst angivne begrundelse for at tage chancer i
arbejdet med risiko for helbredet er hensynet til klienten/patienten. Set i et
forebyggelsesperspektiv er det vanskeligt som arbejdsplads eller fagforening
at gøre så meget ved dette. Klient-/patientkontakten er kernen af fysioterapeutens
arbejde, og der ligger megen faglig stolthed i at give den bedst
mulige behandling – også selvom det nogle gange går ud over én selv. Til
gengæld synes der at være større forebyggelsesmuligheder i forhold til dem,
der siger, at de tager chancer i arbejdet med risiko for helbredet på grund af
tidsnød, uhensigtsmæssige fysiske rammer for arbejdets udførelse og manglende
hjælpemidler.
Analyser, i forhold til alder, arbejdspladsens størrelse samt om man arbejder
som eneste fysioterapeut på arbejdsstedet, eller om der er andre fysioterapeutkolleger,
viser ingen væsentlige forskelle. Billedet varierer en smule
mere i forhold til køn, anciennitet, om man er leder eller medarbejder, samt
om man arbejder i den offentlige eller private sektor:
60

Leder/medarbejdere
Ansatte medarbejdere begrunder hyppigere end ledere med personaleansvar,
at de foretager handlinger til fare for eget helbred med:
• at der ikke er andre kolleger i nærheden (34% blandt medarbejderne
mod 16% blandt ledere med personaleansvar)
• at de fysiske rammer er uhensigtsmæssige (27% blandt medarbejderne
mod 8% blandt lederne), og
• at hjælpemidlerne ikke virker eller ikke er til rådighed (18% blandt
medarbejderne mod 5% blandt ledere med personaleansvar).
Offentlig/privat
Analyserne viser, at dem, der arbejder i den offentlige sektor hyppigere end
dem, der arbejder i det private begrunder det, at de foretager handlinger til
fare for eget helbred med:
• at der ikke er andre kolleger i nærheden, der kan give en hjælpende
hånd (38% i det offentlige mod 19% i det private), og
• at de fysiske rammer er uhensigtsmæssige (30% i det offentlige mod
16% i det private).
Anciennitet
Ser vi på, hvor længe man har arbejdet som fysioterapeut, viser resultaterne,
at dem med kortest anciennitet hyppigere end dem med længere anciennitet
begrunder de chancer, der tages i arbejdet med, at de fysiske rammer er
uhensigtsmæssige (hhv. 29% og 30% blandt dem med under 5 år og 6-10
års anciennitet mod hhv. 19% og 21% blandt dem med 11-25 års anciennitet
og mere end 25 års anciennitet).
Køn
Endelig viser analyser i forhold til køn, at kvinderne hyppigere end mændene
begrunder det, at de foretager handlinger til fare for eget helbred med:
• at der ikke er andre kolleger i nærheden til at give en hjælpende hånd
(34% blandt kvinderne mod 18% blandt mændene)
• at de fysiske rammer er uhensigtsmæssige (26% blandt kvinderne
mod 16% blandt mændene), og
• at hjælpemidlerne/teknikken ikke virker eller ikke er til rådighed, når
det skal bruges (17% blandt kvinderne mod 6% blandt mændene).
61

6 Det attraktive fysioterapeut arbejde
Det attraktive arbejde indeholder sædvanligvis en bred vifte af forskelligt
indhold. Doseringen af ingredienser i det attraktive er langt hen ad vejen en
personlig smagssag. I undersøgelsen blev fysioterapeuterne bedt om at udpege,
hvilke forhold i arbejdet, de synes er særligt vigtigt for, at det kan
leve op til det, de selv forstår som det gode, attraktive fysioterapeutarbejde.
De skulle tage stilling til 21 forskellige arbejdskvaliteter. Der skulle prioriteres
på en skala fra 1 (=ikke særlig vigtigt) til fire (=meget vigtigt). Tabel
6.1 viser, hvilke kvaliteter i arbejdet fysioterapeuterne finder allervigtigst
for, at det kan leve op til deres ideal om et godt arbejde.
Deltagerne skulle desuden tage stilling til, i hvor høj grad de respektive
kvaliteter i arbejdet var til tilstede i deres arbejde. De skulle på en skala fra
1=“slet ikke opfyldt” til 4=“opfyldes i meget høj grad” bedømme, i hvilken
grad idealet er opfyldt i virkeligheden. Vi vil først se på, hvad der karakteriserer
det gode fysioterapeutarbejde. Efterfølgende vil vi belyse om/hvor der
er harmoni eller en kløft mellem ideal og virkelighed.
6.1 Det gode arbejde
Tabel 6.1 er meget “højretung”. Alle undersøgte kvaliteter i arbejdet er
gennemsnitligt placeret over skalaens midtpunkt (2.5). Det vil sige, at flertallet
finder arbejdskvaliteterne vigtigt eller meget vigtigt. Det kan ses som
et udtryk for, at man kan ikke skyder nogle af kvaliteterne helt til side.
63

Figur 6.1: Det gode arbejde. Prioriteringer af elementer på en skala fra 1 til 4
Kunne lave faglig kvalitet i arbejdet
Arbejdets positive betydning for andre
Arbejde-fritid foreneligt
Frihed, selvstændighed
Udvikle mig, lære nyt
God leder
Passende arbejdstid
Arbejdsplads åben for nytænkning
Engagerede kolleger
Se resultat af arbejdet
Fagligt modspil
Udfordrende opgaver
Værdsættelse
Variation og afveksling
Tryghed i ansættelsen
Tværfagligt samarbejde
Tid til fordybelse
God løn
Bruge sin krop
Arbejdet overskueligt
Mulighed for karriere
0% 20% 40% 60% 80% 100%
1: Ikke særligt vigtigt 2 3 4: Meget vigtigt
I figur 6.1 er de forskellige arbejdskvaliteter rangordnet ud fra fysioterapeuternes
prioritering af, at forholdet er meget vigtigt.
Topscorerne på listen over fysioterapeuternes bedømmelse af det gode arbejde
er, at jobbet skal kunne give mulighed for, at man skal kunne lave
faglig kvalitet i arbejdet, og at ens arbejde skal have positiv betydning for
andre. Andre meget vigtige bestanddele i det attraktive arbejde er, at arbejde
og fritids-/familieliv skal være foreneligt. Arbejdet skal være forbundet
med frihed og selvstændighed, og der skal være mulighed for at man kan
udvikle sig og lære nyt i arbejdet. “God leder” er også med i topprioriteringen.
64

I den modsatte ende af listen over kvaliteter i arbejdet finder vi, at fysioterapeuterne
ikke har karrieren særligt langt fremme i bevidstheden, når de
skal karakteriserer, hvad der kendetegner et godt arbejde. At have et overskueligt
arbejde, at kunne bruge sin krop, og “god løn” er andre elementer
som optræder nederst på listen.
Ud fra svarmønstret kan konkluderes, at fysioterapeuterne lægger mere
vægt på de immaterielle værdier, hvorimod forhold så som tryghed i ansættelsen,
god løn og karriere er vigtigt for mange, men er placeret længere
nede på listen over, hvad der vurderes som betydningsfuldt.
Der er visse forskelle i svarmønstret fysioterapeuterne i mellem. Resultaterne
viser følgende nuancer:
Kønsforskelle
På en lang række områder prioriterer kvinder og mænd ens i forhold til,
hvad et attraktivt arbejde bør indeholde. På andre områder skiller de sig ud
fra hinanden. Kvinderne vægter således følgende kvaliteter som meget vigtige
markant hyppigere end mændene (rangordnet, startende med største
afvigelse): Tværfagligt samarbejde. En god leder. Møde anerkendelse og
værdsættelse. Tid til fordybelse og Tryghed i ansættelsen. Kun på et område
prioriterer mænd hyppigere end kvinder, at forholdet er meget vigtigt, nemlig
i forhold til “God løn”.
Aldersforskelle
Der er mange lighedstræk aldersgrupperne i mellem, men der er også visse
forskelle. I tabel 6.1 er de mere markante forskelle illustreret. Der er taget
udgangspunkt i de, der har svaret, at arbejdskvaliteten er meget vigtigt. Aldersgrupper,
hvor der er flest respektive færrest, der har prioriteret området,
som meget vigtigt er angivet i tabellen.
Tabel 6.1: Arbejdskvaliteter, der vurderes som meget vigtigt, fordelt på alder
- 29 år 30-39 år 40-49 år 50 år -
Arbejdet har positiv betydning for andre............ Lavest Højest
Kunne se resultatet af ens arbejde.................... Lavest Højest
Frihed og selvstændighed ................................. Lavest Højest Højest
Mulighed for at udvikle mig og lære................... Højest Lavest
Tid til fordybelse ................................................ Lavest Højest
Arbejdet er overskueligt..................................... Lavest Højest
Kvalificeret faglig med- og modspil.................... Højest Lavest
God leder .......................................................... Lavest Højest
Mulighed for karriere ......................................... Højest Lavest
Tryghed i ansættelsen....................................... Lavest Højest
Arbejde og familieliv skal være foreneligt .......... Højest Lavest
65

De yngste fysioterapeuter (dvs. under 30 år) prioriterer hyppigere end de
øvrige aldersgrupper, at arbejdet skal give mulighed for, at man kan udvikle
sig og lære, at der skal være kvalificeret fagligt med- og modspil, og muligheden
for karriere skal være til stede.
De ældste fysioterapeuter adskiller sig fra de øvrige grupper ved, at de hyppigere
prioriterer følgende forhold som meget vigtigt: At arbejdet skal have
positiv betydning for andre, og at man skal kunne se resultatet af det, man
udfører. Frihed og selvstændighed vægtes højt blandt de ældste. Arbejdet
skal være overskueligt, og så er trygheden i ansættelsen vigtigt.
Aldersgrupperne 30-39 år og 40-49 år er knap så markante i deres afkrydsninger.
Deres prioriteringer i forhold til kvalitetselementerne i det gode arbejde
er på mange områder placeret imellem de yngstes og ældstes. Visse
forhold er dog mere karakteristiske for midtergrupperne. Blandt de 40-49
årige er der således flest, der prioriterer: Frihed og selvstændighed i arbejdet,
tid til refleksion samt en god leder. For de lidt yngre – 30-39 årige – er
der især et element, der springer i øjnene, nemlig at arbejdet og fritid/familielivet
skal være foreneligt. Forklaringen er utvivlsomt, at i aldersgruppen
– de 30-39 årige – er der langt flest, der har hjemmeboende børn
under syv år.
6.1.1 Leder og medarbejder – forskelle
Lederes og medarbejders prioriteringer af kvaliteter i det gode arbejde ligner
i store træk hinanden. Kun på fire områder er der mere markante forskelle.
Flere ledere end medarbejder finder det således meget vigtigt, at der
er mulighed for karriere og engagerede kolleger, og “en arbejdsplads, der er
åben for nytænkning og initiativ” vægtes også begge højere blandt lederne
end blandt medarbejderne. Omvendt er der flest medarbejdere, der finder
det meget vigtigt, at man møder anerkendelse og værdsættelse i arbejdet.
6.2 Det gode arbejde i praksis
Fysioterapeuterne blev også bedt om at tage stilling til, i hvor høj grad de
ovennævnte arbejdskvaliteter er opfyldt i deres arbejde. Ved hvert element
skulle de på en skala fra 1 til 4 angive, om det attraktive er til stede i arbejdet,
dvs. de kunne svare fra 1 (=slet ikke opfyldt) til 4 (= at det er opfyldt i
høj grad).
I figur 6.2 er vist den gennemsnitlige score for dels elementerne i det gode
arbejde, dels om elementerne er opfyldt i ens eget arbejde. Ud fra søjlerne i
figuren kan aflæses, hvilke attraktive sider ved jobbet, der er godt respektive
dårligt opfyldt, samt om der er overensstemmelsen mellem idealet om
det gode arbejde og virkelighed.
66

Hvis der er for lidt af dét, som gør arbejdet attraktivt, kan det give anledning
til utilfredshed og overvejelser om skift til noget andet. Hvis der er for
meget af noget, som ikke er så vigtigt, så kan det også være galt og give
anledning til utilfredshed.
Figur 6.2: Det gode arbejde – ideal og virkelighed
Ideal/praksis: 1=Ikke vigtigt/ikke opfyldt .………... 4=Meget vigtigt/I høj grad opfyldt
Kunne lave faglig kvalitet i arbejdet
Arbejdets positive betydning for andre
Frihed, selvstændighed
Udvikle mig, lære nyt
Arbejde-fritid foreneligt
God leder
Arbejdsplads åben for nytænkning
Se resultat af arbejdet
Engagerede kolleger
Fagligt modspil
Passende arbejdstid
Udfordrende opgaver
Variation og afveksling
Værdsættelse
Tryghed i ansættelsen
Tværfagligt samarbejde
Tid til fordybelse
God løn
Bruge sin krop
Arbejdet overskueligt
Mulighed for karriere
1 1,5 2 2,5 3 3,5 4
Ideal I praksis
Resultaterne viser, at der langt hen ad vejen er en god overensstemmelse
mellem det attraktive og dét, som virkeligheden byder på.
Kløften mellem ønske og virkelighed er størst i forhold til at have tid til
fordybelse. Andre forhold, som tilsyneladende trænger til et eftersyn på
mange fysioterapeuters arbejdspladser synes at være muligheden for, at
man kan udvikle sig og lære i arbejdet, få fagligt med- og modspil, og få
67

edre mulighed for at kunne lave fagligt kvalitet i arbejdet. Det er væsentlige
elementer i fysioterapeuternes kerneydelse, som trænger sig på. Hertil
kommer god ledelse og ønsket om større åbenhed for nytænkning på arbejdspladsen,
som en del ikke synes er opfyldt godt nok. Lønnen er et andet
felt, hvor der er et mere tydeligt forskel mellem ønske og realitet.
På andre områder af stor betydning for fysioterapeuterne er der god overensstemmelse
mellem det attraktive og virkeligheden. De både ønsker og
oplever, at deres arbejde har positiv betydning for andre. Arbejdet er varieret
og afvekslende, kollegerne er engagerede, og for mange synes ønsket
om tværfagligt samarbejde opfyldt i rimelig grad. Arbejdstiden opleves som
passende, og tryghed i ansættelsen er rimelig for de fleste. Karriere har ikke
en høj placering på alles ønskeliste, men det synes at være inden for rækkevidden
for mange.
Kun på et område er der en overopfyldelse. Det handler om at bruge sin
krop. At have et arbejde som er overskueligt er tæt på at være overopfyldt –
nogle synes måske at det næsten er for overskueligt.
6.2.1 Opfyldelsen af det attraktive for ledere og medarbejdere
Lederne synes i større udstrækning end medarbejderne, at de forskellige
jobattraktioner er opfyldt i deres job. Det gælder på de fleste områder. Forskellen
– i ledernes favør – findes især i forhold til mulighed for karriere, at
have en god leder og god løn. Også på andre områder skiller lederne sig
positivt ud i forhold til medarbejderne. Det drejer sig om at have frihed og
selvstændighed i jobbet, have spændende og udfordrende opgaver, og have
mulighed for at udvikle sig og lære nyt i arbejdet. Modsat angiver medarbejderne
lidt hyppigere end lederne følgende forhold som bedre opfyldt: At
arbejdet og familielivet er foreneligt, tryghed i ansættelsen, at arbejdet er
overskueligt, og der er mulighed for at bruge sin krop.
Sammenfattet peger resultaterne på, at elementerne i det udviklende arbejde
er mest til stede i lederjobbet. Det genfindes også i medarbejdernes job,
men typiske karakteristika i det traditionelle lønarbejde toner billedet.
6.2.2 Unge og ældre – opfyldelsen af det attraktive
På flere områder findes der at være en klar sammenhæng mellem alder og
oplevelsen af opfyldelsen af det attraktive. Andelen som finder at jobattraktiviteten
er opfyldt er faldende med alder. Det gælder i forhold til:
68
• kunne lave faglig kvalitet i arbejdet
• arbejdet har positiv betydning for andre
• kunne se resultatet af ens arbejde
• have spændende og udfordrende arbejde
• mulighed for at udvikle sig og lære nyt
• variation og afveksling i arbejdet
• engagerede kolleger

• arbejdspladsen åben for nytænkning og initiativ
• mulighed for karriere.
På disse områder er de yngste fysioterapeuter mere kritiske end deres ældre
kolleger. De yngste oplever således en række forhold som dårligere opfyldt,
end tilfældet er blandt deres midaldrende og ældre kolleger. Det drejer sig
om det centrale ved selve arbejdet, i forhold til ydelsen og til kompetence-
og udviklingsmulighederne.
En mulig tolkning synes at være, at de unges særlige forventninger, viden
og færdigheder og engagement ikke bliver tilfredsstillende honoreret. En
anden mulig fortolkning er, at forventninger og attraktiviteten ved fysioterapeutjobbet
i nogen grad ændres i løbet af ens livscyklus og erfaringsudvikling.
Uanset tolkning peger resultatet på, at det utvivlsomt vil være givtig
og lærerigt at tage resultatet op til debat og behandling på klinikker og
afdelinger, hvor unge og ældre fysioterapeuter arbejder sammen.
69

7 Forandringer på arbejdspladsen og
jobtilfredshed
I dette kapitel ses der mere overordnet på fysioterapeuternes syn på deres
arbejde. Hvordan er tilfredsheden med arbejdet som helhed, alt taget i betragtning?
Er der sket ændringer i jobtilfredsheden? Har den udviklet sig i
positiv eller i negativ retning? Sammenhængen mellem forandringer i arbejdet
og jobtilfredshed belyses. Hvad er det for typer forandringer fysioterapeuterne
har været udsat for? Hvordan er reaktionerne herpå? Og hvordan
er sammenhængen mellem forandret arbejdssituation og fysioterapeuternes
velbefindende? Det er nogle af spørgsmålene som behandles i kapitlet.
7.1 Jobtilfredshed
89% af fysioterapeuterne er – samlet set – meget tilfredse eller tilfredse
med deres arbejde. Som det fremgår af figur 7.1 er kun 1% direkte utilfreds.
Figur 7.1: Hvor tilfreds er du med dit arbejde som helhed, alt taget i betragtning?
Procentandele
49%
10%
1%
40%
meget tilfreds tilfreds mindre tilfreds utilfreds
Billedet i figur 7.1 varierer ikke væsentligt i forhold til om man er kvinde
eller mand eller set i forhold til alder. Og tilfredshed med jobbet er stort set
lige udbredt samlet set blandt fysioterapeuterne i den private som i den offentlige
sektor. I den private sektor er der dog internt visse forskelle. Næsten
alle (97%) klinikejerne udtrykker tilfredshed med deres arbejde; blandt
indlejerne er andelen lidt mindre, og 11% angiver, at de er mindre tilfreds,
og 3% at de er direkte utilfredse.
Tilfredshed med jobbet varierer mere markant set i relation til om man er
leder (med- og uden personaleansvar) eller medarbejder, se figur 7.2 Over
71

halvdelen (56%) af lederne er meget tilfredse med deres arbejde som helhed,
alt taget i betragtning; tilsvarende andel er “kun” 35,5% blandt medarbejderne.
Blandt lederne er tilfredsheden med arbejdet stort set lige udbredt uafhængigt
af, om man er leder for et lille, større eller et stort personale. Og tilfredsheden
med lederjobbet et stort set lige udbredt blandt kvindelige som
mandlige ledere. Blandt lederne er der en mindre gruppe, der udtrykker
mindre tilfreds med lederjobbet – alle i denne gruppe er aldersmæssigt fra
40 år og opefter. Samlet set er aldersforskellen dog ikke statistisk signifikant.
Figur 7.2:Tilfredshed med arbejdet. Procentandele
procent
60
50
40
30
20
10
0
m eget tilfreds tilfreds m indre tilfreds utilfreds
leder medarbejder
7.2 Ændringer i tilfredshed med jobbet
Deltagerne i undersøgelsen fik stillet spørgsmålet: Har din tilfredshed med
jobbet ændret sig det seneste år? Svarene fremgår af figur 7.3.
Figur 7.3: Har tilfredsheden med jobbet ændret sig i det seneste år? Procentandele
72
procent
40
35
30
25
20
15
10
5
0
blevet mere tilfreds blevet mindre tilfreds den er uændret kan ikke svare, ny i
jobbet

Hver fjerde angiver, at de er blevet mere tilfreds. Lidt flere angiver det
modsatte – at de er blevet mindre tilfreds med jobbet. Det gælder for 30%.
Lidt over hver tredje synes ikke, at deres jobtilfredshed har ændret sig. Endelig
er der 7%, der ikke kan svare ordentligt på spørgsmålet, da de er ny i
jobbet.
Der findes ikke at være væsentlige forskelle i, om man har oplevelsen af, at
arbejdet har ændret sig i positiv eller negativ retning set i forhold til deltagernes
køn, derimod findes aldersforskelle. Andelen som synes, at de er
blevet mindre tilfreds med jobbet er stigende med alder. Blandt de yngste
under 30 år angives det af 17%, stigende til 34% blandt de, der er 50 år eller
ældre.
Inden for den offentlige sektor er der statistisk set ikke klare forskelle arbejdsområderne
i mellem i vurderingen af udviklingen i ens jobtilfredshed.
Det findes der derimod i den private sektor. Resultaterne viser således markante
forskelle i jobtilfredshed når klinikejere og indlejere sammenlignes.
Blandt klinikejerne er der dobbelt så mange, der angiver at deres jobtilfredshed
har udviklet sig positivt sammenlignet med de klinikejere, der
synes, at deres tilfredshed er blevet mindre. Blandt indlejerne er tendensen
modsat. 21% er blevet mere tilfredse, hvorimod 31% af indlejerne synes, at
deres tilfredshed har ændret sig i negativ retning.
Der findes endvidere forskelle i oplevelsen af udviklingen i jobtilfredshed
blandt ledere sammenlignet med medarbejderne. Flere ledere end medarbejdere
er blevet mere tilfredse; modsat er der relativt flere medarbejdere
end ledere, der er blevet mindre tilfreds med jobbet – nemlig henholdsvis
32% og 25%.
7.3 Forandringer i arbejdet og tilfredshed med jobbet
Analyser viser, at der er sammenhæng mellem oplevet tilfreds med arbejdet
og forandringer på arbejdspladsen. Blandt de, der har oplevet væsentlige
forandringer, der har berørt deres arbejdssituation, er forekomsten af tilfredsheden
med jobbet i dag mindre, sammenlignet med de fysioterapeuter,
der ikke har været berørt af forandringer (henholdsvis 35% og 45%, der er
meget tilfreds med arbejdet).
I det følgende vil vi se nærmere på de fysioterapeuter, der har oplevet, at
deres arbejdssituation er ændret på grund af gennemførte forandringer.
50% af samtlige fysioterapeuter har inden for det sidste år oplevet væsentlige
forandringer, der har berørt deres arbejdsvilkår. 43% svarede nej til
spørgsmålet, og 7% svarede “ved ikke, da jeg er ny på arbejdspladsen”.
73

Forandringer har især fundet sted på de større og store arbejdspladser. På
arbejdspladser med mere end 20 ansatte drejer det sig om 62%, på de små
med op til kun 5 ansatte “kun” 28%.
En forandret arbejdssituation er især et anliggende for fysioterapeuterne i
den offentlige sektor. Af tabel 7.1 fremgår det, at mere end 6 ud af 10 fysioterapeuter
i den offentlige sektor har oplevet, at deres arbejdssituation er
blevet væsentligt forandret inden for det seneste år. I den private sektor er
det “kun” knap 3 ud af 10.
Inden for den offentlige sektor varierer forekomsten af forandringer en del.
Hyppigste forekomst er på genoptræningscentrer (66%). På sygehusene set
under ét angiver 62% af fysioterapeuterne, at der det seneste år har været
væsentlige forandringer. Der er en vis variation sygehusafdelingerne i mellem
fx neurologisk afdeling (46%) og medicinsk/geriatrisk afdeling (80%).
Tabel 7.1: Arbejdspladsen udsat for væsentlige forandringer, der har berørt ens
egen arbejdssituation, fordelt på den private og offentlige sektor. Procentandele
Den private
sektor
Stat Amt Kommune
Forandringer............................. 29% 61% 64% 57%
Hvilke type forandringer er der tale om? Det kan vi få et indtryk af ud fra
fysioterapeuters egne beskrivelser. Et stort antal af fysioterapeuterne (365 i
alt) har med deres egne ord beskrevet, hvad det drejer sig om. Et udvalg af
udsagnene gengives nedenfor. Vi har ikke foretaget en egentlig systematisk
analysere af de mange skriftlige oplysninger. Det har tiden ikke tilladt. Svarene
er “grov”-sorteret. Som udgangspunkt er svarene to-delt ud fra oplysningen
om forandringen har haft en positiv eller negativ betydning. Neden
for bringes et udpluk, som vi finder er karakteristiske for materialet.
A. Forandringer – hvor effekten angives at være overvejende eller direkte
negativ
I fysioterapeuternes egne beskrivelser dominerer forandringer i form af omstillinger,
strukturændringer, rationaliseringer og nedskæringer.
Et udpluk, til illustration:
74
Vores afdelings opgaver er ændret til mere plejende end genoptræning
– det har gjort det mindre udfordrende og spændende.
Nedskæring i personalet og sengeafsnit nedlagt. Det har skabt
utryghed på afdelingen.
Nedskæringer og mange restriktioner. Noget af arbejdet udlagt
til privat firma, uden mulighed for tværfaglig samarbejde. Kvali-

teten i træningen skal sættes ned – og vi må ikke tilbyde den træning,
der er behov for.
Besparelser og nedlæggelse af stillinger – og et fagområde er
“skåret over”. Desuden skal en del projekter gennemføres uden
at normeringen ændres, hvorfor der skal omprioriteres kraftigt i
dét, der i forvejen er blevet prioriteret i.
Min afdeling er blevet flyttet – minimeret til meget få senge –
specialet bliver ikke prioriteret lægeligt.
Pga. strukturændringer er jeg mod min vilje blevet forflyttet til
andet arbejdsområde. Mine kolleger er blevet spredt. Det generer
mig meget.
BUM-modellens indførelse. Visitator mangler indsigt i fysioterapi,
og de vilkår vi har fået generer os meget.
Manglende ledelse pga. omstruktureringer i amtet. Det skabte
utryghed. Den øverste ledelse har desuden inddraget vores behandlingsrum
til egne kontorer.
Afdelinger, vi har samarbejdet med, er lukket. Det har medført
mindre varierede og spændende opgaver, men bedre mulighed
for planlægning. Alt i alt er det dog generende.
Ændringer i/udvidelse af arbejdstiden er et forhold, som også optræder i
en del af kommentarerne. Et udpluk, til illustration:
Der er indført aftenvagter for terapeuterne inkl. weekender og
helligdage. Det blev besluttet uden diskussion med terapeuterne
fra starten af.
Arbejdstiden er ændret – med aften- og weekendarbejde, det generer.
Men også ændringer i opgaverne, som jeg synes har givet
bedre kvalitet, men andre kolleger er meget negative.
Vi er blevet pålagt øgede weekendopgaver. Og vi er blevet færre
i hverdagen og har fået dårligere tid til genoptræninsgpatienter.
Som mellemleder skal jeg “sælge en vare” til min gruppe, som
jeg er utilfreds med.
Ændringer i ledelse og lederskift er et andet område, som også optræder
en del under beskrivelsen af de uønskede forandringer. Et udpluk til
illustration:
75

Ny ledelsesform, nedlæggelse af central fysioterapi, afskaffelse
af afdelingsfysioterapeuten – decentralisering til gruppen af terapeuter.
Det er tidsrøvende og et stressmoment – og det har givet
usikkerhed om nedlæggelse af overfysioterapeutstilling vil
betyde, at der vil komme mindre god faglig ledelse.
Amtets fysio- og ergoterapier er sammenlagt under én funktionsledelse.
Hermed er overfysioterapeuten blevet frataget en del
opgaver, og har derfor valgt anden stilling. Det påvirker os negativt.
Strukturændringer – fire sygehuses fysio- og ergoterapier kommer
under én ledelse. Der bliver mindre fysioterapeutisk ledelsesvolume.
Vi er utrygge.
Jeg er gået fra en lederstilling til menig stilling. Skiftet var uønsket,
men det er endt med en positiv oplevelse.
B. Forandringer med et positivt resultat
Mange fysioterapeuter angiver, at forandringer har været ønskede, og de
beretter, at de har givet det forventede positive resultat. Beskrivelserne omhandler
især ændringer af de fysiske rammer/lokaler, ændrede arbejdsgange
eller arbejdsorganisering, udvidelser af opgaver, ændringer i ledelse/leder
og strukturændringer
Lokaler, de fysiske rammer
Nye lokaler – mere plads, og lys – bedre træningslokale. Og vi
har fået en ½-sekretær og blevet aflastet administrativt.
Vi har været igennem en større ombygning. Det var hårdt, mens
det stod på i 1½ år, men positivt efter det er overstået, og arbejdsmiljøet
er blevet meget bedre.
Ændret arbejdsgang eller arbejdsorganisering
Ændret arbejdsgang og arbejdstider i træningslokalet – haft positiv
betydning.
Afdelingen er ændret – fra at vi skulle have fokus på alle patientkategorier,
skal vi nu have fokus på en enkelt type patienter. Jeg
ser det som en positiv forandring.
Udvidelser af opgaver
76
Vi har fået udvidet antallet af sengepladser – vi er inde i en ny
læringsproces. Jeg ser det både som positivt og negativt – nok
mest positivt.

Der er kommet en fysioterapeut mere – bedre mulighed for samarbejde.
Samtidigt flere arbejdsopgaver og patienter. Måske flere
end vi kan magte?
Ændringer i ledelse/leder
Overfysioterapeuten var ikke opgaven voksen. Omkonstituering
fik positiv betydning.
På vej mod ny ledelsesform. Det ser godt ud.
Strukturændringer
Indførelsen af frit-valgsordning har været meget positivt.
Vi har fået ny struktur med sammenlægninger af afdelinger, og
ny ledelse (fælles ergoterapeut/fysioterapeut), det ser lovende
ud.
Det kunne have været så godt, men …
Der er også en del eksempler på, at der var et ønske om forandring, men
resultatet levede ikke op til det forventede.
Etablering af rehabiliteringsafdeling. Det har givet nye arbejdsopgaver,
som nok skal blive godt med tiden. MEN afdelingen
blev startet uden personalet var med. Det var utroligt frustrerende
– og der mangler meget endnu i træningslokalerne. Så det ønskede
blev ikke godt, men generende.
Sammenlægning til en regionskommune, som vi ønskede, men det
er meget generende at min transporttid er øget, og vi er blevet
færre og arbejdspresset er steget.
7.4 Opsamling
Ud fra den manuelle sortering af deltagernes beskrivelser af forandringer og
ændrede arbejdsvilkår spores visse forskelle. Ved de forandringer, hvor deltagerne
oplyser, at det har haft negativ betydning i relation til deres egen
arbejdssituationer dominerer forhold så som:
• Omstillinger, strukturændringer, rationaliseringer
• Ændringer i arbejdstid
• Ledelse og lederskift.
Blandt de, der synes at forandringerne har haft positiv betydning, dominerer
forhold så som:
• Ændringer i de fysiske rammer
77

• Arbejdsorganisatoriske ændringer
• Udvidelse af selve arbejdsopgaven.
Mange synes, som nævnt ovenfor, at strukturændringer, rationaliseringer og
ledelsesmæssige ændringer har haft negativ betydning. Men der optræder
også flere beskrivelser af, at de har betydet forbedringer.
I det følgende vil vi inddrage andre resultater fra spørgeskemaet, der kan
bidrage til at nuancerer billedet ovenfor.
Holdninger til forandringerne og vurdering af deres effekt
Forandringer kan være mere eller mindre ønsket. Fysioterapeuternes svar
herpå fremgår af tabel 7.2. Tabellen er kun baseret på de fysioterapeuter,
der havde været udsat for væsentlige forandringer. Som det fremgår af tabel
7.2, er der forskel i synet på forandringen afhængigt af ens stilling.
Tabel 7.2: Inden forandringen blev gennemført, var den så efter din mening (andele
i pct.):
Leder Medarbejder Alle
Ønsket? ........................................................................ 39 27 30
Uønsket? ...................................................................... 35 47 44
Hverken ønsket eller uønsket?..................................... 27 26 26
Total............................................................................. 101 (n=68) 100 (n=292) 100 (n=360)
Flest (44%) husker det som “uønsket” – medarbejdere hyppigere end lederne.
30% som “ønsket” – og her er det omvendt: ledere hyppigere end medarbejdere.
Omkring hver fjerde – leder som medarbejder – svarer hverkeneller.
Fysioterapeuterne fik efterfølgende stillet et spørgsmål, hvor de skulle vurdere
forandringens betydning for deres arbejdssituation. Svarene fremgår af
tabel 7.3.
Tabel 7.3 Hvilken betydning synes du, at forandringen har haft for din arbejdssituation?
Andele i pct.
Leder Medarbejder Alle
Meget positiv ................................................................ 24 10 13
Positiv........................................................................... 22 22 22
Generer mig.................................................................. 35 36 34
Generer mig meget....................................................... 14 22 21
Betyder ikke så meget/ingenting................................... 6 10 9
Total............................................................................. 101 100 100
Lederes og medarbejderes vurdering af forandringernes betydning afviger
ikke signifikant fra hinanden. Som det fremgår af tabel 7.3, vurderer om-
78

kring hver tredje (35%) af samtlige, at forandringen har haft positiv eller
meget positiv betydning for deres arbejdssituation. Flertallet (56%) synes,
at det har haft negativ betydning, og forandringen opleves som generende
eller meget generende. For knap hver 10. har forandringen stort set været
uden betydning.
I figur 7.4 sammenholdes de to spørgsmål – før og efter vurderingen. Dvs.
erindringen om, hvordan man oplevede forandringen før den blev gennemført
sammenholdt med opfattelsen i dag af forandringens betydning for ens
arbejdssituation.
Figur 7.4: Holdning til forandringen (før) sammenholdt med oplevet betydning for
arbejdssituationen (efter). n=353
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ønsket Uønsket Hverken-eller
Forandringer
Meget positiv Positiv Generer Generer meget Ingen betydning
Som det ses af figur 7.4, dominerer den positive vurdering af forandringens
betydning i forhold til egen arbejdssituation som forventet ved den “ønskede
forandring”. Nogle synes dog, at selvom forandringen huskes som “ønsket”,
så har resultatet tilsyneladende ikke været helt tilfredsstillende, men
forandringen har i stedet medført gener. Billedet er ikke overraskende helt
modsat ved de “uønskede forandringer”. Næsten alle oplever, at det har givet
dem gener i forhold til deres arbejdssituation, og for en stor dels vedkommende
endog i mere udtalt grad. Ved de forandringer, som var hverken
ønsket eller uønsket, er meningerne delte. Hver tredje synes forandringerne
har forbedret deres arbejdssituation, 4 ud af 10 synes modsat, at det har givet
dem gener, og endelig synes hver femte, at det hverken har betydet fra
eller til.
Forandringer kan have sammenhæng med helbredet. Det viser mange
forskningsresultater. Det genfindes også i nærværende undersøgelse. Der
ses således en sammenhæng mellem fysioterapeuternes mening, om de gen-
79

gennemførte forandringer har været ønskede eller ej og forekomsten af
stress. Blandt de fysioterapeuter, som synes forandringen var ønsket, er forekomsten
af stress lavest sammenlignet med de, som svarede “uønsket”
eller “hverken ønsket eller uønsket” om forandringen (se figur 7.5).
Figur 7.5: Fysioterapeuters mening om gennemført forandring sammenholdt med
forekomsten af stress. Andel i procent
procent
35
30
25
20
15
10
5
0
ønsket uønsket hverken-eller
Forandring
stress
Blandt de, der havde meningen, at forandringen var ønsket findes 20% at
have stress. Modsat, de som mente, at forandringen var uønsket er andelen
med stress 31%. De, som betragtede forandringen som hverken ønsket eller
uønsket, er placeret mellem disse to angivne stress-niveauer.
Forandringer med betydning for arbejdssituationen har altså ikke kun sammenhæng
med jobtilfredshed, men også forekomst af stress.
80

8 Fysioterapeuternes psykiske
arbejdsmiljø – en tilstandsrapport
I dette afsnit vil vi gå i dybden med det psykiske arbejdsmiljø. Vi vil se
nærmere på krav og belastninger i fysioterapeuternes arbejde, samt hvordan
det står til med arbejdsglæde og trivsel. I et senere kapitel 12 præsenterer vi
et spørge-batteri, hvor hensigten er at give et overblik over arbejdspladsens
psykiske arbejdsmiljø. Spørgebatteriet skal ses som et tilbud til arbejdspladsernes
indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Det kan fx anvendes på de
lokale arbejdspladser som et redskab i den lovpligtige arbejdspladsvurdering
(APV).
Tid til arbejdet og opgaverne
Tid er en central dimension i arbejdet med mennesker. Indlevelse i andre
personers forhold kræver tid – erfaring er naturligvis også centralt. Tidspres
kan bevirke, at indfølingen bliver overfladisk eller mangelfuld og opgaven,
der ydes, kan komme under kritik – dårlige samvittighed over for fag og
klient kan komme til at fylde ens arena. At have for lidt eller alt for meget
at lave kan være lige dårligt. At finde den passende balance kan være svært.
Mange vil helst have lidt for meget end for lidt at lave. Men står “det for
meget” på over længere tid – så lurer stressen. Tid til udførelse af behandlingen
og til fordybelse og koncentration omkring opgaven er andre
elementer. Forstyrrende afbrydelser kan hurtigt være ødelæggende. Indflydelse
og kontrol over egen arbejdssituation og planlægningen og tilrettelæggelsen
af ydelsen er yderst centralt for arbejdsglæden. Selvadministrationen
kan dog også rumme en fare. Egne høje krav til præstation kan blive
ukontrollabel, især hvis der er uklarhed om forventninger til ydelse og
kvalitet eller arbejdet er meget individualiseret. Rollekonflikter kan være en
anden energi- og tids“røver”.
En række af disse dimensioner blev der sat fokus på i undersøgelsen. I
oversigtsbilledet i figur 6.2 i kapitel 6 tonede “at have tilstrækkelig tid til
mine opgaver” mest kritisk frem. Lidt over hver tredje synes, at de kun i
ringe grad eller slet ikke har tilstrækkelig tid til arbejdsopgaverne.
Mangel på tid til opgaverne findes at være stort set lige udbredt blandt:
• de med kort og lang anciennitet
• de yngre, midaldrende og ældre
• leder som medarbejder
Der findes derimod markante forskelle i forhold til sektoren man arbejder
inden for, som tabellen neden for viser.
81

Tabel 8.1: Andele i procent
Offentlig
sektor
Privat sektor
Andet Total
Har i for ringe grad eller slet ikke tilstrækkelig
tid til mine arbejdsopgaver................................ 41 26 33 36
Der findes desuden som tendens, at kvinder hyppigere end mændene synes,
at tiden er for knap.
8.1 For lidt eller for meget at lave – og hvad med
tidspresset?
Kun få synes, at de har for lidt at lave. 6% angiver, at det sker nogle gange,
ofte eller meget ofte. Omvendt er der mange, der synes, at de har for meget
at lave. Knap halvdelen (47%) siger, at det ofte eller meget ofte er tilfældet.
Følelsen af at arbejde under tidspres er også udbredt. 42% synes, at det gør
de ofte eller meget ofte.
Går vi bagom disse samlede resultater, dukker der interessante forskelle
frem. Ved de tre spørgsmål – for lidt at lave, for meget at lave og arbejder
under tidspres – er der ikke væsentlige forskelle i relation til køn. Men det
er der til gengæld på en række andre områder, illustreret i nedenstående
skema. Resultaterne, der er vist i skemaet, skal læses på følgende måde:
Tegnet “>” markerer “større end”, eksempelvis: En større andel af medarbejderne
end blandt lederne synes, at de har for lidt at lave. “NS” betyder at
der ikke er statistisk signifikante forskelle.
Tabel 8.2
Sektor Antal ansatte Stilling Alder
For lidt at lave...................... NS NS Medarbejder >
leder
For meget at lave................. Offentligt >
Andet > Privat
Arbejder under tidspres ....... Privat > Offentligt
> Andet
Jo større, des
flere angiver, at
der er for meget
at lave
Mest udbredt
på de små – op
til 5 ansatte
Medarbejder >
leder (som
tendens)
Jo yngre, des
flere angiver, at
der er for lidt at
lave
Jo ældre, des
flere angiver, at
der er for meget
at lave
NS Mindst udbredt
blandt de yngste
I den offentlige sektor er der flest, der synes, at der er for mange opgaver,
men tidspresset er mest udbredt i den private sektor. 51% synes, at de ofte
eller meget ofte arbejder under tidspres; tilsvarende andel er 38% i den offentlige
sektor.
82

Det er på de store arbejdspladser med mere end 20 ansatte, at oplevelsen af
at have for meget at lave er mest udbredt. Men tidspres er mest udbredt på
de små arbejdspladser med 5 eller færre ansatte (som er mest udbredt på det
private område).
Medarbejderne synes hyppigere end lederne, at de har for lidt at lave. Tilsvarende
tendens ses ved spørgsmålet, om man har for meget at lave. Oplevelsen
af tidspres er dog stort set lige udbredt blandt ledere og menige medarbejdere.
Opfattelsen af at have for lidt at lave er mest udbredt blandt de yngste under
30 år. Andelen er faldende med alderen. I forhold til oplevelsen af at
have for meget at lave er billedet omvendt. Her er det de ældste, der synes,
at der er for meget at lave – og her er sammenhængen også klar i forhold til
alder. Jo ældre man er des flere synes, at der er for meget at lave.
Følelsen af tidspres er mindst udbredt blandt de yngste under 30 år. De øvrige
aldersgrupper ligner stort set hinanden i relation til tidspres.
Arbejdspresset kan opleves stærkere såfremt arbejdsdagen præges af forstyrrende
afbrydelser. Det synes at være tilfældet for en del fysioterapeuter.
42% siger således, at der ofte eller meget ofte forekommer forstyrrende afbrydelser
i deres arbejde. 39% angiver, at det sker nogle gange. Flere ledere
end medarbejder angiver, at de er udsat for forstyrrende afbrydelser, og det
angives hyppigere i den offentlige end i den private sektor.
8.2 Indflydelse og kontrol i arbejdet
Resultaterne viser, at en meget stor del af fysioterapeuterne synes, at de har
tilpas indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Kun 4% synes, at det
har de kun i ringe grad eller slet ikke (se tabel 12.3 i kapitel 12).
I forhold til andre dimensioner i indflydelsessfæren ser det lidt anderledes
ud. Blandt fysioterapeuterne synes et lille flertal, at de har god mulighed for
at påvirke beslutninger, der er vigtige for deres arbejde – ledere betydeligt
oftere end medarbejderne, jf. tabel 8.3. Billedet er mindre positivt i forhold
til at kunne påvirke arbejdsmængden. Der er dog 40% af samtlige, der synes,
at deres muligheder herfor er gode.
83

Tabel 8.3: Indflydelse på arbejdsmængden og beslutninger om eget arbejde, fordelt
på ledere og medarbejdere. I procent
Påvirke den arbejdsmængde, du
får? ...............................................
Påvirke beslutninger, der er vigtige
for dit arbejde? .........................
Ofte/meget ofte Nogle gange
Sjældent/
meget sjældent
Leder Medarbejder Leder Medarbejder Leder Medarbejder
46
77
37
48
Oplevelsen af at kunne påvirke arbejdsmængden varierer en del. Analyserne
viser således, at:
• Mænd synes hyppigere end kvinderne, at de kan påvirke arbejdsmængden.
Medvirkende forklaring er at mændene udgør en større
andel af lederne
• De yngre fysioterapeuter hyppigere end de øvrige aldersgrupper
• På de små arbejdspladser (under 5 ansatte) angives det markant hyppigere
end på de større og store arbejdspladser (henholdsvis 56% på
de små arbejdspladser og 28% på arbejdspladser med mere end 20
ansatte)
• Markant hyppigere i den private sektor end i den offentlige sektor,
nemlig henholdsvis 68% og 34%.
I forhold til at kunne påvirke beslutninger, der er vigtige for ens arbejde, ser
mønstret og variationen ud som beskrevet ovenfor. Fx angiver 75% i den
private sektor, at de ofte eller meget ofte kan påvirke beslutningerne, mod
“kun” 44% i den offentlige sektor.
8.3 Andres forventninger til ens arbejde og
rollekonflikter
På spørgsmålet “ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde” er
svaret fra 83%, at det ved de ofte eller meget ofte. 3% er meget i tvivl, og
svarer, at det ved de sjældent eller meget sjældent. Fra de resterende 14% er
svaret, at det sker nogle gange.
En anden type rollekonflikt kan udspringe af, at man stilles over for uforenelige
krav fra forskellige personer. På ny er der få (4%), der synes, at det
ofte er tilfældet. Langt hovedparten (80%) synes, at det sker meget sjældent
eller sjældent.
Rollekonflikt kan også være forbundet med, at man i sit arbejde skal udføre
opgaver, der er i modstrid med ens personlige værdier. Dette dilemma er
der 2% af fysioterapeuter, som synes, at de ofte står over for. 19% angiver,
84
35
20
42
43
19
3
21
8

at det sker nogle gange. Alle øvrige (79%) synes, at det sker meget sjældent
eller aldrig.
For langt hovedparten synes forventningerne til deres indsats altså at være
rimeligt klare, og kun få synes at være berørt af mere tilbagevendende dilemmaer
og rollekonflikter i tilknytning til deres arbejde.
8.4 Trivsel og arbejdsglæde
Kun få fysioterapeuter trives ikke med deres arbejde. Det viser oversigten i
figur 12.3 (kapitel 12). Flertallet (54%) trives i høj grad og 38% svarer, at
det gør de i nogen grad. Lederne udtrykker hyppigere end medarbejderne, at
de trives med deres job, hvor henholdsvis 64% og 52% giver udtryk for, at
de trives i høj grad.
Arbejdsglæde – udtrykt gennem spørgsmålet at man går glad hjem, fordi
man synes, at man har lavet et godt stykke arbejde, som andre har været
tilfreds med – er også udbredt blandt fysioterapeuterne. 18% angiver, at det
sker meget ofte, og 56% synes ofte, at de oplever det. For 3% er følelsen
desværre kun sjældent eller næsten aldrig noget de synes, at de oplever.
Der findes som tendens, at ledere hyppigere end medarbejderne har oplevelsen
af at gå glad hjem, fordi man synes, at man har lavet et godt stykke
arbejde. Og følelsen af at gå rigtig glad hjem efter veludført arbejde er betydeligt
mere udbredt blandt klinikejere/indlejere end blandt personalet på
såvel sygehus, center/plejehjem/institution som “andet” (henholdsvis 88%
blandt klinikejere/indlejere og omkring 69-75% blandt de øvrige områder).
8.5 Følelsesmæssige belastninger i arbejdet
At skulle anvende sine følelser i arbejdet er en del af fysioterapeutjobbet.
Og at skulle kunne håndtere egne følelser professionelt er et andet krav i
fysioterapeuternes arbejde – såvel i behandling af syge og svagelige klienter/patienter
som i undervisnings- eller rådgivningsarbejdet.
Undersøgelsen viser, at en del (16%) af fysioterapeuterne ofte eller meget
ofte bringes i følelsesmæssigt belastende situationer i deres arbejde. For
45% sker det nogle gange, og 39% synes, at det kun sker sjældent eller stort
set aldrig.
Fokuseres alene på gruppen af fysioterapeuterne, der ofte/meget ofte oplever,
at de bringes i følelsesmæssigt belastende situationer, viser analyserne
ikke væsentlige forskelle i relation til:
• Køn
85

• Leder – medarbejder
• Sektor (privat, offentlig eller andet).
Man kunne forvente, at de unge og mindre erfarne i højere grad end deres
erfarne kolleger ville opleve arbejdet følelsesmæssigt belastende. Men det
viser tallene ikke. Der ses således som tendens, at jo ældre fysioterapeuten
er, jo større andel oplever, at de bringes i følelsesmæssige belastende situationer
i arbejdet (12% blandt de yngste, stigende til 20% blandt de 50 årige
eller ældre). Problematikken diskuteres i et andet afsnit i tilknytning til udbrændthed,
se kapitel 13.
Undersøgelsen omfattede også spørgsmålet: Har du det seneste år i dit arbejde
været udsat for chokerende, traumatiske oplevelser?
15% svarede bekræftende hertil. De, der angiver, at de har været udsat for
traumatiske oplevelser har alle direkte klientkontakt i deres arbejde. Ser vi
isoleret på de 15% af fysioterapeuterne, som har været udsat for traumatiske
oplevelser, finder vi dem langt overvejende blandt de, hvis primære opgave
er behandling/træning. Her optræder 81% af de 110 personer, der har været
udsat for traumatiske oplevelser. De resterende arbejder med rådgivning,
undervisning, ledelse og andet. Forekomsten er relativt set mest udbredt
blandt de, der arbejder med børn. Her angiver lidt over hver fjerde, at de det
seneste år har været udsat for chokerende, traumatiske oplevelser. Blandt
de, der arbejder med voksne eller ældre er det mellem 14-19%. Forekomsten
er lavest (11%) blandt de, der har en kombination af ovenstående klientgrupper.
Kvinder har lidt hyppigere end mændene svaret bekræftende på, at de har
været udsat for chokerende, traumatiske oplevelser (henholdsvis 16% og
12%). Forskellen er dog ikke statistisk signifikant.
Der findes ikke at være væsentlige forskelle i relation til alder, og hvor
mange år man har arbejdet som fysioterapeut.
Som det fremgår af tabel 8.4 findes derimod betydelig variation set i sammenhæng
med, hvilken sektor man arbejder inden for.
Tabel 8.4: Udsat for chokerende, traumatisk oplevelse i arbejdet inden for det seneste
år, fordelt på sektor. Andel i procent
Arbejdsområder Andel i pct.
Klinikejer eller indlejer.................................................................................. 6
Sygehus ...................................................................................................... 24
Center, plejehjem, institution ....................................................................... 17
Andet ........................................................................................................... 8
Alle .............................................................................................................. 15
86

På sygehusene, hvor belastningen forekommer hyppigst, tyder resultaterne
på, at de chokerende oplevelser er mest udbredt især inden for følgende afdelinger:
Psykiatri, neurologisk og medicinsk/geriatrisk.
Ud fra undersøgelsen ved vi ikke noget om, hvordan man på arbejdspladserne
og kollegerne i mellem håndterer sådanne episoder, hvor følelserne
ofte kan være stærke. Kollegial forståelse, støtte og hjælp til vedkommende
er typisk aflastende og til stor hjælp. Står man alene med oplevelsen, eller
er der en individualisering af problemet, er risikoen for, at oplevelsen bliver
endnu mere traumatisk stor.
8.6 Psykiske belastninger i fysioterapeut arbejdet
Deltagerne i undersøgelsen blev bedt om at give en samlet vurdering af, om
de synes, at deres arbejde er psykisk belastende. Svarene fremgår af tabel
8.5. 12% oplever ofte eller meget ofte arbejdet som psykisk belastende.
Som det fremgår af tabel 8.4 er der en vis, men alt i alt ikke en markant forskel
sektorerne i mellem. Der findes endvidere ikke væsentlig forskelle afhængigt
af køn, og om man er leder eller medarbejder.
Tabel 8.5: Oplevelse af at arbejdet er psykisk belastende, fordelt på sektorer. Andele
i procent
Meget
sjældent
Sjældent Nogle
gange
Ofte Meget
ofte
Privat ....................................................... 24 36 28 10 2
Offentlig................................................... 14 34 39 10 2
Andet....................................................... 21 36 36 7 -
Alle.......................................................... 18 35 35 10 2
Oplevelsen af at arbejdet er psykisk belastende varierer derimod med alder.
Blandt de yngste er der betydeligt flere, der ikke synes, at arbejdet er psykisk
belastende sammenlignet med deres lidt ældre og ældste kolleger.
Der kan være mange grunde til, at man kan opleve et arbejde som psykisk
belastende. I undersøgelsen er udvalgt en række forskellige forhold, som
andre undersøgelser viser er typiske årsager. Deltagerne skulle tage stilling
til disse faktorer og vurdere, om de synes, at de bidrager til at arbejdet opleves
psykisk belastende eller ej. I figur 8.1 er de undersøgte forhold rangordnet
efter, hvor hyppigt de angives som meget bidragende til at arbejdet
opleves psykisk belastende.
Blandt de opstillede faktorer er der flest, der synes, at indblandinger udefra
bidrager i høj grad til, at de oplever arbejdet psykisk belastende. Sammenholdes
dette spørgsmål med spørgsmålet (nr. 35) om man det seneste år har
87

oplevet væsentlige forandringer i arbejdssituationen findes en (forventelig)
klar korrespondance.
Udefra kommende faktorer findes altså at have stor betydning for, hvordan
det psykiske arbejdsmiljø opleves. Men også de introverte – egne høje krav
til arbejdspræstation – har stor betydning efter mange fysioterapeuters opfattelse.
Næsten 6 ud af 10 synes, at det bidrager i høj grad eller i nogen
grad til, at de oplever deres arbejde psykisk belastende.
Figur 8.1 : Forhold, der bidrager til at arbejdet opleves psykisk belastende. Andele i
procent
Indblandinger udefra
Egne høje krav til arbejdspræstation
Ledelsesforhold
For dårlig tid til kerneydelsen
Krav om evidens, dokumentation, faglig udvikling
Stort eller diffust ansvar
Ensomhedsfølelse
Usikker på, hvad der forventes
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100
%
Bidrager slet ikke i mindre grad i nogen grad bidrager i høj grad
Ensomhedsfølelse og usikker på, hvad der forventes af en, er de to faktorer,
som færrest synes er bidragende til, at de oplever arbejdet belastende.
Billedet i figur 8.1 afviger ikke væsentligt i forhold til køn. Der findes derimod
markante variationer i relation til sektor, arbejdsområde og på enkelte
områder i forhold til stilling og alder. Ser vi på, hvad fysioterapeuterne oplever
som værende mest belastende – de faktorer, der bidrager i nogen grad
eller i høj grad til at arbejdet opleves psykisk belastende, fremkommer følgende
forskelle:
Indblandinger udefra: Det angives langt hyppigst i den offentlige sektor,
og her mest markant på sygehusene. Det er især de 40-49 årige, der angiver,
at det belaster dem. Ledere og medarbejder adskiller sig ikke væsentlig fra
hinanden.
88

Egne høje krav til præstation: Opleves hyppigst som problem i den offentlige
sektor – og her stort set lige udbredt på de forskellige typer arbejdsområder.
Lederne peger hyppigere på det, end medarbejderne gør. Aldersmæssigt
er der ingen væsentlige forskelle.
Ledelsesforhold: Det offentlige område falder på ny mest negativt ud, og
sygehusene topper igen. Det er især de 30-49 årige, der angiver, at det bidrager
til, at de oplever arbejdet psykisk belastende. Ledere og medarbejdere
angiver det stort set lige hyppigt.
For dårlig tid til at lave det, jeg gerne vil/min kerneydelse: Det offentlige
område markant hyppigere end det private. Sygehusene skiller sig mest
negativt ud. Og medarbejderne angiver det hyppigere end lederne.
Krav om evidens, dokumentation og faglig udvikling: Ansatte i den offentlige
sektor, og især på sygehusene, udpeger hyppigst, at det opleves
psykisk belastende. I forhold til stilling (leder – medarbejder) og alder er
der ingen væsentlig forskel.
I forhold til de tre resterende undersøgte forhold – For stort eller diffust
ansvar, Ensomhedsfølelse og Usikker på, hvad der forventes af mig –
findes der ingen klare forskelle i relation til sektor, arbejdsområde, stilling
eller alder.
Sammenfatning
I ovenstående er indkredset forhold, der fremtræder mere markant blandt
forskellige grupper af fysioterapeuter. Der er fundet træk, der er mere karakteristiske
for et område end for andre. Lad os starte med det samlede
billede af om arbejdet er psykisk belastende. Figur 8.2 illustrerer forskelle
mellem den offentlige og private sektor.
89

Figur 8.2: Oplevelsen af at arbejdet er fysisk- og psykisk belastende,
forekomst fordelt på sektorer
Arbejdet meget
fysisk belastende
20%
10%
5%
Andet
Den private sektor
5% 10% 15%
Den offentlige sektor
Arbejdet ofte eller meget ofte
psykisk belastende
Figuren illustrerer forskellige “profiler” for de tre sektorer. Visse karakteristika
præger den ene sektor mere end den anden.
De fysiske, ergonomiske belastninger (som behandles indgående i kapitel 3)
kommer mere til udtryk i den private end i den offentlige sektor.
De psykiske belastninger tegner mere den offentlige sektor. Ovenstående
gennemgang af faktorer, der kan bidrage til, at man oplever sit arbejde som
psykisk belastende, peger i samme retning. Indblandinger udefra, ledelsesforhold,
manglende tid til kerneydelsen, m.fl. angives at kunne bidrage til,
at arbejdet opleves psykisk belastende blandt fysioterapeuter i såvel den
private sektor som i den offentlige sektor. Men disse faktorer forekommer
langt hyppigst blandt de offentligt ansatte. Internt i den offentlige sektor
findes en række fælles træk, men også forhold som er mere karakteristisk
for et område end for andre. Her træder sygehusene klarest frem, hvor belastninger
i forbindelse med indblandinger udefra, tidspres, krav om dokumentation,
m.fl. træder kraftigere frem sammenlignet med andre offentlige
arbejdsområder.
90

8.7 Vold på arbejdet
Vold på jobbet er et væsentligt arbejdsmiljøproblem i mange brancher, hvor
arbejdet med mennesker er kerneområdet. Nærværende undersøgelse viser,
at problemet også eksisterer i fysioterapeutarbejdet. Svarene på spørgsmålene
om man det seneste år havde været udsat for fysisk vold eller psykisk
vold, trusler om vold viser:
Tabel 8.6: Udsat for vold/trusler om vold. Andel i procent
Udsat for fysisk vold .................................................................................... 4 (n=29)
Udsat for psykisk vold, trusler om vold ........................................................ 5 (n=36)
Udsat for fysisk vold og/eller psykisk vold ................................................... 7 (n=50)
Nogle af fysioterapeuterne havde været udsat for begge typer vold, og
sammenlagt findes, at 7% af samtlige fysioterapeuter havde været udsat for
fysisk-/og eller psykisk vold/trusler inden for det sidste år.
En tværsnitsundersøgelse af FTFs medlemmer fra 2001 1 viste, at 15% af
samtlige FTFere inden for det sidste år havde været udsat for fysisk- og eller
psykisk vold. FTF-undersøgelsen viste, at forekomsten af vold på arbejdet
varierede en del i relation til branche. Blandt FTFs medlemmer inden
for sundhedssektoren var der i alt 24%, der havde været udsat for vold på
jobbet. Volden var især udbredt blandt sygeplejersker. Blandt fysioterapeuterne
– omfattende en mindre, tilfældigt udvalgt gruppe – var forekomsten
af vold på arbejdet meget identisk med fundene i nærværende undersøgelse.
Forekomsten af vold på arbejdet blandt fysioterapeuterne tyder altså ikke på
at have forandret sig fra 2001 til 2004, og omfanget af vold i fysioterapeutarbejdet
tyder på at være væsentligt mindre end, hvad der findes blandt andre
personalegrupper (fx sygeplejersker og ergoterapeuter) i sundhedssektoren.
Hvor forekommer vold på jobbet blandt fysioterapeuterne? Resultaterne
viser – med udgangspunkt i de 50 personer, der har været udsat for fysisk-
og/eller psykisk vold, trusler om vold:
• Mænd og kvinder er relativt lige hyppigt udsat for vold på arbejdet.
Og der findes ikke at være klare forskelle i relation til alder
• Vold på arbejdet er langt mest udbredt i den offentlige sektor, især
blandt ansatte i amter. Det rapporteres også i kommunerne, men dog
i mindre udstrækning. Ansatte på sygehuse og centrer, plejehjem o.l.
er overrepræsenteret
• Geografisk – om man arbejder i Storkøbenhavn, på øvrige Sjælland/Øerne
eller i Jylland – er der ingen særlige afvigelser
1 Christiansen, J.M.: FTF’ernes arbejde er udfordrende – men det slider på sjælen.
En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, CASA & AMI, 2002
91

• Vold på arbejdet forekommer især på de store arbejdspladser, men
der observeres også enkelte hændelser på de mindre og små arbejdspladser
• Stort set alle voldsepisoderne angives af de “menige” medarbejdere.
Kun enkelte hændelser optræder blandt lederne
• Fysioterapeuter med korteste anciennitet (5 år eller der under) er noget
overrepræsenteret.
På mange danske arbejdspladser har der de seneste år været øget fokus på
voldsproblematikken, og flere steder er der udarbejdet en voldspolitik. På
de fysioterapeutarbejdspladser, hvor en sådan ikke foreligger, bør emnet
tages op til drøftelse. Der foreligger mange eksempler på, at det voldsforebyggende
arbejde kan være meget givende for den voldsudsatte og reducere
forekomsten af vold. Det er samtidigt et bidrag til, at også det psykiske arbejdsmiljø
forbedres.
8.8 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsglæde og trivsel
Faktorer i det psykiske arbejdsmiljø, som er belyst ovenfor, er forskningsmæssigt
belyst og analyseret i en lang række sammenhænge. I sammenfattet
form peger resultaterne på, at et godt psykisk arbejdsmiljø:
• Fremmer arbejdsglæde og trivsel og mindsker sygefraværet
• Højner motivation og engagement og indvirker positivt på effektivitet
og produktivitet
• Højner arbejdspladsens omdømme – og gør den mere attraktiv.
Visse faktorer i det psykiske arbejdsmiljø findes at have stærkere sammenhæng
med ovennævnte, end andre synes at have det. Mange forskningsresultater
dokumenterer således en stærk sammenhæng mellem indflydelse på
arbejdet og helbred og arbejdsglæde. Jo større indflydelse/kontrol desto
bedre helbred og større arbejdsglæde.
Genfindes nævnte sammenhæng i relation til fysioterapeuternes arbejdsforhold?
Det vil vi kort belyse som afslutning på dette kapitel. De helbredsmæssige
forhold vil vi i første omgang se bort fra her. Det tager vi mere
indgående op i kapitel 13. Vi har fokuseret på sammenhængen mellem indflydelse
i arbejdet og visse arbejdsmæssige forhold. Resultaterne fremgår af
figur 8.3 og 8.4.
Som det ses af figur 8.4 er der en meget klar sammenhæng mellem indflydelse/kontrol
(dvs. om man kan påvirke arbejdsmængden, samt om man kan
påvirke beslutninger, der er vigtige for ens arbejde) set i sammenhæng med,
at man går glad hjem, fordi man har lavet et godt stykke arbejde, som andre
har været tilfreds med. Blandt de, der sjældent har oplevelsen af, at de har
gjort et godt stykke arbejde, er der kun en beskeden andel, der synes, de
92

ofte har god indflydelse/kontrol i- og over arbejdet. Omvendt er andelen,
der synes, de har god indflydelse meget udbredt blandt de, der meget ofte
går glade hjem, fordi de synes, at de har udført noget, de er tilfredse med,
og som andre har oplevet som værdifuldt.
Figur 8.3 og 8.4 viser ligeledes en sammenhæng mellem dels indflydelse og
oplevelsen af om arbejdet er psykisk belastende, dels indflydelse og trivsel.
Figur 8.3: Sammenhængen mellem indflydelse og psykisk belastende arbejde
procent
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Meget sjældent Sjældent nogle gange Ofte/meget ofte
Arbejdet psykisk belastende
Påvirke arbejdsmængden, ofte + meget ofte Påvirke beslutninger, ofte + meget ofte
93

Figur 8.4: Sammenhæng mellem indflydelse og lavet et godt stykke arbejde
procentandel
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Meget
sjældent/sjældent
Nogle gange Ofte Meget ofte
Går glad hjem, lavet et godt stykke arbejde andre har været tilfredshed med
Påvirke arbejdsmængden, ofte + meget ofte Påvirke beslutninger, ofte + meget ofte
Figur 8.5: Sammenhængen mellem indflydelse og trivsel
94
procentandel
80
70
60
50
40
30
20
10
0
I høj grad I nogen grad I ringe grad/slet
ikke
Trives med arbejdet
Påvirke arbejdsmængden, ofte + meget ofte Påvirke beslutninger, ofte + meget ofte

I sammenfattet form viser resultaterne altså nogle meget klare tendenser:
• Jo mere indflydelse, jo mere arbejdstilfredshed
• Jo mere indflydelse, jo mindre opleves arbejdet psykisk belastende
• Jo mere indflydelse, jo mere trivsel.
De ovenfor beskrevne statistiske analyser viser, at der er en sammenhæng
mellem indflydelse og forskellige arbejdsmæssige aspekter. At der er en
sammenhæng er ikke lig med, at årsagssammenhængen er dokumenteret.
Den statistiske påviste sammenhæng siger ikke, hvad der er årsag, og hvad
der er virkning – men blot, at der er en sammenhæng.
På de fysioterapeutarbejdspladser, hvor enten indflydelsen eller trivsel og
arbejdsglæden halter, er der en udfordring i at tage problemet op. Det kræver
en bevidst indsats. Men mønstret i analyserne tyder på, at der er meget
at vinde ved at forsøge på at fremme egen-indflydelsen og kontrol over
arbejdet.
95

9 Samarbejde og engagement
Kollegiale forhold, arbejdsorganisering og ledelse er nogle vigtige bestanddele
i det psykiske arbejdsmiljø. Der er flere grunde til at fokusere på de
kollegiale og ledelsesmæssige forhold på arbejdspladsen. Dels er det fordi,
det sociale og kollegiale aspekt ved arbejdet i sig selv er motiverende for
mange mennesker. Ledige siger ofte, at det de savner mest ved at være i
beskæftigelse, er det at have kolleger og indgå i nogle sociale og faglige
sammenhænge. Og dels er det vigtigt for mange at kunne hente hjælp og
støtte hos såvel kolleger og ledelse, når der er behov for det. Indenfor mange
fag efterspørges et gunstigt fagligt udviklende miljø, og dette kræver
også tilstedeværelsen af gode kolleger og god ledelse. Undersøgelsen her
viser, at langt de fleste fysioterapeuter i det daglige arbejder tæt sammen
med andre – det være sig enten andre fysioterapeuter, andre faggrupper eller
andre afdelinger/instanser. Alenearbejde er således ikke særlig udbredt,
idet kun 4% oplyser, at de arbejder helt alene på selve arbejdsstedet. Der er
her primært tale om klinikejere.
I dette kapitel ser vi nærmere på de sociale forhold på fysioterapeutarbejdspladserne.
Hvilke kollegiale sammenhænge indgår man i?, Hvordan vurderes
samarbejdet med forskellige faggrupper?, Hvordan er arbejdet organiseret?,
Hvordan vurderes ledelsens indsats, og hvordan er klimaet generelt på
arbejdspladserne?
9.1 Hvem arbejder fysioterapeuterne sammen med?
88% af svarpersonerne oplyser, at der er andre fysioterapeuter end dem, på
deres arbejdsplads. Det er dog ikke alle, der i det daglige arbejder tæt sammen
med andre fysioterapeuter. Således viser resultaterne, at 78% af svarpersonerne
dagligt arbejder tæt sammen med andre fysioterapeuter. Næsten
lige så mange (77%) arbejder i det daglige tæt sammen med andre faggrupper,
mens omkring hver anden fysioterapeut dagligt arbejder sammen med
andre afdelinger/instanser internt (51%) og andre afdelinger/instanser eksternt
(46%).
Analyser i forhold til om man arbejder i den offentlige eller private sektor
viser store forskelle.
97

Figur 9.1: Arbejder du i det daglige tæt samme med… fordelt efter sektor (andele i
pct. n=736)
Andre
afdelinger/intsanser
eksternt
Andre
afdelinger/intsanser
internt
Andre faggrupper
Andre fysioterapeuter
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Privat Offentlig Andet
Som det fremgår af figur 9.1 arbejder fysioterapeuter ansat i den offentlige
sektor markant hyppigere end dem, der er i det private sammen med andre
faggrupper eller andre afdelinger/instanser såvel internt som eksternt. Et tæt
samarbejde med andre fysioterapeuter forekommer dog lige hyppigt i de to
sektorer.
Vi bad også de deltagende fysioterapeuter angive, hvordan de vurderer
samarbejdet med de forskellige aktører. Det var muligt at svare på en 4punktskala
fra meget godt til godt, mindre godt og dårligt. Da kun ganske få
personer har svaret, at samarbejdet var dårligt, har vi slået de to sidste svarkategorier
sammen.
Resultaterne illustreres i figur 9.2, hvor det fremgår, at samarbejdet med
andre fysioterapeuter får det bedste skudsmål, mens samarbejdet med andre
afdelinger eller instanser eksternt vurderes af færrest til at være meget godt.
Lidt mere end hver femte fysioterapeut (21%), der vel at mærke dagligt arbejder
sammen med andre afdelinger eller instanser eksternt (n=345), vurderer
samarbejdet til at være mindre godt eller dårligt.
98

Figur 9.2: Hvordan vil du beskrive samarbejdet?
Andre afd. eksternt
(n=345)
Andre afd. internt
(n=380)
Andre faggrupper
(n=573)
Andre fysioterapeuter
(n=581)
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Meget godt Godt Mindre godt/dårlig
Analyser i forhold til om man arbejder i den private eller offentlige sektor
viser nogle klare forskelle på vurderingen af samarbejdet med andre fysioterapeuter.
Andelen i den offentlige sektor, der vurderer samarbejdet med
andre fysioterapeuter til at være meget godt er klart større end indenfor den
private sektor (se figur 9.3).
Figur 9.3: Hvordan vil du beskrive samarbejdet med andre fysioterapeuter fordelt
efter sektor
Privat (n=175)
Offentlig (n=367)
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Meget godt Godt Mindre godt/dårlig
Derudover viser analyserne en tendens til, at jo ældre fysioterapeuten er,
des større bliver andelene, der vurderer samarbejdet på alle fire områder til
at være meget godt. Omvendt er der en tendens til, at de yngre hyppigere
end de ældre vurderer samarbejdet til at være mindre godt eller dårligt.
Analyser i forhold til køn viser, at kvinderne hyppigere end mændene vurderer
samarbejdet til at være meget godt.
99

9.2 Teamsamarbejde og opgavefordeling
Vi spurgte fysioterapeuterne om i hvor høj grad, de arbejder i team/en fast
arbejdsgruppe. I gennemsnit svarer 37%, at det gør de i høj grad, 28% svarer
i nogen grad, og 35% svarer, at teamorganisering kun forekommer i
mindre grad eller slet ikke.
Analyser i forhold til sektorer viser, at det at arbejde i team eller i en fast
arbejdsgruppe forekommer markant hyppigere i den offentlige sektor sammenlignet
med den private sektor (se figur 9.4).
Figur 9.4: I min afdeling/arbejdsplads arbejder vi i team/en fast arbejdsgruppe fordelt
efter sektor
Andet (n=41)
Privat (n=193)
Offentlig (n=443)
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
I høj grad I nogen grad I mindre grad/slet ikke
Indenfor den offentlige sektor er forekomsten af team lige hyppig på sygehuse
og i genoptræningscentre, hvor 86% svarer, at de i høj grad eller i nogen
grad arbejder i team eller en fast arbejdsgruppe. Anderledes ser det ud
inden for dem, der arbejder på ældrecentrene, børnehaverne eller specialinstitutionerne.
Her er det “kun” 65% ,der arbejder i team el.lign.
Analyser i forhold til køn og alder, samt om man har en fysioterapeut som
leder eller ej viser ingen forskelle.
Vi bad også svarpersonerne om at vurdere, i hvor høj grad de er gode til at
fordele opgaverne imellem sig på arbejdspladsen.
100

Figur 9.5: I min afdeling/arbejdsplads er vi gode til at fordele opgaverne imellem os
(n=691)
50%
11%
39%
I høj grad I nogen grad I mindre grad/slet ikke
Som det fremgår af figuren, svarer et stort flertal af fysioterapeuterne, at de
i høj grad eller i nogen grad er gode til at fordele opgaverne imellem sig på
arbejdspladserne. Her er der ingen forskelle i relation til køn, alder, arbejdspladsens
størrelse og sektor. Til gengæld viser analyserne, at dem, der
arbejder i team hyppigere end dem, der ikke gør svarer, at de er gode til at
fordele opgaverne imellem sig på arbejdspladsen.
9.3 Gensidig respekt og konflikthåndtering
Generelt hersker der på fysioterapeuternes arbejdspladser god respekt for
hinanden, og der er plads til mangfoldighed. Mere end hver anden (51%,
n=694) svarer, at det i høj grad er tilfældet, mens 43% svarer, at det i nogen
grad er tilfældet. De resterende 6% oplyser, at det kun i mindre grad eller
slet ikke er tilfældet. Der er ingen forskelle i relation til køn, alder, geografi,
sektor eller om man har en fysioterapeut som leder eller ej.
Mens det står fint til med den gensidige respekt på arbejdspladserne, står
det lidt sløjere til med konflikthåndteringen.
101

Figur 9.6: Vi er gode til at håndtere konflikter
30%
16%
54%
I høj grad I nogen grad I mindre grad/slet ikke
Tre ud af ti fysioterapeuter mener, at de slet ikke eller kun i mindre grad er
gode til at håndtere konflikter på deres arbejdspladser.
Analyserne viser en tendens til, at jo mindre arbejdspladsen er, des hyppigere
svares der, at man i høj grad er gode til at håndtere konflikter. Der er ingen
forskelle i relation til køn, alder, sektor, geografi eller om nærmeste
leder er fysioterapeut eller ej.
9.4 Ledelsens indsats
Under temaet Samarbejde og engagement er der stillet i alt 5 spørgsmål, der
i et eller andet omfang vedrører ledelsens bidrag til samarbejde og engagement
blandt medarbejderne. Vi bad deltagerne i undersøgelsen vurdere, i
hvilken grad følgende er gældende på deres arbejdsplads:
102
Min nærmeste leder gør meget for at få tingene til at fungere, og
På min arbejdsplads værdsættes medarbejdernes indsats.

Figur 9.7: I hvor høj grad er følgende gældende på din arbejdsplads? Procentandele
På min arbejdsplads
værdsættes
medarbejdernes indsats
(n=692)
Nærmeste leder gør
meget for at få tingene til
at fungere (n=675)
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
I høj grad I nogen grad I mindre grad/slet ikke
Figuren viser, at omkring 4 ud af 10 fysioterapeuter i høj grad oplever, at de
bliver værdsat på deres arbejdsplads, og at deres nærmeste leder gør meget
for at få tingene til at fungere. Omkring hver fjerde fysioterapeut oplever, at
deres leder kun i mindre grad eller slet ikke gør noget for at få tingene til at
fungere. Selvom det er et mindretal, er det alligevel mange, der her udtrykker
en vis utilfredshed med deres ledelse.
Analyserne viser ingen forskelle i relation til, om den nærmeste leder er
fysioterapeut eller ej. Der er heller ingen forskelle i relation til køn, alder og
geografi. Til gengæld er der en tendens til, at de fysioterapeuter, der er ansat
i den private sektor hyppigere end deres offentligt ansatte kolleger svarer,
at arbejdspladsen i høj grad værdsætter medarbejdernes indsats. Derudover
viser analyser i forhold til arbejdspladsens størrelse, at fysioterapeuter
på små arbejdspladser (med op til 5 ansatte) markant hyppigere end dem på
de større oplever, at deres indsats værdsættes.
I undersøgelsens spørgsmål 56-58 bad vi deltagerne forholde sig til 3
spørgsmål, som mere eller mindre direkte relaterer sig til ledelsen. (Se figur
9.8).
103

Figur 9.8
På min arbejdsplads opmuntres vi til at komme
med ideer og forslag til forbedringer (n=692)
Min chef/ledelsen interesserer sig for de ansattes
helbred og trivsel (n=685)
På min arbejdsplads tager man sig godt af de
ansatte (n=689)
0% 10
%
20
%
Passer fuldstændigt Passer nogenlunde Passer ikke
Som det fremgår af figur 9.8 svarer godt og vel 4 ud af 5 fysioterapeuter
bekræftende (dvs. passer fuldstændigt eller passer nogenlunde) på spørgsmålene
om, at de opmuntres til at komme med ideer og forslag til forbedringer,
at deres ledelse interesserer sig for deres helbred og trivsel, samt at
man på arbejdspladsen tager sig godt af de ansatte. Vi vil lade det være op
til arbejdspladserne og de ansvarlige ledere at vurdere, om resultatet er tilfredsstillende,
eller om der er behov for at ændre praksis på de nævnte områder.
Analyserne viser igen forskelle i relation til, om der er tale om offentlige
eller private arbejdspladser. Generelt svarer de ansatte på private arbejdspladser
hyppigere bekræftende på spørgsmålene sammenlignet med dem på
de offentlige arbejdspladser. Derudover viser analyser i forhold til arbejdspladsens
størrelse, at jo mindre arbejdspladsen er, des større bliver andelen,
der svarer positivt på spørgsmålene.
Analyserne viser ingen forskelle hvad angår køn, alder, geografi samt om
nærmeste leder er fysioterapeut eller ej.
9.5 Klimaet på arbejdspladsen
I tabel 9.1 præsenteres fysioterapeuternes vurdering af klimaet på deres arbejdspladser.
Et stort flertal vurderer klimaet til at være afslappet og behageligt
samt kun meget lidt eller lidt præget af konkurrence, mistro og mistænksomhed.
104
30
%
40
%
50
%
60
%
70
%
80
%
90
%
100
%

Tabel 9.1: Hvordan er klimaet på din arbejdsplads? Andel i pct.
Meget lidt
eller lidt
Noget, meget eller
virkelig meget
Afslappet og behageligt........................................................... 9 91
Mistroisk og mistænksomt....................................................... 89 11
Konkurrencepræget................................................................. 86 14
Omkring hver tiende fysioterapeut i undersøgelsen vurderer de oplistede
forhold negativt. Vi har analyseret for, om disse personer primært skal findes
i én bestemt sektor, i én bestemt aldersgruppe eller på arbejdspladser af
en vis størrelse. Vi har også set, om der er geografiske forskelle, kønsforskelle,
samt om der er forskelle i vurderingen af klimaet i forhold til, om
man har en fysioterapeut som leder eller ej. Ingen af disse analyser viser
nogle klare systematiske forskelle.
9.6 Mobning
I undersøgelsen (se bilag 1, spørgsmål 59) blev svarpersonerne først præsenteret
for en definition på mobning. Derefter bad vi dem svare på, om de
havde bemærket, om nogen på deres arbejdsplads havde været ude for
mobning indenfor de sidste 6 måneder. 8% svarede bekræftende på, at det
havde de. Der er altså en del som mener, at mobning forekommer på deres
arbejdsplads. Andelen er dog betydeligt lavere sammenlignet med, hvad
gennemsnittet blandt FTFerne rapporterer. FTF-undersøgelsen 2 viste, at
19% indenfor de seneste 6 måneder i 2001 havde bemærket at nogle på arbejdspladsen
havde været udsat for mobning. Blandt FTFs medlemmer inden
for sundhedssektoren var det i alt 20%, der havde oplevet mobning på
arbejdspladsen.
Analyse i nærværende undersøgelser viser, at der ikke er statistisk sikre forskelle
i opfattelsen af, om nogen på arbejdspladsen udsættes for mobning
set i relation til:
• Køn
• Alder
• Anciennitet
• Arbejdspladsens størrelse
• Geografi
• Om man har en fysioterapeut som leder eller ej, samt
• Om man arbejder i team/en fast arbejdsgruppe.
2 Christiansen, J.M.: FTF’ernes arbejde er udfordrende – men det slider på sjælen.
En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, CASA og AMI, 2002
105

Analyserne viser heller ingen sikre forskelle i relation til, om man er ansat i
den offentlige eller private sektor. Ser vi lidt nærmere på arbejdsområder, er
der dog nogen variation. Se tabel 9.2.
Tabel 9.2: Mobning sammenholdt med arbejdsområder. Andele i procent
Ja, nogen er udsat på mobning på
arbejdspladsen
Klinikejer eller indlejer...................................................... 2
Sygehus .......................................................................... 10
Center, plejehjem, børnehave, institution ........................ 8
Andet ............................................................................... 15
Total ................................................................................ 8
Som det fremgår af tabellen, synes mobning at være mindst udbredt i de
private klinikker og mest udbredt på sygehuse og i kategorien “Andet” (Se
kapitel 2 (Om materialet) for nærmere beskrivelse af de arbejdspladstyper,
der falder ind under denne kategori).
Vi har også set nærmere på mobning i forhold til fysioterapeuternes vurdering
af klimaet på arbejdspladserne. Her viser der sig nogle klare forskelle.
Som tabel 9.3 viser, svarer dem, der vurderer at klimaet er noget, meget
eller virkeligt meget mistroisk, mistænksomt og konkurrencepræget, markant
hyppigere end de øvrige, at der forekommer mobning på arbejdspladsen.
Tabel 9.3: Andele, der har oplevet mobning sammenholdt med klimaet på arbejdspladsen
Er klimaet på arbejdspladsen afslappet og behageligt?
Andel i procent, der har
oplevet mobning
Nej (meget lidt eller lidt) .................................................................... 21
Ja, (noget, meget eller virkelig meget) .............................................. 7
Er klimaet på arbejdspladsen mistroisk og mistænksomt?
Nej (meget lidt eller lidt) .................................................................... 6
Ja, (noget, meget eller virkelig meget) .............................................. 30
Er klimaet på arbejdspladsen konkurrencepræget?
Nej (meget lidt eller lidt) .................................................................... 7
Ja, (noget, meget eller virkelig meget) .............................................. 18
Endelig har vi set nærmere på forekomsten af mobning i relation til, om
man synes, at nærmeste leder gør meget for at få tingene til at fungere. Her
viser resultaterne, at dem, der svarer at lederen kun i ringe grad, i meget
ringe grad eller slet ikke gør noget for at få tingene til at fungere, markant
hyppigere end de øvrige (18% mod gennemsnitligt 8%) svarer, at der forekommer
mobning på arbejdspladsen.
106

På baggrund af ovenstående kan vi altså konkludere at risikoen for, at der
forekommer mobning på arbejdspladsen stiger i takt med, at arbejdsklimaet
er konkurrencepræget, mistroisk og mistænksomt og kun i ringe grad afslappet
og behageligt. Derudover er der mere mobning på de arbejdspladser,
hvor lederne ikke tager deres ledelsesopgave på sig og gør noget for at
få tingene til at fungere sammenlignet med de arbejdspladser, hvor den
nærmeste leder gør meget for at få tingene til at fungere.
107

108

10 Faglig udvikling
I undersøgelsen er der medtaget en række spørgsmål vedrørende faglig
kompetence og efter- og videreuddannelse. Netop faglig kompetence set i
relation til kravene i arbejdet er af afgørende betydning for den enkeltes
psykiske arbejdsmiljø. Føler man sig dårligt kvalificeret i forhold til arbejdsopgaverne,
risikerer man at miste overblikket, lave fejl og dårlig kvalitet
og måske i sidste ende miste troen på sig selv. Hvis opgaverne derimod
ikke udfordrer ens ydeevne, så man skal komme op med “det bedste, man
har”, så kan arbejdet ende i kedsommelig rutine.
I dette kapitel ser vi indledningsvis nærmere på fysioterapeuternes vurdering
af egne faglige kompetencer og muligheder for opkvalificering, og
dernæst er der fokus på omfanget af efter- og videreuddannelse blandt fysioterapeuterne.
10.1 Faglige kompetencer
Som det fremgår af tabel 1 vurderer lidt mere end hver tredje fysioterapeut,
at de i høj grad føler sig fagligt godt nok klædt på til at varetage opgaverne i
deres arbejde, samt at deres faglige kompetencer bliver brugt godt nok på
arbejdet. Og der er kun ganske få, der ikke føler sig godt nok klædt på, samt
at de ikke får udnyttet deres kompetencer.
Der er også et flertal, der vurderer, at de får den opkvalificering, der er nødvendig,
for at de kan udføre deres arbejde. Dog svarer knap hver tredje fysioterapeut
her, at det ikke forekommer i tilstrækkelig grad eller slet ikke
forekommer overhovedet.
Tabel 10.1: Andele i procent
Ja, i høj
grad
Ja, delvist
Nej, ikke
tilstrækkeligt/slet
ikke
Føler du dig fagligt godt nok ”klædt på” til at varetage
opgaverne i dit arbejde?................................ 36 57 8
Synes du, at dine faglige kompetencer bliver
brugt godt nok på dit arbejde?............................... 39 50 11
Får du den opkvalificering, der er nødvendig, for
at du kan udføre dit arbejde? ................................ 21 50 30
Hvad tabellen imidlertid også viser er, at halvdelen eller mere kun delvist
føler sig fagligt klædt på til opgaven, får brugt deres faglige kompetencer
godt nok på arbejdet og får den opkvalificering, der er behov for. Det kan
synes modstridende, at mere end halvdelen kun delvist føler sig godt nok
klædt på til arbejdet, mens næsten lige så mange synes, at deres faglige
kompetencer kun delvist bliver brugt på arbejdet. Noget tyder altså på, at
109

der ligger nogle kompetencer gemt, der ikke kommer til udfoldelse, og det
er værd for arbejdspladserne at være opmærksom på.
Vi har set nærmere på, om der er forskelle i besvarelserne i relation til følgende
variable:
Køn
Alder
Anciennitet
Arbejdspladsens placering i landet
Arbejdspladsens størrelse
Sektor og
Arbejdsområde
Den mest markante forskel finder vi i forhold til svarpersonens anciennitet
som fysioterapeut. Analyserne viser, at jo længere anciennitet, des større
bliver andelen, der vurderer, at de i høj grad føler sig fagligt klædt på til at
varetage opgaverne (se figur 10.1), at deres faglige kompetencer bliver
brugt godt nok, og at de får den faglige opkvalificering, der er nødvendig
for, at de kan udføre deres arbejde.
Figur 10.1: Fagligt godt nok klædt på fordelt efter anciennitet som fysioterapeut.
Andele i procent
Mere end 26 år
11-25 år
6-10 år
0-5 år
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ja, i høj grad Ja, delvist Nej
Derudover viser analyserne også en tendens til, at andelen der svarer “Ja, i
høj grad” til de tre spørgsmål stiger med alderen (hænger formodentlig
sammen med ancienniteten), samt at den er større i den private sektor sammenlignet
med den offentlige. På spørgsmålet om man får den opkvalificering,
der er nødvendig for at udføre sit arbejde, er forskellene mellem den
offentlige og private sektor markant (se figur 10.2).
110

Figur 10.2: Får den nødvendige opkvalificering fordelt efter sektor
Andet
Offentlig
Privat
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ja, i høj grad Ja, delvist Nej
Som det fremgår af figur 10.2, angiver de, der er ansat i den offentlige sektor
klart hyppigere end de, der arbejde i det private, at de ikke får den opkvalificering,
der er nødvendig for, at de kan udføre deres arbejde (36% i
det offentlige mod 17% i det private svarer “nej ikke tilstrækkeligt” eller
“nej, slet ikke”).
Endelig viser analyserne visse forskelle i relation til køn, hvor mændene
hyppigere end kvinderne svarer bekræftende på spørgsmålene om at føle sig
godt nok klædt på til opgaven, at man får brugt sine faglige kvalifikationer,
samt at man får den nødvendige opkvalificering. De fundne forskelle kan
dog hænge sammen med, at der er forholdsvis flere mænd i den private sektor
sammenlignet med den offentlige.
10.2 Efteruddannelsesmuligheder og fokus på læring
Vi spurgte deltagerne i undersøgelsen, om de synes, at de har tilstrækkelige
muligheder for uddannelse i deres nuværende arbejde, samt om der på deres
arbejdssted er fokus på læring i arbejdet, fx i form af supervision, oplæring
og lignende.
111

Figur 10.3: Andele i procent
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Synes du, at du har tilstrækkelige
muligheder for uddannelse i dit
nuværende arbejde?
Er der på dit arbejdssted fokus på læring i
arbejdet?
Ja, i høj grad Ja, delvist Nej
Godt og vel fire ud af ti fysioterapeuter synes ikke, de har tilstrækkelige
muligheder for uddannelse i deres nuværende arbejde og lige så mange oplever
ikke, at der på deres arbejdssted er fokus på læring i arbejdet.
Analyser i forhold til, hvilken sektor man arbejder i, viser markante forskelle.
I den offentlige sektor svarer mere end halvdelen (52%), at de ikke har
tilstrækkelige muligheder for uddannelse i deres nuværende arbejde. I den
private sektor, er det “kun” hver femte (19%), der ikke synes, at de har tilstrækkelige
muligheder for uddannelse.
Ser vi på spørgsmålet om, hvorvidt der på arbejdsstedet er fokus på læring i
arbejdet, viser der sig en modsat tendens. Her er svarer de, der arbejder i det
private hyppigere end deres kolleger i det offentlige (49% i det private mod
40% i det offentlige): Nej.
Lad os lige opsummere: Resultaterne har indtil videre i dette kapitel vist
nogle klare forskelle mellem den offentlige og den private sektor. De, der
arbejder i den private sektor føler sig hyppigere:
rimeligt godt fagligt klædt på til arbejdet
de føler hyppigere, at de får den opkvalificering, der er nødvendig
for at de kan udføre arbejdet,
og de synes hyppigere, at de har tilstrækkelige muligheder for uddannelse
i deres nuværende arbejde.
Omvendt oplever de offentligt ansatte hyppigere end dem i det private:
112

at der på deres arbejdssted er fokus på læring i arbejdet (i form af fx
supervision, oplæring og lignende).
Noget tyder altså på at efteruddannelse i form af formel, ekstern undervisning
er mere udbredt indenfor det private, mens man indenfor det offentlige
overlader en del af efteruddannelsesforpligtelserne til interne aktiviteter i
form af arbejdspladslæring. Resultaterne peger imidlertid også på, at det fra
den offentligt ansatte fysioterapeuts synspunkt ikke er tilstrækkeligt, at have
fokus på læring i arbejdet i forhold til at føle sig fagligt klædt på til arbejdet.
Lad os undersøge ovenstående tese om forskelle mellem sektorer i relation
til efteruddannelse lidt nærmere. I undersøgelsens spørgsmål 101 blev respondenterne
bedt om, at oplyse om og i hvilket omfang de har deltaget i
efter- og videreuddannelse i arbejdstiden det sidste år. Det ser vi nærmere
på i næste afsnit.
10.3 Efter- og videreuddannelse
Som det fremgår af tabel 10.2 har et flertal (72% af alle fysioterapeuter)
deltaget i efter- og videreuddannelse i arbejdstiden det sidste år. Der er ikke
den store forskel mellem ansatte i den offentlige hhv. private sektor med
hensyn til, om man har deltaget i efteruddannelse det seneste år. Til gengæld
tyder resultaterne på, at man i det private deltager i efter- og videreuddannelse
af længere varighed end i det offentlige. Tabellen viser nemlig,
at dem i det private markant hyppigere end dem i det offentlige har deltaget
i en eller anden form for uddannelse i 6 dage eller mere. Dette kan være én
af forklaringer på resultaterne i foregående afsnit, hvor vi så, at de privatansatte
hyppigere følte sig fagligt godt nok klædt på til deres arbejde.
Men tabel 10.2 viser også et andet interessant resultat. Dem, der arbejder i
den private sektor svarer markant hyppigere end de offentligt ansatte, at de
deltager i jobrelevante uddannelser/kurser i deres fritid.
113

Tabel 10.2: Efter- og videreuddannelse fordelt efter sektor, andele i procent
Har du det seneste år deltaget i efter-/videre-
uddannelse i arbejdstiden?
Privat Offentlig Andet Alle
Nej ................................................................................. 22 30 37 28
Ja, 1-5 dage................................................................... 39 46 26 42
Ja, 6 dage eller mere..................................................... 40 25 37 30
Bruger du din fritid til at holde dig fagligt ajour?
Ja, jeg deltager i jobrelevant uddannelse/kursus i min
fritid................................................................................ 79 33 35 47
Ja, jeg bruger min fritid til at følge med i faglitteratur,
tidsskrifter o.l. på mit område......................................... 87 77 86 81
Nej ................................................................................. 3 20 12 14
Generelt bruger mange af fysioterapeuterne deres fritid til at holde sig fagligt
ajour. Inden for den private sektor er det næsten alle (kun 3% svarer
nej), og indenfor den offentlige sektor er det fire ud af fem, der gør det.
Alt i alt kan der på baggrund af de her præsenterede resultater konkluderes,
at der er nogle forskelle mellem det private og det offentlige, hvad angår
vurderingen af egne faglige kompetencer og deltagelse i efter- og videreuddannelse.
Dem, der arbejder i den private sektor føler sig bedre klædt på til
opgaverne, de vurderer mulighederne for uddannelse til at være bedre, og
deres faktiske deltagelse i efter- og videreuddannelse i såvel arbejdstid som
fritid er større end i den offentlige sektor.
Analyserne viser ingen forskelle i relation til køn, og om man har en ledelsesfunktion
eller ej.
Vi har set nærmere på, om der er andre forskelle. Som det fremgår af figur
10.3, så stiger andelen, der svarer bekræftende på, om de har deltaget i efter-
eller videreuddannelse i arbejdstiden det seneste år med stigende anciennitet.
Det vil sige, at dem med lang anciennitet som fysioterapeut klart
hyppigere end deres kolleger med kortere anciennitet deltager i efter- og
videreuddannelse i arbejdstiden.
114

Figur 10.3: Har deltaget i efter- /videreuddannelse i arbejdstiden seneste år fordelt
efter anciennitet som fysioterapeut. Andele i procent
Mere end 25 år
11-25 år
6-10 år
0-5 år
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
Analyser i forhold til, om man har deltaget i jobrelevant uddannelse/kursus
i fritiden viser følgende forskelle:
• Mænd hyppigere end kvinder (61% af mændene mod 45% blandt
kvinderne)
• Klinikejere og indlejere markant hyppigere (83%) end dem, der arbejder
på sygehuse (41%), der til gengæld gør det klart hyppigere
end dem, der er ansat på et center, plejehjem eller institution (26%)
• Ledere hyppigere end almindeligt ansatte (66% blandt ledere mod
43% blandt ansatte).
Der er ingen forskelle i relation til alder, anciennitet og om man har hjemmeboende
børn eller ej.
10.4 Hvad hindrer deltagelse i efter- /videreuddannelse
Deltagerne fik stillet spørgsmålet, om de har oplevet hindringer i at deltage
i efter- /videreuddannelse. 79% af fysioterapeuterne har oplevet hindringer,
mens 21% oplyser, at de ikke har mødt hindringer for at deltage i efter-
/videreuddannelse. Sidstnævnte finder vi især blandt klinikejere/indlejere
(30% har ikke mødt hindringer), og mindst hyppigt blandt sygehusansatte,
hvor kun 11% svarer, at de ikke har mødt hindringer.
Blandt de udspurgte hindringer for deltagelse i efter- /videreuddannelse angives
hyppigst:
1. Kursusbudgettet er for lille på min arbejdsplads (54%)
2. Jeg får ikke dækket udgifterne (29%), og på en delt tredjeplads:
115

3. Jeg ville lide løntab/manglende indtjening, og Vi har for travlt på
min arbejdsplads (begge 21%).
Af bilag 1 spørgsmål 103 fremgår hvilke hindringer, det ellers var muligt at
angive, samt hvor stor en procentandel af fysioterapeuterne, der har valgt
den pågældende svarmulighed.
Generelt er de hyppigste hindringer for deltagelse i efter- /videreuddannelse
altså af økonomisk karakter.
Analyser i forhold til, hvilken sektor man arbejder i viser (ikke overraskende,
set i forhold til de tidligere beskrevne resultater) store forskelle:
• de offentligt ansatte svarer markant hyppigere end dem i det private
svarer, at kursusbudgettet er for lille (73% blandt de offentligt ansatte
mod 17% blandt dem i det private)
• til gengæld svarer dem, der arbejder i den private sektor markant
hyppigere end de øvrige, at de ville lide løntab (52% mod 6% i det
offentlige), samt at de ikke får dækket udgifterne (41% mod 25% i
det offentligt).
Derudover viser analyserne ingen klare forskelle. Hverken i forhold til sektor,
alder, anciennitet, ugentlig arbejdstid samt om man har hjemmeboende
børn eller ej.
116

11 Handlemuligheder
Indenfor arbejdsmiljøforskningen er der megen fokus på sammenhængen
mellem krav i og kontrol over arbejdet. Den såkaldte krav-kontrol model,
der er udviklet af Karasek & Theorell 3 , har vundet anerkendelse. Begrebet
kontrol er overtaget fra engelsk – på dansk er indflydelse mere genkendeligt.
Den opererer med en matrixmodel bestående af fire felter konstitueret
af hhv. høje og lave krav i arbejdet (fysiske såvel som psykiske) og høj og
lav kontrol over arbejdet. Modellen, som er blevet afprøvet i mange forskellige
sammenhænge, siger, at store krav kombineret med lav grad af kontrol
i arbejdet er en stressfaktor, der i værste fald kan være sundhedsskadelig på
sigt. Omvendt siger teorien også, at for små krav og stor grad af kontrol kan
påvirke en negativt i og med, at man keder sig og ikke føler, at arbejdet er
udfordrende og udviklende. Idealet indenfor denne tankegang er en kombination
af (middel-)store krav og stor grad af kontrol (eller indflydelse). Her
bliver individet både udfordret og udviklet, samtidig med at muligheden for
kontrol over situationen gør, at det ikke fører til negativ stress.
Inspireret af denne tankegang har vi i spørgeskemaet stillet en række
spørgsmål om fysioterapeuternes handlemuligheder i forhold til deres arbejde
og arbejdsmiljø. Vi har i de foregående kapitler haft fokus på de krav,
arbejdet stiller til fysioterapeuterne, men hvilke muligheder har de for at
gøre noget ved eget arbejdsmiljø? Det ser vi på i dette kapitel.
Vi stillede spørgsmålet: Hvorledes oplever du mulighederne for at gøre noget
ved belastende forhold på din arbejdsplads? – et spørgsmål, som deler
vandene. Lidt over halvdelen af fysioterapeuterne (60%) svarer, at mulighederne
herfor er “meget gode” eller “gode”, mens de resterende 40% svarer,
at mulighederne er “mindre gode” eller “dårlige” (se figur 11.1).
3 Karasek, R. & Theorell, T.: Healthy Work. Stress, Productivity, and the Reconstruction
of Working Life. New York, 1990
117

Figur 11.1: Hvorledes oplever du mulighederne for at gøre noget ved belastende
forhold på din arbejdsplads? Andele i procent
Mindre gode
Dårlige
Meget gode
Gode
Vi har set lidt nærmere på, hvem det er, der synes, at de har gode hhv. mindre
gode muligheder for at gøre noget ved belastende forhold på arbejdspladsen.
De største forskelle finder vi ved analyser i forhold til, om man er leder eller
medarbejder, hvilket også er forventeligt. Lederne synes klart hyppigere
end medarbejderne (75% mod 55%), at de har gode muligheder for at gøre
noget. Billedet varierer også i forhold til, hvor fysioterapeuten arbejder.
Således svarer klinikejere/indlejere hyppigere end deres kolleger i den offentlige
sektor, at de har gode muligheder for at gøre noget ved belastende
forhold. Værst står det til på sygehusene, hvor mindre end hver anden
(48%) oplever, at de kan gøre noget ved forholdene. Der er ingen forskelle i
relation til alder og anciennitet. Til gengæld viser resultaterne, at handlemulighederne
bliver større, des mindre arbejdspladsen er (se figur 11.2).
118

Figur 11.2: Andele i procent, der oplever at mulighederne for at gøre noget ved
belastende forhold på arbejdspladsen er meget gode eller gode fordelt efter arbejdspladsens
størrelse
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Op til 5 ansatte 6-20 ansatte 21 eller flere
Med til oplevelsen af om man har handlemuligheder i sit arbejde hører også,
om man kan få hjælp og støtte fra leder og kolleger, når der er behov for
det. Som det fremgår af tabel 11.1 oplever flertallet af fysioterapeuterne, at
de kan få hjælp og støtte, når de har behov for det – mest fra kollegerne,
men også ofte fra nærmeste leder.
Tabel 11.1: Andele i procent
Meget
gode Gode
Mindre
gode Dårlige
Oplever du, at mulighederne for at få hjælp og støtte
fra nærmeste leder/klinikejer er:.................................... 27 48 18 7
Oplever du, at mulighederne for at få hjælp og støtte
fra dine kolleger er:........................................................ 41 50 8 1
Billedet er ret stabilt, idet analyserne ikke viser nogle forskelle i relation til
køn, alder, sektor, arbejdsområde, arbejdspladsens størrelse og anciennitet.
11.1 Handlemuligheder og stress
Som nævnt viser forskningsresultater en sammenhæng mellem stress og lav
grad af kontrol over arbejdet. Det genfindes også i denne undersøgelse.
Som figur 11.3 viser, er forekomsten af stress markant højere blandt dem,
der svarer, at de har mindre gode eller dårlige muligheder for at gøre noget
ved belastende forhold på arbejdspladsen samt for at få hjælp og støtte fra
leder og kolleger sammenlignet med dem, der har gode muligheder for
samme.
119

Figur 11.3: Andele i procent
40
30
20
10
0
14
35
Mulighed for at gøre noget ved
belastende forhold
18
36
Mulighed for hjælp og støtte fra
leder
20
42
Mulighed for hjælp og støtte fra
kolleger
Forekomst af stress når mulighederne er Gode Forekomst af stress når mulighederne er Mindre gode
Undersøgelsen viser altså en sammenhæng mellem handlemuligheder i arbejdet
og stress, samt at gode handlemuligheder kan fungerer som en buffer
i forhold til udvikling af stress.
11.2 Arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde
Én af de handlemuligheder man har i forhold til belastende forhold på arbejdspladsen
er, at gå til arbejdspladsens sikkerheds- eller samarbejdsorganisation
– hvis der vel at mærke er en. I dette afsnit redegøres der for forekomsten
af tillidsvalgte og forskellige samarbejdsorganer på fysioterapeuternes
arbejdspladser, og der er fokus på, hvad den enkelte og hvad arbejdspladsen
gør for at forbedre arbejdsmiljøet.
Vi skal først se på, hvad der er af tillidsvalgte og udvalg på arbejdspladserne.
De danske arbejdsmiljøregler siger, at hvis der på en arbejdsplads er 10
ansatte eller flere, så skal der vælges en sikkerhedsrepræsentant, og der skal
nedsættes en sikkerhedsgruppe. I analysen af resultaterne af denne undersøgelse
har vi hvad angår spørgsmålene, om der er en sikkerhedsrepræsentant
og en sikkerhedsgruppe/udvalg kun medtaget de fysioterapeutarbejdspladser,
hvor der er mere end 10 ansatte, hvilket i praksis betyder, at stort set
alle private klinikker udgår i denne del af undersøgelsen.
Som tabel 11.2 viser, har langt hovedparten (89%) af fysioterapeuterne på
arbejdspladser med mere end 10 ansatte en sikkerhedsrepræsentant og tre
ud af fire svarer bekræftende på, at de har en sikkerhedsgruppe/-udvalg. For
120

sidstnævnte gælder det imidlertid, at en del (dvs. 13%) svarer, at de ikke
ved om der er et sådant på arbejdspladsen.
Lidt over halvdelen (58%) af samtlige fysioterapeuter har en tillidsrepræsentant,
mens knap to ud af tre oplyser, at der er et samarbejdsudvalg på
deres arbejdsplads.
Tabel 11.2: Har du på din arbejdsplads…. Andele i procent
Ja Nej Ved ikke
en sikkerhedsrepræsentant? (n=425) ....................................... 89 8 3
en tillidsrepræsentant? .............................................................. 58 38 4
en sikkerhedsgruppe/-udvalg? (n=402)..................................... 75 12 13
et samarbejdsudvalg (SU, MED o.l.) ......................................... 62 31 8
Da der kun er ganske få arbejdspladser i det private med mere end 10 ansatte,
giver det ikke nogen mening, at analysere for forskelle mellem den offentlige
og private sektor. Til gengæld har vi set nærmere på, om der er forskelle
at finde indenfor den offentlige sektor.
Tabel 11.3: Andel i procent, der svarer ”Ja”, fordelt efter arbejdssted i den offentlige
sektor
Har du på din arbejdsplads en….
Sygehus
Genoptræningscenter
m.m.
Ældrecenter,
børnehave,
specialinst. Andet Total
sikkerhedsrepræsentant? (n=394) .............. 95 95 89 88 93
tillidsrepræsentant? (n=505)........................ 92 85 70 66 82
sikkerhedsgruppe/-udvalg? (n=373)............ 78 83 78 80 79
samarbejdsudvalg (SU, MED o.l.) (n=503).. 87 82 90 81 86
Som tabel 11.3 viser, er der visse forskelle at spore indenfor den offentlige
sektor, hvor de generelt synes at være bedst organiseret indenfor sygehusene.
Forskellene er dog ikke signifikante
Vi spurgte i undersøgelsen, hvem det er mest naturligt at kontakte, hvis man
oplever et mere alvorligt problem eller belastning i arbejdsmiljøet. Ud fra
en liste med flere svarmuligheder, kunne deltagerne i undersøgelsen vælge
én eller flere. Som det fremgår af tabel 11.4, der er rangordnet efter hyppighed,
svarer hovedparten af fysioterapeuterne, at det mest naturlige for dem
er at gå til deres kolleger. To ud af tre svarer, at de går til deres nærmeste
leder. Det er kun et mindretal, der vælger at gå til tillidsrepræsentanten eller
sikkerhedsrepræsentanten.
121

Tabel 11.4 Hvem er det naturligt at kontakte, hvis der er et arbejdsmiljøproblem?
Andel i pct.
Dine kolleger................................................................................................ 80
Din nærmeste leder ..................................................................................... 65
Tillidsrepræsentanten (n=420) 4 ................................................................... 38
Sikkerhedsrepræsentanten (n=465) 5 ........................................................... 25
Ingen af ovennævnte, jeg forsøger selv at klare problemet......................... 16
Billedet varierer en smule i forhold til, om man arbejder i den private eller
offentlige sektor. I det offentlige svares der hyppigere end i det private, at
man går til nærmeste leder eller tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant,
mens de, der arbejder i den private sektor hyppigere end de offentligt
ansatte svarer, at de selv forsøger at klare problemet. Det at gå til sine kolleger
med et arbejdsmiljøproblem er lige udbredt i de to sektorer.
Og som man kunne forvente, svarer ledere hyppigere end medarbejdere, at
de selv forsøger at klare problemerne, mens medarbejdere sammenlignet
med lederne hyppigere vælger de andre alternativer, der er listet op.
Analyser i forhold til alder viser en tendens til, at de ældre hyppigere end de
yngre bruger det repræsentative system, når der er problemer på arbejdspladsen.
For eksempel svarer 49% blandt dem over 50 år mod “kun” 28%
blandt dem under 30 år, at de går til deres tillidsrepræsentant, hvis der er
problemer i arbejdsmiljøet. Samme tendens genfindes i forhold til brug af
sikkerhedsrepræsentanten: Her svarer 36% af dem over 50 år mod 15%
blandt dem under 30 år, at de ville gå til deres sikkerhedsrepræsentant, hvis
der var problemer. (For begge analyser gælder det, at der er taget udgangspunkt
i dem, der har en tillidsrepræsentant hhv. sikkerhedsrepræsentant).
11.2.1 Gør arbejdspladsen noget for at forbedre arbejdsmiljøet?
Vi spurgte i undersøgelsens spørgsmål 92 og 93 om svarpersonen synes, at
der på hans/hendes arbejdsplads gøres en indsats for at skabe et bedre fysisk
hhv. psykisk arbejdsmiljø. Som det fremgår af figur 11.4, svarer hovedparten
af fysioterapeuterne, at det gør arbejdspladsen i ét eller andet omfang.
Der synes at være en smule mere fokus på det fysiske arbejdsmiljø end det
psykiske. 28% af fysioterapeuterne synes ikke, der gøres nok for at skabe et
bedre psykisk arbejdsmiljø.
Vi har set lidt nærmere på de 28%, der synes, der ikke gøres nok for at forbedre
det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Indenfor det offentlige
findes de især indenfor:
4 Her er kun medtaget dem, der har en tillidsrepræsentant.
5 Her er kun medtaget dem, der har en sikkerhedsrepræsentant.
122

• Medicinske/geriatriske og kirurgiske afdelinger på sygehuse (hhv.
37% og 32%) svarer, at der ikke gøres tilstrækkeligt eller slet ikke
gøres en indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø)
• Skole/børnehave/specialinstitution, hvor 36% svarer, at der ikke gøres
tilstrækkeligt eller slet ikke gøres en indsats for at forbedre det
psykiske arbejdsmiljø, og i
• Undervisningsinstitutioner, hvor 33% svarer, at der ikke gøres nok.
På det private område er det især indlejerne, der skiller sig ud, idet hele
39% af indlejerne vurderer, at der ikke gøres tilstrækkeligt eller slet ikke
gøres en indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Blandt klinikejerne, er det kun 6%, der svarer, at der ikke gøres nok.
Figur 11.4: Synes du, at der på din arbejdsplads gøres en indsats for at skabe…?
Andele i procent
Et bedre psykisk
arbejdsmiljø
Et bedre fysisk
arbejdsmiljø
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Ja, i høj grad Ja, delvist Nej, ikke tilstrækkeligt Nej, slet ikke
Der er ingen forskelle i relation til køn, alder og arbejdspladsstørrelse. Til
gengæld viser analyserne, at lederne hyppigere end medarbejderne svarer
bekræftende på, at arbejdspladsen gør en indsats for at forbedre såvel det
fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. (87% af lederne mod 78% af medarbejderne
vurderer, at der gøres noget for at forbedre det fysiske arbejdsmiljø,
mens 86% af lederne mod 70% blandt medarbejderne svarer, at der i høj
grad eller delvist gøres noget for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.)
Hvordan er klimaet på de arbejdspladser, hvor fysioterapeuterne ikke mener,
der gøres nok for at skabe et bedre psykisk arbejdsplads? Ved at sammenholde
vurderingen af arbejdspladsens arbejdsmiljøindsats med spørgsmålene
om klimaet på arbejdspladsen, kan der påvises nogle klare sammenhænge.
Dem, der svarer, at der ikke gøres nok for at forbedre det psykiske
arbejdsmiljø svarer markant hyppigere end de øvrige, at klimaet på
arbejdspladsen er mistroisk og mistænksomt
123

Omvendt svarer dem, der synes, at der gøres nok for det psykiske arbejdsmiljø
klart hyppigere end de øvrige, at klimaet på arbejdspladsen
er afslappet og behageligt.
Der findes ingen signifikante forskelle i relation til om klimaet er konkurrencepræget
eller ej.
Endelig genfindes også en sammenhæng med forekomsten af mobning på
arbejdspladsen. Dem, der vurderer, at der ikke gøres nok for at forbedre det
psykiske arbejdsmiljø svarer klart hyppigere end de øvrige (18% mod 5%),
at der forekommer mobning på arbejdspladsen.
Og sidst men ikke mindst, så viser resultaterne også nogle klare forskelle i
relation til stress.
Figur 11.5: Fysioterapeuternes vurdering om arbejdspladsen gør en indsats for at
forbedre det psykiske arbejdsmiljø sammenholdt med stress. Andele i procent
60
50
40
30
20
10
0
Ja, i høj grad Ja, delvist Nej, ikke
tilstrækkeligt
Stress
Nej, slet ikke
Blandt dem, der vurderer, at arbejdspladsen i høj grad gør en indsats for at
forbedre det psykiske arbejdsmiljø, svarer 11%, at de har stress. Dette tal
stiger til 49% blandt dem, der vurderer, at der slet ikke gøres noget for at
forbedre arbejdsmiljøet.
Vi har også set nærmere på en eventuel sammenhæng mellem i hvor høj
grad, man føler arbejdet psykisk belastende og så vurderingen af den indsats,
arbejdspladsen gør for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
124

Tabel 11.5: Andel i pct., der svarer, at arbejdspladsen gør en indsats for at forbedre
det psykiske arbejdsmiljø
Arbejdet er sjældent psykisk belastende ..................................... 81
Arbejdet er nogle gange psykisk belastende............................... 69
Arbejdet er ofte psykisk belastende............................................. 47
Tabellen viser, at jo mere psykisk belastende arbejdet vurderes at være, des
mindre bliver andelen, der synes at arbejdspladsen gør en god indsats for at
skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø. Mindre end halvdelen (47%) af dem,
der synes at arbejdet ofte eller meget ofte er psykisk belastende, vurderer, at
arbejdspladsen i høj grad eller delvist gør noget for at forbedre det psykiske
arbejdsmiljø.
Endelig har vi analyseret for forskelle mellem vurderingen af arbejdspladsens
indsats overfor det fysiske arbejdsmiljø og så hhv. ergonomisk eksponering
og kropslige belastninger i arbejdet. Analyserne viser, at dem, der
vurderer, at der ikke gøres nok på arbejdspladsen for at skabe et bedre fysisk
arbejdsmiljø hyppigere end de øvrige er højt eksponeret for ergonomiske
belastninger i arbejdet. Der genfindes ingen sammenhæng i forhold til
kropslige belastninger i arbejdet.
For kort at opsummere, har vi fundet sammenhænge mellem arbejdspladsens
indsats overfor det psykiske arbejdsmiljø og det sociale klima på arbejdspladsen,
mobning og stress. Derudover har vi fundet en sammenhæng
mellem arbejdspladsens indsats overfor det fysiske arbejdsmiljø og den enkeltes
eksponering for ergonomiske belastninger i arbejdet.
125

126

12 APV og psykisk arbejdsmiljø
Alle arbejdspladser, hvor der er ansatte, har pligt til at lave en skriftlig arbejdspladsvurdering
(APV). Det siger arbejdsmiljøloven. APVen skal omfatte
hele arbejdsmiljøet, inklusiv det psykiske arbejdsmiljø. Via APVen
synliggøres arbejdspladsens arbejdsmiljøproblemstillinger, så der kan skabes
et grundlag for at arbejde systematisk og forebyggende med arbejdsmiljøet.
Kun lidt over halvdelen (55%) af alle fysioterapeuter angiver, at der er lavet
APV på deres arbejdspladser. Der, hvor der er lavet APV, er meningerne
delte i forhold til, hvad der er kommet ud af indsatsen (se figur 12.1). 22%
af samtlige synes, at det har forbedret arbejdsmiljøet. En lidt større andel,
33% af alle, synes derimod ikke, at der er sket nævneværdigt efterfølgende.
Fysioterapeuternes svar viser, at reglerne om APV tilsyneladende langt fra
overholdes alle steder (se på ny figur 12.1). Knap hver fjerde af samtlige
mener således, at der ikke er lavet APV på deres arbejdsplads. Der er en
klar sammenhæng mellem arbejdspladsens størrelse og spørgsmålet om
APV. Jo mindre, desto større andel angiver, at der ikke er lavet APV. Og de
steder, hvor der ikke er lavet APV findes først og fremmest på det private
område (se figur 12.1). En mindre del (8%) af klinikejerne/indlejere angiver,
at de ikke har ansatte. Dem skal der ses bort fra, da kravet om APV
ikke gælder her.
Figur 12.1: APV, fordelt efter arbejdspladsens størrelse. Andele i procent
procent
60
50
40
30
20
10
0
1 til 5 6 til 10 11 til 20 21-50 51 - I alt
Lavet APV, arb.miljøet forbedret
Antal ansatte
Lavet APV, ikke sket nævneværdigt
Ikke lavet APV
Ved ikke
127

Resultaterne viser endvidere, at der er store forskelle mellem den private og
offentlige sektor (se figur 12.2). APV er langt mere udbredt i den offentlige
end i den private sektor. Mere end hver anden i den private sektor svarer, at
på deres arbejdsplads er der ikke lavet APV. I den offentlige sektor er det
“kun” knap 10%.
Figur 12.2: APV fordelt på privat og offentlig område. Andele i procent
procent
60
50
40
30
20
10
0
Lavet APV, arb.miljøet
forbedret
Lavet APV, ikke sket
nævneværdigt
Privat Offentligt
Ikke lavet APV Ved ikke
Mange (21%) svarer “ved ikke” til spørgsmålet, om der er lavet APV på
deres arbejdsplads. “Ved ikke” svarene er udbredt i såvel den offentlige
som i den private sektor.
I reglerne om APV præciseres, at APV skal udarbejdes i samarbejde mellem
ledelse og ansatte. På arbejdspladser, hvor der er krav om en sikkerhedsorganisation,
skal sikkerhedsorganisationen medvirke i hele processen.
På de små arbejdspladser, hvor der ikke er krav om en sikkerhedsorganisation,
skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i udarbejdelsen af APV.
Set i lyset af arbejdsmiljølovens regler om udarbejdelse af APV er det derfor
tankevækkende, at hver femte af fysioterapeuterne ikke ved, om der er
lavet APV på arbejdspladsen. “Ved-ikke” svarene finder vi i såvel de helt
små, mellemstore og større arbejdspladser (se figur 12.1). De mange “vedikke”
svar tyder på at dække over, at ATV enten ikke er gennemført eller
ikke gennemført efter de gældende regler om samarbejde og medarbejderinddragelse
i udarbejdelsen.
Summa summarum – resultatet giver et klart signal om, at der er mangler
og svagheder i APV-arbejdet på mange af fysioterapeuternes arbejdspladser.
Det private område synes at være større “syndere” end de offentlige
arbejdspladser. På de fysioterapeutarbejdspladser som ikke lever op til arbejdsmiljøloven
haster det med at rette op på manglerne, hvis de vil undgå
at blive fanget i Arbejdstilsynets “net”. Arbejdstilsynet skal nemlig i gang
128

med at gennemtrawle arbejdsmiljøet på samtlige landets arbejdspladser, og
det skal være afsluttet inden for en kortere årrække. Screeningen skal afdække,
om arbejdsmiljøet er i orden. Alene fraværet af APV eller hvis den
er behæftet med alvorlige mangler vil bevirke, at arbejdspladsen ikke slipper
gennem “nåleøjet”, men vil blive underlagt et gennemgribende tilsyn af
Arbejdstilsynet. Påbud vil blive udstedt, hvis der er et dårligt arbejdsmiljø.
De arbejdspladser som står famlende i forhold til APV kan anvende nærværende
undersøgelse og dens resultater som en inspirationskilde og guide i
arbejdet. En lang række undersøgelser viser, at mange danske arbejdspladser
har det svært med APV-indsatsen, især det psykiske arbejdsmiljø volder
kvaler. I nærværende undersøgelse har vi forsøgt, at give disse arbejdspladser
en hjælpende hånd. Vi har udvalgt et mindre antal spørgsmål, der tilsammen
skulle kunne give et overblik over centrale faktorer i det psykiske
arbejdsmiljø. Spørgsmålene kan ses i spørgeskemaet, bilag 1, se spørgsmål
20 til og med 34. I det følgende belyses disse spørgsmål, og der gives råd
om, hvordan de evt. kan anvendes i praksis på den enkelte arbejdsplads.
12.1 Et APV-redskab – til brug i praksis til belysning af
psykisk arbejdsmiljø
Det batteri af spørgsmål, vi har udvalgt for at give et overblik over det psykiske
arbejdsmiljø, har ikke været igennem en forskningsmæssig afprøvning
og test før denne undersøgelse. Vi har altså ikke en på forhånd sikker
viden om spørgsmålene tilsammen er et egnet screenings-værktøj, der kan
give et rimeligt dækkende billede af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålsbatteriet
og den nedenfor beskrevne fremgangsmåde er inspireret af
forskellige virksomheders praksis, især Radiometer Copenhagens tilgang.
Når metoden anbefales i denne sammenhæng, skal det betragtes som et
eksperiment – et tiltag, der er i sin vorden. Vi er dog ikke i tvivl om, at anvendt
med forsigtighed kan “spørgsmåls-batteriet” være et nyttigt redskab
til at indkredse mange af arbejdspladsens styrker og svagheder. Det kan
være et udgangspunkt for en fælles debat om, hvor og hvordan, der bør gøres
en indsats.
Fysioterapeuternes svar på de stillede spørgsmål i batteriet fremgår af figur
12.3. I figuren er der anvendt forkortelser. Den nøjagtige ordlyd i hvert
spørgsmål kan ses i bilag 1 (spørgsmål 20-34).
129

Figur 12.3: Det psykiske arbejdsmiljø – et overblik. Andele i procent
Trivsel
Planlægge arbejdet
Faglig udvikling
Engagement på arb.plads
Information
Komme igennem hos leder
God stemning
Faglig støtte
Tid til opgaverne
Lære nyt
Påskønnet for arbejdet
Beføjelser, opgaverne
Balance, opgaver og ressourcer
Indflydelse på tilrettelæggelsen
Nødvendige kompetencer
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Slet ikke Ringe grad Nogen grad Høj grad
På mange af de undersøgte områder falder resultatet positivt ud. Omkring
50% eller flere af fysioterapeuterne synes således, at følgende forhold er i
høj grad til stede i deres arbejde eller på arbejdspladsen (rangordnet efter
hyppigste forekomst):
• at der er en god stemning mellem mig og mine kolleger
• at jeg har tilpas indflydelse på tilrettelæggelsen af mit arbejde
• at jeg har beføjelser, der er afpasset de opgaver, jeg skal løse
• at jeg trives med mit arbejde
• at jeg oplever, at jeg kan “komme igennem” hos min nærmeste leder
• at jeg har mulighed for at planlægge mit arbejde, så der tages hensyn
til mit privatliv.
Accepteres svarkategorien “i nogen grad” som et acceptabelt niveau eller
tilstand, så er der kun få områder, hvor et større mindretal synes, at det ikke
130

er godt nok. De forhold, som flest ikke synes er godt nok, drejer sig især
om:
• at jeg (kun i ringe grad/slet ikke) har tilstrækkelig tid til mine opgaver
• at jeg synes, der (kun i ringe grad/slet ikke) er en rimelig fordeling
mellem arbejdsopgaver og personaleressourcer i min afdeling/arbejdsplads
• at jeg synes, at jeg (kun i ringe grad/slet ikke) har gode muligheder
for faglig udvikling i takt med de krav om ændringer, der kan komme
på mit arbejdsområde.
12.2 Om brugen af spørgeguiden i praksis
Der er oftest ikke én men typisk flere årsager, der ligger til grund for de
individuelle svar på de undersøgte problemstillinger. Og årsagerne kan varierer
fra person til person, fra afdeling til afdeling, og fra arbejdsplads til
arbejdsplads.
De forskellige typer af årsager til et problem kan blive nuanceret og synliggjort
gennem en åben og fordomsfri debat på arbejdspladsen. Det kan skabe
en fælles forståelse og indsigt, som et første og væsentligt skridt på vej op
af handlingstrappen. Gennem debatten og den skabte indsigt vil der ofte
dukke løsningsmuligheder op; nogle vil være her-og-nu løsninger, andre
kræver tid og videre planlægning. En brain-storm om løsningsforslag kan
være et nyttigt supplement.
Såfremt arbejdspladsen består af flere afdelinger, kan svarene opgøres afdelingsvis.
Sammenligninger på tværs af forskelle og ligheder kan være et
udgangspunkt for debat om årsager og løsningsmuligheder. Arbejdspladsens
samlede resultatet kan endvidere holdes op mod landsresultatet (nærværende
undersøgelse), og forskelle i såvel positiv som negativ retning kan
være grundlag for refleksion og overvejelser. Det kan også være en vej til aha-oplevelser.
Hvis man anvender spørge-battteriet på arbejdspladsen, kan man på forhånd
drøfte og i fællesskab vedtage og fastlægge acceptable “grænseværdier”.
Det kan fx være relevant, hvis der er tale om en større eller stor arbejdsplads.
Det vil sige, at personalet før spørgeskemaet rundsendes drøfter og
beslutter et acceptabelt svar-niveau og dermed, hvornår, der under alle omstændigheder
skal iværksættes en handlingsplan. Eksempelvis:
Hvis den samlede opgørelse viser, at der på det enkelte spørgsmål er mere
end 15%, der svarer negativt dvs. “slet ikke” eller “i ringe grad” til spørgsmålet,
så er det en indikator på, at der kan være et problem på området.
131

Overstiger de “negative” svar 25%, indikerer det er klart problem på området.
En betroet medarbejder på arbejdspladsen kan stå for optælling af svarene.
Spørgsmålet om anonymbesvarelse bør overvejes. Såfremt spørgsmålene
besvares anonymt, kan det være vanskeligt at identificere de personer, som
oplever mere udtalte belastninger, og hvor indsats synes særligt påkrævet.
Omvendt kan ikke-anonyme svar på visse typer arbejdspladser resulterer i
mere “politisk korrekte” synspunkter. Det samlede resultatet af spørgeskemaundersøgelsen
præsenteres og drøftes på et personalemøde. Løsningsforslag
indkredses. Hvis der er områder, hvor 25% eller flere har svaret negativt,
skal der hurtigst muligt igangsættes handlinger. Lederen i afdelingen
står i spidsen for arbejdet, for at sikre at løsning af problemet får prioritet,
så der sker noget, og problemet tages alvorligt.
Husk: Når man anvender og drøfter de samlede svar, kan den enkelte let
forsvinde i helheden. Én person, der oplever store belastninger, har naturligvis
lige så stor ret til og behov for hjælp og støtte, som når det drejer sig
om 25% af medarbejderne. Såfremt den enkelte synes, at det er for vanskeligt
at “lægge kortene” på bordet i et større forum, kan vedkommende måske
i stedet have sit eget skema med på næste medarbejderudviklingssamtale
med lederen, og her drøfte det i fortrolighed.
En idé, som kan anbefales til lederen er, at vedkommende prøver at besvare
spørgsmålene, som han/hun tror, de ansatte vil svare, og derefter sammenligne
med personalets samlede svar. Det kan give lederen et spejlbillede af,
hvor godt han/hun fornemmer situationen på arbejdspladsen. Og ofte kan
det give overraskelser i såvel positiv som i negativ retning.
132

13 Stress, psykisk velbefindende og arbejdet
Stress, udbrændthed, sygefravær, trivsel og velbefindende er temaer, der
hyppigt popper op i diskussionen kollegerne i mellem på arbejdspladsen og
i samfundsdebatten. Vi vil i dette kapitel dykke ned i disse temaer og belyse
sammenhængen mellem fysioterapeuternes helbred og arbejde.
13.1 Stress
I spørgeskemaet er der opstillet en definition af stress (jf. spørgsmål 137).
Fysioterapeuterne skulle tage stilling til, om de for tiden føler sig anspændte,
rastløse, nervøse eller urolige eller kan ikke sove om natten, fordi de
tænker på problemer hele tiden. Svarene på spørgsmålet fremgår af tabel
13.1.
Tabel 13.1: Føler du dig stresset? Fysioterapeuter sammenholdt med gennemsnit
blandt medlemmer af FTF i procent
Fysioterapeuter FTF. Total,
gennemsnit
FTF, sundhedssektoren
Slet ikke........................................................ 44 30 34
Kun lidt ......................................................... 34 40 40
Noget............................................................ 16 20 18
Ret meget..................................................... 5 8 7
Virkelig meget............................................... 1 2 1
Total............................................................. 100 (n=712) 100 (n=1447) 100 (n=432)
Tabel 13.1 viser, at 6% af samtlige fysioterapeuter føler sig ret meget eller
virkelig meget stresset. Til sammenligning viste undersøgelsen af FTFs
medlemmer i 2001 (Christiansen, J.M., 2002, kapitel 10.2), at tilsvarende
andel var 10% i gennemsnit for de forskellige faggrupper organiseret i FTF,
og 8% blandt faggrupperne inden for sundhedssektoren.
I FTF-undersøgelsen analysers sammenhængen mellem ovennævnte stressspørgsmål
og 17 typiske – somatiske, emotionelle og kognitive – stresssymptomer.
Analyserne viser en klar og forventet sammenhæng mellem
oplevelsen af stress og angivelsen af somatiske, emotionelle og kognitive
stress-symptomer. Analyserne viste endvidere, at det synes rimeligt, at sætte
skæringspunktet ved “noget” stresset, som udtryk for en uacceptabel tilstand.
Når dette skæringspunkt anvendes findes 22% af fysioterapeuterne at
have mere udtalte symptomer på stress (jf. tabel 13.1). Blandt FTFs medlemmer
var tilsvarende andel 30%. Forekomsten af stress blandt fysioterapeuterne
findes altså at være lavere end blandt gennemsnittet for medlemmerne
i forskellige faglige foreninger under FTF.
133

Der findes ikke at være væsentlige forskelle på mænds og kvinders angivelser
af, om de er stressede eller ej. Det gælder for såvel fysioterapeuterne
som blandt FTFs medlemmer.
Forekomsten af stress blandt fysioterapeuterne er højest blandt de 40-49
årige (30%), og lavest blandt de yngste under 30 år (“kun” 6%). Andelen
med stress blandt de 30-39 årige er 20%, og blandt de, der er 50 år eller ældre,
er der 26%, der angiver stress.
Relativt flere leder end medarbejdere angiver at være stressede. Forekomsten
af stress er således 27% blandt ledere med personaleansvar, og 21%
blandt medarbejderne. Resultatet kan have sammenhæng med, at blandt de
personer, der har den længste arbejdsuge (som mange ledere har), er
forekomsten af stress højere end blandt de, der har en normal arbejdsuge på
omkring 37 timer (henholdsvis 27% og 17% med stress).
Blandt klinikejere/indlejere er forekomsten af stress lidt mindre end blandt
såvel ansatte på sygehus, center/plejehjem som under “andet” (henholdsvis
19%, 23%, 22% og 24% med stress). Der er dog ikke tale om en statistisk
sikker forskel.
Ovenstående resultater viser alt i alt, at de mest klare variationer og forskelle
i forekomsten af stress findes i relation til alder, hvor de 40-49 årige skiller
sig mest negativt ud, og kun en mindre del af de yngste under 30 år angiver
problemet. Forskellen er også mere markant i forhold til arbejdstid,
hvor fysioterapeuter med en lang arbejdsuge skiller sig negativt ud sammenlignet
med de, som har en normal arbejdsuge på omkring 37 timer.
13.1.1 Stress og arbejde
Arbejdsmiljøforskningen viser, at forskellige faktorer i arbejdsmiljøet har
indflydelse på forekomsten af stress. Faktorerne kan, hvis de optræder med
en vis styrke og varighed, hver for sig eller i kombination øge risikoen for
forekomst af stress.
Vi har udvalgt en række af faktorer i relation til det psykiske arbejdsmiljø.
Det drejer sig om spørgsmål: 48, 53, 62, 64, 65, 88, 89, 98 (se spørgeskemaet,
bilag 1). Det drejer sig om faktorer, som tidligere forskning har vist
har sammenhæng med oplevelse af stress.
I figur 13.1 er udgangspunktet de fysioterapeuter, der synes de respektive
faktorer fungerer godt. Forekomsten af stress i denne gruppe (dvs. de, der
har svaret noget, meget eller virkelig meget til stress-spørgsmålet) kan aflæses
ud af figur 13.1. Eksempelvis: I gruppen af fysioterapeuter, der oplever
at arbejdsklimaet er godt (=111 personer), er forekomsten af personer, der
oplever stress på 14%.
134

I figur 13.2 er udgangspunktet det modsatte. Her fokuseres på de fysioterapeuter,
som synes at de forskellige faktorer er mindre godt eller utilfredsstillende.
Eksempelvis: I gruppen af fysioterapeuter, der oplever at arbejdsklimaet
er mindre godt/utilfredsstillende (=62 personer), er forekomsten af
stress på 55%.
Figur 13.1: Faktorerne opleves at fungere godt sammenholdt med forekomst af
stress
Handlekraftig leder
60
Arbejdsklimaet 40 Hjælp/støtte fra leder
Opkvalificering
Egne handlemuligheder
20
0
Tidspres
Indflydelse, eget
arbejde
Indflydelse, på
beslutninger
Andel med stress i procent
Figur 13.2: Faktorerne opleves at fungere mindre godt/utilfredsstillende sammenholdt
med forekomst af stress
Handlekraftig leder
60
Arbejdsklimaet 40 Hjælp/støtte fra leder
Opkvalificering
Egne handlemuligheder
20
0
Tidspres
Indflydelse, eget
arbejde
Indflydelse, på
beslutninger
Andel med stress i procent
135

Når resultaterne i figur 13.1 og 13.2 sammenholdes ses markante forskelle.
Betragtet under ét er stressforekomsten betydeligt mere udbredt i figur 13.2
sammenlignet med figur 13.1. Forekomsten af stress varierer betydeligt ved
hver faktor afhængigt af, hvordan faktoren opleves. Andelen af personer
med stress er betydeligt mere udbredt, hvis faktoren opleves at fungere
mindre godt/dårligt sammenlignet med, hvis den opleves som tilfredsstillende.
Forskellen i forekomst af stress er statistisk set mest markant i relation
til:
• Arbejdsklimaet – om det er afslappende og behageligt
• Egne handlemuligheder – om man har muligheder for at gøre noget
ved belastende forhold på arbejdspladsen
• Tidspres – om man arbejder under tidspres i en stor del af arbejdstiden
• Hjælp og støtte fra nærmeste leder/klinikejer.
Der er her indkredset faktorer, som der kan arbejdes med på fysioterapeuternes
arbejdspladser, og som fx kan indarbejdes i personalepolitikken.
“Bolden” er hermed givet op til lederne.
13.2 Udbrændthed
Arbejde med mennesker er karakteriseret ved, at den ansatte i langt højere
grad end ved sædvanligt arbejde stilles over for krav om personlig involvering
i forhold til den anden person, der ydes en service, hjælp eller behandling.
Især face-to-face situationer kræver, at den ansatte ikke alene kan basere
sit arbejde på en række erhvervede sagsspecifikke kvalifikationer, men
også må inddrage sig selv som “person”, som man ofte udtrykker det. At
denne i sit udgangspunkt positive situation kan udvikle sig som svært belastende
er gennem de sidste 25 år beskrevet som udbrændthed, følelsesmæssig
nedslidning, kynisme o.l.
I spørgeskemaet er medtaget et mindre udvalg af spørgsmål til belysning af
forekomsten af udbrændthed (se spørgsmål 132-35 i bilag 1). De fire stillede
spørgsmål i kombination kan betragtes som en “screening” af problemfeltet
– forstået på den måde, at de ikke giver et fyldestgørende grundlag til
afdækning af problemet. Hertil kræver et langt større spørge-batteri.
Spørgsmålene behandles samlet. Der er konstrueret en point-skala. Ved
hvert spørgsmål kan angives hvor hyppigt, man oplever problemet. Hvis der
svares “sjældent” er scoren = 1. Er svaret: 2-3 gange pr måned er scoren =
2; 2-3 gange pr uge = 3 og Næsten dagligt = 4. Hver person kan altså samlet
opnå en score fra 4 til 16 point. Skalaen er 3-delt. 4-8 point defineres som
Lav, 9-12 som Middel, og 13-16 = Høj. Det vil sige, at ved Høj-score har
respondenten svaret, at alle fire problemer stort set optræder dagligt.
136

Fysioterapeuternes fordeling på den 3-delte skala til belysning af udbrændthed
fremgår af tabel 13.2.
Tabel 13.2: Forekomst af udbrændthedssymptomer. Andel i pct. blandt alle
Skala .................................................................................. Lav Middel Høj
Forekomst af tegn på udbrændthed ................................... 83% 14% 3%
Svarene viser, at langt hovedparten (83%) af fysioterapeuterne kun sjældent
oplever nedenstående problemer. En mindre gruppe, 3% af fysioterapeuterne,
er placeret i den mest kritiske zone. 3% kan lyde af få. Men omregnet
svarer det til at 230 medlemmer af Danske Fysioterapeuter føler sig dagligt
eller næsten dagligt:
• Følelsesmæssigt udmattet
• Udslidt og udkørt
• Næsten ikke orker mere
• Træt om morgenen ved tanken om endnu en arbejdsdag.
Det er symptomer og gener vi alle kender til, men at de i kombination optræder
stort set dagligt, kan betragtes som alarmerende.
Sammenligning af forekomst af symptomerne viser ikke klare kønsmæssige
forskelle. Tilsvarende gælder i relation til arbejdsområder – om man arbejder
på klinik, på sygehus, center/plejehjem/institution eller “andet”. Aldersmæssigt
ses derimod som tendens forskelle, som det fremgår af tabel
13.3.
Tabel 13.3: Forekomst af udbrændthedssymptomer, fordelt på alder
Lav Middel Høj Total
- 29 år ............................................................... 90 8 2 100 (n=102)
30-39 år............................................................. 84 13 3 100 (n=259)
40-49 år............................................................. 76 19 5 100 (n=210)
50 år - ............................................................... 85 12 3 100 (n=154)
Er “bægeret” fyldt?
Forekomsten af Middel og Høj symptomniveau er stigende og størst blandt
de 40-49 årige, og derefter let aftagende blandt de ældre på 50 år eller derover.
Der sker altså tilsyneladende et brud i overgangen mellem de 40- og
50 årige (se figur 13.3). Analyserne i forhold til stress (jf. afsnittet ovenfor)
viste ligeså, at forekomsten af stress topper blandt de 40-49-årige. “Bruddet”
i forekomst af udbrændthedssymptomer og stress kan være udtryk for
en statistisk tilfældighed. En anden og måske sandsynlig forklaring er, at
det er udtryk for det, der i arbejdsvidenskaberne benævnes “healthy worker
selektion”. Det vil sige, at der i erhvervet foregår en selektiv udstødning –
de “svage” skilles ud, skifter funktion eller skifter erhverv, og de “raskeste”
137

liver tilbage. Hvis det er det, der er tilfældet, er det tankevækkende. Sker
der en nyorientering i forhold til fag eller arbejdsorientering midt i fysioterapeuternes
karriereforløb? Er det udtryk for, at flere i aldersgruppen oplever,
at “bægeret er fyldt” – at de gennem årene ophobede belastninger i arbejdet
antager et uacceptabelt niveau, og at man så at sige “skubbes” ud af
et fag, som man ellers er glad for? Eller hvad er forklaringen? Svaret må stå
åbent, da det ikke er muligt ud fra spørgeskemaundersøgelses metoden at
sige noget sikkert om den egentlige årsag til “bruddet”. Hertil kræves andre
metoder og forløbsstudier.
Figur 13.3: Forekomst af stress og udbrændthed sammenholdt med alder
procent
35
30
25
20
15
10
5
0
-29 30-39 40-49 50-
Alder
stress udbrændthed. Høj + Middel
13.3 Psykisk velbefindende og energi
I undersøgelsen er der stillet en række spørgsmål i relation til fysioterapeuternes
vurdering af, hvordan de har haft det inden for de sidste 4 uger med
hensyn til psykisk velbefindende og energi/vitalitet (spørgsmål 136 i bilag
1).
Psykisk velbefindende og energi er to skalaer, der dækker over en række
spørgsmål, der er hentet fra et standardspørgeskema (SF-36). Det er et velafprøvet
spørgeskema, der er anvendt flere gange både i Danmark og internationalt.
De to skalaer indgår blandt andet i tværsnitsundersøgelsen af
FTFs medlemmers psykiske arbejdsmiljø, offentliggjort i rapporten: FTFernes
arbejde er udfordrende – men det slider på sjælen (CASA og AMI, 2.
udgave 2002).
I det følgende sammenlignes fysioterapeuternes svar med resultaterne fra
den ovenfor omtalte tværsnitsundersøgelse af FTFs medlemmer.
138

Psykisk velbefindende
Skalaen psykisk velbefindende omfatter en række spørgsmål om den enkeltes
psykiske tilstand jf. tabel 13.4. I tabellen henviser forekomster markeret
med fed skrift til definitionen af godt psykisk velbefindende:
Personer med godt psykisk velbefindende skal på alle fem delspørgsmål have
afgivet svar i de pågældende kategorier markeret med fed. Altså lidt af
tiden eller slet ikke på spm. 136b, 136c og 136f og hele tiden eller det meste
af tiden på spm. 136d og 136h.
Tabel 13.4: Psykisk velbefindende: Hvor stor en del af tiden inden for de sidste 4
uger…..
Spm.
132b
132c
132d
132f
132h
Har du været meget
nervøs? .......................
Har du været så langt
nede, at intet har kunnet
opmuntre dig? .......
Har du følt dig rolig
og afslappet?...............
Har du været trist til
mode? .........................
Har du været glad og
tilfreds?........................
Hele
tiden
0,3
0,1
3,3
0,5
4,1
Det
meste
af tiden
0,4
0,7
40,2
1,7
50,0
En del
af tiden
3,0
2,2
28,3
6,2
Noget
af
tiden
4,8
1,5
14,4
7,8
Lidt af
tiden
29,6
9,4
8,6
43,1
Slet
ikke
57,9
82,0
1,2
36,5
Uoplyst
36,5% af fysioterapeuterne giver udtryk for, at de inden for de seneste 4
uger har haft et godt psykisk velbefindende (svaret positivt på alle fem
spørgsmål). Det er lidt flere sammenlignet med et tværsnit af FTFs medlemmer
(34,7%), jf. tabel 13.5.
25,3
Tabel 13.5: Antal positive besvarelser vedr. psykisk velbefindende i procent
9,7
5,6
1,6
Fysioterapeuter
2004
4,0
4,1
4,1
4,1
4,4
FTF
2001
n = ........................................................................................................ 756 1.404
Ingen positive besvarelser.................................................................... 2,1 4,8
1-2 positive besvarelser ....................................................................... 14,1 21,5
2-4 positive besvarelser ....................................................................... 42,2 36,2
Positive besvarelser på alle 5 spørgsmål ............................................. 36,5 34,7
Uoplyst ................................................................................................. 5,2 2,7
I alt ....................................................................................................... 100 100
Blandt fysioterapeuterne har en lidt større andel af mændene (46%) end
kvinderne (37%) et godt psykisk velbefindende. Et godt psykisk velbefin-
139

dende forekommer hyppigst blandt de, der er 29 år eller yngre (56%), og
sjældnest blandt de 30-39 årige med 32%.
Blandt ledere med personaleansvar er forekomsten af godt psykisk velbefindende
39%, og i medarbejdergruppen 34%. Blandt lederne uden personaleansvar
er forekomsten betydeligt højere (53%), men resultatet er behæftet
med stor usikkerhed, da gruppen udgør et beskedent antal personer (36 i
alt).
Energi/vitalitet
Skalaen energi/vitalitet omfatter fire spørgsmål om den enkeltes energi eller
træthed i de sidste 4 uger, jf. tabel 13.6. I tabellen henviser forekomster
markeret med fed skrift til definitionen af god energi/høj vitalitet:
Personer med god energi/høj vitalitet skal på alle fire delspørgsmål have afgivet
svar i de pågældende kategorier markeret med fed. Altså lidt af tiden
eller slet ikke på spm. 136g og 136i og hele tiden eller det meste af tiden på
spm. 136a og 136e.
Tabel 13.6: Energi/vitalitet: Hvor stor en del af tiden inden for de sidste 4 uger ……
Spm.
132a
132e
132g
132i
Har du følt dig veloplagt
og fuld af liv?........
Har du været fuld af
energi?........................
Har du følt dig udslidt?
Har du følt dig træt?....
Hele
tiden
2,0
1,5
0,8
0,8
Det
meste
af tiden
38,1
29,1
3,2
5,7
En del
af tiden
32,9
35,2
6,5
Noget
af
tiden
14,0
16,7
13,0
Lidt af
tiden
8,1
9,5
34,8
Slet
ikke
1,3
4,1
37,4
Uoplyst
I alt 22,1% af fysioterapeuterne findes at have god energi/høj vitalitet i de
seneste 4 uger (se tabel 13.7). Det er lidt højere sammenlignet med tallet for
FTFs medlemmer (19,5%).
19,7
21,7
41,0
Tabel 13.7: Antal positive besvarelser vedr. god energi/høj vitalitet i procent
7,1
3,6
4,0
4,4
4,0
Fysioterapeuterne FTF, 2001
n = ................................................................................................. 756 1.404
Ingen positive besvarelser............................................................. 19,0 25,9
1 positiv besvarelse ....................................................................... 22,2 22,4
2 positive besvarelser.................................................................... 16,9 17,1
3 positive besvarelser.................................................................... 15,2 13,2
Positive besvarelser på alle 4 spørgsmål ...................................... 22,1 19,5
Uoplyst .......................................................................................... 4,4 1,9
I alt................................................................................................. 100 100
140

En større andel af mændene (30,1%) end af kvinderne (21,6%) findes at
have god energi/høj vitalitet. Samme tendens findes blandt FTFs medlemmer.
Blandt fysioterapeuterne forekommer god energi/høj vitalitet hyppigst
blandt de midaldrende og ældre med størst andel blandt de 50-59 årige,
hvor det omfatter 29,7% og sjældnest blandt de, der er under 39 år, hvor det
er 20-21%. Blandt FTFerne ses tilsvarende billede, hvor høj vitalitet forekommer
hyppigst hos de 45-66 årige.
Krydstabeller viser, at der er en klar sammenhæng mellem psykisk velbefindende
og energi og andre helbredsudtryk. Som forventet findes, at jo
bedre man vurderer ens egen helbredstilstand (spørgsmål 140), jo større
forekomst af et godt psykisk velbefindende og stor energi. Sammenhængen
er markant. Tilsvarende markante sammenhæng findes mellem psykisk velbefindende/energi
og selvrapporteret sygefravær (spørgsmål 138). Jo færre
sygedage des højere forekomst af godt psykisk velbefindende og høj energi.
13.3.1 Psykisk velbefindende, vitalitet og arbejdet
Godt psykisk velbefindende og høj vitalitet/energi angives altså lidt hyppigere
blandt fysioterapeuterne sammenlignet med gennemsnittet af FTFs
medlemmer.
Arbejdsområderne
Forekomsten af et godt psykisk velbefindende og høj vitalitet/energi varierer
på fysioterapeuternes arbejdsområder (se tabel 13.8). Hyppigste forekomst
er i den private sektor, og et godt velbefindende er sjældnest blandt
ansatte på sygehuse.
Tabel 13.8: Godt velbefindende. Andel med positivt svar på alle spørgsmål fordelt
på arbejdsområderne (procent)
Godt psykisk
velbefindende
Høj vitalitet/energi
Klinikejer eller indlejer ........................................................................ 45 32
Sygehuse ........................................................................................... 32 17
Center, plejehjem, institution .............................................................. 38 20
Andet.................................................................................................. 44 28
Alle..................................................................................................... 38
(n=714)
22
(n=719)
Ledere og medarbejdere
Godt psykisk velbefindende og høj vitalitet/energi er mere udbredt blandt
lederne end blandt medarbejderne. Set under ét opleves tilstanden hyppigst
blandt ledere uden personaleansvar (godt psykisk velbefindende: 53% – høj
vitalitet/energi: 33%). Tilsvarende andele er blandt ledere med personaleansvar
39% og 28%. I medarbejdergruppen er tallene 37% (godt psykisk velbefindende)
og 21% (høj vitalitet/energi). Ledere uden personaleansvar adskiller
sig altså positivt fra de to andre grupper. Resultatet er dog behæftet
141

med stor usikkerhed, da ledere uden personaleansvar-gruppen udgør et beskedent
antal personer (36 i alt).
Tilfredshed med arbejdet
Som beskrevet i kapitel 7 er tilfredsheden med arbejdet meget udbredt hos
fysioterapeuterne. Blandt de, der er meget tilfredse med deres arbejde som
helhed, alt taget i betragtning (spørgsmål 141) er forekomsten af et godt
velbefindende markant højere sammenlignet med de, der er tilfredse og de,
der er mindre tilfredse/utilfredse (se tabel 13.8).
Tabel 13.8: Tilfreds med arbejdet sammenholdt med et godt velbefindende. Procent
Godt psykisk
velbefindende
Høj vitalitet/energi
n
Meget tilfreds........................................................ 59 39 289
Tilfreds.................................................................. 28 15 349
Mindre tilfreds/utilfreds ......................................... 10 3 78
Resultatet viser altså: Jo mere tilfreds med arbejdet des flere oplever at have
et godt velbefindende. Resultatet siger ikke noget om årsagssammenhængen,
fx er du tilfreds med arbejdet, så har du et godt velbefindende. Det
kunne også være modsat: Har du et godt velbefindende, så vil det kunne
spores i din tilfredshed med arbejdet. Årsag og virkning er uvis ud fra resultatet,
men sammenhængen er markant.
13.4 Sygefravær
Forskning i sygefravær viser, at en betydelig del af sygefraværet ikke er
begrundet i egentlig sygdom, men snarere afspejler problemer eller belastninger
i arbejdet eller på arbejdspladsen. Derfor er spørgsmål om sygefravær
medtaget i undersøgelsen.
I undersøgelsen blev fysioterapeuterne spurgt om, hvor mange arbejdsdage
man har været sygemeldt inden for de sidste 12 måneder. Resultatet kan
sammenlignes med FTF-undersøgelsen fra 2001, hvor der blev stillet samme
spørgsmål. De to lidt tidsforskudte undersøgelsers resultater fremgår af
tabel 13.9.
142

Tabel 13.9: Selvrapporteret antal sygedage seneste 12 måneder blandt fysioterapeuter,
sammenlignet med gennemsnit blandt medlemmer af FTF (2001). I procent
0 sygedage ................................................................................
1-10 sygedage...........................................................................
11-20 sygedage.........................................................................
21-50 sygedage.........................................................................
51 sygedage og derover ............................................................
Fysioterapeuter
2004
(n=723)
28
60
7
FTF
2001
(n=1.380)
Af tabel 13.9 fremgår det, at antallet af sygedage er lidt lavere blandt fysioterapeuterne
sammenlignet med gennemsnittet i FTF (i 2001). Det gennemsnitlige
antal sygedage blandt fysioterapeuterne var i 2004 7,2 sygedage.
Blandt FTFerne var den (i 2001) lidt højere, nemlig 7,9 sygedage. Det samlede
sygefraværsmønster som vist i tabel 13.9 er dog alt i alt meget sammenfaldende
når fysioterapeuterne sammenlignes med FTF.
I det følgende vil vi se nærmere på fysioterapeuters sygefravær. Resultaterne
viser:
< At 28% af samtlige ikke havde sygefravær det seneste år. 0 sygedage
forekommer lidt oftere blandt mænd end blandt kvinder, hvor 31% af
mændene og 27% af kvinderne angiver, at de har haft 0 sygedage
sidste år.
< At det gennemsnitlige antal sygedage er noget højere blandt kvinder
sammenlignet med mændene, nemlig henholdsvis 8,0 og 3,4 sygedage
sidste år. Andre undersøgelser viser tilsvarende tendens, så resultatet
er ikke særegen for fysioterapeuter.
< At sygefraværet er gradvis aftagende med alder (højest blandt de
yngre og mindst blandt de ældre), som mange andre undersøgelser
viser, genfindes ikke blandt fysioterapeuterne. Billedet er snarere
omvendt: Lavest blandt de, der er under 30 år (3,6 sygedage i snit)
og 9.0 sygedage blandt de, der er 50 år eller derover. De 30-39 årige
har lidt højere sygefravær end de 40-49 årige (henholdsvis 8,0 og 6,4
sygedage i gennemsnit sidste år).
< At det gennemsnitlige sygefravær er større i den offentlige sektor
(8,7 sygedage) sammenlignet med den private sektor (4,7 sygedage i
gennemsnit det seneste år). Inden for den offentlige sektor har ansatte
på center/plejehjem/institution højere sygefravær end fysioterapeuter
på sygehuse (henholdsvis 10,4 og 7,5 sygedage i gennemsnit).
3
2
27
57
9
4
3
143

At fysioterapeuter i deltidsstillinger (under 34 timers arbejdsuge) har
højere sygefravær end de, der har normal arbejdsuge (henholdsvis
8,4 og 6,6 sygedage). Sygefraværet er lavest blandt de, der arbejder
mest. De, der har en arbejdsuge på mere end 37 timer har et sygefravær
på 6,0 dage i gennemsnit inden for de sidste 12 måneder.
< At ledere (med og uden personaleansvar) har lavere sygefravær end
ansatte (omkring 3,6 sygedage mod 8,1 sygedage i gennemsnit). Ledere
arbejder i gennemsnit flere timer om ugen end ansatte. Det er en
mulig forklaring på, at de med længst arbejdsuge (jf. ovenfor) har
færrest sygedage.
< At sygefraværet falder proportionalt med tilfredshed med arbejdet.
De, der udtrykker meget stor tilfredshed har i gennemsnit 4,9 sygedage;
de der er tilfreds har 7,5 sygedage og største fravær findes
blandt de, der udtrykker, at de er mindre tilfreds med deres arbejde.
Her er sygefraværet i gennemsnit på 13,9 dage inden for det sidste
år.
I spørgeskemaet blev der også spurgt, om det hænder, at man går på arbejde,
selvom man føler sig syg. Resultaterne viser, at det gør langt hovedparten.
67% angiver således, at de inden for det seneste år er gået på arbejde,
selvom de har været syge. Det gælder for kvinder lidt hyppigere end for
mænd, for de ældre lidt hyppigere end for de yngre og for ledere med personaleansvar
lidt hyppigere end medarbejderne. De nævnte tendenser vedrørende
køn, alder og stilling og gå syg på arbejde genfindes i FTFundersøgelsen.
At fysioterapeuterne og andre faggrupper, der arbejder med mennesker indenfor
FTF-området i udbredt grad går på arbejde selvom de er syge, kan
utvivlsomt ses som et udtryk for, at man tager hensyn og føler stor ansvarlighed
over for sit arbejde, sine kolleger og de personer (børn, voksne, klienter
o.l.), som man yder en service.
Opsamling
Resultaterne om sygefraværet viser, at fysioterapeuterne har et sygefravær
på niveau med andre sammenlignelige faggrupper. Resultaterne viser også,
at der er en stor variation i fysioterapeuternes sygefravær set i forhold til
selve arbejdet. Dårlige og belastende arbejdshold bidrager til fraværet. En
aktiv indsats for at forbedre forholdene kan indeholde en stor gevinst – for
såvel den enkelte, for hele personalet som for de borgere, der skal have
gavn af fysioterapeuternes indsats.
144

13.5 Interaktion mellem arbejde og privatliv
Samspillet mellem arbejde og privatliv belyses i undersøgelsen ud fra to
spørgsmål:
• Om man synes, at de krav, som man er udsat for i arbejdet, påvirker
ens familieliv på en negativ måde
Og omvendt:
• Om krav fra partner/familie påvirker ens arbejde på en negativ måde.
Fysioterapeuternes svar på de to spørgsmål fremgang af tabel 13.10
Tabel 13.10: Interaktion mellem arbejde og privatliv. Andel i pct.
Påvirker de krav, du er udsat for i dit arbejde, dit
familieliv på en negativ måde? .............................
Påvirker krav fra din partner/familie dit arbejde på
en negativ måde? .................................................
De to spørgsmål behandles særskilt nedenfor.
Meget
sjældent Sjældent
23
46
35
36
Nogle
gange Ofte
33
16
9
2
Meget
ofte
Tabel 13.10 viser, at knap 6 ud af 10 synes, at kravene i arbejdet kun sjældent
eller så godt som aldrig påvirker familielivet negativt. For 10% sker
det ofte eller meget ofte, at arbejdet influerer negativt på familielivet.
Der findes ikke at være væsentlige forskelle på kvinders og mænds angivelser.
Begge køns svar ligner svarfordelingen i tabel 13.10. Der findes derimod
aldersmæssige forskelle. De 40-49-årige angiver hyppigst, at kravene
i arbejdet influerer negativt på familielivet. 15% synes, at det sker ofte eller
meget ofte. Blandt de yngste under 30 år er tilsvarende andel kun 3%.
I forhold til arbejdstidens længde er der også en klar variation. Blandt de,
der har en arbejdsuge på under 35 timer er der 9%, der synes arbejdskravene
påvirker familielivet negativt. Blandt de med lange arbejdsuger (38 timer
eller mere) er tilsvarende andel 16%. Lederne har overvejende en længere
arbejdsuge end medarbejderne. Men resultaterne tyder ikke på, at det er
selve kravene til lederne, der er udslagsgivende. Analyserne viser nemlig, at
der ikke er klare forskelle mellem ledernes og medarbejdernes angivelser
om påvirkninger fra arbejde til familie.
Sammenhængen mellem spørgsmålene om arbejde-familie og stress findes
at være markant. Blandt de, der ikke synes, at de er stressede (jf. kapitel
afsnit 13.1) er der kun få, der angiver, at arbejdskravene ofte eller meget
influerer negativt på familielivet. Det angives kun af 3%. Modsat er der
0,8
0,5
145

33% blandt de, der oplever stress, der synes, at arbejdskravene spiller negativt
ind på familielivet.
Påvirker krav fra familien arbejdet negativt?
Det store flertal – mere end 8 ud af 10 – synes, at krav fra partner/familien
kun sjældent eller stort set aldrig påvirker ens arbejde på en negativ måde.
Kun for meget få (2,5%) sker det angiveligt ofte eller meget ofte.
På ny ligner mænds og kvinders svar hinanden. Der findes som tendens, at
de 30-49-årige angiver hyppigere end de yngste og de ældste, at familielivet
påvirker arbejdet negativt.
Resultaterne ved de to spørgsmål tyder altså på, at arbejdet påvirker privatlivet
negativt oftere end det modsatte er tilfældet.
146

14 Fremtiden på arbejdsmarkedet
Vi har nu – rapporten igennem – fået en masse billeder på fysioterapeuternes
syn på og vurderinger af deres arbejde og helbred. Men hvilke tanker
gør de sig egentlig om deres fremtid på arbejdsmarkedet? I undersøgelsens
spørgsmål 145-151 blev deltagerne bedt om at tage stilling til en række udsagn
om deres fremtid på arbejdsmarkedet. Det var muligt at besvare
spørgsmålene med et helt enig, delvis enig, delvis uenig, helt uenig eller ved
ikke. I tabel 14.1 præsenterer vi resultaterne. For overskuelighedens skyld
præsenterer vi i de kommende analyser resultaterne ud fra en 3-punktskala
(se tabel 14.1). Se bilag 1 (spørgeskema) for den oprindelige besvarelse af
spørgsmålene.
Tabel 14.1: Hvor enig er du i nedenstående udsagn om din fremtid på arbejdsmarkedet?
(andele i procent)
Helt/delvis
enig
Helt/delvis
uenig Ved ikke
Jeg forventer at fortsætte med at arbejde som fysioterapeut
i mange år endnu ........................................ 85 11 4
Jeg ønsker at arbejde på nedsat tid .......................... 62 30 8
Jeg er bekymret for at blive arbejdsløs...................... 21 75 5
Jeg er bekymret for, at mine kvalifikationer ikke slår
til på fremtidens arbejdsmarked ................................ 24 73 3
Jeg bekymrer mig om, at jeg bliver uarbejdsdygtig
på grund af nedslidning ............................................. 24 73 3
Jeg ønsker at gå på efterløn så snart som muligt...... 19 64 17
Jeg forventer, at jeg om nogle år skifter til noget helt
andet arbejde end fysioterapeutisk arbejde............... 14 72 14
Tabellen viser, at langt hovedparten af fysioterapeuterne i undersøgelsen
forventer at fortsætte med at arbejde som fysioterapeuter mange år endnu.
Der er dog 14%, der forventer at skifte til en anden type arbejde om nogle
år. Vi har forsøgt at indkredse lidt nærmere, hvad der karakteriserer disse
personer.
Analyser i forhold til om man ønsker at skifte til noget helt andet arbejde
om nogle år viser ingen forskelle i forhold til køn, sektor, ledelse, arbejdstid,
om man har hjemmeboende børn eller ej samt arbejdspladsens størrelse.
Ej heller viser analyserne forskelle i relation til:
• vurderingen af om gennemførte forandringer har haft en positiv eller
generende betydning for arbejdssituationen
• om arbejdet vurderes til at være psykisk belastende eller ej
• om arbejdet vurderes til at være fysisk belastende eller ej, samt
• om man har en lidelse, der helt eller delvist skyldes arbejdet.
147

Til gengæld viser analyser i forhold til alder, at de 30-49-årige samt dem
med 6-10 års anciennitet i faget hyppigere end deres yngre og ældre kolleger
overvejer at skifte til noget andet arbejde. Derudover viser analyserne,
at dem, der arbejder som eneste fysioterapeut på stedet hyppigere end dem,
der har fysioterapeutkolleger også overvejer at skifte til noget andet.
Ønsker at arbejde på nedsat tid
I gennemsnit ønsker 62% at arbejde på nedsat tid – kvinder markant hyppigere
end mænd (67% af kvinderne mod 38% blandt mændene). Og det er
især de 30-39-årige og dem med hjemmeboende børn, der har dette ønske.
Vi ved, at der allerede er mange fysioterapeuter, der arbejder på deltid, så
resultatet her er ikke overraskende. Men hvad siger dem, der i øjeblikket
har fuldtidsarbejde? I alt 374 personer i undersøgelsen arbejder i øjeblikket
37 timer eller mere i deres hovedjob, og blandt disse svarer næsten halvdelen
(47%), at de er helt eller delvist enige i, at de ønsker at arbejde på nedsat
tid. Blandt de øvrige (dvs. dem, der allerede er på nedsat tid, n=364)
svarer 17%, at de er helt eller delvist uenige i, at de ønsker at arbejde på
nedsat tid.
Derudover viser analyserne:
• at ønsket om nedsat tid forekommer nogenlunde lige hyppigt i den
private og offentlige sektor
• I den private sektor er det især klinikejerne, der gerne vil have nedsat
tid, mens det i den offentlige sektor primært forekommer blandt
dem, der arbejder på en reumatologisk afdeling på et sygehus samt
blandt dem, der arbejder i en skole/børnehave/specialinstitution.
Bekymringer for arbejdsløshed
Godt hver femte fysioterapeut er bekymret for at blive arbejdsløs. Det er
primært ansatte i den offentlige sektor og især fysioterapeuter beskæftiget i
en skole/børnehave/specialinstitution og amts/kommunal forvaltning, der er
bekymrede for at blive arbejdsløse. Derudover viser analyserne, at kvinderne
hyppigere end mændene samt dem med kortest anciennitet og normal
eller nedsat arbejdstid er dem, der hyppigst bekymrer sig for at blive arbejdsløse.
Analyser i forhold til om der har været væsentlige forandringer
på arbejdspladsen det seneste år eller ej viser ingen væsentlig forskelle i
forhold til, om man bekymrer sig for at blive arbejdsløs.
Bekymringer for at kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked
Svarpersonerne skulle også tage stilling til, om de bekymrer sig for, at deres
kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked. Én ud af fire fysioterapeuter
svarere bekræftende herpå.
148

Igen er bekymringerne klart mere udbredt i den offentlige sektor sammenlignet
med den private. I den offentlige sektor er det især fysioterapeuter,
der er beskæftiget på en reumatologisk afdeling på et sygehus samt ansatte i
arbejdstilsynet eller BST, der bekymrer sig for, at deres kvalifikationer ikke
slår til. Og som vi har set ovenfor, svarer kvinderne langt hyppigere end
mændene bekræftende på spørgsmålet.
Heller ikke her kan der spores nogen sammenhæng med, om man har oplevet
forandringer på arbejdspladsen det seneste år.
Bekymringer for at blive uarbejdsdygtig på grund af nedslidning
Hver fjerde fysioterapeut er bekymret for at blive uarbejdsdygtig på grund
af nedslidning. I det private er det 34%, og i det offentligt er det 19%, der
svarer bekræftende på spørgsmålet. Indenfor det private, er det især klinikejerne,
der bekymrer sig for at blive uarbejdsdygtige på grund af nedslidning,
og i det offentlige er det især ansatte inden for skole/børnehave/specialinstitution.
Bekymringen for at blive uarbejdsdygtig på grund af nedslidning stiger (ikke
overraskende) med ancienniteten fra 12% blandt dem med kortest anciennitet
til 35% blandt dem med længst anciennitet i faget. Samme tendens
genfindes i analyser i forhold til alder.
Derudover viser analyserne, at dem, der arbejder som eneste fysioterapeut
på arbejdspladsen hyppigere end dem, der har fysioterapeutkolleger i det
daglige svarer, at de bekymrer sig for nedslidningsrisikoen i arbejdet.
Endelig har vi set på, om der er en sammenhæng mellem ergonomisk eksponering
og kropslige belastninger i forhold til, om man bekymrer sig for at
blive uarbejdsdygtig på grund af nedslidning. Som tabel 14.2 viser, er der
en meget stærk tendens til at jo større eksponering/belastning, des større
bliver andelen, der bekymrer sig for at blive uarbejdsdygtig på grund af
nedslidning.
Tabel 14.2: Helt eller delvist bekymret for at blive uarbejdsdygtig pga. nedslidning
fordelt efter hhv. ergonomisk eksponering og kropslige belastninger
Ergonomisk eksponering
Andel i pct.
Lav........................................................................................................ 16
Middel ................................................................................................... 25
Høj........................................................................................................ 44
Kropslige belastninger
Lav........................................................................................................ 11
Middel ................................................................................................... 23
Høj........................................................................................................ 39
149

Efterløn
Afslutningsvis blev deltagerne bedt om at tage stilling til et udsagn, der
handlede om, hvorvidt de ønsker at gå på efterløn så snart som muligt. Det
ønsker knap hver femte fysioterapeut. Der er som forventet en klar sammenhæng
med anciennitet og alder og så ønsket om at gå på efterløn.
Blandt dem med længst anciennitet som fysioterapeut (mere end 25 år) er
der 36%, der ønsker at gå på efterløn så snart som muligt. Blandt dem over
50 år er det 34%, der ønsker at gå på efterløn så snart som muligt. Derudover
viser analyserne, at kvinderne hyppigere end mændene ønsker at gå på
efterløn så snart som muligt (21% blandt alle kvinder mod 12% blandt
mændene).
150

Bilag 1
151

Spørgeskema
“På toppen af kroppen”
Fysioterapeuters arbejdsforhold og arbejdsmiljø
– muligheder og dilemmaer
Danske Fysioterapeuter har anmodet CASA om at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse
blandt Danske Fysioterapeuters medlemmer.
Det er altid frivilligt, om man vil deltage i en spørgeskemaundersøgelse, men
kvaliteten af undersøgelsen afhænger af, at så mange som muligt svarer på
spørgsmålene. Vi vil derfor bede dig om at besvare spørgeskemaet så omhyggeligt
som muligt og returnere det til CASA i vedlagte kuvert senest den 6.
september 2004 (portoen er betalt). Hvis du ikke har returneret skemaet inden
denne dato, vil vi tillade os at sende en påmindelse.
Vi kan love dig, at besvarelserne behandles fortroligt, og CASA garanterer, at
hverken Danske Fysioterapeuter eller din arbejdsplads får de udfyldte
spørgeskemaer at se. Efter undersøgelsens afslutning bliver spørgeskemaerne
destrueret. Nummeret, som er stemplet på de enkelte skemaer, bliver kun brugt
til at registrere, om spørgeskemaet er blevet returneret til CASA.
Såfremt du har spørgsmål om undersøgelsen eller udfyldelsen af skemaet, kan
du kontakte:
Nadia El-Salanti, tlf.: 33 89 01 62, mail: nes@casa-analyse.dk
eller
Jørgen Møller Christiansen, tlf.: 33 89 01 55, mail: jmc@casa-analyse.dk
På forhånd – tak for din medvirken.
Jørgen Møller Christiansen og Nadia El-Salanti
CASA
Center for Alternativ Samfundsanalyse
Linnésgade 25
1361 København K.
Tlf. 33 32 05 55

Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet
De fleste spørgsmål besvares ved, at du sætter ring omkring det tal, der står umiddelbart til højre
for det svar, du vælger.
Her er et eksempel:
Er du leder? Kun én ring
Ja, med personaleansvar ........................................... 1
Ja, uden personaleansvar .......................................... 2
Nej............................................................ 3
Normalt skal der kun sættes én ring, men i nogle spørgsmål må du gerne sætte ringe om flere
svar.
Her er et eksempel:
Har du oplevet hindringer for at deltage i efter- og videreuddannelse i din arbejdstid?
Gerne flere ringe
Nej............................................................ 1
Ja, manglende tid ................................................ 1
Ja, mangel på vikardækning ......................................... 1
Ja, hensyn til klienterne/patienterne ................................... 1
Endelig er der nogle spørgsmål, der består af underspørgsmål med flere svarmuligheder. Her
skal du sætte én ring i hver linie.
Her er et eksempel:
Har du på din arbejdsplads … Ja Nej
Ved
ikke
Sæt kun én ring i hver linie
en sikkerhedsgruppe/-udvalg? ............. 1 2 3
et samarbejdsudvalg (SU, MED o.l.)?........ 1 2 3
en tillidsrepræsentant, talsmand,
kontaktperson? ........................ 1 2 3
en sikkerhedsrepræsentant? .............. 1 2 3
Du bedes besvare alle spørgsmål, medmindre andet er angivet.

Spørgsmål om dig selv
1. Er du i arbejde i øjeblikket? Kun én ring
Ja ..................................................................... 1
Ja, men jeg har orlov (barsel, forældre, uddannelse o.l.) ......................... 2
Ja, men jeg er sygemeldt (mere end 2 uger) . .................................. 3
Nej, jeg er arbejdsløs...................................................... 4
Andet ................................................................... 5
Hvis du har været arbejdsløs i mindre end 6 måneder, bedes du besvare spørgeskemaet ud fra
din seneste arbejdsplads. Har du været arbejdsløs i mere end 6 måneder, bedes du gå til
spørgsmål 145
2. Hvor mange år har du i alt arbejdet som fysioterapeut?
(Skriv 0, hvis det er mindre end ét år)
Antal år: __________
3. Hvor mange år har du været ansat på din nuværende arbejdsplads?
(Skriv 0, hvis det er mindre end ét år)
Antal år: __________
4. Arbejder du i … Kun én ring
den private sektor? ........................................................
den offentlige sektor:
1
stat? ............................................... (gå til spørgsmål 6) 2
amt? ............................................... (gå til spørgsmål 6) 3
kommune? .......................................... (gå til spørgsmål 6) 4
en blanding af offentlig og privat (selvejende inst. mm.)? ........ (gå til spørgsmål 6) 5
andet? Skriv: 6
Spørgsmål 5 skal kun besvares, hvis du arbejder i den private sektor:
5. Er du?
Praktiserende:
Kun én ring
Klinikejer ............................................................ 1
Indlejer .............................................................. 2
Ansat på en klinik ..................................................... 3
Ansat på institution, privat firma o.l............................................ 4
BST, konsulent, freelance .................................................. 5
Andet? Skriv: 6

Spørgsmål 6 skal kun besvares, hvis du arbejder i den offentlige sektor:
6. Hvor arbejder du?
Sygehus/hospital:
Kun én ring
Kirurgisk ............................................................. 1
Medicinsk/geriatrisk .................................................... 2
Neurologisk .......................................................... 3
Reumatologisk ........................................................ 4
Psykiatrisk............................................................ 5
Anden sygehusafdeling ................................................. 6
En kombination af ovenstående .......................................... 7
Genoptræningscenter ...................................................... 8
Ældrecenter, plejehjem .................................................... 9
Skole/børnehave/specialinstitution ........................................... 10
Hjælpemiddelcentral ...................................................... 11
(Amts-/)kommunal forvaltning ..............................................
Undervisningsinstitution (fysioterapeutskole, social- og sundhedsskole,
12
rygskole eller lignende) ................................................... 13
Arbejdstilsynet, BST ...................................................... 14
Andet, skriv: 15
7. Er du leder? Kun én ring
Ja, med personaleansvar ................................................... 1
Ja, uden personaleansvar .................................................. 2
Nej .................................................... (gå til spørgsmål 9) 3
8. Hvis ja i sp. 7: Hvor stort et personale har du ansvaret for?
Antal personer: __________
9. Er lederen af dit arbejdssted/afdeling fysioterapeut? Kun én ring
Ja ...................................................................... 1
Nej, har ingen direkte daglig leder ............................................ 2
Nej, har anden leder end fysioterapeut ........................................ 3
10. Hvor mange ansatte/indlejere er der i alt på din arbejdsplads
(afdeling/klinik/afgrænsede enhed)? Kun én ring
Ingen – udover mig selv .................................................... 1
1-5 ansatte .............................................................. 2
6-10 ansatte ............................................................. 3
11-20 ansatte ............................................................ 4
21-50 ansatte ............................................................ 5
51- 100 ansatte ........................................................... 6
Mere end 100 ansatte ...................................................... 7
Ved ikke................................................................. 8

11. Er der andre fysioterapeuter end dig på din arbejdsplads
(afdeling/klinik/afgrænsede enhed)? Kun én ring
Nej, jeg er den eneste ..................................................... 1
Ja ..................................... Skriv antal (inkl. dig selv): __________ 2
12. Arbejder du fast på samme arbejdssted/afdeling? Kun én ring
Ja, som regel ............................................................ 1
Nej, jeg har enkelte skift mellem afdelinger/arbejdssteder i løbet af dagen .......... 2
Nej, jeg har mange skift mellem afdelinger/arbejdssteder i løbet af dagen ........... 3
13. Hvordan er din arbejdstid placeret? Kun én ring
Fast dagarbejde (inkl. enkelte vagter i løbet af året) ............................. 1
Skiftende mellem dag og aften .............................................. 2
Skiftende mellem hverdage og weekend ...................................... 3
Andet, skriv: 4
14. Hvor mange timer arbejder du typisk om ugen?
(Inkl. administrativt arbejde, mer- og overarbejde)
15. Hvor ligger din nuværende arbejdsplads?
Antal timer i hovedjob: __________
Antal timer i evt. bijob: __________
Skriv postnummer: __________
16. Har du på din arbejdsplads en … Sæt kun én ring i hver linie
Ja Nej Ved ikke
sikkerhedsrepræsentant? ............................. 1 2 3
tillidsrepræsentant? .................................. 1 2 3
sikkerhedsgruppe/-udvalg? ............................ 1 2 3
samarbejdsudvalg (SU, MED o.l.)....................... 1 2 3

Spørgsmål om selve arbejdet
17. Hvilke klient-/patientgrupper har du overvejende med at gøre? Kun én ring
Børn/unge under 18 år ..................................................... 1
Voksne (18-65 år) ......................................................... 2
Ældre (over 65 år)......................................................... 3
En kombination (alle aldersgrupper) .......................................... 4
Har ikke direkte patient/klient kontakt ......................................... 5
18. Hvad består dine arbejdsopgaver i i dit hovedjob? Det vil sige,
hvad er din primære opgave/kerneydelsen? Kun én ring
Behandling, træning (inkl. rådgivning, vejledning) ................................ 1
Undervisning ............................................................. 2
Rådgivning og vejledning ................................................... 3
Forskning og udvikling ..................................................... 4
Ledelse og administration ................................................... 5
Andet, skriv: 6
18a. Har du nogle væsentlige sideopgaver i dit hovedjob
udover ovennævnte primære opgaver? Gerne flere ringe
Nej ..................................................................... 1
Ja, behandling, træning (inkl. rådgivning, vejledning) ............................. 1
Ja, undervisning .......................................................... 1
Ja, rådgivning og vejledning ................................................. 1
Ja, forskning og udvikling ................................................... 1
Ja, ledelse ............................................................... 1
Ja, administration ......................................................... 1
Ja, andet (skriv): 1

Det gode arbejde
Hvilke kvaliteter i arbejdet, synes du, er de aller vigtigste for, at det kan leve op til dit ideal om et godt arbejde?
I skemaet nedenfor bedes du først tage stilling til spørgsmål A: Hvad kendetegner et godt arbejde for dig?
Angiv dit svar på en skala fra 1-4, hvor 1 er meget vigtigt og 4 ikke er særlig vigtigt.
Tag derefter stilling til spørgsmål B: I hvilken udstrækning opfyldes det i dit arbejde?
Angiv dit svar på en skala fra 1-4, hvor 1 er udtryk for, at forholdet i høj grad er opfyldt, og 4 er udtryk for, at det
slet ikke er opfyldt i dit arbejde.
19A. Det synes jeg kendetegner et godt arbejde for mig: 19B. Opfyldes i mit arbejde.
Prioriter og husk, at alt ikke nødvendigvis er lige vigtigt
(kun én ring i hver linie) (kun én ring i hver linie)
1 = meget vigtigt og 1 = opfyldes i høj grad og
4 = ikke særlig vigtigt 4 = slet ikke opfyldt
1 2 3 4 a. At kunne lave faglig kvalitet i arbejdet 1 2 3 4
b. At ens arbejde har positiv betydning for andre (pati-
1 2 3 4 1 2 3 4
enter, borgere, klienter, studerende o.l.)
1 2 3 4 c. At kunne se resultatet af ens arbejde 1 2 3 4
1 2 3 4 d. Frihed og selvstændighed i arbejdet 1 2 3 4
1 2 3 4 e. Spændende og udfordrende opgaver 1 2 3 4
1 2 3 4 f. Mulighed for at udvikle mig og lære nyt i arbejdet 1 2 3 4
1 2 3 4 g. Variation og afveksling i arbejdsopgaverne 1 2 3 4
1 2 3 4 h. Tid til fordybelse 1 2 3 4
1 2 3 4 i. At arbejdet er overskueligt 1 2 3 4
1 2 3 4 j. At møde anerkendelse og værdsættelse 1 2 3 4
k. Få kvalificeret fagligt med- og modspil fra andre på
1 2 3 4 1 2 3 4
arbejdspladsen
1 2 3 4 l. Mulighed for tværfagligt samarbejde 1 2 3 4
1 2 3 4 m. Engagerede kolleger 1 2 3 4
1 2 3 4 n. At kunne bruge sin krop i arbejdet 1 2 3 4
1 2 3 4 o. En god leder 1 2 3 4
p. En arbejdsplads, der er åben for nytænkning og
1 2 3 4 1 2 3 4
initiativ
1 2 3 4 q. Mulighed for karriere 1 2 3 4
1 2 3 4 r. God løn 1 2 3 4
1 2 3 4 s. Tryghed i ansættelsen 1 2 3 4
1 2 3 4 t. Have en arbejdstid, der passer mig 1 2 3 4
1 2 3 4 u. Arbejde og fritids-/familieliv skal være foreneligt 1 2 3 4

Din oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø – et overblik
I høj I nogen I ringe Slet
grad grad grad ikke
Sæt én ring i hver linie
20. Jeg oplever, at jeg har de nødvendige faglige
kompetencer, for at kunne løse de arbejdsmæssige
problemer, jeg støder ind i.......................... 1 2 3 4
21. Jeg oplever at have tilpas indflydelse på tilrettelæggelsen
af mit arbejde ........................... 1 2 3 4
22. Jeg synes, der er rimelig fordeling mellem arbejdsopgaver
og personaleressourcer i min afdeling/
arbejdsplads ..................................... 1 2 3 4
23. Jeg har beføjelser, der er afpasset de opgaver,
jeg skal løse ..................................... 1 2 3 4
24. Jeg oplever, at jeg bliver påskønnet for det arbejde,
jeg udfører ...................................... 1 2 3 4
25. Jeg oplever muligheder for at lære noget nyt
gennem mit arbejde ............................... 1 2 3 4
26. Jeg oplever, at jeg har tilstrækkelig tid til mine
arbejdsopgaver ................................... 1 2 3 4
27. Jeg føler, at jeg har gode muligheder for faglig eller
anden støtte i vanskelige situationer .................. 1 2 3 4
28. Jeg oplever, at der er god stemning mellem mig og
mine kolleger .................................... 1 2 3 4
29. Jeg oplever, at kunne “komme igennem” hos min
nærmeste leder .................................. 1 2 3 4
30. Jeg synes, at jeg i tilstrækkelig grad får den
information, jeg behøver ........................... 1 2 3 4
31. Jeg oplever, at stemningen i afdelingen/på arbejdspladsen
er præget af engagement og arbejdsglæde ............ 1 2 3 4
32. Jeg synes, at jeg har gode muligheder for faglig
udvikling i takt med de krav om ændringer, der kan komme
på mit arbejdsområde ............................. 1 2 3 4
33. Jeg har mulighed for at planlægge mit arbejde,
så der tages hensyn til mit privatliv ................... 1 2 3 4
34. Jeg trives med mit arbejde.......................... 1 2 3 4

Forandringer på arbejdspladsen
35. Har din arbejdsplads inden for det sidste år været gennem væsentlige
forandringer, der har berørt dine arbejdsvilkår? Kun én ring
Ja........................................................................ 1
Nej ..................................................... (gå til spørgsmål 39) 2
Ved ikke, da jeg er ny på arbejdspladsen ...................... (gå til spørgsmål 39) 3
36. Hvis ja, beskriv venligst den forandring, som har haft størst betydning for din
arbejdssituation – positivt eller negativt:
37. Inden forandringen blev gennemført, var den så efter din mening … Kun én ring
ønsket? ................................................................... 1
uønsket? .................................................................. 2
hverken ønsket eller uønsket?................................................. 3
38. Hvilken betydning synes du, at forandringen har haft for
din arbejdssituation? Kun én ring
Meget positiv ............................................................... 1
Positiv .................................................................... 2
Generer mig ............................................................... 3
Generer mig meget ......................................................... 4
Betyder ikke så meget/ingenting ............................................... 5

Samarbejde og engagement
A: Arbejder du i det daglige tæt sammen med … B: Hvis ja: Hvordan vil du beskrive
(Kun én ring i hver linie) samarbejdet?
(Kun én ring i hver linie)
Nej Ja Meget Godt Mindre Dårligt
godt godt
39. andre fysioterapeuter? ............ 1 2 ÿ 1 2 3 4
40. andre faggrupper? ............... 1 2 ÿ 1 2 3 4
41. andre afdelinger/instanser internt? . . . 1 2 ÿ 1 2 3 4
42. andre afdelinger/instanser eksternt? . 1 2 ÿ 1 2 3 4
43. Jeg arbejder helt alene på selve
arbejdsstedet/har eget en-mands
firma ........................... 1 2÷ hvis ja, gå til spørgsmål 60
I hvor høj grad er følgende gældende på din arbejdsplads?
Kun i
I meget
ring grad
I høj I nogen mindre eller slet
grad grad grad ikke
Sæt én ring i hver linie
44. I min afdeling/arbejdsplads arbejder vi i teams/
en fast arbejdsgruppe .......................... 1 2 3 4
45. I min afdeling/arbejdsplads er vi gode til at
fordele opgaverne imellem os ................... 1 2 3 4
46. Vi respekterer hinanden, og der er plads til
mangfoldighed ................................ 1 2 3 4
47. Vi er gode til at håndtere konflikter ................ 1 2 3 4
48. Min nærmeste leder gør meget for at få tingene
til at fungere .................................. 1 2 3 4
49. På min arbejdsplads værdsættes
medarbejdernes indsats ........................ 1 2 3 4
Hvor enig er du i følgende udsagn?
Passer Passer
Passer
ikke så Passer
fuldstændig nogenlunde godt slet ikke
Sæt én ring i hver linie
50. Jeg gider ikke gøre en ekstra indsats
på mit arbejde, for det kommer der ikke
noget ud af ........................ 1 2 3 4
51. Nye tiltag på min arbejdsplads vil
næppe føre til noget godt ............ 1 2 3 4
52. Jeg er ligeglad med, hvordan det går
min arbejdsplads................... 1 2 3 4

Hvordan er klimaet på din arbejdsplads?
Meget
lidt eller Virkelig
slet ikke Lidt Noget Meget meget
Sæt én ring i hver linie
53. Afslappet og behageligt? ......... 1 2 3 4 5
54. Mistroisk og mistænksomt? ....... 1 2 3 4 5
55. Konkurrencepræget? ............ 1 2 3 4 5
Hvor enig er du i følgende udsagn?
Passer Passer
Passer
ikke så Passer
fuldstændigt nogenlunde godt slet ikke
Sæt én ring i hver linie
56. På min arbejdsplads tager man sig
godt af de ansatte ................ 1 2 3 4
57. Min chef/ledelsen interesserer sig for
de ansattes helbred og trivsel ...... 1 2 3 4
58. På min arbejdsplads opmuntres vi
til at komme med ideer og forslag
til forbedringer ................... 1 2 3 4
Mobning (chikane, ubehagelige drillerier og fornærmelser, forfølgelse, udelukkelse fra
fællesskabet) er et problem på nogle arbejdspladser og for nogle ansatte. For at kunne
kalde det mobning, må det gentage sig over en længere periode og personen, der
mobbes, må have vanskeligheder med at forsvare sig selv. Det er ikke mobning, hvis to
personer, der er lige “stærke”, har en konflikt, eller hvis hændelsen kun sker én gang
59. Har du lagt mærke til, om nogen på din arbejdsplads har været udsat for
mobning inden for de sidste 6 måneder? Kun én ring
Nej ....................................................................... 1
Ja........................................................................ 2

Krav og belastninger i arbejdet
Meget Meget
sjældent Nogle ofte
eller aldrig Sjældent gange Ofte eller altid
Sæt én ring i hver linie
60. Har du for lidt at lave på
dit arbejde? ...................... 1 2 3 4 5
61. Har du for meget at lave på
dit arbejde? ...................... 1 2 3 4 5
62. Arbejder du under tidspres i en stor
del af arbejdstiden? ................ 1 2 3 4 5
63. Er du tilfreds med kvaliteten af det
arbejde, du udfører? ............... 1 2 3 4 5
64. Kan du påvirke den arbejdsmængde,
du får? .......................... 1 2 3 4 5
65. Kan du påvirke beslutninger, der er
vigtige for dit arbejde? .............. 1 2 3 4 5
66. Forekommer der forstyrrende
afbrydelser i dit arbejde?............ 1 2 3 4 5
67. Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt
belastende situationer? ............. 1 2 3 4 5
68. Ved du nøjagtigt, hvad der forventes
af dig i dit arbejde? ................ 1 2 3 4 5
69. Skal du gøre ting i dit arbejde, som
du føler burde gøres anderledes? .... 1 2 3 4 5
70. Stilles der uforenelige krav til dig
fra to eller flere personer? .......... 1 2 3 4 5
71. Indeholder dit arbejde opgaver,
der er i modstrid med dine personlige
værdier?......................... 1 2 3 4 5
72. Oplever du, at dit arbejde er psykisk
belastende? ...................... 1 2 3 4 5

Angiv hvor ofte du har det som i følgende udsagn
Meget Meget
sjældent Nogle ofte
eller aldrig Sjældent gange Ofte eller altid
Sæt én ring i hver linie
73. Jeg kan lide at være i kontakt med
mange forskellige mennesker i mit arbejde
........................... 1 2 3 4 5
74. Jeg har lyst til at undgå mange af de
mennesker, jeg kommer i kontakt med i
mit arbejde ...................... 1 2 3 4 5
75. De mennesker, jeg kommer i kontakt
med i mit arbejde, betyder ikke så
meget for mig .................... 1 2 3 4 5
76. Jeg går glad hjem, fordi jeg har lavet
et godt stykke arbejde, som andre har
været tilfredse med................ 1 2 3 4 5
I hvor høj grad bidrager nedenstående forhold til,
at du oplever dit arbejde som psykisk belastende?
Bidrager …
slet ikke/ i mindre i nogen i høj
ikke aktuelt grad grad grad
Sæt én ring i hver linie
77. Ensomhedsfølelse i arbejdet ............... 1 2 3 4
78. For dårlig tid til at lave det, jeg gerne vil/
min kerneydelse ......................... 1 2 3 4
79. Jeg er usikker på, hvad der forventes af mig . . 1 2 3 4
80. Ledelsesforhold ......................... 1 2 3 4
81. Stort eller diffust ansvar ................... 1 2 3 4
82. Egne høje krav til arbejdspræstation ......... 1 2 3 4
83. Krav om evidens, dokumentation og
faglig udvikling .......................... 1 2 3 4
84. Indblandinger udefra (f.eks. vedr. økonomi,
normering, prioriteringer) .................. 1 2 3 4
Har du det seneste år i dit arbejde været udsat for …
Ja Nej
Sæt én ring i hver linie
85. fysisk vold? ............................................... 1 2
86. psykisk vold, trusler om vold? ................................ 1 2
87. chokerende, traumatiske oplevelser i arbejdet? .................. 1 2

Handlemuligheder
Meget Mindre
gode Gode gode Dårlige
Sæt én ring i hver linie
88. Hvorledes oplever du mulighederne for at
gøre noget ved belastende forhold på din
arbejdsplads? ............................. 1 2 3 4
89. Oplever du, at mulighederne for at få hjælp og
støtte fra nærmeste leder/klinikejer er: ......... 1 2 3 4
90. Oplever du, at mulighederne for at få hjælp og
støtte fra din kolleger er: ..................... 1 2 3 4
91. Såfremt du oplever et mere alvorligt problem/belastning i dit arbejdsmiljø, hvem er den
mest naturlige for dig at kontakte, hvis du har behov for hjælp?
Gerne flere ringe
Dine kolleger ............................................................... 1
Sikkerhedsrepræsentanten .................................................... 1
Tillidsrepræsentanten ........................................................ 1
Din nærmeste leder .......................................................... 1
Ingen af ovennævnte, jeg forsøger selv at klare problemet . . ........................ 1
Synes du, at der på din arbejdsplads gøres en indsats for at skabe …
Ja, i Ja,
Nej, ikke
tilstræk- Nej, slet
høj grad delvist keligt ikke
Sæt én ring i hver linie
92. et bedre fysisk arbejdsmiljø? ............... 1 2 3 4
93. et bedre psykisk arbejdsmiljø? .............. 1 2 3 4
94. Jeg foretager nogle gange handlinger i mit arbejde, som jeg inderst
inde godt ved kan være til fare for mit helbred. Det gør jeg … Gerne flere ringe
a. fordi det plejer at gå godt .................................................. 1
b. fordi jeg er i tidsnød, når jeg arbejder og derfor
tager en chance for at nå det, jeg skal ....................................... 1
c. fordi hjælpemidlerne/teknikken ikke virker eller ikke er til rådighed,
når jeg skal bruge det ..................................................... 1
d. af hensyn til patienten/klienten .............................................. 1
e. fordi der ikke er andre kolleger i nærheden, der kan give en hjælpende hånd ........ 1
f. fordi de fysiske rammer for arbejdets udførelse er uhensigtsmæssige .............. 1
g. fordi mine kolleger synes, jeg er “hysterisk”, hvis jeg insisterer på noget andet ....... 1
h. fordi jeg vil tilgodese behandlingskonceptet ................................... 1
i. fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal gøre ................................... 1
j. Jeg tager aldrig den slags chancer i mit arbejde ............................... 1

95. Er der på din arbejdsplads/afdeling lavet en arbejdspladsvurdering (APV)? Kun én ring
Ja, og det har forbedret arbejdsmiljøet .......................................... 1
Ja, men der er ikke sket nævneværdigt efterfølgende . ............................. 2
Nej, der er ikke lavet en APV .................................................. 3
Ved ikke .................................................................. 4
Faglige kompetencer,
herunder arbejdspladslæring, efter- og videreuddannelse
Ja, i Ja,
Nej, ikke
tilstræk- Nej, slet
høj grad delvist keligt ikke
Sæt én ring i hver linie
96. Føler du dig fagligt godt nok “klædt på” til
at varetage opgaverne i dit arbejde? ........ 1 2 3 4
97. Synes du, at dine faglige kompetencer
bliver brugt godt nok på dit arbejde? ........ 1 2 3 4
98. Får du den opkvalificering, der er nødvendig
for, at du kan udføre dit arbejde? .......... 1 2 3 4
99. Synes du, at du har tilstrækkelige muligheder
for uddannelse i dit nuværende arbejde? .... 1 2 3 4
100. Er der på dit arbejdssted fokus på læring i
arbejdet (f.eks. supervision, oplæring o.l.)? . . 1 2 3 4
101. Har du det seneste år deltaget i efter-/videreuddannelse i arbejdstiden? Kun én ring
Nej...................................................................... 1
Ja, 1-5 dage .............................................................. 2
Ja, 6-10 dage ............................................................. 3
Ja, mere end 10 dage ...................................................... 4
102. Bruger du din fritid til at holde dig fagligt ajour? Gerne flere ringe
Ja, jeg deltager i jobrelevant uddannelse/kursus i min fritid ......................... 1
Ja, jeg bruger min fritid til at følge med i faglitteratur, tidsskrifter o.l. på mit område ..... 1
Nej...................................................................... 1

103. Har du oplevet hindringer i at kunne deltage i efter-/videreuddannelse?
Gerne flere ringe
a.Ja, vi har for travlt på min arbejdsplads....................................... 1
b. Ja, mangel på vikardækning ............................................... 1
c. Ja, hensyn til klienterne/patienterne .......................................... 1
d. Ja, kursusbudgettet er for lille på min arbejdsplads ............................. 1
e. Ja, dårlige erfaringer fra tidligere deltagelse i uddannelse ........................ 1
f. Ja, jeg har mødt uvilje hos min arbejdsgiver/leder .............................. 1
g. Ja, jeg ville lide løntab/manglende indtjening .................................. 1
h. Ja, jeg kan ikke få det til at hænge sammen med mit familieliv .................... 1
i. Ja, jeg får ikke dækket udgifterne ........................................... 1
j. Ja, der findes ikke relevante tilbud for mig .................................... 1
k. Andre hindringer, hvilke? 1
l. Nej, har ikke mødt hindringer ............................................... 1

Fysisk arbejdsmiljø
Hvor ofte er du under arbejdet udsat for følgende faktorer?
Sjældent/
aldrig Af og til Ofte
Sæt én ring i hver linie
104. Tunge løft ..................................... 1 2 3
105. Mange løft ..................................... 1 2 3
106. Vrid i ryggen ................................... 1 2 3
107. Foroverbøjet arbejdsstilling ....................... 1 2 3
108. Knæliggende arbejde ............................ 1 2 3
109. Stående arbejde ................................ 1 2 3
110. Siddende arbejde ............................... 1 2 3
111. Forflytninger (træk og skub) ....................... 1 2 3
Hvor ofte er du under arbejdet udsat for arbejde, der belaster …?
Sjældent/
aldrig Af og til Ofte
Sæt én ring i hver linie
112. nakke/skuldre? ................................. 1 2 3
113. arme? ........................................ 1 2 3
114. håndled/hænder? ............................... 1 2 3
115. tommelfingre? ................................. 1 2 3
116. øvrige fingre? .................................. 1 2 3
117. Synes du alt i alt, dit arbejde er fysisk belastende? Kun én ring
Nej, eller kun i ringe grad .................................................... 1
Ja, noget fysisk belastende .................................................. 2
Ja, meget fysisk belastende .................................................. 3
Hvor ofte oplever du, at …
Sjældent/
aldrig Af og til Ofte
Sæt én ring i hver linie
118. arbejdsstedet/arbejdspladsen er hensigtsmæssigt
indrettet, så der er tilstrækkelig plads til at udføre
arbejdet?...................................... 1 2 3
119. arbejdet kan udføres i hensigtsmæssige
arbejdsstillinger? ............................... 1 2 3

Bruger du i dit arbejde nogle af følgende hjælpemidler?
Sjældent Findes Ikke
eller aldrig Af og til Ofte ikke relevant
Sæt én ring i hver linie
120. Højdeindstillelige brikse ............... 1 2 3 4 5
121. Højdeindstillelige senge ............... 1 2 3 4 5
122. Personløftere, mobillift, stålift, loftlift ..... 1 2 3 4 5
123. Indstillelige stole/taburetter ............. 1 2 3 4 5
124. Lette forflytningshjælpemidler
(f.eks. glidestykker) ................... 1 2 3 4 5
125. Personhjælp til løft og forflytninger ....... 1 2 3 4 5
126. Andre hjælpemidler ................... 1 2 3 4 5
Spørgsmål om din trivsel og dit helbred
127. Har du på noget tidspunkt inden for de sidste 12 måneder haft besvær
(smerte eller ubehag) i:
Nej Ja
Hvis ja, angiv graden af besvær på en skala fra 0 til
9, hvor 0 er slet intet besvær, og 9 er værst mulig
smerte. Hvad har dit gennemsnitlige besvær været
(inden for de sidste 3 måneder)
Kun én ring i
hver linie Sæt én ring i hver linie
a. Nakke? ...................... 1 2 ÿ 0___1___2___3___4___5___6___7___8___9
b. Skuldre? ..................... 1 2 ÿ 0___1___2___3___4___5___6___7___8___9
c. Albuer? ...................... 1 2 ÿ 0___1___2___3___4___5___6___7___8___9
d. Håndled/hænder? ............. 1 2 ÿ 0___1___2___3___4___5___6___7___8___9
e. Tommelfingre? ................ 1 2 ÿ 0___1___2___3___4___5___6___7___8___9
f. Øvrige fingre?................. 1 2 ÿ 0___1___2___3___4___5___6___7___8___9
g. Ryggens øvre del? ............ 1 2 ÿ 0___1___2___3___4___5___6___7___8___9
h. Ryggens nedre del? ........... 1 2 ÿ 0___1___2___3___4___5___6___7___8___9
i. Hofter? ...................... 1 2 ÿ 0___1___2___3___4___5___6___7___8___9
j. Ben? ........................ 1 2 ÿ 0___1___2___3___4___5___6___7___8___9
k. Knæ? ....................... 1 2 ÿ 0___1___2___3___4___5___6___7___8___9
l. Fodled/fødder? ............... 1 2 ÿ 0___1___2___3___4___5___6___7___8___9

128. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for en arbejdsulykke,
så du måtte være fraværende fra arbejdet 1 dag eller mere? Kun én ring
Nej................................................... (gå til spørgsmål 129) 1
Ja: Skriv antal arbejdsulykker (seneste år): __________ .......................... 2
128a. Er arbejdsulykken blevet meldt til Arbejdstilsynet? Kun én ring
Ja....................................................................... 1
Nej...................................................................... 2
Ved ikke ................................................................. 3
129. Har du en lidelse eller sygdom,
som du helt eller delvis mener skyldes dit arbejde? Kun én ring
Ja....................................................................... 1
Nej...................................................................... 2
Hvis ja, har det haft indflydelse på … Ja Nej
Sæt én ring i hver linie
130. dit valg af arbejdssted/arbejdsopgaver? ...................... 1 2
131. dit valg af arbejdstid? ..................................... 1 2
Hvor ofte har du inden for det sidste år haft nogle af følgende problemer?
2-3 2-3
gange gange Næsten
Sjældent pr. måned pr. uge dagligt
Sæt én ring i hver linie
132. Har du følt dig følelsesmæssigt udmattet? . . . 1 2 3 4
133. Har du følt dig udslidt og udkørt? .......... 1 2 3 4
134. Har du følelsen af, at du næsten ikke orker
mere? ................................ 1 2 3 4
135. Har du følt dig træt om morgenen ved tanken
om endnu en arbejdsdag? ................ 1 2 3 4

136. Disse spørgsmål drejer sig om, hvordan du har det, og hvordan du har haft det inden
for de sidste 4 uger. Svar sådan, som det passer bedst for dig.
Hvor stor en del af tiden inden for
de sidste 4 uger …
Sæt én ring i hver linie
Hele
Det
meste En del Noget Lidt Slet
tiden af tiden af tiden af tiden af tiden ikke
a. har du følt dig veloplagt og fuld
af liv? ........................ 1 2 3 4 5 6
b. har du været meget nervøs? ..... 1 2 3 4 5 6
c. har du været så langt nede, at
intet har kunnet opmuntre dig? . . . 1 2 3 4 5 6
d. har du følt dig rolig og afslappet? . . 1 2 3 4 5 6
e. har du været fuld af energi? ...... 1 2 3 4 5 6
f. har du været trist til mode? ....... 1 2 3 4 5 6
g.har du følt dig udslidt? .......... 1 2 3 4 5 6
h.har du været glad og tilfreds?..... 1 2 3 4 5 6
i. har du følt dig træt?............. 1 2 3 4 5 6
137. Med stress menes en situation, hvor man føler sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig
eller ikke kan sove om natten, fordi man tænker på problemer hele tiden.
Føler du denne form for stress for tiden? Kun én ring
Slet ikke .................................................................. 1
Kun lidt................................................................... 2
Noget .................................................................... 3
Ret meget ................................................................ 4
Virkelig meget ............................................................. 5
138. Hvor mange arbejdsdage har du været sygemeldt inden for de sidste 12 måneder?
Ca. antal dage: __________
139. Hvor mange arbejdsdage er du gået på arbejde, selv om du var syg, inden for de sidste 12
måneder?
Ca. antal dage: __________

140. Hvordan vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?
Kun én ring
Virkelig god ............................................................... 1
God ..................................................................... 2
Nogenlunde .............................................................. 3
Dårlig.................................................................... 4
Meget dårlig .............................................................. 5
Tilfredshed og fremtid på arbejdsmarkedet
141. Hvor tilfreds er du med dit arbejde som helhed, alt taget i betragtning? Kun én ring
Meget tilfreds ............................................................. 1
Tilfreds .................................................................. 2
Mindre tilfreds ............................................................. 3
Utilfreds.................................................................. 4
142. Har din tilfredshed med jobbet ændret sig det seneste år? Kun én ring
Ja, jeg er blevet mere tilfreds ................................................ 1
Ja, jeg er blevet mindre tilfreds............................................... 2
Nej, den er uændret ........................................................ 3
Kan ikke besvare spørgsmålet, da jeg er ny på arbejdspladsen ..................... 4
Samspil mellem arbejde og privatliv
Meget Meget
sjældent Nogle ofte
eller aldrig Sjældent gange Ofte eller altid
Sæt én ring i hver linie
143. Påvirker de krav, du er udsat for i dit
arbejdet, dit familieliv på en negativ
måde? ........................... 1 2 3 4 5
144. Påvirker krav fra din partner/familie
dit arbejde på en negativ måde? ...... 1 2 3 4 5

Hvor enig er du i nedenstående udsagn om din fremtid på arbejdsmarkedet?
Helt Delvis Delvis Helt Ved
enig enig uenig uenig ikke
Sæt én ring i hver linie
145. Jeg forventer at fortsætte med at arbejde som
fysioterapeut i mange år endnu ............. 1 2 3 4 5
146. Jeg ønsker at arbejde på nedsat tid .......... 1 2 3 4 5
147. Jeg er bekymret for at blive arbejdsløs ....... 1 2 3 4 5
148. Jeg er bekymret for, at mine kvalifikationer ikke
slår til på fremtidens arbejdsmarked ......... 1 2 3 4 5
149. Jeg bekymrer mig om, at jeg bliver uarbejdsdygtig
på grund af nedslidning .............. 1 2 3 4 5
150. Jeg ønsker at gå på efterløn så snart
som muligt.............................. 1 2 3 4 5
151. Jeg forventer, at jeg om nogle år skifter til
noget helt andet arbejde end fysioterapeutisk
arbejde................................. 1 2 3 4 5
Personlige data
152. Hvornår er du født?
Årstal: _______________
153. Er du …
kvinde? ................................................................... 1
mand? ................................................................... 2
154. Er du … Kun én ring
gift eller samboende? ....................................................... 1
enlig (ugift)?............................................................... 2
enlig (fraskilt eller enke/enkemand)? ........................................... 3
155. Har du hjemmeboende børn? Kun én ring
Ja ....................................................................... 1
Nej ...................................................................... 2
a. Hvis ja, hvor mange? .................................... Antal: __________
b. Hvor mange af disse er under 7 år? ........................ Antal: __________

156. Hvis du har yderligere kommentarer om forhold af betydning for dine arbejdsforhold, kan
du skrive dem her:
Tak fordi du tog dig tid til at udfylde skemaet!

DANSKE
FYSIO TERAP EUTER
ARBEJDSMILJØUDVALGET 2005
Danske Fysioterapeuter
Nørre Voldgade 90
1358 København K
Tlf.: 33 41 46 20
Fax: 33 41 46 16
E-mail: df@fysio.dk
www.fysio.dk