New York– fremtidens grønneste metropol og cykelby?

More documents

Recommendations

Info

ceringen udenpå de parkerede biler er for at undgå, at bilens fører lukker bildøren op i en cykel. Fra Gehl Architects side har konklusionen været klar fra begyndelsen: cykelstriber fungerer ikke i en by med en så intens trafikkultur. Class 3, cykelruter, har ikke så stor betydning. Der findes få skilte, der ofte er svære at få øje på. For en udefrakommende cyklist synes der at herske en vis lovløshed. Der køres hyppigt mod rødt, fodgængerne går mod rødt, fodgængere blokerer for cykler, biler svinger uden tanke på cyklister, biler parkerer på cykelstriberne, og bildøre smækkes op i hovedet på en. Cyklerne bliver meget let Figur 6. Herald Square. klemt i denne ”barske maskine”. Det er givet, at der skal meget mere barske løsninger til end f.eks. de venlige cykelstriber. En by skabt til cyklisme Biltrafik er ikke en god idé i en så koncentreret bebyggelse, som den New York byder på, og cykling er et godt alternativ til individuel transport. Det kan blive meget bedre at cykle i New York – faktisk er New York som skabt til cyklisme: • De fleste gader er brede med mange spor og brede fortove, hvilket gør det muligt at inddrage spor til cykelstier • Terrænet er stort set uden bakker • Klimaet er den største del af året ideelt (vinter har vi også i Danmark) • Afstandene er (generelt) for store til gang, men ikke til cykling, der jo minimum øger hastigheden med en faktor tre i forhold til gang. Derudover gør en række generelle forhold sig også gældende i New York: • Cykler fylder ikke meget, når de skal parkeres • Cykler forurener og støjer ikke • Det giver naturlig motion i dagligdagen at cykle • Cykling kan kombineres med mange oplevelser (og ærinder) undervejs • Cykler er billige at anskaffe og vedligeholde sammenlignet med en bil. Cykler i New York skal udvikles gennem mange parallelle tiltag De tiltag, det er nødvendigt at komme i gang med, er umiddelbart: • Rigtige cykelstier på de eksisterende gader, især hvor der er meget trafik • Særlige cyklistsignaler i de lysregulerede kryds • Andre beskyttelsesforanstaltninger især i kryds • Nye afmærkningsinitiativer, som hæftes på færdselsreglerne • Gode parkeringsforhold for cykler bl.a. ved trafikknudepunkter og koordineret med den kollektive trafik • Mere opmærksomhed på cykelmulighederne, herunder styrkelse af bevidstheden om cykler i gadebilledet. Figur 5. 9 th Avenue. Amerikanske vejregler AASHTO, ”American Association of State Highway and Transportation Officials”, er en organisation, der udarbejder, hvad vi i Danmark ville kalde vejregler. Reglerne er ”frivillige”, dvs. det ingen konsekvenser har, hvis de ikke følges. I praksis har reglerne fra AASHTO dog en høj status og følges landet over. New York følger ikke præcist AASHTO’s regler, men har udviklet lidt en egen ”kultur”. Måske som følge af de mange ensrettede gader og en bustrafik, som er mere intensiv end i andre amerikanske byer. AASHTO’s vejregel om cykelfaciliteter er omfattende. Der arbejdes med tre former for cykelfaciliteter: Shared Use Path, Bike Lane or Bicycle Lane and Signed Shared Roadway, hvilket svarer til de kendte New York-klasser af cykelfaciliteter. I reglerne er der givet meget instruktive beskrivelser af alle tre typer faciliteter, inkl. principtegninger af anbefalede løsninger. I arbejdet med disse retningslinjer og regler hæftede vi os ved tre ting: For det første – og helt afgørende – findes begrebet ”cykelsti” ikke i den form, vi kender fra Danmark, dvs. et areal reserveret til cykler og med en fysisk beskyttelse af cyklerne i form af en kantsten eller helle. Bicycle Lanen er alene et par malede striber i den ene side af kørebanen. Der er altså tale om nogen fysisk beskyttelse af cyklisterne i form af en kantsten, helle eller tilsvarende med mindre man er oppe i klasse 1, hvor biler er forment adgang. Det andet er, at parkering mellem Bicycle Lane og fortov anbefales, hvilket kan ses overalt i New York. TRAFIK & VEJE • 2010 JANUAR 29
Figur 7. Madison Square, før. Det tredje er denne anbefaling: ”On one-way streets, bike lanes should generally be placed on the right side of the street. Bike lanes on the left side are unfamiliar and unexpected for most motorists”. Der advares dog om, at der kan komme konflikter med standsende busser, men ellers er budskabet klart nok. Fra Gehl Architects side har vi arbejdet med at stramme anbefalingerne: Cykelstriber i venstre side på ensrettede gader er en skidt idé. AASHTO advarer som nævnt herom. Cykelbaneanlæg beskyttet i det mindste af pålimede heller eller anden kantstensbegrænsning skal være løsningen på alle avenuer og gader med dobbeltrettet trafik, der forbinder øst og vest. Cykelbaneanlæggene skal være med sti langs kantstenen og et beskyttende helleanlæg. Hvis der er parkering eller af- og pålæsning, skal det ske på ydersiden af hellerne. Endelig skal der arbejdes med sikkerheden i krydsene: farvede felter i en hidsigere kulør end den grønne, der ses i byen og særlige cyklistsignaler, hvor der er konflikter med svingende trafikanter. Nye bicycle lanes på en strækning af 9th. Ave. Mellem 23th. Street og 14th. Street ved Gansevoort blev hurtigt færdiggjort et stribeanlæg i et for New York delvist nyt layout. Langs kantstenen til fortovet til venstre i kørselsretningen er malet et sæt cykelstriber, i alt 3 m brede, men med et ekstra sæt smallere linjer 0,60 + 0,60 m fra yderlinjerne, så det egentlige cykelfelt er 1,80 m bredt. Mod kørebanen er cykelstriben beskyttet af en temmelig bred bufferzone på typisk 3 m. I bufferzonen er anbragt steler i et let materiale, og parkeringen sker uden på denne zone. Dog afbrydes parkeringen i de kryds, 30 TRAFIK & VEJE • 2010 JANUAR Figur 8. Madison Square, efter. hvor der kan svinges til venstre (hvert andet kryds), og der lægges en venstresvingsbane ind. Endeligt er der i krydsene med venstresving anbragt særlige cyklistsignaler, der regulerer konflikten mellem ligeudkørende cyklister og venstresvingende biler. Ved krydsningerne er bufferzonen beskyttet med egentlige helleanlæg. De har til opgave at give mulighed for ophold for ventende fodgængere, og (især) forhindre bilerne i at køre ind på cykelstriberne ved af- og pålæsning. Der er stadig tale om, at striberne ligger til venstre i gadearealet, og den brede bufferzone er ikke noget kønt syn. Der er dog ikke tvivl om, at der er tale om en virkelig kvalitetsforbedring. Netværket af cykelveje En del af Gehl Architects var at rådgive om et passende netværk af cykelvejene på Manhattan. I den forbindelse var fokus på omvejene. I princippet er der to slags omveje: omvej pga. det retvinklede vejsystem, hvilket for kortere ture kan betyde op til 40% omvejskørsel samt omvej pga. systemet af ensrettede gader. Det kan også give store omveje. Det kan vises, at en optimal løsning er, at i det mindste en af retningerne er ret tætmasket. Overvejelserne førte til en anbefaling af at satse på stierne langs floderne som en slags hovedveje for de cyklister, der skal langt samt et system, hvor avenuer og dobbeltrettede gader udbygges med cykelstier. Spørgsmålet var derudover, hvor mange af avenuerne, der skulle forsynes med cykelstier. Her viste simple operationsanalytiske overvejelser baseret på betragtninger over omvejskørslen, at mindst 3 nordgående og 3 sydgående avenuer burde have cykelstier, men helst alle avenuerne. Det øgede fokus på cyklismen og muligheden for bedre parkering har mellem 2008 og 2009 betydet en stigning på hele 26% i brug af cyklen som transport til og fra arbejde. Muligvis vil New York inden for de nærmeste år også starte et bycykelkoncept, som man kender det fra blandt andet København og Paris. Som sagt har byens visioner om at blive grønnere også haft fokus på at skabe bedre byrum – ligeledes med inspiration fra København. Broadway Boulevard New Yorks hjerte er den smalle ø Manhattan. Under hele byen findes en meget udbygget og velfungerende metro. 80% af byens rum er gader. I forhold til europæiske byer findes få offentlige pladser ud over byens store
Page 1 and 2: CYKELTRAFIK New York - fremtidens g
Page 3: Figur 3. Grand Street SoHo. Copenha

New York– fremtidens grønneste metropol og cykelby?

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?