New York– fremtidens grønneste metropol og cykelby?

More documents

Recommendations

Info

studie af byens rum, struktur og kontekst i en omfattende bylivsundersøgelse foretaget i sensommeren 2007. En fest for byen For at sprede kendskabet til de nye projekter har der været en massiv informationskampagne i New York. Målet er ikke blot at ændre de fysiske vilkår i byen, men i lige så høj grad at ændre den brugsmæssige kultur. I København er udviklingen foregået relativt langsomt i løbet af fyrre år, hvilket har givet befolkningen tid til gradvist at indtage og bruge byens rum. I New York er det gået hurtigt – rigtig hurtigt! Fra de første strategier i efteråret 2007 til sommeren 2008, hvor projektets startskud gik med afholdelsen af eventen Summer Streets, hvor flere gader i hele byen blev lukket for trafik, blandt andet den berømte Park Avenue. Her havde new yorkerne for første gang muligheden for at opholde sig på gaden uden frygt for trafikken. De kunne bruge byens rum til blandt andet cykelkonkurrencer, motionsløb, dansestævner, udendørs yoga, filmvisninger og barbecues. Eventen var så succesfuld, at den blev gentaget i sommeren 2009 med endnu flere gader. Cyklen indtager New York Et af projektets mål var at øge cyklismen i New York. Udbuddet af cykelstier i byen var meget begrænset, og cyklisme blev derfor set som noget farligt. Typisk var det unge mænd i fuldt overlevelsesudstyr, der vovede sig ud i trafikken. Der var stort set ingen cyklende børn, kvinder eller ældre i byen. Projektet har på kun to år fordoblet cykelnetværket i hele byen, så der i år 2009 er over 725 kilometer cykelstier. Det er flere kilometer cykelsti, end der er bygget i København gennem fyrre år. Målet for 2030 er at nå knap 3.000 kilometer cykelsti i New York. I 2007 var det under 1% af alle new yorkere, der brugte cyklen som transportmiddel til og fra arbejde. Til sammenligning var tallet for 2008 i København 37% med det erklærede mål for 2015 at nå op på 50%. En af de store udfordringer i New York har været den stramme amerikanske vejlovgivning i forhold til noget så simpelt som cykelparkering, der begrænser muligheden for at opstille inventar på fortove og lignende. Bystyret er i gang med at udbygge de offentlige muligheder for cykelparkering i byens rum ved at ændre nogle arealers status. Det danske firma Bettlelab har desuden vundet den internationale designkonkurrence om et nyt cykelparkeringsinventar til New York. Efter et tillæg til planlovgivningen fra december 2009 skal alle arbejdsgivere tilbyde indendørs cykelparkering til deres ansatte Figur 2. Broadway Boulevard. Cykelstier og plads til fodgængere. TRAFIK & VEJE • 2010 JANUAR 27
Figur 3. Grand Street SoHo. Copenhagen style bicycle lane. for at opfordre flere til at bruge cyklen som transportmiddel. New Yorks cykelfaciliteter ”New York City cycling map 2007 giver en fortrinlig indføring i byens status som cykelby. De særlige faciliteter for cyklister er vist og opdelt i følgende kategorier: • Class 1, Greenway/Off-Street Path (dvs. stier i eget tracé og udvalgte stier i parkerne) • Class 2, Bicycle Lane • Class 3, Bicycle Route (skiltede ruter) or Greenway Connecter. De vigtigste Class 1 cykelveje er de to lange strækninger langs Hudson River og East River. Ruten langs Hudson River er lidt af en drømmerute. Man cykler på et dobbeltrettet tracé sammen med fodgængere og andre bløde trafikanter med en fabelagtig udsigt over floden og New Jersey. Der er også Class 1 forbindelser over de tre broer til Brooklyn. Når man først er på broerne, er det fint at passere på cykel. Men da broerne er høje pga. skibsfarten, er ramperne lange, og omvejen kan let blive stor. Værre er det, at tilkørslerne kan være svære at finde, og adgangen er ringe for cyklister. Class 2, cykelstriber ville vi kalde dem i Danmark, består normalt af to hvide striber med en afstand på 1,5 - 2,5 m. Cyklerne er henvist til at køre her. Det for en dansker ejendommelige er, at striberne er malet i venstre side af alle ensrettede gader (de fleste gader i New York). De er desuden 28 TRAFIK & VEJE • 2010 JANUAR Figur 4. Udsnit af cykelkort, New York City. malet uden for de parkerede biler. Det giver utryghed ikke at færdes langs en kantsten og et fodgængerområde, og det giver konflikter med de biler, der skal ind og ud fra kantstenen for at parkere. Det værste er dog, at biler, der skal læsse af, holder i cykelstriben, så cyklisten må til højre ud i kørebanen til de hurtige bilister. Kørslen i venstre side på de ensrettede gader betyder, at der nogle gange skal cykles til venstre og nogle gange til højre (i gader, hvor der er dobbeltrettet trafik). Man ved altså ikke præcist, hvor man har cyklisterne. Placeringen til venstre er valgt for at undgå konflikter med de holdende busser, der har stoppested i højre side af gaden. Pla-
Page 1: CYKELTRAFIK New York - fremtidens g
Page 5 and 6: Figur 7. Madison Square, før. Det

New York– fremtidens grønneste metropol og cykelby?

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?