KASTELLET SMEDEBYGNINGEN

KASTELLET SMEDEBYGNINGEN 

Historiske iagttagelser 2001 

LUNDQVIST TEGNESTUE APS GRØNNE TOFTE 8 3400 HILLERØD TLF. 48 26 05 06

Kastellet-Smedehuset Historiske iagttagelser side 2 

Indholdsfortegnelse 

Indledning .......................................................................................................... 3 

Historie .............................................................................................................. 3 

Den første periode ............................................................................................. 3 

Den anden periode ............................................................................................. 3 

Sydsiden ............................................................................................................ 4 

Østsiden. ............................................................................................................ 4 

Vestsiden ........................................................................................................... 5 

Sokkel ................................................................................................................ 5 

Murværk ............................................................................................................ 5 

Vinduer .............................................................................................................. 5 

Vinduesbrystninger. .......................................................................................... 6 

Døre ................................................................................................................... 6 

Lisener. .............................................................................................................. 6 

Fugning .............................................................................................................. 7 

Farve på murværk .............................................................................................. 7 

Farver på træværk .............................................................................................. 7 

Notater til bygningsundersøgelser nordsiden .................................................... 8 

Notater til bygningsundersøgelser sydsiden ...................................................... 9 

Notater til bygningsundersøgelser østsiden ..................................................... 12 

Notater til bygningsundersøgelser vestsiden. .................................................. 12 

Fotografier ....................................................................................................... 14 

Tegninger ........................................................................................................ 29 

10 august 2001 

Søren Lundqvist


Indledning 

I forbindelse med en ompudsning af Smedehuset på Kastellet, er der foretaget en undersøgelse af 

bygningens facader. Før undersøgelsen opmåltes facaderne for at have et godt grundlag at 

placere de efterfølgende iagttagelser på. Opmålingerne er indlagt samt notaterne er indlagt 

bagerst i nærværende beskrivelse. 

Undersøgelsen er alene foretaget som en registrering af de faktiske forhold på facaden. Kun 

underetagens murværk er undersøgt. Materialet består af fotografier og en ledsagetekst til de på 

tegningene viste numre. Ledsageteksten er lagt i forlængelse af nærværende beskrivelse. 

Historie 

Bygningens historie er beskrevet bogen Kastellet gennem 300 år 1 Her skal blot bygningens 

hovedata nævnes. 

I 1745 ombyggedes en tidligere smedje til en ny grundmuret smedje. I 1838 ombyggedes huset 

til den nuværende toetages bygning. I 1853 benyttedes bygningen til koleralazaret og fra 1869 

blev den udlejet til samme formål. Fra 1871 til 1894 beboedes huset af to underofficerer af 1. 

Artelleribataljon, hvorefter den udelukkende er benyttet til beboelse. 

Den første periode 

En bevaret tegning udarbejder af S. C. Gedde viser bygningen i plan snit og opstalt. Planen viser 

en smedje med esse, to blæsebælge og to ambolte, Ved siden af smedjen fandtes et køkken med 

åbent ildsted og en stue med bilæggerovn. Fra smedjen var der trappe til tagetagen, hvor der kan 

have været et par værelser. 

De viste forhold passer godt til de registrerede forhold. Facaden viser et tre fag mansardtagshus 

med to vinduer samt dør i midten. Det er ikke helt klart, om den viste side er nordsiden ud mod 

Smedelinien eller bagsiden mod syd, men man må vel tro at facaden har vendt mod Smedelinien. 

Facaden er opdelt med fire lisener på langsiderne og to lisener i gavlenes hjørner. 

Den anden periode 

I 1838 forhøjedes bygningen. Forhøjelsen er udført med gule flensborgsten. Facademurværket 

blev stærkt præget af dette arbejde, idet samtlige vindues og dørhuller blev ændret. Endvidere 

blev der etableret huller hvor der ikke før havde være hul. Murværket blev ifølge en 

undersøgelse foretager af konservator Bo Kierkegaard pudset og gråkalket. Det oprindelige 

mansardtag erstattedes af det nuværende helvalmede tag, hvis tagbeklædning siden er fornyet. 

1 Kastellet gennem 300 år af Herluf Krabbe, på Martins Forlag 1964


Nordsiden 

Nordsiden formodes at være den oprindelige facade med dør i midten. Nu er siden opdelt med tre 

vinduer i hver etage 

Sydsiden 

Sydsiden havde oprindelig en vinduesblænding i 

midten. Nu er der isat vindue og i sydøst er der isat en 

dør. Dette skønnes at være sket efter 1871 hvor 

bygningen indrettedes til beboelse. Den nuværende 

dør er siden fornyet. I 1838 var der et vindue. 

Østsiden. 

I øst var der oprindelig ikke vindue i midten. Den nuværende 

blænding er enten kommet i 1838 som et vindue, eller ved senere at 

blænde vinduet isat i 1838. Blændingen står imidlertid ud for en 

hovedskillevæg der bærer etagebjælkelaget. Derfor antages 

blændingen at være fra 1838.


Vestsiden 

Vestsiden stod oprindelig helt uden åbninger. I 1838 etableredes 

samtlige åbninger. Dog har der været murede blændinger i de yderste 

fag. Disse blev åbnet i forbindelse med forhøjelsen i 1838 

Sokkel 

Bygningen er opført på en veltilhugget granitsokkel der har et fremspring på ca. 3,5cm. 

Sokkelstenene i hjørnerne er 37 cm. brede og dermed næsten lige så brede som murværket der i 

stueetagen er 44 cm. tykt. I hjørnerne er sokkelstenene altså bærende under det meste af muren 

Murværk 

Murværket er muret i gule sten 

som er noget rødflammede 5- 

5,2 x 11,5-12.0 x 25-25,5 cm. 

Stenene er muret i krydsforbandt 

i en fed kalkmørtel. 

Murværket kan følges op til en 

højde 254 –260 cm over sokkel. 

Herefter er murværket 

ommuret og forhøjet. 

Fot 7048 Sydsiden. Murværket 

mellem vestre og midterste 

Vinduer 

Ingen oprindelige false til vinduer og døre er tilsyneladende 

bevaret. Ved isætning af nye vinduer i 1838 er falsen hugget ud og 

de ny vinduer er indmuret. Derfor findes alle steder et lidt rodet 

fortandet murværk omkring vinduerne. Eneste mulige fals som 

ikke er stærkt forhugget er vestsidens nordre vindue, hvor den 

søndre fals ser meget intakt ud. Af planen fremgår det, at der ikke 

var vinduer i vestsiden samt i midterste fag i syd. Her viser 

tegningen murede blændinger. Det er således ikke umuligt at der i 

vestgavlen kan eksistere en bevaret fals i nordre vindue. Den 

eksisterende blænding i østgavlen har samme forhuggede false 

som øvrige vinduer 

Fot 7046. Nærbillede af 7048 

hvor stenenes farve og karakter 

kan ses. 

Fot 7056. Det ses tydeligt hvor 

nyt og gammelt murværk mødes


Vinduesbrystninger. 

Vinduesbrystningerne er stort set alle ommurede. Dog er 

brystningerne under nordsidens vestre vindue, samt brystningerne 

under vestgavlens vinduer bevaret. Det er uklart, hvad årsagen er 

til de ommurede brystninger, som alle er murede med samme 

flensborgsten som er benyttet ved forhøjelsen af bygningen. 

I østsiden findes et blændet vindue som ikke er vist på S. C. 

Geddes tegning. Det blændede vindue blev etableret i 1838 ved 

forhøjelse af bygningen. 

Fot 6886 Brystning ommuret 

med flensborgsten. Forbandtet 

passer ikke til det oprindelige 

Døre 

Det oprindelige hus 

havde kun én dør, 

placeret midt i 

facaden. Denne dør 

blev lukket i 1838 i 

forbindelse med at 

der isattes en ny og 

endnu eksisterende 

dør i vestgavlen. 

Sporene efter døren 

i nordsiden er ikke 

entydtigt bestemt, 

idet dørfalsen fik 

samme behandling 

murværk 

som vinduesfalsene 

da døren erstattedes 

af et vindue. Heller 

Fot 7067 Dør i sydsiden 

Fot 7068 Borthugget fordakning over dør 

ikke i brystningsmurværket blev der fundet en tydelig fals. I syd blev etableret en hoveddør. Det 

antages at dette er sket i forbindelse med at bygningen benyttes til beboelse, men der kan ikke 

sættes årstal på. Selve døren eksisterer ikke og man kan derfor ikke udlede et tidspunkt gennem 

profilering eller opdeling. Døren blev isat hvor der tidligere var vindue. Over døren var der en 

lille støbt eller trukket fordakning af bornholsk cement som siden atter er fjernet. Den nuværende 

dør er relativ ny. 

Lisener. 

De op S. C. Geddes tegning 

viste lisener er alle fundet på 

den viste placering. Lisenerne 

har kraget 3.5 cm frem svarende 

til sokkelfremspringet. Lisenerne 

er nu afhuggede, men 

deres placering ses tydelig. 

Lisenerne er opmuret med 4 

skifter fremkragede sten, hvorefter 

et skifte ligger tilbage i 

plan med murværket.. Denne 

Fot 7081. Licen på sydsidens 

østhjørne. 

Fot 6872. Lille pudsrest med 

rød farve på nordvestre lisen


opdeling ses tydelig enkelte steder, men er meget svær at erkende andre steder. Konservator Bo 

Kierkegaard har derfor konkluderet at lisenerne har været kvaderopdelt. Opdelingen ses ikke på 

S. C. Geddes tegning, og der er ikke fundet nogen form for beviser ud over at det er meget 

sandsynligt. Lisenerne har været pudset. Derfor findes ingen farvespor på lisenerne. Det gælder 

også de tilbagetrukne dele af lisenerne. Der er fundet en lille rest puds på nordsiden som viser et 

pudslag på ca. 6 mm tykkelse. Pudslaget bærer rød farve. 

Fugning 

Murværket afsluttedes med 

en fugning foretaget efter 

murværkets opførelse, idet 

fugerne klart skiller sig fra 

opmuringsmørtelen. Fugerne 

har vekslende bredde bestemt 

af hvorledes de enkelte sten 

ligger i murværket. Forsænkede 

arealer er udfyldt med 

fugemørtel. Fugen er trukket 

med et profilfugejernjern, Først 

er studsfugerne trykket og derefter 

lejefugerne. Fugerne er 

Fot 6784 Fuger på østgavl Fot 7133 Snit i fuge 

funder på alle flader fra nederste fuge til øverste bevare murværk. Der dog er ingen fuger på lisenerne. 

Bedst bevaret findes fugerne på syd og østsiden, mens vestsiden kun kan fremvise ganske 

svage fugerester. 

Farve på murværk 

Tilsynedladende stod bygningen 

rødkalket fra starten. 

Der findes dog under den 

røde farve nogle gule farvespor 

som tyder på, at bygningen 

oprindelig kan have stået 

gul. Det fremdragne materiale 

er ikke helt entydigt. Derfor 

vil en uddybende undersøgelse 

af dette forhold være 

af stor interesse. 

Fot 7061 Farvespor på sydsiden Fot 7224 Snit i fuge på sydsiden. 

Farver på træværk 

De oprindelige vinduer findes ikke og deres farver kendes derfor ikke. Enkelte steder er der 

fundet grå kalkfarver som må høre til tiden efter forhøjelsen i 1838.De eksisterende vinduer fra 

1838 er undersøgt af Konservator Bo Kierkegaard. Vinduer og dør stod i 1838 i en mørk brun 

farve som bedømmes til at være brændt umbra tilsat sort. Denne maling er påstrøget på en 

grunding af lys grå oliefarve. Efterfølgende blev de malede vogngrønne hvorefter farven siden 

hen har været hvid.


Notater til bygningsundersøgelser nordsiden 

Ved bygningsundersøgelse af nordsiden ud mod Smedestien, er der gjort følgende notater som er 

indført med nummer omsluttet af cirkel. Nummereringen er udført selvstændigt på hver opstalt 

og er i sammenskrivningen tildelt et nummer 1.1 for Nord, 2.1 for syd, 3.1 for øst og 4.1 for vest. 

I teksten henvises til lod og vagelinier. Vagelinien er placeret 169,1 cm. over sokkel i sydøstre 

hjørne. I Sydsiden er lodlinien placeret 747,2 cm fra Sokkel i sydøst. 

..\foto\6883.JPG 

1.1 

På vestre lisen, hvoraf kun sporere findes bevaret er der tilsyneladende udført en fortanding 

bestående af 4 skifter fremkragede sten med 7 skifter glat murværk imellem. For oven ses denne 

rytme ikke klart gennemført, men vil måske komme bedre til syne når den hårde cementpuds 

bliver hugget væk. Det borthuggede murværk er vist skraveret på tegningen. 


1.2 

Pilasternes bredde passer ikke til stenstørrelsen. I østsiden er der indsat en petring på ca. 4 cm. 

Og o vest er der i hjørnets murværk indsat en petring på ca. 3 cm i bredde 


1.3 

Der er bevaret et ca. 2 cm. Højt stykke indvendig hjørne af pilasteren, som dels viser pilasterens 

absolutte udbredelse mod øst dels fortæller, at pilasterne har været pudset. Pudslaget er ca. 6 mm 

tykt og bærer farvelag. Muligvis ligger der en hvid bund, men derpå er der en stærk mørk rød 

farve. 

..\foto\6874.JPG ..\foto\6871.JPG 

1.4 

Pilasterens højde kan spores 60,8 cm. Over vagen som vist på tegningen. Højden er lidt 

forskellig på de enkelte pilastre, hvilket kan antyde, at murværket er nedtaget ned under 

pilasternes oprindelige afslutning. 

1.5 

Pilasternes maksimale fremspring skønnes at have været 3,5cm. svarende til sokkelfremspringet. 

Det skønnes, at soklen ikke er flyttet, og at der ikke har været sokkelfremspring ud for pilasterne. 

Sokkelstenene er dog samlet med fuge ud for sokkelstenene, bortset fra hjørnesokkelstenene. 

1.6 

Stueetagens murværk slutter med ca. 3 rækker sten i samme format som selve murværket, men 

med overvejende røde sten i modsætning til de gule flammede sten benyttet i øvrigt. Stenene er 

ikke forhuggede, men skønnes at være ommurede til erstatning for en nedtaget gesims til det 

oprindelige enetages hus. 


1.7 

Stikket over vinduet er et lige helstensstik stillet på et løberskifte lagt på karmen. Det vandrette 

skifte passer ikke helt til murværkets skiftegang. Skiftet, der er lagt på karmen, har vederlag i 

begge sider. I vest er der hugget ud i skiftet for at få det til at passe med vederlagshøjden. 


1.8 

Stikket over vinduerne i 2. etage er et halvstensstik stillet på et løberskifte lagt på karmen. 

Stikket er ikke lagt med vederlag.


1.9 

Vinduesfalsene i 2. etage er pænt arrangeret med tilbageliggende petringer i begge false. 

1.10 

Vinduesfalsen er afsluttet med petringer i falsen samt forskellige sten såvel farve som størrelse. 

Det er tydeligt, at falsen er ommuret. Muligvis har den oprindelige fals været en smule smallere, 

men dette er meget usikkert. 


1.11 

Der er fundet farvelag tæt på 2. pilaster fra vest. Det er en stærk rød farve, muligvis på en rød 

bund. Derover bæres adskillige hvide kalklag. Det samme ses flere steder på murværket øst for 

pilasteren. 

1.12 

Murværket under det midterste vindue er ikke oprindeligt. Der er muret med den mindre sten 

som er benyttet i 2. etage, og sammenføjningen er ret dårlig. Det ses tydelig, at det fugede 

murværk slipper ved den tilmurede brystning. Fugen stopper 240,1 fra lod og 134,8 under vagen. 


1.13 

Murfalsen er muret om sidste hele sten i falsen stopper 236,5 fra lod. Hertil må formodentlig 

lægges en kvart eller halv sten. 


1.14 

Murfalsen er muret om. Det midterste vindue er ikke oprindelig. Falsene er muret om og i dette 

murværk indgår blandede røde og gule sten med varierende størrelse.. Den oprindelige vindues 

eller døråbning kan ikke bestemmes helt. 65,4 fra lod og 17,5 under lod stopper sidste hele sten, 

men herefter ligger en trekvart sten (længde 15 cm) i oprindelig mørtel, så den nærmeste 

oprindelige afgrænsning bliver 80,4 cm fra lod. 


1.15 

Ommuret brystning med mindre stenstørrelse. Der er ingen pæn sammenmuring. Det ser ud som 

om den oprindelige brystning er hugget ned og genopmuret. Murværkets normalforbandt går så 

langt ind forbi den nuværende vinduesfals i brystningshøjde, at det skønnes at der ikke 

oprindelig kan have været en dør. 


1.16 

Oprindelig fuge registreret til en højde 79 cm. over vage. I denne murpille eller hjørne, der der 

bevaret betydelige dele af det oprindelig fugede murværk. 


Notater til bygningsundersøgelser sydsiden 

2,1 

Røde skifter 5,0 x 12,0 x 25,5 sammen med gule flammede sten i tre skifters højde 


2.2 

Bag murværket findes jern som er registerert med metaldetektor. Betydning eller omfang kendes 

ikke.


2.3 

I lisenerne kan skelnes forhuggede mursten som tyder på, at lisenerne er hugget af. Det 

forhuggede område er vist med skravering på tegningen. 

..\foto\7047.jpg 

2.4 

I denne position findes en oprindelig sten i murværket. Herefter er murværket hugget bort i 

forbindelse med isætning af et nyt vindue. Den huggede sten er nu 11.5 cm bred og har minimum 

været ¾ sten. Det oprindelige vindue har tilsyneladende været lidt smallere. 

..\foto\7043.jpg ..\foto\7044.jpg 

2.5 

Brystningen under vinduet er muret med samme sten som overetagen. Brystningen er 

tilsyneladende hugget ud samtidig med at der er hugget ud til et nyt vindue. 

..\foto\7045.jpg ..\foto\7045.jpg 

2.6 

En meget tydelig markering af hvorledes der er hugget af stenene i lisenerne. Den viste sten 

stoppede ikke i falsen som de fleste. I stedet blev stenen tilhugget, så den del der ikke lå ud for 

lisenen blev hugget af. Denne sten har endnu farvespor , mens den del der dannede lisen siden 

blev hugget af. 


2.7 

Indmuret møtrik på anker. Funktion kendes ikke. 


2.8 

I bunden af lisenen er der indmuret moderne sten. Murværket er meget løst. 


2.9 

Afhugget sten i lisen som beskrevet under punkt 2.3 


2.10 

Oprindelige fuger støder tæt op til lisen men kan ikke konstateres på lisenen. 

..\foto\7058.JPG ..\foto\7059.JPG ..\foto\7060.JPG 

2.11 

Oprindelig fuger og farver kan kun følges til en højde 87,3 cm over vage. 


2.12 

Sidste hele sten. Fugerne slutter generelt ca. en halv sten, eller 11 cm. fra falsen. De mindste 

sten er kun ca. 9 cm. brede, og falsen kan derfor have været ca. 3-4 cm mindre i det oprindelige 

murhul. 


2.13 

Sidste hele sten stopper ca. 11,3 fra fals. Hvis falsen oprindelig sluttede med en havl sten, har 

falsen været ca. 1-2 cm. mindre. 


2.14 

Oprindeligt murværk med fuger og farve kan følges til 88,5 cm over vage. 


2.15 

Brystningsmurværket under vinduet er ikke oprindeligt. Der er muret med samme flensborgsten 

som øverste etage. 


2.16 

Pudslag med farvespor der tyder på at der under den røde farve ligger en gul farve. 

..\foto\7059.JPG ..\foto\7060.JPG ..\foto\7060.JPG ..\foto\7062.JPG


En prøve af mørtelen er derfor undersøgt under mikroskop. Det ser ud til, at den anvendte 

mørtel har været meget gullig som om den er tilsat et farvepigment, mørtelen er farvet fresko 

eller af anden årsag. Der ses ikke et regulært kalklag. I bunden af prøven findes pudsen. Herpå 

kommer et tyndt gult lag der flyder ned i pudsen. På dette kommer et helt hvidt lag, hvorpå der er 

kalket rødt. 

..\foto\7128.jpg ..\foto\7129.jpg ..\foto\7130.jpg ..\foto\7131.jpg 

2.17 

Forhugning i murværket viser at der før den nuværende dør har været et vindue. Den nærmeste 

sten på den oprindelige fals er en hugget løber der beg 410,1 cm. og slutter 431,5 cm. fra lod.. 

Hvis man kan regne med at der er muret med hele eller halve sten, har den oprindelige sten 

sluttet 436 cm fra lod, svarende til ca. 3 cm inden for den senere oprettede vinduesfals. 


I brystningshøjde ses udhugningen af brystningen at være sket lidt længere inde mod falsen. Den 

nærmeste registrerede sten er en hel kop som slutter 434,5 fra fals. Under denne findes en løber 

som viser at der ikke har været fals på dette sted. Man må derfor regne med, at ikke oprindelig 

har været dør dette sted. ..\foto\7064.JPG ..\foto\7065.JPG 

På fugen mellem ovennævnte to sten findes små rester af flere lag grå kalkning. 


2.18 

Over døren ses på en del fotografier optaget efter pudsen er afrenset ses en revne eller aftegning 

der minder om spor fra et spidsbuet stil. Ved afrensning af pudsen kunne det iagttages, at der 

ikke var tale om et stik, men et sætningsmønster. 


Over døren er muret et lavt fladbuet halvstensstik, og over dette var det tidligere vindueshul 

udfyldt med nyere murværk. Fra underkant af vinduesstikket var der indhugget en fordakning 

med støbte skrå tagsider af bornholmsk cement. Fordakningen er indhugget efter at murværket 

blev udført, og dette kan være årsag til revnedannelserne over døren. Fordakningens sider har 

haft et svagt fald udadtil, men herudover kan der ikke siges noget om udformningen. 

Fordakningen har hørt til den forrige dør. 

..\foto\7068.JPG.. ..\foto\7069.JPG ..\foto\7070.JPG ..\foto\7071.JPG 

Den nuværende dør er af ret ny dato. 

..\foto\5563.JPG ..\foto\6810.JPG ..\foto\6813.JPG ..\foto\6814.jpg ..\foto\6815.JPG 

2.19 

Oprindelig sten der er tættest på falsen er en hugget løber som viser at valsen har ligget længere 

inde. Under denne sten ses , at stenene i brystningen går ind forbi falsen, og at brystningen derfor 

oprindelig må have været der. I murværket findes tydelige oprindelige fuge og farverester 

..\foto\7073.JPG.. ..\foto\7074.JPG 

2.20 

Selv i de nederste skifter findes oprindelige fuger 


2.21 

Omkring dette punkt er der udtaget en fugeprøve. Prøven viser samme lagopbygning som 

prøverne 2.16. Dog er det her mere tydeligt, at der kan være tale om en gul bundfarve. 

..\foto\7154.JPG ..\foto\7155.JPG ..\foto\7275.JPG ..\foto\7274.JPG ..\foto\7273.JPG 

2.22 

Omkring dette punkt er der udtaget en fugeprøve. Prøven viser samme lagopbygning som 

prøverne 2.16 

..\foto\7156.JPG ..\foto\7157.JPG ..\foto\7278.JPG ..\foto\7284.JPG ..\foto\7286.JPG


Notater til bygningsundersøgelser østsiden 

3.1 

Klare spor efter en lisen. Murværket er mere forhugget i forbindelse med ændring af murfalsene. 

Det nederste af lisenen er ommuret. 


3.2 

Nærmeste oprindelige sten mod vinduesfals. 


3.3 

Murværket under vinduet er muret med flensborgsten som ikke passer godt i forbandtet. 

Brystningen har således været hugget ned. 


3.4 

Vinduesblænding muret med flensborgsten som ikke passer i forbandt med det oprindelige 

murværk. 


3.5 

I dette område findes nogle meget velbevarede fuger. Fugen er isat efter at murværket er 

opmuret. Der er kradset ud til fugen. Først er studsfugerne trukket, og derefter er lejefugerne 

trukket igennem.. Fugen er temmelig usædvanlig med sin bølgeformede profil. 

..\foto\5565.JPG. ..\foto\5568.JPG 

En prøve er udtaget. Fugen har samme farveopbygning som beskrevet under sydsidens punkt. 

2.16 


3.6 

I søndre fals sidder ganske små rester kalk som sidder over en fuge. Kalken går ind bag 

blændingsmurværket.. Blændingen skønnes derfor etableret senere end vinduesstikket. 

..\foto\7093.JPG.. ..\foto\7094.JPG ..\foto\7098.JPG 

En udtaget prøve viste ikke tydelige kalklag. Der synes nærmere at være tale om snavslag oven 

på et tyndt pudslag. 


Notater til bygningsundersøgelser vestsiden. 

4.1 

Lisen er tydelig markeret i hjørnet men er meget vanskelig at spore ind mod vinduet. Det kan 

skyldes at ommuringer ved vinduesfalse har forstyrret murværket. Murværket er meget rodet. 


4.2 

Bevaret fuge over nederste skifte. 

4.3 

På grund af rod i murværket er der ikke fundet en overbevisende intakt sten der kan fastslå 

vindues placering. 

4.4 

Falsen står ren og klar, som om den aldrig har været ændret. Fugerne ser gamle ud, med der er 

ikke fundet profilering af fuger eller farver. 


4.5 

Murværket under murværket er ikke ommuret. Der er enkelte steder funder oprindelig fuge og 

farve.


..\foto\7145.JPG.. ..\foto\7146.JPG ..\foto\7147.JPG 

4.6 

Dørfalsen står med uensartet fortanding og er derfor senere hugget. 

4.7 

Indmuret jern uden bestemmelse eller brug. 

4.8 

Bevaret fuge 


4.9 

Farverester på sten og fuge viser, at brystningen ikke er ommuret. 

4.10 

Fals udhugget 

4.11 

Spor efter licen er meget utydelig og en helt veldefineret placering er ikke fundet. 


4.12 

Tydelig placering af pillaster. 

..\foto\7152.JPG ..\foto\7153.JPG


Fotografier 

Efterfølgende billedserie er optaget i forbindelse med opmåling og undersøgelse af facaderne. 

Billedernes nr. refererer til numrerne i registreringsnotatet, hvorfra der er linck direkte til de 

enkelte billeder. Linckfunktionen kan kun benyttes hvis rapporten lases fra den medfølgende cd. 

Der er ikke linck til alle billeder vist i registreringen, men alle billeder er vist i lille gengivelse. 

Vil man se mere, kan man åbne de enkelte billedfiler i fotomappen med f.eks Photoedit fra 

Microsoft eller tilsvarende fotoeditor. 

Fot 5540 Nordsiden


Fot 5574 Sydsiden


Fot 5564 Østgavlen


Fot 5539 Vestsiden

KASTELLET SMEDEBYGNINGEN

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?