315 KB
315 KB
315 KB
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Grøn trafik i Nordhavnen<br />
Nordhavnen skal være fremtidens bæredygtige by - en by med grøn trafik. I denne artikel beskrives, hvilke<br />
trafikale principper der vil blive arbejdet videre med for at nå målet om et bæredygtigt transportvalg.<br />
Maria Wass-Danielsen,<br />
Københavns Kommune<br />
marwas@tmf.kk.dk<br />
Jacob Deichmann,<br />
Rambøll By & Trafik<br />
jpd@ramboll.dk<br />
Udviklingsselskabet By & Havn udskrev i<br />
2008 en arkitektkonkurrence om en plan<br />
for udvikling af Nordhavns-området. Det<br />
langsigtede perspektiv for Nordhavnen er<br />
en ny bydel med 40.000 arbejdspladser og<br />
40.000 beboere.<br />
I marts 2009 blev Cobe, Sleth og Rambøll<br />
med en bearbejdet version af vinderforslaget<br />
”Urban Delta” valgt som rådgivere for<br />
By & Havn i forbindelse med den videre<br />
udvikling af Nordhavnen. Desuden blev<br />
arkitektfirmaet Polyform tilknyttet holdet i<br />
forhold til en konkretisering af planen.<br />
”Urban Delta” er baseret på en hovedidé,<br />
hvor det eksisterende Nordhavns-område<br />
gennemskæres med nye kanaler, så området<br />
kommer til at bestå af en række ”holme”. De<br />
nye opfyldninger etableres tilsvarende som<br />
afgrænsede ”holme”, hvorved så meget af<br />
bydelen som mulig får kort adgang til vandet.<br />
På de enkelte holme blandes boliger,<br />
erhverv, institutioner, service osv.<br />
By & Havn, Københavns Kommune og<br />
rådgiverteamet er i øjeblikket i gang med at<br />
konkretisere løsningerne fra vinderprojektet<br />
nærmere.<br />
Visionen om grøn trafik<br />
Lige fra udarbejdelsen af konkurrenceprogrammet<br />
til konkretiseringen er der blevet<br />
52 TRAFIK & VEJE • 2009 NOVEMBER<br />
lagt vægt på, at projektet skal opfylde Københavns<br />
Kommunes vision om grøn trafik<br />
og målsætning om en bæredygtig fordeling<br />
af trafikken på transportformer dvs. mindst<br />
⅓ af alle ture på cykel, mindst ⅓ med kollektiv<br />
transport og max ⅓ med bil.<br />
Generelt trafikprincip<br />
Trafikplanen bygger på 2 generelle principper:<br />
1. Trafiksystemet er bygget op om direkte<br />
forbindelser for fodgængere, cykler og<br />
kollektiv trafik, mens biler skal køre en<br />
knækket, indirekte rute.<br />
2. Bydelen betjenes af en korridor for kollektiv<br />
trafik og cykel/gangtrafik formet som<br />
en sløjfe og kaldet ”det grønne loop”.<br />
Fodgængere skaber byliv<br />
Alle trafikanter er fodgængere i løbet af deres<br />
rejse. De er enten gået hele vejen, gået til/fra<br />
en parkeret bil eller cykel eller er ankommet<br />
til en station/busstoppested. Og fodgængere<br />
skaber byliv! Derfor er Nordhavnen tænkt<br />
Figur 1. Vinderforslaget for Nordhavnen i sammenhæng med København.
med fodgængernes behov som grundlæggende<br />
parameter: Alt skal være inden for<br />
gangafstand, og bevægelse til fods skal være<br />
trygt, sikkert og oplevelsesrigt.<br />
Bydelens lokalgader skal derfor baseres<br />
på det såkaldte shared space princip. Hovedtanken<br />
i dette princip er, at al færdsel foregår<br />
på de svageste trafikanters betingelser. Desuden<br />
er der forbindelser, der binder byrum<br />
og holme sammen i Nordhavnen og stiforbindelser,<br />
der kobler Nordhavnen sammen<br />
med resten af byen.<br />
Cyklist i Nordhavnen – fremkommelighed<br />
og oplevelser<br />
Cyklerne indtager en særstilling i Nordhavnen<br />
og derfor er det en del af det trafikale<br />
princip, at cykelstisystemet indrettes, så cyk-<br />
lister kan køre så langt som muligt på eget<br />
areal.<br />
Øverst i cykelsti-hierarkiet findes supercykelstien,<br />
som forløber gennem det grønne<br />
loop. Supercykelstien er designet med stor<br />
fokus på cyklisternes komfort og fremkommelighed.<br />
Muligheden for at cykle uden<br />
stop er vigtig, og der skal være plads både til<br />
pendlere og rekreative cyklister. Alle krydsninger<br />
med biltrafik udformes således enten<br />
med signalregulering eller med vigepligt for<br />
biltrafikken.<br />
5 minutters byen<br />
Den kollektive trafikbetjening af den nye<br />
bydel skal være så effektiv og konkurrencedygtig<br />
over for bilen som overhovedet muligt,<br />
hvis der skal kunne opnås en bæredygtig<br />
fordeling på transportmidler. Derfor skal<br />
Nordhavnen på længere sigt betjenes med<br />
en Metro.<br />
I vinderforslaget fra arkitektkonkurrencen<br />
er princippet om 5 minutters byen<br />
baseret på en Metro i det grønne loop, som<br />
giver en fladedækning af hele byudviklingsområdet,<br />
således at der overalt vil være en<br />
metrostation inden for 5 minutters gangafstand.<br />
Københavns Kommune og By & Havn<br />
er i øjeblikket ved at se nærmere på forskellige<br />
muligheder for en Metrobetjening af<br />
Nordhavnen.<br />
Bilen – ikke attraktiv til daglig brug<br />
Biler skal naturligvis være ”tilladt” i Nordhavnen,<br />
men trafikløsningen er baseret på<br />
en opprioritering af gang, cykel og kollektiv<br />
transport, så bilen ikke bliver attraktiv til<br />
daglig brug.<br />
En ny vejforbindelse – Nordhavnsvej<br />
– vil sikre, at Nordhavnen bliver koblet på<br />
motorvejsnettet. Internt i Nordhavnen er<br />
Figur 2. Hovedtankegangen i trafikløsningen.<br />
Til højre: Det grønne<br />
loop.<br />
Figur 3. En tur gennem det grønne<br />
loop vil give varierede oplevelser lige<br />
fra tæt by til åbne vand- og parkarealer.<br />
vejnettet bygget op omkring en fordelingsgade,<br />
som bevæger sig i et knækket forløb<br />
gennem bydelen. Fordelingsgaden er søgt<br />
placeret, så den overalt forløber i kanten af<br />
de kommende holme, og dermed ikke vil<br />
udgøre en barriere for lette trafikanters bevægelse<br />
internt på holmene.<br />
Fra vision til virkelighed<br />
Hvis målsætningen om bæredygtig trafik<br />
skal nås, skal der mere til en god infrastruktur.<br />
Derfor arbejder Københavns Kommune<br />
og By & Havn i øjeblikket med at afdække<br />
behovet for strammere styringsredskaber<br />
f.eks. i form af supplerende aftaler med developere,<br />
beboerforeninger etc. eller ”bløde”<br />
initiativer, der kan være med til at påvirke til<br />
et grønt transportvalg.<br />
<<br />
TRAFIK & VEJE • 2009 NOVEMBER 53