MÅLSÆTNINGER

Indhold
- Læringsmål (Biomedicin, Basal førstehjælp,
Folkesunhedsvidenskab)
- Pensum (Opgivet materiale)
- Kompetencetermer
Biomedicin
Uge 35
Læringsmål
Efter disse timer skal du kunne angive principperne i menneskets biologiske opbygning fra celler
over væv til organer og organsystemer (niveau 1), og angive baggrund og formål med brug af faglig
terminologi, herunder benævnelser for strukturer, funktioner, tilstande og begreber som grundlag
for kommunikation og litteratursøgning (niveau 1).
Uge 36
I denne uge får du en repetition af dine basale kemi-færdigheder. Timerne omhandler molekylers
basale kemiske-fysiske egenskaber, molbegrebet samt introduktion til syre-base kemi.
Læsemateriale: Kap 2
• Angive de kemiske strukturer af alifatiske og aromatiske kulbrinter, alkoholer, phenoler,
aminer, carboxylsyrer, estere, amider, aldehyder og ketoner, samt disses kemiske og fysiske
egenskaber (niveau 1) Se kemidel
• Beskrive forskellene mellem kovalente og nonkovalente bindinger (ioniske-, brint- og van
der Waals-) og forstå disses betydning for stoffers fysiske og kemiske egenskaber (herunder
vands) (niveau 1) Se kemidel
• Definere Avogadros tal (niveau 1)
Avogrados tal bestemmer hvor mange atomer der er pr. mol, f.eks. Carbon 12. Her er 12gram
svarende til avogadros tal som angiver antal atomer i 12 gram C /mol.
Avogadro’s tal = 6x10 23 atomer /mol
• Beskrive molbegrebet (niveau 1)
Hvis et stof har massen Xu(unit) har 1mol af stoffet massen Xg(gram)

U 37
Altså Oxygen har atommassen 16, dvs. 1mol O = 16g
1mol H2O har massen 18g da 1mol O vejer 16 gram og 2x1mol H vejer 1gram.
1M(molar) er mol/liter
• Definere syrer og baser (niveau 1) Se kemidel
• Definere pH-begrebet (niveau 1) Se kemidel
Omhandler makromolekylers og cellemembraners opbygning og struktur. Du introduceres til
cellens lysmikroskopiske og elektronmikroskopiske opbygning, evolution fra prokaryote til
eukaryote celler, samt struktur og funktion af cellens makromolekyler, membraner og organeller.
Læsemateriale: Kap 1; 4 ;11; 14
• Beskrive celler som levende organismers byggesten (niveau 1)
• Definere forskelle og ligheder mellem prokaryote og eukaryote celler (niveau 1)
Prokaryot celle = Encellet organisme mest kendt som en bakterie, som ikke har nogen
cellekerne og har ingen membranomgrænsende organeller. Indeholder DNA.
Eukaryot celle = Celle som har en kerne og omkringliggende organeller i cytoplasmaet.
Indeholder DNA og chromosomer.
• Beskrive evolution fra prokaryote til eukaryote celler (niveau 1)
Inden den eukaryotiske celle opstod, var der kun prokatyotiske celler. I disse var der DNA
og membranliggende ribosomer. Denne celle har så lavet en invagination(en sluse), som har
udviklet en lomme inden i cellen og dannet en membran om DNA’et og blev derefter til
cellens kerne, tilknyttet ER.
• Angive at der findes mange forskellige celletyper i forskellige organer og væv (niveau 1)

Alle celler er ikke ens, hver celle har dets egen egenskab indenfor en bestemt kategori. Den er
signeret til at kunne optage, eller transportere forskellige molekyler. Der findes et utal af
forskellige celler her kan nævnes Hjerneceller, muskelceller, leverceller, hudceller osv.
• Angive størrelse af celler og størrelse, antal og relative volumen af cellens organeller
(niveau 1)
Prokaryotisk celle: 1-2µm
Eukaryotisk celle: stor variation ca. 10-60µm, 1000gange større volumen end prokaryotisk
celle.
Organeller: Mitochondrie = 1-2µm Nucleous: 5-10µm Vesicler: Endoplasmatisk Recticulum:
Golgi Apparatus: Lysosome: Peroxisome: Ribosom: Plasma membrane: 5nm
• Angive aminosyrers, lipiders og kulhydraters overordnede kemiske struktur, samt deres
grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber (niveau 1)
Aminosyrer: 20aminosyrer. Er byggestenene i et protein. Består alle af en aminogruppe, en
carboxylsyregruppe og en sidekæde. Sammensætning af peptidbindinger. Essentielle da de skal
indtages gennem føden.
Lipider (Fedt): Et lipid er det en cellemembran består af, også kaldet bilayer. Dette lag består af
to lipider som er modsatrettede og som har et hydrophilt hoved og hydrophobe ben(mest
normalt en fedtsyre. Når benene er lige er det mættede-, når de knækker, er det umættede, og
har en dobbeltbinding). Triacylglycerol, glycolipid, phospholipid, streroid.
Kulhydrater:
Kulhydrater er også kaldet saccharider (sukker) og bliver brugt som en
forbrændingsmechanisme i kroppen. Man ser f.eks. et saccharid i ATP og nucleotider. To
monosaccharider danner et disaccherid, hvorefter vi kan få oligosaccharid(op til 20) ved en kort
kæde og polysaccharider ved lange kæder.

Disaccharid
Monosaccharid
• Angive hvordan proteiner er opbygget og hvilke strukturelementer de består af (niveau 1)

Proteiner er opbygget af aminosyrer. Disse aminosyrer indgår i en bestemt sekvens og danner et
bestemt protein. Det mindste protein har en kæde på ca. 20 aminosyrer. Aminosyrerne kan så
danne α-helixer og β-sheets som er udfra peptidkæden. Proteinet ruller sig sammen i en bestemt
3D struktur og kan danne domæner.
Primær struktur = Backbone (aminosyresekvensen) Sekundær struktur = alpha helix og beta
sheets. Tertiær = coiled coil
• Beskrive betydningen af nonkovalente bindinger for proteiners foldning og proteiners
vekselvirkning (niveau 1)
Et protein vil folde på sådan en måde at den vil vende de hydrophobe aminosyrer indad og de
hydrophile udad, og foldes så den vil bruge mindst energi som muligt. For at dette protein kan
folde er der inter- og intraaktive vekselvirkninger der holder proteinet sammen. Disse
vekselvirkninger er nonkovalente og er svage, hvilket kræver at der er så mange til stede som
muligt. Som man kan se på figuren er Van der Waals de svageste og holder proteinet sammen
der hvor det bøjer, hvor hydrogenbindingen holder ”Væggene” sammen, og ionbindingerne
holder enderne sammen, da de er de stærkeste bindinger.
• Definere det ultrastrukturelle udseende og den biokemiske opbygning af cellemembranen
(og andre cellulære membraner) (niveau 1)
En cellemembran eller plasmamembran er bygget op af det der hedder lipider, som danner et
dobbelt lipidlag. Disse lipider har en hydrophob hale (Carbonhydrid kæde) og et hydrophilt
hoved (typisk cholin og phosphat) og sætter sig sammen med hale mod hale. I disse membraner
kan der sidde membranproteiner, som kan fungere som transportproteiner, altså transport ind og
ud af cellen. Cholesterol stabilisere membranen. Jo mere cholesterol jo mere stiv bliver
membranen, og bliver mere impermeabel og immobil.
• Angive de fysiske og kemiske egenskaber af membraner og overføre den viden til
cellemembranens (og organellernes membraner) biologiske funktioner.
Membraner er det som sørger for at adskille intra-og extacellulære væsker fra hinanden, dvs. at
membranerne sørger for at det er lukkede miljøer. Membranerne sørger også for at fusionere og
tillade gennemgang af diverse partikler og proteiner.

U 38
• Definere glycocalyx og forstå dens funktion (niveau 1)
Glycocalyx (kulhydratlaget)er en cellemembrans overfladebelægning. Denne
overfladebelægning bliver dannet af kulhydrater som fremkommer af oligo- og
polysaccharider dannet udfra integrale transmembrane proteiner. Fungere som receptorer.
• Angive hvordan celler kan begrænse lateral bevægelse af membranproteiner og overføre den
viden til cellens funktion (niveau 1)
Denne laterale bevægelse har betydning for at cellerne ikke fusionerer med hinanden. For at
forhindre dette er der proteiner der immobilisere cellen. Disse proteiner kan koble sig til den
indre celle cortex, ved binding til extracellulære matrix molekyler, ved binding til andre
cellulære proteiner eller vha. diffusionsbarrierer.
I denne uge arbejder vi videre med cellens lysmikroskopiske og elektronmikroskopiske opbygning,
samt struktur og funktion af cellens membraner og organeller. Du introduceres til brug af
lysmikroskopet, og du vil studere det lysmikroskopiske udseende af nogle karakteristiske celletyper
i histologiske præparater (bl. a. nyre-epitelcelle, exokrin pancreascelle, levercelle, muskelcelle,

nervecelle, spermatozo, ægcelle) - og du vil lære at genkende og benævne organeller og inklusioner
på elektronmikroskopiske billeder af disse celler.
Læsemateriale: Kap. 14; 15
U 39
• Definere det lysmikroskopiske og det elektronmikroskopiske (=ultrastrukturelle) udseende
af cellens organeller (nucleus, nucleolus, kromatin/kromosomer, endoplasmatisk reticulum
(RER + SER), golgi-apparatet, lysosomer, vesikler (sekret granula), peroxisomer,
endosomer, mitochondrier, ribosomer, centrosom med centrioler og inklusioner (lipiddråber,
glycogen, lipofuscin)) (niveau 1) ØVE PÅ TEM BILLEDER!
• Angive hvilke essentielle biologiske processer, der foregår i cellens membranbegrænsede
"compartments" (organeller og cytosol) (niveau 1)
• Angive mitochondriers funktion for ATP-produktionen (niveau 1)
• Angive den maternelle arvegangs betydning for mitochondrielle sygdomme (niveau 1)
Maternale arvegang. Mitochondriale sygdomme er defekte mitochondrier p.g.a. mutationer i
DNA, dette påvirker næsten altid muskler og/eller hjernen da disse celler kræver meget ATP
(mitochondriale encephalomyopatier)
• Angive mitochondriernes evolutionære oprindelse (niveau 1)
Mitokondriet har været en prokaryotisk celle. Denne celle er så blevet optaget af en tidlig
eukaryotisk celle som så gav mitokondriet en membran og er derefter blevet lejret inde i den
eukaryotiske celle.

Omhandler intracellulær trafik, samt transport af proteiner ud af cellen og de organeller og
membransystemer, der er involveret i disse processer. Optagelse af stoffer fra det extracellulære
miljø, samt intracellulær fordøjelse og nedbrydelse af endogene og exogene makromolekyler
studeres. Du introduceres også til struktur og funktion af cellens cytoskelet, som består af et
netværk af proteinfilamenter (aktinfilamenter, mikrotubuli og intermediære filamenter).
Læsemateriale: Kap. 11; 15; 16; 17
• Definere integrale (transmembrane og lipid-forankrede) og perifere membranproteiner og
forstå deres mulige funktion (niveau 1)
Integrale membranproteiner: Disse proteiner er koblet direkte til membranen. Disse proteiner
kan være transmembrane-, lipidforankrede- og membranknyttede proteiner.
Perifere membranproteiner: Disse proteiner er koblet til et andet membranprotein via svage
ineteraktive vekselvirkninger.
• Beskrive begrebet molecular crowding og forstå hvilken betydning dette har for proteiners
vekselvirkning og diffusion af stof (niveau 1)
Se slide.
• Beskrive hvordan celler opretholder organellerne, plasmamembranen eller danner nye
organeller (niveau 1)
• Beskrive hvor i cellen proteinsyntesen foregår og hvordan proteinerne dirigeres til det
rigtige sted i cellen (protein sorting), transport ind i organellerne (posttranslational targeting)
eller ud af cellen via exocytose (konstitutiv sekretion eller reguleret sekretion) (niveau 1)
• Beskrive translokation ind i ER, protein foldning og oligomerization i ER og ER stress
response (niveau 1)
• Angive hvor og hvordan defekte/misfoldede proteiner nedbrydes (niveau 1)
S.518

• Beskrive modificering (glykosylering) af proteiner i Golgi-apparatet (niveau 1)
• Beskrive vesiculær transport (niveau 1)
• Beskrive endocytose (fagocytose, pinocytose, receptor-medieret endocytose) og
intracellulær fordøjelse i lysosomer (niveau 1)
• Beskrive hvordan cellens form, styrke, bevægelse og kontakt med andre celler styres af
cytoskelettet og hvordan organeller og molekyler flyttes i cytoplasma (niveau 1)
• Definere de 3 typer af proteinfilamenter, som danner cytoskelettet (niveau 1)
Actin filament:
Microtubuli:
Intermediære filamenter: Tåler stress.
• Angive hvordan intermediære filamenter, mikrotubuli og aktinfilamenter er opbygget
(niveau 1)
Intermediære filamenter: Er opbygget af monomer (α-helix region)coiled-coil
dimerTetramerprotofilamentintermediær filament. Intermediære filamenter sørger for
den mekaniske styrke i cellen, og gør at cellen er stabil og kan udstrækkes.
Microtubuli: Er dannet udfra et α-tubulin og et β-tubulin som går sammen og danner en lang
række som bliver til et protofilament. 13 af disse protofilamenter dannes i en ring form og laver
et slags ”rør” som danner et microtubili. Beta-enden er plus og alpha er minus. Microtubuli
sørger for intracellulær transport.
Actin filamenter: Opbygget af actin moleculer og giver cellen sin form og flexibilitet.
• Definere 3 slags mikrotubuli-organizing centers (niveau 1)
Interphase cell: Her udstrækker microtubuli sig fra et centrosome..
Dividing cell: Her udstrækker microtubuli sig fra det der hedder ”spindle pole of mitotic
spindle”. Dette sker under mitosis(deling af celle), hvor mikrotubuli så udvokser fra to centere,
og trækker chromosomer med i hver deres celle.
Ciliated cell: Her udstrækker microtubuli sig fra det der hedder ”basal body” i et cilium. Her har
det til opgave at skubbe væske over overfladen på cellen.

• Beskrive hvordan mikrotubuli vokser og skrumper (dynamisk instabilitet) (niveau 1)
Vokser: Et protofilament får tilføjet et tubulin med et bundet GTP som vi kalder 1. Når et nyt
tubulin med GTP, som vi kalder 2, når at gå sammen med 1, sker det på baggrund af at 1 ikke
når at hydrolisere sit GTP inden 2 sætter sig på.
Skrumper: Måden et protofilament skrumper på er at det GTP der nu er i et tubulin hydroliseres
og frigiver sig så fra protofilamentet.
• Beskrive interaktionen mellem motorproteinerne (kinesins og dyneins) og mikrotubuli og
overføre den viden til forståelse af bevægelse af cilia og flagella (niveau 1)
Motorproteinerne kinesin og dynein sidder på microtubuli. Kinesin går mod plus enden og
dynein går mod minus. Flagellet eller et cilia bevæger sig ved at disse motorproteiner skubber
det ene microtubili ved hjælp af ATP. Måden det bøjes på er ved et flexibelt link protein.

U40
• Angive hvor aktinfilamenterne findes i cellen og forstå funktionen (niveau 1)
Aktin filamenterne er dem der former og gør cellen flexibel. De findes oftest i den intracellulære
cortex tæt på cellemembranen.
• Beskrive interaktioner mellem aktinfilamenter og aktin-bindende proteiner (niveau 1)
Aktin-bindende proteiner sørger for at aktinfilamenterne ikke ligger tilfældigt i cellen.
Proteinerne binder til disse filamentere og giver dem deres struktur. Motor-proteiner sørger for
bevægeligheden, et nucleating protein sørger for hæftelse på plasmamembranen, krydslink
protein binder mellem to aktin filamenter der krydser hinanden.
I denne uge indføres du i basal cellefysiologi. Cellemembranens rolle i styringen af transport af
stoffer ind og ud af cellen behandles i 4 forelæsninger, to holdtimer med regneøvelser samt to
gruppetimer med computersimulering. Analysen af den passive transport af forskellige stofgrupper
over membranen i relation til molekylære strukturer i membranen samt analysen af cellens
hvilemembranpotential i relation til iongradienter og membran-egenskaber bliver centrale emner.
Læsemateriale: Kap 1-5, 9-11 (fysiologi)
• Forklare behovet for at opretholde et konstant internt miljø i kroppen (niveau 2)
Det interne miljø i kroppen er det der bestemmer hvor vidt vi lever eller ej. Vores krop er
bygget til at overleve i forskellige områder ved forskellige temperaturer. Når en patient ligger på
intensiv afdeling, må man have maskiner til at opretholde det interne miljø for at patienten ikke
dør.
• Forklare begrebet homeostase (niveau 2)

Homeostase er betegnet som balancen i kroppens interne miljø.
• Beskrive kroppens samling af distinkte kompartments (niveau 1)
Alt i kroppen har distinkte kompartments, organer, blod, væv osv. Disse distinkte kompartments
har hver deres interne miljø og vedligeholdes af homeostasen.
• Beskrive hvordan cellemembranen udgør en kontrolleret barriere mod stoftransport (niveau
1)
Cellemembranen adskiller den intracellulære væske med den ekstracellulære via et lipid
dobbeltlag. For at stof kan trænge ind og ud af cellen, skal der et transport-protein til for at styre
dette. Membranen er selektiv permeabel. Der kan diffundere gasser som oxigen og kuldioxid
direkte igennem membranen.
• Forklare hvorfor protein-medierede transportprocesser, der regulerer transport af vand og
stof over cellemembranen, er essentielle for alle fysiologiske funktioner (niveau 2)
Transportprocessorerne over membranen er essentielle, fordi at der skal være et konstant og
justerbart flow for at opretholde homeostase og de interne miljø i de forskellige kompartments.
• Forklare begrebet diffusion (niveau 2)
Diffusion er når der sker en transport/vandring af moleculer fra et højt koncentrat til et lavt
koncentrat. Ned af koncentrationsgradienten.
• Beskrive hvordan diffusion er resultatet af molekylers helt vilkårlige bevægelser (niveau 1)
Moleculer har ikke nogen præference i at bevæge sig i en bestemt retning, derfor bevæger de sig
vilkårligt. Dette kan illustreres.
5200 5000
2600 2500
2600 2500
Hvis vi har to kompartments, hvor der er 5200 moleculer i et og 5000 i et andet. Da der ikke er
nogen præference for at moleculerne vil bevæge sig i en betsemt retning, vil ca. halvdelen
bevæge sig mod højre og ca. halvdelen mod venstre. Dette efterlader så 2600 moleculer i højre
kompartment og 2500 i venstre kompartment. Dette har efterladt os en nettoladning på 100, og
dette er sket fra et højt koncentrat til et lavt koncentrat.
• Definere begreberne flux og membranpermeabilitet (niveau 1) og forstå sammenhængen
imellem dem (niveau 2)

• Forklare begrebet osmose (niveau 2)
Osmose er den flux af vand der sker igennem en semipermeabel membran fra en høj
kocentration til en lav koncentration for at udligne koncentrationen.
• Definere osmotisk tryk i form af solutkoncentration ved hjælp af van't Hoff's lov (niveau 1)
Osmotisk tryk er det tryk der driver osmosen fra et kompartment til et andet. Hvis der er et stof
som er opløst i et kompartment og ikke i et andet som er impermeabelt, vil det gøre at vandet vil
udligne sig på begge sider for at få et lige stort koncentrat. Det er dette tryk som er det
osmotiske tryk. Jo højere en solut koncentration imellem et separeret semipermeabelt
kompartment er, jo større osmotisk tryk får vi. Dette kan beskrives via van’t Hoff’s lov:
π = RTCsolute
atm * L
Hvor π er det osmotiske tryk, R er gaskonstanten 0 , 08205 T er temperatur i Kelvin,
K * mol
og C er koncentrationen af den opløsning eller solut, der er tilstede i væsken.
Osmotisk tryk vil prøve at trække væske ind i cellen.
• Definere de drivende kræfter, der kontrollerer vandtransport over membranen (niveau 1)
Det hydrostatisk statiske tryk vil under en transport af vand prøve at udligne sig på begge sider
og skubbe vand tilbage i et andet kompartment.
Hydrostatisk tryk vil skubbe væske ud af cellen.
• Forklare hvordan væskebevægelse over en kapillærvæg bestemmes af balancen mellem det
hydrostatiske og det osmotiske tryk (niveau 2)
Kapillær Interstitium
Pc
Πc
Pi
Πi
Pc og Pi er hydrostatisk tryk henholdsvis kapillær og interstitium (mellemliggende væske) og Πc
og Πi er det oncotiske (osmotisk tryk i kapillæret) tryk henholdsvis kapillær og interstitium. Det
kapillære hydrostatiske tryk og det interstitielle oncotiske tryk vil drive væske ud af kapillæret
(filtration), det interstitielle hydrostatiske tryk og det kapillære oncotiske tryk vil drive væsken
ind i kapillæret (absorption).
• Angive hvordan cellens volumen ændrer sig som respons på ændringer af koncentrationerne
af permeable og impermeable stoffer i den extracellulære væske (tonicitet) (niveau 1)

• Forklare hvordan bevægelse af ioner kan generere en elektrisk potentialforskel over
membranen (niveau 2)
Hvis en celle f.eks. kun er selektiv permeabel overfor K + vil der ske en transport af K + ioner
udaf cellen og danne en positiv elektrisk potentialforskel udenfor og en negativ indenfor.
• Forklare begrebet ligevægtspotentiale for individuelle ioner og kunne anvende Nernst
ligningen til at beregne dette (niveau 2)
Den elektriske potentiale forskel, hvor der ikke er nogen netto transport af et ion kaldes
ligevægtspotentialet, hvor membran potentialet er det elektriske potentiale inden i cellen relativt
til det udenfor cellen. Dette ligevægtspotentiale kan måles via Nernst:
Eq =
RT
zF
C
ln(
C
out
in
)
Hvor R = gaskonstanten 8,314 J*K -1 *mol -1 , T er i temperatur i Kelvin, z er ionladning, F er
faradays tal 96492, og C er koncentrationen.
• Forklare begrebet hvilemembranpotentiale og at Goldman-Hodgkin-Katz (GHK) ligningen
kan anvendes til at beregne dette (niveau 2)
For en celle er det Natrium, Kalium og Chlorid som er cellens transport-ioner. Når disse ioner
transporteres over membranen vil der altid være et membranpotentiale. Men når disse Ioner
afbalancere hinanden, når efflux og influx er det samme opnår vi steady state eller
hvilemembranpotentialet. Dette hvilemembranpotentiale kan udregnes via goldman ligningen.
Vm =
RT
F
Pk
ln
P
k
+
+
−
[ K ] o + PNa
[ Na ] o + PCl
[ Cl ] i
+
+
−
[ K ] i + P [ Na ] i + P [ Cl ] o
Na
cl
• Beskrive sammenhængen mellem GHK-ligningen og Nernst ligningen (niveau 1)
GHK-ligningen er et udryk for når alle tre monovalente ioner er permeable, hvor Nernst
fortæller når kun én ion er permeabel. Dvs. hvis eksempelvis PK og PCl er impermeabel og er lig
0, får vi et udtryk for Na + som er permeabel og som er Nernst ligningen
• Angive hvordan ændringer i membranens permeabilitet for permeable ioner kan ændre
membranpotentialet (niveau 1)

Man kan sige at hvis permeabiliteten for et ion prædominere (altså har en højere permeabilitet
end de andre) vil hvilemembranpotentialet prøve, at bevæge sig så tæt på ligevægtspotentialet
for det givende ion.
• Beskrive Donnan-effekten og dens konsekvenser for levende celler (niveau 1)
Donan-effekten er ligevægt mellem kationer og anioner på hver side af cellemembranen. Hvis
en celle har et macromolecule inde i cellen med n ladninger vil den også holde n kationer
tilbage for at opnå elektroneutralitet. Da et macromolecule er impermeabelt vil osmolariteten
prøve at suge væske ind i cellen for at stabilisere vandstanden. Dette kan gøre at der sker
hævelser og væskeansamlinger inde i cellen.
• Beskrive hvordan ionkanaler kan øge membranens permeabilitet for bestemte ioner (niveau
1)
Et protein som danner en ionkanal vil strække sig over membranen. Denne kanal vil tillade en
større permeabilitet for selektive ioner, og derfor skabe større vandring af ioner igennem denne
kanal ved diffusion. Normalt er permeabiliteten for en membran ikke særlig stor, dvs. uden en
ionkanal, en vandring på ca. 5000 ioner pr. sekund hvor en kanal vil transportere op til
1-100millioner ioner/sekund.
• Beskrive funktionen af ionkanalers selektivitetsfilter (niveau 1)
Det selektive filter er det som bestemmer hvilke ioner der skal vandre igennem kanalen. Dette
filter fungere som en slags sigte, som har en bestemt størrelse og funktion for de ioner der skal
vandre igennem. For at komme igennem denne kanal kræver det, der er en energi fra et hydreret
ion inden det passerer gennem sigten i kanalen. For at kunne passere skulle det hydrerede ion
kunne kompensere energi ved erstatning af en carboxyl eller carbonyl gruppe som er i det
selektive filter. Ex. En kanal på 0,3nm i diameter som har en carbonyl gruppe, vil have samme
energi som en K + ion i vand. Fordi disse energier er ens vil K + ionen kunne trænge igennem.
Hvis en Na + ion ville trænge igennem ville (Na har en smallere diameter) den have en højere
energi igennem kanalen end i vand og vil derfor ikke kunne trænge igennem.
• Angive, hvordan ionkanaler kan grupperes i gen-familier på baggrund af struktur-homologi
(niveau 1)
Na + , K + og Ca 2+ er i samme Gen-familie, da deres aminosyresekvens og segment opdeling er
ens. Der er 6 segmenter som er dannet af alfahelicer, og som spænder over membranet. Desuden
består de alle tre af 4 homologe domæner, hvor der dannes et P-loop imellem hver 5. og 6.
segment. Det er dette loop som er til baggrund for en kanal.
• Forklare hvordan koncentrationsgradienter og elektriske potentialgradienter repræsenterer
kemisk og elektrisk potentialenergi (niveau 2)
Vi ved, at en diffusion sker der en gradient fra et højt koncentrat til et lavt koncentrat. Der sker
altså en kemisk kraft, og ved at der sker en kemisk kraft må der også ske en kemisk potential
energi. Så alle moleculer indebærer en kemisk potentiel energi. Altså har moleculer i en høj
koncentration en højere kemisk potentiel energi end moleculer i en lav koncentration.
Elektriske potentialgradienter opstår ved ioner fordi de har en elektrisk ladning. Da kationer

tiltrækkes af minus og anioner af plus, vil der ske en bevægelse af disse ioner. Heraf ved vi, ved
denne tiltrækning sker en energi som herved er den elektriske potentiale energi.
• Forklare hvorfor elektrokemisk potentialenergi driver alle transportprocesser (niveau 2)
En forskel i elektrokemisk potentiel energi mellem to regioner driver transport mellem disse ved
en elektrokemisk potential energi gradient. Elektrokemisk potentiel energi er summen af
elektrisk potential energi og kemisk potential energi.
• Analysere transportprocesser under anvendelse af begrebet elektrokemisk potentialenergi
(niveau 3)
Side 121+122+126
• Forklare hvordan fordelingen af lipider og proteiner i cellemembranen påvirker membranens
permeabilitet overfor hydrofobe og hydrofile stoffer samt overfor ioner (niveau 2)
Det lipide dobbeltlag er permeabelt for upolære moleculer og hydrophobe substanser fx oxygen
og CO2. Det er dog næsten impermeabelt eller svagt permeabelt for hydrofile substanser og
polære moleculer. For at kunne få vand som er et polært molecule og andre polære moleculer
igennem, er der tilknyttet transportproteiner som kan danne en pore, bærer eller kanal som
transportere disse moleculer.
• Forklare hvordan transporthastigheden af visse molekyler og ioner kan accelereres af
specifikke integrale membranproteiner ("carrier" og ionkanal molekyler) (niveau 2)
Integrale membranproteiner er carriers. Disse carriers transportere en solut ved at binde den og
lukke den inde og derefter åbne for en port og lukke den ud i cytosolet. En carrier vil accelerere
en proces som normalt vil opstå ved en diffusion. Men denne er ikke hurtigere end en
kanaltransport.
• Forklare hvordan kobling af soluttransporter tillader transporten af ét stof mod sin
elektrokemiske gradient ved at bruge den energi, der er oplagret i den elektrokemiske
gradient for den koblede solut (niveau 2)
Svaret er givet ved spørgsmålet. Side 134.
• Forklare den 2-trins proces, der er involveret i netto-transport af visse stoffer over epithelier
(niveau 2)
Hvis glucose skal transporteres fra den apicale membran ud gennem den basolaterale membran i
en ephitel celle, blive den co-transporteret med Na + igennem den apikale membran ved hjælp af
SGLT-2 eller SGLT-1. Når disse er gået gennem membranen difussere de og Natrium bliver
pumpet ud vha. natrium-pumpen og glucose vha. GLUT-2 ”carrier”.
• Forklare hvordan Na/K-pumpen bruger energi fra ATP til at holde [Na + ]i lav og [K + ]i høj
ved at transportere Na + og K + mod deres elektrokemiske gradienter (niveau 2)

U41
Fordi at NA og K skal gå mod deres elektrokemiskegradienter behøver de en energikilde til
transport via pumpen. Na + pumpen transportere 3 Na + ud af cellen og 2K + ind i cellen mens der
bliver hydroliseret et ATP molecule til ADP+P. Dette sker også modsat.
Figur 11.2 s.153
• Angive andre ATP-forbrugende transportere: fx. Ca 2+ -ATPasen og H + -ATPasen (niveau 1)
• Forklare hvorfor der er forskellige transportsystemer i den apikale og basolaterale membran
i epithelsceller (niveau 2)
• Angive på hvilken måde epithelier adskiller 2 forskellige extracellulære kompartments
(niveau 1), og forklare hvordan de forskellige transportsystemer virker cooperativt for en
nettotransport af stof og vand over epithelet (niveau 2)
I denne uge fortsættes behandlingen af cellulær stoftransport. I 4 forelæsninger, 3 holdtimer
(regneopgaver) og fire gruppetimer (computersimulering) behandles trans-epithelial stoftransport
og excitable membraner (spændings-aktiverbare ionkanaler) og deres rolle i signalering over store
afstande ved hjælp af aktionspotentialer (nerver, muskler [tværstribet, hjerte og glat]).
Læsemateriale: Kap 6,7,9
• Beskrive membranens passive elektriske egenskaber (niveau 1)
Passive elektriske egenskaber er når membranens egenskaber ligger konstant tæt på
hvilemembranpotentialet. 3 egenskaber hjælper med at bestemme spredningen og den elektriske
egenskab for dette. 1. membran modstand 2. membran kapacitet og 3. Intern modstand af lange
processer.
• Beskrive hvordan membraner kan opføre sig som en elektrisk modstand i parallel med en
kapacitor(kondensator) (niveau 1)
Det lipide dobbeltlag vil opføre sig som en kapasitor parallelt med en modstand.
• Beskrive hvorfor åbne ionkanaler kan opfattes som ækvivalente til elektriske modstande
(eller resistorer) (niveau 1)
Når en strøm af ioner vandrer gennem en åben kanal fra en høj koncentration til en lav
koncentration vil der altid være en modstand. Når Kanalen er lukket vil modstanden være = 0.
Strømmen igennem en åben kanal vil adlyde Ohm’s lov.
• Beskrive Ohms lov i relation til en strøm gennem ionkanaler (niveau 1)

Ohms lov siger at en strøm igennem en kanal er proportional med drivkraften. Dvs. at
ix = γ x ( Vm
− E x ) , hvor i er strømmen gennem en kanal, γ er modstanden og Vm-Ex er
drivkraften.
• Beskrive membraners kapacitative egenskaber (niveau 1)
Når en kanal åbner og eksempelvis K + ioner strømmer ud af cellen vil det efterlade et negativt
indre. Da membranen akkumulere positive ioner ved kapaciteten, vil disse positive ioner
bevæge sig indad. Da dette går langsomt vil der gradvist blive dannet et steady state.
Usikker på denne!
• Definere membran tids- og længdekonstanter for membranen og beskriv de passive
egenskaber, der påvirker disse konstanter (niveau 1)
• Beskrive egenskaberne ved "voltage-clamp" (niveau 1) og forklar hvorfor det en nyttig
metode til studier af ionkanaler (niveau 2)
Ved en ”voltage-clamp” kan man måle ion strømmen over en membran ved et konstant
membranpotentiale. Fordi disse ”voltage-clamp” gør at strømmen forbliver konstant i en
ionkanal, er det nemmere at studere de forskellige egenskaber en Ionkanal har.
• Beskrive de spændingsaktiverede Na + - og K + -kanalers egenskaber (niveau 1)
• Definere begreberne: "konduktans", "ionstrøm", og "drivkraft" (niveau 1) og anvende Ohm's
lov til at beregne disse (niveau 2)
• Definere begrebet inaktivering og beskriv nogle funktionelle (neuronale) konsekvenser af
Na + -kanal inaktivering (niveau 1)
• Forklare hvordan aktiviteten af spændingsafhængige Na + - og K + -kanaler kan generere et
aktionspotentiale (niveau 2)
• Forklare hvordan lokale strømsløjfer kan få et aktionspotentiale til at propagere i nonmyeliniserede
axoner (niveau 2)
• Beskrive hvorledes propagering i myeliniserede axoner adskiller sig fra propagering i nonmyeliniserede
axoner (niveau 1), og forklar hvorfor konduktionshastigheden er meget
hurtigere som et resultat af myeliniseringen (niveau 2)
Basal Førstehjælp
• Have indsigt i præhospitale behandlingstilbud, og hvordan disse er organiseret i Danmark.
• Kunne vurdere patienter efter ABCDE principperne.
• Kunne erkende en ufri luftvej
• Kunne iværksætte trinvis førstehjælp
• Kende principperne bag lejring af patient i aflåst sideleje
• Kunne principperne for at erkende hjertestop og påbegynde basal genoplivning
• Kunne håndtere den bevidstløse patient med og uden spontan respiration
• Kunne iværksætte initial behandling af patienter med forbrændinger og forfrysninger.

• Kunne foretage basal præhospital initial behandling af ortopædkirurgiske skader (åbne og
lukkede frakturer)
• Kunne principperne for akut behandling af distortioner
a) Kunne erkende behovet for påbegyndelse af basal genoplivning
b) Kunne demonstrere basal genoplivning af patient med hjertestop
c) Kunne erkende og afhjælpe en ufri luftvej gennem manuelle håndgreb
d) Foretage kunstig ventilation ved mund- til mund- metoden
e) Kunne demonstrere akut behandling af distortioner
f) Kunne demonstrere midlertidig ekstern brudunderstøttelse
Folkesundhedsvidenskab
• Beskrive hvordan det danske sundhedsvæsen er opbygget.
• Vide hvordan patienten kommer ind og ud af sundhedsvæsenet.
• Have kendskab til hvornår man er syg.
• Have kendskab til betydningen af almen praksis i sundhedsvæsenet.
Pensum
Pensum i kemi:
En udførlig beskrivelse af dine forventede kundskaber i kemi finder du som et selvstændigt
dokument under Biomedicin.
Pensum i Essential Cell Biology:
Kapitel 1: 1-36
Kapitel 2: 39-65 (+ panel 2-1, 2-2, 2-3, 2-4, 2-5 og 2-7)
Kapitel 4: 119-159 (+ panel 4-1 og 4-2)
Kapitel 11: 365-388
Kapitel 14: 453-457 og 487-493
Kapitel 15: 497-503 og 512-531 (-figur 15.22)
Kapitel 16: 533-540 (-Table 16-1)
Kapitel 17: 573-600
Bemærk, at siderne: 457-468, 503-512 og 600-606 udgår, idet emnerne varetages af modulerne 2 og
4.
Pensum i Cellular Physiology:
Kapitel 1-7 og 9-11 (- de blå boxe). Der vil i løbet af næste uge blive udarbejdet en læsevejledning
til disse sider, som vil reducere og prioritere pensum yderligere.

Pensum i medicinsk terminologi og retningsangivelse:
Du skal have kendskab til legemets planer og retningsbetegnelser.
Vedrørende forelæsningspræsentationerne:
Disse er ikke nødvendigvis pensum. Pensum er ovenstående sammenholdt med Studyguidens
læringsmål. Præsentationerne er lagt på e-learn til inspiration - ikke til udenadslære.
Kemi-delen
1) Beskrive forskellene mellem kovalente og nonkovalente bindinger.
Kovalent binding = Mellem ikke-metaller indbyrdes, danner fælles elektronpar ved opfyldelse
af oktetreglen.
Non-kovalent binding = Deler IKKE et fælles elektronpar. Moleculer mellem dipoler. Nonkovalente
bindinger kan være: Ionbinding, hydrogenbinding og Van der Waals kræfter.
2) Beskrive polære kovalente bindinger.
En polær kovalent binding har en elektronegativitetsforskel på større end 0,5. Eller hvis der kan
siges at der er en stor elektronegativitetsforskel mellem to atomer som kan danne et fælles
elektronpar, fx H2O, NH3, CH3OH.
3) Beskrive hvilken betydning en permanent ladningsforskydning i et molekyle har for dets
evne til at lave intermolekylære interaktioner.
Hvis der ikke har en permanent ladningsforskydning, kan der heller ikke dannes intermoleculare
kræfter. Kun H-bindinger & Ion-bindinger, IKKE Van der Waals da de ikke har en permanent
ladningsforsydning.
4) Beskrive hydrogen bindinger, ioniske bindinger og van der Waals bindinger og genkende
disses betydning i såvel intra- som intermolekylære interaktioner.
Ionbinding = Mellem et metal og et ikke-metal, fx NaCl. Kan også forekomme mellem
aminosyrer i et protein.
Hydrogenbinding = Er når et hydrogen-atom binder sig tæt med et O-,N- eller F-atom. Ved
intermoleculære kræfter kan det beskrives ved f.eks. to H2O moleculer går sammen, ved
intramoleculære kræfter er det i en α-helix mellem N og H ved hver 3.6 aminosyrer.
Van der Waals kræfter = Disse kræfter er svage og skyldes en kortperiodisk ændring i
moleculets elektronsystem. Van der Waals har størst betydning i proteiner da der er mange af
disse bindinger samlet et sted.
5) Definere syrer og baser og redegøre for syre-base reaktioner.
Syre = Proton-donor, kan afgive et eller flere protoner H +
Base = Proton-acceptor, kan optage et eller flere protoner OH -
Syre-Base reaktion = HCl + H2O ↔ Cl - + H3O + eller H2O + NH3 ↔ OH - + NH4 +
6) Definere pH begrebet og beregne pH i fortyndede opløsninger af stærke syrer og baser.
En opløsnings pH-værdi afspejler koncentrationen af hydrogenioner (H + ) pH = -log[H + ]
pH>7 = Base, pH=7 = Neutral, pH

8) Genkende de kemiske strukturer af
a. alifatiske kulbrinter (f.eks. methan, ethan, propan, butan og pentan)
Alifatiske kulbrinter består af en lang række kulbrinter, desuden kan der også
forekomme cykliske kulbrinter som cyklohexan, men disse er uden dobbeltbindinger.
H
H C C
H
H
H
H
ethan
b. aromatiske kulbrinter (f.eks. benzen),
Aromatiske kulbrinter har en cyklogruppe med tre dobbeltbindinger.
eller Benzen
c. alkoholer (f.eks. methanol, ethanol, 1-propanol, 2-propanol, 1- butanol)
Alkoholer har ingen syre/base egenskaber, og de er fuldt blandbare med vand. Et alkohol
har altid en hydroxygruppe tilknyttet.
R – OH, CH3-OH (Methanol), CH3CH2CH2OH (propanol), ved 2-propanol vil OHgruppen
sidde på kulstof-atom nr. 2, og vil se således ud: CH3-CHOH-CH3.
d. Phenol
Phenolere er alkoholer i aromatiske forbindelser, dvs. i en cykloforbindelse.
Phenol 2-methylphenol
e. aminer (f.eks. methylamin) og angive deres deres syre/base egenskaber.
Aminer indeholder en ammoniak gruppe NH3, og er meget basiske. Når en amino gruppe
går sammen i en kæde med en carboxylsyre-gruppe bliver dette til en aminosyrer.
Aminer deles op i tre kategorier, Primær, sekundær og tertiær. Disse bestemmes af
sidegrupperne. CH3NH2 (primær, methylamin), (CH3)2NH (sekundær, dimethylamin),
(CH3)3N (Tertiær, trimethylamin)
f. carboxylsyrer (f.eks. myresyre/methansyre, eddikesyre/ethansyre,
propionsyre/propansyre) og angive deres deres syre/base egenskaber.
Carboxsylsyre er en stærk syre. De har alle en COOH-gruppe tilknyttet.
O
O
C
H 3
OH
Ethansyre/eddikesyre
H
OH Methansyre, Myresyre

g. estere (f.eks. eddikesyremethylester) og angive deres kemiske egenskaber, i særlig
grad deres hydrolyse.
En ester forekommer ved kondensation af en alkohol og en carboxylsyre. Ved
hydrolysen sker en spaltning af et organisk stof under vandoptagelse.
CH3OH + CH3COOH ↔ CH3COOCH3 + H2O
h. amider (f.eks. propanamid) og angive deres kemiske egenskaber, i særlig grad deres
hydrolyse.
Ved kondensation af carboxylsyre og ammoniak dannes et amid.
Propanamid
CH3CH2COOH + NH3 ↔ CH3CH2CONH2 + H2O
Amidet er også kendt som et peptid, der dannes ved at to aminosyres kondensation.
i. aldehyder (f.eks. ethanal/acetaldehyd)
Aldehyder indeholder en carbonylgruppe, -C=O, til hvis C-atom er bundet mindst et Hatom
og højest et radikal. Desudern har det et ”endestillet” O-atom i sin
konstitutionsformel, men i sin stregformel er det endestillet med et H-atom også.
CH3CHO
H
H C C
H
H
O
Ethanal
j. ketoner (f.eks. acetone)
Ketoner kan enten være alifatisk eller cycklisk og indeholder også en carbonylgruppe.
C-atomet er bundet til to radikaler, med andre ord er der mindst 3 C-atomer i en keton.
O-atomet er ikke endestillet i dets konstitutionsformel.
CH3COCH3
H
H C C
H
H
O
C H
9) Definere spejlbilledisomeribegrebet.
Isomeri, kommer af Isos Merros = samme antal.
H
Acetone

Spejlbilledeisomeri er også kaldet enantiomere. Disse enantiomere er spejlbillede af hinanden
og danner et symmetriplan. F.eks. højre og venstre hånd. Disse spejlbilleder er også det man
kalder for chirale.
Et molecule med et indre symmetriplan er ikke chiralt.
Isomere har samme bruttoformel men ikke samme forbindelse. Det er her man deler op i D & L.
Kompetencetermer
Denne studie-guide beskriver, hvad vi forventer du skal kunne - dine kompetencer. Kompetencerne
inddeles i 3 niveauer, og vi har anvendt følgende kompetencetermer:
Kompetenceniveauer for faglige
Kompetenceniveauer
og intellektuelle kompetencer
for praksiskompetencer
Niveau 1 Angive/definere/beskrive/identificere Deltage/assistere
Niveau 2 Forklare/anvende/redegøre for Udføre under vejledning
Niveau 3 Analysere/diskutere/vurdere Udføre selvstændigt
Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer
Niveau 1: Angive, definere etc.
På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte,
beskrive hvad han/hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller
adskillende sig fra andet.
Niveau 2: Forklare/anvende/redegøre for
På dette niveau skal den studerende kunne forklare (årsags)sammenhænge, kunne kombinere viden
fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne
resultater af ændrede forudsætninger for processer etc.
Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere
På dette niveau skal den studerende kunne forholde sig til og diskutere divergerende
oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse (biologiske)
sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc.
Såfremt andre verber end de nævnte anvendes i beskrivelsen, skal niveauet angives. Ex.: "Orientere
sig i kurser og content system på e-learn" (Niveau 1).

Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder:
Niveau 1: Deltage/assistere etc
På dette niveau skal den studerende kunne medvirke ved udførelse af bestemte opgaver og
procedurer, uden selvstændigt ansvar for den samlede opgavevaretagelse, eksempelvis assistere ved
vaginal fødsel
Niveau 2: Udføre under vejledning etc
På dette niveau skal den studerende kunne udføre bestemte opgaver eller funktioner under
vejledning, typisk af en mere erfaren person
Niveau 3: Udføre selvstændigt etc
På dette niveau skal den studerende kunne varetage evt. planlægning og udførelse af bestemte
funktioner, således eksempelvis kunne optage en fuldstændig anamnese, kunne gennemføre en
objektiv undersøgelse, kunne foretage steril håndvask etc.