BLAD 1 -06.indd

T 

E L 

E 

G R 

A FE 

N 

Udgivet af Te le graf re gi men tet 14. årgang Nr. 1 Januar 2006

Udgives af Telegrafregimentet 

Bülows Kaserne, Øster Voldgade 18 

7000 Fredericia, telefon: 7622 7622 

E-mail: tgr@mil.dk 

Redaktionen 

Ansvarshavende redaktør 

Major K.H. Kjærgaard, 7622 7440 

Redaktør, overkonstabel af 1. grad 

L.A. Lindholm 7622 7445 

telegrafen@mil.dk 

Korrektur: 

Seniorsergent B.A. Lundgreen 

Overkonstabel af 1. grad 

C.E. Jensen 

Tryk 

PR-Offset, Entreprenørvej 5 

7000 Fredericia - 7620 3142 

Adresseændring 

Meddeles på tlf. 7622 7451 

Udgivelse/abonnement 

TELEGRAFEN udkommer 6 gange årligt 

Et årsabonnement koster kun 110,- kr. 

Oplag 

2.300 Eksemplarer 

ISSN 0909-8267 

Deadline 

Sidste frist for indlevering af ind læg 

til næste nummer er den 26. januar-. 

TELEGRAFEN for deles til alle Telegrafre gi - 

men tets militære- og civile ansatte i ind- og 

udland, samt til relevante myn dig he der, or ga - 

ni sa ti o ner, abon nen ter og an non cø rer. 

Meninger og holdninger der kommer til 

udtryk i artiklerne er ikke nødvendigvis 

sammenfaldende med redaktionens eller 

regimentets meninger og holdninger. 

Eftertryk kun tilladt med kil de an gi vel se. 

Forsidefoto 

Telegrafregimentet fyldte 14 år og med til 

paraden var en ny udgave af masko ten - ponyen 

"Claus Comlænder", men den ville ikke 

"se til højre" faktisk gjorde den lige modsat 

af alle kommandoer. 

Læs om paraden på side 14 og 15. 

SMUK, smukkere, smukkest 

Årets idrætspris 2005 

Et skridt på vejen 

Det er Forsvarets Dag - hver dag 

Brækket arm - gips på. Ar på sjælen ... 

Det kan præsten bruges til 

Årets soldat 2005 

14 år og stor erfaring 

Demokratisering og overgang til ... 

Er vi gode gode nok 

Svaret er: Motivation 

Velkommen til 2006 

Fredericiaoffi cer modtager fransk medalje 

Personelnyt 

Frederikshavn 

Hadsten 

Herning 

Vejle 

Wir haben super kleider, 

für alle mann! 

Hjørring 

Horsens 

Ikast 

Marcus Exclusive 

Randers City 

Ringkøbing 

Silkeborg 

Fredericia 

Skagen 

Varde 

Viborg 

Aalborg 

London 

KINO 

Don Vito 

Expensive 

Marcus 

Diesel 

Icemann 

Revolution 

Vendersgade 22 · 7000 Fredericia · Tlf. 75 93 19 11 

BZR 

3 

5 

6 

7 

9 

11 

13 

14 

17 

21 

22 

23 

25 

26

De værnepligtige på balkonen sang igennem og da Caroline Henderson efterfølgende spurgte, om de kunne hjælpe hende 

på et job i Odense, blev de ellevilde og hujede og piftede - som kun soldater kan gøre det. 

SMUK, smukkere, smukkest 

Telegrafregimentets Fødselsdagsvenner havde for femte år været arrangør 

af en fødselsdagskoncert for Telegrafregimentet med Slevigske 

Musikkorps (SMUK) som det musiske indslag. 

Af Telegrafregimentets Fødselsdags 

Venner. 

Smuk lyd, smukke omgivelser og smukke 

tanker kombineret med en mandlig 

smuk stemme fra Mads Æbeløe og en 

meget smuk Caroline Henderson med 

en utrolig smuk stemme, så har man 

ingredienserne til denne femte fødseldagskoncert 

på teateret i Fredericia. 

Caroline fi k stående bifald, da hun til slut kom ind med "Gammel vagt hat" på. 

TELEGRAFEN 

Forud for denne koncert er gået et stort 

arbejde med at sælge støttebilletter til 

mange af byens førende butikker og 

virksomheder. Der var lavet aftaler 

med kommunen og teateret, layoutet 

og trykt programmer og plakater, uddelt 

billetter og musikkorpset skulle sætte 

en musikalsk oplevelse sammen, hvor 

Caroline Henderson, der var aftenens 

hovedattraktion, kunne udfolde sin 

stemme, så den kom til sin ret. 

Årets solist fra Fredericia Musicalakademi 

var Mads Æbeløe og han skulle 

også indøve med musikkorpsets mange 

superprofessionelle musikere. 

Sammen gav de alle de fremmødte ansatte 

og de mange af byens borgere, 

der havde været heldige at få sig nogle 

gratis billetter, en fremragende og stor 

oplevelse. 

De mange nye værnepligtige var også 

mødt op og som traditionen byder, 

havde de indtaget balkonen. 

Ved Gabrielhymnen, hvor garnisonspræsten 

sang for, satte de alle i og dannede 

kor, der kunne høres milevidt. >> 

3

Den smukkeste 

Ingen tvivl om hvem jeg synes, der var 

den smukkeste - det var Carloline Henderson. 

Hendes entré fi k alle soldater op 

at stå og deres piften og klappen ville 

ingen ende tage. 

Hun gjorde det rigtigt godt og med 

numre fra hendes nye cd, lidt jazz og 

en stemme der svingede fra rolig og 

behersket, til det mere vilde og det 

forførende, kom hun hele vejen rundt 

i det, der også kendetegner andre af 

Tak for 

støtten til: 

4 TELEGRAFEN 

hendes mange numre. Mads Æbeløe præsterede også noget, der var helt utroligt, 

hans udgave af Charles Asnavour's "She" var formidabel og senere - i anden akt 

tangerede han præstationen med Ulveu's sang "Anthem". 

Aftenens dirigent, René 

Bjerregaard Nielsen, styrede 

de mange musikere 

på en altid god og professionel 

måde og i år 

havde han Henrik Rønnow 

fra orkesteret som 

konferencier. 

Smuk lyd, smuk stemme og ja en smuk Caroline fyrede 

den helt af i nummeret Made in Europe. 

Mads Æbeløe et lovende talent er på vej hurtigt frem.

God jul og 

godt nytår 

Af oberst I.J. Bager. 

Tak til alle ansatte for jeres indsats i 

året der gik. 

Jeg håber, at I alle må få en god jul og 

godt nytår sammen med jeres nærmeste 

og til alle jer, der er udsendt, 

skal lyde en ekstra tak, fordi I gør det 

så godt, som I nu gør. Bliv ved med 

det og må I også få en god jul og et 

godt nytår. 

Pas godt på jer selv og hinanden. 

Jeres RC 

Redaktionen 

ønsker alle 

ansatte, 

annoncører 

og læsere 

en god jul 

og 

et godt nytår 

Årets Idrætspris 2005 

Anita Schønemann fra Driftssektionen får 

det eftertragtede trofæ. 

Af Leon Lindholm, redaktionen. 

Der skal meget til for at få titlen "Årets 

Idrætspris" og der er så mange ansatte, 

der er så aktive på de mange forskellige 

sportsgrene, så udvalget der skal 

udpege den, der skal tildeles hæderen, 

har virkelig noget at se til. 

Ved regimentets fødselsdagsparade 

blev Anita Schønemann kaldt frem og 

fi k tildelt pokal og hæderen til klapsalver 

fra mange hundrede soldater og civile 

der deltog. 

Oberst Ib Bager læste følgende motivation 

op: 

"Anita har igennem mange år været 

en meget aktiv idrætsperson og er det 

stadig, til stor glæde for TGR og til stor 

inspiration for alle idrætsudøvere ved 

regimentet og som aktiv idrætsperson, 

har Anita opnået mange fl o te resultater, 

både som enkeltperson men også 

som en del af en holdsport. Her vil kun 

blive nævnt resultater for 2005, da det 

vil tage for lang tid, hvis også tidligere 

resultater fra tidligere år skal nævnes". 

Resultaterne taler for sig selv 

"Anita har i 2005 været med til at vinde: 

2 guldmedaljer og dermed danske mester 

i volleyball i DMI – regi, og her er 

der tale om både beachvolley samt 

den almindelige volleyball-sport. 

1 guldmedalje og dermed dansk 

mester i beachvolley indenfor fi rmaidræ 

ten". 

"Samtidig har Anita det sportsgen 

som gør, at hun blot skal prøve tingene 

et par gange, ja så kan hun 

bare det, så derfor stillede Anita op 

i DMI-forbundsmesterskaber i tennis 

efter kun et par træningsdage 

- og vandt selvfølgelig: 

2 x sølvmedaljer, en i single og en i 

damedouble, rigtig fl ot Anita". 

"Udover at være aktiv idrætsudøver, 

har Anita i mange år været medlem 

af FAGI bestyrelse, samt medlem af 

Volleyball – udvalget under Dansk 

Militært Idrætsforbund (DMI)". 

Anita som bestyrelsesmedlem 

Oberst Bager kunne fortsætte med at 

fortælle om Anitas indsats på idrætsområderne: 

"I FAGI fungerer Anita som "tovholder" 

og prøver at holde styr på det hele samt 

alle de øvrige bestyrelsesmedlemmer, 

hvilket hun gør fantastisk godt". 

"Anita er foreningens sekretær, kontaktperson, 

udvalgsformand for volleyball 

sporten i FAGI, tøjansvarlig samt nu 

også ansvarlig for håndbold". 

"FAGI har tidligere haft stolte traditioner 

indenfor herre-håndbold, men må nok 

siges at have været forsømt i mange år. 

Det område har Anita også taget sig af 

og har for første gang i mange år fået 

samlet, efter stor velvilje fra cheferne 

fra bl. a. Uddannelsesbataljonen, to 

herrehold i håndbold som skal deltage 

i DMI forbundsmesterskaber - fl ot gået 

Anita". 

"Som det sidste har Anita også påtaget 

sig opgaven som spinninginstruktør to 

gange om ugen, hvilket efter sigende 

kører rigtig godt under Anitas kyndige 

vejledning. Det er vigtigt at nævne, at 

de te arbejde jo bliver udført samtidig 

med, at Anita passer sit normale arbejde 

ved Driftssektionen". 

Obersten sluttede med at overrække 

Anita den eftertragtede pokal med 

følgende sætning: 

"Anita ´- det er mig en stor glæde at 

kunne overrække dig Årets Idrætspris 

2005 og om nogen - har du fortjent 

den. Hjertelig tillykke". 

TELEGRAFEN 5

Bortført 

Claus Comlænder i papmaché udgaven 

er sat på græs - resten af dens tid. 

Claus er på 

pension 


En mascot er sat på pension, men ved 

regimentet. 

Sidste fødselsdagsparade kunne fremvise, 

at Hærens Basisuddannelsessoldater 

fra 2. kompagni har taget traditionen 

med en hest som maskot op igen. 

Hesten " Claus Comlænder", der i sin tid 

var kendetegnet - maskotten - for 6. 

Telegrafbataljon, er "genoplivet". 

Deres ærmemærke viser symbolet af 

den lille vilde pony, som vil være en 

stor og stærk hest - og den idé har nu 

fået ny næring. 

Derfor har enheden også spurgt "den 

gamle" kaptajn Rochler på Telegrafregimentets 

Historiske Samling om de 

må få det gamle dækken, grime med 

mere på udlånsbasis til den nye "Claus 

Comlænder". Det var en glad Rochler der 

indgik den aftale og nu er seletøjet igen 

i brug - historien lever. 

MEN, MEN, MEN minsandten om ikke 

"museet" så i den forbindelse har sat 

deres papudgave af "Claus Comlænder" 

ud af "museet" - og på græs. 

Her er det meningen, at den skal stå 

indtil regn og vind har slået den ihjel 

og dens paphud er skallet af, så kun 

trådskelletttet er tilbage. Får den virkelig 

l til d t? 

Ved redaktionens afslutning er det meddelt 

at en pap-hest er blevet fjernet en tirsdag nat 

fra græsplænen på Bülows Kaserne. Skulle 

nogen se pap-hesten Claus, så giv venligst 

besked til redaktionen gerne vedlagt foto. 

Evt. anonymt. LAL/RED 

6 TELEGRAFEN 

Et skridt på vejen 

Det der skete for 10 år 

siden er historie, men det 

der skete i går er også. 

I næste uge er denne 

uge historie, der ikke kan 

gøres om, men hvordan 

sikrer vi os, at historien bliver 

"samlet op" og gemt? 

Tænker du på at deltage 

i at bevare Telegrafregimentets 

og din historie? 

Af P.C. Rochler, Telegrafregimentets 

Historiske Samling (THS). 

Igennem det sidste år har et antal af 

vore tjenestegørende under ledelse af 

seniorsergent Per Hergaard og overkonstabel 

af 1. grad Niels Henrik Teller 

ved 5. Telegrafbataljon arbejdet med 

de mange dias og foto som henlå ved 

THS. 

Disse billeder er nu sorteret og isat 

springbind for hver af de enkelte telegrafenheder 

og tillige forsynet med en 

forklarende tekst, der forhåbentlig vil 

kunne suppleres af andre, der får tid til 

at studere mapperne. 

Alle bind er forsynet med en vejledning 

om mappernes opbygning, herunder 

muligheden for at søge efter speciale, 

materieltype, køretøjstype samt personer. 

Seniorsergent Per Hergaard er med til 

at få styr på THS' billedarkiv. 

THS er overordentlig glad for det store 

arbejde, som er udført og ønsker herudover 

at udbygge billedsamlingen, 

som er eller vil blive indlæst på cd'er 

eller dvd'er. 

Samlingen består for størstedelen af 

materiale fra de tidligere 6.- og 2. Telegrafbataljon 

(TGBTN). 

Billeder fra såvel 1- og 3 TGBTN er vi 

meget interesserede i at modtage. 

Det samme gælder billeder fra SIOPKMP, 

Konstabelskolerne og Uddannelseskompagnierne 

ved Jyske Telegrafregiment 

samt ved bataljonerne. 

En billedserie om vores nye 4 måneders 

uddannelse og den uddannelse, 

der fi nder sted efterfølgende for de, 

som tegner kontrakt, vil være af særlig 

interesse - ved hjælp af sådan nogle 

billedserier, kunne man fortælle gamle 

soldater og besøgende om den side af 

vort nuværende virke. 

Det kunne også være, at I fremadrettet 

ville betænke THS med en kopi af 

de billed cd-er som bliver lavet ved 

enhederne. 

Kom nu ud af busken - og har du noget, 

så kontakt mig: 

P.C. Rochler 75 95 98 47 

Nørreport 

Cy kel for ret ning 

Per Olsen 

Vi fører kun de gode mærker såsom: 

"X-treme, Everton, MBK, Tårnby, 

Avenue, Grisley og Ideal." 

Vi er eksperter i racercyker 

og specielt udstyr. 

Nye cykler og alt i tilbehør 

Reparation af alle mærker. 

Nørreport, Tlf. 75 92 14 56 

7000 Fredericia

Det er Forsvarets Dag 

- hver dag 

Af kaptajn Poul C. Secher, chef For Forsvarets 

Dag i Fredericia. 

Fredericia Garnison er blevet tilført en 

bygning. Den ligger umiddelbart overfor 

vagten på Büllows Kaserne, er fi rkantet 

og grå at se på og huser en ny institution 

i Forsvaret - et rekrutteringscenter. 

Hvad er et rekrutteringscenter 

Ligeså lidt indbydende bygningens ydre 

er, ligeså overvældende indbydende er 

indretningen af den. Den skal danne 

ramme om et af nøgleelementerne i 

seneste forsvarsforlig, nemlig hvordan 

værnepligten skal videreføres. 

I Telegrafregimentet (TGR) har vi efterhånden 

vænnet os til de markante 

ændringer, som er foretaget i uddannelsen 

af værnepligtige. Man er gået 

fra et meget våbenspecifi kt forløb til 

den nye Hærens Basisuddannelse. Det 

er dog i skrivende stund den samme 

sessionsbehandling, som tidligere har 

forsynet den "gamle" værnepligt, som 

leverer værnepligtige til Hærens Basisuddannelse. 

Dette forhold er under ændring. Den 

session, som de fl este kender til, skal 

erstattes af Forsvarets Dag (FD). 

Grundlæggende drejer FD sig om at øge 

graden af information om alle dele af 

Forsvaret. Man har oprettet fem rekrutteringscentre 

i hhv. Ålborg, Herning, 

Fredericia, Slagelse og Høvelte, som 

hvert har til opgave at gennemføre 

ca. 120 dage med ca. 50 deltagere pr. 

dag. Deltagere vil være de, som er sessionsmodne, 

det vil sige at alle mænd, 

som hidtil ville være blevet indkaldt til 

session, nu vil blive indkaldt til FD, men 

vi stopper ikke der. Alle kvinder i den 

samme aldersgruppe vil blive inviteret 

til FD og man har planlægningsmæssigt 

vurderet, at 15% af de inviterede kvinder 

vil benytte sig af muligheden for at lære 

Forsvaret bedre at kende. Ansvarsområderne 

for de enkelte centre er fordelt 

efter, hvor mange der skal på FD og har 

ikke noget med kommunegrænser eller 

lignende at gøre og kan derfor virke 

lidt specielle. Således har Fredericia hele 

Fyn og Syd- og Sønderjylland med, dog 

uden Esbjerg. Som specielt eksempel 

kan nævnes, at rekrutteringscenter Ålborg 

har Århus som ansvarsområde?! I 

alt skal ca. 30.000 mennesker om året 

forbi et rekrutteringscenter ifm. FD, 

fordelt med 6000 pr. center. 

Ud over FD er det på sigt meningen at 

rekrutteringscentrene bliver omdrejningspunkterne 

omkring Forsvarets 

eksterne PR virksomhed generelt. Vi skal 

altså også bemande uddannelsesmesser 

og –karavaner, vi skal informere på 

gymnasier og skoler og have en fi nger 

med i spillet omkring faget hvervning i 

basisuddannelsen. Det er pt. ikke en del 

af opgavekomplekset at arbejde med 

erhvervspraktikanter. 

Der er dog ingen tvivl om, at Forsvarets 

Dag er rekrutteringscentrenes primære 

opgave! 

Hvad sker der på Forsvarets Dag? 

På FD vil der være fokus på information 

til hver enkelt omkring hvad Forsvaret er 

og hvilke muligheder, vi kan tilbyde. 

Der er fokus på de forskellige basisuddannelser 

som fl yvevåbnet, søværnet, 

hæren og beredskabsstyrelsen kan tilbyde 

den 

unge. Der 

bliver informeret 

ved brug 

af fl ere 

medier. 

Dagen begynder 

med informationsfilm, 

som 

fokuserer 

på forholdene 

som 

værnepligtig 

i de forskellige 

grene af 

Forsvaret. 

Ole, Anja, Jan, Thorkild og Poul - alle er klar til de kommende soldater. 

Der vil være udstillinger, sat sammen af 

både traditionelle plancher og "udstyr", 

som den enkelte kan "rive" i. 

Internetcafé 

Der vil også være et antal Internetmaskiner 

til rådighed, således at den 

enkelte selv kan være aktiv i informationssøgningen 

– vi er faktisk i gang med 

at skabe et Internetcafémiljø af bedste 

skuffe til de unge. Endelig vil der på 

hvert rekrutteringscenter være fem 

uniformerede personer fra alle grene af 

Forsvaret til at "summe" i informationslokalet 

og svare på spørgsmål, men også 

være opsøgende overfor den enkelte. 

I Fredericia består informationsteamet 

af Beredskabsmester T. Nielsen fra 

Beredskabsstyrelsen, marineoverkonstabel 

A.N. Andersen fra Søværnet og 

oversergent J.F. Lindberg, overkonstabel 

af 1. grad O.S. Hansen og kaptajn P.C. 

Secher fra Hæren. Man ser, at vi er bredt 

repræsenteret og der er værnsfælleshed 

på rekrutteringscentrene. 

Ud over informationsvirksomhed vil der 

på FD også blive gennemført egentlig 

sessionsvirksomhed. Ved rekrutteringscentret 

har vi derfor også to læger, en 

kontorfuldmægtig og en kontorassistent 

ansat. Ja, den indkaldte trækker stadig 

et nummer. Han burde dog nu være 

langt bedre forberedt til at træffe et 

valg om, hvor og hvordan han ønsker 

at forrette tjeneste end hidtil. Trækker 

han frinummer, føler han sig forhåbentlig 

motiveret til at melde sig frivilligt. 

Endeligt er, og det er ikke uvæsentligt, 

FD en god måde at udbrede kendskab 

til og accept af Forsvaret i befolkningen. 

Alle, også de, som ikke vil og skal 

være soldater, skal gerne gå fra os med 

en god oplevelse af Forsvaret og dets 

medarbejderne. 

Terminer og perspektiver 

Det er planen, at Forsvarets Dag bliver 

søsat med udgangen af januar, forventeligt 

med lidt mindre hold, ca. 40 personer 

pr. dag, for lige at få startet op. 

Fra udgangen af februar vil rekrutteringscenter 

Fredericia forventligt have 

ansvaret for diverse udstillinger på 

messer og uddannelseskaravaner og 

medio 2006 er vi klar til at gå løs på 

de regionale studiecentre og derved 

også overtage information af skoler og 

gymnasier. 

Slutteligt kan det siges, at der er stor 

politisk bevågenhed omkring projekt 

Forsvarets Dag og de perspektiver, 

som det giver for Forsvarets forsatte 

rekruttering. Vi er altså kommet, for 

at blive! 

Som nye i Fredericia Garnison, glæder vi 

os til at tage fat på opgaverne og håber, 

at vi vil blive mødt med velvilje rundt om 

ved enhederne. 

TELEGRAFEN 7

Ny annonce - fra en ansat 

Støt anoncørerne - og fortæl dem, at du gør det - de støtter os. 

• 

• 

• 

• 

• 

Stedet hvor man 

morer sig, og får 

en god op le vel se. 

Kom og prøv vo re 

baner, eller be nyt 

et af vore mange 

til bud og ar ran ge - 

men ter. 

Gulvbelægning 

Gardiner 

Tæpper 

Trægulve 

Gulvafslibning 

Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia tlf.: 75 92 92 55 

www.btgulve.dk info@btgulve.dk 

10% 10% rabat rabat mod mod forevisning forevisning af militær militær id-kort id-kort 

- - ved ved behandling behandling på på klinikken klinikken - 

Claire Svendsen, Skovgårdsparken 46 

Brejning - 7080 Børkop. Tlf.: 75 922 921. 

E-mail: info@vks7080.dk 

Online booking på: www. VKS7080.dk 

Priser gældende mandag til fre dag 

10.00 - 14.00 kr. 96,- pr. banetime excl. sko. 



Priser gældende lørdag og søndag 

Hele dagen kr. 147,- pr. banetime excl. sko. 

8 TELEGRAFEN 

MA LER FIR MA ET 

RAND & AN DER SEN A/S 

7000 FRE DE RI CIA,Tlf. 75 94 16 99 

mail: rand-andersen@mail.tele.dk 

www.rand-andersen.dk 

Fredericia Bowling- & Keglecenter 

Mandag til lørdag offentlig åbent: 10.00 - 23.00. Søndag: 10.00 - 19.00 

Keglecenteret 

Timepris alle dage kr. 75,- excl. sko. 

Leje af sko kr. 8,- pr. par. 

Pensionistpriser og rabatter, 

forhør i centeret 

Banebestilling på telefon 72106090 eller på mail: fi c-bowling@fredericiakom.dk. 

Internetadressen: www.f-i-c-.dk

Er du trist og har du sorg i sindet, så tag med mig ... op til Ginnerup. Sådan kunne 

en sang godt begynde, for her er atmosfære, der kan ændre dit humør og sind. 

Brækket arm - gips på. 

Ar på sjælen - hvad så? 

Vi kender det godt - det er let at fremvise en brækket arm, 

men det kan være svært at forklare et handicap, en alvorlig 

sygdom, en skilsmisse eller andet der har med det indvendige 

og følelserne at gøre. 


En træls og mørk decembermorgen 

- glat og koldt. Sådan startede dagen, 

men at den senere skulle byde på en 

indre medmenneskelig varme, der ikke 

kan beskrives - vidste jeg ikke. 

Stedet er Væksthøjskolen Djursland i 

Ginnerup. Udefra ligner det et vandrehjem, 

ikke noget specielt, helt almindeligt 

- indtil man åbner døren og går 

ind. Her er roligt, varmt og lidt mystisk. 

Atmosfæren opfangede jeg umiddelbart 

som medmenneskelig omsorg på 

overklasse. 

Gregorys nøgler til himlen 

Jeg havde aldrig før hørt om den højskole, 

men skal sent glemme den. 

Fag som: Find dit selvværd, Gi' slip, Tag 

ansvar for dit liv og giv dig selv omsorg, 

Lykken er et valg, Kærlighed, Nøgler til 

indre fred, Gregorys nøgler til himlen, 

Autoris nøgler til himlen, Lær at kommunikere 

med dig selv, Dine ubevidste 

ressourcer, Kroppens visdom, Tankens 

skabende kraft, På krydstogt i sjæ- 

len, Planeternes Indfl ydelse på dit liv, 

Blindtegning og håndlæsning, Tarot, 

Nummerologi, Hvordan ser DIN fremtid 

ud, Åndelig astrologi og menneskehedens 

vej til bevidsthedsforløsning, Dit 

indre lys, Højere spirituel udvikling og 

Enochs nøgler, Hvor sjælen har sæde 

- og mange fl ere fag af den slags der 

nærmer sig det, som nogen vil kalde det 

okulte, det uforståelige - eller bare det 

uforklarlige - alt det, er de specialiteter, 

Væksthøjskolen kan byde på. 

Kærlighed på skemaet 

Grunden til jeg sidder her midt i undervisningen 

om kærlighed - i lektionen: 

"Elsk dig selv", er en god kollega, der 

ringede til redaktionen og spurgte om 

min hjælp. Han fortalte at han efter en 

lang sej skilsmisse, tre måneders uddannelse 

til udsendelse, seks måneder 

i Irak og to måneders afspadsering og 

en ny kæreste, der lige havde forladt 

ham, nu var overbelastet indvendig. Han 

måtte have hjælp til at komme tilbage til 

et almindelig liv. Psykisk helt nede - og 

alene hjemme, helt alene. 

Efter at have været sammen med kol- 

legaer døgnet rundt i ni måneders 

uddannelse og mission, en skilsmisse 

og en rejst kæreste, så er man alene 

- helt alene. Dagene bliver ulidelige 

lange, uhyggelige og dystre, så skal 

der hjælp til. 

Erkend problemet så kan du få hjælp 

Personen, der er dette her igennem, 

kalder jeg Hr. Jensen. 

Hr. Jensen fortæller mens vi går rundt og 

ser højskolens smukke udsmykninger 

af vægge med englebilleder og gudefotolkninger 

i alle afskygninger: "Under en 

lønforhandlingssamtale med min chef, 

bemærkede han, at jeg var fraværende 

og ukoncentreret. Pludselig stopper han 

mig og siger: "Det her går ikke hr. Jensen. 

Du har det ikke godt, kan jeg se". Jeg 

slap styringen over det invendige og mine 

problemer væltede frem. Chefen lader mig 

tale og det er befriende at få sat ord på 

de mange problemer. Jeg havde dog ikke 

lige troet, at det skulle være min chef, 

der skulle fange signalerne og være den, 

der skulle gøre en forskel, der viste sig at 

blive så ubeskrivelig stor". 

"Det var svært at åbne sig, men det var 

godt at det skete - og det var i sidste 

øjeblik, for at det ikke skulle gå helt galt 

for mig. Efter at vi havde talt et stykke tid, 

sagde min chef: Du skal ovenpå igen hr. 

Jensen og jeg kender en højskole, hvor 

de ved forskellige terapeuters hjælp får 

snakket sig ind på deltagernes problemer 

og hjælper dem til at få arbejdet sig ud 

af problemerne. Vil du have hjælp nu, så 

sygemelder jeg dig? Hvis du vil, kan jeg 

skabe en forbindelse til højskolen for dig. 

TELEGRAFEN 9

Jeg svarede "JA" - og gerne straks". "Det 

skete - og om mandagen startede jeg her. 

Det virker lidt mystisk og det er sådan lidt, 

du ved, - urtete, fl ade sko, tøj i naturfarver 

og af naturmaterialer, buddafi gurer, gude- 

og englebilleder og ja rart, men meget 

anderledes". 

"Allerede efter første dag kunne jeg lægge 

mig til at sove stille og roligt og tror jeg 

med et lille smil på læberne. Jeg grinede 

jo lidt af det. For jeg tror ikke på sådan 

noget, men det er lige meget, for jeg kan 

mærke, at det hjælper - og det gør mig lidt 

urolig. Jeg ved ikke, hvad der sker - men 

det virker." 

Man kan ikke se de invendige skader 

Sammen sætter vi os ved et bord med en 

kop varm kaffe og den hyggelige varme 

samtale fortsætter, dog lige afbrudt af en 

tidligere pædagog "Ejvind", der kommer 

forbi og fortæller: "Efter 30 års ægteskab 

forlod min kone mig - og så var Bornholm 

for lille til at undgå nysgerrige spørgsmål. 

Jeg fl y tede, skrev en bog og prøvede meget 

andet. Intet har dog hjulpet mig, som 

de kurser, der kører her på "Ginnerup". 

Her kan man få "rystet posen" og få åbnet 

for alle sjælens og kroppens skjulte 

En god idé 

Et højskoleophold på to uger koster kun 

1.800,- kr med det hele - så får højskolen 

tilskud for resten af staten. 

Tager man alle kurser over fi re måneder, 

så er det en del af uddannelsen til 

terapeut (der er fl ere linier på Ginnerup 

Højskole) 

Civiluddannelserådgiver Palle Kok fortæller 

til TELEGRAFEN:"Alle der optjener civiluddannelse 

(CU) kan bruge CU til disse 

kurser, så det er i hvert fald noget, der 

ville kunne bruges af mange, uden at de 

skal have penge op af lommen". 

Måske en idé 

Måske det var en idé for tillidsrepræsentanter, 

at se på et muligt samarbejde 

mellem bataljoner, socialrågivere og CUrådgivere 

omkring at hjælpe ansatte, der 

må have brug for det. 

Kan man i fremtiden hjælpe de, der får 

problemer, med at fi nansere tilsvarende 

"kend dig selv kurser", hvis de ikke selv 

har råd eller CU-ret? Kan man bruge Statens 

Uddannelsesorlov med løn (SUL)? 

Kan det være en hjælp at lave et formaliseret 

netværk, hvor en "hr. Jensen" og 

hans chef indgår som vejledere, således 

at de, der har brug for hjælp, kan søge 

og få hjælp, så tæt på deres dagligdag, 

som muligt. 

Hvis et højskoleophold på to til fi re uger 

er en måde at få medarbejderen på ret 

køl, kan det så gives som et tilbud? 

LAL/red. 

rum. Her har jeg lært at løse mine indre 

problemer". 

Flere andre kommer og fortæller deres 

historie, før hr Jensen fortsætter: "Nu har 

jeg været her i to uger og jeg er på vej 

"helt op" igen. I forgårs havde jeg ondt i 

mit knæ, men så påstod en anden kursist, 

at hun kunne fjerne smerten. Jeg grinte 

højlydt og sagde "gå du bare igang". 

"O te-taller - hun begyndte med sine 

fi ngre at tegne o te-taller på mit knæ. Det 

varmede helt vildt og smerten forsvandt - 

sammen med mit smil, det virkede sgu"! 

"Jeg tror ikke på sådan noget, men kan 

ikke forklare det der skete. Det er noget 

værre noget, men det hjælper og mange 

af de andre her, kan andre mærkelige ting 

der hjælper - hver på sin måde". 

Hr. Jensen får de to gaver, jeg har med fra 

kollegaerne på kasernen og takker rørt 

- ikke mindst da han læser kortene fra 

vennerne, der venter på han hjemme på 

arbejdet, men endnu et kort - et fra obersten 

- berører hr. Jensen tydeligt og han 

siger: "Det er dejligt at vide, at min daglige 

chef er der, når det gælder, at kollegaerne 

er der og endda også selveste obersten, 

det gør det nok le tere for mig at komme 

tilbage. Det at der er nogen der tænker 

på mig - glæder mig meget". 

Jeg kender hr. Jensen godt og kan sige, 

at de ord med den betoning, havde han 

ikke kunnet fi nde frem tidligere. Noget har 

han lært. Hele hans åbenhed, hans smil 

og den nogenlunde lethed han har, ved 

at fi nde ord frem om problemerne til mig, 

det viser, at han har fået nogle værktøjer 

til at åbne for de skjulte indre rum - han 

har fået ryddet op, eller er i godt gang. 

Noget for mange udsendte 

Hr. Jensen fortsætter: "Det er lidt mærkeligt, 

men dejligt at være her. Kurset er let 

at gå til, det kræver ingen forudsætninger 

andet end livserfaring. Selvom det er lidt 

svært at tale om, så har vi alle hver vores 

baggrund. Ikke alle er her, fordi de har 

problemer, nogle har været her før af 

nysgerrighed eller interesse og så bliver 

de ved med at komme. Andre, nogle af 

de gamle, elsker bare at gå på højskole og 

her er der så dejligt og roligt. Jeg er den 

eneste soldat, men problemerne indeni er 

meget lig de andres problemer og deres 

problemer og løsningsmodeller kan jeg 

godt omsæ te, så jeg kan bruge det". 

"Jeg har været udsendt fl ere gange, og 

problemet er ikke de seks måneders 

udsendelse, men oveni kommer at man 

først skal rundt i landet og uddannes i 

tre måneder - og det skal man før hver 

udsendelse. Man kunne lave en grunduddannelse 

for alle missioner, og så nøjes 

med at lave fi re ugers foruddannelse, hvor 

alle fra enheden er samlet inden udsendelsen. 

Derefter så sende holdet ud, så 

der var to ugers "on the job training" i missionsområdet. 

Det vil give mindre pres på 

10 TELEGRAFEN 

de ansa te og spare Forsvaret for mange 

penge. Det ændrer på udsendelserne, at 

holdene overlapper med to uger, men i 

bund og grund er det bare planlægning. 

Hvorfor skal det altid gå efter en kalender 

ud februar hjem august og omvendt? 

Når man kommer hjem efter de nu, i alt 

ni måneder, så er der alle fridagene. Fridagene 

i sig selv var også en del af mit 

problem og mange andres også. For hvis 

man holder fri i 8 til 12 uger, så er man 

endnu længere tid væk fra sit job. De 

mange uger kan også være et problem, 

for famlien har oftest ikke fri, så går man 

derhjemme helt alene meget af tiden og 

det duer ikke, hvis bare der er antydning 

af problemer". 

Hr Jensen slutter: "Det var så en lille bid 

af min historie og hvordan jeg er hjulpet 

tilbage. Denne historie ville jeg gerne have 

læst for et ½ år siden - det kunne jeg ikke, 

men jeg håber, at andre kollegaer, der får 

ar på sjælen, kan bruge min historie, så 

kan de jo ringe til redaktionen, så I kan 

sende dem "videre" til mig, så vil jeg gerne 

hjælpe. 

Væksthøjskolen 

Djursland 

Forstander Vita Storborg der er kæreste 

med en major i Forsvaret fi k i 1984 en 

vision. Hun skulle begynde at samle 

de alternative behandlingsformer, hun 

skulle uddanne terapeuter og hun skulle 

starte en højskole. Hendes fremtid kom 

til hende i et "syn", hvor også de aktuelle 

steder blev vist hende - hun skulle bare 

fi nde dem i virkeligheden. 

Hun stoppede som edb-planlægger og 

fulgte det indre - det har hun gjort lige 

siden. 

Hun er HELT afklaret med sig selv og 

sit liv. Utrolig dejlig og varm. Man kan 

fornemme, at hun er der for andre - hun 

gør det hun skal. Det gjorde hun også 

i 1984 og i dag er hun, som forudsagt, 

forstander, har 18 ansatte og en højskole 

på 2.400 kvadratmeter. Der er 48 

"års-elever" i gennemsnit. 

Er du nysgerrig? Så må du læse mere på: 

www.vhd.dk eller ring 8633 9188. 

LAL/red. 

Forstander Vita Storborg fulgte sin vision. 

Heldigvis for mange.

Garnisonspræsten - Peter 

Sognepræsten - Peter 

Den civile Peter 

Det kan præsten 

bruges til 

Lægen, psykologen, socialrådgiveren – alle har de 

nogle "specialer", man kan bruge til noget, men 

præsten? Han snakker vel bare om Gud – og hvad 

kan vi bruge det til? 

Af garnisonspræst Peter Ø. Jacobsen 

Vores gode regimentschef Ib Bager beskrev 

i forrige nummer af "TELEGRAFEN" 

det netværk af beredvillige samtalepartnere, 

han ved et super-godt initiativ har 

fået op at stå. Midt i planlægningen af 

dette, fl øj der pludselig et af de såkaldte 

"gode spørgsmål" over bordet til mig: 

"Øh – hvad kan man egentlig bruge dig 

til præst"? 

Jeg vil her forsøge, så konkret som 

muligt, at skrive lidt om, hvad jeg som 

garnisonspræst ved Fredericia garnison 

kan bruges til. Først skal det dog stå 

helt fast, at jeg ved at være konkret ikke 

ønsker at sætte grænser for, hvad man 

kan tale med præsten om – tværtimod. 

Behovet defi neres af den, der opsøger 

mig. 

Den simple motivation 

Kort fortalt er en samtale med en præst 

fuldt ud berettiget med en motivation 

som: "Jeg vil bare gerne snakke lidt!" 

eller: "Det er ikke fordi, jeg har noget 

særligt, men…!" 

Det handler om de dér "små" ting, som 

for nogle ikke giver tilstrækkelig grund 

til at opsøge en psykolog eller terapeut, 

men som man på den anden side heller 

ikke sådan lige har lyst til at tale med 

vennerne eller familien om. 

I det felt kan præsten kile sig ind. 

Menneske til menneske 

Præsten er der som et menneske overfor 

et andet menneske, som kan lytte til 

det, som netop et menneske nu engang 

kommer ud for og tænker over i livet. 

Ikke nødvendigvis noget ekstraordinært 

eller unikt. Det kan være elementære 

oplevelser som sorg, længsler, brudte 

håb, at være ked af det, vred og så 

videre. 

For den nystartede menige soldat kan 

det være nogle forhold hjemme fra, som 

"popper op" nu, hvor en ny livssituation 

er begyndt. 

For den, der står for at skulle sendes 

ud på mission, kan det være en snak 

om parforholdet, forholdet til børnene, 

usikkerhed og frygt i forhold til det 

ukendte. 

Det behøver heller ikke at være forhold, 

der knytter sig til tjenesten. Som garnisonspræst 

har jeg en forpligtelse overfor 

garnisonens ansatte også i livets helt 

almindelige forhold. 

Af og til bliver en samtale bare til, hvad 

man forventede, en lille snak. 

Andre gange giver et forløb af fl ere 

samtaler bedre mening og fl ere gange 

henviser jeg også til for eksempel psykologer, 

hvis jeg vurderer, at deres ekspertise 

ville være en bedre hjælp – eller 

et godt supplement. 

Det med Gud 

Nå ja – så er der jo det med præsten, at 

man må forvente, at han tror på både 

Gud, opstandelsen og det evige liv – "og 

alt det der"! >>> 

Telegrafregimentets Fond 

har modtaget følgende 

frivillige bidrag. 

Ved Telegrafregimentets 

Fødselsdagskoncert 

gik hatten rundt på 

Fredericia Teater 

1.399,75,- kr. 

Konstabelmessen 

Fredericia Garnison 

1.000,- kr. 

Bidrag kan indbetales via: 

Middelfart Sparekasse på konto: 

0757-322-2800659 

Eller kontant til: 

A. Schønemann, Driftssektionen. 

TELEGRAFEN 11

12 

Og det gør han, men han presser det 

ikke ned over hovedet på nogle. Derimod 

er der her et menneske, som ikke 

falder bag over, hvis talen kommer ind 

på de store spørgsmål i livet som "hvor 

er Gud?", "fi ndes Gud?" – eller bare: 

"Hvorfor skulle dette ske"? 

Ligesom intet er for småt, kan intet 

spørgsmål være for stort til at blive taget 

seriøst! 

Også for pårørende 

I tilknytning til det føromtalte netværk 

skal jeg også understrege min rolle som 

en mulig samtalepartner for soldatens 

pårørende (SOLDAT sig dette videre til 

dem derhjemme)! Det er set før, at en 

(ofte mandlig) soldat ikke oplever en 

udsendelse som noget særligt, mens 

familien derhjemme har helt andre 

tanker om den sag. Her kan præsten 

ofte være med til at formidle en gensidig 

forståelse på hjemmefronten og være 

Mange står for at skulle på udsalg og 

købe et nyt billigt tv. De fl este nye tv 

er fl adskærme, men man skal se sig 

meget godt for. 

Mange fl adskærme er faldet meget i 

pris - ganske enkelt, fordi de ikke er 

klar til High Difi nition tv (HD-tv). 

I reklamerne vises: "Kompatibelt med 

HD, kan bruges til HD, med HD indgang" 

og fl ere andre varianter. Det 

betyder kort og godt, at du kan putte 

et HD signal ind i tv'et, men der kommer 

altså bare ikke HD-tv ud foran. Det 

er stadig, som det altid har været. 

Det eneste mærke der giver garanti 

for, at det er noget, der i fremtiden 

kan vise HD-tv, er et sort kvadratisk 

mærke med hvide bogsatver (eller 

omvendt) hvor der står "HD-ready". 

1. januar sender fl ere tyske og engelske 

kanaler i højopløselig billedekvalitet. 

Damarks Radio og TV 2 kommer 

med i april og andre inden for få år. 

BEMÆRK også: "En del af de nye tv 

der er HD-ready, har ikke indbygget 

tunere til modtagelse af de nye digitale 

signaler fra eks. DR1 og TV 2. Så få på 

skrift, at de er HD-ready og at tv'et har 

de nye digitale tunere. 

Det kan blive dyrt at købe for billigt. 

LAL/RED 

Sådan ser logoet ud, som du skal holde 

øje med. Sort/hvid og omvendt. 

en lytter for den, der er hjemme, mens 

soldaten gør tjeneste i udlandet. 

Kontor, træffetid og PC på kasernen 

Mange, der har deltaget i missioner i 

udlandet, har oplevet feltpræsten som 

en uvurderlig hjælp. Man har måske for 

første gang fået et personligt forhold 

til en præst og set, hvad han/hun kan 

bruges til. Ofte er det her, der læsses 

af, når der er brug for det. 

Feltpræsten kan også her få indtryk af, 

hvordan det står til på soldatens hjemmefront 

– men uden at kunne gøre 

hverken fra eller til! 

Derfor vil vi nu forsøge at styrke forbindelse 

mellem de udsendte soldater og 

garnisonen herhjemme – også på de 

mere "bløde" områder. 

Jeg har som garnionspræst fået adgang 

til et kontor i bygning 6, Rum 155 på 

Ryes Kaserne og en FIIN-maskine med 

adressen: "tgr-gpr". 

Her vil jeg hver tirsdag fra 11.00 – 12.15 

kunne træffes og jeg vil desuden tjekke 

min mailbox (ferier og fridage undtaget). 

Således er der mulighed for, at man direkte 

fra missionsområderne kan skrive 

til mig. Måske opsnapper feltpræsten 

noget, som han med soldatens tilladelse 

kan drøfte med mig under tavshedspligt. 

Hermed søger vi at styrke det vigtige 

forebyggende arbejde med henblik på 

at støtte de familiemæssige relationer 

under udsendelserne. Alle ved jo, at det 

kan koste dyrt i par- og familieforhold 

at være udsendt. 

Disse foranstaltninger vil jeg se som en 

forsøgsordning, der vil køre på ubestemt 

tid- og som løbende vil blive vurderet. 

Det daglige 

Hvad jeg her har beskrevet hører under 

den del af præstens arbejde, der kaldes 

sjælesorg (=omsorg for sjælen). Herudover 

har garnisonens personale ret til at 

bruge mig i forbindelse med dåb, bryllupper, 

begravelser og gudstjenester. 

Blandt andet vil jeg gerne slå fast, at 

et kirkebryllup både er ganske gratis 

for medlemmer af folkekirken og kan 

gøres helt anonymt. Mange bliver gift på 

rådhuset i al stilhed før en udsendelse. 

Men hvorfor dog ikke bruge anledning til 

også at få bønnen om Guds velsignelse 

over ægteskabet med i "købet"? 

Ligeledes arrangerer jeg meget gerne 

en "udsendelsesgudstjeneste", hvis fl ere 

skal udsendes sammen. 

Jeg håber disse konkrete oplysninger 

kan være med til at give frimodighed 

til at tage fat om "de små ting", inden 

de vokser til egentlige problemer. Og 

naturligvis er man altid velkommen til 

at træffe mig på min faste bopæl på Jyllandsgade 

8 i Fredericia, hvor jeg altid 

kan kontaktes på telefon 7592 9121 

eller poej@km.dk Og det gør han, men 

TELEGRAFEN 

1400 kubik 

og 200 heste 

I april kommer en Volkswagen Golf GT. 

Motoren i den er et nyt projekt, med 

det bedste fra diesel- og benzinmotorerne 

kobineres og bliver første trin i 

fremtidens teknologi. 

En motorstørrelse på kun 1400 kubikcentimeter 

vil i fremtiden være en 

"stor" motor. Med kompressor på indsugningen 

og turbo på udstødningen 

leverer en motor i den størrelse 200 

hestekræfter uden at være "presset". 

Det bliver almindeligt med de mindre 

motorer og dermed mindskes vægten 

og økonomien forbedres. I dag yder en 

motor på 2-3000 kubik 150 - 200 HK. 

Fremtidens familiebil på 800 kubik vil 

kunne klare de almindelig 100 HK. 

LAL/RED 

Rygere har tid 

Tag ikke fejl- jeg nyder duften af andres 

tobaksrygning og for 14 kilo siden 

stoppede jeg selv med at ryge, for når 

man ikke ryger mere end 30 Cecil om 

dagen, så er det bare pjat og så kan 

man ligeså godt holde helt op. 

Rygepauser - dem betaler rygerne da 

En stor virksomhed i Århus har tilladt 

rygning for alle ansatte - mod at de 

stempler ind og ud hver gang de går 

til rygepause. Så kan ingen kollegaer 

misunde dem de ekstra pauser. 

Ryger du 20 cigaretter om dagen og 

hver cigaret tager 7 minutter at ryge, 

så skal du bruge 35 døgn uafbrudt til 

dette om året. 

Hvis du ryger ti cigaretter om dagen 

på dit arbejde - det gjorde jeg, så 

bruger du 1 time og 10 minutter til 

dette pr. dag - eller ca. 6 timer på en 

arbejdsuge. Har du så ikke eget kontor 

eller område og skal gå udenfor, så 

går der nok 5 minutter til transport i 

alt pr. smøg. Det giver 50 minutter pr. 

dag eller 6 timer pr. uge. 

Så 10 smøger om dagen "sparer" dig 

for mere end 12 timers arbejde hver 

uge - og modsat hvis arbejdsgiveren vil 

have, at du skal gå udenfor at ryge, så 

mister han 1/3 ansat pr. ryger. 

Set sådan, så forstår man bedre, at et 

fi rma i Århus har tilladt rygning mod at 

medarbejderen stempler ud. 

LAL/RED

Årets soldat 2005 

Den ære, det er at blive Årets Soldat, tilfaldt meget 

fortjent overkonstabel Mads Sandholt. Han kunne 

dog ikke deltage i paraden, da han var på øvelse i 

Portugal. 


Det er en eftertragtet titel at blive "Årets 

Soldat". 

I år blev det overkonstabel Mads Sandholt 

fra 5. Telegrafbataljons Deployable 

Communication and Modulesystemkompagni, 

der af kolegaer på alle niveauer 

var indstillet og blev valgt til "Årets 

Soldat 2005". 

Ved Telegrafregimentets 14 års fødselsdagsparade 

oplæste regimentschef 

oberst I.J. Bager følgende motivation for 

tildelingen af denne hæder: 

"Årets Telegrafsoldat 2005, overkonstabel 

af 1. grad Mads Sandholdt, 

er af Telegrafregimentet indstillet til 

modtagelse af udmærkelsen "Årets 

Telegrafsoldat 2005". 

Mads 

Sandholdt 

"Overkonstablen er en yderst kompetent 

og ihærdig medarbejder, der til 

stadighed søger at opnå gode arbejdsmæssige 

resultater. Han fremstår som 

en kompetent og engageret sol dat, hvis 

indsats ligger langt over det niveau, der 

normalt ville kunne forventes". 

"Han er en usædvanlig professionel 

soldat, hvis adfærd og positive tilgang 

til tjenesten i høj grad påvirker hans 

enheds samlede virke". 

"Mads Sandholdt er vellidt og respekteret 

blandt alle. Specielt skal fremhæves 

den store indsats han har udvist i forbindelse 

med hans enheds udsendelse 

til Afghanistan, hvor han fungerede i 

en befalingsmandsstilling og hvor hans 

store faglige kompetencer og tekniske 

indsigt i høj grad var medvirkende til, 

at pålagte opgaver blev løst på et højt 

TELEGRAFEN 

professionelt niveau. Han er en meget 

energisk og humørfyldt person, der 

har ydet en stor indsats for at styrke 

og vedligeholde sammenhold og godt 

kammeratskab i sin enhed. 

Overkonstablen er et stort aktiv for 

Telegrafregimentet". 

Mads Sandholt var på øvelse i Portugal 

og kunne derfor ikke få overrakt pokalen 

af landsformanden for Telegraf- 

Regimenterne Soldaterforening, som i 

stedet overrakte pokalen til oberst I.J. 

Bager, der lovede at overbringe den til 

Mads på behørig vis, når enheden igen 

var tilbage i Haderslev. 

Mads Sandholt 

Denne meget smilende unge Mads er født 

5. marts 1980 i Haderslev. Født og opvokset 

i Bevtofte, hvor ungdomsårene foregik 

med pool, billard, bordtennis og fede fi lm i 

ungdomskluben. Derhjemme var det hans 

far Klaus, der er smed og moren Conny, 

der arbejder på Arla, som klarede hus og 

hobbylandbruget. 

Efter 9. klasse prøvede Mads faget elektriker, 

men det var ikke lige ham, så hellere 

teknisk gymnasium (HTX), der blev 

afsluttet i august 2000 og i december var 

der bud fra Livgarden, hvor Mads kom ind 

for at aftjene sin værnepligt - en god og 

dejlig tid. 

Kæresten Majken er jurist og fra årsskiftet 

tager hun til Texas i seks måneder i forbindelse 

med hendes videre kariereforløb 

for at blive advokat (2 år). De to har været 

kærester i 13 år - lige fra folkeskolen. 

Når Majken kommer hjem fra Texas, tager 

Mads på en stor øvelse i Afrika (Cap Verde) 

og når det er overstået, skal de have lidt ro 

over hjemmefronten resten af 2006. 

Fritidsinteressen over dem alle er jagt. 

Mads er en ivrig jæger, selvom der kun 

har været tid til en tur i år (2005) og det 

har ikke givet noget bytte, men der bliver 

nok bedre tid næste år. Han har lige 

fået motorcykelkørekort og der ligger en 

hobby og venter - og fars sekscylindrede 

CBX 1000 trækker også helt vildt. 

Tilbage til militæret 

I august 2002 kom Mads tilbage til Forsvaret, 

efter at have set en annonce på 

Telegrafregimentets hjemmeside, hvor vi 

søgte soldater. 

Han siger: "Jeg savnede virkelig - oplevelserne, 

kammeratskabet, sammenholdet 

og øvelserne, så jeg sprang til og vil være 

her nogle år frem. En lille drøm om at blive 

herregårdssky te, er der dog stadig og da 

jeg i sommer stod i Afghanistan, blev jeg 

ringet op og spurgt: "Kan du starte om 

en uge""? 

Det kunne Mads ikke, men ham der ringede 

op, er sidenhen blevet Mads' gode 

ven og en dag så kan det være, at Mads får 

tilbuddet igen, "men lige nu er jeg soldat" 

siger Mads med sit store varme smil". 

13

14 år og stor erfari 


Et bedre efterårsvejr kunne ikke tænkes, 

da vi dagen før stod og beundrede, 

endnu en af de varmeste efterårsdage 

nogensinde. 

Hvis vejret arter sig ud fra fødselarens 

opførsel i året der gik, så har Telegrafregimentet 

ikke været så eksemplarisk 

som tidligere. Det blev en 1. november 

i silende regnvejr, hvor alle ansatte, der 

kunne, var samlet for at fejre, at vi nu 

har et regiment, der er fyldt 14 år. 

Regimentschefen ankom som altid på 

slaget 10.00. Straks han var indenfor 

synsvidde, blev der rettet ind og gjort 

klar til en traditionel fødselsdagsparade 

som man gør i vores system, for at markere 

vores fødselsdag. 

En paradedeltager stod og spiste 

Denne dag gav dog et nyt lille frisk 

pust, for Claus var også med og Claus 

var aldeles ligeglad med både oberst, 

regnvejr og parade - han var mere interesseret 

i at spise, så alt imens der 

blev rettet og "set til højre" med mere, 

stod Claus og spiste. Claus er en hest 

og symbolet for 2. Hærens Basisud- 

14 TELEGRAFEN 

dannelseskompagni, der i foråret fi k 

den som deres logo/vartegn fra den 

tidligere 6. Telegrafbataljon i Randers. I 

randers havde man en pony, der fulgte 

med til paraderne og da vi som soldater 

gerne vil have noget at samles om og 

også bevare vore traditioner, havde man 

i kompagniet været ude og låne "en ny 

Claus" - Claus tog det hele med ro, som 

nu alle fra denne enhed uddannes til 

at gøre - i alle situationer. Velkommen 

tilbage Claus! 

Obersten har ordet 

Regimentchef oberst I.J. Bager inspi-

ng 

cerede sine soldater og Claus - og alt 

var i orden. Herefter gik obersten til 

talerstolen og bød inviterede gæster, 

pensionerede ansatte og alle nuværende 

ansatte velkommen til denne 14 års 

fødselsdagsparade og våbenartens 54 

års dag og herefter sagde han: 

"Som I alle ved, er det praktiske indhold, 

som tidligere lå i regimentsbegrebet, 

med stor hast ved at overgå til andre. 

Jeg tænker her på personelansvaret og 

uddannelsesansvaret, som i år er overgået 

til henholdsvis Forsvarets Personeltjeneste 

og til den operative struktur 

(divisionen og brigaderne) samt mate- 

riel- og etablissementsansvaret, som 

overgår til henholdsvis Forsvarets Materieltjeneste 

og Forsvarets Bygnings- 

og Etablissementstjeneste i løbet af og 

med udgangen af næste år". 

"Indholdet i det regimentsbegrebet 

er næsten væk og man kan med re te 

stille spørgsmålet, om der overhovedet 

er noget at fejre længere"? 

Føringsstøttetropperne noget særligt 

Regimentschefen fortsatte: 

"Vi løser nogle bestemte arbejdsopgaver 

i forhold til de andre våbenarter, for vi 

tilhører føringsstø tetropperne og vi besidder 

nogle bestemte kompetencer. 

Der er tale om en arbejdsdeling mellem 

dem og os. Der er dermed også 

etableret et særligt arbejdsfællesskab, 

som vi ikke deler med andre. De te skaber 

et behov for, at vi opretholder en 

særlig korpsånd, der gør det muligt for 

os i fællesskab at levere en god professionel 

ydelse til vore "kunder" og kan 

modstå det pres fra andre, som vi alle 

har mærket er en del af vor opgaveløsning. 

Fællesskabet får hermed mening 

og betydning". 

Korpsånd og fællesskab 

"Enkelte vil hævde, at det fællesskab, 

lige så godt kan opretholdes på bataljonsniveau 

og ved de selvstændige 

underafdelinger, men her er det vigtigt 

at forstå, at det særlige arbejdsfællesskab, 

som vi har i våbenarten, rækker 

langt udover den enkelte enhed og 

dermed giver en god argumentation for 

at etablere korpsånden på et bredere 

fundament". 

"I et sådan fællesskab får fortidens 

hændelser - traditionerne - sine særlige 

værdier, fordi det er limen, der binder 

fællesskabet sammen". 

"Traditionerne har sine egne symboler, 

typisk regimentsfanen, som det arbejdsfællesskab, 

som vi - kaldet føringsstø tetropperne, 

samles under. 

Vore andre traditioner, nytårsparolen, 

gabrieldagen, idrætsdagen, julegudstjenesten, 

den historiske samling, 

soldaterjubilæerne m.v. suppleret med 

traditionerne kny tet til vore to garnisonsbyer, 

5.- 6. Juli-begivenhederne i 

Fredericia og lysfesten, i maj, i Haderslev, 

danner et godt og smukt traditionsbærende 

fundament, der synliggør 

de te fællesskab". 

"Regimentsbegrebet får i disse år en 

anden betydning, men det gør det så 

meget desto mere vigtigt, at vi synliggør 

vor eksistens og betydning gennem vore 

traditionsbærende "events". Gør vi ikke 

det, kan vi forsvinde i en grå masse og 

blive usynlige". 

Med blå baretter til Sudan 

"Blandt os i dag står der nogle kammerater, 

som netop står for at synliggøre 

"Stop med at spise Claus - og se til højre 

- nu kommer obersten"? Intet hjalp, 

selvom de to overkonstabler forsøgte 

at overtale ponyen. 

os ud over den grå masse. Jeg tænker 

her på "UNMIS, Hold 2", som er betegnelsen 

for den styrke, der netop står 

for udsendelse til Sudan og for hvem vi 

også holder afskedsparade i dag". 

"Til jer vil jeg sige, at det er en stor og 

fl ot opgave, der venter jer med udsigt til 

mange spændende oplevelser". 

"Det er godt nok med ret kort varsel, 

vi sender jer af sted, men jeg ved, at I 

er professionelle og at I er vel rustede 

i forhold til de udfordringer, som en 

sådan mission må te bringe. Det er en 

meget fremmed verden, I skal ud til, hvis 

normer og kulturelle afsæt er et ganske 

andet, end det vi kender herhjemme 

fra. Sudan er et spændende land. Det 

er eksotisk og fremmedartet, men også 

grundlæggende et venligt land, et land, 

som man ikke kan undgå komme beriget 

hjem fra". 

Pas godt på jer selv og hinanden 

"Men ved at påtage jer denne opgave, 

har I også meget bevidst og åbent taget 

det valg, at ville gøre en forskel, ikke blot 

i forhold til at skabe fred i en konfl iktfyldt 

verden, men også i relation til at 

skabe bedre vilkår for den befolkning i 

Sudan, som nu i mange, mange år har 

må tet lide under krig og ufred. Det er 

et stort, stærkt og positivt tilvalg, I her 

har taget, et valg der til alle tider vil stå 

respekt om. Med de te valg står I reelt 

ved et vandskel i jeres liv, et valg, hvor 

tiden efter Sudan vil stå som noget andet 

end tiden før Sudan. Jeres liv vil efter 

de te ikke længere være det samme, 

men rigere og mere nuanceret". 

"At operere i en krigszone er ikke uden 

risici. Det ville være falsk at foregøgle 

noget andet, men I er som professio- 

TELEGRAFEN 15

Til højre årets sky te, overkonstabel af 

1. grad, Jakob Østergaard. 

nelle soldater vel rustet dertil og jeres 

indsæ telse i Sudan giver mig ikke anledning 

til bekymring". 

"Jeres mission bliver relativ kort, næsten 

som var I i Flyvevåbnet og I er endda 

så heldige, at I vil være hjemme lige før 

jul. Det bliver jeres opgave ikke mindre 

betydningsfuld af. Tværtimod, faktisk, 

fordi jeres udsendelse jo skyldes, at 

Danmark har sagt ja til at forlænge vort 

engagement indtil andre er klar til at 

overtage. Lad mig slu te med at ønske 

jer alle en rigtig god mission med mange 

positive og dejlige oplevelser. Pas godt 

på jer selv". 

"Der er også mange af jeres kammerater, 

der lige nu gør tjeneste i andre 

brændpunkter, Irak, Afghanistan og 

Feltpræst Peter Ø. Jacobsen blev kaldt 

frem af obersten. Han fi k et våbenskjold 

og en "stor tak" for sit aktive virke for 

alle telegrafsoldater. 

Kosovo. Desuden er mange i dag fraværende 

grundet den store øvelse i 

Polen. Lad os alle i fællesskab sende 

dem alle en varm hilsen vel vidende, at 

de alle, der hvor de er også løser en 

stor og god opgave, som vi med dem 

kan være stolte af". 

"Hermed vil jeg afslu te min tale i anledning 

af fødselsdagen 2005 og gå videre 

til den årlige præmieoverrækkelse": 

Efter talen gav oberst Bager ordet til 

landsformanden for Telegraf- Regimenternes 

Soldaterforening der uddelte 

prisen og hæderen "Årets Soldat". 

Hæderen blev tildelt Mads Sandholt fra 

5. Telegrafbataljon (læs mere her i 

bladet). 

Umiddelbart herefter blev en pokal 

overrakt til årets bedste skytte blandt 

værnepligtige og konstabler. Denne 

pokal gik til overkonstabel af 1. grad 

Jakob Østergaard fra Electronic Warfare 

Kompagni. 

Årets idrætspris og tilhørende pokal 

gik til Anita Schønemann fra Driftssektionen. 

En speciel hæder uddelte obersten til 

vores alles garnisonspræst, Peter Østergaard 

Jacobsen. Peter blev kaldt frem og 

fi k overrakt et regimentsskjold og der 

manglede ikke rosende ord fra obersten. 

Peter gør et stort stykke arbejde for alle 

soldater og det hørtes tydeligt på klapsalven 

fra alle tilstedeværende. 

16 TELEGRAFEN 

Vagten virker 

De nye vagtlokaler, bomme og porte 

får stor ros af det personel, der er i 

vagtordningen. Og det virker. 

En tidlig morgen kl 06.00 hvor en ansat 

møder på Bülows Kaserne, bliver han 

stoppet af vagten i "buret". 

Vagten - en "helt ny" er ikke opmærksom 

på, at det kræver en speciel magnetnøgle 

for at komme ind i vagtburet, 

så da han går ud, smækker døren og 

han er låst lige så meget ude som alle 

andre. Porte og låger virker - man kan 

ikke komme ind igen. 

Efter 20 minu ter og fl ere forsøg, åbnes 

porten fjernbetjent fra Ryes Kaserne, 

der har video overvågning af alt på 

begge kaserner. Jo vores sikkerhedsoffi 

cer har købt et system der virker. 

40 grader i 

skyggen 

LAL/RED 

Under en rundvisning af skolebørn ved 

Ledelsessekretariatets foranstaltning 

blev der fortalt om styrkernes indsats 

i Irak. Der blev bl.a. sagt: "Det er så 

varmt i Irak, så det nogen gange kan 

være svært at arbejde. Det kan blive helt 

op til 40-45 grader i skyggen...." 

Hvortil en af børnene straks siger: 

"Hvorfor lader soldaterne så ikke være 

med at gå ind i skyggen, hvis det er så 

varmt derinde" 

Har du tænkt 

over det 

LAL/RED 

Når man eksempelvis skal på kursus, 

får man at vide, at det er fra den 17. 

til den 19. i en måned, altså tre dage, 

nemlig den 17., den 18. og den 19. i den 

pågældende måned. 

Skal man derimod til møde fra kl. 17.00 

til 19.00 er det kun to timer - har du 

tænkt over det? 

LAL/RED

Demokrati og overgang 

til demokrati 

Demokrati som vi kender det 

er ikke nødvendigvis noget 

der kommer i Irak, Kosovo 

eller Afghanistan bare fordi 

borgerne får lov til at gå til 

valg og stemme. Demokrati 

er mere indviklet, men her 

kan du få lidt mere viden om 

begrebet. 

Kaptajn Michael Brandt 

Af kaptajn Michael Brandt, Kompagnichef 

3. Telegrafkompagni/3. Telegrafbataljon 

og stud. scient.pol. ved Syddansk 

Universitet. 

Den demokratiske proces i et land som 

Danmark kan nemt blive taget for givet, 

men vi har jo også haft over 100 år til at 

tilpasse både institutioner, politikere og 

befolkningen. Vi er som danskere vokset 

op med demokratiet som værende helt 

naturlig og kan højst sandsynligt ikke 

forestille os noget bedre alternativ. 

Men som soldat fi ndes spørgsmålene 

relevante og interessante, da vi under 

udsendelser er med til at skabe betingelserne 

for overgang til demokrati. 

Jeg vil i denne artikel forsøge, at give 

et bud på demokratiopfattelsen samt 

demokratisering. 

Den positive tilgang 

Winston Churchill sagde under en tale 

i Underhuset i 1947, at: “Democracy is 

the worst form of government except 

all the other forms that have been tried 

from time to time”. 

Forvandlingen af politikere og politiske 

tænkere, til at være positiv stemt over 

for demokratiet, har været en af de 

mest sensationelle og betydningsfulde 

begivenheder i politisk historie. Selv 

i det gamle Grækenland – som ellers 

ofte anses for at være den demokratiske 

idés vugge – var der en hvis tilbøjelighed 

til at anskue demokratiet i 

negative vendinger, f.eks. så "tænkere" 

som Platon og Aristoteles demokratiet 

som et system, hvor masserne styrer på 

bekostning af klogskab og egenskaber 

– og dette underforståede nedsættende 

udtryk fortsatte ind i det 19. århundrede, 

med en antydning af demokratiet 

som "pøbelstyre". 

Store systemer kolapsede 

Da de store ideologiske systemer 

TELEGRAFEN 

Skjold Burne Vinhandel 

Kongensgade 79 

7000 Fredericia, 75 92 75 12 

Giver to fl asker vin for artiklen 

Et gavekort på 100,- kr. er på vej. 

vaklede og kollapsede 

i slutningen af det 20. århundrede, 

synes den demokratiske 

fl amme at brænde endnu kraftigtigere 

end tidligere, således vi alle i dag gerne 

vil fremstå som demokrater – liberalister, 

konservative, socialister, kommunister, 

anarkister og selv fascister er ivrige 

efter at bekendtgøre fortrinene ved 

demokratiet og til at demonstrere deres 

egne demokratiske kvalifi kationer. 

En af forklaringerne på dette kan være, 

at eftersom tiltrækningskraften fra socialismen 

er forsvundet og fortrinene 

ved kapitalismen er kommet på tale, 

fremstår demokratiet måske som det 

eneste stabile og varige princip i det 

postmoderne politiske landskab. Men 

hvad forstår vi ved demokratiet i dag 

og hvornår er overgangen fra et ikkedemokratisk 

system til et nyt og anderledes 

system tilendebragt? 

Demokratiets kendetegn 

I litteraturen om demokratisering ses 

ofte en tvedeling mellem enevælde 

contra demokrati, hvor demokratiet ofte 

opfattes som et "vælgerdemokrati". Ud 

fra denne simple dikotomi kan det dog 

være svært at lave en distinktion mel- 

17

18 

"Træd ikke på de få - eller de små". 

lem konsolideret liberalt demokrati og 

deres reducerede undertyper, hvor over 

halvdelen af de nye vælgerdemokratier 

repræsenterer særlige variationer af 

disse reducerede undertyper. Sodaro 

beskriver at: "Den grundlæggende ide 

med demokratiet er, at befolkningen har 

ret til at bestemme/afgøre, hvem der 

regerer dem. I de fl este tilfælde vælger 

de medlemmerne af de parlamentariske 

forsamlinger og holder disse til ansvar 

over for deres handlinger. Demokratiet 

pålægger også retslige begrænsninger 

for den parlamentariske autoritet således 

visse rettigheder og friheder gives 

til befolkningen". Det er dog vigtigt at 

være opmærksom på at denne defi nition 

forenkler et meget komplekst fænomen, 

da demokratiet kan indtage forskellige 

former. Hvad med f.eks. valgsvindel eller 

fastlæggelse af de rettigheder og friheder, 

der skal gives til befolkningen? Er 

vi sikre på, at det er befolkningen der 

har bestemt, hvem der skal regere dem 

og fastlægges rettigheder og friheder 

af den valgte regering eller af borgerne 

selv? Linz og Stepan har en anden og 

måske lidt mere præcis defi nition: "Regeringen 

skal have vundet magten, og 

fl ertallet af stemmerne ved et frit valg, 

den skal have magt til at skabe nye 

politikker. Den lovgivende, udøvende 

og dømmende magt som er skabt af 

det nye system, skal ikke deles med 

andre". Men igen kan der være divergerende 

opfattelser. Hvad vi danskere 

generelt opfatter som et frit valg er en 

mening, som ikke nødvendigvis deles 

af alle lande. Dette bevirker at der er 

mange opfattelser af, hvordan indfl ydelsen 

bør fordeles mellem borgerne 

og deres valgte repræsentanter i det 

"ideelle demokrati". 

Et ufuldstændigt demokrati 

Denne problematik tager Merkel bedre 

højde for, gennem sin distinktion mellem 

"embedded and defective democracies", 

hvor embedded democracies 

er indlejrede demokratier der består af 

en demokratisk valgordning, politiske 

rettigheder til medbestemmelse, civile 

rettigheder, deling af magt samt at de 

valgte har den aktuelle magt til at styre. 

Hvis en eller fl ere af ovennævnte grundelementer 

fortabes eller ikke eksisterer, 

er der tale om et ufuldstændigt demokrati. 

Hermed forsvinder hele logikken 

omkring et indlejret demokrati og fi re 

typer af ufuldstændigt demokrati bliver 

en mulighed. Der er herefter tale om 

eksklusivt demokrati, hvor dele af den 

voksne befolkning er ekskluderet fra 

almen valgret, eller område demokrati, 

hvor en vetomagt som f.eks. militæret 

guerillaenheder, militser, multinationale 

selskaber etc. fratager bestemte politiske 

områder fra de demokratisk valgte 

repræsentanter. Der kan også være 

tale om et intolerant demokrati, hvor 

den udførende og lovgivende kontrol 

med staten kun er svagt begrænset 

af domstolene og civile rettigheder er 

suspenderet eller endnu ikke etableret. 

Denne type af ufuldstændigt demokrati 

er den mest udbredte og set verden 

over. Endeligt er der delegeret demokrati, 

hvor den lovgivende forsamling og 

domstolene kun har begrænset kontrol 

med udøvende myndigheder. 

To muligheder for at være med 

Befolkningen har primært to muligheder 

for deltagelse i det politiske liv. Repræsentativt 

eller direkte demokrati, hvor 

repræsentativt demokrati må anses som 

den minimale form for folkelig suverænitet 

og direkte demokrati udgør den 

maksimale form for folkelig suverænitet. 

Udover denne ret til at folket kan "styre 

sig selv" eller i hvert fald har muligheden 

for at vælge, igennem periodiske valg, 

TELEGRAFEN 

hvem der skal styre dem, er der også 

andre vigtige elementer for demokratiet, 

som f.eks. retfærdighed, frihed og 

demokratiske værdier samt økonomisk 

demokrati. Grundlovssikrede friheder 

og rettigheder skal sikre den enkeltes 

tale og bevægelsesfrihed og kan ikke 

tages bort hverken af staten eller ved at 

befolkningen udøver "fl ertallets styre" 

– som f.eks. kan opleves gennem terrorhandlinger. 

Nogle vil hævde, at folkelig 

suverænitet samt rettigheder og frihed 

er nødvendige, men ikke tilstrækkelige 

til at skabe et reelt demokrati – demokratiet 

kræver nogle bestemte kerneværdier 

eller normer, som skal gælde 

for alle samfundsgrupper, f.eks.: 

• Retfærdighed – alle grupper i samfundet 

skal behandles lige. 

• Tolerance – respekt for de som er 

anderledes og villighed til at leve samme 

i harmoni med hinanden. 

• Kompromis – samarbejde, forhandlinger 

og indrømmelser. 

• Pålidelighed – alle skal opføre sig og 

specielt politikere, således det inspirerer 

til tillid. 

Derudover skal der skabes et økonomisk 

demokrati, hvor der etableres forskellige 

kriterier for retfærdighed eller lighed af 

f.eks. sociale og økonomiske bestanddele 

i demokratiet. I forbindelse med 

økonomisk demokrati er der specielt 

to spørgsmål, der er relevante – hvilke 

mål skal opstilles for lige fordeling af 

muligheder, sundhed og maksimal 

frihed til at søge ens egen lykke? Og 

hvor stor magt skal befolkningen have 

til at afgøre eller infl uere på økonomiske 

beslutninger? En forudsætning for 

demokrati er jo netop lighed og frihed, 

men jo mere lighed vi ønsker, des mindre 

frihed får vi. 

Valgprocedurens indhold 

Som det fremgår af ovennævnte er valg 

en vigtig mekanisme i det repræsentative 

demokrati og for at valg kan opfylde 

denne rolle skal valgprocedurerne indeholde 

bestemte kriterier: 

• Meningsfuldt – valgprocessen og 

det parlamentariske arbejde skal være 

seriøst. 

• Baseret på udvælgelse – alle skal 

kunne opstille til valg. 

• Frit – vælgerne skal have frihed til 

at stemme og de må ikke tvinges til at 

stemme mod deres overbevisning. 

• Hemmelig – afstemningerne skal 

være hemmelige. 

• Retfærdig – udvælgelse af kandidater, 

afholdelse af valg, optælling af stemmer 

må ikke kunne favorisere enkelte grupper 

og valgsnyd må ikke forekomme. 

• Hyppig – valg skal afholdes med regelmæssig 

interval og mindst hvert 4. 

eller 5. år. Således kan vælgerne udøve 

deres "straf" og tidligere tabere får en 

ny chance.

TELEGRAFENS LÆSERE 

- får 15 % rabat på alt ved 

Burger King. 

Der gives kun rabat til 

indehaveren af ID-kortet. 

Snaremosevej 180, Fredericia. 

Tlf.: 7594 0211 - Gælder ikke tilbud. 

• Åben – alle voksne i befolkningen 

over en bestemt alder har ret til at 

deltage i valg. >> 

• Lighed – alle har samme rettigheder; 

"en person – en stemme". 

Overgangen fra ikke-demokrati til 

demokrati. 

Med begrebet "demokratisering" henvises 

der her til overgangsprocessen 

fra et ikke-demokratisk regimes fald til 

et demokratisk regimes opstandelse. 

Fastlæggelse af hvornår overgangen 

fra ikke-demokrati til demokrati er 

tilendebragt kan være svært, da det afhænger 

af personernes perception. Linz 

og Stepan beskriver at: "En demokratisk 

overgang er fuldendt, når tilstrækkelig 

enighed er opnået omkring de politiske 

procedurer, der skal til for at skabe en 

valgt regering og når denne regering 

opnår beføjelser som et direkte resul- 

Literaturliste 

Linz, Juan J. & Stepan, Alfred (1996). 

“Problems of Democratic Transition 

and Consolidation”. The Johns Hopkins 

University Press, London. 

March, David & Stoker, Gerry (2002). 

“Theory and Methods in Political Science”. 

Palgrave Macmillan, New York. 

Merkel, Wolfgang (2004). “Embedded 

and Defective Democracies. Democratization, 

Vol. 11, No. 5”. 

Riishøj, Søren (2005). “Om transition, 

konsolidering af demokratiet, udvikling 

af partier og party systemer i Central- 

og Østeuropa med særlig vægt på Polen, 

Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn”. 

Sadoro, Michael J. (2004). "Comparative 

Politics – A Global Introduction”. 

The McGraw-Hill, New York. 

Hague, Rod. Harrop Martin. Breslin, 

Shaun. “Comparative government and 

politics, an introdution” 4 th edition. 

tat af en fri folkeafstemning. Ligeledes 

når den valgte regering de facto har 

autoriteten til at fremkomme med nye 

politikker og den lovgivende, udførende 

og dømmende magt som fremkommer 

fra det nye demokrati, ikke de jure skal 

dele magten med andre organer". I forlængelse 

af Linz og Stepans defi nition 

kan der tilføjes en endnu mere snæver 

defi nition på det konsoliderede demokrati 

som kombinerer adfærd, holdninger 

og konstitutionelle dimensioner: 

• Adfærdsmæssig – et demokratisk 

regime inden for et territorium er 

konsolideret, når ingen signifikante 

nationale, sociale, økonomiske, politiske 

eller institutionelle aktører bruger 

betydningsfulde ressourcer på at opnå 

det mål, at skabe et ikke-demokratisk 

regime ved f.eks. vold eller fremmed 

indblanding med det formål, at løsrive 

sig fra staten. 

• Holdninger – et demokratisk regime 

er konsolideret, når et folkeligt fl ertal er 

af den overbevisning, at de demokratiske 

procedurer og institutioner er den 

bedst tænkelige måde at regere det kollektive 

liv i et samfund som deres eget 

og når støtten til de ikke-demokratiske 

alternativer er relativ lille eller mere eller 

mindre isoleret fra de prodemokratiske 

kræfter. 

• Konstitutionelt – et demokratisk 

regime er konsolideret når regerings- 

og ikke-regerings aktører i samme grad 

over hele statens territorium, bliver 

udsat for og vænnet til, at konfl ikter 

inden for specielle love, procedurer og 

fastsættelser sanktioneret af den nye 

demokratiske proces vil optræde. 

De fem arenaer skal være opfyldt 

For at kunne skabe et konsolideret 

demokrati, er det dog ikke nok bare at 

betragte valghandlingen. Meget af den 

nuværende strømning inden for "bølgen" 

af transitionsteori (overgangsteorier)er 

domineret af valghandlingen i sig selv 

eller at markedsmekanismerne bærer 

potentialet i sig selv – konsolideret 

demokrati er meget mere end valg og 

markedsmekanismer. Linz og Stepan anfører 

at for det første er det vigtigt at 

en virkende stat eksisterer og derudover 

skal fem betingelser – også benævnt: 

"De fem arenaer" – være opfyldt. 

• Et levende civilt samfund – omfatter 

selvorganiserede grupper af forskellig 

slags, individer og bevægelser, der artikulerer 

værdier, solidaritet og samhørighed 

relativt autonomt fra staten. 

• Et relativt autonomt politisk samfund 

– hermed menes, at samfundet 

skal være konstitueret med hensyn 

til legitime rettigheder. Det politiske 

samfund er nødvendigt til at udøve og 

håndhæve kontrol over det offentliges 

magt og statsapparat, dvs. en institutionalisering 

af demokratiets virkemidler. 

• Et retssamfund (The Rule of Law) 

– for at kunne opretholde de to første 

arenaer skal der være en lovgivning, der 

håndhæves af et autonomt retssystem. 

Endvidere skal der være en stærk legaliserende 

moral i samfundet. 

• En tilstrækkelig stærk stat – skal 

eksistere for at opretholde statslige 

samt rets- og magtfunktioner. Dette 

sikrer administration ved overtagelse 

af regeringsmagt. Separation imellem 

stat og bureaukrati har mange steder 

været udfl ydende. 

• Et økonomisk samfund – der medierer 

mellem stat og marked. 

Som det fremgår af artiklen er det 

vanskeligt at fastslå, hvornår et land/ 

region er "sandt" demokratisk, idet demokratiet 

indtager forskellige former 

– og specielt kan det betyde forskelligt 

afhængig af perception. Dette bevirker, 

at der er mange opfattelser af, hvordan 

indfl ydelsen bør fordeles mellem borgerne 

og deres valgte repræsentanter i 

det "ideelle demokrati" – og det beror 

udelukkende på normative vurderinger. 

Ligeledes er det vanskeligt at fastlægge, 

hvornår overgangen er tilendebragt og 

demokratiet konsolideret. De ovennævnte 

variable som er beskrevet gennem 

de fem arenaer giver naturligvis 

en indikation på demokratiets konsolidering 

– men de er ingen facitliste. 

Der indgår mange faktorer – og det er 

vigtigt, at "alle" ønsker at "gå i samme 

retning", således der ikke opstår en 

egennyttemaksimering på bekostning 

af fællesskabets interesser. Derudover 

er det vanskeligt, på baggrund af de 

fem arenaer, at fastslå befolkningens 

holdninger, adfærd og normer – som 

er blevet påvirket gennem mange generationer 

og derfor vil processen muligvis 

også tage generationer at ændre 

– inden demokratiet er blevet "The only 

game in town". 

"De der stemmer for rygepolitikken - rækker 

højre hånd op". 

TELEGRAFEN 19

Støt anoncørerne - og fortæl dem, at du gør det - de støtter os. 

Nyhed in den for kom mu ni ka ti on 

Op til otte personer kan kom mu ni ke re sammen uan set støj ni veau et i 

om gi vel ser ne ved hjælp af denne tråd lø se di gi ta le opfi ndelse. Bru ges 

i det sven ske og norske forsvar på skydebanen, under bykamp og i 

kamp vog ne. Effektiv på fl y ve plad ser, i pits på for mel-1 baner og på 

fa brik ker med be la sten de støjforhold og mange fl ere steder. 

Rækkevidden på 300 m - kan forøges med en repeater ved stationær 

brug. 

Landlystvej 1, Erritsø, 7000 Fredercia, telefon 75 94 17 17 E-mail: kl@linnemann.dk 

Tlf.: 75 927 442 Mobil: 21 631 690 

e-mail: athomsen@12move.dk 

Jyllandsgade 68 

7000 Fredericia 

Se også vores hjemmeside: 

www.abthomsen.dk 

Tlf.: 75 927 442 Mobil: 21 631 690 

e-mail: athomsen@12move.dk 

Fredericia 

Løve Apotek 

20 TELEGRAFEN 

Internationalt godkendt dykkercertifi kat 

PADI OPEN WATER DIVER 

Soldater tilbud: 2.495,- kr. 

- Prøvedyk 

for dig der vil prøve at dykke 

- Dykkerkurser 

fra begynder til instruktør 

- Dykkerudstyr 

salg og service 

- Flaskefyldning 

fyldning af asker 

- Dykkerture 

stranddyk med guide 25,- kr. 

- Båddykning 

vragdykning to gange i ugen 

- Firmaarrangementer 

vandski, teambuilding og 

forskellige konkurrencer 

Spar Spar 500,- 500,- kr. 

Fyns Dykkercenter, Skibhusvej 61 a, 5000 Odense C. Tlf.: 66 12 82 38, www. fyns-dykkercenter.dk

Er vi gode nok 

Føringsstø tetroppernes opgave på det signaltekniske område 

er præget af teknologi. Oftest sker udviklingen på de te område 

med stor hast, men de soldater der arbejder med tingene skal 

have den re te holdning for at opgaverne kan løses hurtigt og 

sikkert. 

Af oversergent B.G. Nielsen, 2. Telegrafkompagni/3. 

telegrafbataljon (2 

TGKMP/3 TGBTN). 

Hvad er en telegrafsoldat 

Da jeg i tidernes morgen startede som 

værnepligtig ved et kamptropregiment, 

var min klare opfattelse, at en telegrafsoldat 

var en, som havde et meget højt 

niveau og mange kompentencer indenfor 

kommunikation. 

Altså en specialist på systemerne 

HF/VHF og DEOS. Dermed sagt, så 

var telegrafsoldaten den man gik til, 

hvis man ikke kunne få forbindelse på 

"sit" kommunikationsudstyr. Så kunne 

telegrafsoldaten med sin specialviden 

hurtigt etablere forbindelsen eller i det 

mindste forklare, hvorfor det ikke var 

muligt at få forbindelsen med det pågældende 

udstyr. 

Men er det nu også det reelle billede af 

en telegrafsoldat i dag? 

"Nej", er det svar jeg kommer frem til 

- "desværre er det ikke det". 

Andres syn på telegrafsoldaten 

Som det ser ud i dag, tror jeg ikke, der 

ude omkring ved hærens andre enheder 

ligger et klart billede af, hvad telegrafsoldaten 

kan. Dette kan skyldes fl ere 

ting. Blandt andet skyldes det nok, at 

vores uddannelsesniveau ikke længere 

er højt nok. Soldatens viden er ikke på 

et højt nok stade, sammenlignet med 

den telegrafsoldat som gjorde tjeneste 

for 15 år siden. Jeg ved godt, at DEOS 

er vores primære signalmiddel og der 

har vi også en masse specialister, men 

lige så snart det drejer sig om VHF/HF, 

så begynder problemerne at melde sig. 

Vi er ikke længere i stand til at være de 

specialister som "intelligensmærket" vi 

bærer i baretten vidner om. 

Jeg ved godt, at jeg også skal tænke 

på, hvilket materiel og hvor megen tid 

vi har til rådighed, men det er bare ikke 

godt nok. 

Det er ikke acceptabelt, at vi ikke har 

uddannet vores egne soldater på Harris 

radioerne indbygget i biler, inden vi 

sender folk ud i missioner rundt om i 

verden. 

Det er ikke godt nok, at soldaten ankommer 

til missionsområdet og ikke 

har set det materiel han/hun skal kunne 

betjene og servicere der. 

Det er ikke godt nok, at vi ikke længere 

har den professionalisme der gør, at vi 

har ambitionen om hele tiden at blive 

dygtigere på vores felt. 

Det giver sig desværre udslag i mange 

dårlige løsninger på de problemer, man 

bliver stillet overfor i et nyt missionsområde. 

Det havde været rart, hvis 

telegrafsoldaten havde vidst lidt om 

antenneteori, inden man havde besluttet, 

hvorledes ansvarsområdet skulle 

dækkes i eksempelvis Irak. 

Det havde også været rart, hvis man i 

MALING OG GREJ 

HØJDEPUNKTET 

Egeskovvej 145 


Tlf.: 75 92 27 08 

WWW.SKALA.DK 

KREATIV KU LØR FOR MID LING 

Åbningstider: 

Mandag til fredag 9.00 -17.00 

Lørdag 9.00 -12.00 

TELEGRAFEN 

1995 i FN's protectionforce (UNPROFOR) 

missionen i Krajina havde oplyst om, at 

det gamle radiokædeudstyr ikke måtte 

sende andet end uklassifi cerede signaler. 

Ja, der er desværre alt for mange 

eksempler på, at telegrafsoldaterne ikke 

kender deres opgave/udstyr godt nok. 

Mobiltelefoner og øvelser 

Når vi tager på øvelse, så har det altid 

været min opfattelse, at formålet 

måtte være at øve soldaten i at løse 

hans opgave hurtigt og præcist. Altså 

at køre ud og oprette samt betjene sit 

signaludstyr. Vi har ikke mindre end tre 

forskellige kommunikationsmidler til 

vores rådighed, men alligevel er det 

åbenbart nødvendigt at medbringe en 

masse mobiltelefoner. Der er øjensynligt 

en bred enighed om, at de tre kommunikationsformer 

ikke virker eller er der 

en anden grund? 

Nej, for ellers kunne man vel bare bruge 

VHF til at koordinere over? Eller DEOS? 

Eller HF? 

Men nej, holdningen er jo desværre, at 

det virker nok ikke og så er det jo nemmere 

at bruge mobiltelefonen. Hvorfor 

ikke gøre en indsats for at højne soldatens 

holdning til at opnå en så stor viden 

og kendskab til hans udstyr, så vi helt 

undgår den situation, hvor udstyret ikke 

virker. Det er jo ikke just motiverende for 

soldaten, når han allerede inden øvelsen 

er gået i gang ved, at ledelsen agter 

at bruge mobiltelefoner som føringsmiddel. 

Jeg har endnu ikke været udsendt i 

en mission, hvor der ikke som minimum 

var én VHF-radio i alle køretøjer eller i 

hvert fald muligheden for at låne en til 

at tage med. Mit spørgsmål er nu, om 

det er vores egen holdning til det, vi arbejder 

med, der er udslagsgivende i, at 

vi bare gør det som umiddelbart er det 

nemmeste eller om vi vitterligt mener, 

at mobiltelefoner er fremtiden? 

Konklusion 

Hvis de påstande og problemstillinger 

jeg her har fremsat, ikke giver anledning 

til, at nogen råber "vagt i gevær", 

så kan jeg godt forstå, at holdningen 

til tjenesten i stamkompagnierne efterhånden 

bærer et skræmmende præg 

af ligegyldighed. Med andre ord, så er 

dette min opfordring til, at alle offi cerer, 

befalingsmænd og konstabler tænker 

over, om ikke de måske skulle fi nde en 

anden arbejdsplads. Vi har ikke brug 

for den dårlig holdning og manglende 

professionalisme. 

Nej, det vi har brug for, er en helt anden 

indstilling til det at være soldat. 

Start med at møde til tiden, i den rigtige 

uniform, med velpudsede støvler 

og velsoigneret. 

Så er der grobund for at holdningen 

ændrer sig. 

21

Kvindelig landstalsmand 

går videre 

Af L.A. Lindholm,redaktionen. 

Me te Søgaard- 

Andersen 

Den værnepligtige Mette Søegaard-Andersen 

fra Uddannelsesbataljonen på 

Ryes Kaserne blev valgt som den første 

kvindelige landstalsmand. 

Nu har hun fået forlænget sin værnepligtstid 

med yderligere seks måneder, 

da hun er valgt ind i Værnepligtsrådet. 

Det er det øverste organ for alle landets 

værnepligtige i hele Forsvaret. Måske 

redaktionens spådom om en ny forsvarsminister 

vil holde stik. 

"Alle fra bataljonen takker dig Mette for at 

tage den tørn med. Vi ønsker dig held og 

lykke på vejen". 

Vil du tjene mere? 

Dansikring søger fl ere faste stabile 

ansatte primært til deltidsarbejde 

indenfor svindkontrol, værditransport, 

vagt og meget mere. 

Uddannelsen tager tre uger. 

Derefter er der oplæring og løbende 

uddannelse. 

Vi har opgaver over hele landet, 

men lige nu søger vi ansatte fra 

Haderslev og Fredericia. 

Vi har god erfaring med ansatte fra 

Telegrafregimentet, så derfor vil vi 

gerne tilbyde fl ere af Jer mulighed 

for en ekstra indtjening i fritiden. 

Hvis I er fl ere fra samme enhed, 

der vil være med, så vil vi arrangere 

den fornødne uddannelse i 

lokalområdet og tilpasse det jeres 

tjeneste. 

Er du interesseret, så ring til: 

Kim Andreasen 2338 6031 

22 TELEGRAFEN 

Svaret er - motivation 

Hvad er spørgsmålet? Hvordan bliver idræt, kostomlægning og 

sunde vaner noget vi kan lide og noget vi gerne vil. Det bliver 

det kun ved positiv tankegang og motivation fra omgivelserne, 

men ansvaret for dit liv - det ligger hos dig. 

Oversergent Steen Møller Sørensen 

Af L.A. Lindolm, redaktionen. 

Ved 3. Telegrafbataljon går en oversergent 

ved navn Steen Møller-Sørensen. 

Steen er 39 år og kommer fra Bornholm, 

hvor han er født og opvokset. 

I mere end 22 år har han været ansat i 

Forsvaret og i 2004 kom han tilbage til 

Telegrafregimentet efter fem og et halvt 

år ved Forsvarsakademiet, hvor han var 

lærer på Center for Idræt. 

Før lærergerningen var han som ung 

konstabel igennem tropslæreruddannelsen 

og som sergent kompagnilæreruddannelsen. 

I 2004 mødte han major Thomas Rosenquist, 

der fandt ud af, hvad Steens 

tidligere virke havde været og fra august 

i år startede Steen så som idrætsleder 

for 3. Telegrafbataljon. 

Tilsvarende har 2. Telegrafbataljon og 

Electronic Warefare Kompagni også en 

Idrætsleder og alle kompagnier har en 

idrætsansvarlig. 

Ved 5. Telegrafbataljon i Haderslev er det 

kaptajn Lars Chr. Olsen der er idrætsleder 

og han hjælper alle der ønsker det. 

Idrætskoordinator er kaptajn P. A. Larsen 

ved Garnisonsstøtteelementet. 

Steen Møller Sørensen fortæller her: "Vi 

er i gang med at samle et idrætsudvalg, 

hvor alle med denne form for arbejdsopgaver 

er samlet for at hjælpe, vejlede og 

stø te hinanden. Endvidere vil vi koordinere 

indkøb, brug og vedligeholdelse 

af materiel samt udveksle erfaringer på 

det idrætsfaglige område". 

"Har ansa te brug for min hjælp til at få 

lavet et genoptræningsprogram efter en 

skade eller et kostprogram med opfølgning 

hver syvende dag, for at tabe sig, 

så er jeg også klar til det". 

"De, der har problemer med at kunne 

klare de funktionsrelaterede fysiske krav 

eller basiskravene i idræt, vil også kunne 

få hjælp og vejledning af mig". 

"For tiden har jeg fi re - fem mand kørende 

i individuelle træningsprogrammer 

og de gør alle personlige fremskridt". 

"For at jeg kan lægge et program, skal 

personerne som regel forbi infi rmeriet 

eller egen læge, for at få en diagnose, 

hvis det er en skade og for at få et 

"eftersyn", hvis det er kroppen der skal 

trimmes. Som en sagde til mig, det duer 

ikke at have krop som en Volvo, hvis 

motoren kun er fra en scooter - det 

skal passe sammen. Ved væg tab lægger 

jeg en kostplan sammen med den 

pågældende og ved siden af udarbejder 

vi så en motionsplan - de ting hænger 

sammen og en god regel er, at hvis man 

spiser rimelig sundt og motionerer ½ 

time dagligt eller mere, så vil man, set 

over en længere periode, komme til at 

ligge på en fornuftig og passende vægt. 

Det gælder om at få motivationen og 

sæ te opnåelige mål, for at få en god 

kondition og et blivende væg tab. Det 

"koster" en indsats, men det giver også 

en gevinst for den enkelte ansa te". 

Har du/I brug for min hjælp 

så ring på 7622 8243 

Nyt om idræt 

Der er indkøbt gode pulsure til brug 

ved spinning. Hvis folk vil købe sit eget, 

hjælper jeg gerne med det. 

I stående styrke (ved 3 TGBTN) skal 

man gennemføre basiskravet (3000 

m løb samt ryg- og forsideøvelser) én 

gang i måneden og den funktionsrelaterede 

prøve én gang årligt. 

I fremtiden vil det blive et krav til 

civile ansatte, at de skal kunne klare 

basiskravet i idræt, for at kunne blive 

udsendt.

Velkommen til 2006 

Af regimentschef, oberst I. J. Bager. 

Så blev det 2006. Med nytårets komme 

iværksættes de næste trin i forandringen 

af vor hverdag, i transformationen til 

den nye hær. 

Disse trin er egentlig meget forskellige, 

men udgør alle brikker i den store mosaik, 

som skal skabe det nye forsvar og 

dermed også den nye hær. Men lad os 

tage elementerne der sker lige her og nu 

ét for ét og se, hvad de indebærer. 

Infi rmeri og hvervning ændres 

Endnu en funktionel tjeneste, Forsvarets 

Sundhedstjeneste, har nu set dagens 

lys. Dermed er infi rmeriet gledet ud af 

regimentets hænder og ledes nu fra en 

centralledelse i Skalstrup. 

I den praktiske hverdag betyder 

det ikke meget for os 

brugere, men for infi rmeriet 

selv vil det være starten på en 

større omvæltning. 

Held og lykke med det. 

Den nye hvervningsorganisation, Forsvarets 

Dag, er rykket ind på Bülows 

Kaserne. Her vil der 120 dage om året 

infi nde sig 50 unge mennesker for at 

se, om Forsvaret skulle være noget for 

dem. Halvdelen af medarbejderne der, 

er kammerater fra regimentet, hvilket 

altid er betryggende. 

Et nyt samarbejdssystem 

Forsvarets samarbejdssystem er lagt 

om. Dermed er der ikke længere et 

fælles samarbejdsudvalg for regimentet. 

Samarbejdssystemet følger nu den 

operative struktur. Der er godt nok 

noget, der stadig hedder Telegrafregimentets 

Samarbejdsudvalg (TGR SU), 

men det omfatter kun reststrukturen 

af regimentet og nedlægges i øvrigt 

med udgangen af 2006. 

I stedet etableres et koordinationsforum 

under min ledelse. Dette har egentlig 

ikke noget med samarbejdsstrukturen 

at gøre, men består at repræsentanter 

for de myndigheder, enheder og led, 

som er samplaceret på Ryes- og Bülows 

Kaserner. Jeg har desuden valgt at invitere 

de faglige organisationer med i 

dette forum. Her kan vi koordinere ting 

og sager og hjælpe hinanden, men 

beslutninger kan vi ikke træffe. Et tilsvarende 

forum etableres på Haderslev 

Kaserne, men under Garnisonskommandanten 

i Haderslevs ressort. 

Med nytåret har vi også fået en ny militær 

straffe- og retsplejelov til erstatning 

for den gamle. Vi har desuden fået en 

TELEGRAFEN 

disciplinarlov, som noget ganske nyt, 

og som forvaltes uafhængigt af straffeloven. 

Disciplinarloven er det redskab, 

som chefen formodentlig vil benytte sig 

mest af. De nye regler indeholder nogle 

udvidede beføjelser, for eksempel retten 

til ransagning også på privat lejede 

kvarterer på kasernen samt ved ud- og 

indpassage af kasernen, men hele 

straffeloven er taget ud af chefens 

hænder. Den er nu alene forbeholdt 

auditørkorpset. 

Garnisonsstøtteelementet er oprettet 

På den organisatoriske side har Ledelsessekretariatet 

(LESEK) skiftet ham 

til nu at være Garnisonsstøtteelement 

(GSE), med lidt færre "hoveder", men 

fl ere opgaver. Sådan går det jo tit. 

Endelig har vi iværksat den sidste fase 

af optimeringsprojektet på Haderslev 

Kaserne. Det vil betyde en del omlægninger 

imellem Kaserneelement og 

cafeteriaet, samt nu er Uddannelsesmaterielkontoret 

(UMAK) og Kørepuljen 

underlagt Kaserneelementet. 

Dermed er Haderslev Kaserne reelt klar 

til at gå over i Forsvarets Bygnings- og 

Etablissementstjeneste (FBE). 

En tilsvarende proces vil blive gennemført 

i Fredericia senere på året. 

Resten af Garnisonsenheden i Haderslev 

er underlagt Garnisonskommandanten i 

Haderslev fra 1. februar 2006. 

Meget mere vil følge i løbet af året. 

Velkommen til et nyt og spændende 

forandringernes år. 

Godt nytår 

Jeres RC 

23

24 

V 

I 

G 

Ø 

R 

L 

I 

V 

E 

T 

IRIS blom ster 

Gothersgade 35, 


75 92 12 17 

Blom ster gen nem 100 år 

1901 til 2001 

Nordea Bank Danmark A/S 

Fredericia Afdeling, Gothersgade 5 

7000 Fredericia, 75 92 09 00 

www.nordea.dk 

LIDT GRØNNERE 

TELEGRAFEN 

Installationsfi rmaet 

L. H. Olesen A/S 

Egeskovvej 72, 7000 Fredericia. 

Tlf. 76 20 00 77 

Støt anoncørerne - og fortæl dem, at du gør det - de støtter os.

Major Henrik Juul Krogh fra Hærens Føringsstø teskole (HFS) fi k overrakt 

den franske medalje i guld - "Médaille de la Défense Nationale". 

Foto: Sahin Nicolas. 

Fredericiaoffi cer modtager 

fransk medalje i guld 

Det sker kun meget sjældent at denne medalje overrækkes 

til nogen uden for Frankrig. Sker det, er det 

kun til personer, der har ydet noget ud over det sædvanlige 

og det har Henrik Juul Krogh. 

Af kapajn Mogens Søgaard, Hærens 

Føringsstø teskole. 

Major Henrik Juul Krogh, der til daglig 

er tjenestegørende ved Hærens Føringsstøtteskole, 

modtog fredag den 16. december 

den franske medalje: 

"Médaille de la Défense Nationale". 

Medaljen, som Henrik Juul Krogh fi k, er 

ikke helt almindelig. Den er i guld og 

det højest opnåelige indenfor denne 

medaljes klasse. 

Majoren modtog medaljen som en anerkendelse 

for et ekstraordinært godt 

virke som chef for det danske element 

ved den franske brigade i Kosovo i 2004. 

Tillige anerkendes majorens indsats under 

de blodige uroligheder i Kosovo i 

marts 2004 mellem kosovoalbanere og 

kosovoserbere. 

Især i Mitrovica kostede urolighederne 

mange dræbte og sårede. Her varetog 

major Henrik Juul Krogh i forreste linie, 

trods kulturelle forskelle, danske og 

franske militærstyrkers interesser på 

en særdeles hensigtsmæssig måde. 

Styrkerne var indsat i bekæmpelse af 

uroligheder, hvor situationen udviklede 

sig til decideret kamp, herunder nedkæmpelse 

af snigskytter. Under hele 

forløbet blev de forskelligartede typer 

af opgaver til de franske og danske 

enheder koordineret af majoren. 

Han var således medvirkende årsag til, 

at misforståelser blev undgået og indsættelsen 

af de danske enheder blev 

optimeret. 

Under tjenesten ved den franskledede 

Multinationale Brigade Nordøst i Kosovo 

var Henrik Juul Krogh midlertidig 

udnævnt som oberstløjtnant. 

Medaljeoverrækkelsen fandt sted på 

den franske ambassade i København 

den 16. december 2005. 

Ipod - MP3 


De unge i dag er i en teknologisk højt- 

udviklet verden. Walkman'en er afl øst af 

MP-3 afspiller og nyeste nu er MP-4. 

De mest sofi stikerede er Apples Ipod 

med fra 2 til 20 GB disk plads og med 

eller uden radio. 

Flot farveskærm og utrolig høj lydkvalitet. 

Med visning af kunstnerens navn 

og musiktitlen. Det er en verden, hvor 

de unge er med på hvad der sker og de 

henter musiknumre fra Internettet og 

bytter med hinanden. 

Diskotek i en madkasse 

Sidste nye skud på stammen er fra Appple, 

de har tænkt skridtet videre. 

Vi kan alle huske (nej nogle af os kan 

huske), de gamle store diskoteker med 

to grammofoner og et tons lp-plader af 

vinyl, hvor der skulle en Volvo 245 stationcar 

til at fl ytte det. Det var grundlaget 

for et fedt diskotek, med en halvdel støj 

og en halvdel musik. 

Det fås nu i madkassestørrelse med to 

Ipod'er placeret lodret ned i "madkassen" 

som i en mobiltelefonoplader. 

Ipod'ernes informationer kan afl æses på 

et display og de kan indstilles til at spille 

på skift, med diverse faden ind og ud, 

mens en "dj" taler ind over. Helt som i 

gamle dage, nu bare uden støj. 

Ligesom man på grammofoner kunne 

"skratsche" pladerne (skubbe dem 

frem og tilbage med en fi nger løst på 

vinylen), kan man gøre det samme på 

Ipod-mixeren med et lille joystik. Selvfølgelig 

kan de unge nu også kopiere 

hinandens diskoteker på kort tid - uden 

forvrængning. 

TELEGRAFEN 25

26 

25 ÅRS JUBILÆUM 

Følgende har været ansat i statens 

tjeneste i 25 år: 

Seniorsergent J.P. Jensen, 2. Hærens 

Basisuddannelseskompagni, 2. Uddannelsesbataljon, 

2. december 2005. 

UDNÆVNELSER 

Følgende oversergent er udnævnt til 

seniorsergent: 

T.B. Pedersen, Garnisonsværkstedet i 

Fredericia, 2. december 2005. 

Følgende sergenter er udnævnt til 

oversergent: 

B. Julius og T. Nielsen, 5. Telegrafbataljon, 

25. november 2005. 

J.M. Kirkegaard, 3. Telegrafkompagni/3. 

Telegrafbataljon, 25. november 2005. 

J.M. Karlsen, 4. Telegrafkompagni/3. 

Telegrafbataljon, 25. november 2005. 

J.E. Nielsen, Hærens Sergentskole, 

Sønderborg, 25. november, 2005. 

S.P. Høyer, Danish Deployable Communications 

and Information System 

Module A/1 st. NATO Signal Battalion, 


Følgende overkonstabler er udnævnt 

overkonstabel af 1. grad: 

R.E.F. Nielsen, 1. Telegrafkompagni/3. 

Telegrafbataljon, 1. oktober 2004. 

M.B. Mølledal, 1. Telegrafkompagni/3. 

Telegrafbataljon, 1. december 2004. 

A. Egebro, Kommunikationscenteret/5. 

Telegrafbataljon, 1. marts 2005. 

K.D. Andersen, 4. Telegrafkompagni/3. 

Telegrafbataljon, 3. september 2005. 

P.V. Nielsen, 4. Telegrafkompagni/3. 


M. Sundgaard, Stabskompagniet/1. 

Brigade, 3. september 2005. 

T.B. Hansen, Stabskompagniet/1. Brigade, 

3. september 2005. 

J. Køster, 1. Telegrafkompagni/3. Telegrafbataljon, 

4. september 2005. 

H.F.F. Vølcker, 2. Telegrafkompagni/3. 


N.P. Thomsen, Stabskompagniet/3. 


J. Falk, Danish Deployable Communications 

and Information System Module 

A/1 st. NATO Signal Battalion, 1. december 

2005. 

R.H. Rasmussen, 4. Telegrafkompagni/ 

3. Telegrafbataljon, 1. december 2005. 

B. Jensen, 4. Telegrafkompagni/3. Telegrafbataljon, 


H. Jacobsen, Danish Deployable Communications 




D.E. Pedersen, 1. Telegrafkompagni/3. 


H.A. Koleilat, 1. Telegrafkompagni/3. 


M. Bendixen, 4. Telegrafkompagni/3. 


Personelnyt 

N.L. Mortensen, 1. Telegrafkompagni/ 

3. Telegrafbataljon, 1. december 

2005. 

Følgende konstabler er udnævnt 

overkonstabel: 

D.F. Yde, Danish Deployable Communications 




C.L.B. Sørensen, Stabskompagniet/1- 

Brigade, 23. april 2005. 

A. Vesterlyng, Stabskompagniet/1. 

Brigade, 1. maj 2005. 

C. Thomsen, Stabskompagniet/1. Brigade, 

29. maj 2005. 

K. Blackø, Stabskompagniet/1. Brigade, 

2. juni 2005. 

M.B. Hansen, Electronic Warefare 

Kompagni/Danske Division, 15. juni 

2005. 

J.B. Andersen, Electronic Warefare 

Kompagni/Danske Division, 1. september 

2005. 

C.H. Nielsen, Electronic Warefare 

Kompagni/Danske Division, 1. september 

2005. 

T.V. Vendelbo, Garnisonsværkstedet i 

Fredericia, 29. september 2005. 

L. Sommerlund, Electronic Warefare 

Kompagni/Danske Division, 29. november 

2005. 

P.A. Hedensted, Electronic Warefare 


2005. 

L.C. Zobbe, Electronic Warefare Kompagni/Danske 

Division, 29. november 

2005. 

M.P. Twillum, Electronic Warefare 


2005. 

B. Nielsen, Danish Deployable Communications 


TELEGRAFEN 



UDLÆRT 

Følgende er udlært ejendomsservicetekniker: 

Kurt R. Juul, Kaserneelementet i Haderslev, 

25. juli 2005. 

Børge Griepentrog, Kaserneelementet i 

Haderslev, 25. september 2005. 

Følgende er udlært kontorassistent : 

Overkonstabel af 1. grad S. Johansen, 

Electronic Warefare Kompagni/Danske 

Division, 1. september 2005. 

Overkonstabel af 1. grad C.M.N. Svendsen, 

2. Hærens Basisuddannelseskompagni/2. 

Uddannelsesbataljon, 1. 

september 2005. 

Overkonstabel af 1. grad J.B. Pedersen, 

Danske Division 1. september 2005. 

AFSKED 

Følgende afskediges med pension på 

grund af alder: 

Seniorsergent J. Lunde, Garnisonsværkstedet 

i Fredericia, 31. december 2005. 

Materielassistent H.J. Hansen, Materielsektionen, 


Major H. Jacobsen, Materielsektionen, 

28. februar. 

Chefsergent C. Schaumburg-Müller, 

Materielsektionen, 31. marts. 

Kasernemester Arne Sørensen, Kaserneelementet 

i Fredericia, 31. marts. 

Bestil sider til næste 

nummer af TELEGRAFEN - nu! 

Tlf. 7622 7445. 

Skriv om dit job, din enhed jeres opgaver 

eller dagligdag. 

TELEGRAFEN 

Dit blad - din mening 

Kurt R. Juul og Børge Griepentrog var ved regimentschefen i anledning af, at de 

blev udlært som ejendomsserviceteknikere den 24. oktober 2005. 

Oplysninger til siden er fra TGR- og FPT-befalinger i perionden (1. okt. - 30. nov.) samt fra begivenheder hvor redaktionen har deltaget.

Autogaarden Fredericia A/S 

Ordensbånd og medaljer fra Jørgen Reitz 

Vi leverer alt i ordensbånd, medaljer, minaturer, pins, badges, slipsenåle, manchetkanpper, emaljearbejder, 

march- sports- og idrætsmedaljer, trofæer, rosetter og sløjfer, 

fi rmaemblemer, stofmærker med broderi eller tryk samt desig og rentegning til ovenstående. 

Jørgen Reitz, Valmuevej 5, 8600 Silkeborg. Tlf.: 86827392, Fax 86827332 

mail: jreitz@mail.dk og på Internettet: www.reitz-medaljer.dk 

NY NY PRIS PRIS - billigere billigere end end på Internettet Internettet 

Canon Eos 350 D 8,2 mil. pix. 

med 18 - 55 mm zoom 

Fast tilbud 7.495,- NU KUN 6.500 

(På udførsel - KUN 5.200,- kr.) 

Momsfrit til udsendte soldater 

Skal du til Afghanistan, Irak, Kosovo eller Sirius? 

Så husk, at vi leverer til alle ansatte i Forsvaret, uanset hvor i 

ver den I gør tje ne ste. Få va ren til sendt til laveste danske pris 

med dansk garanti og uden moms, betaling som i Danmark. 

Send digitale billeder via mail eller cd, så fremkalder vi bil le der ne 

og sender dem til det øn ske de sted i Danmark eller til 

missionsområdet for kun 1,- kr. pr. billede.) + porto. 

Skoda service 

Byens billigste guldguld-vask - kun 55,- kr. 

EGESKOVVEJ 104, 7000 FREDERICIA, WWW.AUTOGAARDEN-FREDERICIA.DK TLF.: 7620 3060 

Tilbud til alle ansatte, der er med i 

fotoklubben "ZOOM" . 

(Bliv medlem gratis på 7622 7445). 

1. Billeder i bedste kva li tet - 40% 

2. Digitale foto 10 x 15 cm 1,- kr./stk. 

3. Film og fremkaldelse - 40%. 

4. Ekstra sæt (10 x 15 cm.) 20,- kr. 

Ekstra sæt (13 x 18 cm.) 40,- kr. 

(uanset antal, men for ud be stilt). 

5. Foto-cd 25,- kr. (forudbestilt). 

6. Vi sender over hele verden. 

7. Rabataftalerne gælder kun når du 

opgiver medlemsnr. 

(Rabatten ydes ikke på tilbudsvarer). 

7. Fotoarbejde "udefra" - 20% . 

Alle enheder (min. 10 pers.) der skal udsendes, kan ringe og aftale en "demonstrationsaften" hvor vi kommer til jer. 

Carsten Andersen, Photocare - Fredericia, tlf.: 7592 2454. Mail: "gothersgade@photocare.dk"

BLAD 1 -06.indd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?