Her er Ekstra Bladets omtale af sagen. - Aalborg Katedralskole

Tekst 36
Kritik af lærerne i Ydun-bladet
Da det blev muligt at lave avisen i flere eksemplarer gav det samtidig mulighed for at man kunne
komme ud til en større gruppe af skolens elever (samt lærere og ledelse) med kritik og
synspunkter frem for den - ganske vist ofte grove - satire, der kom frem i den sluttede kreds ved
Yduns ugentlige møder, når man læste avisen og referatet højt.
I 1950 blev et indlæg i Ydunbladet, der kritiserede lærerne, for meget for rektor Galster, der
derfor afsatte redaktionen og fik brændt siden med kritikken af lærerne. Det gav Ydun og rektor
Galster omtale i flere af landets aviser og fremfor at lægge låg på kritikken fik rektor Galster
udbredt den til en større offentlighed.
Nedenfor er Ekstrabladets omtale af sagen.
Ekstrabladet 22.4.1950
Gymnasiast finder ikke lærerne kvalificerede.
I den forbudte artikel i skolebladet i Aalborg kritiseredes lærerne for at være paa jagt efter ekstra
indtægter.
Aalborg, i dag
I skolebladet ”Ydun”, der er organ for Elevforeningen ved Aalborg Katedralskole, har en artikel
”Har den danske gymnasieungdom kvalificerede vejledere?” som nævnt givet anledning til en
mindre autodafe.
Alle numre med den paagældende artikel blev holdt tilbage, en side i hvert revet ud og brændt.
I artiklen, som endvidere har givet anledning til, at skolens rektor, dr.phil. Kjeld Galster, har
afskediget hele redaktionen hedder det bl.a.:
Større idealisme efterlyses
”I denne tid, hvor der tales og skrives saa meget om en ny gymnasieordning med udvidelse af eller
indskrænkning af visse fags timetal, burde man efter min mening benytte lejligheden til en grundig
undersøgelse af det for hele gymnasiet meget vigtige spørgsmaal: Har man de rette lærerkræfter?”
Artiklens unge forfatter, en elev i anden G., kommer i et af følgende afsnit ind paa nogle
betragtninger om gymnasieungdommens placering i samfundet og mener at maatte efterlyse større
idealisme hos gymnasielærerne.
”Idealismen har maaske været der, men er, forekommer det mig, afløst af materialisme. Det er
tilsyneladende blevet vigtigere for læreren at forøge lønnen end at give os gymnasiaster det, man
vist kan kalde aandelig ballast eller horisont.”
”Lærerne klager altid”
Det skal villigt indrømmes, at vore embedsmænd er daarligt lønnet, men jeg synes ikke,
statsskolens embedsmænd er dem, der har mest grund til klagesuk, for faa har saa mange
muligheder for ekstra indtægter, og ingen har saa mange og saa lange ferier. Alligevel klager
lærerne uafladeligt, og gennem denne stadige kritik af myndighederne indpoder lærerne os mistillid
til det samfund, vi snart skal ud i. I stedet for at faa tro og mod paa fremtiden, bliver gymnasiasterne
desillusioneret og pessimistiske. En anden alvorlig anklage, man har lov at rette mod vore
gymnasielærere, er den, at de er med til at fremkalde hidsig karakterjageri, som desværre er ved at
blive et karakteristisk led i gymnasiet. Eleverne faar gennem lærerne det indtryk, at det eneste
formaal med at gaa i gymnasiet er at faa fine karakterer. Ethvert forsøg fra eleverne side paa at
trænge ind i de problemer, der interesserer, kvæles af dette karakterjag. Svaret paa det stillede
spørgsmaal: ”Har gymnasieungdommen kvalificerede vejledere?”” maa desværre blive et ubetinget

nej. I stedet for at forlade gymnasiet med en god horisont, gaar de fleste studenter ud i livet efter at
have brugt tre af deres saakaldte bedste aar under vejledning af mennesker, for hvem udenadslæren
og ug er det primære og almen viden og overblik det sekundære.
Den unge verdensstormers artikel slutter: ”Sagen er naturligvis stillet paa spidsen, saaledes som den
maa være, naar den er tænkt som et diskussionsgrundlag.”
Rektor finder artiklen uanstændig
Rektor Galster mener, at artiklen er uanstændig. ”Vi kan ikke”, siger han ”have diskussion om
lærerne i et skoleblad. Jeg siger til eleverne, at de maa kritisere skolen saa meget, de vil, naar de har
forladt den, men ikke saa længe de gaar på den.”