06.08.2013 Views

Noter til eksponentielle familier. Anden udgave. Version 9.2.2006.

Noter til eksponentielle familier. Anden udgave. Version 9.2.2006.

Noter til eksponentielle familier. Anden udgave. Version 9.2.2006.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

2.5. ESTIMATION 15<br />

2.5 Estimation<br />

Jeg betragter i dette afsnit den fulde <strong>eksponentielle</strong> familie (2.11) med ξ ∈ Λ = {ξ|<br />

c(ξ) < ∞}, og antager at frems<strong>til</strong>lingen er minimal. For den observerede værdi t =<br />

t(x) er log likelihood funktionen<br />

l(ξ) = l(ξ; t) = ξ · t − κ(ξ), ξ ∈ Λ. (2.20)<br />

Sætning 2.18. Antag at den <strong>eksponentielle</strong> familie er regulær og på minimal form.<br />

Da eksisterer der ˆξ = ˆξ(t) ∈ Λ, så at log likelihood funktionen (2.20) antager sin<br />

maksimumsværdi i ˆξ, hvis og kun hvis t ∈ intCt. Da fra Sætning 2.9 l(ξ) er strengt<br />

konkav, vil for t ∈ intCt estimatet ˆξ være entydigt bestemt og være løsning <strong>til</strong> ligningen<br />

∂l(ξ)<br />

∂ξ<br />

= t − ∂κ(ξ)<br />

∂ξ<br />

= t − τ(ξ) = 0, (2.21)<br />

d.v.s. ˆξ = τ −1 (t). <br />

Bevis. Vi viser først, at t ∈ intCt medfører, at l(ξ) antager sit maksimum på Λ. Vi<br />

bruger et modstrids bevis. Antag at l(ξn) er voksende, hvor ξn ∈ Λ og ξn går mod<br />

randen af Λ. Hvis følgen ξn er begrænset, kan vi tage en delfølge {nk}, så at ξn → k<br />

˜ξ /∈ Λ. Det følger af Lemma 2.17, at c(ξn ) → ∞ da c( ˜ξ) = ∞, og dermed fra (2.20),<br />

k<br />

at l(ξn ) → −∞, hvilket er en modstrid. Hvis i stedet følgen ξn er ubegrænset, kan vi<br />

k<br />

tage en delfølge på formen ξn = u k kek, hvor ek er en enhedsvektor i Rk med ek → e, og<br />

uk → ∞. Så giver Fatou’s lemma<br />

lim inf<br />

k<br />

e −l(ξn<br />

<br />

)<br />

k = lim inf e<br />

k<br />

ukek·(t(x)−t) ν(dx)<br />

<br />

≥ lim inf e<br />

k<br />

ukek·(t(x)−t) ν(dx)<br />

≥ ∞ · ν({x : e · (t(x) − t) > 0} = ∞,<br />

hvor det sidste lighedstegn følger af, at t ∈ intCt. Altså har vi igen at l(ξn k ) → −∞, og<br />

dermed en modstrid.<br />

Vi skal nu vise, at hvis t /∈ intCt, så antager l(ξ) ikke sit maksimum på Λ. Vi vil<br />

vise, at for ethvert ξ0 ∈ Λ findes der en retning e , så at når vi forlader ξ0 i e’s retning<br />

vokser l(ξ). Da t /∈ intCt findes der en enhedsvektor e, så at<br />

Derfor vil<br />

ν({x|e · (t(x) − t)) > 0} = 0.<br />

e −l(ξ0+λe)<br />

<br />

=<br />

e λe·(t(x)−t) e ξ0·(t(x)−t) ν(dx) (2.22)<br />

være aftagende i λ > 0. Den strenge konkavitet af l(ξ) giver, at (2.22) er strengt aftagende,<br />

og l(ξ) har derfor ikke maksimum i ξ0. <br />

Bemærkning 2.19 Bemærk at Sætning 2.18 viser, at i en regulær familie på minimal<br />

form, er<br />

τ(Λ) = intCt, (2.23)<br />

eftersom τ(ξ) = t medfører at l(·; t) har maksimum i ξ. Fra Observation 2.13 har vi<br />

altså, at τ(·) er en en-<strong>til</strong>-en afbildning af Λ på intCt. Da τ fra Sætning 2.11 er uendelig<br />

ofte differentiabel, gælder det samme for ˆξ(·) = τ −1 (·) : intCt → Λ.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!