Nr. 3 – marts 2009

farmaci 

Nr. 3 – marts 2009

FOREBYG JERNMANGEL 

OG STYRK DIT IMMUNFORSVAR 

BIOVINCI® JERN PLUS 

Delikat frugtsmag med B-vitaminer og C-vitamin 

 

Pharma-Vinci A/S 

Care for health since 1941 www.biovinci.dk

FARMACI 03 – 2009 

ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI 

116. bind – 166. årgang – Nr. 3 

Udgivet den 6. marts 2009 

af Danmarks Apotekerforening 

FARMACI 

Danmarks Apotekerforening 

Bredgade 54 

DK - 1260 København K 

Tlf.: 33 76 76 00 

Fax: 33 76 76 97 

E-post: farmaci@apotekerforeningen.dk 

Redaktion 

Ansv. redaktør Anders Kretzschmar 

Faglig redaktør Ralf Ernst 

Redaktionssekretær Pia Fogh 

Journalister: 

Iben Nielsen (ini) 

Lise Møller Aarup (lma) 

Lasse Borgwardt Schmidt (lbs) 

Anders Høj Eggers (ahe) 

Redaktionelle 

medarbejdere 

Lise Alfelt (la) 

Redaktionsudvalg 

Erik Meldgaard Andersen 

Tue Askaa 

Helle Kristensen Baunmøller 

Lise Larsen 

Susanne Normann 

Grafi sk produktion 

Layout: Merete Warming Heldt 

Tryk: Elbo Grafi sk A/S 

7000 Fredericia 

Forside 

Lars-Ole Nejstgaard 

Annoncesalg 

DG Media 

Studiestræde 5 - 7 

1455 København K 

Tlf.: 70 27 11 55 

Fax: 70 27 11 56 

www.dgmedia.dk 

Medlem af 

Kontrolleret af 

Kontrolleret oplag 1.528 

i perioden 1.7.2007 - 30.6.2008 

ISSN 0903-9198 

FARMACI nr. 4 - 2009 

udkommer 

den 3. april 2009. 

www.farmaci.dk 

AKTUEL KOMMENTAR 

5 Svært at se skoven for bare træer 

LOVGIVNING 

6 Tilskudsjunglens regler vokser 

DANMARKS APOTEKERFORENING 

I N D H O L D 

10 Apoteksudviklingsdirektør Dorthe Fogh Iversen: 

»Apotekerne er omdrejningspunktet« 

FAGLIGT FÆLLESSKAB 

12 Gammelt samarbejde ruster ikke 

TOBAKSFOREBYGGELSE 

14 Politiker vinder Røgfri Prisen 

DET FÆLLES TEMAÅR 

16 Hjælp mod høfeber 

SAMMENHOLD 

18 Fælles oplevelser gav bedre trivsel 

LÆGEPLANTER 

21 3 gode urter at slappe af på 

INTERNETTET 

24 Netsucces med apoteket.dk 

RUBRIKSTOF 

27 - 30 

farmaci 03 – 2009 

3

Ååhhhh nej...! 

Lopper? Flåter? 

Beskyt med 

Frontline Combo 

regelmæssigt hver 4. uge 

- igen og igen og igen… 

PRODUKTINFORMATION: Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og mider. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt 

stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer: Behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 

4 uger hos kat. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten 

over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. 

Kontraindikationer: Må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo og katte under 8 uger og/eller 1 kilo. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Bør ikke anvendes til kaniner. Præparatet til 

hund bør ikke anvendes til kat, da dette kan medføre overdosering. Administrationsmåde: Til udvortes brug. Dosering: Til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2-10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10-20 kg; 1 pipette à 

2,68 ml fra 20-40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt Til kat: 1 pipette à 0,5 ml til kat. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat. Man bør ikke overdosere. 

Bivirkninger: Blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: Forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. 

Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) og opkastning observeret. Forsigtighedsregler: Badning med vand inden for 2 dage 

samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoo bade nedsættes virkningsvarigheden. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet og at dyr slikker 

hinanden efter behandling. Man bør omgås behandlede dyr med forsigtighed indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt 

med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere 

brugsanvisning på pakningen. Pakninger: Æske med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske med 6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Februar 2009. Indehaver af 

markedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden A/S, Mileparken 20 E, 2740 Skovlunde, tlf. 4454 0040. 

Læs mere på www.frontline.com 

FL/DK/A/02.09

Medicintilskudssystemet har udviklet 

sig til en regeljungle. Jungler kan som 

bekendt være farlige, hvis man ikke er 

klædt på til at begå sig i dem. Tilskudssystemet 

er efterhånden så tilgroet af 

besværlige regler, at det har udviklet sig 

til en trussel mod patientsikkerheden. 

Medicintilskudssystemet har som udgangspunkt 

det formål, at det skal sikre, at borgerne 

får tilskud til køb af vigtig medicin, og dermed er 

systemet tænkt som en udligningsmodel. Men systemet 

skal naturligvis også sikre, at der ikke betales 

tilskud til dyre lægemidler, der ikke har nogen bedre 

effekt end de billigere. Deri kan ingen være uenige. 

Borgerne bliver usikre og forvirrede, når de oplever 

hyppige medicinskift og svigt i leverancerne fra lægemiddelproducenterne, 

og i stedet for at understøtte 

den rigtige behandling fører medicinskiftet ofte til 

fejlmedicinering. 

Medicinskift og leverancesvigt gør også, at mange 

patienter må gå forgæves efter medicin med fuldt 

tilskud. Når et produkt er udgået, går der ofte nogen 

tid, før Lægemiddelstyrelsen har givet et nyt produkt 

fuldt tilskud. Regningen lander hos forbrugerne, 

som selv skal betale hele differencen. 

Dermed er pilleparadokset enormt. For samtidig 

med, at sundheds- og forebyggelsesminister Jakob 

Axel Nielsen (K) går det ædle ærinde at ville spare os 

alle sammen for stadigt stigende udgifter, så rummer 

systemet det skisma, at den manglende medicinef- 

A K T U E L K O M M E N T A R 

Svært at se skoven 

for bare træer 

terlevelse kan koste dødsfald, tusindvis 

af hospitalsindlæggelser og samfundet 

milliarder af kroner som følge af fejlmedicinering. 

Der ligger således ikke alene et patientsikkerhedsmæssigt 

hensyn bag et ønske 

om forenkling af medicintilskudssystemet, 

men samfundet vil samtidig spare 

mange ressourcer ad bagdøren. 

Løsningen ligger lige for. Ved en simpel forlængelse 

af prisperioden til for eksempel en måned skærer vi 

antallet af prisskift ned til det halve og dermed også 

mulighederne for unødige præparatskift for borgerne. 

Men længere prisperioder løser ikke problemerne 

alene. 

En ændring af reglerne for beregning af medicintilskud 

er også nødvendig, så borgerne kan få fuldt tilskud 

til en gruppe af de billigste lægemidler – ikke 

kun til det absolut billigste præparat, som vi kender 

det i dag. Hvis apoteker, privatpraktiserende læger 

og borgerne fi k fl ere præparater at vælge imellem inden 

for en bagatelgrænse, undgår vi over halvdelen 

af de mange millioner årlige medicinskift. 

Apotekerforeningen har længe kæmpet for, at reglerne 

for medicintilskud ændres, så vi opnår bedre balance 

mellem besparelser på den ene side og patientsikkerhed 

på den anden side. Spørgsmålet er, hvor 

længe vi skal vente på, at også landets sundhedspolitikere 

vil øge patientsikkerheden ved at forenkle 

jungletendenserne ved medicintilskudssystemet? 

Niels Kristensen, Formand for Danmarks Apotekerforening 


5


6 

L O V G I V N I N G 

Tilskudsjunglens 

regler vokser 

150.000 patienter med hjerte-kar-sygdomme 

skal fra juli skifte lægemiddelbehandling, 

fordi medicintilskudsordningen bliver æn- 

dret. Det kan få sundhedsmæssige konse- 

kvenser, advarer Apotekerforeningen. 

Af Lise Møller Aarup. Tegning Lars-Ole Nejstgaard 

Så strammes der til. Lægemiddelstyrelsen er i gang 

med at revurdere tilskudsstatus for samtlige lægemiddelgrupper, 

og nu begrænser de, hvilke lægemidler 

patienter kan få tilskud til. Midt i juli vil 150.000 patienter, 

som er i behandling med udvalgte dyre ACEhæmmere, 

AT-II-antagonister og calciumantagonister, 

skulle skifte lægemiddelbehandling, hvis de ikke 

skal miste retten til tilskud. I praksis betyder 

det, at patienterne i denne gruppe kun kan 

få tilskud til bestemte – billige – præparater 

inden for ovennævnte grupper, og i perioder 

med leveranceproblemer for disse lægemidler, 

kan patienterne på kort sigt blive 

nødt til at vælge dyrere lægemidler uden 

tilskud, mener Helle Sandager-Jørgensen, der 

er politisk konsulent i Danmarks Apotekerforening. 

Vi nærmer os smertegrænsen 

»Vi er helt på det rene med, at myndighederne 

skal sørge for at holde medicinudgifterne 

nede, og vi vil selvfølgelig gerne 

være med til at sikre, at det offentlige 

ikke skal betale unødigt meget. Men nu 

nærmer vi os en smertegrænse, hvor det 

kan få sundhedsmæssige konsekvenser«, 

siger Helle Sandager-Jørgensen. 

Apotekerforeningen frygter, at mange 

vil få problemer med skiftet til den billigste medicin, 

idet behandling af blodtryk er følsomt og kræver megen 

kontrol. Statistikken viser, at op til 20 procent af 

patienterne vil få bivirkninger ved den billigste medicin. 

Og uhensigtsmæssig brug af medicin er dyrt, 

påpeger Helle Sandager-Jørgensen. Det koster i ekstra 

lægebesøg og større behandlingsbehov på længere 

sigt. Desuden ligger der en stor rådgivningsopgave 

ude på apotekerne, for medicinbrugere har ofte svært 

ved at forstå, at de må gå hjem med andre tabletter, 

end de er vant til – og til en anden pris, end de plejer 

at betale.

Systemet er svært at forstå 

På København Sønderbro Apotek oplever apoteker 

Susanne Bendixen, at der bliver stillet mange spørgsmål 

om priser og grænser for tilskud. »Det er særligt 

medicinpriserne, folk har svært ved at forstå. For eksempel, 

at lægemiddelproducenterne skifter pris hver 

14. dag. Og vi bruger megen tid på at forklare, hvordan 

ét produkt kan svinge fra de 20 kroner, de gav 

sidst, og op til 400 kroner. Selvfølgelig er det også vores 

opgave at forklare, men vi oplever, at folk er meget 

fokuserede på prisen, og først bagefter på brugen 

af medicinen«, siger Susanne Bendixen. 


Hun suppleres af Inger Rasmussen, apoteker på Galten 

Apotek. Her forudser man et øget arbejdspres, når 

tilskudsændringerne træder i kraft til sommer. For typisk 

er ikke alle læger lige gode til at informere om 

ændringerne, så det er ofte de apoteksansatte, der må 

forklare, når patienterne får udleveret andre slags tabletter 

til en anden pris. 

»Vi bruger efterhånden utrolig meget tid på at udrede 

den økonomiske side af sagen. Det er skidt, for 

det er vores faglige rådgivning om selve medicinen, 

som kunderne ikke har overskud til at få med. Og jeg 

er bange for, at de uigennemskuelige regler er med 

til at undergrave folks tryghed og tillid til vores fag«, 

siger Inger Rasmussen. 

Kundernes tillid vakler 

I det hele taget oplever apotekerne tydeligt, at det er 

blevet sværere at være medicinbruger herhjemme. 

Tendensen i disse år er, at myndighederne er blevet 

mere restriktive på tilskudsområdet, og det har selvfølgelig 

en bagside: Der er blevet færre behandlingsmuligheder, 

hvis man vil have tilskud, og patienterne 

må acceptere flere medicinskift, siger Helle Sandager- 

Jørgensen. 

»Vi er bekymrede på medicinbrugernes vegne, for 

de nye regler er stramme – og både meget svære at 

forklare og administrere. I skranken har patienterne 

selvfølgelig krav på en forklaring, hvorfor de skal skifte 

behandling eller betale mere for deres medicin«, 

siger hun. 

Tilskudsordningen er bare ét af flere elementer i 

denne udvikling. Forhøjelsen af beløbsgrænserne for, 

hvornår der kan opnås tilskud, er et andet element. 

Medicinbrugerne bliver meget forundrede, når de finder 

ud af, hvor meget de selv skal betale for deres lægemidler. 

De første køb i et nyt tilskudsår opleves som 

meget dyre, da der er langt op til bundgrænsen på 

820 kroner, før man overhovedet kan få tilskud. 

I Apotekerforeningen frygter man, at patienternes 

tillid til tilskudssystemet vakler – og at folk ganske 

enkelt fravælger medicinen eller oplever problemer 

på grund af unødigt mange medicinskift. Foreningen 

har efterlyst flere klare vejledninger og generelt bedre 

information til de folk, som ændringerne rammer. 


7


8 


Lægemiddelstyrelsen 

Lægemiddelstyrelsens sektionsleder for Medicintilskud, 

Karen Kolenda fortæller, at ændringerne 

kommer, fordi Folketinget har pålagt 

Lægemiddelstyrelsen løbende at gennemgå 

alle lægemidlers tilskudsstatus og sikre, at lægemidlets 

behandlingsmæssige værdi står mål 

med prisen. Desuden skal tilskudsændringen 

tilskynde lægerne til at finde en lige så effektiv, 

men billigere behandling af forhøjet blodtryk 

og andre hjerte-kar-sygdomme, siger hun og 

tilføjer »Revurderinger er ikke ensbetydende 

med stramninger på tilskudsområdet. For eksempel 

betød revurdering af de kolesterolsænkende 

lægemidler i 2007 en lempelse af tilskudsvilkårene«. 

»Vi har patienterne i centrum, og den kommende 

ændring får ingen helbredsmæssig betydning. 

Behandlingen med den billigere medicin 

er lige så effektiv og anbefales ligeværdigt 

i både nationale og internationale behandlingsvejledninger. 

Ændringen er med til at sikre, 

at alle får det billigste men ligeså effektive 

lægemiddel – både for dem selv og for samfundet«, 

siger Karen Kolenda og fortsætter »Besparelsen 

(for region og patient) vil årligt ligge på 

mellem 950 og 2.300 kr. pr. patient«. 

Hun er kun delvis enig i udsagnene om, at 

det gennem årene skulle være blevet mere besværligt 

at være medicinbruger. »Jeg synes, at 

vi har været gode til at informere om de ændringer, 

der er kommet i årenes løb. Sammen 

med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 

har vi lavet meget informationsmateriale til 

både læger, patienter og apoteker, blandt andet 

foldere til borgerne. Og med hensyn til tilskudssystemet, 

så har vi haft det siden år 2000, 

så det er mit indtryk, at folk har vænnet sig til 

det«, siger hun. 

I forbindelse med ændringen på medicin til 

hjerte-kar-sygdomme har Lægemiddelstyrelsen 

skrevet ud til alle landets praktiserende læger 

og speciallæger og har til landets apoteker 

udsendt informationsark, som kan udleveres 

til de patienter, som er i behandling med et af 

de lægemidler, der skal skifte tilskudsstatus. 

Læs mere om tilskudsændringerne der træder 

i kraft den 13. juli 2009 på www.laegemiddelstyrelsen.dk/hjerte-karmedicin 

FØLGENDE LÆGEMIDDELSTOFFER 

MISTER TILSKUD: 

ACE-hæmmere: 

benazepril, fosinopril, perindopril, quinapril 

– også i kombination med thiazider. 

FØLGENDE LÆGEMIDDELSTOFFER 

FÅR KLAUSULERET TILSKUD: 

Angiotensin-II-hæmmere: 

candesartan, eprosartan, irbesartan, olmesartan, 

losartan, telmisartan, valsartan – også i 

kombinationer med thiazider/calciumantagonister 

Renin-hæmmer: 

aliskiren 

Calciumantagonister (gruppeI): 

isradipin, nifedipin, nitrendipin, lacidipin, 

lercandipin.

Se produktinformation på side 15 

Referencer: 1) 2) 

3)


10 

D A N M A R K S A P O T E K E R F O R E N I N G 

»Apotekerne er 

omdrejningspunktet« 

Dorthe Fogh Iversen er netop begyndt som 

apoteksudviklingsdirektør i Apotekerfor- 

eningens afdeling Apoteksservice. Den 

41-årige farmaceut glæder sig til at gøre en 

forskel for apotekerne. 

Af Anders Høj Eggers. Foto Peter M. Madsen 

»Jeg er parat til nye udfordringer. Jeg glæder mig rigtigt 

meget, og min nysgerrighed er ved at eksplodere. 

Lysten til det nye arbejde vokser og vokser«, siger 

Dorthe Fogh Iversen. Hendes stemmeleje og tonefald er 

med til at lægge ekstra vægt bag ordene. Ingen tvivl 

om, at virkelysten er til stede. 

Som ny apoteksudviklingsdirektør i Apoteksservice 

ser hun frem til at give apotekerne en god service. 

»Vores ypperste opgave er at sætte os i medlemmernes 

sted og se verden gennem deres briller. Vi skal 

høre, hvad det er for nogle ønsker, udfordringer og 

problematikker, de har, så vi kan hjælpe dem på den 

bedst mulige måde«, siger Dorthe Fogh Iversen. Samtidig 

glæder hun sig til at stå i spidsen for en afdeling 

med dygtige medarbejdere, som skal udvikle og implementere 

værdifulde initiativer på serviceområdet. 

»Det er med en stor portion ydmyghed, jeg går til 

opgaven. Jeg tror på, at den afdeling, jeg har ansvaret

for, er en god og dygtig afdeling. Sammen med et rigtigt 

stærkt team er jeg sikker på, at vi kan skabe noget 

godt, som apotekerne får gavn af, og som vi kan være 

stolte af«, siger hun. Igennem tiderne har hun gjort 

sig mange erfaringer med at lede – både med at skabe 

en vision for et område og få visionen til at blive til 

virkelighed i selv det yderste led. »Jeg føler stor fortrolighed 

ved det at sætte mål og nå dem«, siger hun. 

Farmaceutballast 

Dorthe Fogh Iversen er uddannet farmaceut og har 

i de sidste 16 år haft forskellige stillinger i lægemiddelindustrien, 

blandt andet i Pfizer Denmark som 

produkt-, national salgs- og kundechef. Selvom det er 

nogle år siden, hun havde sin daglige gang på Apoteket 

Svalen i København, har hun fulgt med i apotekernes 

udvikling på sidelinjen – både via sit job og 

som kunde. »For mig at se er der sket en stor modernisering 

af sektoren. Der er kommet mange flere 

sundhedsydelser, og der er kommet et meget større 

fokus på kunderne. Jeg glæder mig til at være en del 

af denne positive udvikling for sektoren«, siger hun. 

I 1993 – da hun sidst arbejdede på apotek – stod hun 

blandt andet i laboratoriet og lavede magistrel produktion. 

Selvom opgaven er en anden for hende nu, 

kan hun se en fordel i sit tidligere apoteksarbejde og 

det, at hun er farmaceut. »Farmaceutuddannelsen giver 

mig en solid ballast og denne i kombination med 

min kundeerfaring fra lægemiddelindustrien gør, at 

jeg bedre kan sætte mig i medlemmernes sted. Det 

giver en fælles referenceramme, som er en forudsætning 

for den gode dialog«, siger Dorthe Fogh Iversen. 

Samtidig slår hun også fast, at det betyder meget for 

hende, at der er styr på detaljerne. »Det er jo ikke ligegyldigt, 

om der kommer en dråbe for meget i, når 

man titrerer. Detaljerne er vigtige«, siger hun. 

Og efter en lang og alsidig karriere i lægemiddelindustrien 

glæder Dorthe Fogh Iversen sig til et sceneskift 

til apotekssektoren. »Det er dejligt at få nye muligheder 

og nye udfordringer. Jeg ser frem til at virke 

i et foranderligt miljø«, siger hun. 

D A N M A R K S A P O T E K E R F O R E N I N G 

Målsætninger for Apoteksservice 

• At tilbyde højt kvalificeret rådgivning inden 

for driftsøkonomi og ledelse 

• At sikre positive og konstruktive relationer til 

apotekerne og tilfredshed med afdelingens tilbud 

• At udvikle og tilbyde serviceydelser af høj kvalitet, 

som letter den daglige drift af apoteket 

• At sikre implementering af nye serviceydelser, 

som styrker den løbende faglige udvikling, effektivisering 

og kvalitetsstyring på det enkelte 

apotek 

• At sikre indsamling og videregivelse af viden 

om lokale forhold på apoteksområdet og i forholdet 

til lokale myndigheder. 

Dorthe Fogh Iversen bruger løb og fitness til at holde sig i form. Desuden 

får hun et kick af at være på skiferie med sin mand Lars og 

børnene Louise og Jacob. 

Hun er passioneret krimilæser og holder meget af Stieg Larsson og 

Hanne Vibeke Holst. 

Familien har en hund, der hedder Hansen. Det er en Bouvier des 

Flandres, der endnu er hvalp, selvom den allerede er på størrelse med 

en kalv. 


11


12 

F A G L I G T F Æ L L E S S K A B 

Gammelt samarbejde 

ruster ikke 

Siden slutningen af 80’erne har apotekerne 

i Aalborg og Nørresundby samarbejdet om 

fælles aktiviteter. Det giver godt sammen- 

hold og gode oplevelser for både apoteks- 

medarbejdere og kunder. 

Af Anders Høj Eggers 

Siden slutningen af 80’erne har Aalborghus Apotek, 

Aalborg Reberbane Apotek, Budolfi Apotek, Svane 

Apoteket, Nørresundby Apotek, Løve Apoteket og 

Vejgaard Apotek arbejdet sammen om en række fælles 

arrangementer for andre grupper af sundhedsprofessionelle 

og for borgere. Selvom samarbejdet unægteligt 

har nogle år på bagen efterhånden, lever det i 

bedste velgående. 

Fundamentet for samarbejdet – apotekernes aktivitetsgruppe 

– har vist sig at være ganske solidt. Den 

dag i dag er det på aktivitetsgruppens møder, at nye 

idéer bliver udklækket, fortæller farmaceut Karin Helkjær 

fra Nørresundby Apotek, der har været med siden 

samarbejdets begyndelse. »Når vi er til møde og 

taler med hinanden, er det meget inspirerende. Så er 

der én, der får en idé, og det føder så en anden idé, og 

så kommer der lige pludselig mange idéer«, fortæller 

hun. De nye idéer er meget brugbare til de arrangementer, 

som apotekerne fra stor-Aalborg er sammen 

om at holde. Det kan være mange forskellige arrangementer 

– rettet mod sundhedsprofessionelle eller 

borgere – apotekerne går sammen om. 

Populære arrangementer 

For eksempel havde de en fælles undervisningsaften 

for hjemmesygeplejersker og personale om behandling 

af forhøjet kolesterol i begyndelsen af februar, 

hvor en lokal læge fra Lipidklinikken holdt foredrag. 

Farmakonom Jytte Mønster fra Budolfi Apotek fortæller 

også, at de lige nu er ved at planlægge et bor-

germøde i april om høfeber og allergi. Samtidig er 

apotekerne også en del af lanceringen af »Den unge 

piges bog«, som fi re praktiserende læger i Nordjylland 

har skrevet til unge piger. Den giver svar på de mest 

almindelige spørgsmål om sikker sex, og apotekerne 

har holdt en demonstrationsdag, hvor interesserede 

kunne komme forbi og hente bogen og eventuelt få 

en uforpligtende snak. Et tilbud, mange benyttede sig 

af, fortæller Karin Helkjær. »Vi tilbyder typisk bogen 

til unge kvinder, der henter p-piller første gang. Mødre, 

der kom på apoteket, var også interesserede i bogen 

til deres unge døtre. Vi har endda haft skoler, der 

har spurgt om et sæt på 30-50 eksemplarer«, fortæller 

Karin Helkjær. Samtidig er de i gang med at planlægge 

et borgermøde om søvn og benzodiazepiner, og i 

maj skal apotekerne fra Aalborg og Nørresundby være 

med på den årligt tilbagevendende »Torvedag« på sygehuset, 

hvor de har en bod sammen med mere end 

30 små og store nordjyske patientforeninger. I år vil 

de lave sundhedstjek med målinger af blodtryk, blodsukker 

og kolesterol. Der er ingen tvivl om, at apotekernes 

arrangementer falder i meget god jord hos 

de fremmødte borgere. »Det giver ofte god respons 

fra kunderne, når vi bagefter møder dem i skranken 

på apoteket, siger Karin Helkjær. Der er plads til 180 

personer til borgermøderne, og det sker ganske ofte, 

at der er helt udsolgt. Også hos de sundhedsprofessionelle, 

som apotekerne holder arrangementer for, 

bliver det godt modtaget. Evalueringerne er i hvert 

fald overvejende positive. 

Stolthed over arbejdet 

Det er heldigvis ikke kun hos kunderne og de andre 

faggrupper, at apotekernes samarbejde og arrangementer 

er populære. Det er også givende for apoteksmedarbejderne, 

fortæller Karin Helkjær. »Det er sjovt, 

inspirerende og meningsfyldt at planlægge aktiviteter, 

som skal styrke apotekernes image som en del af 

sundhedssektoren – altså det sted, hvor man kan få 

råd og viden om sundhed og sygdom. Arbejdsformen 

i aktivitetsgruppen styrker samarbejdet både på tværs 

af apoteker og faggrupper. Som nyansat i byen er aktivitetsgruppen 

også et sted, hvor man hurtigt lærer 

kollegaer at kende fra andre apoteker – både farmaceuter 

og farmakonomer«, siger hun. Netop det, at 

både farmakonomer og farmaceuter er repræsenteret, 

F A G L I G T F Æ L L E S S K A B 

»Den unge piges bog« 

tilbydes typisk til unge 

kvinder, der henter ppiller 

for første gang. 

1586_Apt_A2_svA4_UPB_3.indd 1 

Gratis Bog 

til teenage-pigen – om seksualitet, 

kønssygdomme og prævention 

Følgende dage, fra kl. 14.00 til 17.30, vil du kunne hente bogen og evt. få 

en uforpligtende snak. 

2. Februar, Aalborghus Apotek, Grønlands Torv 12, 9210 Aalborg SØ 

2. Februar, Aalborg Reberbane Apotek, Reberbansgade 25, 9000 Aalborg 

3. Februar, Budolfi Apotek, Algade 60, 9000 Aalborg 

3. Februar, Svane Apoteket, Østerågade 9, 9000 Aalborg 

4. Februar, Nørresundby Apotek, Tinghusgade 1, 9400 Nørresundby 

4. Februar, Løve Apoteket, Algade 28, 9000 Aalborg 

4. Februar, Vejgaard Apotek, Hadsundvej 33, 9000 Aalborg 

Med venlig hilsen 

Kom ind på Apotekerne i 

Aalborg og Nørresundby 

og få den nye bog, som er 

udarbejdet af lokale læger 

Apotekerne i Aalborg og Nørresundby 

Den Unge 

Piges Bog 

er en stor styrke, siger Jytte Mønster. »Vi står stærkt, 

fordi begge faggrupper er med i gruppen. Igennem 

samarbejdet lærer vi hinanden at kende på en god 

måde«, siger hun. Samtidig mener hun, at medarbejderne 

godt kan give sig selv et klap på skulderen over 

deres arbejde. »Vi kan godt være stolte af de arrangementer 

og det arbejde, vi laver. Det tror jeg, vi alle føler«, 

siger Jytte Mønster. Hun lægger også vægt på, at 

samarbejdet om diverse arrangementer betyder noget 

for borgerne. For eksempel betyder det noget, at hun 

kan få en sludder med folk i en pause om både blodtryk, 

spacere eller gigt. 

Gruppens arbejde 

Jytte Mønster og Karin Helkjær kom med i aktivitetsgruppen 

næsten fra begyndelsen og har været med 

lige siden. De ser det formaliserede samarbejde mellem 

apotekerne som en stor fordel. »Det er en stor 

styrke, at vi tit har møder, og at vi gør noget ud af 

dem. Vi har fået et styrket samarbejde, og vi støtter 

hinanden frem for at konkurrere. Vi føler os som en 

samlet enhed og deler ud af hinandens erfaringer«, siger 

Karin Helkjær. Hvert år i januar er der møde i Aktivitetsgruppen, 

hvor idéer og forslag til det kommende 

års aktiviteter kommer på bordet. Møderne holdes 

på skift på alle apotekerne i stor-Aalborg. »Værten har 

apotekeren med, så vi er beslutningsdygtige. Nogle 

gange koster beslutningerne jo penge, og vi skal også 

være sikre på, at det er o.k. med Nævnet for Selvjustits 

på Lægemiddelområdet (NSL)«, siger Karin Helkjær. 

Det er altid minimum to apoteker, der står for at 

planlægge en aktivitet, så arbejdsbyrden bliver jævnt 

fordelt. De sørger blandt andet for at få pressedækning 

og lave annoncer og løbesedler. 


13


14 

T O B A K S F O R E B Y G G E L S E 

Politiker vinder 

Røgfri Prisen 

Røgfri Prisen 2008 tilfalder SF-folketings- 

medlemmet Karl H. Bornhøft. Han får pri- 

sen for sit utrættelige arbejde for, at rygning 

aldrig må skade andre. 

Af Lise Møller Aarup. Foto Peter M. Madsen 

Er rygning en privat sag – eller er det en fælles sag? 

Politikeren Karl H. Bornhøft er ikke i tvivl. Rygning er 

både et privat og et fælles ansvar, for alle skal beskyttes, 

og i kampen mod røg er lovgivningen et af de 

vigtigste våben. I det hele taget er SF’eren en modig 

mand, der ikke er bange for at komme med meget direkte 

meldinger om konsekvensen ved rygning. Dermed 

placerer han sig lige midt på slagmarken. Og det 

koster. Det vælter ind med meget vrede mails til ham, 

når han rigtigt er ude med riven. Som for eksempel 

når han siger, at der efter hans mening bør strammes 

endnu mere op på rygelovgivningen, så det skal være 

slut med rygning på små værtshuse og enkeltmandskontorer. 

»Der er mange tæsk i luften på dette område. Det 

bliver meget følsomt, når man drister sig til at komme 

med konkrete bud på folkesundheden. Vi er allerede 

nået langt med oplysning, men det er stadig 

ikke godt nok, så vi må have fat i andre, målrettede 

redskaber – og her er lovgivningen altså det bedste 

våben, vi har«, siger den nordjyske politiker, der er 

SF’s sundhedsordfører for blandt andet folkesundhed 

og forebyggelse. 

Ren luft til alle 

Og det er netop dette engagement og arbejdet for retten 

til ren luft for alle, Karl H. Bornhøft bliver beløn- 

net for med Røgfri Prisen 2008, fortæller Niels Kristensen, 

formand for Danmarks Apotekerforening, der i år 

var vært ved overrækkelsen af prisen. 

»Karl H. Bornhøft er en meget aktiv debattør, og 

jeg tror ikke, at der er ret mange, der er i tvivl om, 

hvad han mener. Der skal nemlig meget til at ændre 

på folks vaner – og særligt, hvis det er gamle vaner. 

Derfor er det selvfølgelig glædeligt, når andre end os 

har markante holdninger til rygning«, siger Niels Kristensen, 

som uddelte prisen på vegne af en gruppe 

af landsdækkende organisationer, der gennem mere 

end ti år har arbejdet med samme mål: Nemlig at sætte 

fokus på rygning og konsekvenserne ved rygning. 

For Karl H. Bornhøft er årets Røgfri Pris »et dejligt 

spark i den rigtige retning«, som han siger. Og prisen 

er med til bløde op på øretævernes holdeplads. Her 

kommer den til at varme dejligt, for han har nemlig 

tænkt sig at blive der længe – og tage de slag det giver. 

Cirka 23 procent af alle danskere fra 15 år og 

opefter ryger dagligt. For ti år siden lå antallet af 

rygere på 31 procent. Og ud af dem, der ryger i 

dag, så er det over halvdelen, der ønsker at holde 

op med at ryge.

Social slagside på rygeområdet 

»Jeg føler mig forpligtet som menneske. Der er en 

enorm social slagside på rygeområdet, og derfor skal 

alle mennesker hjælpes, så de kan kvitte smøgerne. 

Og vi skal sammen turde sætte os nogle ambitiøse 

mål. Vi skal have levealderen op, vi skal halvere antallet 

af unge rygere, og andelen af rygere skal ned på 

15 procent. Og for at nå disse mål, er vi altså nødt til 

også at have lovgivningen med os«, siger han. 

Røgfri Prisen uddeles af Lægeforeningen, Diabetesforeningen, 

Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, 

Danmarks Lungeforening, Danmarks Apotekerforening, 

Dansk Tandlægeforening, Jordemoderforeningen, 

Dansk Sygeplejeråd, Sund By Netværket samt 

Astma-Allergi Forbundet. 

FAKTA 

Karl H. Bornhøft (født 1949), er folketingsmedlem 

for Socialistisk Folkeparti i Nordjyllands 

Storkreds fra november 2009. Har tidligere været 

medlem af amtsrådet i Nordjyllands Amt 

(1986-2006), formand for sundhedsudvalget 

(1998-2006) og medlem af byrådet i Hjørring 

Kommune (2005-2007), formand for sundheds-, 

ældre- og handicapudvalget. 

T O B A K S F O R E B Y G G E L S E 

TARGIN ® (oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid) Depottabletter 

10 mg/5 mg, 20 mg/10 mg. Indikation: Stærke smerter som kun kan behandles 

tilstrækkeligt med opioidanalgetika. Opioidantagonisten naloxon modvirker 

opioidinduceret obstipation, idet oxycodons virkning på opioidreceptorerne 

lokalt i mave-tarm-kanalen blokeres. • Dosering: Voksne og børn over 18 

år: Doseres hver 12. time. Dosis tilpasses individuelt efter patientens tilstand 

og under hensynstagen til eventuel forudgående smertebehandling. Den normale 

initialdosis til opioidnaive patienter er 10mg/5mg hver 12. time, men 

afhængig af patientens behov for smertedækning kan der være indikation for 

at starte med højere doser. Den maximale døgndosis er 40mg/20mg dagligt. 

TA R G I N ® er ikke indice ret til behandling af gennembrudss m e r te r. 

Depottabletter skal sluges hele. Må ikke deles, tygges eller knuses. Ved 

ophør efter længere tids behandling reduceres dosis gradvist. Bør ikke 

anvendes til børn under 18 år. Hos ældre, samt patienter med let nedsat nyreog 

leverfunktion bør dosis justeres efter den individuelle kliniske situation. 

Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive stoffer, oxycodon og 

naloxon, eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Enhver situation, hvor 

opioider er kontraindiceret. Svær respirationsdepression med hypoxi og/eller 

hyperkapni, svær kronisk obstruktiv lungesygdom, cor pulmonale, akut svær 

bronkial astma, i k ke - o p i o i d i n d u ce ret para lytisk ileus, gra v i d i tet og amning, 

m o d e rat til svær nedsat leverfunktion. • A d va rs ler og fo rs i g t i g h e d s re g le r : 

Hos personer, der er afhængige af opioider, vil misbrug af TARGIN ® medføre 

markante abstinenssymptomer eller forværring af allerede eksisterende 

abstinenssymptomer. Den største risiko ved opioidbehandling er respirationsdepression. 

Der skal udvises forsigtighed ved administration af TARGIN ® 

til ældre eller svækkede patienter, patienter med opioidinduceret paralytisk 

ileus, svært nedsat lungefunktion, myksødem, hypothyroidisme, Addisons 

sygdom, forgiftningspsykose, cholelithiasis, prostatahypertrofi, alkoholisme, 

delirium tremens, pancreatitis, hypotension, hypertension, allerede eksisterende 

hjerte-karsygdomme, hovedskader (pga. risiko for øget intrakranielt 

tryk), epilepsi eller tendens til krampeanfald samt hos patienter, der er i 

behandling med MAO-hæmmere. Der skal også udvises forsigtighed ved 

administration af TARGIN ® til patienter med let nedsat lever- eller nyrefunktion. 

Det er især nødvendigt, at patienter med svært nedsat nyrefunktion 

monitoreres omhyggeligt. Patienter, der er i langtidsbehandling med høje 

opioiddoser, kan initialt få abst i n e n ss y m p tomer ved skift til TA R G I N ® . 

Sådanne patienter kræver særlig opmærksomhed. Længerevarende brug af 

TARGIN ® kan medføre udvikling af tolerance, hvilket kan føre til brug af højere 

doser for at opnå den ønskede analgetiske effekt. Kronisk brug af TARGIN ® 

kan medføre fysisk afhængighed. Der kan forekomme abstinenssymptomer 

ved pludselig seponering af behandlingen. Hvis behandling med TARGIN ® 

ikke længere er nødvendig, anbefales det at reducere den daglige dosis gradvist. 

TARGIN ® indeholder lactose. • Interaktioner: Forstærket CNS dæmpende 

effekt med stoffer som alkohol, andre opioider, sedativa, hypnotika, antid 

e p re sss i va, sove m i d ler, phenotiaziner, neuro leptika, antihistaminer og 

antiemetika. Der er observe ret klinisk re leva n te ændringer i INR 

(International Normalized Ratio eller Quick-value) i begge retninger hos 

enkeltpersoner ved samtidig administration af oxycodon og coumarin-antikoagulantia. 

• Graviditet: Bør så vidt muligt ikke anvendes. • Amning: Bør 

ikke anvendes. Mærket med trafiktrekant. • Bivirkninger: Meget almindelige: 

Kvalme, sedation, svimmelhed, hovedpine, opkastning, kløe. Almindelige: 

Nedsat, evt. manglende appetit, angst, rastløshed, tremor, vertigo, hypotension, 

rinoré, gaben, abdominalsmerter, mundtørhed, flatulens, pruritus, hudreaktioner, 

hyperhidrose, muskelkramper, muskeltrækninger, myalgi, abstinenssymptomer, 

følelse af at være varm og kold, kulderystelser, asteni, 

humørsvingninger og personlighedsforandringer (f.eks. depression, eufori), 

nedsat aktivite t s n i veau, psyko m o torisk hypera k t i v i tet, agitation, nervø s i te t , 

insomnia, abnorme ta n ker,konfusion, synkope, paræ stesi, dyspnø, hikke, dyspepsi, 

urinretention, dysuri, imperativ vandladning. Sjældne og ikke almindelige 

bivirkninger: Se fuldt produktresumé. • Overdosering: Afhængig af 

anamnesen kan en overdosis af Targin manifestere sig ved symptomer udløst 

af enten oxycodon (opioidreceptor-agonist) eller naloxon (opioidreceptorantagonist). 

Symptomer på overdosering med oxycodon inkluderer miosis, 

respirationsdepression, somnolens som kan udvikle sig til stupor, skeletmuskelslaphed, 

bradykardi og hypotension. I svære tilfælde kan der forekomme 

koma, ikke-kardiogent lungeødem og kredsløbskollaps, hvilket kan resultere 

i dødsfald. Overdosering med naloxon alene er usandsynlig. Behandling: 

Abstinenssymptomer, som er forårsaget af en overdosis med naloxon, skal 

behandles symptomatisk under tæt overvågning. Ved symptomer på en oxycodon 

overdosis kan der indgives en opioidantagonist (f.eks. 0,4-2 mg naloxon 

intravenøst). Indgift af enkeltdoser skal gentages med 2-3 minutters mellemrum 

afhængigt af den kliniske situation. • Farmakologi: Oxycodon og naloxon 

udviser affinitet til kappa-, my- og delta-opioidreceptorer i hjerne, rygmarv og 

perifere organer (f.eks. tarme). Oxycodon indvirker på disse receptorer som 

opioidagonist og giver smertelindring ved binding til de endogene opioidreceptorer 

i CNS. Naloxon er derimod en ren antagonist, der indvirker på alle 

typer af opioidreceptorer. På grund af en udtalt første-passage-metabolisme 

er biotilgængeligheden af naloxon efter oral administration


16 

D E T F Æ L L E S T E M A Å R 

Hjælp mod høfeber 

Apotekernes kommende faglige kampagne 

sætter fokus på rådgivning om og behand- 

ling af høfeber. 

Af Anders Høj Eggers 

Aaaahhtjuuu! Øjnene kan klø, hæve, løbe i vand og 

blive røde. Næsen kan blive stoppet, løbe med vandigt 

sekret, give generende kløe og hyppige nys. Det 

er ikke rart at have høfeber, for allergien kan nedsætte 

livskvaliteten markant. Nogle mennesker med 

høfeber vurderer endda, at deres 

livskvalitet er på niveau med 

patienter med moderat til 

svær astma. I den nye faglige 

kampagne sætter apotekerne 

fokus på høfeber 

og ikke mindst behandling 

og egenomsorg i forbindelse 

med høfeber, fortæller 

farmaceut Helle Jacobsgaard 

fra Danmarks Apotekerforening. 

»Målet med kampagnen 

er at give god og relevant skrankerådgivning 

til kunder med høfeber. De 

skal kunne få relevant støtte til at 

vælge den rigtige behandling og til 

at kunne udføre den rigtige form 

for egenomsorg«, siger hun. 

Kampagnen bliver skudt i gang den 22. marts og 

varer til den 25. april. Apotekerforeningen lægger op 

til, at der bliver arbejdet med skrankerådgivning på 

avanceret niveau. 

Risiko for astma 

Det er af stor betydning, at en person med høfeber bliver 

behandlet optimalt. En dårligt behandlet høfeber 

medfører også øget risiko for astma med nedsat livskvalitet 

til følge. På samme måde som med astmapatienter 

kan man øge kontrollen af høfeberen ved at give 

kunderne en større viden om den. I den forbindelse

kan apoteket spille en aktiv rolle blandt 

andet ved at udrede symptomer. 

Hos nogle mennesker med pollenallergi 

er det åbenlyst hvilken 

form for høfeber, der er tale om. 

Det kan bekræftes, hvis symptomerne 

kun kommer i den aktuelle pollensæson. 

Samtidig vil medicin til høfeber 

kunne afhjælpe symptomerne. Viden om, 

hvad kunden er allergisk over for, har stor 

betydning i forhold til rådgivning om 

allergensanering og muligheder for allergenspecifik 

immunterapi. Apoteket 

kan bidrage med faglig rådgivning 

om, hvordan en behandling kan 

optimeres, og hvordan patienterne 

kan mindske kontakt med 

allergener. Derfor er det en god idé at spørge 

ind til miljøet og de symptomer, som kunden 

oplever, forklarer Helle Jacobsgaard. »Man kan 

spørge, hvor symptomerne er lokaliserede – for 

eksempel i øjne eller næse, om hvordan generne 

er – for eksempel kløe, nysen og pibende vejrtrækning, 

og om der er ledsagende symptomer som 

træthed, koncentrationsbesvær eller smerter«, siger 

hun. Man kan også spørge om, hvornår symptomerne 

opstår. Det kan for eksempel være på forskellige 

tidspunkter af året, eller om det er i forbindelse med 

længere ophold indendørs eller udenfor. Desuden er 

det også vigtigt at få afklaret, om andre i familien har 

høfeber. Hvis en eller flere nære slægtninge i forvejen 

har allergi, styrker det mistanken om høfeber. 

Behandlingsstrategi ved høfeber 

Ud over allergensanering behandles høfeber typisk 

med nasalsteroid og antihistaminer. Målet med behandlingen 

er at reducere eller fjerne høfebersymptomerne 

og risikoen for at udvikle astma. Det er også et 

mål at mindske og målrette medicinforbruget. Nasalsteroid 

er basisbehandling for de fleste, især ved stoppet 

næse. Systemisk behandling med antihistamin er 

velegnet til lette og forbigående tilfælde. Lokaltvirkende 

antihistamin til næsen anvendes til akut symptomlindring 

og lokalt antihistamin til øjne, anvendes ved 

øjensymptomer. Øjendråber med cromoner kan være 

et egnet alternativ til antihistaminøjendråber. 

D E T F Æ L L E S T E M A Å R 

Fakta 

• Høfeber er en kronisk inflammatorisk tilstand 

i næseslimhinden 

• 20 procent af den danske befolkning har høfeber 

• Risikoen for at få høfeber øges, hvis personer i 

den nærmeste familie også har høfeber. 

Gode råd, du kan give til kunderne 

UDENDØRS 

• Brug solbriller eller cykelbriller, så du undgår 

pollen i øjnene 

• Hvis du har allergi over for svampesporer, så 

undgå skoven, hvis vejret er fugtigt 

• Hvis du har allergi over for græspollen, så lad 

andre slå græsplænen 

• Hvis du har allergi over for skimmelsvampesporer, 

så lad andre vende kompostbunken. 

INDENDØRS 

• Undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der oftest 

er flest pollen 

• Brug tørretumbler til at tørre tøj i pollensæsonen 

i stedet for at hænge det ud 

• Har du ventilationsanlæg i dit hus, kan du evt. 

få koblet et pollenfilter til 

• Skyl øjne og næse med isotonisk saltvand, hvis 

du har været udsat for pollen 

• Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du 

ikke får pollen med i seng. 

I BILEN 

• Hold bilens døre, soltag og vinduer lukket 

• Indstil ventilationen på recirkulation 

• Installer eventuelt et pollenfilter i ventilationsanlægget. 

PÅ FERIE 

• Planlæg udenlandsferie nøje, idet pollensæsonen 

starter tidligere i Sydeuropa og senere i de 

nordiske lande. 


17


18 

S A M M E N H O L D 

Fælles oplevelser 

gav bedre trivsel 

Giver det stærkere sammenhold og mere 

holdånd på apoteket, hvis man har været på 

fælles tur til Italien? Ja, lyder det rungede 

svar fra både apotekeren og medarbejderne 

på Ejby Apotek. 

Af Lise Møller Aarup 

Der skal utraditionelle metoder til at takle utraditionelle 

problemer. Ud fra den devise opstod ideen om 

en tur til Italien for hele personalet hos apoteker Niels 

Højlund, Ejby Apotek. Og der var ikke langt fra ord til 

handling. Så efter at have drøftet ideen med et par 

ansatte, foreslog han det for resten af personalet, der 

straks var med på ideen. 

De reagerede med stor glæde og ikke mindst med 

stor overraskelse, fortæller Niels Højlund: »De havde 

troet, at jeg ville præsentere årets sommerudflugt for 

dem, så de kiggede da noget, da jeg spurgte, om de 

havde lyst til en tur til Italien. Flere havde aldrig prøvet 

at flyve før, men de havde heldigvis alligevel mod 

på en tur med kollegerne«, siger apotekeren. 

Behov for forandring 

Forinden lå en periode, hvor Niels Højlund havde 

spekuleret meget over apoteket og dets fremtid, som 

på det tidspunkt havde sin største indtægtskilde fra 

veterinærmedicin. Men da det stod for at skulle liberaliseres, 

lå det på ingen måde i kortene, at det skulle 

blive ved med at være sådan. Derfor valgte apotekeren 

i 2007 at tage hul på at arbejde med en strategi for 

apoteket. Og i den blev det blandt andet beskrevet, 

hvilke mål og værdier, der skulle lede apoteket gennem 

omvæltningen. Et af elementerne var, at personalet 

skulle engageres og have sjove oplevelser – og så 

var det, ideen om en tur til Italien opstod. 

»Overordnet kan man sige, at der altid er behov for 

andre og nye måder at kigge på sin virksomhed og 

sine ansatte på. Og da jeg samtidig gik til italiensk

hos tidligere studievært Bengt Burg var det nærliggende 

at tage fat i ham. Så sammen arrangerede vi turen, 

og Bengt deltog også selv, da han taler sproget flydende«, 

fortæller apotekeren. 

Socialt samvær i højsædet 

Alle medarbejderne ville gerne med, og det blev planlagt 

sådan, at personalet rejste i to hold med to ugers 

mellemrum, fra fredag aften til mandag aften – og så 

passede resten apoteket hjemme. De fløj fra Billund 

til Pisa, hvor de i lejede minibusser kørte til et lille, 

lokalt pensionat i kystbyen Castiglioncello, der ligger 

nogle kilometer syd for Livorno. Hele lørdagen stod 

den på sightseeing og god mad – og igen det samme 

søndag. 

»Det var sådan set også meningen, at vi bare skulle 

hygge os og have det rart sammen. Turen skulle have 

et mere socialt end fagligt tilsnit, og vi snakkede overraskende 

lidt om apoteket. Og i det hele taget var det 

dejligt at være sammen udenfor de vante rammer og 

lære hinanden bedre at kende«, siger han. 

Respekt for hinandens forskelligheder 

Vel tilbage bag skranken i Ejby Apotek er det ifølge 

apotekeren tydeligt, at den fælles oplevelse har været 

godt for alle. »Pengene til sådan en tur har været 

givet rigtigt godt ud, for man kan mærke, at vi er ble- 


vet bedre til at respektere hinanden og udvise større 

forståelse for vores forskelligheder. Turen satte gang 

i en proces, og mange ting i apotekets dagligdag er 

også blevet nemmere, når man nu har et nærmere 

kendskab til hinanden. Man kan sige, at desto bedre 

man er rystet sammen, desto bedre er man rustet til 

turbulens«, siger Niels Højlund. 

Og den erfaring blev der hurtigt brug for. For ganske 

kort tid efter at det seneste hold var retur bag skanken, 

måtte apotekeren desværre afskedige tre ansatte som 

følge af den tabte indtjening på veterinærmedicinen. 

»Vi var meget kede af at miste tre gode kolleger, men 

efterfølgende kan jeg da godt se, at turen har gjort 

den proces nemmere, for den har måske været med 

til åbne medarbejdernes øjne for, at apoteket også er 

en forretning, der skal løbe rundt«, siger han. 

Ejby Apoteks Strategi 2009 

Strategien blev formuleret i 2007, hvor apoteket 

stod overfor store omvæltninger. Visionen 

lyder blandt andet: »Medarbejderne smitter 

hinanden med energi til at løse spændende 

udfordringer«. Målet med turen til Italien var 

at arbejde hen imod denne del af strategien. 


19


20 

FOREX 


Sammenholdet fylder mest 

Som medlem af apotekets festudvalg havde Kirsten 

Christensen og to kolleger sidste år valgt at 

satse lidt højt – og forsøge at overtale apotekeren 

til en sommertur til et slot i Bogense. Derfor 

var overraskelsen så meget desto større, da apotekeren 

i stedet svarede, om de da ikke ville med 

til Toscana. Og det ville de. 

»Vi blev så glade for, at apotekeren ville invitere 

os til Italien. Og i hele perioden op til rejsen 

var der også rigtig god stemning, for vi følte det 

som et skulderklap for vores arbejdsindsats«, siger 

Kirsten Christensen. 

Hun fremhæver især de mange fælles oplevelser 

lige fra turens begyndelse i Billund Lufthavn 

– og det er ikke helt tilfældigt, at det er hendes 

umiddelbare svar på spørgsmålet om de største 

begivenheder. »Selvfølgelig så vi mange, mange 

smukke kirker, pladser og hyggelige restauran- 

ter. Men det er stadig sammenholdet, der fylder 

mest«, siger farmakonomen, der har været på apoteket 

i mere end 30 år. Og alligevel blev hun overrasket 

over, hvor tæt hun kom på kolleger, hun 

har kendt i årevis. 

»Det er jo faktisk ret tankevækkende, at jeg har 

haft kolleger gennem 20 år, som jeg i virkeligheden 

først har lært at kende nu – og kun efter et 

par dage med ren afslapning. Bare det at få lov til 

at sludre uforstyrret, grine og fjolle har gjort en 

kæmpe forskel«, siger hun. 

Efterfølgende kan hun mærke stor forskel på 

stemningen på apoteket før og efter turen. Snakken 

glider ganske enkelt lettere, og der er generelt 

kommet en større tolerance for personalets forskelligheder. 

Og det kan der også være brug for i 

en travl hverdag, for siden hjemkomsten har Ejby 

Apotek fået vokseværk – og er nu blevet lagt sammen 

med Aarup Apotek.

3 gode urter 

at slappe af på 

Lægeurter er planter, som enten kan helbre- 

de, lindre eller forebygge skavanker. Førhen 

har mange af planternes helbredende virk- 

ning ofte været forbundet med overtro hvor 

dokumentation i moderne forstand savnes. 

Nogle af planternes angivelige virkninger 

beskrives nedenfor. 

Af museumsgartner Anemette Olesen 

Baldrian 

I mere end 1.000 år har lægeplanten baldrian (Valeriana 

offi cinalis) været brugt som et mildt beroligende 

middel. Baldrian blev anset for at være en virksom 

plante mod alverdens sygdomme, blandt andet pest, 

gigt og vattersot. Den beroligende effekt, som i dag er 

dokumenteret, skyldes blandt andet indhold af valepotriater, 

som især fi ndes i roden, men også blade og 

blomster kan bruges som afslappende middel. 

Det botaniske navn valeriana er afl edt af ordet valeo 

som betyder »at have det godt«. Baldrian kan bruges 

som et let beroligende middel om dagen og som 

sovemiddel til natten. 

I gamle dage anså man planten for at være et 

værn mod hekse og onde personer, da lugten fra 

roden skulle få ubudne gæster til at vende sig bort. 

På svensk hedder den derfor »venderod«. Lugten vil 

mange sammenligne med fodsved, men i 1500-tallet 

syntes man så godt om duften, at man fremstillede 

parfume af planten, og roden blev lagt mellem tøj i 

klædeskuffer, så tøjet kunne dufte. Baldrian har også 

haft ry for at være et elskovsmiddel og skulle kunne 

vende alt dårligt til noget godt. 

Da katte får store pupiller, hvis de kommer i nærkontakt 

med planten, troede man førhen at planten 

L Æ G E P L A N T E R 

Baldrian 

var god for øjnene. En gammel betegnelse for baldrian 

var »phu«, der netop hentyder til plantens kraftige 

lugt. Den stærke duft har vist sig at være tiltrækkende 

på rotter, og historien om fl øjtespilleren fra Hameln 

forklares ved, at han havde baldrianrødder i lommerne 

som lokkemiddel. 

Planten gror vildt i Danmark på eng og i skov med 

fugtig bund. Planten er høj, og de klare grønne og fl igede 

blade vokser parvis på op til 1,2 m høje stængler. 

Blomsterne er små, rosa og fremkommer i klaser og 

springer ud i slutningen af maj. 


21


22 


Citronmelisse 

Citronmelisse 

Den anerkendte lægeplante citronmelisse (Melissa officinalis) 

er også en velkendt krydderurt. Den er op til 

80 cm høj og er med ægformede og savtakkede blade, 

der har en mild duft af citron. 

Blomsterne er gullighvide og sidder i kranse med 4 

til 12 blomster i hver. Den kaldes også for »honningblomst« 

og »hjertensfryd«. Bier er glade for at hente 

nektar i de små hvide læbeblomster, og det græske 

ord melissa betyder honningbi og hentyder til biernes 

glæde for planten. Navnet »hjertensfryd« skyldes 

plantens angiveligt beroligende virkning på et nervøst 

hjerte. 

Lige siden oldtiden er planten kendt som et styrkende 

og beroligende middel, og i dag bruges den 

også gerne mod nervøs hovedpine, nervøst betingede 

mave- og tarmlidelser samt søvnløshed. Det er 

blandt andet fem beslægtede stoffer som samlet giver 

den virkning, der er typisk for citronmelisse. Det er 

duftolierne citronellal, citral, citrolellol, linalol og geraniol. 

I en ældre dansk urtebog siges der om citronmelisse, 

at den genopliver personer. Urten blev anbefalet 

ved kolik og menstruationsbesvær, og varme omslag 

med blade var brugt som sveddrivende middel. 

Citronmelliseolie blev allerede i oldtiden brugt ved 

betændelsestilstande og er forsøgt anvendt udvortes 

som virusbekæmpende middel blandt andet mod 

herpes. 

Planten er velkendt som krydderi i mad for eksempel 

til fisk og bagværk. Urtete med citronmelisse kan 

forsøges som en søvnbefordrende te til stressede personer. 

Lægen Paracelsus betragtede den som sin yndlingsurt. 

Han sagde om den, at af alle urter her på jorden, 

var det den bedste for hjertet. Duften af citronmelisse 

skulle virke afslappende, blot ved at snuse til planten. 

En citronmelisse i vindueskarmen holder hvide fluer 

væk fra potteplanterne.

Humle 

Humle (Humulus lupulus) er en gammelkendt lægeplante, 

der er brugt gennem århundreder som et sovemiddel, 

der dulmer angst og beroliger ved anspændthed 

og stress, er krampeløsnende, søvnbefordrende 

og virker mod nattesved ved klimakterieforstyrrelser. 

Humles medicinske egenskaber er kendt ligeså længe, 

som man har kendt til brugen af humle ved ølfremstilling 

(ca. år 700). Et stof i humle, der har en beroligende 

effekt på centralnervesystemet, er methylbutanol. 

Ved ølbrygning er det bitterstoffet lupulin, der 

fi ndes i modne humlekopper, som klarer, konserverer 

og fremhæver smagen af øl. Den bitre smag har indfl 

ydelse på fordøjelsen, så humlekopper er også anvendt 

i urtete ved fordøjelsesbesvær. Humlekopperne 

indeholder stoffer som angiveligt virker bakteriedræbende, 

og derfor er humlekopper også brugt på sår. 

Ligeledes indeholder humle østrogenlignende stoffer 

og er brugt i blandt andet antirynkecremer for at gøre 

huden elastisk. Det siges, at kvinder der opholder 

sig for længe op ad humle kan få forstyrrelser i deres 

menstruationscyklus. Humle styrker håret og gør det 

glansfuldt, og i dag skyller man stadig hår med øl for 

at opnå denne effekt. 

Humle er en urteagtig slyngende plante, der kan 

blive syv meter høj. Bladene er parvist modsatstillede, 

femdelte og savtakkede. Blomsten er på hunplanter 

gulliggrønne med gule kirtler. De unge skud kan 

dampes og spises som erstatning for asparges. De tørrede 

stængler blev førhen brugt som høstbindegarn. 

I gamle dage stoppede man hovedpuden med humlekopper, 

når man ikke kunne sove. Så behøvede man 

blot at snuse til pudens indhold for at falde i søvn 

igen. Dette skyldes fl ygtige olier, der frigives fra humlepuden 

og påvirker hjernen gennem lugtcentret. 

Snapsefolket anbefaler, at humlekopper får lov at 

trække i vodka eller snaps. En lille én ved sengetid siges 

at få søvnen til at indfi nde sig i løbet af 10 minutter. Ved 

plantning af humle bør man lade rødderne blive i urtepotten, 

da de kan være aggressive og brede sig. 

Humle 


Der er en lang tradition for at anvende urter 

i medicin over hele verden. Der kan, som 

artiklen viser være store variationer i, hvilke 

sygdomme/lidelser planterne har været anvendt/anvendes 

til. 

I Danmark fi ndes naturlægemidler indeholdende 

baldrian, citronmelisse og humle, 

som er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, 

udelukkende med indikationerne: Lindring 

af uro og søvnbesvær. 


23


24 

I N T E R N E T T E T 

Netsucces 

med apoteket.dk 

På kort tid er antallet af besøgende 

på www.apoteket.dk fordoblet. 

Af Lise Møller Aarup 

Mere end 55.000 danskere var i uge 6 inde på hjemmesiden 

www.apoteket.dk – og det antal er en fordobling 

i løbet af meget kort tid. I webafdelingen hos 

Apotekerforeningen bliver den seneste succes med 

hjemmesiden blandt andet tilskrevet de mange forsøg 

på at give de besøgende noget, de ikke lige havde 

regnet med, forklarer farmaceutisk redaktør, Helen 

Smed: 

»Folk er jo efterhånden så trænede netbrugere, at 

der skal noget ekstra til for at holde på dem, når de er 

landet på en hjemmeside. De skal have noget unikt, 

noget der passer lige præcist til det behov, de har, når 

de klikker sig ind hos os. Vores ide er at give dem en 

grundig og seriøs information – serveret på en sjov og 

let måde«, siger hun. 

Ekstra oplevelser 

Derfor er webafdelingen begyndt at tilbyde ekstra oplevelser, 

så brugerne får lidt mere viden, end de lige 

havde regnet med. Og udgangspunktet er de faglige 

kampagner, der i forvejen foregår på apotekerne, for 

eksempel kampagnerne om det farlige kolesteroltal, 

e-handel og senest rygestop. 

I tilknytning til rygestopkampagnen har webredak- 

tionen blandt andet valgt at oprette et ekspertpanel 

af erfarne rygestopinstruktører fra landets apoteker. 

Og når folk er inde på apoteket.dk for at fi nde ekstra 

viden om rygestop, så er det seneste tilbud en virtuel 

nikotinaftrapper, hvor mere end 1.400 mennesker 

klikkede sig ind på bare de første tre dage, hvor den 

var tilgængelig på apoteket.dk, fortæller farmaceutisk 

redaktør, Hanne Thybo. 

»Det er jo selvfølgelig rart, at folk rent faktisk kan 

bruge det, man laver, til noget. Men ud over at det er 

en stor tilfredsstillelse for os, så er det også nødvendigt, 

at vi har så bred en pallet af faglige, seriøse tilbud 

som overhovedet muligt. Man kan sige, at vores 

ambition er, at på apoteket.dk skal folk få den mest 

valide information hurtigst muligt«, siger hun.

Værktøjer der hjælper 

De to kolleger har desuden sørget for, at brugerne kan 

få mere information via eksempelvis quizzer, links til 

brochurer, illustrationer – og i det hele taget links til 

andre relevante artikler på siden. Der er desuden blevet 

lavet en såkaldt søgeordsoptimering, så surfere får 

nemmere ved at havne på siden, hvis man for eksempel 

googler forskellige ord. Man kan sige, at ved den 

manøvre vil fl ere pile komme til at pege hen mod 

apoteket.dk. 

Og når de klikkende gæster så er kommet ind på 

hjemmesiden, så viser statistikken, at de mest søgte 

elementer er »Find det lokale apotek«, Sygdomsleksikon, 

Medicinhåndbogen og sidst men ikke mindst: 

indgangen til e-handel. 

»Vi er selvfølgelig meget glade for, at folk har fået 

øjnene op for, at vi med apoteket.dk har en brugervenlig 

hjemmeside med et indhold af høj faglig kvalitet 

– akkurat som på apoteket. Vi lægger meget vægt 

på, at brugerne også bliver tilbudt værktøjer, der i det 

daglige hjælper dem til en bedre lægemiddelcompliance, 

som for eksempel vores sms-service. Og så arbejder 

vi da selvfølgelig på at øge besøgstallet på siden«, 

siger Helen Smed. 

I N T E R N E T T E T 

Kampagnen om rygestop 

I kampagneperiodens tre første uger har i alt 

4.000 personer prøvet rygetesten bygget på 

Fagerstrøms test, og 8.000 mennesker har 

klikket ind på temaet om rygestop. 

Spørg eksperten 

Det spænder vidt. Lige fra uskyldige spørgsmål 

om brug af p-piller til mere komplicerede 

udredninger om udenlandsk medicin. 

Sådan er Lars Nørgaards job, når han skifter 

farmaceutkitlen fra Odder Apotek ud med 

tastaturet fra apoteket.dk’s ekspertpanel. Og 

det har han gjort gennem det seneste halve 

år – som et supplement til apoteksjobbet. 

»Det er virkelig sjovt, spændende – og 

ret udfordrende. Når jeg skal svare på folks 

spørgsmål, så er jeg ofte virkelig ude i krogene 

af min faglighed. For alt det jeg svarer, 

skal jeg jo skriftligt dokumentere, så jeg bruger 

en del tid på ekstra opslag i diverse fagbøger 

for at få blandt andet titler og navne 

korrekt«, siger Lars Nørgaard. 

Han får mange spørgsmål, som han typisk 

ikke ville få ude ved skranken. Spørgsmål, 

som måske er lidt svære at stille, eller som 

måske er lidt pinlige. For eksempel om p-piller, 

hvor han på apoteket oplever, at pigerne 

aldrig har noget at spørge om, men i den 

virtuelle rådgivning får han rigtig mange 

spørgsmål om emnet. 

For øjeblikket er de fl este spørgsmål dog 

om rygning, og ligesom med p-piller er det 

mest spørgsmål, man ikke lige har lyst til at 

dele med resten af apoteket, blandt andet 

spørgsmål om, hvordan man som gravid 

nemmest bliver rygeafvænnet uden at komme 

til at skade fostret. 


25

Clopidogrel og PPI kan 

være en livstruende cocktail 

Canadiske studier har vist, at de fleste protonpumpeinhibitorer 

(PPI) kan ophæve clopidogrels (Plavix) effekt 

og føre til re-infarkt. 

Clopidogrel er en prodrug, der i leveren metaboliseres 

til den aktive form via cytP450 isoenzymer, hvor 

varianten 2C19 spiller en afgørende rolle. Hos knap 

en tredjedel af europæere (for afrikanere og asiater er 

det henholdsvis 40 og 50 procent) vil denne variant 

blive hæmmet ved en samtidig indgift af PPI, hvilket 

medfører at clopidogrels virkning udebliver. Risikoen 

for re-infarkt er 27 procent højere end når clopidogrel 

tages alene. 

Mavesårsmidler tages ofte i forbindelse med det 

trombocytfunktionshæmmende clopidogrel, da det almindeligvis 

kan give mavegener. 

Mens FDA og de berørte producenter forsker videre 

i sagen, anbefales det at anvende pantoprazol (Pantoloc), 

hvis en PPI’er er påkrævet, da denne ikke har 

ovennævnte interaktion. De ældre mavesårsmidler, 

H2-receptor-blokkerene, kan alle anvendes. 

Da mavesårsmidler kan købes i håndkøb, er det mest 

sikkert at undgå PPI´erne til Plavix-brugere! Ranitidin 

vil være et godt og sikkert valg (Medscape-viewarticle 

587590/587356). re 

Stor uvidenhed om kosttilskud 

Tre ud af fem danskere indtager dagligt et eller flere 

kosttilskud, men kun hver femte kender forskel på 

kosttilskud og naturlægemidler, viser en undersøgelse 

fra Forbrugerrådet. Naturlægemidler hører under Lægemiddelstyrelsen 

og er på baggrund af særlige krav til 

dokumentation godkendt til at behandle lettere sygdomme 

– det er kosttilskud ikke. Kosttilskud er beregnet 

på at supplere den daglige kost – ikke at forebygge eller 

behandle sygdomme. Men da mange forbrugere ikke 

kan kende forskel på kosttilskud og naturlægemidler, 

risikerer de ifølge Forbrugerrådet at blive snydt, fordi 

de tror, at det produkt, de køber, har ernæringsmæssig 

relevans for dem eller kan behandle lettere sygdom. Og 

i værste fald kan kosttilskudsproduktet have en skadelig 

effekt i kombination med medicin, uden at forbrugerne 

har fået viden om det, advarer Forbrugerrådet i 

Jyllands-Posten lma 

R U B R I K S T O F 

Medicin.dk – nu med advarsler 

Hjemmesiden Medicin.dk skal fremover også rumme 

ny information om lægemidler, som har været involveret 

i alvorlige medicineringsfejl – det vil sige fejl, der 

har ført til død, alvorligt funktionstab eller hospitalsindlæggelse. 

Informationen kan integreres i EPJ-, lægepraksis- 

og apotekssystemer. »Det betyder, at man som 

læge, sygeplejerske eller apoteker kan få patientsikkerhedsdata 

integreret i sit edb-system, så man bliver 

advaret, når man ordinerer, doserer eller udleverer et 

præparat, der har været involveret i en alvorlig fejl«, 

siger overlæge, dr. med. Court Pedersen, som er ansvarshavende 

redaktør på Medicin.dk. lma 

Ny organisation for farmakologer 

Landets farmakologer har netop fået et fælles talerør, 

idet de kort før jul dannede en paraplyorganisation. 

Den hedder Dansk Selskab for Farmakologi og har omkring 

1.500 medlemmer. Sekretariatet er placeret ved 

Klinisk Farmakologi på Syddansk Universitet, og tidsskriftet 

Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology 

støtter organisationen økonomisk. 

»Den akademiske verden er jo meget individ-orienteret, 

og derfor har vi ikke tidligere haft en fælles organisation. 

Nu har vi et samlet udgangspunkt, og det 

skulle gerne give os mulighed for at styrke de forskellige 

former for farmakologi. I sidste ende handler det 

om at sikre udviklingen af bedre lægemidler til gavn 

for patienterne, understreger Kim Brøsen, professor fra 

Forskningsenheden for Klinisk Farmakologi ved Syddansk 

Universitet. lma 


27


28 


Medicinreklamer på vej 

Trods stærk modstand fra interesseorganisationer over 

hele Europa vil EU-kommissionen stadig give medicinindustrien 

lov til at reklamere direkte over for forbrugerne 

og patienterne. Det fremgår af et endeligt forslag 

til et direktiv, som blandt andet EU-parlamentet 

nu skal tage stilling til. Det skriver Jyllands-Posten. 

I dag er det forbudt for medicinselskaber at reklamere 

for receptpligtige lægemidler, fordi man frygter, 

det vil føre til et misbrug og for stort forbrug af 

medicin. Men medicinselskaberne har længe forsøgt 

at få lov at henvende sig direkte til patienterne for 

med deres egne ord at informere om lægemidlerne. 

De afviser, at de vil reklamere, men kun informere. 

Argumentet fra den europæiske medicinbrancheorganisation 

EFPIA er, at medicinselskaberne kender produkterne 

bedst, og derfor er det dem, der har den mest 

korrekte information. Samtidig er fejlmedicinering et 

stort problem. EU-kommissionen giver industrien ret, 

idet det nye forslag giver selskaberne delvist lov til at informere, 

nemlig i sundhedsrelaterede medier. Det omfatter 

dog ikke kun fagtidsskrifter, men også for eksempel 

sundhedstillæg i almindelige aviser. »Derfor mener 

vi ikke, at forslaget regulerer nok. Vi frygter, at industrien 

vil bruge det til at reklamere for sine produkter, 

og så vil patienterne gå ned til deres læge og lægge pres 

på ham eller hende for at få medicinen«, siger Ilaria 

Passarani, sundhedspolitisk talsmand for den europæiske 

forbrugerorganisation BEUC. De frygter, at informationen 

eller reklamerne vil sygeliggøre forbrugerne 

og eksempelvis få dem til at kræve det, som hun kalder 

livsstilsmedicin mod blandt andet fedme, impotens og 

lignende. ahe 

Bestil pillepas online 

Fra midten af januar kunne apotekets kunder via apoteket.dk 

bestille online pillepas på alle danske apoteker 

og apoteksfilialer. Pillepasset skal bruges, hvis man 

medbringer lægemidler med euforiserende virkning på 

rejser til Schengen-lande eller lande, der er omfattet af 

ordningen. 

Pillepasset gælder højst 30 dage, er gratis og fås på 

apoteket. lma 

Varmen giver flere pollen-allergikere 

På bare ti år er antallet af pollenallergikere strøget i vejret, 

ligesom pollensæsonen for mange træarter siden 

1977 er udvidet med fire uger. Og en stor del af skylden 

for pollenproblemerne har klimaforandringerne, som 

har gjort vores klima mildere. Det siger meteorolog 

Alix Rasmussen fra Danmarks Meteorologiske Institut 

til bladet Samvirke: 

»Der er en klar sammenhæng mellem pollenmængderne 

og klimaet. Det varmere vejr og de stigende 

mængder CO2 i luften betyder, at træer og planter generelt 

vokser bedre og sender flere pollen ud i luften. 

Det er igen medvirkende til, at flere og flere får pollenallergi«. 

Den anden del af forklaringen på allergiudbruddet 

er, at vi i de seneste 50 år har plantet mange 

flere træer, skriver bladet. lma 

Danskerne dropper 

medicin af frygt for bivirkninger 

Frygt for bivirkninger nævnt på indlægssedler, afskrækker 

hver tredje patient fra at tage deres medicin. Det viser 

en ny dansk undersøgelse, offentliggjort i Ugeskrift 

for læger, skriver Dagens Medicin. 79 procent læser altid 

eller ofte indlægssedlerne i deres medicin, og ud af 

dem lægger 77 procent især vægt på bivirkninger. Konsekvensen 

er, at knap en tredjedel af patienterne lader 

helt være med at tage deres medicin. Det konkluderer en 

ny dansk undersøgelse, som bygger på spørgeskemasvar 

fra 111 patienter hos en praktiserende læge i en forstad 

til København. Undersøgelsen viser, at en tredjedel af 

patienterne har svært ved at læse eller forstå indholdet 

af indlægssedlerne. Det får forskerne bag undersøgelsen 

til at understrege vigtigheden af, at fremtidige undersøgelser 

fokuserer på, hvordan man skriftligt kan informere 

læsbart, forståeligt og korrekt uden at skabe frygt. 

Medicinstuderende Anna Horwitz og overlægerne Lene 

Reuther og Stig Ejdrup Andersen fra Bispebjerg Hospital 

står bag undersøgelsen og understreger, at tallene ikke 

kan give et landsdækkende billede af patienters forhold 

til indlægssedler og medicin. 

De påpeger dog, at deres resultater lægger sig tæt op 

ad tidligere undersøgelser. ahe

Danskerne tager mere medicin 

Danskerne har skruet ned for alkohol, smøger og fedt. 

Til gengæld har vi et stigende medicinforbrug. Det 

viser tal fra Danmarks Statistiks nyudkomne rapport 

»Danmark i tal 2009«. Hvor omkring 40 procent af den 

voksne befolkning i dag regelmæssigt bruger medicin, 

så var procentdelen helt nede på 30,6 i 1994 og 34 i 

2000. De 40 procent inkluderer både håndkøbs- og receptpligtig 

medicin. 

De medicintyper, vi danskere køber mest af, er: Smertestillende, 

blodtrykssænkende medicin, naturlægemidler, 

hjertemedicin, astmapræparater, hudlægemidler, 

nervemedicin og antibiotika. Rapporten skelner 

mellem regelmæssig brug af medicin og køb af medicin 

inden for en 14-dages periode. 61,3 procent af os 

køber medicin i løbet af en 14-dagesperiode – her var 

størstedelen receptpligtig medicin. lma 

P-piller kan øge astmarisiko 

Brug af p-piller kan øge risikoen for astma, viser en 

omfattende undersøgelse, hvor 5.791 kvinder i Norden 

er blevet testet. Undersøgelsen viste, at kvinderne, 

der bruger p-piller, har en 42 procent højere risiko for 

at få astma end kvinderne i kontrolgruppen. Samtidig 

peger en britisk undersøgelse på, at også fosteret er udsat 

for en betydelig astmarisiko. Her er det moderens 

eksponering for trafikforurening, typisk i storbyer, der 

er den skadelige faktor, skriver dr.dk. lma 

Forsikringsforeningen for 

Farmaceuter i Danmark 

Ferieboliger 

Efter at der er trukket lod til Forsikringsforeningens 

ferieboliger for sommer- og efterårssæsonen er der 

endnu ledige perioder. 


Brug af nerve- og sovemedicin 

falder efter køreforbud 

Forbruget af nerve- og sovemedicin er faldet med 21 

procent på et år. Faldet, der er sket fra november 2007 

til november 2008, er det største, der hidtil er registreret. 

Et af de initiativer, som har været med til at nedsætte 

forbruget, er Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination 

af lægemidler, som foreskriver, at folk, der er 

under påvirkning af benzodiazepiner ikke må køre bil, 

fordi det øger risikoen for ulykker. 

»Det har virkelig rykket noget, at Sundhedsstyrelsens 

udgav en vejledning om, at man ikke må køre bil, hvis 

man tager benzodiazepiner. Det har virkelig gjort indtryk,« 

siger afdelingslæge på Institut for Farmakoterapi 

Niels Heebøll-Nielsen, skriver Dagens Medicin. Sundhedsstyrelsens 

vejledning trådte i kraft 1. juli 2008 og 

indebærer blandt andet, at hvis en benzodiazepinpatient 

har brug for fast længerevarende behandling, kan 

det medføre indskrænkninger i kørekortet, når det skal 

fornyes, udvides eller generhverves. 

Niels Heebøll-Nielsen fortæller, at ud over Sundhedsstyrelsens 

regel om trafiksikkerhed har en række 

andre initiativer været med til at nedbringe forbruget. 

»Vi har længe kunnet registrere en nedgang, og det har 

blandt andet noget at gøre med, at vi har omtalt problemet 

med benzodiazepiner kraftigt og meldt ud, at 

der skulle ske noget. Derudover har vi udformet og udsendt 

over 100.000 pjecer til patienter, til lægehusets 

personale og til lægerne«, siger han. ahe 

Gå ind på Forsikringsforeningens hjemmeside www. 

farmaceutforsikring.dk under sommerhuse og se på 

kalenderen, hvilke perioder, der stadig er ledige. 

Er du interesseret så send hurtigst muligt en ansøgning 

via hjemmesiden. Jette Schmidt Hansen 


29


30 


Bevillinger 

Apotekerbevillinger 

opslået 

København Nørrebro Apotek fra 

den 1. juli 2008. 

Aabenraa Løve Apotek fra den 1. 

maj 2009 (genopslag). 

Supplerende bevilling 

– udnævnelse 

Bogense Apotek: Apoteker Tove 

Drikkjær, Nyborg Apotek. 

Ny fi lial 

Ølby apoteksudsalg er pr. 1. marts 

2009 omdannet til fi lial af Køge 

Boholte Apotek. 

Fødselsdage 

90 år 

12. april 2009: Apoteker Ruth Madsen, 

Vejle, tidligere Kibæk Apotek. 

80 år 

21. marts 2009: Apoteker Søren 

Tage Isager, Tarm, tidligere Tarm 

Apotek. 

12. april 2009: Apoteker Ib Andersen, 

Odense, tidligere Odense 

Apoteket Bryggergården. 

70 år 

21. marts 2009: Apoteker Else 

Bruunsgaard Johannsen, Skørping, 

tidligere Sindal Apotek. 

3. april 2009: Apoteker Kirsten 

Bladbjerg-Larsen, Hjørring, tidligere 

Hirtshals Apotek. 

60 år 

29. marts 2009: Apoteker Grete 

Kirstine Kristensen, Struer Apotek. 

13. april 2009: Apoteker Lis Ellinor 

Jensen, Borup Apotek. 

14. april 2009: Apoteker Bodil Møller 

Christensen, Kolding Sønderbro 

Apotek. 

19. april 2009: Apoteker Niels 

Hamborg-Jensen, Helsingør Stengades 

Apotek. 

50 år 

17. april 2009: Apoteker Helle 

Steen Sørensen, Herning Østergades 

Apotek. 

Generalforsamlinger 

2009 

Generalforsamling i Danmarks 

Apotekerforenings datterselskaber 

holdes torsdag den 16. april 2009 

i foreningens lokaler, Bredgade 

54, København K. 

Generalforsamling i Danmarks 

Apotekerforening holdes onsdag 

den 13. maj 2009 i Dansk Design 

Center, H.C. Andersens Boulevard 

27, København.

● 

 

●

DDB Denmark 

Al henvendelse til: 

Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K

Nr. 3 – marts 2009

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?