Spejdere, stilhed og Jylland – gys! - Det Danske Spejderkorps

BROEN MAGASIN
At tilbringe fire dage sammen med en gruppe unge
fra Burma er noget af et kulturmøde; det erfarede
vi på en intens rejse til det nordlige Thailand i
efterårsferien. En sådan oplevelse bekræfter virkelig
én i, at spejderarbejde rent faktisk gør en forskel.
TEKST Johanne Valbjørn Gydesen, Spejderhjælpens unge arbejdsgruppe
FOTO Victor Kjellerup Juhl, Spejderhjælpens unge arbejdsgruppe
Den tværkorpslige fond
Spejderhjælpen støtter i øjeblikket
et uddannelsesprojekt i
samarbejde med Folkekirkens
Nødhjælp, som skal sikre
skolegang til unge burmesiske
karenere, der lever i grænselandet
mellem Burma og
Thailand.
”Hvorfor har I hele tiden tørklæder på – er det fordi
politiet vil arrestere jer, hvis I tager dem af?”
Udsagnet er på ingen måde en joke, men derimod et
helt seriøst spørgsmål stillet af en ung lærerstuderende
fra Burma. Vi mødte ham på grænsen til Burma, da jeg
og 5 andre unge DDS’ere i oktober var i det nordlige
Thailand for at lave research til Spejderhjælpens
aktiviteter på Spejdernes Lejr 2012.
En anden hverdag
Hverken han eller nogle af de andre unge, vi mødtes
med, havde hørt om spejdere før, og alle er de vant
til en hverdag på evig flugt fra det burmesiske militær.
Så deres virkelighed taget i betragtning måtte det jo
forekomme som en selvfølge, at det danske politi ville
komme efter os, hvis vi tog vores tørklæder af.
Det gjorde vi dog sjældent, for vi var jo af sted som
spejdere. Men når vi gjorde, skete der ikke noget, for
heldigvis er det ikke sådan for os danskere, at vi er
underlagt militærdiktatur. Men desværre er det sådan
i Burma. Den unge lærerstuderende er karener, og
dermed tilhører han en af Burmas største etniske
minoriteter på anslået 5-8 millioner mennesker,
som i årevis har været undertrykt og forfulgt af det
burmesiske militærstyre.
Oplevelser og refleksioner
En gruppe af disse karenere boede vi sammen med
i fire dage, lige ved siden af den flod, der fungerer
som grænsen mellem Burma og Thailand. Det var fire
intense dage med utroligt mange indtryk, og det var
ikke altid lige let at forstå hinanden. Der viste simpel leg
sig at være en helt utrolig isbryder – især ”Banke Bøf,”
som alle var helt vilde med, men også det at danse om
bambus-juletræet kan fjerne meget af genertheden.
Det beviste, at selv om to grupper vidt forskellige unge
kan have svært ved at forstå hinanden, er smilene den
hurtigste vej at nå hinanden på.
Noget af det, som gjorde særligt indtryk på os, var
karenernes mentalitet. De besidder en livsglæde og
en fællesskabsfølelse, som måske netop er forstærket
af, at de i årtier har været forfulgt. Selv om de kommer
fra og er opvokset i Burma, har de ikke noget forhold
til landet og kalder sig ikke for burmesere. Nej, de
NR. 4 2011
Seks unge spejdere fra Det Danske Spejderkorps
var i oktober i det nordlige Thailand, lige på
grænsen til Burma, for at lave research til
Spejderhjælpens aktiviteter på Spejdernes Lejr.
Spejderhjælpen støtter i år karenerne, et burmesisk
folkefærd, der undertrykkes af Burmas militærstyre.
24 25