Spejdere, stilhed og Jylland – gys! - Det Danske Spejderkorps

Bear Grylls Spejdernes Superhelt
Mød De Sorte Spejdere
”Spejdere, stilhed og Jylland – gys!”
Alt om Korpsrådsmødet
- hvem blev valgt, hvad
besluttede vi, og hvor
skal vi hen?
NR. 4 2011

BROEN MAGASIN
3: Nyt fra Spejdercheferne
4: Nyheder
6: Det besluttede vi på
Korpsrådsmødet 2011
8: Bliv klogere på den nye udviklingsplan
10: De bedste øjeblikke fra Korpsrådsmødet
12: Spejdernes superhelt – Bear Grylls
16: Nyt fra udstyrsfronten
18: Kan du huske Spejdernes Lejr 2012?
20: De Sorte Spejdere med i Holstebro
22: Tager vi klanarbejdet seriøst?
24: Burma – hvor virkeligheden er en anden
28: Friluftsekspressen kører
30: Det vidste du ikke om
Det Danske Spejderkorps
31: Spejderjobs
32: Bennis Bagside
Broen Magasin er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps
Forside: Spejderchefen fra England, Bear Grylls, på vej op gennem et vandfald under optagelserne til Ultimate Survival. Et program der er set af over 1,2 milliard
mennesker verden over. Foto: Discovery Channel Redaktion: Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. Redaktør) og Peter K. Maul Layout: FolkmannDesign
A/S Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Als Offset, ApS, ISO 14001 miljøcertificeret. Se deadlines for korpsets trykte udgivelser: Broen
Magasin, TRACK, SpejderSnus og Broen Korpsbrev på dds.dk. Bemærk: Artiklerne i Broen Magasin dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets
synspunkter. Broen Magasin bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på
forhånd. Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i
DDS-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.
Det Danske Spejderkorps Korpskontoret ■ Arsenalvej 10 ■ 1436 København K ■ Tlf.: 32 64 00 50 Redaktionen redaktionen@spejder.dk
DDS generelt: info@dds.dk ■ www: spejder.dk & dds.dk ■ Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99
Spejdernes Lejr er lige på trapperne, og vi glæder os
helt vildt.
Alle os, der er aktive i de lokale grupper, mærker, at
lejren er tæt på. Gennem samarbejdet i kommunerne,
de såkaldte kvartersmøder, er kommunale
spejdernetværk ved at blive mobiliseret frem mod
lejren. Og vi håber, I fortsat vil styrke det samarbejde.
Fem spejdergrupper, der står sammen, har nemmere
ved at råbe kommunen op end fem, der kæmper hver
for sig. I Aarhus kommune er samarbejdet nu blevet
så stærkt, at de har ansat en projektleder til at få flere
børn ind i vores bevægelse. Og i Holstebro har vi
fået 800.000 til at styrke spejderarbejdet i et socialt
boligområde.
De sorte spejdere skal med
Når vi mødes i Holstebro til sommer, vil vi få en
oplevelse for livet. Vi vil opleve en lejr, der i størrelse
og ambitionsniveau overgår alt det, vi hidtil har kendt.
Når vi sidder foran den store scene til åbningsshowet,
vil De Sorte Spejdere, Anders Lund Madsen og Anders
Breinholt, byde os velkommen og guide os igennem et
festfyrværkeri af spejderstemning.
Lejren har åbnet for forhåndstilmeldingen, og
tilmeldingerne er strømmet ind, så husk at klikke jer ind
på 2012.spejderne.dk, og meld jeres grupper til. Det
bliver fantastisk!
Gruppen som grundsten
Vi ønsker at udvikle attraktive grupper, med holdånd
i ledergruppen, ambitioner for gruppens fremtid og
masser af spejdere, der får et stærkt fundament for
fremtiden.
Gruppen er i Det Danske Spejderkorps det primære
rum for aktivitet, personlig udvikling, fællesskab og
formelt medlemskab. Gruppen er dermed også den
afgørende enhed for virkeliggørelse af Det Danske
Spejderkorps’ formål. Det Danske Spejderkorps’
mulighed for at påvirke børn og unge og samfundet
afhænger af gruppernes tilstand og muligheder for
udvikling.
Vi har prioriteret den direkte støtte til grupperne.
Fire fremragende konsulenter, et rejsehold og et
inspirationshold har besøgt landets grupper og hjulpet
dem med deres udvikling. Det er en sti, vi vil fortsætte
ad i de næste år. Med fokus på decentral uddannelse
og en forenkling af administrationen, så grupperne kan
koncentrere sig om det, det hele handler om – bedre
og mere spejderarbejde. Derfor vil vi skabe et nyt
hovedudvalg. Det kommer til at hedde DDS Gruppeliv
og bliver den største satsning i de kommende år.
96% har nu en udviklingsplan
I dag har 96% af alle grupper i Det Danske
Spejderkorps en udviklingsplan – det er super flot.
Nu er vores fælles udfordring at komme fra plan til
virkelighed. Fra tanke til bedre spejderarbejde. Og
grupperne er allerede godt i gang. Nørrebrospejderne
er fx vokset fra 26 medlemmer til 78 gennem synlige
aktiviteter i bybilledet, god forældreopbakning og en
stærk udviklingsplan.
Vi glæder os til at udvikle Det Danske Spejderkorps
sammen med alle jer, der landet over er med til at gøre
en forskel for de kommende generationer.
Morten og Marianne
NR. 4 2011
2 3
FOTO Mads Danquah

BROEN MAGASIN
Knivloven ser ud
til at blive ændret
Det ser ud til, at knivloven ikke består i sin nuværende form, efter
at regeringen sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance er
blevet enige om at ændre den. Knivloven afskaffes ikke, men
der bliver formentlig indgået en aftale om at ophæve den del af
knivloven, som automatisk udløser syv dages fængselsstraf til
alle, der ulovligt bærer kniv.
Spejdere må bære kniv på vej til eller fra spejder
Det blev allerede sidste år afgjort, at fiskere, håndværkere og
spejdere godt må ”gøre ophold” undervejs med deres knive, ”hvis
dette ud fra en samlet vurdering af omstændighederne må anses
for rimeligt”. Det vil altså sige, at man ikke bliver straffet for at
gå rundt med en kniv på et offentligt sted, når man eksempelvis
er på vej til eller fra spejderlejr. Knivloven har voldt mange
problemer for friluftsfolk og spejdere, der har været usikre på,
hvornår de måtte bære kniv.
Børnenes ”grundlov”
fylder 22 år
Den 20. november 1989 vedtog FN Børnekonventionen, der er
skrevet for at sikre børn helt basale rettigheder, og i dag har over
190 lande skrevet under på konventionen. På Korpsrådsmødet
støttede de delegerede op om, at Korpsledelsen skulle kunne
udtale sig i sager, der har relevans for Børnekonventionen.
Børnekonventionen fastslår, at børn og unge i hele verden har
ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Børn, der kender
sine rettigheder, kan bedre være med til at sikre, at de bliver
overholdt.
Men det er ikke kun i verdens fattigste lande, at der er behov for
at oplyse om børnenes rettigheder. Danske børn oplever også
fattigdom, overgreb, vold og mobning. Og ifølge en undersøgelse
fra 2010 er danske børn dem, der kender mindst til deres
rettigheder, sammenlignet med børn i de andre nordiske lande.
På Korpsrådsmødet blev der støttet op om Korpsledelsens
beslutningsforslag B2 – et forslag, der lagde op til, at
Korpsledelsen også fremover aktivt skulle kunne udtale sig i
aktuelle sager, der bl.a. har at gøre med Børnekonventionen
og FN’s menneskerettigheder. Det Danske Spejderkorps er i
forvejen repræsenteret i bestyrelsen for UNICEF Danmark, og de
rettigheder og værdier, som bl.a. menneskerettighederne står for,
spiller i dag en central rolle i det globale spejderarbejde.
Danmarks største outdoorbutik
SpejderSport åbnede i november deres hidtil største butik ved
Østerport i København. De godt 800 kvadratmeter skal ikke
kun fremvise varer, men også inspirere kunderne til at afprøve
dem og tilbyde oplevelser, så eventyret allerede begynder i
butikken. Butikken har bl.a. en otte meter høj klatrevæg udformet
i klippelignende strukturer, plads til at afprøve liggeunderlag på
forskellige naturtro underlag, en vandresti, der kan hjælpe med at
finde det rigtige fodtøj og meget andet.
Gearet afprøves i butikken
”Med vores butik vil vi gerne give folk oplevelsen af, at de allerede
er på tur, idet de træder ind i butikken”, fortæller John Lange,
direktør i SpejderSport. ”I mange outdoor-butikker kan man ikke
prøve gearet, før man er på tur med det. Det vil vi gerne prøve
at lave om på”, fortæller John Lange. Man kan derfor også teste
gps’er og brændere i den nye butik. ”Vi vil gerne give kunderne
det bedste udgangspunkt for selv at teste udstyret, inden de tager
det med på tur”, fortæller John Lange.
NR. 4 2011
4 5

BROEN MAGASIN
TEKST Dennis Maigaard
FOTO Jan Vestergård og PTH / Fotogruppen
Korpsledelsen 2009-2011. Medlemmer set fra venstre mod højre startende bagest: Erik Aabjerg Friis, Thomas
Brøgger, Robert Kjellerup Andersen, Jørgen Svenstrup, Karen Vejby, David Hansen, Marianne Karstensen,
Morten Kerrn-Jespersen, Alice Linning, Louise Lennon, Annesofie Bjerre og Mia Rangholm Varming 2010 2011
I weekenden fra den 12.-13. november var 650
spejdere fra hele landet til Korpsrådsmøde. Til dels
for at lade sig inspirere, deltage i workshops og blive
klogere – men først og fremmest for at stemme om
fremtiden for Det Danske Spejderkorps.
Korpsrådsmødet er rygraden i det medlemsdemokrati,
som er en af grundpillerne i Det Danske Spejderkorps.
Det er her, at medlemmerne og grupperne får deres
stemme hørt én gang årligt, når Korpset love og regler
skal vedtages. Samtidig bliver der hvert andet år stemt
om pladserne i Korpsledelsen.
Kursen blev sat
Foruden de rent lovtekniske spidsfindigheder skulle der
på Korpsrådsmødet også nikkes godkendende til den
kurs, som Korpsledelsen har stukket ud for Det Danske
Spejderkorps over de kommende to år.
De 431 stemmeberettigede vedtog udviklingsplanerne
fra 2011 til 2013 med en enkelt tilføjet ændring, der slår
fast, at korpsets opgave er at støtte ledelserne af de
450 grupper i at skabe attraktive grupper med fokus
på trivsel, forenkling, vækst og videndeling. Overordnet
fokuserer udviklingsplanen på fire hovedområder, som
er; lederudvikling, attraktivt program, gruppeliv og
stærke aktører i samfundet.
Foruden godkendelsen af udviklingsplanerne blev
der også stemt for budgettet for 2012, der skal sikre
rammerne for, at det besluttede kan føres ud i livet.
Heriblandt blev kontingentet for 2012 fastsat til 291
kroner.
En ny Korpsledelse blev søsat
I år var et af de år, hvor der skulle sættes navne og
ansigter på den nye Korpsledelse, der skal forme
visionerne for Det Danske Spejderkorps de næste
to år. I de foregående to år har elleve dedikerede
spejdere brugt tid og hjerteblod på at føre Korpsets
udviklingsplan fra tanke til handling – og for nogens
vedkommende var det blevet tid til, at al den gode
spejderenergi skulle finde andre steder at komme til
udtryk.
På valgdagen om søndagen blev spejdercheferne
Morten og Marianne genvalgt – og de ti pladser i
Korpsets øverste ledelse blev fordelt.
Mere nærvær
Korpsrådet besluttede desuden en stribe forslag til
lovændringer, der alle sammen tilsigter at optimere den
måde, Det Danske Spejderkorps opererer på.
I lovforslag L1 blev der, med overvældende flertal,
vedtaget en procedure for, hvordan man sikrer, at
divisionsledelserne bliver inviteret til gruppernes
grupperådsmøder. Et led længere oppe blev der i
forslag L2 ligeledes vedtaget en procedure, som skal
sikre, at divisionslederne ligeledes sørger for at invitere
Korpsledelsen til divisionsrådsmøder. Overordnet
Korpsledelsen 2011-2013. Medlemmer set fra venstre mod højre startende bagest: Erik Aabjerg Friis, Karen
Vejby, Rasmus Jensen, Jørgen Svenstrup, Katja Salomon Johansen, Christine Fribert, Mia Rangholm Varming,
Ulrik Grønbjerg Andersen, Julie Rasmussen, Marianne Karstensen (Spejderchef), Morten Kerrn-Jespersen
(Spejderchef) og Søren Eriksen
har disse regler haft som mål at skabe større
sammenhængskraft i korpset.
Anerkendelse af arrangementer og centre
Korpsrådet besluttede i 2009 nogle ændringer af
lovene, som giver mulighed for formelt at anerkende
store spejderarrangementer og centre som enheder
i Det Danske Spejderkorps. Adventurespejd-løbet
Solaris er fx et anerkendt arrangement under Det
Danske Spejderkorps. Tre fremsatte forslag, som
alle blev vedtaget af de delegerede, rettede op på
uklarheder og sikrer, at formuleringerne nu er helt
korrekte.
Spørgsmålet om WAGGGS og WOSM
Hvorvidt pigerne i Det Danske Spejderkorps skal
meldes ind i World Organisation of the Scout
Movement var ligeledes et spørgsmål, som de
delegerede skulle tage stilling til i henhold til
beslutningsforslag B1. Her har diskussionen været,
hvorvidt en indmeldelse af pigerne i WOSM ville
svække WAGGGS i deres arbejde med at sikre
kvinders rettigheder rundt omkring i verden. Her vedtog
man en formulering, der forpligter Korpsledelsen til –
efter aktiv dialog med grupper og divisioner – på et
korpsrådsmøde senest i 2013 at fremlægge et forslag
om, hvorvidt Det Danske Spejderkorps’ piger skal være
medlemmer af WOSM.
Fokus på menneskerettighederne
I beslutningsforslag B2 havde Korpsledelsen lagt
op til, at man med udgangspunkt i Det Danske
Spejderkorps’ store erfaring i arbejdet med børn skulle
kunne udtale sig i aktuelle sager, der vedrører FN’s
menneskettigheder samt børnekonventionen.
De delegerede besluttede at bekræfte Korpsledelsens
mandat til at udtale sig på vegne af Det Danske
Spejderkorps i sager, hvor vores måde at arbejde
med børn og unge på kan have relevans i forhold til
menneskerettigheder og børnekonventionerne.
Klar til at tage fat
Ovenstående beslutninger har udstyret den nye
Korpsledelse med de værktøjer, de skal bruge
til sammen med medlemmerne af Det Danske
Spejderkorps og spejdere verden over at tage fat på
arbejdet med at bygge en bedre verden.
De genvalgte spejderchefer, Morten Kerrn-Jespersen
og Marianne Karstensen, sender en varm og inderlig
tak til den afgående Korpsledelse, som med deres
ildhu og dedikerede arbejde de sidste to år har skabt
grobund for det arbejde, som nu forestår. Her skal de
nye kræfter samle tråden op og fortsætte arbejdet med
at realisere de fælles mål om, at grupperne skal gå
styrket ind i fremtiden.
Det er en forventningsfuld ny Korpsledelse, der er
blevet sammensat, der glæder sig til at sigte mod flere
nye ambitiøse mål for Det Danske Spejderkorps.
NR. 4 2011
6 7

BROEN MAGASIN
Vi tror i Det Danske Spejderkorps på det gode
spejderarbejde som metode til at udvikle børn
og unge til initiativrige, kreative, ansvarlige og
handlekraftige mennesker. Vi forbedrer samfundet
ved at udvikle børn og unge gennem oplevelser
i spejderlivet. Når vi er så fast overbeviste om
dette, så betyder det også, at vi må tage ansvar
for at blive endnu flere spejdere. Langt flere børn
og unge fortjener nemlig at være med i vores
udviklende fællesskab – og samtidig får vi et bedre
spejderarbejde ved at være flere.
FOTO Korpsledelsen
FOTO Mads H. Danquah
Vi bliver flere ved at hæve kvaliteten af vores
spejderarbejde, så flere oplever, at det er værdifuldt at
være spejder, og vi bliver flere ved at invitere flere til at
starte i vores spejder-grupper. Bedre spejderarbejde
giver nemlig flere spejdere, og flere spejdere giver
bedre spejderarbejde!
Udviklingsplan 2011-13 for
Det Danske Spejderkorps
Vi har en udviklingsplan for Det Danske Spejderkorps
for at kunne sætte retning og ramme for korpsets
udvikling de næste to år. Når Korpsrådet vedtager
udviklingsplanen, beslutter vi, hvad der er særligt
vigtigt. Det afklarer vores handlingsrum og giver os
mulighed for at trække i samme retning.
Udviklingsplanen sætter mål, så vi kan se, om vi
udvikler os i den ønskede retning. Målet er endnu bedre
spejderarbejde for flere spejdere. Det mål har vi valgt
at udtrykke ved 5 % flere indmeldelser og 5 % færre
udmeldelser af medlemmer i Det Danske Spejderkorps.
Korpset vil støtte grupperne ved at fokusere sin indsats
på fire temaer: Attraktivt program, Lederudvikling,
Stærke aktører i samfundet og Gruppeliv. De tilbud
og muligheder, som korpset udvikler inden for de fire
indsatsområder, skal tilsammen støtte grupperne i
deres spejderarbejde. Korpsets arbejde skal have
effekt i grupperne.
Samtidig forventer vi, at hver gruppe i egen
udviklingsplan tager stilling til de mål og indsatser, som
gruppen vil fokusere på for at få endnu bedre kvalitet
i spejderarbejdet i gruppen (= længere spejdertid /
færre udmeldelser), og hvad gruppen vil gøre for at
få flere børn og unge til at melde sig ind i spejdernes
fællesskab (= flere indmeldelser).
Gruppen beslutter selv, hvad den vil fokusere på i
sin udviklingsplan, når blot gruppen forholder sig til,
hvad der i gruppen vil give længere spejdertid og flere
indmeldelser. Gruppen kan i sin udviklingsplan med
fordel lade sig inspirere af mulighederne inden for
korpsets fire temaer.
Vi – korps, divisioner, grupper, anerkendte centre og
arrangementer i Det Danske Spejderkorps - står altså
sammen om at skabe endnu bedre spejderarbejde for
flere spejdere.
Udviklingsplanen 2011-13 er en naturlig forlængelse
af korpsets plan for 2009-11. Korpsledelsen har med
udviklingsplan 2011-13 kontinuitet for øje. Vi vil sikre
fortsat vind i sejlene på de skibe, som vi de foregående
år har sat i søen. Korpset ønsker at skabe resultater,
som gavner grupperne. Derfor fokuserer vi på at få
mere effekt ud af den linje, som vi allerede har lagt,
frem for at sprede os over mange nye projekter.
Visionen er Spejd 2020
Vi har en stærk vision for udviklingen af vores
spejderarbejde i Det Danske Spejderkorps, der hedder
Spejd2020. De seks pejlemærker i Spejd2020 er vores
kompaskurs, som udviklingsplanen peger frem mod,
nemlig:
➔ Spejd er personligt udviklende
➔ Spejd er meningsfuldt
➔ Børn og voksne har et levende samspil
➔ Det er attraktivt og personligt udviklende
at være leder
➔ Vi har et fælles spejderarbejde i Danmark
➔ Spejd bidrager til samfundets udvikling
Pejlemærkerne i 2020 er udgangspunktet for
udviklingsplanens fire temaer.: Attraktivt program,
Lederudvikling, Stærke aktører i samfundet og
Gruppeliv.
Attraktivt program
Vi er overbevist om, at vores spejderprogram er
værdifuldt og derfor skal revitaliseres med fornyet
fokus på spejdermetode og spejderværdier. Samtidig
vil vi fortsat styrke adventurespejd, friluftsliv og
internationale spejderoplevelser. Disse typer af
oplevelser bidrager til at gøre spejderarbejdet
personligt udviklende og meningsfuldt.
Stærke aktører i samfundet
Vi mener, at vores unge skal være rollemodeller og
kommunikere om spejderværdierne i offentligheden.
Spejderne i Danmark skal samarbejde og udvise
gennemslagskraft lokalt, nationalt og internationalt.
Dette skal bidrage til samfundets udvikling og give det
fælles spejderarbejde i Danmark en tydeligere profil,
der kan tiltrække endnu flere til spejdernes fællesskab.
Lederudvikling
Vores lederuddannelse skal være fleksibel og
effektfuldt fremme ledernes kompetencer og fortsatte
udvikling. Ved fortsat at styrke åbenhed, involvering og
den anerkendende tilgang i ledelse og kommunikation
gør vi det attraktivt og personligt udviklende at være
leder, og vi giver en tilgang til at skabe et levende
samspil mellem børn og voksne.
Gruppeliv
Vi skal støtte gruppeledelserne i at skabe attraktive
spejdergrupper gennem et fokus på trivsel, forenkling,
vækst og videndeling. Ved også at styrke divisionernes
rolle som medspillere i gruppernes udvikling skal vi
skabe endnu flere attraktive spejdergrupper med høj
kvalitet i spejderarbejdet og mange spejdere, der udvikler
sig og tager ansvar i samfundet og ude i verden.
Det Danske Spejderkorps Udviklingsplan 2011-13
Bedre spejderarbejde - flere spejdere. Flere spejdere -
bedre spejderarbejde.
Korpsets fælles mål for udgangen af 2013:
Medlemsvækst i korpset gennem:
➔ 5 % flere indmeldelser
➔ 5 % færre udmeldelser
Gruppernes udviklingsplaner tager stilling til mål og
indsatser for længere spejdertid og flere indmeldelser.
Korpsledelsens indsatsområder for
at støtte grupper i at nå målene:
ATTRAKTIVT PROGRAM
Vi iværksætter en revision af vores program og
sætter fornyet fokus på spejdermetode og spejderværdier.
Vi gør børn og unge til eksperter i friluftsliv
og styrker adventurespejd.
Vi inviterer unge med i et globalt fællesskab.
STÆRKE AKTØRER I SAMFUNDET
Unge kommunikerer gode fortællinger om
spejderværdierne i offentligheden.
Spejderne i Danmark samarbejder og har
gennemslagskraft i kommuner, nationalt og internationalt.
LEDERUDVIKLING
Vores uddannelse er fleksibel og fremmer
ledernes kompetencer og fortsatte udvikling.
Vi styrker den anerkendende tilgang i ledelse
og kommunikation.
Vi styrker åbenhed og involvering i bevægelsen.
GRUPPELIV
Vi støtter gruppelederne i at skabe attraktive spejdergrupper.
Vi har fokus på trivsel, forenkling, vækst og vidensdeling.
Vi styrker divisionsledelsernes rolle som medspillere i
gruppernes udvikling.
NR. 4 2011
8 9

BROEN MAGASIN
I midten af november var 700 spejdere samlet til Korpsrådsmøde
- den årlige generalforsamling i Det Danske Spejderkorps. Her blev
netværket, inspireret, diskuteret, udviklet, valgt og besluttet. Her har vi
samlet et par øjeblikke fra en hæsblæsende weekend uden for kortet i
Midtjylland. Her fanget af Fotogruppens dygtige fotografer.
Rødt kort - på årets møde blev der valgt ny ledelse
og vedtaget nye love og beslutningsforslag.
B&U-redaktionen i fuld gang
med at dække begivenheden.
Det blev til 13 videoindslag og
12 artikler, der alle kan ses
eller genses på dds.dk
Søndagen bød på
underholdning fra Forlev. 650
spejdere gav den fuld gas med
svampe, bolde og spande.
Økonomi og politik blev
debatteret flittigt på årets møde.
Christine Fribert og Rasmus Jensen, nye
medlemmer af Korpsledelsen, i fuld gang med at
deltage i debatten om Det Danske Spejderkorps’
udvikling de næste år.
Entusiastisk reporter fra redaktionen på jagt
efter det helt rigtige skud.
Kandidaterne til den nye korpsledelse i gang
med valgtalerne. 14 stillede op, og 12 blev valgt.
De 650 deltagere brugte lørdagen til at udvikle
Det Danske Spejderkorps ved at gå på opdagelse
blandt gode projekter og inspiration udefra.
NR. 4 2011
10 11

BROEN MAGASIN
Eksklusivt interview: Bear Grylls er
spejdernes superhelt. En frygtløs
friluftsekspert, der trækker enorme
seertal i over 180 lande med sit
tv-program ”Ultimativ overlevelse”.
Han har krydset Nordatlanten i
gummibåd, besteget Everest som
23-årig og nu også skrevet en
selvbiografi. Broen bringer et portræt
af Bear Grylls og et eksklusivt
interview med manden, der er den
yngste britiske spejderchef nogensinde.
Bear rejser til destinationer over hele
verden i ”Ultimativ Overlevelse”.
Bear Grylls har ikke bare et imponerende navn.
Han har også et ret imponerende cv. Han har været
jægersoldat i den engelske specialenhed SAS,
besteget Everest som 23-årig og er i dag vært på det
populære tv-program ”Ultimativ overlevelse”. Vel at
mærke samtidig med han passer sin tjans som Chief
Scout i det britiske spejderkorps.
I programmet ”Ultimativ overlevelse”, der for alvor
gjorde Bear Grylls kendt, sendes han ud i Amazonas’
regnskov, Alaskas vildmark og Afrikas ørken for at
vise, hvordan man overlever i ekstreme miljøer. Og
det går sjældent stille for sig. I Sahara opsprætter han
en selvdød kamel for at bruge den som sovepose.
I Alaska krydser han en brusende flod via en våd,
rådden træstamme, der pludselig brækker midtover, og
i Louisianas sumpområder bruger han sin hånd som
lokkemad i det mudrede vand og kan efter kort tid hive
hånden op med en 10kgs malle på - der ikke vil give
slip. Programmet er uhyre populært og har over 1,2
milliarder seere. Flere mennesker, end der bor i hele
Indien.
Yngste Chief Scout nogensinde
Bear Grylls er dog ikke kun kendt for at klatre op ad
lianer og spise saftige livlige larver. I juli 2009 blev han
valgt som den den yngste Chief Scout for det britiske
spejderkorps nogensinde – nummer ti efter Lord
Baden-Powell. Med en ny uniform og et klart fokus
på adventureaktiviteter har det britiske spejderkorps
oplevet en kæmpe vækst under Bear Grylls. Og mange
mener, han bærer en stor del af æren på grund af
sin skarpe adventureprofil. Danske spejdere så ham
måske til åbningsceremonien til Verdensjamboreen
i Sverige, hvor han rappellede ned på scenen - til
stor jubel fra de britiske spejdere. Faktisk skulle den
NR. 4 2011
12 13
TEKST Peter Kondrup Maul
FOTO Discovery

BROEN MAGASIN
FEM MINDEVÆRDIGE BEAR
GRYLLS-ØJEBLIKKE PÅ
YOUTUBE:
tidligere jægersoldat have landet på scenen med
faldskærm, men vejret blev for dårligt.
Da Bear som seksårig blev spejder i London, var der
dog ikke nogen, der regnede med, at han en dag
skulle blive spejderchef. ”Jeg husker min første dag i
spejderkorpset, hvor jeg så alle de her store drenge
i deres nypressede skjorter, der var behængt med
medaljer og emblemer. Jeg var en tynd lille splejs i
sammenligning, og jeg følte mig endnu mindre, end jeg
så ud. Hvis nogen på de der spejderaftener havde fået
at vide, at jeg en dag ville blive udnævnt til Chief Scout
og dermed blive forbillede for 28 millioner spejdere i
hele verden, ville de være faldet om af grin”, skriver
Bear i sin selvbiografi Mod, sved og tårer.
Mod, sved – og en lille smule held
Det lå altså ikke i kortene, at Bear en dag skulle blive
spejderchef. Ligesom det efter en faldskærmsulykke
i 1996 heller ikke lå i kortene, at han en dag ville
bestige Mount Everest. Han havde efter ulykken
brækket rygsøjlen tre steder, og lægerne var i tvivl, om
han nogensinde ville komme til at gå igen. Men kun
halvandet år efter sin ulykke stod Bear Grylls på toppen
af verdens højeste bjerg. Endda som den dengang
yngste englænder nogensinde.
■ Da han klatrer over en kløft i
Texas med et gammelt reb, og den
ene ende af rebet river sig løs.
■ I Sahara, hvor han tisser på
sit tøj for at lade fordampningen
nedkøle ham.
■ Da han i Mexico tager honning
fra et bibo, bliver stukket i ansigtet
og først undervejs i programmet
finder ud af, han er ret allergisk
over for bistik.
■ På savannen i Kenya, hvor
Bear presser væsken ud af en
elefantlort. Og drikker den.
■ Da Bear simulerer at være
skibbruden på en lille tømmerflåde
i det caribiske hav, og det eneste
ferske vand, han har, er fyldt med
mågelort. Så i stedet for at drikke
det (med munden), optager han
væsken på en noget alternativ
måde...
Og selvom Bear har besteget flere farlige bjerge i
Himalaya, stået på ski over Antarktis og været igennem
flere strabadser end Tintin, mener han ikke selv, han
nogensinde har været den stærkeste, hurtigste eller
bedste. Han har derimod haft en kæmpe viljestyrke, en
utrolig evne til at bide smerte i sig og til tider også en
vis portion held på de rigtige tidspunkter.
I selvbiografien er det især Bears opvækst og de
skelsættende oplevelser i hans liv, der fylder meget.
Vi hører om hans år på kostskolen Eton, hvor han
sneg sig ud om natten for at klatre på skolens gamle
bygninger, om sin tid på karateskole i Japan, den hårde
optagelsesprøve til jægerkorpset og om den kolde og
udmattende vej til jordens højeste punkt.
Så selvom Grylls ikke skriver om de halsbrækkende
overlevelsesstunts og nærdødsoplevelser, der er
med i ”Ultimativ overlevelse”, indeholder bogen
eventyr og adrenalin nok til at give selv den vildeste
adventurespejder sved på panden.
I forbindelse med udgivelsen af Bear Grylls’
selvbiografi Mod, sved og tårer har Broen-redaktionen
haft fornøjelsen af at stille Bear Grylls et par spørgsmål
om hans liv som spejderchef og hans opfattelse af
spejderbevægelsen:
Bear på toppen af Everest med
sin gamle soldaterkammerat.
Bestigningen af verdens højeste
bjerg fylder en del i bogen
Bear, som man kan læse i din bog, har du lige siden
barndommen ført et noget mere aktivt og udfordrende
liv end de fleste. Er det noget, du også vil opfordre
nutidens unge til?
”Ja! Det er bl.a. derfor, jeg elsker at være chef for
spejderne. Det er et drømmejob at inspirere unge
mennesker til at følge deres drømme, komme ud i
naturen og opleve ægte eventyr og friluftsliv.”
Du har været spejder i mange år og er nu blevet
”Chief Scout” – hvad ser du som de vigtigste værdier i
spejderbevægelsen:
”Venskaber, friluftskundskaber og livsfærdigheder. Og
at give mennesker mulighed for at gøre, hvad de måske
ikke har kunnet før: Skabe deres egne eventyr!”
De britiske spejdere har haft stor succes med at
fokusere på eventyr og adventure. Hvorfor det fokus?
”Alle børn og unge har lyst til eventyr. Og netop
eventyr og store oplevelser har altid været kernen i
spejderbevægelsen.”
Spejderchefen Bear Grylls
står for den årlige uddeling af
Dronningens Spejderpris på
Windsor Castle.
Hvad er dit mål for spejderne som ”Chief Scout”?
”Mit mål er at hjælpe de titusinder af børn og unge, der
bliver spejdere til at få en fed spejdertid, og også at
opfordre flere voksne til at blive frivillige i bevægelsen.”
Hvad er spejderbevægelsens rolle om ti år?
”At føre an som den største og bedste
ungdomsbevægelse i verden og at opfordre unge til at
elske og respektere naturen.”
Hvad er dit bedste råd til at overleve i
vildmarken som spejder?
”Sørg altid for at have en plan B, og giv aldrig, aldrig op!”
Det er tydeligt, Bear er en travl mand. Hans tid er
delt mellem et tilbagetrukket liv med familien på
en ø i Wales, hans job som Chief Scout og rollen
som overlevelsesekspert i alverdens ubarmhjertige
destinationer. Da vores interview er forbi, tager Bear
sin rygsæk over skulderen og siger farvel. Han er ved
at optage ottende sæson af ”Ultimativ overlevelse”, og
hvor næste afsnit skal optages, ved vi ikke. Noget siger
os, at han heller ikke selv er helt sikker. Men han skal
nok klare det. Det gør han jo altid.
Bear efter sin overflyvning af
Everest med en motoriseret
paraglider.
NR. 4 2011
14 15

BROEN MAGASIN
Lyder ord som londonblok, pælebor og patruljekasse som sød
musik i dine ører, er der godt nyt. Spejder Sport har nemlig
sænket priserne på patruljeudstyr. Vi har taget en snak med
Spejder Sport om priser og sortiment.
Spejder Sport sænker priserne på patruljeudstyr
I løbet af det sidste års tid har Spejder Sport sat
priserne ned på en lang række af de klassiske
patrulje- og spejdervarer som f.eks. patruljekasser,
petroleumslamper, vanddunke, tovværk osv.
Indkøber Bjarke Walløe, der har ansvaret for indkøb
af spejdersortimentet, fortæller: ”Jeg har selv været
materielansvarlig i gruppen, og inden jeg blev
ansat i Spejder Sport, oplevede jeg tit, at selvom
Spejder Sports produkter til patruljekasserne altid
kvalitetsmæssigt var i orden, var priserne en anelse
over mange af konkurrenterne som f.eks. vores
lokale byggemarked. Da jeg startede i Spejder Sports
indkøbsafdeling, gik jeg derfor i gang med at analysere
spejdersortimentet med henblik på at få priserne til
grupperne ned.”
Ny distributionsform og nye
leverandører giver lavere priser
En af de ting, som Bjarke har ændret, er distribution
af flere af de mere specielle varer som f.eks.
Londonblokke, pælebor og patruljekasser: ”En af de
ting, jeg oplevede, var, at distributionen og lagerrenten
ved at have specielle varer liggende i alle butikker var
alt for høj”, forklarer Bjarke og fortsætter: ”ved at samle
blandt andet patruljekasser i vores webshop og sælge
dem derfra, har vi opnået en kæmpebesparelse, som
vi har kunnet give videre til spejderne i form af lavere
priser”.
Da grupperne normalt besøger Spejder Sports
hjemmeside, når de planlægger at købe de særlige
spejdervarer, er det nemt og hurtigt for lederen
samtidig at placere ordren – og bede om gratis
forsendelse til den lokale Spejder Sport, hvor varen
kan hentes 3-5 hverdage efter ordreafgivelse.
Købsprocessen er reelt uændret for lederen, men
besparelsen for gruppen er markant.
Et andet sted, hvor Bjarke har brugt mange kræfter, er
på gennemgang af Spejder Sports leverandører. Flere
er nu skiftet ud, så der kan leveres bedre og billigere
produkter. Det gælder f.eks. petroleumslamper, hvor
prisen er faldet med over 30 % fra 129,00 til 99,00 – og
der gives selvfølgelig stadig spejderrabat, understreger
Bjarke. GPS er også et område, hvor et godt
indkøbsarbejde har givet resultat. Spejder Sport følger
stadig de vejledende priser, men har modsat tidligere
nu mulighed for at give spejderrabat ved køb af GPS –
noget der tidligere var helt umuligt pga. de meget lave
avancer, der er på forbrugerelektronik.
Kvaliteten stadig i top
En ting, som Bjarke dog aldrig vil give køb på, er
kvaliteten. ”Vi har i Spejder Sport et nedre niveau for
de produkter, vi vil føre, og jeg har derfor svært ved at
forestille mig, at vi f.eks. skulle føre økser til 99,00 kr.,
hvor skaftet knækker, øksehovedet er maskinslebet
og umuligt at slibe op, fordi alt er lavet i en for ringe
kvalitet,” forklarer Bjarke og henviser til det nye
sortiment af håndsmedede Hultsbruk Økser. Her er
kvaliteten helt i top, og Spejder Sport har nu efter en
udvidelse til 3 modeller et sortiment, der dækker et
brugsområde fra almindelige økser til patruljeturen
til specialøkser til f.eks. shelter byggeri. Samtidig er
økserne stadig prismæssigt 10 – 20 % under priserne i
byggemarkederne.
Nye spejderkoncepter på vej
Claus Damgaard Nielsen, der er salgschef i Spejder
Sport, arbejder også for, at spejderne og deres mange
friluftsbutikker får et endnu tættere samarbejde i
fremtiden. Bl.a. vil man gerne udvide sortimentet
med mere funktionel spejderbeklædning, der kan
tåle de hårde ture, men samtidig er så fedt designet,
at man også vil bruge det til hverdag. I 2008 kunne
Spejder Sport sælge en softshell med DDS-logo,
og og snart lanceres en Devold multisport trøje med
Adventurespejd-logo. Claus håber på at fortsætte
den linje og kunne lancere flere fede funktionelle
spejderprodukter fremover. Og helst til en god pris.
”For at kunne få de nye spejderprodukter ned i pris,
kræver det, at de kan sælges til en stor målgruppe.
Og det stiller helt særlige krav til både design og
funktionalitet, der gerne skal gå op i en højere enhed”,
fortæller Claus.
Claus understreger i denne forbindelse, hvordan de i
Spejder Sport er glade for input fra de aktive spejdere.
”Vi elsker, når spejdere, der bruger vores produkter,
vender tilbage med feedback. Vores indkøbere tager
udgangspunkt i mange faktorer, når næste sæsons
sortiment skal udvikles, og den bedste feedback
kommer fra dem, der bruger produkterne. Det gælder
bl.a. vores medarbejdere, der jo tester tøj og gear året
rundt. Men det gælder bestemt også spejderne, der
virkelig er ude i naturen og sætter grejet på prøve.”
NR. 4 2011
16 17
TEKST: Peter Kondrup Maul
FOTO: Søren Friberg

BROEN MAGASIN
Som de mest legendariske festivaler vil Spejdernes
Lejr 2012 gå over i historien som en lejr, hvor der
blev tænkt både nyt og stort. Her er historien om,
hvad der kommer til at ske, når 35.000 spejdere for
første gang mødes på tværs af korpsene på en mark
i Holstebro næste sommer.
Sagt om spejdernes lejr 2012:
HVAD ER DET FEDE VED AT VÆRE PÅ EN
SÅDAN EN STOR LEJR?
Forstil dig en græsmark på 250 hektar klistret til med
telte i alle regnbuens farver. Latter, råb og liv. Røg
fra bål og lyden af en guitarhelt, der besynger en
gruppe grønne pigespejdere et sted. Skumfiduser og
brændte mandler. En dansk sommerhimmel, der blåner
over Jyllands jord. 35.000 spejdere, der vifter med
hvert sit farvede tørklæde, og en by, der fester med.
Velkommen til Spejdernes Lejr 2012. Velkommen til
den største spejderbegivenhed i Danmark nogensinde.
Når superlativerne nemt kommer helt op at ringe i
beskrivelsen af næste års sommerlejr, skyldes det,
at alle fem spejderkorps i Danmark for første gang er
gået sammen om at lave en fælles lejr: Spejdernes
Lejr. Det sker på en græsmark nordvest for Holstebro
i uge 30 og bliver en spejderbegivenhed uden
sidestykke med op mod 50.000 deltagere og gæster
ved åbningsshowet. Det er dog ikke størrelsen i sig
selv, der er det særlige ved Spejdernes Lejr. Det er
den umage, alle har gjort sig for at gøre det her til en
speciel spejder-oplevelse. Det fortæller en af de to
lejrchefer, Erling Birkbak.
”Der skal på enhver spejderlejr være både udvikling
og udfordring for alle, men her tør jeg godt love, at
alle på forhånd har strakt sig 10 centimeter ekstra
for at gøre Spejdernes Lejr til noget særligt også
indholdsmæssigt,” siger han og fortæller om de tre
tematikker, lejrledelsen har lagt for lejren.
”'Jeg udvikler mig', kalder vi temaet, der betyder, at hver
spejder skal udfordres som spejder og som menneske,
'vi forandrer verden' er et andet tema, som handler om,
hvordan spejderne påvirker det samfund, vi lever i både
lokalt, nationalt og internationalt.
Som det tredje og afgørende tema
har vi temaet 'vi mødes'. For det er
jo det, vi gør i Holstebro til sommer,”
forklarer Erling Birkbak, ”mødes på
tværs af korpsånd og kulturer”.
”Den ånd, der opstår, når man er mange, der er fælles om noget. Når
der er lejrbål og ceremonier, og man går høj i seng. En mangfoldighed Spejderlejr reinventet
af mennesker og masser af nye venskaber, og måske lidt kæresteri. Nysgerrighed over for nye venner
Det bliver fedt!”
og nye måder at gøre tingene på
Louise Vestergaard Mark, 15 år fra Skjoldhøj i Århus. KFUM-spejder. ligger som en rød tråd rundt om
hele den lejrplads, der sammen
med det nysåede græs opstår i Holstebro til sommer.
Ikke så få ting bliver afprøvet for allerførste gang eller
taget et skridt videre i forbindelse med Spejdernes Lejr.
Det gælder også samarbejdet med værtskommunen
Holstebro, fortæller lejrchef Erling Birkbak:
”Vi er gået sammen med kommunen og SSPsamarbejdet
(Skole, Socialforvaltning og Politi) om at
arbejde med foreningsdemokrati i det socialt belastede
boligområde Trekanten i Holstebro. Vi flytter nogle af
selve lejr-aktiviteterne ud i boligområdet undervejs, og
målet er at motivere de unge der til at gå aktivt ind i det
frivillige foreningsarbejde,” fortæller Erling Birkbak.
På samme måde har spejderne og kommunen fundet
fælles fodslag i at tage ud til lokale virksomheder og tale
om, hvad de kan bidrage med til den store spejderevent,
der sætter Holstebro på danmarkskortet for en uge.
”Det kan være en virksomhed, der sponserer en
ukrainsk pigespejders deltagelse og rejseudgifter,
men også en boligforening, der hjælper os med
at samle og reparere 1000 cykler, så vi kan tage
turen fra lejrpladsen og ned i byen på bycykel,” siger
Erling Birkbak, der forventer et forvandlet bybillede i
Holstebro til sommer.
”For borgerne i Holstebro er det her med til at skabe
sammenhold, og jeg er slet ikke i tvivl om, at byen,
der fordobler sit indbyggertal i de dage, vil iklæde sig
lejren. Cityforeningen taler allerede nu om at udsmykke
byen med rafter og med spejderlogoer, og for folk i
Holstebro og omegn vil Spejdernes Lejr 2012 være et
fælles referencepunkt i mange år frem,” mener Erling
Birkbak.
Orange Scene - bare spejderagtig
Det spejderhistoriske øjeblik, der folder sig ud
omkring Idrætscenter Vest ved Holstebro sommeren
2012, forløses ved et storstilet åbningsshow søndag
den 22. juli 2012. Konferenciererne er Anders Lund
Madsen og Anders Breinholt, bedre kendt som De
Sorte Spejdere fra P3, og showet bliver 'x-factor og
fjernsynsrelateret', røber hovedudvalgsformanden for
'Store Arrangementer', Charlotte Flaskager.
”Showet bliver professionelt nok til, at det kan vises på
en af de store tv-stationer, og vil selvfølgelig indeholde
spejderindslag, der perspektiverer, hvad det vil sige at
være spejder i 2012. En meget anerkendt – men endnu
meget hemmelig - sanger kommer også på scenen
og hjælper os med at synge vores lejrsang,” siger
Charlotte Flaskager og tilføjer:
”Vi lægger overliggeren højt. Vi vil så gerne vise, at når
vi er flere, så kan vi mere.”
Scenen er som alt andet professionel, 'lidt à la Roskilde
Festivals Orange Scene – bare spejderagtig', som
Charlotte Flaskager forventningsfuldt siger det. For
den enkelte spejderdeltager, hvor en typisk deltager
vil være 10 – 18 år, er åbningsshowet forløsningen på
både uger og måneders spænding.
”Det er vildt og stort, at jeg er med i det her,” vil han
eller hun tænke, kigge rundt på de andre og mærke et
sug i maven. Godt, der er en uge til at udforske alt det
her. Når røgen fra det store show har lagt sig, skydes
lejr-aktiviteterne for alvor i gang. Heller ikke her skorter
det på ambitioner, fortæller Morten Kjær Lennon, der er
hovedudvalgsformand for 'Aktiviteterne'.
”Når du skærer ind til benet, handler alt spejderarbejde
om at komme fra A til B, vi roder bare ikke med
kompas længere, men giver aktiviteterne et moderne
tilsnit og forsøger at udvikle helt nye koncepter,” siger
han og tilføjer: ”Hvis der er noget, spejderne er gode til,
så er det at opfinde den dybe tallerken igen og igen.”
Bobler og Burmaspil
Et af de nye tiltag er de såkaldte bobler: Et interval på
tre timer hvor 1000 spejdere på samme tid deltager i
samme aktivitet, som de booker sig ind på inden lejren.
Hver deltager kan hoppe på i alt fem bobler valgt blandt
flere end tyve forskellige bobler med forskelligt indhold.
”Det øger intensiteten, at vi er så mange på samme
aktivitet. Det har nogle klare stordriftsfordele og så får
vi lukket en masse energi ud ved blandt andet at løbe
nogle kæmpestore løb sammen,” forklarer Morten Kjær
Lennon.
Som eksempel på en boble, fortæller han om
søspejderne, der dag og nat har et hold spejdere ude
at sejle på Limfjorden. Temaet 'vi forandrer verden' går
også igen i aktiviteterne, og deltagerne på Spejdernes
Lejr kan glæde sig til at få besøg af tunesiske spejdere,
der personligt har deltaget i Jasminrevolutionen, lige
som spejderhjælpens Burmaspil også kommer for
dagen. Men det skal ikke være seriøst det hele.
”Ud over de planlagte aktiviteter er der plads til frie
aktiviteter. Der, hvor vi sætter os op i spejder-loungen
eller afholder gadediskotek,” understreger Morten Kjær
Lennon, der mener, at spejdere overalt i landet fremover
vil støde på spørgsmålet: ”Var du med i 2012?”
HVEM, HVAD, HVORNÅR:
NR. 4 2011
Spejdernes Lejr 2012 finder sted fra den 21. - 29. juli i Hostebro. Lejren
er for både spejdere og ikke-spejdere, og prisen er 1775 kroner. Der
forventes at komme op mod 50.000 mennesker ved åbningsshowet,
og deltagerne vil være i alderen 0 – 90 år. Fem danske spejderkorps
står bag Spejdernes Lejr 2012: Dansk Spejderkorps Sydslesvig,
Danske Baptisters Spejderkorps, De grønne pigespejdere, Det Danske
Spejderkorps og KFUM-Spejderne i Danmark.
Læs mere om, hvordan du kommer med: www.2012.spejderne.dk
18 19
TEKST Jannie Schjødt Kold
FOTO Spejdernes Lejr 2012

BROEN MAGASIN
”Og som med alle fede fester og festivaler er der kun
et rigtigt svar på det spørgsmål: Ja, selvfølgelig,” siger
Morten Kjær Lennon.
Midt på ugen sprænger i hvert fald et brag af en fest
i luften. Den for de plus 18-årige. De skal have lov til
at have en fest, hvor de lytter til den musik, de bedst
kan lide, det være sig jazz, techno eller rock, fortæller
Charlotte Flaskager.
”Mange af dem er ledere og har knoklet for at skabe en
mindeværdig lejr for de mindre spejdere, så nu er det
deres tur til at give den gas, hygge sig og drikke et glas
vin,” siger hun.
På det tidspunkt på lejren vil de mange spejdere have
fundet sammen i nye venskaber, holdt 'kvarterets dag'
med andre spejdere fra deres lokalområde og måske
fået en snigende erkendelse af, at det her ikke varer
evigt. Lige som det at læse lejravisen og gå på nettet
for sidste lejrnyt er blevet hverdag.
En god historie – hundredvis af fortællinger
Som på de rigtigt store festivaler som fx Roskilde
Festival, får også Spejderens Lejr - om ikke dens
egen medieby - så i hvert fald dens eget medietelt.
Her vil 150 frivillige mediefolk tage imod historier
fra lejrdeltagerne og omsætte dem til lejrnyheder
og gode historier. Det fortæller Morten Lykkeberg,
der er hovedudvalgsformand for 'Kommunikation og
Merchandise'.
”Vores mål er at få sat ord på det, der sker, og udbrede
de gode historier til alle andre både før, under og efter
lejren,” siger han.
Mediemæssigt kommer sommerens spejderbegivenhed
til at spille på alle tangenter: Radio, tv, web og print.
”Vi forventer, at mange spejdere har digitale dimser
med i lejrrygsækken og vil kunne modtage nyheder
løbende. Derudover udgiver vi en daglig lejravis, som
nok skal nå ud i alle teltkrogene, og så sender vi radio
og arbejder ihærdigt på at få lov at levere til flere
danske tv-stationer,” forklarer Morten Lykkeberg.
Sagt om spejdernes lejr 2012:
HVAD ER DET SÆRLIGE VED SPEJDERNES LEJR 2012?
”Spejdernes Lejr 2012 øger samarbejdet mellem korpsene, og så er
det fedt at kunne give ungerne en unik mulighed for at møde spejdere
fra hele landet på en kæmpe stor lejr med kæmpe-store aktiviteter.
Jeg synes, det er godt tænkt, at vi skal ligge i kvarterer med de andre
grupper fra kommunen, så både ledere og spejdere rykker hinanden
nærmere på tværs af korpsene. Spejdernes Lejr 2012 har også gjort,
at vi er nogle gruppeledere fra både KFUM, DDS og De grønne
pigespejdere, der i slutningen af november begynder at mødes og
udveksle erfaringer og netværk.”
Signe Aaskov Kold, gruppeleder, De grønne pigespejdere Gladsaxe.
De fleste af de frivillige i medieteltet, hvoraf nogle laver
tv, radio og avis til daglig, er fundet, men der er stadig
plads til flere med flair for den gode fortælling, siger
Morten Lykkeberg, der mener, medieteltet opfylder et
basalt behov hos deltagene.
”Det handler om at få sat ord på det, man oplever.
Både mens man er der, men også når man er kommet
hjem og genoplever det hele på nettet,” siger Morten
Lykkeberg, der har erfaring med, at mange mødes en
måned efter lejren for at ses og huske på alt det fede,
de har oplevet.
”Så er historierne og ikke mindst billederne en fælles
bog, der binder oplevelserne sammen – og så er det
jo altid sjovt at se noget, man selv har været med til i
medierne,” siger han.
Fint besøg udefra
Spejderne bliver ikke de eneste gæster i Holstebro i
uge 30. Ud over de omkring 2000 gæster på lejren, der
ikke i forvejen er involveret i spejderarbejdet, får lejren
fint besøg fra anden side.
”Vi prøver noget nyt og inviterer en række borgmestre
fra hele landet, skolechefer, kulturchefer, embedsmænd
og ministre til at besøge lejren en halv dag,” fortæller
Morten Lykkeberg, ”så de ved selvsyn kan konstatere,
at spejdere gør en forskel.”
Nøglepersonerne bliver fra starten koblet på de lokale
spejdere fra deres eget område.
”På den måde kan man som spejder skabe en
god kontakt til en vigtig samarbejdspartner og
bevillingsgiver i lokalområdet,” siger Morten Lykkeberg,
der dog ikke endnu ved, hvor mange nøglepersoner,
der kommer på besøg i Holstebro i uge 30.
Det man ved med sikkerhed er, at efter otte dages
intenst lejrliv, gadediskotek og gudstjeneste, sejlads,
spil og spejderier, så får også Danmarks største
spejderlejr en ende.
”Afslutningsshowet lørdag den 28. juli binder en
sløjfe til åbningsshowet og bliver lige så stort.
Forskellen er bare, at her skal der være plads til flere
forskellige stemninger,” siger Charlotte Flaskager,
hovedudvalgformand for 'Store Arrangementer.'
”Vi skal selvfølgelig se indslag fra alt lejrlivet og holde
et brag af et show, som får de mange tørklæder til at
blafre i vinden, men samtidig skal der være plads til, at
den enkelte spejder kan sidde og kigge lidt ud i luften
og være eftertænksom,” siger hun.
Efter showet, der varer til ud på natten, danser
de feststemte spejdere tilbage til deres respektive
kvarterer og telte for at tilbringe den sidste nat på
Danmarkshistoriens største spejderlejr. Næste dag
ankommer busserne, og så er det afgang: Tilbage til
virkeligheden.
For værterne ved de store lejrbåls-shows på Spejdernes Lejr 2012, Anders Lund
Madsen og Anders Breinholt, er ventetiden lang – og frygtindgydende. For hvad
sker der egentlig, når de står ansigt til ansigt med 50.000 spejdere i Holstebro?
I er ikke selv spejdere, og set udefra er spejdere nogle
sære væsener, der går i ens tøj, laver ild, binder knob
og tørklæder. Er I bange?
Anders Lund Madsen: ”Jeg er bange for at blive en
af dem! Det skete for min storebror, der var KFUMspejder
og tog på jamboreer. Da han kom tilbage,
havde han fået et mærkeligt udtryk i øjnene. Han er
aldrig rigtig kommet ud på den anden side af det der
spejder-væsen, og jeg er bange for, at det samme vil
ske for mig.”
Anders Breinholt: ”Nej, men det burde jeg måske
være. For mig er det uhyggelige, at nogen vælger
at blive ved med at være spejder – sådan langt ind
i voksenalderen, hvor de fleste får sig nogle sunde
interesser såsom at drikke sig fulde. På den anden
side, så er det sværeste ved at være spejder sikkert at
høre på alle de fordomme.”
Hvad frygter I mest ved mødet med 50.000 spejdere?
Anders Lund Madsen: ”Nætterne. Jeg frygter at
blive lavet om og vågne som spejder. Men jeg er også
fascineret af spejdernes kraft, og hvis bare Anders og
jeg skiftes til at holde os vågne, så går det nok.”
Anders Breinholt: ”Jeg er ikke bange for noget, så
længe jeg har Anders ved min side. Bare de ikke
opdager, hvor utrolig dårlig jeg er til at binde knob. Jeg
dumpede faktisk min 'knob og stik-eksamen', da jeg var
i civilforsvaret som 18-årig.”
Hvordan har I det med Holstebro?
Anders Lund Madsen: ”Jylland skræmmer mig
generelt. Men når man kommer op over Skive, så bliver
det altså rigtig uhyggeligt. Der er så stille, at man kan
høre sig selv – og det er det værste. Jeg er angst på
tre planer: Spejdere, stilhed og Jylland, gys!”
Anders Breinholt: ”Jeg har været der og var
overrasket over, at Peter Schaufuss Balletten dengang
lå i Holstebro. Det er det eneste, jeg ved, og at de er
meget søde i Holstebro. Hvis de ikke er det, så går det
nok, for vi kommer jo 50.000 flinke typer.”
Skal I sove i telt sammen?
Anders Lund Madsen: ”Vi håber det ikke, men når
først spejderne ruller charmen ud og siger, de har
bygget en seng til os af lutter knob og tørklæder, så
bliver vi nok fristet. Vi er jo kun mennesker.”
Anders Breinholt: ”Det kunne også være spændende
at se hinanden i nattøj, det har vi aldrig prøvet.”
Hvem af jer ville være hurtigst til at slå et telt op?
Anders Lund Madsen: ”Anders Breinholt. Han har en
fingerfærdighed, der er legendarisk i hele Ølstykke,
hvor han kommer fra.”
Anders Breinholt: ”Jeg er mere praktisk anlagt end
Anders. Men jeg gider ikke, jeg er sløv og kan heller
ikke lide at campere.”
Hvilke spejder-typer ville I være, hvis I var spejdere?
Anders Breinholt: ”Jeg ville klart være 'Doven-
Spejder', og Anders ville være en slags 'Observations-
Spejder'. Ham, der ligger i en fatboy og hjerner over et
eller andet.”
DE SORTE SPEJDERE:
NR. 4 2011
Et populært radioprogram på DR’s P3 med Anders Lund Madsen og
Anders Breinholt, der eksklusivt er genopstået i rollen som værter på
de store lejrbåls-shows på Spejdernes Lejr 2012.
20 21
TEKST Jannie Schjødt Kold
FOTO Henrik Ohsten

BROEN MAGASIN
Livet efter troppen danner rammen om nogle
fantastiske år af ens spejdertid, men er grupperne
gode nok til at sætte deres seniorer i spil?
Måske er det på tide, at vi
gør op med, at seniorgrenen
skal rumme alle spejdere fra
16-23 år. Når vi nu deler de
yngre spejdere op i minier,
juniorer og tropsspejdere for
at give dem alderssvarende
udfordringer, hvorfor skal alle
de 16-23 årige så lave det
samme? Kunne man måske
forestille sig, at vi kunne
give de unge nogle bedre
rammer, sådan at de ligesom
de yngre spejdere får flere
alderssvarende udfordringer
og en stærkere personlig
udvikling?
Inden vi når så langt, så er vi tvunget til at gøre op med
nogle af de dogmer, som i dag præger seniorarbejdet.
Det første dogme hedder ”at have lov til at være senior”
og dækker typisk over flere ting. For det første, at ”de
voksne”, dvs. f.eks. gruppelederne, ikke skal blande
sig i, hvad seniorerne laver. Men er det egentlig i
seniorernes interesse? Det tror vi ikke.
Prøv at forestille jer, at klanen fik den samme
ledersparring og økonomiske støtte som resten af
gruppens grene – så blev det måske til noget med den
vandresommerlejr til Sverige, som ellers aldrig kommer
længere end til snakken i klanlokalet. For det andet
dækker det over, at de unge ikke skal tvangsudskrives
til at redde minigrenen, når der igen mangler ledere.
Og det tror vi heller ikke på, er godt seniorarbejde. Men
det er ikke ensbetydende med, at seniorerne aldrig må
lave aktiviteter for de yngre spejdere. Prøv at forestille
jer, at seniorerne med støtte fra resten af ledergruppen
stod for årets fede natløb – så ville de være gruppens
stolthed, i stedet for som nu at blive gemt af vejen, hvor
ingen ser dem, og hvor de ikke har noget ansvar, som
kan udvikle dem.
En af de grupper, som arbejder aktivt med at udvikle
deres klanarbejde er 2. Højbjerg Gruppe ved Århus,
hvor klanen blev genstartet i 2009 efter at have
ligget i dvale siden 2004. Som følge af en tidligere
udviklingsplan, så arbejder man i 2. Højbjerg Gruppe
generelt ud fra grundholdningen om den røde tråd
i spejderarbejdet. Dette dækker over følgende
principper:
■ Alle spejdere bliver udfordret svarende til deres alder.
■ Der er sammenhæng i spejderarbejdet på tværs af
afdelingerne.
■ Vi samarbejder på kryds og tværs (også ud af
gruppen), så snart det giver mening.
Dette gælder i alle afdelinger, og dermed også i klanen
i 2. Højbjerg Gruppe.
For at sikre at klanspejderne bliver udfordret svarende
til deres alder, så har det fra starten været fastlagt,
at klanen kun skal være for de 16-20 årige, sådan at
målgruppen var de unge i gymnasiealderen.
Herved opnås desuden, at aldersspredningen bliver
den samme som i troppen. Formålet med klanen er
desuden todelt, sådan at man på den ene side arbejder
videre med den enkelte spejders personlige udvikling
og på den anden side forbereder klanspejderen på at
kunne indtræde som leder, når man er omkring de 20
år. De 20-24 årige, som ikke har lyst til at være ledere,
skal også have et stærkt tilbud, og her arbejdes der pt.
på at starte en projektafdeling, hvor formålet er ”duty to
others” gennem konkrete projekter.
Hvad betyder det, når vi taler
om tilpassede udfordringer i
spejderarbejdet?
■ Hvem skal sørge for at give seniorerne
tilpassede udfordringer?
■ Hvordan har I arbejdet med de bedst mulige
udfordringer for seniorerne?
Mød os til debat på dds.dk/debat.
NR. 4 2011
22 23
TEKST Louise Lennon og Mads Wraa Hyttel
FOTO Mads H. Danquah

BROEN MAGASIN
At tilbringe fire dage sammen med en gruppe unge
fra Burma er noget af et kulturmøde; det erfarede
vi på en intens rejse til det nordlige Thailand i
efterårsferien. En sådan oplevelse bekræfter virkelig
én i, at spejderarbejde rent faktisk gør en forskel.
TEKST Johanne Valbjørn Gydesen, Spejderhjælpens unge arbejdsgruppe
FOTO Victor Kjellerup Juhl, Spejderhjælpens unge arbejdsgruppe
Den tværkorpslige fond
Spejderhjælpen støtter i øjeblikket
et uddannelsesprojekt i
samarbejde med Folkekirkens
Nødhjælp, som skal sikre
skolegang til unge burmesiske
karenere, der lever i grænselandet
mellem Burma og
Thailand.
”Hvorfor har I hele tiden tørklæder på – er det fordi
politiet vil arrestere jer, hvis I tager dem af?”
Udsagnet er på ingen måde en joke, men derimod et
helt seriøst spørgsmål stillet af en ung lærerstuderende
fra Burma. Vi mødte ham på grænsen til Burma, da jeg
og 5 andre unge DDS’ere i oktober var i det nordlige
Thailand for at lave research til Spejderhjælpens
aktiviteter på Spejdernes Lejr 2012.
En anden hverdag
Hverken han eller nogle af de andre unge, vi mødtes
med, havde hørt om spejdere før, og alle er de vant
til en hverdag på evig flugt fra det burmesiske militær.
Så deres virkelighed taget i betragtning måtte det jo
forekomme som en selvfølge, at det danske politi ville
komme efter os, hvis vi tog vores tørklæder af.
Det gjorde vi dog sjældent, for vi var jo af sted som
spejdere. Men når vi gjorde, skete der ikke noget, for
heldigvis er det ikke sådan for os danskere, at vi er
underlagt militærdiktatur. Men desværre er det sådan
i Burma. Den unge lærerstuderende er karener, og
dermed tilhører han en af Burmas største etniske
minoriteter på anslået 5-8 millioner mennesker,
som i årevis har været undertrykt og forfulgt af det
burmesiske militærstyre.
Oplevelser og refleksioner
En gruppe af disse karenere boede vi sammen med
i fire dage, lige ved siden af den flod, der fungerer
som grænsen mellem Burma og Thailand. Det var fire
intense dage med utroligt mange indtryk, og det var
ikke altid lige let at forstå hinanden. Der viste simpel leg
sig at være en helt utrolig isbryder – især ”Banke Bøf,”
som alle var helt vilde med, men også det at danse om
bambus-juletræet kan fjerne meget af genertheden.
Det beviste, at selv om to grupper vidt forskellige unge
kan have svært ved at forstå hinanden, er smilene den
hurtigste vej at nå hinanden på.
Noget af det, som gjorde særligt indtryk på os, var
karenernes mentalitet. De besidder en livsglæde og
en fællesskabsfølelse, som måske netop er forstærket
af, at de i årtier har været forfulgt. Selv om de kommer
fra og er opvokset i Burma, har de ikke noget forhold
til landet og kalder sig ikke for burmesere. Nej, de
NR. 4 2011
Seks unge spejdere fra Det Danske Spejderkorps
var i oktober i det nordlige Thailand, lige på
grænsen til Burma, for at lave research til
Spejderhjælpens aktiviteter på Spejdernes Lejr.
Spejderhjælpen støtter i år karenerne, et burmesisk
folkefærd, der undertrykkes af Burmas militærstyre.
24 25

BROEN MAGASIN
KONTAKT OS
Hvis du vil vide mere om
det uddannelsesprojekt,
Spejderhjælpen støtter i
Burma, og følge den unge
arbejdsgruppes arbejde frem
mod Spejdernes Lejr, kan du
klikke ind på www.burmaiskole.
com. Har du nogen
spørgsmål, kan de skrives til
spejder2012@gmail.com.
er karenere, og med både deres eget sprog, deres
egen hær og deres egne skoler kæmper de for et
selvstyreområde i Burma.
Spejdere hjælper andre
Desværre er de bare glemt af omverdenen. Og netop
derfor er det vigtigt, at nogen sætter fokus på deres
situation og hjælper karenerne med at få skolegang og
mulighed for uddannelse. Det har igennem økonomisk
indsamling været Spejderhjælpens tværkorpslige
projekt siden 2010, og næste sommer på Spejdernes
Lejr vil der være aktiviteter for
alle aldersgrupper, hvor du kan
opleve den karenske kultur,
høre mere om Spejderhjælpens
uddannelsesprojekt, diskutere
hvorfor spejdere hjælper andre
og bidrage til projektet på mange
forskellige måder.
Derfor rejste vi 6 unge til Thailands
grænseland mod Burma. For at
møde elever, lærerstuderende
og projektkoordinatorer og høre
deres personlige historier. For at
opleve karenernes kultur og levevis,
blive klogere på Spejderhjælpens
DET HEDDER DA
MYANMAR?
I 1948 fik burmeserne
afhængighed fra briterne,
og her besluttede den
folkevalgte regering, at landets
officielle navn skulle være
”Unionen Burma.” I 1988 tog
militærjuntaen magten ved et
kup, og året efter ændrede de
landets navn til Myanmar. Men
i store dele af befolkningen,
heriblandt karenerne, kaldes
landet stadig for Burma, så at
bruge landets gamle navn er
altså et udtryk for, at man tager
afstand fra militærstyret. Derfor
bruger Spejderhjælpen også
navnet Burma.
uddannelsesprojekt og få en masse materiale med
hjem i form af videoer, billeder og genstande, som
vi kan bruge i forbindelse med vores aktiviteter på
Spejdernes Lejr. Og for at give noget igen til de unge
elever fra Burma, som før vores besøg ikke kendte
meget til verden uden for militærregimets grænser.
Tilbage til hverdagen
At komme hjem fra en uges researchrejse er på
mange måder ligesom at komme hjem fra en uges
PLan-kursus eller sommerlejr. Jeg går rundt som i en
mærkelig trance og kan ikke helt finde mig selv. Det
kan sagtens tage en uge for alle oplevelserne og de
nye indtryk at bundfælde sig, og hverdagen er under
alle omstændigheder et mindre spændende alternativ til
spejderarbejdet. Jeg kan bruge timevis på at sidde og
se på billeder fra turen i stedet for at ordne alle de ting,
jeg egentlig ”burde.”
Men heldigvis stopper vores eventyr ikke her. For nu er
vi for alvor klar til at gå i gang med aktivitetsprojektet til
Spejdernes Lejr – og selv om vi ikke er i fare for at blive
arresteret af politiet, så beholder vi vores tørklæder på.
SAUDA
DUNJAKKE
Tyk og super varm dunjakke med høj
dunkvalitet.
Pris: 2499,- kr
FREDRIK SCHENHOLM
LUSTER
SKALJAKKE
Funktionel skaljakke i 3-lags Dermizax
materiale som kombinerer slidstyrke
og komfort med gode ventilationsmuligheder.
Pris: 2599,- kr
OPPDAL
SKIJAKKE
Vandtæt teknisk skaljakke i Bergans
Element®, et prisattraktivt alternativ til
Dermizax.
Pris: 1899,- kr
Bergans of Norway har været med til at sætte standarden for verdens mest
avancerede outdoor udstyr i over 100 år.
WWW.BERGANS.COM
NR. 4 2011
OPPDAL
SKIBUKSER
TEKST Frands Bruun
FOTO Korinth Efterskole
Vandtætte tekniske skibukser i Bergans
Element®. Pris: 1899,- kr
Sætpris for Oppdal jakke + bukser
Pris: 3499,- kr
www.spejdersport.dk
26 27

28
BROEN MAGASIN
Friluftsekspressen giver mulighed for at inspirere
børn og unge til at dyrke friluftsliv.
På dette tidspunkt sidste år fik Det Danske Spejderkorps 2 mio. kr. fra
Nordea-fonden til at inspirere børn og unge til at dyrke friluftsliv. Det
blev til Friluftsekspressen, der nu gør klar til at henvende sig til alle
spejdergrupperne efter en pilotfase og udvikling af forskellige tiltag.
Spejdere er friluftseksperterne, som inviterer
børn og unge på oplevelser i naturen. Vi vil med
Friluftsekspressen inspirere spejdergrupperne til
at invitere børn og unge uden for spejderregi på
friluftsoplevelser. Mange spejdergrupper afholder
”Kom-og-vær-spejder-for-en-dag-arrangementer”,
og her kan Friluftsekspressen inspirere til nye
aktiviteter og samarbejdspartnere, som kan give
jeres arrangement en ny vinkel. Derudover kommer
Friluftsekspressen til at tilbyde flere forskellige
uddannelsesaktiviteter i de kommende to år.
Hvilke tiltag er det blevet til?
Drejebøger til arrangementer
Der er blevet udviklet forskellige koncepter og ideer til,
hvad et åbent arrangement kan være. Der er f.eks. et
arrangement med tømmerflåde, hvor man kan udfordre
den lokale idrætsklubs ungdomsafdeling i at bygge en
tømmerflåde og sejle ræs mod hinanden. Der er også
forslag til spaghetti-spejd arrangement, hvor de unge
mennesker inviteres på tur i naturen og efterfølgende
laver spaghetti til deres forældre. Alle ideer og forslag
er lagt på dds.dk til inspiration for alle, så det er nemt
at gå til.
Uddannelse
Projektet har fået penge øremærket til udvikling
af en uddannelse. Med erfaringerne fra pilotfasen
udvikles der en uddannelse, der omfatter friluftsliv,
projektplanlægning, anerkendende tilgang og
kommunikation. De fire elementer tror vi på, er vigtige
i forhold til at indfri formålet om at inspirere til at dyrke
friluftslivet. De vil alle indgå i et weekendforløb, hvor
det forventes, at deltagerne er med til at skabe åbne
arrangementer efterfølgende.
Der er også andre aktiviteter på uddannelsesområdet.
Det er planen at deltage på uddannelsesmarkederne
samt komme ud i divisionerne med oplæg.
Samarbejdsaftale med Red Barnet
Projektet har indgået en samarbejdsaftale med
organisationen Red Barnet. Aftalen giver spejdergrupperne
mulighed for at invitere lokale Red Barnet
klubber på spændende og udfordrende oplevelser
i naturen. I Red Barnet er der frivillige ledere, som
meget gerne vil lave friluftsarrangementer sammen
med spejdere. Læs mere på dds.dk/friluftsekspressen
om, hvad I kan gøre, hvis I ønsker at lave noget
sammen med Red Barnet.
Friluftskampagne
I foråret 2012 planlægger vi en kampagne, der
skal sætte friluftslivet i fokus. Følg udviklingen af
kampagnen på dds.dk og facebook.com/spejder.
Hvad skal der til, for at projektet bliver til en succes?
Vi vil gerne opnå følgende:
■ 8 ud af 10 grupper tilmelder sig projektet og
fholder åbne arrangemente
■ 8 ud af 10 grupper deltager
i uddannelsesaktiviteterne
■ Tilmeldte grupper fortæller om deres oplevelser
til bl.a. dds.dk og Broen.
FAKTA OM FRILUFTSEKSPRESSEN
NR. 4 2011
Friluftsekspressen har til formål at inspirere børn og unge i alderen
10-14 år til at dyrke friluftslivet. Projektet startede i januar 2011 med
en pilotfase, hvor 6 spejdergrupper lavede forskellige arrangementer,
der er blevet til velbeskrevne arrangementer. I 2012 og 2013 kommer
projektet ud til alle spejdergrupperne. Spørgsmål og kommentarer kan
sendes til projektleder Bie Andersen på ba@dds.dk. Du kan se mere
om Friluftsekspressen og blive inspireret på: http://dds.dk/aktiviteter/
friluftsekspressen/friluftsarrangementer.
TEKST Bie Andersen
FOTO Martin Paldan

BROEN MAGASIN
Var du en af dem, der svarede på et spørgeskema om Det Danske Spejderkorps
og dets medier og undrede dig over, hvad der blev af svarene? Du er sikkert ikke
den eneste. Næsten 7.000 har nemlig svaret på undersøgelsen, der blev sendt
ud til både medlemmer og ikke-medlemmer, og bl.a. skulle afdække, hvordan
medlemmerne bruger korpsets medier, og hvordan befolkningen opfatter Det
Danske Spejderkorps. Nu ligger resultaterne klar, og det er spændende læsning.
Broen bringer et uddrag af ting, du ikke vidste om Det Danske Spejderkorps:
TEKST Peter Kondrup Maul & Peter Tranevig
FOTO Istockphoto.com
Et absolut superbrand
91% af befolkningen har hørt om
Det Danske Spejderkorps. Det gør
os altså til et absolut superbrand.
81% procent af den danske
befolkning forbinder Det Danske
Spejderkorps med ”Friluftsliv”.
Blandt spejderne er ”Friluftsliv”
også topscorer med 91% skarpt
efterfulgt af ”Personlig udvikling”
(72%). Blandt spejdere scorer
desuden adventure (50%) og
internationale oplevelser (54%)
meget højere end blandt ikkespejdere.
For de mindste medlemmer er de
ord, som bedst beskriver det at
være spejder: ”Sjov”, ”Venskab” og
”Natur”.
Samlerkultur, spejderture og aktiviteter
Spejderbladene Spejdersnus, Track og Broen står
stærkt blandt medlemmerne. Både børn (44%), unge
(40%) og ledere (54%) nævner dem som deres vigtigste
kilde til information om spejd.
Tips til aktiviteter (90%) og historier fra spejderture
(90%) er det, de 5-15-årige helst vil læse om i Track og
Spejdersnus. I øvrigt gemmer ca. 65% af dem deres
spejdermagasin, når de er færdige med at læse det.
Det Digitale Spejderkorps
Smartphones er udbredte blandt lederne i Det Danske
Spejderkorps. 60% af mændene og 37% af kvinderne
løber rundt med en smartphone i lommen. Over 40% af
dem bruger deres smartphone, når de er på lejr eller til
spejdermøder.
Efter Broen nævner lederne websitet dds.dk og
korpsets digitale nyhedsbrev som deres primære
kilder til spejdernyheder. Desuden er der en udbredt
tilfredshed med dds.dk blandt lederne.
63% af lederne og 45% af de unge er medlemmer af
Facebook-siden ”Blå Spejder”. 35% af de unge og
22% af lederne bruger den mindst en gang om ugen.
Hele 43% af de unge og 17% af lederne i Det Danske
Spejderkorps ved dog ikke, at siden eksisterer.
De bedste opdateringer på Det Danske Spejderkorps’
Facebook-side er både blandt ledere og unge:
”Information om lejre og kurser” og ”Inspiration til
aktiviteter”.
Flere aktiviteter, tak
Blandt alle medlemmer, fra børn til voksne ledere, er
der udbredt tilfredshed med både de trykte og digitale
medier, som Det Danske Spejderkorps udbyder, men
medlemmerne er samtidig åbne over for udvikling og
ændringer af de digitale og trykte platforme. Generelt
ønsker medlemmerne endnu mere fokus på aktiviteter,
tips og tricks til friluftsliv, inspiration til møder, ture
og arrangementer, friluftsudstyr, uddannelse og
internationale spejderoplevelser.
Hvad så nu?
Nu har DDS Kommunikation fået adgang til en
guldgrube af viden om vores medier, medlemmer
og befolkningen. Den skal bruges til at udvikle vores
stærke platforme til at blive endnu bedre til at formidle,
inspirere og udvikle alle medlemmer i Det Danske
Spejderkorps, og give befolkningen et klart billede af,
hvad det vil sige at være spejder i 2012. Det arbejde har
vi allerede taget fat på, og i starten af det nye år vil du
allerede kunne se de første frugter af det arbejde.
Spejderjob tilbydes
Har din gruppe eller dit udvalg en spændende
tjans at tilbyde til en leder eller frivillig? Så skriv
til ’spejderjob tilbydes’.
Skriv i annoncen, hvad det er for en person, I
søger til det frivillige job: er der særlige kompetencer,
I søger? Skriv også, hvad I kan tilbyde.
Og husk en ansøgningsfrist og kontaktinformationer.
Send annoncen til redaktionen@spejder.dk.
TILBYD ET GODT SPEJDERJOB
Jobbørsen på dds.dk/debat
Slå det fedeste spejderjob op på dds.dk.
Grupper, udvalg, løb, projekter kan bruge dds.
dk til at søge efter spejdere og ledere med forskellige
erfaringer og kompetencer til et stykke
spejderarbejde. Måske finder du gruppens nye
leder her, eller du finder dit næste stykke spejderarbejde?
FrivilligJob.dk er en jobportal
for frivilligt arbejde
Her møder foreninger og frivillige hinanden.
Står din spejdergruppe eller arbejdsgruppe i Det
Danske Spejderkorps og kan tilbyde et spændende
og frivilligt spejderjob, så kan frivilligjob.
dk måske koble jer sammen med det, I står og
mangler. Klik ind på frivilligjob.dk.
ER DU VORES NYE GRUPPELEDER?
Karl af Riise - Sorø søger fra februar
ny gruppeleder.
Hvis du har lyst til at være med til at sætte rammerne
for et dynamisk, og udviklende lederteam
i en af Vestsjællands største grupper, så
skal du kigge forbi.
Ring eller skriv og og hør nærmere. Gerne
inden februar, så vi kan lære hinanden at
kende
Casper Judson (klan leder)
tlf. 40928558
Mail: casperjudson@hotmail.com
TROPSLEDER HOS
MARSELISSPEJDERNE
Vi søger en person der gerne vil stå i spidsen
for vor nye trop. Der er pt. 5 spejdere (2 piger
og 3 drenge), der lige er rykket op fra junior.
Der er udsigt til en del nye ved næste års
oprykning. Vi holder møde hver tirsdag mellem
18 og 20.
Lidt om gruppen: Vi bor i egen hytte i den
sydlige del at midtbyen, i skoven ved siden
af Tivoli Friheden. Vi har i øjeblikket en god
medlemsfremgang, hvor vi over de sidste 10
NY SPEJDERGRUPPE I AARHUS
Holmespejderne er en helt ny spejdergruppe i
Aarhus, der har alle sine aktiviteter i naturen.
Vi mødes lørdage i lige uger fra kl. 11 – 14 for
børn i alderen 10-12 år. Efter en rigtig fin start
lørdag d. 13. august er det gået stærkt, og vi
håber derfor at kunne starte flere aldersgrupper
op i den nærmeste fremtid. Derfor hører vi
meget gerne fra dig, uanset om du har lyst til
at være leder, eller hvis du har et par lørdage
om året du gerne vil investere i spejderarbejdet.
Vær med i den spændende proces det er
at starte en ny spejdergruppe og forme nye
traditioner.
Læs mere på: www.holmespejderne.dk
kontakt@holmespejderne.dk
eller ring 7023 8270
1. FREDERIKSHAVN SØGER LEDERE
TIL ALLE GRENE.
Vil du være en del af et ungt lederteam, hvor
vi værdsætter samarbejde, sammenhold og
fællesskab højt? Vi mangler specielt voksne
ledere, som har lyst til at bidrage aktivt til at
år har fordoblet antallet af spejdere i gruppen.
Vi er pt. lige over 40 spejdere i alle grene og 7
ledere og en seniorgren i opstart.
Se evt. marselisspejderne.dk for yderligere info.
Kontakt: Gruppeleder Thomas Røntved på
thomas@marselisspejderne.dk eller 24278706
eftermiddag/aften.
3.SILKEBORG SØGER LEDERE.
Vi bor midt i Silkeborg - tæt på sø og tæt på
skov med shelter og bålhytte.
Vi søger især en leder til vores trop, da 2/3 af
tropsledelsen er startet på uddannelse i Århus
og derfor flytter.
Vores trop er en aktiv flok, de er vant til at
arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt. Efter
oprykning i September vil der være ca 16
tropsspejdere.
Vil du hellere være hos en anden aldersgruppe
- så er du velkommen alligevel.
Har du lyst til at være med i en aktiv spejdergruppe
- så kontakt gruppeleder: Birgit
Overgaard - på mobil 26111656 eller mail
gruppeleder@3silkeborg.dk
Kig på blivspejderleder.dk
NR. 4 2011
30 31